Sidste nyt

OBS! Til nye læsere: Geografisk Informationstjeneste udsender en nyhedsmail, hver gang der kommer nyheder på hjemmesiden. Ønsker du at komme på listen, så skriv til jesper.ernst.brandt@gmail.com

Nordsyrien d. 4. april 2019

Hele Nordøstsyrien befriet for landområder behersket af Islamisk Stat

Nordsyrien, d. 4. april 2019. Landområder behersket af Islamisk Stat findes ikke mere i Nordsyrien. De eksisterer fortsat i Assads dele af Syrien. Desuden har Tyrkiet besat Shabahområdet og Afrin, og er massivt til stede i Idlib-området, hvor Tyrkietreelt støtter de dominerende Al Qaeda-militser, IS-grupper og andre tyrkisk finansierede terrorgrupper. De med rødt indrammede områder er omtalt i artiklerne i dette nyhedsbrev. Gult:: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grågrønt: De dele af Syrien, der er besat af Tyrkiet, eller beherskes af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt meget forskellige grupper under Den Frie Syriske Hær (FSA). I alle tilfælde opererer militsgrupper i disse områder i tæt samarbejde med, eller styret og finansieret af, Tyrkiet.

 

Nyheder d. 4. april 2019:

  1. Islamisk Stats territorium i Syrien øst for Eufrat er besejret. Lykønskninger er strømmet ind. Se nedenfor eller her
  2. Afslutningsforløbet af kampene i Baghouz. Se nedenfor eller her
  3. Aziz Koyluglo: Islamisk Stat proklamerede sit nederlag med et stort angreb på kurderne. Se nedenfor eller her
  4. Mørke skyer eller teatertorden? 9 grunde til at Nordsyrien har styrket sin position overfor Assad og Erdogan. Se nedenfor eller her
    1. Forsoning eller befrielse
    2. Benægtelse af Tyrkiets besættelser og SDFs sejre
    3. USA opgraderer deres styrke og bliver i Syrien i lang tid endnu
    4. Assad har fortsat store problemer med IS, Al Qaeda og andre terrorgrupper
    5. Rusland er i stigende udstrækning afhængigt af SDF
    6. Tyrkiets indblanding i Syrien er blevet afsløret for alverden
    7. Der skal føres retssager mod Islamisk Stat-medlemmer: Det kan i praksis lettest foregå i Nordøstsyrien
    8. FN og Geneveprocessen er igen kommet på banen
    9. Tyrkiets økonomi skranter. HDPs valgstrategi vandt ved det tyrkiske kommunalvalg
  5. De kurdiske sultestrejker breder sig – læs om hvorfor. Se nedenfor eller her
  6. Feykurd Danmark: Danmarks tavshed koster kurdiske politikere og politiske fanger livet. Se nedenfor eller her
  7. Nordøstsyrien foreslår internationalt tribunal til retfærdig rettergang for anklagede fra Islamisk Stat. Se nedenfor eller her

 

Siden sidst:

I marts måned blev de sidste territorier, der har været behersket af Islamisk Stat i Syrien øst for floden Eufrat, befriet af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF).
Det er en enorm sejr for SDF og Nordøstsyriens Autonome Administration. Lige til det sidste lykkedes det at begrænse tabene og sikre både flugtveje for civile og muligheder for overgivelse af Islamisk Stat-lejesoldater og deres familier. Ti tusinder er blevet bragt til flygtninge- og interneringslejre i det nordøstligste Syrien.

Vi lægger ud med at bringe nogle af de lykønskninger, der prægede sejrsceremonien i byen Omar lidt øst for Islamisk Stats sidste ”hovedstad” Mayadin. Derefter beskriver vi kampenes forløb ved Baghouz gennem den sidste måned, og bringer en politisk kommentar til hele forløbet af kampen mod Islamisk Stat siden starten af den syriske borgerkrig.

Kort efter sejren i Baghouz fremkom der i medierne nye trusler om angreb på Nordøstsyrien både fra Erdogan og fra Assad, der blev tolket som mørke skyer for kurdernes umiddelbare fremtid. Men var det i virkeligheden blot teatertorden? Vi ser på de mange forhold på den internationale scene, der indenfor det sidste år har ændret situationen i Mellemøsten, i vid udstrækning til fordel for Nordøstsyrien og den kurdiske bevægelse mere generelt – helt frem til det nyligt afholdte kommunalvalg i Tyrkiet, der har svækket Erdogan og givet nyt håb for kampen for lokalt demokrati i de kurdiske dele af Tyrkiet.

Vi følger de kurdiske sultestrejker, der fortsat breder sig i byer rundt omkring i hele verden og i tyrkiske fængsler, hvor 7000 politiske fange idag er i sultestrejke. Vi formidler en forklaring på, hvorfor de gennemføres. Vi bringer en appel fra Feykurd Danmark, der gør opmærksom på det ansvar, der ligger på de danske politikere, danske medier og os danskere i det hele taget, for at gøre de tyrkiske myndigheder opmærksom på det uacceptable i de retsløse tilstande, der råder for kurderne og mange andre borgere i Tyrkiet.

Vi slutter med at se på bestræbelserne på at få sikret en fair rettergang for personer under Islamisk Stat, der er anklaget for krigsforbrydelser og overgreb mod menneskerettighederne.

 

 

Islamisk Stats territorium i Syrien øst for Eufrat er besejret

Lykønskningerne strømmer ind

Området omkring Deir-Es-Zor d. 23. marts 2019. Alle områder øst for Eufrat er befriet for IS, mens der i den del af Syrien, der beherskes af Assad stadig findes 3 mindre ørkenområder, hvor Islamisk Stat fortsat behersker territoriet. Dertil kommer mange skjulte IS-celler, især i de tæt befolkede områder i Eufratdalen. Festlighederne for fejringen af sejren ved Baghouz fandt sted lørdag d. 23. marts i byen Omar, 20 nordvest for Mayadin (Islamisk stats sidste ”hovedstad”) inden de endelige kampe fandt sted i Hajin-området fra efteråret 2018. Gult: SDF-beherskede områder. Rødt: Assad-beherskede områder. Gråt: Islamisk Stat beherskede områder.

Sejren blev fejret i byen Omar

Begivenheden blev fejret ved en ceremoni lørdag d. 23 marts i byen Omar ca. 15 km NØ for Mayadin. Lykønskninger kom ind fra hele verden.

YPG fejrede Newroz i Baghouz d. 20 marts under en pause i de sidste oprydningsaktioner omkring IS-teltbyen (se næste artikel)

Allerede d. 21. marts tog man mange steder i det nordøstlige Syrien forskud på fejringen af sejren over Islamisk Stat gennem afholdelsen af det kurdiske nytår Newroz. Der blev holdt store Newroz-arrangementer over hele Nordøstsyrien, selv i Baghouz, hvor kampene endnu ikke var slut.

Men de officielle festligheder blev henlagt til byen Omar 70 km. nord for Baghouz i en vis afstand fra Eufrat floddalen. Det fortæller lidt om den forsigtighed, der knytter sig til Islamisk Stats fortsatte tilstedeværelse som skjulte celler i Syrien. Blot et par dage efter festlighederne blev gennemført en operation i landsbyen Hawaij 10 km fra Omar, hvor SDF har meldt om sammenstød med IS-medlemmer. Som det også ses af kortet ovenfor, er der fortsat 3 mindre ørkenområder i det af Assad beherskede Syrien sydvest for Deir Ez-Zor, der beherskes af Islamisk Stat. Assads styrker vest for Eufrat  har i dagene efter fejringen af sejren ved Baghouz foretaget operationer i den nordlige del af disse områder, mens man har mistet kontakten til en iransk militsenhed, der efter at have krydset grænsen fra Irak er blevet beskudt af IS i den sydlige del af området. Et Islamisk Stat-netværk i Abu Kamal tæt på den irakiske grænse påstod d. 26. marts, at de blot indenfor 24 timer havde snigmyrdet 3 juniorofficerer fra den syriske hær.

Under ceremonien i Omar oplæste SDFs øverstkommanderende Mazloum Kobane en erklæring under tilstedeværelsen af  ledere fra den internationale koalition mod Islamisk Stat (bl.a. William Rubak), SDFs kommandører, repræsentanter for Nord- og Østsyriens Autonome Administration (AA), repræsentanter for de politiske partier og klanledere og notabiliteter fra det nordlige og østlige Syrien:

Den øverstbefalende for SDFs styrker Mazloum Kobane afgiver en erklæring om afslutningen af kampene i Baghouz under sejrsceremonien i Omar.

 

”På vegne af SDFs Generalstab, alle deres kæmpere, og alle vore allierede som kæmpede sammen med os i skyttegravene, offentliggør vi udryddelsen af det, der blev kaldt Islamisk Stats organisation, og afslutningen af dens herredømme over de sidste enklaver i Baghouz regionen.

Efter at vore styrker, til trods for vores egne beskedne potentialer gennem den heroiske modstand i 2012 og 2013, havde bekæmpet al-Qaeda organisationens terrorister og deres følgesvende, der plejede at modtage støtte og udstyr fra regionale styrker, blev vores områder angrebet af Islamisk Stat tidligt i 2014. Slaget ved Kobane blev symbolet på den globale modstand mod terrorismen og begyndelsen til Islamisk Stats nederlag. Nu, efter fem års kampe, står vi her for at erklære områderne tilbageerobret fra Islamisk Stat.

Vi er stolte af, hvad vi har opnået med resultatet af vores kamp mod Islamisk Stat og al-Qaeda, og af, at det har reddet næsten 5 millioner indbyggere af alle slags i det nordlige og østlige Syrien fra terrorismens klør, befriet 52 tusind km2 af det syriske territorium, og elimineret den terrorisme, der truede menneskeheden.

Sejren var meget omkostningsfuld med over 11 000 af vore styrker dræbt, både officerer og menige, der var civile tab, og over 21 000 af vore soldater blev sårede. Ved denne lejlighed, må vi tænke på disse store helte. Vi bøjer os for at ære martyrerne, og vi ønsker en snarlig helbredelse for vore sårede. For uden deres ofre, havde vi ikke opnået denne sejr.

På samme måde udtrykker vi vores dybeste tak til alle de, der bidrog og deltog i slaget mod terrorismen, især den Internationale Koalition mod Islamisk Stat.

Hovedfaktoren i SDF’s succes i slaget mod terrorismen har været dets tilegnelse af den demokratiske tilgang, principperne for den demokratiske nation, kvindernes frihed, principperne om sameksistens og folkenes broderskab, som bragte kurdiske, arabiske, syrianske, assyriske, turkmanske, tjetjenske og cirkasiske soldater samt de internationale styrker under SDFs flag.

Ligesom SDF har hjulpet folk i de befriede områder med at få opbygget deres administrative og sikkerhedsmæssige institutioner, vil SDF også skabe stabilitet i regionerne, så vores områder bliver i stand til at genopbygge deres administrative og lovgivningsmæssige indsats gennem demokratiske valg.

Afslutningsvis vil vi bekræfte, at slaget mod Islamisk Stats terrorisme vil fortsætte indtil den endelige sejr er vundet, og Islamisk stat helt er elimineret. Samtidigt beder vi koalitionens styrker om at støtte os i det nye trin i kampen mod IS’ terroristerne gennem fortsættelsen af præcise militære og sikkerhedsmæssige kampagner med henblik på helt at fjerne IS’s hemmelige militære tilstedeværelse.”

 

William Robak: Det var ikke lykkedes uden vore syriske partnere og det syriske folk

William Robak er tidligere ambassadør for USA  og USAs udsending for den internationale koalition mod Islamisk stat

I sin tale ved ceremonien sagde USAs udsending ved den internationale koalition mod IS, William Rubak bl.a.: ”På vegne af USA vil jeg sige, at vi ved, at det syriske folk har ydet en enorm strategisk indsats for den internationale koalition og dens partnere ved at udrydde Islamisk Stat og befri store områder. USA er stolt af at yde sin del af indsatsen blandt de 59 lande i den internationale koalition. Men vi ville ikke have været i stand til at udrydde IS uden vores alliance med partnerne i Syrien og de ofre, der blev ydet af den syriske befolkning. Vi sætter pris på SDFs og de irakiske sikkerhedsstyrkers ofrer og det mod de udviste gennem opnåelsen af denne sejr, og vi sender vor medfølelse til alle martyrernes familier. Vi har stadigt meget at gøre. Det står klart, at vi vil støtte koalisionens operationer mod Islamisk stat. Præsident Trump har sagt, at vi vil gøre hvad som helst, der er nødvendigt  for Syrien. Vi støtter Resolution Nr. 2254 for at opnå en fuldstændig politisk løsning for Syrien”. (se i øvrigt artiklen: Mørke skyer eller teatertorden, pkt.8: FN og Geneveprocessen er igen kommet på banen)

 

Mange lykønskninger strømmede ind til lejligheden:

Gen. Votel lykønsker SDF med sejren i Baghouz

Den øverstkommanderende for den amerikanske Centralkommando General Joseph Votel lykønskede de Syriske Demokratiske Styrker for at lede det endelige slag mod Islamisk Stat, og han forsikrede om en fælles kamp indtil der var opnået en varig nedkæmpelse af Islamisk Stat. I en officiel udtalelse skrev han bl.a.:

”USAs centrale kommando lykønsker de Syriske Demokratiske Styrker for at lede det endelige slag i udryddelsen af det såkaldte kalifat. Den omhyggelige tilgang til kampagnen var en mangeårig indsats gennemført i komplekse omgivelser, ledet af vore irakiske og syriske partnere, og understøttet af den USA-ledede multinationale kombinerede fælles task force, Operation Inherent Resolve. Vi og vores koalitionspartnere hilser de heroiske ofre fra de mænd og kvinder, der kæmpede sammen mod Islamisk Stat, og vi sørger over tabene af uskyldige civile, der blev fanget midt i terrorens tyranni. Selv om vores samlede anstrengelser førte til befrielse af mere end syv millioner befriede fra IS’ brutalitet, så anerkender vi også, at kampen ikke er slut. Vi forbliver forpligtede til at fortsætte vore bestræbelser på at forfølge og ødelægge resterne af Islamisk Stat, der prøver på at fortsætte som en oprørsgruppe. Vi vil fortsætte vores fælles kamp for at påføre Islamisk Stat det endelige nederlag”.

 

Brett McGurk takker SDF for deres historiske bedrift

I en hilsen fra den tidligere øverste leder af den globale koalition mod IS, Brett McGurk (der tog sin afsked i protest mod Trumps beslutning om at trække USAs styrker ud af Syrien), skriver han på twitter: ”I dag er det vigtigt at takke SDF for at lede denne kampagne så effektivt, udtrykke sin medfølelse over døde og sårede i slagene, og markere denne historiske bedrift i forsvaret for den civiliserede verden.” Se i øvrigt artiklen 23. januar 2019: Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed.

Præsident Macron roser SDF med sejren

Også den franske præsident Emmanuel Macron lykønskede SDF i en twitter: ”De syriske Demokratiske Styrker har meddelt at Islamisk Stats sidste bastion er faldet. Jeg sender min hyldest til vore partnere og styrkerne i den internationale koalition, som Frankrig er en del af. Vi glemmer ikke alle de, der ofrede sig selv for at udrydde Islamisk Stat. Det mål, der er nået idag er enormt. En afgørende fare for vores land er blevet udryddet. Men faren består fortsat og kampen mod terrorist grupper må fortsatte”.

 

 

Trump hylder De Forenede Stater for sejren i Baghouz

Og så kan vi jo ikke undlade til sidst at gengive, hvad præsident Trump fandt på at sige i anledning af sejren:

”Jeg er glad for at kunne meddele, at De Forenede Stater sammen med vore partnere i den globale koalition til bekæmpelse af Islamisk Stat, inklusive de irakiske sikkerhedsstyrker og de Syriske Demokratiske styrker, har befriet alle IS-kontrollerede områder i Syrien og Irak – 100% af ”Kalifatet”.

Bare for to år siden kontrollerede IS et enormt landområde i både Irak og Syrien. Siden den tid, har vi generobret over 20 000 miles2 og befriet millioner af syrere og irakere fra Islamisk Stats ”kalifat”. Islamisk Stats tab af territorium er  samtidigt et bevis på dets falske historie, som prøver på at legitimere et synderegister, der omfatter brutale mord og sprængning af børn, der er brugt i krig, samt seksuelt misbrug og mord af kvinder og børn. Til alle de unge mennesker på internettet, der tror på IS’ propaganda: I kommer til at dø, hvis i slutter jer til dem. Tænk i stedet på at få et godt liv. Selv om den slags kujoner af og til vil dukke op på overfladen, så har de mistet enhver prestige og magt. De er tabere, og vil altid forblive tabere.

Vi vil fortsat stå på vagt mod Islamisk Stat ved slutte op om de globale antiterrorbestræbelser, og bekæmpe Islamisks Stat lige indtil den er slået, ligegyldigt hvor den opererer. USA vil forsvare amerikanernes interesser hvor som helst og når som helst det er nødvendigt. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vore partnere og allierede for fuldstændigt at smadre radikale islamiske terrorister”.

Kilder: ser her

 

 

Afslutningen af kampene i Baghouz

Den sidste måneds afsluttende kampe ved Baghouz har været en afgørende prøve for de kurdisk ledede SDF-styrker. Under hele den hidtidige kamp for at befri det nordøstlige Syrien for Islamisk Stats tyranni, har SDF hele tiden bestræbt sig på så vidt muligt at undgå tab, men også at sikre en respektfuld behandling af tilfangetagne IS-medlemmer. Det har de da også høstet stor anerkendelse for i de kommunikeer, der løbende er udsendt fra koalitionens side. SDF har endvidere systematisk sørget for at få etableret muligheder for flugtveje for civile i forbindelse med de offensiver, de har igangsat.

Men jo nærmere man er kommet de afsluttende kampe, hvor flugtvejene udtømmes, og hvor en stadigt større del af de tilbageværende IS-terrorister har hørt til ’den hårde kerne’, desto vanskeligere er det blevet at fastholde denne strategi: Det ’endelige slag’ ville let kunne få karakter af en ’udryddelse’ og en kamp til sidste mand. Sådan gik det da også ved kampene f.eks. omkring Mosul i Irak.

Men i Baghouz er det alligevel helt til det sidste lykkedes at åbne korridorer for civile, herunder et stort antal familiepårørende til IS-lejesoldaterne. Dermed reddedes ikke blot store skarer af civile, men det åbnede samtidigt op for en parallel overgivelse af mange de resterende IS-medlemmer, som alternativ til at intensivere bombninger og kamphandlinger.

D. 1 marts forlod over 200 IS medlemmer Baghouz sammen med deres familier, og overgav sig til SDF. Der var udenlandske medlemmer blandt dem.

Udviklingen siden midten af januar

Fra midten af januar havde SDF systematisk presset IS til konstant at flytte rundt på deres styrker syd for Hajin. Det åbnede op for flugtruter for de mange civile, der sad fast i området delvist som gidsler, der blev holdt som skjold mod SDF, delvist som pårørende til aktive Islamisk Stat-medlemmer. Omkring en måned senere blev IS tvunget sammen på et lille område i den sydligste del, kaldet Baghouz, hvor kampene og omgrupperingerne fortsatte på samme måde gennem de næste 2 uger, blot i en anden, mere lokal målestok, der har været vanskelig at afbilde kartografisk. Derigennem lykkedes det for yderligere et stort antal civile at flygte inden ”det endelige slag”, ligesom også mange IS-medlemmer i disse aktioner overgav sig.

Dagen efter færdigredigeringen af sidste nyhedsbrev d. 1. marts skete der en ny vending i udviklingen af kampene i Baghouz-området. Over 200 IS-medlemmer forlod Baghouz sammen med deres familier, og overgav sig til SDF. Der var udenlandske medlemmer blandt dem.

Det lykkedes desuden at befri en række medlemmer af SDF, der var taget til fange af IS. Talsmand for SDF, Mustafa Bali kunne derfor d. 2. marts meddele, at SDF på det grundlag vurderede, at der ikke var flere civile tilbage blandt IS i Baghouz-området og at den endelige operation mod området ville starte kl. 18 d. 2 marts. Dermed bliver de sidste kampe koncentreret i det område, der allerede i midten af februar var blevet angivet som IS’ sidste tilholdssted i Nordøst-Syrien, idet dog også den venstre flodbred af Eufrat (der ved området syd for Baghouz vender mod nord) blev en del af kampzonen.

Islamisk Stats angivne område i dagene efter d. 2 marts 2019

Styrkeforholdet op til de endelige kampe

Det blev på det tidspunkt vurderet, at der fortsat befandt sig ca. 1500 IS-lejesoldater i området. Heroverfor stod SDF med en styrke på 15000, støttet af flyangreb fra USA/ og den vestlige koalision, samt irakisk, iransk, og syrisk artilleri. Iranske og syriske regeringsstyrker var samlet syd for Eufrat, hvor de allerede inden det sidste slag gik igang, havde dræbt 7 IS-medlemmer,  der havde søgt at krydse floden over mod Abu Kamal.

Voldsomme kampe brød ud, efter at SDF søgte at trænge frem fra vest og nord. IS sendte adskillige selvmordsbombere på motorcykel mod SDFs linier, men de blev alle afværget i tide. Et stort IS-ammonitionsdepot blev ramt af et koalisionsangreb, der resulterede i en voldsom eksplosion.

D. 4 marts meddelte SDF dog igen, at de havde stoppet offensiven, da det havde vist sig, at der alligevel var et større antal civile, herunder børn, der blev holdt som menneskeligt skjold mod deres fremmarch, og også blev brugt som selvmordsbombere.

På en vej ved Baghouz stopper en SDF-soldat et barn, der er blevet sendt afsted som selvmordsbomber, og får afmonteret den påsatte bombe.

Men også de IS-medlemmer, der var tilbage, kunne igen få mulighed for at overgive sig. Det betød, at yderligere 200 lejesoldater, fortrinsvis af asiatisk og tyrkisk nationalitet overgav sig til SDF i den nordlige del af det tilbageværende IS-område af Bagouz.  SDF vurderede dog på det tidspunkt, at det kun i mindre grad ville komme til at påvirke operationen, som man fortsat forventede at afslutte relativt hurtigt.

 

De sidste kampe kom til at trække ud i tre uger

Men sådan gik det ikke. De afsluttende kampe kom til at vare over 3 uger.

Det viste sig nemlig, at antallet af civile familiemedlemmer var langt større end antaget. SDF åbnede en korridor nord for Baghouz, hvor kommandør Ahmed Sultan fra Jaysh al Thuwar (en stor bredt sammensat gruppering under den frie syriske hær, der tidligt blev allieret med YPG og senere SDF) tog åbent imod IS-familierne, trods den spændte situation.

Kommandør Ahmed Sultan fra Jaysh al Thuwar tager imod IS familier, der er flygtet gennem SDFs korridor nord for Baghouz d. 5 marts. Trods den spændte sammenhæng blev de modtaget på meget human vis.

Alene på denne dag blev 3500 personer evalueret fra det sidste IS-territorium. 500 af dem var IS-soldater, der overgav sig til koalitionsstyrkerne. Derudover fik man befriet 5 SDF-medlemmer, der var blevet holdt i fangenskab.

Lejesoldater fra Islamisk Stat, der har overgivet sig til SDF, bliver behandlet mere kontrolleret i forbindelse med overgivelsen, end deres familier

Men også antallet af tilbageværende hårde Islamisk Stat-kæmpere havde vist sig at være meget større end formodet. En del af disse var imidlertid blevet dræbt gennem de foregående tre dage på grund af intensive fly- og artilleriangreb fra koalitionens styrker – omfanget er meget svært at give et bud på – en kilde angiver et dødstal på over 2500.

Placeringen af ISIS telt byen øst for landsbyen Hawi al-Dandal – det sidste tilholdssted for Islamisk Stat øst for Eufrat. I løbet af marts måned blev teltbyen skiftevis gennem hårde kampe og åbning af flugtmuligheder presset stadigt længere mod øst til det høje klippevæg op mod Baghouz-plateauet, hvor nedkæmpelsen af den sidste modstand har fundet sted.

Den militære hovedindsats blev rettet mod den såkaldte IS telt by, der lå i landbrugsområdet øst for landsbyen Hawi al-Dandal. Her havde IS forskanset sig med en tæt minering af området, så det var vanskeligt at komme til. Men efterhånden blev IS fortrængt, længere og længere mod øst, hvor de især skjulte sig i et netværk af tunneller, der løb under jorden og ind under den høje klippe, der rejser sig langs Eufrat og nordpå, op til Baghouz-plateauet.

En lille teltlejr i IS-teltbyen for en lejesoldat fra Islamisk Stat eller måske en hel IS-familie, fotograferet af en YPG-soldat.

De mange pauser i kampene gav imidlertid mulighed for at befri mange civile, ikke mindst børn, der så deres snit til at løbe væk. Således lykkedes det d. 6 marts at befri 4 Shiabørn fra Talafar (vest for Mosul) samt 10 Yazidi-drenge fra Sinjar-området.

Shia-dreng fra Talafar vest for Mosul, Irak, befriet sammen med 3 andre Shiadrenge af SDF i Baghouz, d. 6 marts. Samme dag blev endvidere 10 Yezidi-drenge fra  Sinjar-området befriet.

Flere grupper fra SDF opererede især fra byen Baghuz Fawqani, nord for Hawi al-Dandal, herunder bl.a. Northern Democratic Brigade, en milits under den Frie Syriske Hær fra Aleppo-området, med tilknytning til YPG i Afrin. Også mange andre mindre militser under FSA, bl.a. fra den sydlige del af Idlib-området, har knyttet sig til Northern Democratic Brigades, Jaish al-Thuwar eller andre grupper under SDF og deltog  i kampen mod Islamisk Stat øst for Eufrat.

Enhed fra Northern Democratic Brigade (under Den Frie Sytriske Hær) på fronten ved Baghuz Fawqani nord for IS-teltbyen.

En tæt overvågning af området var nødvendig hele tiden, da der optrådte mange tilfælde af militære udbrud og ukontrollerede flugtforsøg. Et sådant forsøg skete den 10 marts, hvor en gruppe IS-lejesoldater forsøgte at flygte fra Baghouz, men blev fanget af YPG og koalisionsstyrker. Det blev i den forbindelse angivet, at mere end 400 var blevet fanget på denne måde.

Det medførte også, at flyangrebene og kampene optrappedes i udkanten af teltlejren, for at skubbe IS yderligere  mod øst langs floden over mod Baghouz-plateauet. Men det blev også fra SDF officielt tilkendegivet, at det ville gå langsomt for at minimere tabene. Endnu engang blev det påpeget, at der nu kun var IS familier tilbage i teltbyen i Baghouz, ligesom det blev understreget, at familierne blev brugt som menneskeligt skjold. I den følgende uge blev der dog også udsendt videoer fra Islamisk Stat, der viste at også IS-kvinder var direkte involveret i kamphandlingerne mod SDF. Senere blev disse oplysninger dog afvist af koalitionen, der stemplede det som falske forklædninger, der dækkede over flugtmuligheder eller skjulte selvmordsaktioner.

IS billede af kvinder og børn, der forsvarer telt byen i Baghouz, i midten af marts. Nogle dage senere advarede koalitionen dog IS mod at bruge menneskelige skjold, og klæde lejesoldater ud som kvinder i det sidste forsvar af Baghouz: ”Fjenden bruger fortsat civile som skjold, lige som de klæder sig i kvindelige gevandter for enten at kunne undslippe, eller kunne sprede død ved at bære selvmordsveste”, skrev koalitionens officielle talsmand til @VOANews.

De fremrykkende kampe foregik især i de følgende nætter (omkring d. 12 marts), hvor SDF især eliminerede køretøjer, ammonitionsdepoter og forsvarsposter, mens de selv indtog nye positioner. I de følgende 4-5 dage blev omkring 85 IS-lejesoldater dræbt, mens 5 fra SDF mistede livet og måske ca. 20 blev sårede. Ca. 1300 IS-lejesoldater med deres familier overgav sig til SDF. Det blev de afgørende afsluttende kampe.

To soldater fra de kurdiske kvinders beskyttelsesenheder (YPJ) fjerner IS’ flag over Baghouz og placerer i stedet for YPJs fane

D. 15 marts om eftermiddagen blev to selvmordsaktioner igangsat, da forældre med børn sprang sig selv i luften foran SDF i den foreste del af den humanitære korridor. Det igangsatte voldsomme sammenstød, og skyderier med både lette og tunge våben kunne høres resten af dagen.

Store mængder våben (på vejen) og ammunition (på fortorvet til venstre), som IS har måttet efterlade i Baghouz.

I en udtalelse fra SDFs talsperson Kino Gabriel d. 17. marts om situationen i Baghouz blev anført, at 1600 fra Islamisk stat var blevet dræbt, mens 25 000 var blevet taget til fange. Tabet for SDF var 82 dræbte og 61 sårede.  Hvor langt denne statistik rakte tilbage, var dog ikke klart. På baggrund af information fra tilfangetagne IS-medlemmer vurderede Kino Gabriel, at der fortsat var ca. 5 000 IS-soldater med deres familier tilbage i Baghouz – et overraskende stort antal i forhold til, hvad der tidligere havde været angivet. Men samtidigt angav han også, at størstedelen af de IS-militante i Baghouz havde overgivet sig.

På dette tidspunkt var teltbyen efterhånden blevet presset så meget mod øst lang floden, så den lå helt ind mod bjergsiden op mod Baghouz-plateauet, og muligvis kan det store antal IS-soldater have skjult sig i huler og tunneller i dette område.

Talsmand for SDF Kino Gabriel opsummerer d. 18. marts situationen omkring Baghouz sammen med en repræsentant for  YPJ: 1600 IS dræbte, 25 000 tilfangetagne, 82 SDF dræbte, 61 sårede.

Natten til d. 18. marts gik styrker fra SDF ind i IS-teltlejren fra nord. Nogle IS-modangreb blev forpurret, men kampene fortsatte hele dagen. Ifølge IS blev 5 YPG-soldater dræbt, herunder en italiener, Lorenzo Orsetti, hvis identitetspapierer blev overgivet af IS til Arnaq News. Udviklingen i kampene tirsdag d. 19. marts er gengivet på nedenstående kort, der viser, hvordan IS blev presset helt ud til flodbredden.

Placeringen af IS’ teltby d. 19 marts, hvor den blev angrebet af SDF nordfra, og indskrænkedes til en smal stribe langs floden ind mod Baghous-højdedraget.

 

Samme dag overgav ifølge SDF 1000-1500 personer, herunder hundreder af IS-lejesoldater sig til SDF, der meddelte, at de nu havde taget fuld kontrol med Baghouz, selv om operationerne mod IS endnu ikke var afsluttet. En talsmand for Pentagon meddelte i den forbindelse , at SDF i en særoperation havde arresteret fem personer fra en gruppe, der kunne sættes i forbindelse med det selvmordsangreb i Manbij nord for Aleppo, der kostede mange syrere samt fire amerikanske soldater livet d. 17. januar i år, se artiklen 23. januar 2019: Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres.

D. 19 marts indtog SDF telt byen i det sydlige Baghouz. Her overgiver en stribe sårede IS-krigere fra en lang række lande sig til SDF, der overførte dem til behandling på nærliggende militære lazaretter.

Herefter intensiveredes igen koalitionens fly- og artilleriangreb. Derimod stoppede SDF ifølge SOHR fremmarchen mod landbrugsejendommene nær floden, på grund af tætheden af miner. For at undgå flere (kontra)selvmordsangreb trak de sig endda delvist tilbage.

Rester af IS teltbyen i det sydøstlige Baghouz d. 19. marts

I de følgende dage gik SDF igang med oprydningsaktionerne, der varede frem til den 23. marts. Man ryddede miner, gik igennem IS tunneller, skyttegrave og halvt ødelagte bygninger, samtidigt med at der foregik spredte kampe og angreb fra koalitionens side – især i nattetimerne. Nogle kontraangreb blev afværget. Det lykkedes en selvmordsbomber at komme i kontakt med SDF og såre en soldat. Et stort antal personer blev reddet i forbindelse med disse aktioner, herunder 7 Yasidier. Mange var dog også stærkt svækkede, og det kom frem at 12 personer var døde under den lange transport fra IS-enklaven til internerings- og flygtningelejrene, hvor sundhedspersonale kan tage sig af dem.

Men selv 1½ uge senere, d. 3. april, meldtes om fortsatte bombninger og mindre træfninger i grottesystemet inde i klippen under Baghouz-plateauet.

 

Røde Kors delegation besøger al Hol lejren

Ifølge det Internationale Røde Kors (ICRC) var den vigtige Al Hawl flygtningelejr øst for Hasakah omkring d. 20. marts nu kommet op på at rumme 71 624 personer. Det er ca. 50% flere end lejrens hidtidige kapacitet. Over halvdelen er børn.

En delegation fra Røde Kors’ internationale kommittee ankom til et 5-dages besøg i al-Hol d. 20 marts.

Lederen af Røde Kors’ internationale kommité, Peter Maurer har været på et 5-dages besøg i Al-Hol-lejren. Efterfølgende udsendte han denne udtalelse:

”Jeg har set de barske betingelser i lejren, som nu er vært for over 74 000 mennesker. Der har været ydet en stor indsats for at kunne tage sig af de ti tusinder af mennesker, der strømmer til lejren. Behovene i lejren er enorme, og overstiger dens  kapacitet til at tage imod de mange ankomne.

De er alle sammen mennesker, der fortjener en human behandling, og vi må ikke tillade opflammende tale om udenlandske lejesoldater, der afleder os fra de lidelser, der skyldes den humanitære nødsituation, der finder sted i det nordøstlige Syrien i dag.

Vi appellerer staterne om at udvise mod i denne sag: at behandle enhver på en human måde, der respekterer deres værdighed og er i overensstemmelse med loven, indbefattet en retfærdig rettergang, genforening med familien, hvor det er muligt, og  sikrer flere ressourcer, der giver mulighed for en tilstrækkelig humanitær støtte. Vi gør det bedste vi kan i al-Hol lejren, sammen med Det Syriske Arabiske Røde Kors, for at skaffe mad til de nyankomne i lejren,  sikre vandforsyningen, telte, basal  lægehjælp og genetablere kontakten blandt familier. Men det er klart, at meget mangler at blive gjort: Flere boliger, mere mad og rent vand, bedre sanitet og flere sundhedsydelser.

Volden er endnu ikke afsluttet andre steder i Syrien efter denne katastrofale konflikts otte år. Der har været en optrapning af kampene og volden fornyligt i nogle områder i Idlib og dets omgivelser. Ti tusinder har måttet flygte som resultat af denne nye bølge af fjentligheder. Enhver fornyet vold vil uundgåeligt  forværre situationen.”

Blandt den sidste gruppe på omkring 5 000 civile fra Baghouz-området – der næsten udelukkende bestod af familier til IS-lejesoldater eller IS-støtter – som overgav sig i den sidste uge af kampene, forventedes det omkring d. 24. marts, at ca. 3 000 af disse snarest ville blive overført til Al Hol, der så vil rumme 77 000 flygtninge. Baseret på officielle kurdiske kilder angiver nyhedsbureauet AFP, at mere end 9 000 af disse flygtninge er udlændinge, heraf størstedelen børn.

 

Nogle af de sidste IS-familier i Baghouz-teltbyen, der overgav sig til SDF

Kilder: se her

 

 

Islamisk Stat proklamerede sit nederlag med et stort angreb på kurderne

Af Aziz Koyluglo

Islamisk stat har været en stor fare for menneskeheden. Så hele verden og de, der repræsenterer humanismen, er kommet til et punkt, hvor der er mennesker, der bekæmper den. De har været lysets modstand stillet overfor mørkets kræfter. På samme måde som de, der repræsenterer de humanistiske værdier styrer mod de steder, hvor kampen foregår, tilslutter repræsentanter for mørkets kræfter sig Islamisk Stats rækker. Visse lande har udnyttet denne situation til at lede en filtreringsproces indenfor landene. Ikke mindst de europæiske lande benyttede krigen i Syrien og Irak som en mulighed for at slippe af med ekstremisterne. Så da disse ville til Syrien, åbnede landene vejen for dem, og støttede deres rejse. Det gjaldt ikke bare de europæiske lande, men også de asiatiske lande og Rusland.

Mange regionale og internationale lande var vidne til, hvordan Islamisk Stat underlagde sig store områder i Irak og Syrien. Ifølge disse lande skulle Assads styre i Syrien og Nuri al-Malikis magt i Irak væltes af pinden. Lande som Qatar og Tyrkiet havde søgt at ændre kortet over Mellemøsten gennem organisationen Det Muslimske Broderskab, der blev klassificeret som terrorister, og den tyrkiske stat forsøgte ivrigt at genskabe det Ottomanske Imperium.

Mange opfatter Islamisk Stat som en bevægelse, der først blev dannet i 2014. Men realiteterne er ganske anderledes. Den blev dannet i 2003 af Abu Musab al-Zarqavi, en højtstående leder af al Qaeda. Gruppen blev dannet i september 2003 under navnet Tawhid wal Jihad gruppen.

Efter Zraqawi’s død i oktober 2006 proklamerede Mujahidin Shura Rådet dannelsen af  ’Islamisk Stat i Irak’. Abu Omar al-Baghdadi blev udråbt til emiren for den nye organisation. Efter Abu Omar al-Baghdadis død blev hans krigsminister, Abdul-Ayyub, leder af Islams Stat i Irak. I april 2010 blev Abu Bkr al-Baghdadi leder af Islamisk Stat i Irak, selv om mange ikke kendte ham på det tidspunkt. En overgang havde han været arresteret af USAs styrker.

 

Beslutningen om at støtte prædikanten blev taget i Tyrkiet

D. 1. juni 2014 blev der holdt et møde i Tyrkiet, med Qatar, Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) [ledet af den konservative klanleder Massoud Barzani i Nord-Irak, jb] og en række andre lande. På det møde blev grundstenen til Islamisk Stats offensive plan i Syrien og Irak lagt, så disse lande og grupper kunne intervenere i Syrien og Irak i overensstemmelse med deres interesser.

 

Islamisk Stat blev dannet på grundlag af anti-amerikanisme

I Irak erklærede Islamisk Stat krig mod USA. I denne krig blev de støttet af mange lande, enten direkte eller indirekte. Lige gyldigt hvor indbyrdes modsætningsfulde disse lande er på en række områder, er de enige om en anti-amerikanisme. Denne har sit udspring to steder. På den ene side troede den tyrkiske stat, at Amerika ville etablere en kurdisk stat i Irak, og at de samtidigt ville styrke shiiternes indflydelse. På den anden side stod Syrien og Iran. Iran så USA’s tilstedeværelse i Mellemøsten som en antagonisme, hvorfor Iran havde ydet en betragtelig støtte til grupper knyttet til Islamisk Stat gennem Syrien, hvor hundredevis af Sunni arabere krydsede grænsen til Irak fra Syrien og bekæmpede USA.

 

Syrien, Iran og Irak støttede Islamisk Stat

Den Syrisk-Irakisk-Tyrkiske aftale er stærk, baseret på Anti-Amerikanisme i Irak. Resultatet har været, at Islamisk Stat er blevet en del af denne aftale. Særligt Iran har ønsket at få omformet sunnigrupperingerne. Tyrkiet ønskede også at styrke udviklingen af disse grupper. Denne Syrisk-Iransk-Tyrkiske aftale mod Amerika udviklede sig til en iransk-tyrkisk krig i Irak.

 

Islamisk Stats partnere sloges indbyrdes

På grund af USA’s fravær i Irak, eller i hvert fald mindre tilstedeværelse, blev grupper som Islamisk Stat en hovedpine for Iran og Syrien. Den tyrkiske stat opfattede det som en kærkommen mulighed. Tyrkiet speedede sine bestræbelser på at styrke Islamisk Stat op gennem dets konsulat i Mosul. Efter de interne kampe og erobringen af Mosul, og for ikke at afsløre Tyrkiets forbindelse med Islamisk Stat, opfandt Tyrkiet en historie om Islamisk Stats tilfangetagelse af personalet på konsulatet i Mosul. Det var Tyrkiets iscenesættelse for at skjule deres forbindelse.

 

Islamisk Stat gjorde en strategisk fejltagelse ved at angribe kurderne

Da Islamisk Stat vendte sig mod Baghdad og Damaskus, stoppede de pludseligt deres angreb mod de irakiske og syriske regimer og rettede i stedet angrebene mod kurdernes områder. Så begyndte IS at rette sig efter den tyrkiske Stats krav og interesser ved udelukkende at se på deres interesser. Men det var virkelig en stor strategisk fejltagelse. Særligt efter det offensive angreb på Kobane erkendte nogle af terroristerne det.

Den tyrkiske stat ønskede at fange mere end én fugl på taget ved hjælp af Islamisk Stat. De krav, som Tyrkiet ikke havde været i stand til at få indfriet på grund af international lovgivning, indfriede Islamisk Stat. Med andre ord, Islamisk Stat blev repræsentant for den tyrkiske stat. Tyrkiet opfattede Rojavas føderale regioner som en svaghed for Tyrkiet, der mente, at disse områder skulle have været nedlagt. Tyrkiet så i det, som kurderne opnåede, en ny fare, der måtte elimineres. Islamisk Stat bekæmpede først og fremmest kurderne for den tyrkiske stats skyld.

 

Islamisk Stat er en del af Det Islamiske Broderskab

Baseret på illusionen om at genskabe det Osmanniske Rige har Tyrkiet prøvet på at erobre landområder fra Egypten til Irak. Jeg må understrege, at det viser sig som en udstrækning af Det Muslimske Broderskabs indflydelse. For Den Tyrkiske Stat under Erdogan, er han ikke bare leder af Det Muslimske Broderskab, han er også leder af Islamisk Stat.

 

Islamisk Stat angriber verden på vegne af Tyrkiet

Under indtryk af frygten for Islamisk Stat på grund af de operationer som den har gennemført imod de europæiske lande, Amerika og Rusland, har den Tyrkiske Stat bragt verden, og ikke bare Mellemmøsten, under tyrkisk indflydelse. Efter den russisk-tyrkiske Astana-aftale er angrebene mod Rusland stoppet.

Islamisk Stat er i dag blevet besejret i dens sidste territorium i Deir Ez-Zor. Det er ikke bare et nederlag for Islamisk Stat. Det er først og fremmest et nederlag for Tyrkiet.

 

Oversat af Jesper Brandt

Kilde: Se her

 

Mørke skyer eller teatertorden?

9 grunde til at Nordsyrien har fået styrket sin position overfor Assad og Erdogan

Det aktuelle trusselsbillede mod Nordeøst-Syrien: Assad ønsker at genvinde det nordøstlige Syrien, ligesom han har genvundet store dele af det øvrige Syrien. Tyrkiet ønsker at ekspandere ind i det nordøstlige Syrien under påskud af at skabe en sikkerhedszone mod kurdisk indflydelse. Men er disse trusler reelle mørke skyer, eller er det teatertorden, der dækker over en stigende magtesløshed?

Det har i dansk presse været fremme, at Assad ønskede at genvinde de kurdiske områder i Nordøst-syrien. Da der samtidigt har været vedholdende meldinger om, at Erdogan ønskede at gå ind i det nordøstlige Syrien for at ”skabe en sikkerhedszone mod kurderne” har det givet anledning til bekymring om, hvorvidt de syriske kurdere, efter at Trump har meddelt, at USA ønsker at trække sig ud af Syrien, nu bliver prisgivet Assad eller Erdogan, selv om de netop har fået fjernet de sidste rester af Islamisk stat fra hele den del af Syrien, der ligger øst for floden Eufrat.

Der er næppe tale om tomme trusler. Truslen om en invasion af de kurdiske områder i Syrien er nok et af de stærkeste kort, Erdogan har, hvis han skal beholde sin stadigt mere autoritære magt over Tyrkiet baseret på bestræbelserne på at genskabe Det osmanniske Riges storhed med ham som enehersker. Alvoren i truslen viste sig så sent som d. 30. marts, hvor den øverstkommanderende for SDF, General Mazlum Kobane, udtalte, at ”hvad angår Tyrkiet, er det ikke i vores interesse at komme i krig med Tyrkiet. Vi ønsker ikke at slås med Tyrkiet. Det har været vores holdning helt fra starten.” Samtidigt udgør SDF og den Nordøstsyriske Autonome Administration tydeligvis den største udfordring for Assad i hans bestræbelser på at bevare sin uindskrænkede magt over Syrien.

Men det er svært at forestille sig de to interesser forenet. Hvis Assad skal have blot den mindste chance for at bevare sin hidtidige magt, må han som minimum bestræbe sig på at sikre Syrien som en national enhed. Det lader sig ikke gøre isoleret med den ’koloniale politik’, Tyrkiet hidtil har ført i Syrien. Hertil kommer, at SDF som militær styrke efterhånden har fået et omfang, der mageligt kan konkurrere med Assads styrke, og som formentlig også vil udgøre en alvorlig udfordring for Tyrkiet, hvis man derfra forsøger at gennemføre en invasion af Nordøstsyrien.

Vigtigere er det imidlertid, at der er mange forhold på den internationale scene, der i den seneste tid har ændret sig så mankant, så man godt kan fristes til at mene, at selv om man måske nok stadigt kan få mange til at tro på disse trusler, så må de nok først og fremmest opfattes som teatertorden, der afspejler et verdenssyn, som ikke længere ser ud til at have hold i virkeligheden.

Vi skal i det følgende give en række eksempler på, hvorledes disse ændringer ser ud til at gøre det stadigt vanskeligere at komme udenom Nordøstsyrien som en vigtig brik i udviklingen af Syrien, og formentlig også mere generelt i Mellemøsten:

1. Forsoning eller befrielse

For det første udtrykte man sig ikke helt så bombastisk fra officiel syrisk side, som anført i overskrifterne: Den syriske forsvarsminister, Ali Abdullah Ayoub, udtalte sig om situationen i de autonome områder i det nordøstlige Syrien på en pressekonference i Damaskus med de militære stabschefer fra Iran og Irak. Her sagde han: ”Den syriske regering vil tage sig af denne sag på én af to måder. Enten ved en forsoningsaftale eller ved at befri området, som de kontrollerer, med magt.” De nordøst-syriske myndigheder har hele tiden fastholdt, at de ønskede en forsoning, også selv om forhandlingerne er gået trægt (se artiklen 6. oktober 2018: Udvikling i forhandlingerne mellem Nordsyrien og Damaskus i august og september 2018). Når en syrisk forsvarsminister endda i en militær sammenhæng eksplicit fremhæver muligheden af en forsoning, kan det kun opfattes som et udtryk for, at i hvert fald nogle involverede parter i en sådan beslutning i Damaskus lægger megen vægt på at forfølge en sådan forsoningsmodel, hvis alliancen skal holde.

 

2. Benægtelse af Tyrkiets besættelser og SDFs sejr

Også i Syrien er forsvarsministerens udtalelser blevet flittigt citeret og kommenteret. Men mange, ikke mindst i Nord-Øst-Syrien har især hæftet sig ved, at viljen til at genvinde de nordøstlige områder ikke syntes at være fulgt op af tilsvarende ønsker om at få Afrin og de besatte dele af Shahba-området befriet for tyrkisk besættelse. Lederen af Syriens kurdisk demokratiske parti (dannet i 1978), Jamal Sheikh Baqi har således påpeget, at der i realiteten var fire, og ikke tre parter med ved mødet, idet ”den tyrkiske stat ikke havde været langt væk fra mødet, da disse fire lande gennem lange tider havde været fjentlige overfor kurdernes legitime rettigheder, og da de tyrkiske holdninger også dukkede op på mødet”. Sheikh Baki finder forsvarsministerens udtalelser meningsløse, og har en helt anden forklaring på dem: ”Ingen kan benægte eksistensen af folket. Med disse udtalelser ønsker regimet at benægte SDFs sejre. Disse trusler kan ikke løse problemerne eller opbygge et nyt Syrien.”

19 politiske partier i Nordøstsyrien har appelleret til det syriske regime om at stoppe truslerne, og i stedet gå i dialog om at løse den syriske krise. I en fælles udtalelse pointerer de, at ”de dele af Syrien, der er behov for at få befriet er de områder, der er under kontrol af en tyrkisk besættelse, såsom Idlib, Shahba-området (al-Bab, Azaz, Jarablus) og Afrin. Regimet bør indtage en fjentlig holdning til den tyrkiske besættelse, frem for vores områder”. Og de understreger, at den syriske regerings trusler kun vil skabe fjentligheder og modstand blandt kurdiske, arabiske, syriakkiske og andre befolkningsgrupper i området. Truslerne tjener ikke Syriens enhed og tjener ikke friheds- og fredsinteresserne. De opfordrer regimet til at gå igang med en dialog.

 

3. USA opgraderer deres styrke og bliver i Syrien i lang tid endnu

Præsident Trumps beslutning lige før jul om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien har afstedkommet en heftig diskussion i den amerikanske ledelse. Der findes fortsat kræfter i USA, der ikke mener, at USA mere har nogen interesser at varetage ved at støtte udviklingen i Nordøstsyrien (som f.eks. den tidligere USA-ambassadør i Syrien under Obama, Robert Ford, se Berman, 2018).  Men de har tabt terræn i den senere tid. Fra at skulle trække alle styrker hjem hurtigt, ændredes dette i januar til at der skulle bevares en stab på 200 rådgivere, med henblik på at de resterende skulle erstattes af styrker fra de øvrige lande i den internationale alliance mod Islamisk stat, først og fremmest fra Europa. Denne stab blev i midten af februar udvidet og præciseret til at skulle omfatte en styrke på 400 mand, der skulle forblive i Syrien, hvoraf 200 i Nordsyrien skulle suppleres af 800-1500 soldater fra Europæiske allierede. I midten af marts kunne Wall Street Journal så meddele endnu et skift i USAs politik, med en beslutning om at lade 1000 soldater blive i Syrien, hovedsageligt begrundet i, at de skulle medvirke til at undgå, at Islamisk Stat vender tilbage, samt for at modvirke Irans indflydelse. Siden er der nævnt tal på 2000 tilbageværende. Antallet er næppe afgørende, men derimod det signal, som det sender til både Erdogan og Assad om ikke at gribe ind i Nordøstsyrien, som anses som en garant for den fortsatte bekæmpelse af Islamisk Stat og de autoritære strømninger, der har knyttet sig til den.

USAs statssekretær Mike Pompeo advarede på NATOs 70 års fødselsdag d. 4. apri Tyrkiet mod ødelæggende følgevirkninger af ethvert angreb mod Nordøstsyrien

Så sent som d. 4. april har USAs statssekretær Mike Pompeo på et møde i anledning af NATOs 70 års fødselsdag advaret sin tyrkiske modpart Mevlüt Cavusoglu mod de “potentielt ødelæggende konsekvenser’ af en hvilken som helst militær aggression mod det nordøstlige Syrien. Som SDFs general Mazlum Kobane skrev i en twitter d. 25. marts: ”Præsident Trump’s beslutning om at efterlade nogle amerikanske styrker i Syrien er helt afgørende for den næste fase i kampen mod Islamisk stat … Den trussel som Islamisk Stat udgør er langt fra at være helt udryddet”. Generalen fremhævede i den forbindelse i særlig grad @CENTCOM’s general Votel og præsidentens tidligere særlige udsending for den globale koalision mod IS, Brett McGurk, som han begge takkede for deres indsats. Ifølge Berman, 2019 har kun få af de 2 200 udstationerede amerikanere i Syrien været direkte involverede i kamphandlinger. De har været involveret i træningsprogrammer, beskyttelse af den syrisk-tyrkiske grænse, foretaget patruljeringer eller har ydet sikkerhed ved transportkonvoyer ind og ud af det østlige Syrien.
Men en fortsat amerikansk tilstedeværelse i Nordøstsyrien har afgørende betydning f.eks. for muligheden af at kunne gennemføre et de facto flyforbud over Syrien. Tilstedeværelsen har også vist sig mere generelt i USAs vigende vilje til at levere militært udstyr til Tyrkiet. Således er USA nu officielt ved at stoppe deres forberedelser af levering af F-35 fly til det tyrkiske militær, da man ikke finder det foreneligt med den samtidige levering af det russiske raket-system S-400.

 

4. Assads Syrien har fortsat store problemer med Islamisk Stat, Al Qaeda og andre terrorgrupper

Assad har med russisk og anden hjælp fået tilbageerobret en stor del af det vestlige Syrien, herunder flere områder behersket af Islamisk Stat, men ikke alle. Især i ørkenen syd og vest for Deir-Ez-Zor er Islamisk Stat fortsat aktiv og yder alvorlig modstand mod både Assad og Iranske militser. Men realiteten er også, at de fleste af Assads problemer med oprørslommer i Vest-Syrien blot er blevet samlet i ét stort område i og omkring provinsen Idlib, der idag er blevet en højborg ikke blot for Al qaeda, men også for grupper med tæt tilknytning til Islamisk stat. Disse grupper støttes eller dirigeres mere eller mindre alle af det tyrkiske militær, der er udstationeret i hele Idlib-området. Som Mellemøst-journalisten Robert Fisk har formuleret det i en artikel i The Independent for nyligt: ”Der er stadigt masser af Islamisk Stat-krigere under våben og parat til at slås i den syriske provins Idlib, sammen med Hayat Tahrir al Sham, al- Nusra og al-Qaeda kammeraterne –  næsten omringet af de syriske regeringstropper, men med en smal korridor, som de vil kunne undslippe igennem til Tyrkiet; for de regner til enhver tid med, at Sultan Erdogan vil slippe dem ind”.

5. Rusland er i stigende grad afhængigt af SDF

Rusland har stærke militære interesser i at kunne bevare deres flådebase og deres politiske inflydelse i Syrien. Det kan de kun, hvis de fremover kan sikre en fungerende syrisk stat. Derfor har Rusland en stærk interesse i at få fremmet en forsoningsproces mellem Assad og Nordøst-Syrien. Fra Tyrkisk side fremhæver man ofte, at Moskva ikke har reageret, når Tyrkiet har omtalt militære operationer mod SDF i det nordøstlige Syrien, på samme måde som Rusland reelt også accepterede invasionen af Shahba-området og Afrin. Men stadigt flere kommentatorer hæfter sig ved, at til trods for tilnærmelsen mellem Tyrkiet og Rusland i Syriensspørgsmålet, har præsident Erdogan hverken fået velsignelse til, eller grønt lys fra Putin tilat kunne angribe Nordøstsyrien. Tværimod er stemningen i Rusland i stadigt sigende udstrækning vendt mod Tyrkiets ekspansive planer i Syrien.
Således har Stanislav Ivanov, en ledende forsker ved Center for International Sikkerhed under Institut for Verdensøkonomi og Internationale Forhold ved det russiske videnskabsakademi, skrevet en artikel til avisen Nizavisimaya Gazeta med titlen ”Den tyrkiske præsident klæder sig ud som om han bekæmper terrorister”, hvor han beskriver Erdogans krav om at kunne indlemme yderligere arealer af Syrien under Tyrkiets kontrol:
”Erdogan stræber efter rollen som Sultan af de nye Ottomanske Emperium, med en manisk målrettethed mod at oprette en såkaldt bufferzone på syrisk territorium, der grænser op til Tyrkiet. Syriens borgere, mænd og kvinder fra de kurdiske styrker, der har slået Islamisk Stat, udgør ikke nogen trussel mod Tyrkiets sikkerhed. Gennem de otte år, den syriske borgerkrig har varet, har de syriske kurdere ikke en eneste gang brudt den Syrisk-Tyrkiske grænse eller igangsat noget som helst angreb mod tyrkiske grænsevagter eller soldater. Det hele forholder sig stik modsat: Gennem to militære operationer, har Tyrkiets væbnede styrker skudt op i luften og fyret fra tanks og artilleri ind over grænsen til Syrien. Erdogans tendenser i Syrien bliver klarere og klarere, og det ville være logisk om det internationale samfund stoppede ham. Det er altså sådan, at det politiske spil, som verdens ledere foretager sig med Erdogan, og som klart ignorerer hans ambitioner i det nordlige Syrien, udelukkende uddyber konflikten i dette land. Det ser ud til at Ankara, under påberåbelse af at ville bekæmpe kurderne, har til hensigt at udvide dets tilstedeværelse i Syrien.
Det er svært at forestille sig, at Rusland vil kunne støtte en yderligere tyrkisk annektering af Syriske områder, hvis en samlet syrisk stat fortsat skal kunne garantere en russisk flådebase og politisk indflydelse i Syrien.
SDF er en vigtig brik i en sådan garanti.


6. Tyrkiets indblanding i Syrien er blevet afsløret for alverden 

Den opfattelse af Erdogan, der er givet udtryk for i punktet ovenfor, bliver stadigt mere udbredt også blandt politiske ledere i de vestlige lande. Det er ikke mere end et år siden, at ledere af mange europæiske lande gav udtryk for, at Tyrkiet forsvarede legitime tyrkiske interesse ved først at gå ind i Shahba-området og senere erobre Afrin-provinsen. Det er ikke situationen i dag, hvor fortsatte tyrkiske angreb på Syrien snarere vil ses som en trussel mod den fortsatte kamp mod Islamisk Stat, og mod kampen for at få afsluttet den syriske krise så flygtningene kan komme hjem igen.
Den tjekkiske præsident Vintirov Milos Zeman har på et møde d. 20 marts i den vestlige del af Tjekkiet talt direkte om situationen: ”Hvorfor angriber de kurderne? Fordi tyrkerne har en de facto alliance med Islamisk Stat. Islamisk Stat besatte vigtige dele af Syrien og Irak, og Tyrkiet spillede en rolle som mediator i nogle af disse operationer. Vi har viden om den mediatorrolle, som Tyrkiet indtog ved at stå for forsyningsoperationerne til Islamisk Stat – især i tilknytning til olieeksport og andre logistiske operationer. Og der er altså tale om et NATO-medlem og en kandidat til EU. Når man ser på praksis i præsident Erdogans islamisering af Tyrkiet, er Tyrkiet tydeligvis ikke mere en sekulær stat, men en stat, der offentligt baserer sig på en islamisk ideologi. Det siger sig selv, at de som et resultat af dette, befinder sig tæt på de islamisk radikale, og derfor angriber kurderne.”
Lignende kritiske opfattelser af Tyrkiets rolle i Mellemøsten breder sig med hast blandt offentligheden og medierne i Europa, og det påvirker Europæiske politikeres muligheder for blot at behandle Tyrkiet som en bekvem handelspartner og en effektiv mur mod flygtningestrømmen til Europa.

7. Der skal føres retssager mod Islamisk Stat-medlemmer: Det kan i praksis lettest foregå i Nordøstsyrien

Efter afslutningen af kampene mod Islamisk Stat i Nordøstsyrien er der nu samlet titusindevis af tidligere Islamisk Stat-medlemmer i nordsyriske flygtninge- og interneringslejre. Vesten har fortsat vægret sig mod at tage imod statsborgere, der har deltaget som Islamisk Stat-soldater i Syrien. Det begrundes ofte i manglende muligheder for at kunne retsforfølge de pågældende. De nordsyriske myndigheder samler imidlertid systematisk oplysninger ind, der vil kunne anvendes i forbindelse med gennemførelse af retfærdige retssager. Men det er et gigantisk arbejde. Blot i Nordøstsyrien er der interneret over 9000 udenlandske IS-medlemmer, der skal føres retsager mod. Dertil kommer syriske medlemmer af IS.
Det er d. 3. april kommet frem, at SDF planlægger at bygge 6 nye fængsler for medlemmer af Islamisk Stat, som SDF har fanget gennem årene. En stor del af det materiel, som den internationale koalitions transporter til Nordsyrien har leveret, er netop byggemateriale til disse nye fængsler.
Der er bestræbelser på at få opbygget et internationalt tribunal, der kan bistå med denne proces, der er afgørende, ikke blot for sagernes gennemførelse, men også for den efterfølgende forsonings- og resocialiseringsproces, som skal sikre en holdbar demokratisk udvikling i Syrien og Mellemøsten. Men det er lige så klart, at de kræfter, der ikke ønsker en sådan udvikling, og som ikke ønsker at få afsløret den tætte forbindelse mellem Islamisk stat og såvel Erdogans Tyrkiet, som Assads Syrien, ikke vil have interesse i gennemførelsen af et sådant tribunal. Også derfor vil det være vigtigt at værne om, og sikre den fredelige udvikling af Nordøstsyrien, samtidigt med at man fastholder dialogen om grundlaget for et fælles fremtidigt Syrien.

Se i øvrigt Forslaget fra Den Autonome Administration i Nord- og Øst Syrien: Nord Øst Syrien foreslår internationalt tribunal til retfærdig rettergang for anklagede fra Islamisk Stat, samt artiklerne 1. marts 2019: Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien? samt 1. marts 2019: Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat?

 

8. FN og Geneveprocessen er kommet på banen igen 
Europa vil fortsat ikke financiere genopbygning af et Syrien under Assad

Siden januar 2017 har FNs forsøg på at finde en politisk løsning på Syrienkonflikten gennem Geneve samtalerne med vægt på at skabe en ny forfatning for Syrien og gennemføre frie valg, stået mere og mere i skyggen af Astana-processen, igangsat af Rusland, Iran og Tyrkiet. Men trods mange Astana-møder, er det gået meget trægt med at vise fremgang og få overholdt de fredsaftaler, der blev indgået især om situationen i Idlib-området. Et af Astana-processens største problemer har været den manglende evne til at kunne pege på, hvordan en genopbygning af Syrien skulle kunne finansieres efter krigen. Her har landene bag Astanaprocessen entydigt peget på, at Vesten måtte betale.
Disse problemer har gennem de seneste måneder betydet, at Geneveprocessen igen er kommet i spil, baseret på FNs sikkerhedsråds resolution 2254, især efter udnævnelsen af FNs nye særlige udsending for Syrien, nordmanden Geir Pedersen.

D. 5. maj holdt USAs statssekretær Michael Pompeo møde med Geir Pedersen om de kommende FN-forhandlinger. Talsmand for det hvide hus, Robert Palladino udsendte følgende meddelelse efter mødet:
”Statssekretær Michael R. Pompeo mødtes i går i Washington, D.C. med FNs særlige udsending for Syrien, Geir Pedersen, for at diskutere konflikten i Syrien, indbefattet en fortsat amerikansk støtte til den FN-ledede politiske proces under FNs Sikkerhedsråds resolution 2254. Sekretæren gentog administrationens stærke støtte til FNs bestræbelser på at puste nyt liv i bestræbelserne på at finde en politisk løsning, indbefattet en forfatningsreform og behovet for troværdige forberedelser af frie og fair valg. Sekretæren understregede De Forenede Staters interesse i at dæmpe konflikten for at redde liv og bane vejen for den politiske proces. Sekretær Pompeo understregede også vigtigheden af uhindret humanitær hjælp og en sikker, frivillig og værdig tilbagevenden af internt fordrevne personer og flygtninge”.

På en international konference i midten af marts, om genopbygning af Syrien efter borgerkrigen (Brussels III-konferencen), blev der givet tilsagn om et beløb på ialt 8,3 mdr. € – næsten 62 milliarder danske kroner. Et stort beløb, hvoraf 2/3 kom fra EU. Men der skal en politisk løsning til, før man vil sende pengene. For der er tilbageholdenhed overfor at give Assad-regimet politisk legitimitet ved at samarbejde om tilbagesendelse af flygtninge, uden at der bliver sikkerhed for, at diktaturet bliver afløst af en demokratisk struktur. Rusland har skubbet på for at få vesten til at financiere genopbygningen, hvilket de ikke selv har råd til. Det har gjort, at de ellers strandede FN forhandlinger i Geneve, der blev kørt helt af sporet af Rusland, Tyrkiet og Iran under Astanaprocessen igen er ved at blive centrale i det fremtidige spil om Syrien.
EUs FN repræsentant Federica Mogherini holdt under mødet en flammende tale til forsamlingen af ministre: ”Formålet er fortsat det samme: En syrisk ledet, syrisk ejet politisk proces understøttet af FN for at etablere en alle-omfattende, ikke sekterisk regeringsførelse i et samlet Syrien”. Hun understregede, at løsningen på konflikten ikke skulle dreje sig om magt-politik, men først og fremmest om folket. ”De er Syrien. Syriens fremtid tilhører dem… De unge syrere, som det lykkedes at studere og få en uddannelse efter at de havde tabt alt hvad de havde. De er menneskerettighedsforkæmperne; de, der sikrer den mest basale service i flygtningelejrene. I disse år har vi stået på deres side, vi har arbejdet med syrere med alle mulige baggrunde og fra alle sider af tilværelsen. Det syriske folk beder om et land, hvor hver og en kan finde sin plads. Et inklusivt Syrien, et selvstændigt og forenet Syrien, et demokratisk Syrien, et forsonet Syrien. Et sted, som hver eneste syrisk borger kan kalde sit hjem. I denne uge har vi bragt dem og deres historier til Brussels, til det internationale samfund…Vi ønsker, at jeres stemme bliver hørt ved bordet med beslutningstagere. Lad mig tilføje endnu en ting: Vi vil gerne have, at I bliver en del af beslutningsprocessen. Det er derfor vi vil skubbe på og fortsætte med at skubbe på for at I bliver en del af fredsforhandlingerne, for at I bliver en del af dem, der skal skabe fremtiden og nutiden i Syrien. Jeg ved, at alt for mange af jeres venner, kolleger, familie, er i fængsel , blot fordi de har søgt retfærdighed. Jeg ved at alt for mange stadig mangler. Vi ved alle, at forsoning kræver retfærdighed, og I kan regne med, at vi vil arbejde for ansvarlighed. Også det er en europæiske erfaring. Vi ved, at forsoning og fred behøver retfærdighed.”
I løbet af Brussels III-konferencen, der varede to dage, mødtes den nye FN udsending for Syrien, nordmanden Geir Pedersen og Federica Mogherini med en delegation af syriske kvinder fra Kvindernes råd, og EU og FN kvinder arrangerede en særlig middag med syriske kvinder: ”Havde der blot været kvinder med, ville der have været fred i Syrien for længe siden”, sagde Mogherini ved middagen.

9. Den tyrkiske økonomi skranter. HDPs valgstrategi vandt ved det tyrkiske kommunalvalg d. 31. marts.

Fredag d. 22. marts fald den tyrkiske lira med over 5% i forhold dollaren, det største enkelt fald på en dagen siden den tyrkiske valutakrise greb om sig i august sidste år. Sidste år midstede liraen ca. 30% af sin værdi, hvilket har givet nervøsitet for, om centralbanken evner at holde styr på inflationen. Det har haft stor indflydelse på opbakningen til Erdogan, hvilket også viste sig i forbindelse kommunalvalget d. 31. marts.

Resultatet af kommunalvalget i Tyrkiet d. 31 marts 2019: Erdogans AK Parti er vist med gult. I parlamentet er AKP i regeringssamarbejde med det højrenationalistiske parti MHP, vist med blåt. Det sekulære kemalistiske Socialdemokratiske parti, CHP, er vist med rødt, mens det venstreorienterede kurdisk-venlige parti Folkets Demokratiske Parti (HDP) er vist med lilla. Bagimsiz er et nationalistisk republikansk parti. TKP er det tyrkiske kommunistparti, der ikke er blevet repræsenteret. Hvorfor det står angivet i legenden vides ikke. Der er et stort antal små partier i Tyrkiet, som sjældent opnår repræsentation.

Selv om det venstreorienterede pro-kurdiske parti HDP har mange vælgere både i Istanbul og Ankara, valgte det ved dette kommunalvalg kun at opstille i de kurdiske kommuner i det østlige Tyrkiet. Det gjorde partiet dels for at give større mulighed for at CHP kunne vinde de store byer tilbage, men også for at koncentrere indsatsen for at genvinde kontrollen med de kurdiske områder, hvor op mod 100 borgmestre en fængslet, mens Erdogans regering har indsat regeringstro administratorer i de kurdiske kommuner.
Strategien er lykkedes. Selv om AKP på landsplan har fået flertallet af stemmerne, er  Istanbul og Ankara tilfaldet CHP, der også har vundet mange andre store byer. Og til trods for regeringens overtagelse af administrationen af de kurdiske områder, udbredt valgsvindel og stadige trusler fra regeringspartierne, militæret og sikkerhedstjenesten (der stjal stemmebokse i adskillige kurdiske byer), med tusinder af arrestationer, er det alligevel lykkedes HDP på fredelig vis at vinde kommunalvalgene i 8 byer og 45 distrikter, herunder ikke mindst Amed (Diyarbakir), Van, Mardin, Ağri, Erzurum, Muş, Bitlis, Hakkari, Şirnak, Urfa, Iğdir, Siirt og Kars. Alle de byer og kommuner, hvor der har været indsat statslige administrationer, er blevet tilbageerobret. Selv om der er tabt fire borgmesterposter, er det til gengæld lykkedes for HDP at vinde nye borgmesterposter i Kars og Iğdir, til trods for at alle andre partier i disse områder var gået i alliance mod HDP.

Kilder: Se her

 

De kurdiske sultestrejker breder sig – læs om hvorfor

Sultestrejkerne foregår i byer over hele verden. Over 7000 fanger i tyrkiske fængsler deltager

 

Sultestrejkerne for ophævelse af den fortsatte isolation af kurdernes leder Abdullah Öcalan fortsætter og udvides stadigt.

Parlamentsmedlem Leyla Güven, der startede strejken, fortsætter nu på 146. dag. Strejken har bredt sig til utallige byer og over 7000 fanger sultestrejker nu i de tyrkiske fængsler.

Margaret Owen, OBE, en kendt 86-årig engelsk advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper. OBE står for ‘Officer of the Order of the British Empire‘ en af de mest prestigefyldte britiske udmærkelser.

I dag er det ikke blot kurdere, der deltager i sultestrejkerne. Senest har den 86-årige kendte engelske advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper, Margaret Owen, der igennem mange år har været en passioneret forsvarer af kurdernes rettigheder, tilsluttet sig en 5-dages sultestrejke på det kurdisk center i London.

I Strasbourg sultestrejker en gruppe på 14 kurdiske aktivister nu på 106 dag. Gruppen omfatter det tyrkiske parti HDPs tidligere parlamentsmedlem (og niece til Abdullah Öcalan) Dilek Öcalan samt medformand af De Europæiske kurdere største organisation KCDK-E, Yüksel Koҫ.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet Ronald Mönch besøgte Yüksel Koҫ og 13 andre sultestrejkende  i Strassbourg d. 30 marts. Yüksel Koҫ beretter nedenfor udførligt for, hvorfor.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet, juristen Ronald Mönch har den 30. marts besøgt gruppen i Strasbourg og bl.a. talt med Yüksel Koҫ, der bød ham velkommen ved hans seng. Mönch omtalte SDFs sejr over den islamiske terrororganisation Islamisk Stat, og sagde, at Europa skylder kurderne meget, fordi Islamisk Stat også er en massiv trussel for de europæiske lande.

Yüksel Koҫ har under sultestrejken i februar udsendt en meget fin og udførlig redegørelse for sultestrejken baggrund og sigte.

Vi bringer den her i dansk oversættelse:

 

 

Kære venner,

Min navn er Yüksel Koҫ. Jeg er 55 år og far til to børn. Siden jeg kom til Tyskland for 30 år siden, har jeg været beskæftigety og har også deltaget aktivt i politik. For øjeblikket, er jeg med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U), den største kurdiske ikke-statslige organisation i Europa, som omfatter 457 institutioner og foreninger over hele Europa. Siden d. 17 december 2018 har jeg sammen med 12 kammerater deltaget i en tidsubegrænset sultestrejke i Strasbourg, som led i initiativet for at skabe frihed for Öcalan. Vi befinder os på den 64ende dag for aktionen, og vores helbredstilstand er under forværring.

DERFOR ER VI GÅET I SULTESTREJKE

Den lange isolationsfængsling af Abdullah Öcalan i fængslet på Imrali øen er fortsat siden hans ulovlige bortførelse d. 15. februar 1999. D. 18 marts 2014, fandt den Europæiske domstol for menneskerettigheder (ECHR) frem til, at den systematiske isolation, der blev pålagt Abdullah Öcalan havde overtrådt forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling, anført i artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selv om denne isolationspolitik blev vurderet som en form for tortur af ECHR, er den blevet forstærket af den tyrkiske stat. Öcalan er blevet berøvet kontakt med sine forsvarere siden 27 juli 2011, og gennem de sidste fire år, har hans familie kun kunnet besøge ham to gange. Begge disse to forsøg var resultater af sultestrejker.

For at bryde den totale isolation, der er blevet pålagt Öcalan, har der i den seneste tid fundet et antal  demokratiske aktioner, demonstrationer og aktiviteter sted, gennemført af KCDK-E og andre europæiske og kurdiske institutioner, grupper og initiativer. Derudover er der blevet gennemført mange møder om emnet med lokale, nationale og internationale organisation. Imidlertid har tavsheden fra den Europæiske komité for forebyggelse af tortur (CPT) og fra de europæiske lande hvad angår den fortsatte isolation tilskyndet Tyrkiet til at fastholde sin politik.

Til trods for at denne form for aktion vil føre alvorlige konsekvenser med sig, besluttede vi på det grundlag at starte en sultestrejke for at stoppe isolationsfængslingen af Öcalan, og tvinge Tyrkiets regering til at genoptage fredsforhandlingerne med den kurdiske bevægelse. Vi efterlyser et omgående stop for den isolation som Abdullah Öcalan er underlagt. Vi beder det europæiske samfund om at støtte vores krav, og vi insisterer på, at de relevante institutioner og regeringer går i aktion omgående.

Hvilken betydning har isolationen af Öcalan?

Den vigtigste begrundelse for sultestrejken er at ophæve den isolation, der er pålagt Öcalan. Isolation er en form for tortur – det er et brud på de almene menneskerettigheder og en forbrydelse mod menneskeheden. Med den forstærkede isolationspolitik mod Öcalan har Tyrkiets AKP-MHP regering startet en ny type angreb og iværksat en ny voldspolitik mod befolkningen og mod enhver form for demokratisk politik. Den tyrkiske stat igangsatte et væbnet militært angreb mod de kurdiske byer i landet, inklusive Cizre, Nusaybin og Şirnak med henblik på at tømme disse områder. Under disse brutale militære operationer blev over 200 unge kurdiske civile brændt levende i kældre under boligblokke. Der er for øjeblikket tilbageholdt eller fængslet ca. 10 000 kurdiske politikere, inkl. ledere af det progressive Folkets Demokratiske Parti (HDP), dets medlemmer af parlamentet, borgmestre og andre partimedlemmer. AKP-MHP regeringen har udpeget sine formyndere til at forvalte kommunerne, der tidligere var forvaltet af demokratisk valgte borgmestre fra HDP. Tusinder af akademikere er blevet slæbt i retten, mistet deres arbejde, er blevet arresteret eller fængslet fordi de har krævet en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål. På samme måde er alle menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister og andre, der er imod den tyrkiske stats krigsførende politik blevet stillet overfor et systematisk pres fra statens side. Disse voldelige former for politik er også blevet gennemført udenfor Tyrkiets grænser, hvilket har ramt befolkninger i Syrien, især kurdiske, assyriske og arabiske borgere i landet. Den tyrkiske stat har iværksat en etnisk udrensningspolitik mod Syriens kurdere – hele Afrin by i det nordlige Syrien er nu besat af tyrkiske styrker og deres allierede, og bliver åbent tyrkificeret af den tyrkiske stat. Den tyrkiske stat har også begået overgreb mod den kurdiske befolkning indenfor Iraks grænser, og har bombet og dræbt civile i Sinjar/Şengal-området beboet af Yazidier, som fortsat søger at komme sig over folkemordet, der for nyligt blev begået af terror-grupper fra Islamisk Stat, men også andre steder i Sydkurdistan (Iraq).

Den tyrkiske stat gennemførte hele denne politik efter at have startet fredsforhandlingerne, der fandt sted mellem dem og Öcalan fra 2013 til 2015. Forhandlingerne sluttede på foranledning af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans ordre til de statslige institutioner i 2015 om at stoppe deltagelsen i proccessen. Dette dekret af Erdoğan blev fulgt op af genoptagelsen af isolationen af Öcalan, samt den tyrkiske stats indførelse af en politik baseret på en total krig mod kurderne og alle oppositionsgrupper.

I perioden med fredsforhandlinger fra 2013 til 2015 var der våbenstilstand, og der var ingen drab på nogen af siderne i den væbnede konflikt. Alle dele af det tyrkiske samfund var engageret i diskussion om en løsningsproces, hvor nogle skrev frit til fordel for en fredelig løsning og arbejdede på at afslutte konflikten. Revolutionen i Rojava, en proces der fortsat er igang i det nordlige Syrien, har affødt et nyt selvforvaltningssystem, der er det første eksempel i mellemøsten på et projekt for frie kvinder i et samfund, der gør det muligt for alle slags etniske og religiøse grupper at leve frit og eksistere sammen, med beskyttelse og fremme af deres demokratiske rettigheder og forskellige opfattelser. HDP, der blev stiftet på Öcalans anbefaling, prøver at gennemføre lignende ideer om samfundet overalt i Tyrkiet. HDP, som fik 13% af stemmerne ved Tyrkieks parlamentsvalg i juni 2015, repræsenterer kurdere, tyrkere, Assyrere, Lazaer, Circasere, Alevier, Yasidier, kristne og muslimer og – mest bemærkelsesværdigt – de bragte en ligelig repræsentation af kvinder ind i Tyrkiets parlament.

Det demokratiske og fredeige miljø, der kun varede nogle få år i Tyrkiet blev fjernet trin for trin af Erdoğans krigeriske indblanding.  Dette miljø åbnede op for en situation, hvor AKP-MHP regeringen udelukkende tilbød samfundet stadigt flere konflikter, brud på rettigheder og militarisme. Denne proces gjorde det muligt for Erdoğan at etablere et enkeltmands styre for sig selv. Processen, der startede med isolationen af Öcalan er nået et stadium, hvor hele den tyrkiske stat blev transformeret til et diktatorisk system, der gav Erdoğan uindskrænket magt.

Vi, der står for Initiativet for Frihed for Öcalan, der er dannet af administratorer fra demokratiske institutioner, politikere, tidligere parlamentsmedlemmer fra HDP, journalister, sagførere, akademikere, kvinderettighedsforkæmpere og aktivister, vil gerne udtrykke vores støtte til parlamentsmedlem for HDP Leyla Guvens tidsubegrænsede sultestrejke og hendes krav. Hendes krav er også vores krav. Disse krav er fælles krav for alle de sultestrejkende der for tiden er i strejke i Sydkurdistan, Storbrittanien, Holland, Canada, Tyskland (Duisburg, Nürnberg, Kassel), Østrig og Strasbourg, og i tyrkiske fængsler, hvor 313 politiske fanger også tager del i denne aktion. Det meget korte møde mellem Öcalan og hans broder d. 12. januar 2019 og frigivelsen af vores ven parlamentsmedlem Leyla Güven er et resultat af vores modstand, men er langt fra at være et tilstrækkeligt svar på vores krav.

Vi ønsker, at hele den offentlige opinion skal vide, at vi elsker livet højt. Vi har valgt denne aktion for at åbne en vej for livet, ikke for at dø. For at åbne en vej for livet mod krig og massemord, har vi givet vore kroppe til sulten, ligesom Gandhi gjorde. Vi gør det ikke kun for den demokratiske fremgang for det kurdiske folk, men også af hensyn til en fri og lige sameksistens for alle mennesker, folkeslag og religiøse grupper i Tyrkiet og i Mellemøsten. Vi elsker alle mennesker, og for at beskytte retten til livet i frie og demokratiske omgivelser, risikerer vi vores liv som en demokratisk handling og metode for at finde en løsning.

TIL DEN EUROPÆISKE OFFENTLIGHED

Vi ved, at den europæiske offentlighed og menneskers politiske og civile grupper støtter vores humanitære krav, men ved denne korsvej, er denne støtte nødt til at blive større. På sultestrejkens 66ende dag er mit  og syv af mine venners helbred nået et kritisk stade. Til trods for det, vil vi fortsætte vores sultestrejke indtil vores krav bliver opfyldt. For at undgå ethvert dødsfald, bør alle og enhver gøre deres bedste, så vores krav bliver accepteret.

Vi appellerer til den europæiske offentlighed om at være solidariske med os og støtte vores demokratiske og legitime krav for at overbevise de besluttende organer i den europæiske kommission og i de europæiske regeringer om at tage de nødvendige skridt mod en løsning.

  1. februar 2019

 

På vegne af de sultestrejkende

Yüksel Koҫ

Med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U)

 

Oversættelse: Jesper Brandt

Kilder: Se her

 

Feykurd Danmark:

Danmarks tavshed koster kurdiske politikere og politiske fanger livet

 

I løbet af en uges tid har fem kurdiske fanger i tyrkiske fængsler taget deres eget liv i protest mod behandlingen af politiske fanger, samt for at gøre opmærksom på de verserende sultestrejker. Aktuelt sultestrejker ca. 7.000 politiske fanger i Tyrkiske fængsler på ubestemt tid i protest mod behandlingen af politiske fanger og kurdiske politikere. Sultestrejkerne er blevet indledt af det fængslede kvindelige parlamentsmedlem for det venstreorienterede HDP i Tyrkiet, Leyla Güven, der siden den 7. november 2018 har sultestrejket. I dag er det 140 dage siden, Leyla Güven indledte sultestrejken og hendes helbredsmæssige tilstand forværres dagligt

Som Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD, opfordrer vi den danske udenrigsminister til at træde i karakter over for Erdogans regimes brutalitet mod kurdiske politiske fanger. Den alvorlige udvikling i Tyrkiet bekymrer os herboende danske kurdere. Vores bekymring bliver endnu større, når den danske regering vælger at være tavs omkring det, der lige nu sker i Tyrkiet.

Som FEYKURD opfordrer vi alle demokratiske kræfter i Danmark til at agere ansvarligt og kræve af det tyrkiske regime, at det imødekommer Leylas og de andre ca 7000 sultestrejkendes overordnede krav om en fair rettergang for de politiske fanger i Tyrkiet. Sultestrejkerne breder sig og der er flere andre tusinder af politiske fangere, der har meldt ud at de også vil tilslutte sig sultestrejken i solidaritet med de sultestrejkende politikere, politiske fangere og aktivister. Vestlige lande og institutioner, der ellers priser demokrati og menneskerettigheder er fuldstændig tavse. Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk land  ikke er i stand til, at sige fra over for det tyrkiske regimes pres. Vi finder det problematisk og bekymrende, at europæiske lande, heriblandt Danmark, ikke reagerer, til trods for de utallige krænkelser af menneskerettighederne,  der begås af Erdogan styre, der undertrykker kurderne og andre kritiske stemmer i landet.

Vi opfordrer derfor EU og det danske parlament til at træde i karakter over for Erdogans regime, der er indstillet på at udrydde alle, der er imod hans diktatur

Undertrykkelsen af kurderne kan standses, hvis FN, EU og humanitære organisationer vælger at lægge pres på det tyrkiske regime. Såfremt vestlige lande, heriblandt Danmark, snarest muligt ikke træder i karakter over for Erdogans regime, vil denne tavshed medvirke til at flere kurdiske aktivister og politikere mister livet. I løbet af den sidste uge har følgende fem kurdiske fanger taget deres eget liv i protest mod det tyrkiske regimes behandling af kurdiske fanger og politikere.

Ugur Sakar mistede sit liv den 22. marts efter at han satte ild på sig selv.

Zulküf Gezen er politisk fange og har sultestrejket i et tyrkisk fængsel inden han tog sit eget liv den 17. Marts

Ayten Becet tog sit eget liv den 23. marts i et fængsel

Zehra Saglam tog sit eget liv den 24. marts i et fængsel

Medya Cinar tog sit egen liv den 25.marts i et fængsel

 

Med venlig hilsen

FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark)

Retortvej 45. 1.th 2500 Valby

 

 

Nord Øst Syrien foreslår internationalt tribunal

til retfærdig rettergang for anklagede fra Islamisk Stat

 

Til offentligheden

Over årene har de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), Folkets Beskyttelsesenheder (YPG) og Kvindernes Beskyttelsesenbeder (YPJ) ledet en krig mod terrormilitser med forskellige navne. De sidste kampe var i Baghouz (det sidste tilholdssted for den radikale organisation Islamisk Stat). De Syriske Demokratiske Styrker udråbte sejren d. 23. marts 2019.

Alle dele af vores samfund har kæmpet mod terrorismen og ydet store ofre på vegne af den samlede menneskehed og hele den frie verden. Mere end 11 000 kæmpere blandt vore mænd og kvinder faldt, og over 21 000 blev sårede, deriblandt hundreder af varigt invalide.

Terroristorganisationen Islamisk Stat har udgjort en alvorlig trussel mod Syrien, regionen og hele verden. Mange områder under dens kontrol blev ødelagt, og tusinder af civile blev dræbt i vores regioner og endog i Europa og forskellige dele af verden. Islamisk Stat begik et væld af forbrydelser, herunder mord, tortur, bortførelser, voldtægt, rekruttering af børn, terrorisering af uskyldige civile, samt spredning af terrorisme og ekstremisme.

Repræsentanter for Den Autonome Administration af Nord og Øst Syrien har appelleret til det internationale samfund om at vise sit ansvar for de medlemmer af terrorgrupperne, der er tilbageholdt af Den Autonome Administrations sikkerhedsstyrker, i særlig grad de lande, der har statsborgere blandt disse, ved at kræve af disse lande, at de hjemtager deres borgere. Desværre har der ikke været nogen respons eller initiativer, hvad det angår.

Vi opfordrer det internationale samfund til at etablere et særligt internationalt tribunal til at retsforfølge Islamisk Stat-terrorister i Nord og Øst Syrien med henblik på at gennemføre retfærdige retssager baseret på international lov og menneskerettighedsprincipper og -konventioner, idet de tager hensyn til at jurisdiktionen befinder sig dels hos de domstole hvor rettergangen skal finde sted, dels på det sted, hvor de anklagede blev arresteret.

Vi opfordrer også det internationale samfund, især de lande, hvis borgere er tilbageholdt i vores regioner som medlemmer af Islamisk Stat, til at samarbejde og yde støtte til etablering af et tribunal, og til at sikre samarbejde og koordinering på alle måder, såvel juridisk som logistisk.

 

Ain Issa

25 marts 2019

Den Autonome Administration i Nord og Øst Syrien

 

 

Nordsyrien d. 1. marts 2019

Hvem skal føre sagerne mod Islamisk Stat-medlemmer – og hvor?

Som det ses ved en sammenligning af kortet med kortet fra d. 23. januar er Islamisk Stats territorium yderligere reduceret indenfor den sidste måned.. Kampene ved Baghouz syd for Hajin i det sidste Islamisk Stat-område i Nordsyrien er ved at være overstået, og den store opgave er transporten af flygtninge strømmen, der er en blanding af civile flygtninge og IS-medlemmer og familier fra Baghouz til Al-Hol-lejren øst for Hasakah, der med over 50 000 flygtninge er nået bristepunktet. Vi ser i dette nyhedsbrev både på forløbet af de sidste kampe, og udviklingen af problemerne med håndtering af de mange flygtninge, og hvordan der kan etableres en retfærdig rettergang omkring de mange IS-medlemmer, lejesoldater og pårørende familiemedlemmer. Gult: I Syrien: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. I Irak Det autonome irakiske Kurdistan. Rødt: Syrien: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Irak: Det af den Irakiske regering beherskede del af Irak, udenfor Irakisk Kurdistan. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien og Irak. Grågrønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Oliven: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området). Lysegrønt: De af USA støttede dele af den frie syriske hær i det sydlige Syrien.

 

Nyheder d. 1. marts 2019:

  1. Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker fortsat ud. Se nedenfor eller her.
  2. Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa. Se nedenfor eller her.
  3. Forskellen på afslutningen af Raqqas befrielse og afslutningen af befrielsen af Hajin-lommen. Se nedenfor eller her.
  4. De kommende opgaver for SDF. Se nedenfor eller her.
  5. Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave. Se nedenfor eller her.
  6. Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side I Syrien? Se nedenfor eller her.
  7. Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat? Se nedenfor eller her.
  8. Salih Muslin fortæller om Abdullah Öcalan. Se nedenfor eller her.
  9. Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling. Se nedenfor eller her.

 

Siden sidst:

Ved en sammenligning af dagens kort med kortet fra d. 21 januar, kan det ses, hvordan Islamisk Stats territorium er blevet væsentligt indskrænket gennem den sidste måned. Siden sidst har SDF reelt befriet de sidste rester af Islamisk Stats territorier i Syrien øst for Eufrat. Tilbage i Syrien står ifølge https://isis.liveuamap.com 3 mindre områder på ialt under 50 km2 ørken mellem Eufrats mellemste løb og Palmyra, men det er dog svært at vurdere, hvilke reelle styrkemæssige ændringer dette er udtryk for. Desuden er der fortsat et ørkenområde, ca. 5000 km2, på størrelse med Fyn i det nordvestlige Irak og et ganske lille område (ca. 50 km2) omkring 100 km SV for Kirkuk. I Irak er Islamisk Stat fortsat et alvorligt problem. Men det gælder også Idlibprovinsen i vest-Syrien, der stor set er behersket af Al Qaeda, reelt støttet af Tyrkiet, der på alle måder, f.eks. gennem omflytninger og navneændringer, prøver at få gjort disse lejetropper internationalt ’stuerene’. En del af disse og andre tyrkisk ledede lejetropper søges bl.a. omgrupperet til Afrin, hvilket ikke fjerner deres fortsatte terroristiske karakter.

Kampene syd for Hajin har gennem den sidste måned været usædvanligt hårde, og er blevet stadigt mere vanskelige, da både ISIS-terrorister (herunder et stort antal udlændinge) og deres familier har været spærret inde i et ganske lille områder på få km2, der har flyttet sig noget rundt under kampene. Det er især sket, efter at det er lykkedes SDF at få fuld kontrol med flodbredden øst for Eufrat, herunder få sikret sig kontrol over broen over floden øst for landsbyen Baghuz Fawqani. Derefter har det været vanskeligt for IS at undslippe over floden til ørkenområderne mod vest. Vi beretter om forløbet af de sidste kamphandlinger og den store indsats for at sikre flugtveje for civile flygtninge. Vi ser på forventningerne til kampenes ophør og på, hvordan SDF forholder sig til de kommende opgaver, som de står overfor i den usikre og komplicerede situation, som Nordsyrien nu står overfor – men som også rummer mange nye muligheder.

Den største tilbageværende aktuelle udfordring er håndteringen af de mange flygtninge og tilbageholdte IS medlemmer samt deres familier. Det ser vi på gennem en beskrivelse af flygtningetransporterne fra Baghjouz til Al-Hol-lejren, en diskussion af de internationale konflikter, der har rejst sig  omkring behandlingen af  sager mod tilbageholdte IS-medlemmer og deres familier, samt nogle beskrivelser af, hvordan de nordsyriske myndigheder har behandlet en del sager med IS-medlemmer, der ikke har været indblandet i egentlige krigsforbrydelser.

Vi afslutter med et længere interview med den syriske kurderleder Salih Muslim om hans møder med og tilknytning til Abdullah Öcalan, samt et aktuelt brev fra Selahattin Demirtas til EU parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling.

 

 

Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker fortsat ud

Det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien ligger ved landsbyen Hawi al-Dandal i Baghouz-området langs floden Eufrat nord for grænsen til Irak. Det er et tætbefolket landbrugsområde, der igennem de seneste år desuden har været et vigtigt transit- og militærindustriområde for Islamisk Stat. Flygtninge fra Baghouz-området har typisk trukket syd og øst over langs floden, men når de er nået til det højtliggende Baghouz-plateau øst for området, har de været nødt til at bestige de stejle skrænter op til plateauet for at komme til opsamlingsstederne for SDFs styrker. Det er vanskeligt, og de er samtidigt udsat for beskydning fra alle sider. Der er ca. 3 km fra vest-kanten til østkanten af satellitbilledet.

 

Siden d. 17. februar har hjemmesiden https://syria.liveuamap.com farvet hele landområdet på østbredden af Eufrat ned mod den irakiske grænse gult, som om det nu er helt befriet. Det er et udtryk for, at i den skala, kortlægningen foregår i, vil en afgrænsning af de sidste rester af islamisk stat skulle foregå i en målestok, der er meget finere, end den øvrige kortlægning. Så de små resterende områder på nogle få km2  kommer ikke med på kortet. Men de er der, og de skyldes, at der stadig eksisterer grupper af fortrinsvis udenlandske Islamisk-Stat-krigere, der ikke vil overgive sig, og delvist også skærmer sig bag civile.

Forud har tilmed gået en lang og  usædvanlig hård periode med omfattende luftbombardementer og voldsomme kampe, der har bølget frem og tilbage på en vanskeligt gennemskuelig måde. Det har både knyttet sig til desperationen blandt de resterende ISIS-styrker, der har vist sig at have haft et langt større omfang end SDF og koalisionen havde regnet med. Samtidigt er der tale om nogle af de mest kampberedte IS-krigere.

 

Trods omfattende bombninger tages der store hensyn til civilbefolkningen fra SDFs side

Men de stadige geografiske forskydninger af kampene skyldes formentlig også en række taktiske manøvrer og omgrupperinger blandt SDFs styrker, for netop at undgå alt for massive konfrontationer, der både kan være risikable og samtidigt kan gøre det vanskeligt at sikre flugtveje for civilbefolkningen.

Kortserien ovenfor viser den sidste måneds udbredelse af Islamisk stats sidste territorium øst for floden Eufrats mellemste løb (der markerer grænsen mellem Assads Syrien (rødt) og det kurdiske ledede Nordøstsyrien (gult), incl. den sidste ISIS-lomme (gråt) lige nord for det sted, hvor floden løber ind i Iraq). Der ligger flere bebyggelser med navnet Baghouz, og reelt betegner Baghouz stort set hele den sydlige del af det viste område. De tilbageværende områder efter 16. februar ligger fortsat indenfor det område , der er markeret gråt fra d. 14-16. februar – dog overvejende i dets sydlige del. Gråt: Islamisk Stat, Gult: Nordsyrien, SDF. Rødt: Assads Syrien. Fra nordkanten til sydkanten af kortudsnittet er der 15 km. Klik for detaljer.

 

Som det ses af kortserien, blev Islamisk Stat i perioden 16-26 januar presset stadigt mere tilbage mod Eufrat floden omkring byen Al Marashidah i nord. Men d. 27. januar trak SDF sig tilbage mod syd helt ned mod den irakiske grænse, hvilket gjorde det muligt for Islamisk Stat at bevæge sig syd på til de områder som SDF havde ryddet og hvor det ikke mindst var lykkedes at få evakueret en stor del af civilbefolkningen.

Flygtninge fra Al Marashidah omkring 1. februar. De fortalte, at tusindvis af civile stadigt blev holdt fanget af IS som skjold mod SDFs fremgang.

De flygtende fortalte, at ISIS stadig holdt tusindvis af civle i fange i Baghuzområdet som skjold mod SDF. På det tidspunkt blev det rapporteret, at Islamisk Stats lejesoldater i området blev ledet af Al-Jazrawi, en Saudiarabisk senior-kommandør, efter at den tidligere kommandør var blevet dræbt under kamp af soldater fra SDF. Herefter koncentrerede SDF sig om at få befriet netop det nordlige Al Marashidah, mens et særligt  minerydningsteam fik fjernet de mange miner som ISIS havde placeret i området. Samtidigt rykkede SDF igen frem sydfra, og fik derved atter koncentreret Islamisk Stat på et lille område øst for floden. Efter d. 2. februar trak SDF sig endnu engang tilbage mod sydøst, mens de pressede på nordfra, for at tvinge IS bort fra de sydligste af de områder, de indtil da havde behersket syd for Al Marashidah. Det øgede mulighederne for civilbefolkningen i disse områder for at flygte. Men mange, herunder IS-familier, var tvunget til, eller valgte, at følge med IS sydpå. Fra d. 8. februar rykkede SDF endnu engang frem fra sydøst, så Islamisk Stat igen blev presset sammen på et nyt lille område omkring byerne Ash Shajlah og Baghuz Fawgani omkring 8-13 februar. Begge disse byer blev derefter stort set befriet igen, da SDF rykkede sydpå langs landevejen gennem Ash Shajlah og Baghuz Fawgani og sikrede sig kontrol over vejbroen over Eufrat til Abu Kamal. IS blev derved yderligere presset mod sydøst, men denne gang på en måde, så SDF samtidigt havde sikret sig kontrollen med selve den østlige Eufrat-flodbred. Herved var de sidste IS-grupper blevet helt isoleret.

De sidste kampe foregår især i den sydlige og østlige del af det grå område, der er vist på kortet for d. 14-16 februar.

Satellitfoto af Baghuz-området med de ca. 600 flybombe-nedslag, der har været gennemført fra d. 19. januar til d. 20 februar. Dertil kommer tusinder af artilleriangreb fra franske, amerikanske, irakiske og syriske styrker med vidt forskellig lokalisering omkring området. De sidste kampe og inddæmninger af de resterende ISIS-lejesoldater foregår i det sydlige område, især lige vest for området indrammet som ”Civilian Encampment”. Flygtninge har skulle op på Baghuz-plateauet mod øst for at komme i sikkerhed – se forrige satellitfoto. Klik for detaljer.

Netop Baghuz-området har været udsat for mange angreb gennem den sidste måned, som det fremgår af ovenstående satellitbillede, der viser nedslagene for de ca. 600 flyangreb, der har været gennemført i området fra 19. januar til 20. februar. De voldsomme angreb, som ikke blot har omfattet angreb fra Vest-alliancens fly, men i stort omfang også artilleriangreb fra fransk, irakisk og syrisk side, er blevet kritiseret fra FNs flygtningeorganisation UNHCCR, fordi det har gjort flugtvejene for civile vanskelige. Flugten er i forvejen vanskelig, fordi ISIS straffer de, der søger at flygte og i stor udstrækning har mineret vejene. Flygtninge fra området fortæller, at smuglere tager op til 400 US$ pr. person, hvilket meget få af dem har.

Men det må også tages i betragtning, at Baghuz-området i lang tid har været brugt af Islamisk Stat som transitområde på grænsen til Irak, hvor Baghuz var blevet omdannet  til en industriel zone for fremstilling og opbevaring af militært og logistisk udstyr, som herfra blev distribueret til resten af Islamisk Stat. Området var også blevet samlingspunkt for tusinder af udenlandske lejesoldater, især fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Frankrig, Saudi Arabien, Marokko og Rusland.

Denne militarisering af Baghuz-området blev tydelig for SDF under den vanskelige indtagelse af landsbyen Bagouz al Fawqani, hvor de fandt et stort varehus med våben tilhørende ISIS, samt et medicinsk lager. ”Lejesoldaterne samlede civile omkring ambulancestationen for at blokere vores fremtrængen i området, men vi åbnede sikre veje ud ad området og fik befriet de fleste civile”, har en soldat fra SDF fortalt. ”Efter at vi havde befriet området og specialstyrker fra SDF havde gjort det tilgængeligt, fandt vi et stort varehus fyldt med tunge våben, som maskingeværer og morterer, dushka’er af alle kalibre, samt lette våben og ammunition”.

Et af de mindre berørte områder har været de intensive landbrugsområder i den sydligste del af området nær floden. Det er netop der, hvor flygtninge, der er sluppet væk fra IS i området har samlet sig (angivet som ”civilian encampment”, og afgrænset med gult). Fra området øst herfor har specialstyrker fra SDF bragt tusinder af flygtninge til sikre områder, primært Al Hol-lejren helt oppe i det nordøstligste Syrien ved grænsen til Irak.

Civile flygtninge fra Baghuz-området bringes af specialstyrker fra SDF i sikkerhed nordpå fra landevejen øst for Harse.

Men landbrugsområderne i den sydlige del af Baghuz er bestemt ikke sikre. Den Syriske organisation for menneskerettigheder SOHR vurderede i en twitter-meddelelse d. 22 februar, at der befandt sig  over 260 udenlandske IS-medlemmer på landbrugsejendommene mellem Baghuz og østbredden af Eufrat, samt i tunneller gravet i området. I hvert fald en del af disse bruger civile som skjold mod SDF. F.eks. holder en gruppe ISIS-militante på omkring 120 personer, ledet af en irakisk terrorist, til i den vestlige del af den indtegnede ”civilian encampment” ved landsbyen Hawi al-Dandal. Gruppen holder ca. 100 civile som levende skjold mod angreb fra SDF.

D. 25 februar meldtes om voldsomme natlige kampe mellem IS og SDF, samt omfattende bombardementer af netop dette område. I løbet af natten til d. 26 februar overgav en stor gruppe ISIS-militante sig til SDF i Baghouz.

En gruppe ISIS-militante, der overgav sig til SDF ved Baghouz natten til d. 26 februar efter voldsomme kamphandlinger dagen før.

Fra 1 km  længere nordpå meldte den syriske organisation for menneskerettigheder SOHR samme dag, at SDF havde transporteret 900 ISIS familiemedlemmer, inklusive 89 militante islamister væk fra Baghus-området.

 

 

 

 

 

Yasidiernes skæbne

Yasidikvinder fra Shengal, der slap væk fra Baghouz-området i midten af februar. Her er de nået i sikkerhed på Bagouz-plateauet blandt De Syriske Demokratiske Styrker. I glæde over at være befriet, sætter de ild til de forhadte Niqab’er, som de har været tvunget til at gå med under det 4½ år lange fangenskab, organiseret af Islamisk Stats slavemarked

Nogle af de mest opløftende beretninger fra den seneste offensiv mod Islamisk Stat i Østsyrien har omhandlet redninger af Yazidikvinder og -børn, der blev fanget under Islamisk Stats angreb på Shengal i august 2014, og siden solgt eller foræret som slaver til lejesoldater under Islamisk Stat, primært organiseret gennem to slavemarkeder i Raqqa. Under fremrykningen er det lykkedes at få omkring 200 af disse Yazidikvinder vristet ud af kløerne på IS-lejesoldater. Også under de seneste kampe er det lykkedes at befri en række bortførte Yasidikvinder og børn. Disse er hurtigt blevet overdraget til en specialenhed fra YPJ, de kvindelige kurdiske styrker, der så har bragt dem til et særligt Yasidihus i al-Jazeera regionen, for derfra at bringe dem til deres familier.

Disse glædelige begivenheder er desværre blevet relativeret kraftigt af en twitter-meddelelse fra d. 28. februar om, at De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har fundet en massegrav i Baghouz med dusinvis af Yazidikroppe. Det skal dog understreges, at det ikke hidtil har det muligt at få bekræftet denne meddelelse. Men er det tilfældet, må man naturligt spørge:

Hvor mange af deres bødler er sluppet væk? Hvor mange sidder i Al-Hol og håber på, at de lande, hvor de har været statsborgere, ikke vil føre sag imod dem?

 

Kilder: Se her.

 

 

 

Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa

Selv om Tyrkiet fortsat truer med invasion af det østlige Syrien, og Assad fortsat vægrer sig ved at indgå seriøse forhandlinger med de nordsyriske myndigheder om en samlet syrisk løsning på krisen, så ser befolkningen i Nord-syrien alligevel hen til det øjeblik, hvor SDF kan udråbe sejren over de sidste Islamisk Stat-territorier i Syrien øst for Eufrat. Det gælder ikke mindst i Raqqa, der oplevede en meget hård tid under befrielsen af den store by, der næsten var tømt for sin befolkning inden den endelige befrielse i september 2017, men i dag har en befolkning på 480 000– næsten ½ mill. Indbyggere.

Nogle af de, der glæder sig mest, er en række socialt højt placerede sheikher for klaner i Al-Raqqa-området. Det hænger sammen med, at det bl.a. er arabiske klaner og stammer fra området omkring Raqqa, hvis sønner – og faktisk også i mindre omfang døtre – har deltaget som frivillige i de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) befrielse af den østlige Deir-es-Zor provins. De er nu med i de seneste kampe på østbredden af Eufrats midterste løb ved Hajin og ned mod grænsen til Irak.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri samt notabiliteten fra al-Hamrat området, Sitam Ahmed al-Khelaf, har talt med Hawar News om den forestående sejr over Islamisk Stat ved Baghuz, syd for Hajin.

Et antal stamme-ældste og honorationes i Raqqa by har på et møde med Hawar News udtrykt deres glæde over at nærme sig det afgørende tidspunkt, hvor man kan offentliggøre sejren over de Islamisk Stat-lejesoldater, der har terroriseret hele verden. De understreger, at netop det vil åbne op for en løsning af Syriens politiske problemer: ”Vi venter på det øjeblik, hvor sejren over terrorismen kan blive udråbt”.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, siger: ”Kobane var begyndelsen på enden for IS-lejesoldaterne i det nordlige og østlige Syrien og i hele verden. Den geografiske eliminering af IS lejesoldaterne vil åbne op for politiske løsninger for Syriens fremtid og for genopbygningen af nye storbyer og byområder”.

Om den tyrkiske tyrkiske indblanding i den syriske krise gennem årene, siger Mohammed Nour al-Theib: ”Tyrkiet har været den største støtte for Islamisk Stat-lejesoldaterne, siden de åbnede deres grænse for dem imod det syriske område. Mange lejesoldater er blevet fanget under kampene og de har indrømmet den tyrkiske støtte til dem”.

Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri siger: ”Vi venter spændt på vores styrkers annoncering af sejren efter kampagnen for al-Jazeera stormen og den endelige udryddelse af terrorismen fra nord- og øst-Syrien. Islamisk Stat-lejesoldaterne, der før kontrollerede en stor del af Syriens og Iraks territorium nærmer sig sin afslutning, og dets påstede kalifat er blevet afviklet som følge af SDFs indsats. Med befrielsen af regionen vil sikkerheden vende tilbage til regionen og der vil også vise sig politiske løsninger”.

Notabiliteten fra al-Hamrat området Sitam Ahmed al-Khelaf siger: ”Vi venter på den endelige udmelding fra vores militære styrker i IS lejesoldaternes sidste tilholdssted. Det lykkedes vore styrker at fjerne den globale terrorisme fra de mest nordlige til de mest østlige  områder ved grænsen til Irak.”

 

Kilde: Se her.

 

 

Forskellen på afslutningen af Raqqas befrielse og afslutningen af befrielsen af Hajin-lommen

Befrielsen af det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien syd for Hajin er blevet sammenlignet med den storstilede og vanskelige befrielse af Raqqa i sommeren 2017, hvor byens befolkning på ca. 200 000 indbyggere var reduceret til måske 20 000 indbyggere, da Islamisk Stat lejesoldaterne blev helt omringet og de sidste dele af byen blev indtaget. Men situationen var helt anderledes end ved Hajin, da der samtidigt var et kapløb med Assads styrker om at nå frem mod Deir ez-Zor og olieområderne i det østlige Syrien. I dag, 1½ år senere, er Raqqa by under hastig genopbygning og har ikke blot nået sin tidligere befolkning, men huser omkring 480 000, altså næsten ½ mill. Indbyggere.

Placeringen af Raqqa (indrammet med en rød oval) på nordsiden af Eufrat . Lige nord og øst for byen ligger nogle større militære installationer fra Assads tid, vist med rød skravering. I marts 2017 stod de kurdisk-arabiske Syriske Demokratiske Styrker (SDF), vist med gult, lige udenfor det hesteskoformede intensivt udnyttede flodleje fra en nordfra kommende biflod, der omgiver byen mod øst, nord og vest. Amerikanerne bombede allerede i begyndelsen af februar 2017 de 4 broer over Eufrat syd og vest for Raqqa. Klik på billedet for at se detajler.

 

Slaget ved Raqqa endte meget anderledes end det kommer til at gøre syd for Hajin:  For at undgå yderligere overgreb mod civilbefolkningen i Raqqa, og da Assads styrker samtidigt hurtigt nærmede sig Deir-ez-Zor, var SDF på det tidspunkt nødt til hurtigt at afslutte den ellers meget effektive belejring af byen, og lade de sidste styrker fra Islamisk Stat slippe bort, hvorefter SDF kunne frigøre styrker, der i en hurtig aktion trængte ned mod Deir-ez-Zor nordfra og hindrede Assad i at fortsætte mod oliefelterne øst for Eufrat. Det sidste kan tydeligt ses på en 1. minut lang animationsvideo over den geografiske udvikling af konflikten i Syrien, som for tiden vises, når man går ind på https://syria.liveuamap.com/sd. Men muligheden for en hurtig og sikker befrielse af det sidste område for Islamisk stat syd for Hajin ved at lade de sidste hårde styrker fra ISIS slippe bort, bliver tydeligvis ikke benyttet, og det er formentlig grunden til, at den endelige sejr trækker så voldsomt ud. Faktisk har ledende Islamisk Stat-grupper krævet denne mulighed gennemført, med krav om frit lejde til at blive transporteret til Idlib-provinsen, ligesom mange andre (ofte tyrkisk støttede) oprørsgrupper er blevet det gennem det sidste år. Det er blevet afvist fra Nordsyrisk side. Lederen for SDFs medie-center, Mustafa Bali, har d. 22 febr. udtalt, at ”SDF ikke er autoriseret til at løslade nogen som helst. De, der har været ved frontlinierne bliver overgivet til sikkerhedstjenesterne i Nordsyrien. Det er dem, der står for alle tiltag mod de tilbageholdte personer”.

 

Kilder:

 

Se her.

 

De kommende opgaver for SDF

Kommandørerne for De Syriske Demokratiske Styrker, SDF, mødtes d. 17. februar for at evaluere styrkernes arbejde. Det drejede sig især om den seneste offensiv, situationen efter at IS-territorierne i Øst-syrien er nedkæmpet, og konsekvenserne af at USA har besluttet at trække sine rådgivere ud af Syrien. Endelig udarbejdede de en ny arbejdsplan for tiden fremover. Blandt de deltagende var den øverstkommanderende for De Syrisk Demokratiske Styrker Mazlioum Abdi, SDFs talsmand Dr. Kino Gabriel og kommandørerne fra de mange militære råd, der findes under de Syriske Demokratiske Styrkers parably.

SDFs ledelse og kommandører fra de mange militære råd under SDFs parablyorganisation mødtes d. 17. februar for at evaluere forløbet af den seneste offensiv, og lægge planer for SDFs kommende opgaver.

 

På mødet blev især diskuteret krigen mod Islamisk Stats sidste bastion, udviklingen i kølvandet på de amerikanske styrkers tilbagetrækning, den tyrkiske stats krav på en ”sikkerhedszone”, forholdet til den syriske regering i Damaskus og de fremtidige sikkerhedsproblemer.

Resultatet udmundede i en liste med 7 punkter:

  1. Islamisk Stats ”Kalifat” står nu overfor sin endelige udslettelse som resultat af operationerne mod forskellige terrorist organisationer siden 2012 og Islamisk Stat siden 2014 med støtte fra den Internationale Koalision. De holder til i et lille område i Baghouz. Krigen vil slutte definitivt med redningsaktionen omkring de sidste fanger og civile.
  2. To retninger blev bestemt for den nye militære strategi for de Syriske Demokratiske Styrker for den kommende periode:
    1. Militære og sikkerhedsmæssige operationer med støtte fra den internationale koalition for at eliminere skjulte celler.
    2. Udryddelse af den fortsatte sociale, ideologiske og financielle tilstædeværelse af ISIS.
  3. Det Militære Råd diskuterede den tyrkiske stats opfattelse af situationen og deres falske påstande om at vore styrker udgør en trussel mod regionen. Den tyrkiske stat er angriber og den har besat Afrin, Bab, Jaroblus og Idlib i Syrien. Deltagerne understregede, at problemerne med den tyrkiske stat bør løses gennem dialog og indenfor rammerne af naboskabsprincipper, og tilføjede, at det er nødvendigt at foretage forberedelser mod mulige angreb mod regionen. De gav også udtryk for, at en sikkerhedszone for fred og sikkerhed omkring den nordlige grænse er mulig under overvågning af det internationale samfund.
  4. Det Militære Råd diskuterede mødeaktiviteten med den syriske regering og understregede nødvendigheden af bestræbelser på at finde en løsning gennem dialog indenfor den syriske enheds rammer og under anerkendelse af Det Syriske Demokratiske Råd og Det Nordlige og Østlige Syriens Autonome Administration.
  5. De kvindelige forsvarsstyrkers ledende og vigtige rolle i operationerne for afslutningen af terroren blev nævnt på mødet, der gratulerede for styrkernes heroiske aktioner.
  6. Befrielsen af Afrin, befolkningens hjemvenden til deres landområde og et stop for demografiske ændringer blev besluttet som en afgørende opgave i den kommende periode.
  7. De Syriske Demokratiske Styrker vil omgruppere sig og gennemføre træning efter den officielle proklamering af ISIS terrorist organisationens endeligt, for at kunne indtage nye positioner efterhånden som de militære og sikkerhedsmæssige behov viser sig.

 

Kilder: Se her.

 

 

Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave

Mellem d. 4. december og d. 19. februar har mere end 31 000 mennesker forladt Hajin området, mens antallet af flygtninge og internerede i Al-Hol-lejren, hvis kapacitet er 39 000, nu er nået op på 44 000. Det er lykkedes lejrmyndighederne at udvide lejren med to nye sektioner på 30 km2, med plads til 8000 personer, hvor telte nu er ved at blive sat op.

Ca. 1300 flygtninge, mest kvinder og børn, ankom d. 25. februar fra Baghouz området til Al-Hol lejren, der ligger seks timer kørsel langt nordpå. Lejren er fyldt til bristepunktet. En ny lejr er blevet oprettet af den kurdiske NGO @ HeyvaKurd i Deir-ez-Zor-området og har netop startet modtagelse af nye flygtninge fra Baghouz-området.

 

De fleste, både kvinder, børn og ældre, der kommer fra Baghouz-området har været nødt til at gå i timevis i vinterkulden på minebelagte stier og veje, i fare for at blive beskudt fra mange sider eller holdt tilbage af IS-lejesoldater, for at nå frem til de områder, hvor SDF har kunnet modtage dem. Et stort antal af dem har bevæget sig langs med Eufrat floden ned til den sydlige del af Baghouz, hvor floden rammer Baghouzbjergene mod øst, og hvor bjergsiden skal bestiges for at komme op på plateauet, hvorfra de kan transporteres videre (se artiklen: Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker ud). Mange har været udmarvede, og flere børn er døde af sult på vejen.

Efter ankomsten til modtageområdet, har de kunnet få lidt mad og drikke, mens der er blevet indsamlet oplysninger om familierne og deres nationaliteter. Derefter er de blevet transporteret over 200 km, ofte i åbne lastbiler på en seks timer lang rejse til Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien på grænsen til Irak øst for Al-Hasakah.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har kritiseret transport- og modtageforholdene for de flygtende. De har påpeget, at 61 børn er døde af lungebetændelse eller underernæring under flugten fra Baghus eller kort efter ankomsten til Al Hol lejren. De medgiver dog også, at forholdene er blevet noget forbedret på det seneste, men at lejr-administrationen fortsat mangler tilstrækkelig støtte, ikke mindst hvad angår medicin og sundhedsservice.

De nordsyriske myndigheder, der administrerer lejren, anfører imidlertid, at FN og hjælpeorganisationerne har været langsomme med at bistå ved modtagelsen af den store strøm af flygtninge, og har nægtet at oprette en lejr nærmere ved fronten. Som eksempel har de angivet en 15-dages forsinkelse i FNs levering af telte til lejren, da man angiveligt afventede en godkendelse i Damaskus!

FN beskylder de lokale myndigheder for ikke at støtte adgangen til området. Hjælpeorganisationer har bedt om, at de styrker, der kontrollerer området også udpeger en sikker transitrute til Al Hol lejren, hvor der så kan ydes nødhjælp. UNHCR kritiserer også, at flygtninge, når de sendes til Al-Hol, bliver tilbageholdt og får konfisceret deres dokumenter indtil deres situation er undersøgt. De mener, at internt fordrevne personer, der er flygtet fra Hajin skal have tilladelse til selv at vælge, hvor de vil være, og skal have lov til at vende tilbage til deres hjem så snart de vurderer, at det er sikkert.

Men disse muligvis velmenende forslag ser umiddelbart ud til at være formuleret uden kendskab til eller interesse for den aktuelle situation i Nordøst-syrien: Har man blot fulgt lidt med i udviklingen i øst-Syrien gennem det seneste år, ved man, at der på hele strækningen fra Hajin og til Al-Hol ofte forekommer angreb fra skjulte IS-grupper. En udpegning af en ”sikker korridor” for transport i dette ret øde ørkenområde ville snarere virke som en magnet for terror-angreb.

Endvidere må man gøre sig klart, at selv om størstedelen af flygtningene uden tvivl er internt fordrevne civile, så er grundproblemet, at de er blandet op med en stadigt større andel af IS-lejesoldater og deres pårørende. Hvem skal vurdere disses identitet og forbindelse/ikke-forbindelse til Islamisk Stat for at kunne tage stilling til, om de kan få lov til at komme tilbage? Det er netop for at kunne sikre en ensartet, juridisk holdbar og ikke-korrupt behandling af denne komplicerede vurdering, at SDF har besluttet helt at overlade dette til myndighederne i Al-Hol-lejren.

ID-kort for en britisk statsborger med navnet Imran Malik, der angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i Øst-syrien d. 22 februar.

Vanskelighederne kan anskueliggøres af en meddelelse om, at et  ID-kort fra en person af  britisk nationalitet, med navnet ”Imran Malik” angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i det østlige Syrien d. 22 februar.

En samlet og ensartet behandling af sager om IS-tilknytning vil også være forudsætningen for opbygning af et informationssystem, der kan danne grundlag for en holdbar retsforfølgelse af medlemmer af Islamisk Stat, hvad enten det kommer til at foregå i Nordsyrien, i de enkelte lande som IS-lejesoldaterne kommer fra, eller i et internationalt samarbejde.

I en artikel fra d. 23 februar af ANHAs korrespondent i Al-Hol lejren, Nesrin Al-Ali, beskriver han, hvordan 9 lastvogne med næsten 800 interne flygtninge og nogle familier til IS lejesoldater netop var ankommet til Al-Hol lejren. Personalet startede straks med at foretage sundhedsundersøgelser og levere mad og forplejning, mens den videre medicinske behandling og pleje blev overtaget af det kurdiske Røde Kors. De udlændinge, der er ankommet, omfatter både familier til IS lejesoldater, der er blevet befriet af SDF gennem de seneste dage, og familier til IS lejesoldater, der selv har overgivet sig til SDF. De har forskellig udenlandsk nationalitet, hvorfor de skal igennem en række rutinemæssige procedurer for at blive registreret og fordelt ud på teltene. Ialt 2000 personer ankom i denne omgang til lejren, hvorved den nåede op på 45 800 fordrevne personer og flygtninge.

Den 26. februar ankom yderligere 1300 personer i 23 pickups og nogle store store trucks med anhængere til al-Hol lejren fra Baghouz området. De fleste af dem er kvinder og børn, for en dels vedkommende familier til IS-lejesoldater, dels udlændinge, især fra Tyrkiet, Rusland og Irak, dels syrere fra Aleppo, Hama, Idlib, Raqqa og Bab.  Det kurdiske Røde Kors ydede første hjælp umiddelbart efter ankomsten, og et stort antal gravide kvinder og ældre mennesker blev bragt til et hospital i al-Hasakah.

Sammen  med to andre transporter er der gennem de sidste to dage således ialt ankommet næsten 2800 familiemedlemmer til IS lejesoldater.

Som følge af det store antal flygtninge og tilbageholdte fra Baghouz, der ankommer med mere end 1000 pr. dag til Al-Hol, er lejren nu blevet helt overfyldt og er ikke i stand til at modtage flere. Derfor er der åbnet en ny lejr i Deir-ez-Zor området. Det er den kurdiske NGO @HeyvaKurd, der står for arrangementet.

 

Kilder: Se her.

 


 

Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien?

 

Nordsyriens myndigheder bad allerede tidligt i efteråret 2018 Danmark om at modtage  tilfangetagne Islamisk Stat-støtter til rettergang i Danmark. Men Danmark svarede ikke på henvendelsen.

Dr. Abdulkerim Omer, medlem af formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender: ”Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os”.

Nordsyriske styrker under YPG/YPJ og SDF har igennem de sidste 5 år bekæmpet Islamisk Stat, Al Nusra, Al Qaeda, Arhrar Al Sham samt dusinvis af andre jihadistiske bander i det nordlige og østlige Syrien. 16000 medlemmer af disse bander er blevet dræbt. Omkring 800 havde i oktober 2018 overgivet sig til De Syriske Demokratiske styrker (SDF).

Landene bør hente deres egne bandemedlemmer

Dr. Abdulkerim Omer, der sidder i formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender, fortalte i midten af oktober 2018  til nyhedsbureauet ANF, at  ”800 bandemedlemmer er blevet fanget af SDFs styrker under befrielsen af Nordsyrien og Rojava. De er statsborgere i 46 forskellige lande. Derfor har  rådet kontaktet landene for at få dem til at hente deres borgere. Der er også 584 kvinder og 1248 børn i lejrene. Børnene, der har været underlagt Islamisk Stats rå indoktrinering, skal igen have undervisning. Vi har ikke styrken til at uddanne dem. Det er derfor, vi har henvendt os til det internationale samfund, for at få det til at indfri deres forpligtigelse. Vi har betalt en høj pris for at få vores egne landområder tilbage fra banderne. De lande, som bandemedlemmerne kommer fra, bør komme og hente deres borgere. Det har de et moralsk og juridisk ansvar for at gøre.”

Dr. Omar fortalte, at de ikke vil gennemføre en rettergang for bandemedlemmerne: ”Ethvert land bør sætte deres egne borgere for en domstol. Eller en international domstol bør stille bandemedlemmerne for en domstil. Hvis de internationale institutioner ikke vil opfylde deres eget ansvar, så vil vi være nødt til at tage nogle beslutninger. Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os. Rusland har taget 50 Shishani kvinder til sig, Indonesien  har taget 3 borgere, Saudiarabien 2 kvinder og 3 børn. YPG har overladt 1 kvinde og 4 børn til USA. Vi har kontaktet Danmark, Belgien og Holland, men vi har endnu ikke modtaget noget svar”.

Vi har haft møde med Canada

Omer fortalte også om et møde med Canada: ”Vi har mødtes med en Canadisk delegation i Sulaymaniyah i Sydkurdistan. Der var forberedt en række dokumenter for en retslig procedure. Men denne sag har nu stået på gennem 3-4 måneder. Vi har ikke modtaget nogen information om, hvorfor Canada ikke svarer.”

Vi har ingen dødsstraf blandt vores love.

Dr. Abdulkerim Omer fortæller, at ”Nogle lande foreslår, at vi fører retssag imod disse mennesker. Nogle siger til os, at vi skal slå deres borgere ihjel. Vi kan ikke slå disse mennesker ihjel. Vi har ikke nogen dødsstraf i vores love. Vi har også kvinder og børn i vores forvaring. Vi har bosat dem i Roj, i Eal-hor og Elisa lejrene. Kvinderne og børnene er ikke i fængsel, men bandemedlemmerne er”.

 

En international domstol er nødvendig for retssager mod Islamisk stat medlemmer

Hvordan kan der føres retssager mod Islamisk Stats medlemmer?

Der kan være mange vanskeligheder forbundet med at skulle føre sager mod tidligere IS-medlemmer i deres hjemlande. Men vil man Islamisk Stat og hele det umenneskelige samfundssyn, det er udtryk for, til livs, er der ingen anden vej end at føre sådanne sager igennem med udgangspunkt i international menneskerettighedslovgivning, sådan som det har været udviklet siden 2. verdenskrig.

Betingelserne for at understøtte sådanne sager i Mellemøsten ser ikke umiddelbart for gode ud. I Assads Syrien fungerer retssystemet vilkårligt som en rent redskab for magten, der ofte skaffer fanger af vejen i tilknyttede krematorier, eller slipper dem løs, hvor det synes opportunt. I Iraq har der været ført mange sager, men helt summarisk, enten med døden til følge eller langvarige straffe, der ikke er givet med grundlag i de forbrydelser, der er begået, men primært på grundlag af vurderingen af IS-medlemskabet. Tyrkiet betragtes af IS som et hjemland, hvor IS-medlemmer lades i fred, rekrutteres til tyrkisk ledede lejesoldatmilitser, der primært sættes ind mod syriske kurdere. Eller som det land, hvorfra IS-medlemmer kan tage videre mod Europa. Idlib ledes reelt af Al Qaeda (HTS), der også har stigende indflydelse på det tyrkisk besatte Afrin og  Shabah-område. Det er svært at se nogen umiddelbar løsning på dette problem, der i høj grad knytter sig til Erdogans osmanniske ekspansionsplaner.

Trods krigen mod Islamisk Stat er Nordøst-Syrien enestående ved at være et sted, hvor lokale demokratiske styreforhold er i højsædet, og hvor selv tidligere IS-medlemmers rettigheder respekteres, selvom mulighederne for at gennemføre en effektiv retssikkerhed er begrænset. Det er ikke mindst disse karakteristika, der har skabt respekt og beundring blandt de amerikanske rådgivere i Nordøstsyrien, og som har gjort at de så hårdnakket har forsvaret støtten til dem.

Europa burde udnytte de oplagte muligheder, der ligger for at manifestere styrken i europæiske traditioner for en demokratisk retsorden, der er så afgørende for udviklingen af et velfungerende samfund.

Som det ses af Abdulkerim Omers udtalelser ovenfor, fremførte han allerede i oktober muligheden af at gennemføre retssagerne mod tidligere medlemmer af Islamisk Stat ved en international domstol.  På baggrund af det stærkt stigende antal IS-fanger i Nordøstsyrien har Mustafa Bali, der er talsmand for SDFs mediecenter for nyligt udtalt, at der må etableres en international domstol med tilhørende fængsler i Rojava for at kunne føre sagerne mod Islamisk Stats lejesoldater og deres familier, ikke mindst fordi de lejesoldater, der for tiden er under arrest, har relationer til adskillige lande. Han fremhæver det som et særligt problem, at mange Islamisk Stat lejesoldater opfatter Tyrkiet som deres eget territorium: ”Ifølge oplysninger, vi har indhentet, bliver medlemmer af Islamisk Stat smuglet ind i Tyrkiet, hvorfra de tager til Europa”. Han påpeger desuden er det ikke nok, blot at betragte Islamisk Stat som en militær organisation. Der er mange sider af sådanne retssager, der også skal fungere som politisk holdbare løsninger, hvis Islamisk Stat også som ideologi skal kunne bekæmpes effektivt.

De fleste retssager mod Islamisk Stat medlemmer er hidtil blevet ført indenfor rammerne af de enkelte landes antiterrorlovgivning. Det er umiddelbart bekvemt, fordi myndighederne blot behøver at bevise forbindelsen mellem den anklagede og en terrororganisation, hvilket let i sig selv kan give en lang strafudmåling. Men en sådan dom fanger slet ikke spændvidden i de forbrydelser, der måtte være begået. Således har ofrene for Islamisk Stats værste overgreb, som f.eks. mod Yasidierne i Shengal, fremført, at de er blevet ignoreret i mange retssager, og at de, der har forbrudt sig mod dem ikke er blevet sigtet for forbrydelser som voldtægt og mord.

I Irak har der været ført et stort antal summariske sager, næsten alle på grundlag af antiterrorlovgivning og med et meget stort antal summarisk dødsdømte. Det har også betydet, at en kok for Islamisk stat har kunne få den samme strafudmåling som et ISIS medlem, der har voldtaget eller halshugget ofre. Dertil har retssagerne været præget af vold og tortur, der yderligere har undermineret retstilliden.

Den måde, de syriske kurdere foreløbigt har tacklet problemerne med Islamisk Stat-fanger åbner tydeligvis mulighed for en ordentlig og fair proces, såfremt der kan skaffes tilstrækkeligt med midler og opbakning fra de lande, der er involveret i sagerne. Det burde man udnytte, snarere end at lukke øjnene for problemerne. Og det vil være forudsætningen for, at de efterfølgende problemer, som uvægerligt trænger sig på, også lader sig løse på længere sigt.

I princippet kan danske sager godt føres blot i Danmark. Men reelt næppe uden en snæver tilknytning til en international Domstol med tæt tilknytning til Nordsyrien. En forudsætning for, at Danmark kan gå ind i et sådant konstruktivt arbejde vil formentlig være, at Danmark opretter en eller anden form for diplomatisk repræsentation med myndighederne i Nordsyrien, og i tilknytning hertil på en eller anden måde anerkender de nordsyriske myndigheder – ganske ligesom Danmark gennem deltagelse i den internationale koalision mod IS – reelt også med tilknytning til det syriske territorium – de facto har anerkendt YPG og SDF som samarbejdspartnere. Repræsentationer findes allerede i mange europæiske lande, så det kan er næppe tekniske overvejelser, der udgør en hindring. Det bør på en eller anden made kunne løses, ikke mindst fordi det I sig selv vil kunne åbne op for de mere langtsigtede muligheder for at kunne gennemtvinge lignende retsstatstilstande i resten af Syrien og I de omkringliggende lande. Den støtte, som kurderne har opnået blandt arabiske og andre befolkningsgrupper i nordøstsyrien, efter at kampen mod Islamisk Stat har bevæget sig udover de områder, der har været domineret af kurdere, viser tydeligt, at der er bred folkelig opbakning bag en sådan udvikling. At bidrage til en international domstol med forankring i Nordøst-Syrien vil være et ægte bidrag til det arabiske forår.

Kilder: Se her.

Anonymous, 2019: Iraq puts over 600 ISIS members on trial in one year. ANF, 31 jan. 2019.

Hesen, Rêbaz, 2018: 800 ISIS members from 46 countries imprisoned in Rojava. ANF, 15. Okt. 2018

Houry, Nadim, 2019: Bringing ISIS to Justice: Running Out of Time? Human Rights Watch/Just Security, 5. Febr. 2019.

Kinda, Muradaa, and Tahlo, Rabarin, 2019: Saleh Muslim: Not recognizing DAA is core problem in solving case ISIS detainees. ANHA, 21. febr. 2019.

Mislim, Heysem, 2019: ”An international court needed for the trial of ISIS members”. ANF, 14. Febr. 2019

 

 

Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat?

Stadigt hyppigere kommer der meldinger om interviews med tidligere medlemmer af Islamisk Stat, der er taget til fange af de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Men hvad gør egentlig SDF med de mange fanger og hvordan behandles de i Nordsyrien?

Det blev der løftet et slør for, efter at DSF d. 1 oktober løslod 17 tilbageholdte for sigtelser om at have været lejesoldat under Islamisk Stat. Det skete som en gestus af goodwill, efter at SDF var blevet overbevist om, at de tilbageholdte ikke havde haft syrisk blod på hænderne i forbindelse med deres virke for Islamisk Stat. Løsladelsen skete under en ceremoni under tilstedeværelse af kendte personligheder fra Hasakah-kantonen, de tilbageholdtes familier og ledere fra de Syriske Demokratiske Styrker.

Fra sidelinien fik to journalister fra Hawar News mulighed for at mødes med to af de løsladte, dels en leder af en milits, dels en lærer, der har undervist på skoler for tidligere lejesoldater.

Milits-leder Osama Nasir al-Hamwi og skolelærer Fawzi Shibo Mohammed har arbejdet for Islamisk Stat. De fik i oktober 2018 sammen med 15 andre amnesti for deres støtte til Islamisk Stat, efter at SDF var blevet overbevist om, at de ikke har deltaget i drab på andre Syrere i forbindelse med deres ansættelse under Islamisk Stat.

 

 

Fra ”Den frie syriske hær” til leder under Islamisk Stat

Osama Nasir al-Hamwi blev lejesoldat for Islamisk Stat i april 2015, på et tidspunkt, hvor han var medlem af den ”Frie Syriske Hær” (FSA) i Hama provinsen. Men han understreger, at efter at Islamisk Stat havde taget kontrollen over hans gruppe, blev mange medlemmer af gruppen straffet. Deres leder tvang dem til at tilslutte sig Islamisk Stat, fordi der ellers ikke var nogen til at støtte dem økonomisk.

Efter at al-Hamwi havde tilsluttet sig Islamisk Stat kunne han konstatere, at i al den tid han arbejdede for lejesoldaterne, kom alle fornødenheder til gruppen  ad ”hemmelige” kanaler fra områder, der var kontrolleret af det syriske regime. Al-Hamwi fortæller, at grunden til at han blev blandt Islamisk Stats rækker i al den tid, skyldtes vanskelighederne med at slippe ud af deres kontrol. Han ville blive straffet, hvis blot nogle indenfor hans gruppe ønskede at forlade den.

Al-Hamwi blev arresteret sammen med sin bror under ”slaget om at bekæmpe terrorismen”, der blev igangsat af de Syrisk Demokratiske Styrker d. 11. september for at udrydde den sidste lomme af Islamisk Stats lejesoldater omkring Hajin øst for Eufrats mellemste løb.

Al-Hamwi fortalte: ”Selvom jeg havde at gøre med terrorister fra Islamisk Stat, var jeg overrasket over den gode behandling, jeg så her, som var helt modsat de forestillinger, jeg havde haft, hvor Islamisk Stat fortalte os at SDF er vantro, grusomme, nådesløse og torturerede og slog enhver ihjel, som de fik fat i. Derfor var vi bange for at overgive os til dem.

I samtalen med Al-Hamwi sluttede han af med at appellere til at sine kammerater, der var blevet lokket ind i Islamisk Stats rækker om at overgive sig selv og få styr på deres situation.

 

Han arbejdede som leder af 5 skoler

Fawzi Shibo Mohammed, der er 47 år gammel og tilsluttede  sig Islamisk Stat i juni 2015, fortalte: ”Jeg har været skolelærer, men min løn blev tilbageholdt af regimet, og jeg havde ingen andre midler at leve af, da jeg brødføder en familie på 16 mennesker. Jeg havde ikke andre muligheder for at sikre en job mulighed, end at undervise, da Islamisk Stat tog kontrol med vores område”.

”Mit job var at lede fem skoler under en uddannelsesinstitution i byen al-Mirkada i al-Shadadi distriktet i al-Hasakah kantonen (tæt på byen al-Shadadi, med kvindecentret omtalt i artiklen 11. november 2018: Kvinderne i Shaddady mærker fremgang), hvor der blev undervist i regimets læseplaner, idet dog materiale for den nationale undervisning, for tegning og for musik var bandlyst.”

Da de Syriske Demokratiske Styrker indledte deres befrielse af al-Shadadi i februar 2016, skiftede Mohammed til Islamisk Stats public relation center, hvis opgave angiveligt var at sikre forsoning med de lokale stammer og andre grupper, og derefter flyttede han til et informationskontor i byen Dashisha (øst for al-Shadadi. Byen blev først befriet fra Islamisk Stat i august 2018).

Han fortalte, at hans egen løn var 50$ , og at han fik samme beløb til sin kone, samt 25$ for hvert barn i sin familie.

”I begyndelsen vidste vi ikke meget om Islamisk Stat, men efter at vi blev dybt involveret, gik al den uretfærdighed de gjorde sig skyldige i, og deres umenneskelige behandling af civile, op for os, og hvordan uretfærdigheden var baseret på vilkårlige vurderinger.”

Mohammed var knyttet til Islamisk Stat gennem 1½ år, før han overgav sig til SDF i slutningen af 2016.

Han understregede, at SDFs behandling af ham på alle måder havde været god. ”Vi hørte ikke en eneste dårlig bemærkning eller noget som helst andet, og vi blev overrasket over den gode behandling, fordi vi havde hørt, at når SDF fangede nogen, så praktiserede de den værste form for tortur og mord”.

Han opfordrede alle ansatte under Islamisk Stat til at overgive dem selv til SDF og vende tilbage til et normalt socialt liv.

 

Kilder:  Se her.

 

 

 

Salih Muslim fortæller om Abdullah Öcalan

Den tidligere PYD-leder og  drivende kraft bag oprettelsen af de autonome kurdiske kantoner i Nordsyrien Salih Muslim er en alvorlig mand, en velovervejet og stille ingeniør, der siger tingene enkelt og ligeud. Han er født i Kobanê, og præget af, at han har mistet tre sønner under forsvaret af byen, da Islamisk Stat forgæves søgte at erobre byen i efteråret 2014.

Men når han fortæller om Abdullah Öcalan kommer der varme i stemmen og han bliver mild og følelsesmæssigt engageret.

Det fremgår af et interview, som journalisten Berítan Sarya fra nyhedsbureauet ANF har holdt med ham i anledning af 20-årsdagen for tilfangetagelsen af Abdullah Öcalan. Vi bringer interviewet i hele dets længde:

Salih Muslim, født 1952 i Kobanê, blev politisk aktiv under sit ingeniørstudium ved Istanbuls Universitet i 1970erne. I 1997 tilsluttede han sig den syriske afdeling af det irakiske KDP, men brød med det i 2003 og tilsluttede sig PYD, som han blev formand for i 2010.

 

Af Berítan Sarya, ANF

Den kurdiske politiker Salih Muslim, der mener, at Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse er blevet brugt i en konspirationsplan for internationale operationer imod Mellemøsten, fortæller, at den nuværende isolation tager sigte på undgå, at hans ideer skal nå frem til offentligheden og vise en vej fremad. Og han tilføjer: ”Det vi gør, er ikke nok, vi må gøre det bedre”.

Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, havde tilbragt 20 år i Mellemøsten og Syrien, da han krydsede grænsen ved Kobanê d. 20 juli 1979. Under hans ophold i Libanon og Syrien, fik hans personlighed, retoriske evner, ideer, filosofi og opnåede resultater en enorm indflydelse på befolkningen i Rojava, der så frem til at vende tilbage til den kurdiske frihedskamp.

Han var en ven af Syriens befolkning, politikere, partiledere, opinionsledere og gejstlige. Med sine ideer inspirerede han til deres kamp. En af de politikere, der mødtes med den kurdiske frihedsbevægelse og det kurdiske folks leder, og som viede sit liv til løsningen af det kurdiske problem, var Salih Muslim, der nu er ansvarlig for PYDs komitté for udenrigsanliggender.

Salih Muslim, en af stifterne af Det Demokratiske Parti (PYD) i Rojava, fik at vide af det kurdiske folks leder: ”Du må gøre noget for kurderne i Rojava”.

Muslim fortæller ANF om Abdullah Öcalan, konspirationen og Rojavas befolknings reaktion på konspirationen.

Muslim hørte om PKK i Arabien

Før jeg mødte Öcalan, traf jeg den kurdiske frihedsbevægelse. Siden 1978 arbejdede jeg i Arabien. I 1979-80, mødte jeg nogle kadre fra Nordkurdistan. Vi var altid på udkig efter noget. Ikke mindst efter 1975, med nedkæmpelsen af Barzanis opstand, tænkte vi: ”Hvad vil der ske med den kurdiske bevægelse, hvordan skal den udvikle sig?”. Jeg husker især en ven fra Adiyaman, der hed Hüsnü Yorulmaz. Han flyttede til Nordkurdistan og blev dræbt i 1987. Vi plejede at læse og få fat i publikationer fra ham. Særligt i årene 1979, 1980 og 1981 fulgte vi konstant udviklingen.

Muslim mødte Öcalan i Damascus

Jeg havde tilladelse til at rejse ind og ud af Syrien. Jeg kom lovligt tilbage til Syrien igen i 1984. Jeg fortalte Hüsnü Yorulmaz at jeg ville bo i et hus i Damaskus. Nogle venner sendte en eller anden hen til huset sammen med mig. Vi gik ud sammen. Jeg anede ikke, hvor vi gik hen. Vi gik op på 4. sal i et 4-etages hus i et kvarter i udkanten af Damaskus. Pludseligt så jeg én stå og hilse på mig på trappen: Det var Hr. Öcalan. Det blev sådan en varm, intim samtale. Det var ligesom om vi havde kendt hinanden i årevis.

Han inspirerede til tro og håb

Vi snakkede i 2-3 timer. Først introducerede jeg mig selv: Hvad jeg lavede, hvor jeg kom fra. Så fortalte han om sig selv. Han forklarede om bevægelsen, prøvede på at forklare de forskellige processer. Vi spiste frokost sammen, og tog derefter afsked. Det var usædvanligt at møde en person, der var så alvorligt, især fordi det var det første møde. Han var virkelig varm. Han var alvorlig og varm både i den måde han talte på og i hans opførsel. Han havde karisma. Han indgød både tillid og håb blandt mennesker med sine taler og analyser. Han var overbevist om, at de udfordringer, der tegnede sig for det kurdiske folk ville blive vanskelige. Men samtidigt viste han os fortrolighed ved at sige: ”Det kan lykkes for os, vi kan gennemføre det!”

Det havde sådan en dyb og alvorlig indvirkning på mig.

Samtalerne fortsatte

Efter det første møde, fortsatte samtalerne mellem os. Hver gang jeg var på orlov, gjorde jeg ophold et sted og vi sås. Jeg bosatte mig endeligt i Syrien i 1991. Derefter fortsatte vores samtaler uden afbrydelse. Jeg skrev også til partiorganet Dengê Kurdistan. Jeg skrev artikler. Jeg oversatte fra tyrkisk til arabisk, engang imellem også til kurdisk. Jeg var ikke medlem af bevægelsen, men jeg hjalp de andre som en ven. Jeg holdt samtaler med lederen gående, somme tider i Aleppo, en gang i mellem i Damaskus.

Visioner og rådgivning.

Nogle gange kom der forespørgsler. Lederen talte med alle omkring ham, og fik forskellige opfattelser. ”Der er den og den situation, hvordan skal vi tackle den?”, kunne han spørge. En gang imellem rådførte han sig endda med børn. I 1997-98 udførte KDP altid operationer i de sydlige grænseegne. Lederne i disse operationer var ganske aktive. Der var diskussioner. Han har måske taget den endelige beslutning selv, men han  tænkte på og diskuterede alles bidrag. De folk han diskuterede og talte med gjorde altid et stort indtryk på ham. Netop  fordi han talte alvorligt med andre mennesker og i et sprog, de kunne forstå, spurgte folk ofte sig selv: ”Hvorfor tænkte jeg ikke  på det?”

Betydningen af starten på MED TV

I 1995, åbnede Satellit-TV kanalen MED TV. Vi sad på partikontoret sammen med lederen. Der var mange venner af partiet med. MED TV var på, og der blev vist et kurdisk børneprogram. De underviste i kurdisk. Det var jeg meget imponeret over. Lederen sad og så på den TV-kanal han havde startet sammen med folket, og børnene lærde kurdisk på den måde. Det gjorde et stort indtryk på mig, og det virkede meget lovende. Dengang var der ikke mange lande, der havde satellit TV. Faktisk meget få. Vi var i 1995, og jeg var virkelig imponeret over det.

Satte pris på venner

Lederen satte stor pris på folket og på venner. Når du snakkede med ham, ville han ikke lade dig rejse dig op. ”Nej, nej, sid ned, og lad os snakke”, sagde han.

Samtaler før konspirationen

Et par måneder før konspirationen, begyndte han at tale om ’Hvor skal jeg tage hen, hvis de beder mig om at forlade landet. Skal jeg gå op i bjergene, eller skal jeg tage til Europa?’

Ingen vidste, hvorfor har startede på den slags snak. Vi tænkte, hvor kan præsidenten tage hen herfra?

Faktisk stillede alle sig selv det spørgsmål. Vi vidste ikke, om der eksisterede en sammensværgelse, eller om der ville komme en. Måske havde han en forestilling om det. Han vidste eller kunne fornemme mange ting. Det var derfor han forberedte sig.

Det sidste møde

Vores sidste møde var d. 17 september 1998. Vi var seks. Vi ville gerne gøre noget. Hvad kunne vi gøre for de syriske kurdere? Vi tænkte på at starte en bevægelse, starte et parti. For at diskutere det, gik vi hen til ham. Vi var der fra morgen til aften, og vi spiste frokost sammen. Vi diskuterede ’¨hvad vi kunne gøre’. Han sagde: ”I bør organisere jer selv, gøre noget i Rojava, I kurdere i Syrien. Hør engang, vi er her nu og vi er gæster, vi kan blive smidt ud når som helst”.

Han behandlede os ikke, som om han ville holde op med at hjælpe os. Han sagde til os, at vi skulle tænke på os selv og gøre noget for os selv. ”I har ideer, I har erfaringer. I kan godt gøre noget”. Det var det, han ville sige. På det grundlag prøvede vi at gøre noget.

Begyndelsen på sammensværgelsen

Sammensværgelsen d. 9. oktober 1998 startede 15 dage efter dette møde. Lederen forlod Syrien. Alle var bekymrede. Vi tænkte på, hvad der var sket med vores leder og hvor han var taget hen. For første gang i Rojava, følte folk sig tæt knyttet til lederen. Der var usikkerhed. Jeg var i Kobanê. Det var som om en død man kom ud fra hvert eneste hus. Alle var så ophidsede, at de var ved at eksplodere. I den tid lederen var i Italien var der sultestrejker til døden og mennesker, der satte ild til sig selv.

Befolkningen i Kobanê strømmede til grænsen

Da sammensværgelsen fandt sted d. 15. februar, kunne folk ikke mere holde situationen ud, og alle gik på gaden. Da jeg hørte det, var jeg ude på arbejde i Kobanê. Jeg hørte radio om formiddagen. I nyhederne sagde de: ”Öcalan er blevet fanget. To-tre timer senere ville premierminister Bülent Ecevit komme med en udtalelse”.

Efter tilfangetagelsen blev Abdullah Öcalan placeret i et fængsel, indrettet specielt til ham på øen Imrali, hvor han nu igennem 20 år imod alle internationale retsregler har siddet isoleret. Imrali er en lille ø i Marmarahavet 60 km sydvest for Istanbul. Se et detaljeret billede af øen nedenfor. Klik på milledet for detaljer

 

Da jeg hørte nyhederne, tog jeg straks hjem. Mine børn og min kone så nyhederne på TV og var i shock, så jeg prøvede at berolige dem. Om aftenen gik alle og enhver fra Kobanê, børn i bare fødder, kvinder, mænd, hvem som helst, ud på gaderne og råbte op. Vi gik til grænseovergangen (til Tyrkiet). Politistyrker var også ankommet. De overtog grænseovergangen. Vi prøvede altid at berolige folk, så folk ikke ville komme til skade, og så der ikke ville opstå klammeri.

De så ham som en forhindring

Lederens ideologi og ideer kunne have haft større indflydelse, ikke bare på det kurdiske folk, men på folk i hele Mellemøsten. Og det var grunden til at han var set som en forhindring for en ommøblering af Mellemøsten. Derfor gennemførte de den internationale sammensværgelse. Han havde både en vision for fremtiden, og han var ideologisk stærk. Han havde et parti og en guerillastyrke. En styrke, der vil påvirke balancen i Mellemøsten. De gennemførte dennem konspiration for at adskille hovedet fra kroppen.

Øen Imrali i Marmarahavet, hvor Abdullah Öcalan har siddet i fængsel i 20 år. Der er 6 km fra nordspidsen til sydspidsen af øen. Klik på billedet for detaljer.

Men de kunne alligevel ikke bringe lederen til tavshed

Trods sammensværgelsen, kunne de alligevel ikke bringe lederen til tavshed. For med hans skriverier, analyser og bøger påvirkede han igen mennesker. Arabere, kurdere og andre folk fulgte efter. I Imrali udviklede han mange løsningsprojekter og fremførte stærke forudsigelser. Alle lederens ideer, tanker og projekter er for alle folkeslag, ikke bare for kurdere. Demokratisk autonomi, den demokratiske nation, osv. Alle disse projekter er baseret på sameksistensen og broderskabet blandt folkene.

Isolation

Siden juli 2011 har det ikke været muligt for lederen at se sine advokater og siden 2016 har han heller ikke været i stand til at møde sin familie.

Stramningen af isolationen er udelukkende for at undgå hans ideers og tankers spredning. For menneskene bliver påvirkede af dem og gennemfører dem.

Det vi gør, er ikke nok

Det vi gør nu, er ikke nok. Vi må gøre det bedre. Fru Leyla Güven aktionerer ikke for en person, eller for et parti, men for 40 millioner kurdere. Hun gør, hvad vi ikke var i stand til at gøre. Vi kan ikke vente længere. Vi støtter, og der er solidaritetsaktioner i Rojavas landsbyer, men det er ikke effektivt. Der pågår allerede en revolutionær proces her. Især bør vi støtte aktioner i de store byer i Tyrkiet. De blandt vores folk, der lever i de store byer som Ankara, Istanbul og Izmir, bør løfte deres røst kraftigere.

Vi er nødt til at mobilisere

Vores fremtid afhænger af denne proces. Fjenden har mobiliseret, vi må mobilisere yderligere. Vi skal sætte mere gang i aktioner fra landsbyerne og byerne. Leyla Güven og hendes sultestrejkende venner viser vejen, men vi har brug for at stå stærkt og løfte vore stemmer alle steder.

Kilde: Se her.

 

Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling

”Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa”, skriver Selahattin Demirtaş i et brev angående sultestrejkerne.”

Selahattin Demirtaş er advokat, født i 1973 i Elaziǧ i det østlige Tyrkiet. Både i 2014 og 2017 har han været opstillet som kandidat ved det tyrkiske præsidentvalg for det tyrkiske parti HDP. Han har været fængslet siden november 2016, anklaget for at ”sprede propaganda for en illegal organisation”. I januar 2017 krævede den tyrkiske statsanklager ham dømt til 142 års fængsel. Se i øvrigt artiklen: 16. maj 2018: Vigtigt valg i tyrkiet d. 24. juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?

Tirsdag d. 19. februar offentliggjorde nyhedsbureauet ANF følgende brev, som den tyrkiske præsidentkandidat og tidligere med-formand for det tyrkiske parti HDP har sendt til medlemmerne af Europaparlamentet (EP) og Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), om de sultestrejker, der nu på fjerde måned gennemføres uden ophør i Tyrkiet og i udlandet.

Brevet, der er sendt af Selahattin Demirtaş fra Edirnes topsikrede fængsel, har følgende indhold:

”Kære kolleger,

Jeg skriver kortfattet til jer om en meget kritisk og brændende situation i Tyrkiet.

I dag er det den 104de dag for den sultestrejke uden ophør, som Fru Leyla Güven, der er medlem af Tyrkiets parlament og min parlamentariske ven, gennemfører. Over 320 mennesker har været i sultestrække sammen med hende i tyrkiske fængsler og i udlandet.

Mine venners sultestrejke er nået grænsen til døden. Deres eneste krav fra den tyrkiske regering er omgående at slutte den isolationsfængsling, der er påført Hr. Abdullah Öcalan på Imrali-øens fængsel. Det sker med det formål at skabe lovmæssighed og et politisk klima for dialog og fred.

Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa.

Den tyrkiske regering ignorerer denne afgørende sag på et tidspunkt, hvor sultestrejken nærmer sig en dødelig udgang, hvilket øger alvoren og betydningen af situationen. Jeg tror, at I vil høre skrigene fra de hundreder af sultestrejkende, der ser døden i øjnene for at sikre fred og demokrati for millioner af mennesker, der støtter dem. Jeg tror også at I med alle de midler, der står til jeres rådighed, vil hjælpe med til at udvikle et internationalt kendskab til sagen og sikre, at de sultestrejkendes krav bliver opfyldt uden nogen forsinkelse, så sultestrejkerne kan slutte.

Jeg vil gerne afslutte dette brev, som jeg sender til jer fra fængslet og gennem mine advokater og mit parti, med at udtrykke mine varmeste hilsener og med håb om at møde jer i en fri fremtid”.

Kilde: Se her.

 

 

Nordsyrien d. 23. januar 2019

SDF har stort set befriet Hajin-lommen. Trumps tilbagetrækning ændrer alle positioner i Syrien

 

Islamisk Stats udbredelse 21. januar 2019. To store ørkenområder, vest for Eufrat i Syrien, og øst for Eufrat i Irak, er fortsat behersket af Islamisk stat. På østsiden af Eufrat, der løber gennem Syrien, ligger Islamisk Stats hidtil vigtigste tilbageværende Hajin-område, lige før floden løber ind i Irak. Det er d. 23 jan. indskrænket til 2 landsbyer i et område på ca. 10 km2. Desuden behersker IS et lille område sydøst for Kirkuk i Irak. Men derudover findes et ukendt antal sovende IS-celler, der støttes fra forskellig side. I det nordlige og østlige Syrien er det blevet dokumenteret, hvordan Tyrkiet og det tyrkiske efterretningsvæsen MIT på mangfoldige måder understøtter og financierer Islamisk stat-celler, der deltager i terroranslag og angreb på især kurdere i de befriede områder i Nord- og Østsyrien. Gult: I Syrien: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. I Irak Det autonome irakiske Kurdistan. Rødt: Syrien: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Irak: Det af den Irakiske regering beherskede del af Irak, udenfor Irakisk Kurdistan. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien og Irak. Grågrønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Oliven: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området). Lysegrønt: De af USA støttede dele af den frie syriske hær i det sydlige Syrien.

Nyheder d. 23. januar 2019:

  1. Nettet strammes igen om Islamisk Stat i Øst-Syrien. Kun 10 km2 mangler. Se her.
  2. En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin. Se her.
  3. Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres. Se her.
  4. Erdogans angrebsplaner mod Nordsyrien støder på modstand. Se her.
  5. Nye og skærpede betingeslser for tilbagetrækningen – men Erdogan er ligeglad. Se her.
  6. Vurderinger af den nye situation:
    1. Tom Gerrett i Den Amerikanske Kongres: ”Væk mig. Jeg tror, jeg har et mareridt”. Se her.
    2. Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed. Se her.
    3. De nordsyriske vurderinger af situationen. Se nedenfor eller her.
  7. Sultestrejke – et råb om hjælp. Demonstration lørdag d. 26 januar kl. 13 på Vesterbro Torv. Se her.

 

Siden sidst:

Præsident Trumps beslutning d. 17 dec. om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien satte en lavine igang, der ser ud til at ændre alle positioner i Mellemøsten.

Til trods for det voldsomme svigt mod USAs partnere på landjorden i kampen mod Islamisk Stat, valgte SDF at fortsætte den genoptagne kamp mod terrororganisationen i dens sidste lomme i det østlige Syrien, syd for byen Hajin. Dér har der siden pågået voldsomme kampe, men langsomt har nettet strammet sig om Islamisk Stat i Nordøstsyrien, hvor der d. 23. januar kun tilbageståd to landsbyer indenfor et område på ca. 10 km2. IS’ forsvar er brudt sammen, og flygtninge fra deres sidste skanse strømmer mod de SDF-kontrollerede områder. SDFs øverkommenderende udtaler, at Islamisk Stats militære tilstedeværelse i hele syrien vil være afsluttet indenfor en måned. Det må formodes, at Nordsyrien har indgået en aftale med Assad om at medvirke ved denne operation. 

I dette nyhedsbrev indleder vi med en beskrivelse af den sidste måneds befrielse af Hajin-lommen, og bringer i denne forbindelse også et par militære døgnrapporter fra SDF, for at give et konkret indblik i kampenes forløb. Dernæst ser vi på de bestræbelser, der har været udfoldet i et kompliceret spil fra mange sider for at undgå, at Tyrkiet og de mange militser dets efterretningstjeneste MIT styrer i det nordlige Syrien har kunnet trænge ind i Manbij-området, som SDF befriede i efteråret 2016 fra Islamisk Stat. Det kan være gode erfaringer, der kan vise sig nyttige i sikringen af Syriens nordlige grænse mod Tyrkiet øst for Eufrat. Tyrkiet har foreslået en af Tyrkiet kontrolleret sikkerhedszone her, der reelt vil omfatte alle kurdiske områder i Syrien. Det har SDF afvist, men de vil gerne have, dels at der bliver oprettet en flyforbudszone, dels at der kan etableres en sikkerhedszone under FN.

Trumps beslutning stødte hurtigt på modstand, ikke mindst i hans eget republikanske parti. Flere højtstående militærfolk tog deres afsked. Frem mod nytår så det ud til, at tilbagetrækningen dels ville trække ud, dels ville blive suppleret med betingelser, først og fremmest omkring en sikring af, at Tyrkiet ikke angreb Syrien ind over den nordlige grænse. Det er dog siden blevet klart, at Trump fortsat prøver at fastholde sin aftale med Erdogan om en ‘løsning af Syrienkrisen’, uden at have forstået, at den største hindring for en sådan løsning befinder sig netop i Tyrkiet.  Der redegøres for disse forviklinger i nogle artikler, og vi refererer nogle vurderinger af den nye situation.

Til sidste gør vi opmærksomme på en demonstration på lørdag d. 26 januar til støtte for Leyla Güven, der sultestrejker på 76. dag mod de retsløse tilstande i Tyrkiet for fængslede parlamentarikere og andre, samt for isolationen af Abdullah Öcalan.

 

Nordsyrien d. 20. december 2018

USA trækker sig ud af Syrien. Højere uddannelser i Nordsyrien

Netop som SDF under hårde kampe havde befriet Islamisk stats sidste by i Nordsyrien har USA trukket sig ud af Syrien. Vi ser på forløbet, og hvad der kan have ligget bag. Men vi ser også på andre temaer: Hvordan også civilbefolkningen har hjulpet med bag fronten. Og nye afsløringer af, hvordan Tyrkiet systematisk støtter Islamisk Stat og andre terrorgrupper. Men vores hovedtema denne gang er udviklingen af uddannelsessystemet i Nordsyrien, især de videregående Uddannelser, der er blevet en vigtigt brik, også i det politiske spil. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området).

Nyheder d. 20. december 2018: SDF har befriet Hajin – USA trækker sig ud af Syrien – Videregående udddannelser i Nordsyrien

  1. SDF har befriet Hajin – USA trækker sig ud af Syrien. Se her.
  2. Universitetsreform i Nordsyrien – højere uddannelse er blevet en politisk kampplads. Se her.
  3. Støtte fra befolkningen bag frontlinien i Deir-Ez-Zor-provinsen. Se her.
  4. Hollandsk efterretningsrapport afslører, hvordan Tyrkiet hjælper Islamisk Stat til at genvinde styrke som terrororganisation vendt imod Europa. Se her.
  5. Livet som medlem i de tyrkisk financierede bander i Alepporområdet. Se her.

 

Siden sidst:

Tyrkiets angreb ind over det østlige Syriens grænse i slutningen af oktober, da SDF var ved at få befriet de sidste rester af Islamisk Stat i Østsyrien, viste klart, hvordan kampen mod Islamisk Stat systematisk har været vanskeliggjort af Tyrkiets indblanding i Syrien og anvendelse af Islamisk Stat til sine egne ekspansive formål. Det lykkedes det amerikanske diplomati i første omgang at forhindre en optrapning og få stoppet invasionen ved aktivt at gå ind i patruljeringer langs grænsen sammen med deres nordsyriske partnere, SDF. Det medførte, at SDF, der ellers havde stoppet kampen mod Islamisk stat for at sikre den nordlige grænse, tøvende genoptog offensiven. Mere hjalp det dog, da der blev underskrevet en aftale om fortsat støtte og våbenlevering fra USA i både 2019 og 2020. I løbet af slutningen af november og begyndelsen af december bølgede kampene frem og tilbage, indtil det lykkedes SDF at skabe en situation, så de, efter at have befriet langt over 1000 civile flygtninge fra Hajin-området blev i stand til at indtage selve Hajin by – den tilbageværende kerne for Islamisk Stat i dens sidste tilholdssted i det østlige Syrien. Dermed blev yderligere mere end 2000 civile, der havde været brugt som skjold af Islamisk Stat, befriet. Det var et afgørende gennembrud. Men næsten alle landområderne står tilbage, så der er stadig et stykke vej. Det har imidlertid igen fået Tyrkiet til at reagere med en voldsom optrapning og troppekoncentration ved den syriske grænse, hvilket nu igen kun kan forstås som et signal om et snarligt angreb.: Og det i en grad, der har fået Trump til at bekende kulør mellem hensynet til sine interresser i Nato-partneren Tyrkiet og hensynet til hovedpartneren i den erklærede kamp mod Islamisk stat og terrorismen. Her ser interessen i Tyrkiet ud til at have vundet, og Trump har udråbt aflysningen af kampen mod terrorismen som en sejr over Islamisk stat. Efter en dags tøven har både Storbrittanien og Frankrig dog udtrykt deres uenighed i, at kampen mod Islamisk stat er vundet, og bekræftet deres fortsatte støtte til SDF. Hvordan de vil forholde sig til en tyrkisk invasion er ikke klar. Men Frankrig har meddelt, at de i de kommende uger vil arbejde for at kunne bevare sikkerheden for alle Washintons allierede i Syrien, incl. SDF. De to præsidenter for Syriens demokratiske råd, Elham Ahmed og Riad Darrar, er d. 20 december taget til Elysee Palæet i Paris for at forhandle om situationen.

Men selv i Nordsyrien går dagligdagen videre. Vi beretter denne gang især om udviklingen af de videregående uddannelser i Nordsyrien, og hvordan de også er blevet et led i den politiske kamp  mod Assads autoritære styre. Men også om, hvordan civile automekanikere i Deir-Ez-zor-området yder deres bidrag til SDFs arbejde. Derudover bringer vi nye afsløringer af, hvorledes Tyrkiet systematisk støtter Islamisk Stat og andre terrorgrupper som led i dets egne ekspansive planer.

 

 

Nordsyrien d. 9. november 2018

Tyrkiet har siden slutningen af oktober gennemført et stort antal angreb ind ind over grænsen til Nordsyrien.  De kan dels kobles til kampen mod Islamisk Stat i deres sidste bastion i det sydøstlige Nordsyrien omkring Hajin, hvor Tyrkiet fortsat yder støtte til Islamisk Stat, som de stadigt mere tydeligt bruger som pressionsmiddel både i Syrien og andre steder, incl. Europa. Men det er også knyttet til de Internationale forhandlinger i Geneve og Istanbul, samt til den aftale, som USA og Tyrkiet har indgået om udviklinge i Manbij-området “The Manbij Road Map”. Nyhedsbrevet vil hovedsageligt dække disse temaer.  Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen).

 

 

Nyheder d. 9.  november 2018: Nervekamp ved den tyrkisk-syriske grænse saboterer kampen mod Islamisk Stat

  1. Topmødet i istanbul. Se her.
  2. USAs FN-udsending vil støtte de demokratiske strukturer i Nordsyrien. Se her.
  3. Manbij-aftalen – en umulig linedans. Se  her.
  4. Internetbaserede frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat i Hajin-omådet. Se  her.
  5. Tyrkiet angriber Nordsyrien øst for Eufrat. Se her.
  6. Hvad sker der med Idlib-aftalen? Se her.
  7. Kvinderne i Shadadi mærker fremgang. Se her.

Indlæggene i dette nyhedsbrev omfatter hovedsageligt nogle sammenhængende beskrivelser og baggrundsanalyser af de seneste ugers dramatiske begivenheder i Nordsyrien. Desuden bringer vi en vurdering af den fastlåste situation i Idlib-området, samt en kort beretning om kvindernes situation i den øst-syriske by Shadady, der ligger den den irakiske grænse,

 

Siden sidst:

Indenfor de sidste 14 dage er situationen i Syrien på grænsen til Tyrkiet gået op i en spids. Tyrkiet har foretaget angreb langs hele grænsen til Nordsyrien øst for Eufrat, og SDF har derfor trukket sig tilbage fra kampene mod Islamisk Stat ved Hajin i sydøstsyrien.

Det skyldes umiddelbart forløbet af topmødet i Istanbul d. 27 oktober mellem Putin, Macron, Merkel og Erdogan. Men bagved ligger også stridspunkter om FNs Geneveforhandlinger, der samtidigt med topmødet i Istanbul er blevet skærpet (behandles i indlægget: USAs FN-forhandler støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien), samt opblussen af spændinger omkring realiseringen af det såkaldte ’Manbij Road Map’, en aftale som USA opnåede med Tyrkiet tidligt i juni måned for at mindske spændingerne mellem de to NATO-partnere omkring forvaltningen af Manbij-området, som De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) befriede fra Islamisk Stat i 2016 (se indlægget: Manbij-aftalen: En umulig linedans).

Det kan ikke forklares i få ord. Men i det følgende skal der berettes om, hvad der skete på Topmødet i Istanbul d. 27 oktober, om de hændelser, der samtidigt fandt sted i tilknytning til Geneve-forhandlingerne, samt om indholdet og forløbet af ’Manbij-planen’, der reelt er USAs forsøg på at balancere mellem hensynet til NATO-partneren Tyrkiet og hensynet til de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) som deres vigtigste partner i bekæmpelsen af Islamisks Stat. Da det med Erdogans uforsonlige og espansionistiske politik ser ud til at være en umulig opgave, bliver det også et spørgsmål om en afklaring omkring USA fremtidige Mellemøst-politik.

Endelig bringes et sæt Frontberetninger fra den seneste måneds kampe i Hajin og de sidste ugers anbrev fra Tyrkiet ind over grænsen til Nordsyrien.  Det giver mulighed for at koble begivenhederne i den militære kamp mod Islamisk Stat med de internationale politiske forhandlinger.

 

 

 

Nordsyrien d. 6. oktober 2018

Islamisk Stat er fortsat til stede i Syrien i 3 territorier, vist med gråt på kortet: 1) Et lille, men tæt befolket landbrugsområde lang østbredden af Eufrat, inden floden løber ind i Iraq mod syd, 2) Et stort ørkenområde på størrelse med Fyn vest for Eufrat samt 3) en mindre stenørken, hovedsageligt af vulkansk oprindelse, ved Suweida i SV-Syrien. Vi beretter indgående om de sidste måneders kampe i de tre områder. Desuden ser vi på geografien for de mange oprørs- og lejesoldatgrupper, der har samlet sig i oppositionens sidste væsentlige tilholdssted i det vestlige Syrien omkring Idlib, samt den afsmittende effekt på det tyrkisk besatte Afrin-område nord for Idlib. Vi slutter med en anmeldelse af en ny bog, der er en sand gave for enhver, der ønsker at forstå kurdernes ukuelige kamp for en bedre og mere demokratisk tilværelse. Tallene henviser til nummereringen af artiklerne knyttet til nyhedsbrevet.

 

På grund af en del rejseaktiviteter i august og september er september-nyhedsbrevet blevet til et oktober-nyhedsbrev. Så der er meget at berette om siden sidste nyhedsbrev d. 2. august.

Tema, 6. oktober 2018: Islamisk Stat er fortsat tilstede i Syrien!

  1. Indledning: Udviklingen af den syriske konflikt i august-september. Se her.
  2. Islamisk Stats fortsatte tilstedeværelse i Syrien – en oversigt. Se her.
  3. Islamisk Stat-lommer i Nordsyrien øst for Eufrat. Se her.
  4. Vestalliancen: SDF er troværdige, effektive kampstyrker, der overholder lovene for væbnede konflikter. Se her.
  5. Islamisk Stat-lommer i Assads Syrien vest for Eufrat. Se her.
  6. Islamisk Stats angreb på druzerne fra ørkenen øst for Suweida. Se her.
  7. Dokument: Druzerne i Suwayda takker SDF og YPG for deres støtte og tilbud. Se her.
  8. Oprørsgruppernes geografi i Idlib-provinsen. Se her.
  9. IS-medlem afslører forholdet mellem Islamisk Stat og Tyrkiet. Se her.
  10. Den fortsatte modstandskamp i Afrin. Se her.
  11. Udviklingen i det militære beredskab i Nordsyrien. Se her.
  12. Udvikling i forhandlingerne mellem Nordsyrien og Damaskus. Se her.
  13. Fem minutter før fremtiden. Anmeldelse af Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernees ukendte revolution.. Se her.

 

Siden sidst

Krigen i Syrien er langt fra slut. Islamisk Stat er ikke fjernet fra landkortet. Lommer af territorier, hvor modstanden intensiveres, står tilbage, antallet af overfald fra sovende celler i allerede befriede områder stiger, og støtte fra udlandet finder fortsat sted, ikke mindst organiseret gennem Tyrkiet, der længe i det skjulte har brugt støtte til Islamisk stat og andre grupper i Syrien til sine egne ekspansive formål. Senest er det herhjemme kommet frem i forbindelse med Erdogans besøg i Berlin, hvor det lykkedes ham at undgå at blive konfronteret med sin fortsatte forfølgelse af den tidligere chefredaktør for den tyrkiske avis Cumhuriyet, Can Dündar. Han blev i 2016 i Tyrkiet dømt for at have skrevet om hemmelige tyrkiske våbenleverancer til syriske militser (Se Information, 28/9 2018: ”Erdogan hader at blive konfronteret med sine modstandere ansigt til ansigt”). Vi går derfor i dette nyhedsbrev i dybden med situationen i de tilbageværende Islamisk Stat-lommer i Syrien. Vi ser desuden på oprørsgruppernes geografi i den komplicerede tilbageværende konflikt i Idlib-området. Og vi ser på, hvordan denne spiller ind på situationen i den besatte Afrin-provins. Der er en snæver sammenhæng mellem situationen i disse forskellige områder, der især er knyttet til Tyrkiets indblanding i Syrien. Et IS-medlem, der er blevet taget til fange under et flugtforsøg til Tyrkiet har løftet sløret for den omfattende karakter af denne indblanding.

På baggrund af de mange forudsigelser i pressen om at USA formentlig snart vil trække sig ud af Syrien, ser vi endelig på udviklingen af det militære beredskab i Nordsyrien gennem de seneste måneder: Det stemmer ikke overens med disse forudsigelser. Men USAs forbliven i det nordlige Syrien løser heller ikke konflikten. Vigtigt er også udviklingen i samtaler og forhandlinger mellem Nordsyrien og Damaskus. Vi gennemgår derfor i korthed, hvad der er sket gennem de sidste måneder på den front. Man kan næppe kalde det lovende. Men der er dog åbnet en dør på klem, hvilket er vigtigt, fordi det blandt de syriske parter i konflikten bliver mere og mere klart, at der næppe kan findes noget acceptabelt alternativ til forhandlinger.

 

 

Nordsyrien d. 2.  august 2018

Situationen i Syrien d. 2. august 2018. Navnene på alle lokaliteter nævnt i dagens tekst er angivet på kortet, enten i sort, eller med blåt. De røde nummererede cirkler henviser til de geografiske områder, der er omtalt i den geografiske gennemgang. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen). Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

Artikler, 2. august 2018

  1. Geografisk gennemgang af vigtige begivenheder I Syrien i juli 2018, knyttet til dagens kort. Se her.
  2. Idlib er truet af den tyrkiske hær, der har krydset grænsen. Se her.
  3. Idlib … Det forventede scenario efter Daraa og Quneitra. Se her.
  4. Syrien: Tilbage til begyndelsen. Se her.
  5. Tyrkisk kartografi og propaganda for genetablering af et nyt Ottomansk rige. Se her.
  6. Erdogans mafiasyndikat ’Ottomanere fra Tyskland’ er blevet forbudt i Tyskland. Se her.
  7. Saleh Moslem: Den ’tredie alternative vej’ har bevist sin levedygtighed. Se her.

 

Siden sidst

Markante ændringer har fundet sted I krigen I Syrien I juli måned, især indenfor de sidste 2 uger. :

I det østligste Syrien har SDF fået indtaget de sidste områder ind mod Irak som Islamisk Stat hidtil har haft kontrol over. Kun et lille, men dog ret tæt befolket område langs Eufrat mellem Hajin og  Baghuz ved grænsen til Irak (på ca. 150 km2) mangler. Her er der indledt kraftige angreb på begge byer, dog endnu uden synlige resultater.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Assad har, støttet af russerne og med opbakning fra Israel, Jordan, USA, Iran og Libanon fået fuld kontrol over det sydvestligste Syrien og har fået mange oprørsgrupper (der her for en stor dels vedkommende har været tyrkisk støttede jihadistiske grupper) sendt til Idlib. Idlib er i dag samtidigt i høj grad under tyrkisk kontrol.

Udviklingen er til ugunst for de tyrkiske interesser og medfører næsten uundgåeligt en  tilspidset konflikt  mellem de interesser, der har indgået i en stabilisering af et samlet post-borgerkrigs-Syrien og de tyrkiske interesser i en yderligere ekspansion ind i det nordlige Syrien.

Det har skærpet behovet for at finde interne løsninger på konflikten i Syrien og har især medført, at der nu, efter mange forgæves forsøg på at få igangsat forhandlinger mellem regeringen i Damaskus og Den Demokratiske Føderation Nordsyrien, endelig ser ud til at været igangsat om ikke forhandlinger, så i hvert fald konsultationer med henblik på at udvikle en plan for en kommende fredsproces. Begge parter har vidst, at der ikke er anden vej for et fremtidigt Syrien, selvom de fortsat har meget forskellige meninger om, hvordan en fælles fremtid skal se ud. Der er endvidere en række tegn på, at et vist teknisk og kulturelt samarbejde er under udvikling, f.eks. angående olie, drift og vedligeholdelse af dæmninger, kortlægning af massakre udført af Islamisk Stat mv..

Dagens nyhedsbrev indeholder fire forskellige artikler om den nyeste udvikling i det vestlige Syrien: Dels en geografisk gennemgang af de begivenheder, der konkret har fundet sted i Syrien siden sidst og især indenfor de sidste to uger (knyttet til de seneste to aktuelle nyhedskort over Syrien), dels tre forskellige analyser af udviklingen i det vestlige Syrien og dennes videre konsekvenser, ikke mindst for forholdet til Tyrkiet, som alle vurderer til at blive voldsomt skærpet. Den sidste analyse: Syrien: Tilbage til begyndelsen, peger desuden på de muligheder, som denne udvikling kan føre med sig for Den Demokratiske Føderation Nordsyrien – også hvad angår Afrin. Siden er der dog kommet mindre positive vurderinger af situationen frem.

Den brede interesse  – også internationalt – der nu viser sig i at få skabt en samlet stabil løsning for Syrien skyldes i høj grad præsident Erdogans stadigt mere aggressive brug brug af ultranationalistisk tyrkisk propaganda for en genetablering af det tidligere Ottomanske imperium i forlængelse af indsættelse af militær i Shabaområdet, Afrin, det nordlige Irak og Idlibområdet. Vi giver et par eksempler på, hvordan denne propaganda udfolder sig indenfor tyrkisk kartografi.

Foreningen ’Osmanen Germania’, der gennem en række år har fungeret som et mafiasyndikat med tæt tilknytning til AKP og de inderste kredse omkring præsident Erdogan, er nu omsider blevet forbudt i Tyskland. Vi beretter om forbuddet.

D. 19 juli var 6 årsdagen for revolutionens start i Kobane. Det er blevet fejret overalt i Nordsyrien. I et interviews ser den tidligere leder af PYD, Saleh Moslem tilbage på revolutionens ’tredie alternative vej’, og beskriver, hvordan modellen i praksis har vist sig at fungere.

En formidabel kilde til forståelse af revolutionen i Nordsyrien er her i sommeren 2018 udkommet på dansk: Hjalte Tim og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution. Rosinante. Den rigt illustrerede bog er baseret på adskillige rejser til forskellige dele af Kurdistan, senest (vistnok) i 2017, hvor de har besøgt en lang række områder og gennemført utallige interviews med kendte og ukendte deltagere i kurdernes – og efterhånden også mange andre befolkningsgruppers – deltagelse i kampen for ligestilling og demokrati i Nord-Syrien.

 

Nordsyrien d. 2.  juli 2018

Situationen i Syrien d. 2. juli 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 Artikler, 2. juli 2018

  1. Valgene i Tyrkiet d. 24 juni 2018. Se her.
  2. Støtte til HDP og Demirtas fra 400 tyrkiske planlæggere. Se her.
  3. Manbij som et vigtigt center for udviklingen af den mellemøstlige konflikt. Se her.
  4. Dommen fra det permanente folketribunal om Tyrkiet og kurderne, afholdt i Paris i marts 2018. Se her.
  5. Anslag mod Raqqa er undgået. Genopbygningen fortsætter. Se her.

 Siden sidst

Valgene i Tyrkiet d. 24 juni, der foregik under et voldsomt politisk pres og muligvis også afgørende snyd, har ikke umiddelbart ændret situationen i landet.  Vi beretter om valgets resultater og især om de regionale forskelle i valgresultateterne. Erdogan har nu formelt opnået status som diktator. De muligvis foruroligende aftaler, han samtidigt på det seneste har indgået med de vestlige magter (især UK og USA) og Rusland, kender vi ikke, men de lover næppe umiddelbart godt for udviklingen i Mellemøsten. Vi ser blandt andet på en aflægger af disse aftaler omkring byen Manbij i det nordlige Syrien. Endvidere ser vi på udviklingen i Islamisk Stats tidligere ’hovedstad’ Raqqa, hvor de militære myndigheder har slået ned på en række oprørsceller i byen. Genopbygningen af byen pågår dog fortsat, og opbakningen til styret ser ud til fortsat at være omfattende.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 15 maj og d. 2 juli 2018. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Siden sidste nyhedsbrev d. 15 maj  er der sket flere vigtige ændringer i fronterne mellem parterne i den syriske konflikt. SDF har indtaget det måske vigtigste tilbageværende tilholdssted for Islamisk Stat, byen  byen Dashaisha syd for Hasakah, tæt på den irakiske grænse. Det var hårde kampe med 2-300 dræbte. Derigennem har man yderligere fået befriet et ca. 30 km2 stort landområde fra Islamisk Stat ind mod grænsen til Iraq. Det forbedrer desuden Nordsyriens muligheder for at modvirke den blokade, som man hidtil har været underlagt fra de omgivende lande og parter. Fra nu af går man yderligere mod syd langs den irakiske grænse. Også andre steder, ikke mindst i det tæt befolkede lille område langs Eufratfloden ved den Irakiske grænse  ved Al-Qaim i det sydøstlige hjørne af Syrien, har der været en række sammenstød med Islamisk Stat. Her har irakiske jagerfly gennemført et  målrettet angreb mod 3 huse i den nu vigtigste tilbageværende by for Islamisk Stat, Hajin, hvor IS-ledere har mødtes. 45 medlemmer af Islamisk Stat siges at være blev et dræbt. En kilde angiver, at drabet omfattede Islamisk Stats vicekrigsminister, en højststående emir,  Islamisk Stat-lederen Aku Barr al-Baghdadis personlige kurer og Islamisk Stats politichef.  Men dette og andre sammenstød og angreb i området har ikke givet sig udslag i ændringer i stillingerne. Derimod ser det ud til at Islamisk Stat har kunnet udvide sine territorier i ørkenområderne i de af Assad beherskede dele af Syrien, i sammenhæng med at Assad har koncentreret sig om andre områder, dels omkring byernne Homs og Hama, dels i de oprørskontrollerede områder i det sydligste Syrien.

Gennem de seneste uger har Assad især vendt sig mod de sydligste områder, hvor oprøret mod Assad startede og hvor en lang række oprørsgrupper har domineret modstanden mod Assad. Militære kilder anslår, at der eksisterer omkring 30-40 000 bevæbnede styrker, der især kontrollerer områder omkring Daraa nord for den jordanske grænse , og Quneitra-området øst for Golanhøjderne ind mod Israel. Styrkerne omfatter meget forskellige grupper, fra nogle, der støttes af Tyrkiet og andre lande, over Islamisk Stat-grupper, der fortsat dominerer et område ind mod Israel, Jabhet al-Nusra,  og andre jihadiske grupper, til tidligere undertrykte etniske mindretal som druzerne. I de sidste uger er store dele af oppositionens områder NØ for byen Daraa er blevet generobret, hvilket ses ved sammenligning af Syrienskortet fra 15 maj og 2 juli.

 

Nordsyrien d. 15.  maj 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 15. maj 2018. Vi har taget de mellemøstlige briller på og gengiver Syrien sammen med Nordsyriens største udfordring for tiden, nemlig Tyrkiet. Afrin er erobret af Tyrkiet, men ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin, den såkaldte Shaba Kanton. Islamisk Stat er i disse dage ved at blive bekæmpet på østsiden af Eufrat lige nord for grænsen til Iraq ved byen Al Qa’im. Klik for detaljer. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

 

Indhold d. 15. maj 2018

 

  1. Islamisk Stat sætter standarder for udviklingen i det besatte Afrin. Se  her.
  2. Raqqa – en by under genopbygning. Se her.
  3. SDF har afskåret Islamisk Stat fra grænsen mod Irak langs Eufrat. Se her.
  4. Vigtigt valg i Tyrkiet d. 24 juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?. Se  her.
  5. Tyrkiets valg og Europæernes ansvar. Invitation til konference på Christiansborg d. 29 maj 2018. Se her.
  6. Selahattin Demirtas’ Nevroztale marts 2013 skal give ham yderligere 5 års fængsel – læs den!. Se her.

 

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

I Afrin i det nordvestlige Syrien slikker man fortsat sårene efter Tyrkiets brutale invasion og forsøg på indlemmelse af Afrin kantonen som en del af Tyrkiet.  Der er stadig international tavshed omkring situationen, hvor den etniske udrensning fortsætter med en blanding af usminket tyrkificering af det offentlige liv, og genindførelse af Islamisk Stats regler i de mange områder, der er overladt til lejetroppernes hærgen.  Vi giver et lille indblik i de mange beretninger om overgreb, bortførelser og undertrykkelse, der præger udviklingen i Afrin. Der bliver fortsat ydet guerilla-modstand med nålestiksoperationer mange steder i Afrin.

Men militært er situationen alligevel blevet nogen lunde stabiliseret: Flygtninge fra Afrin har samlet sig i de dele af Shaba-området SØ for Afrin, der fortsat udgør den nordsyriske selvstyrende kanton Shaba (se kortet i den første artikel nedenfor), der kontrolleres af SDF, mens både Frankrig og USA har sendt støttetropper og etableret baser omkring Manbij, for at forhindre Tyrkiet i at trænge længere mod øst.

På den baggrund har man nu med forøget styrke kunnet genoptage Operation Cizire fremstødet, der skulle have fået bugt med de sidste områder i Østsyrien domineret af Islamisk Stat. Der er indledt et samarbejde med Irakiske styrker om operationen. Vi beretter om den sidste uges indsats på den strategisk vigtige vestbred af Eufrats midterste løb, nord for grænsen til Irak.

Stabiliseringen har endvidere også givet arbejdsro til de mange genopbygningsprojekter i Nordsyrien, der har været udsat for et voldsomt pres siden invasionen i Afrin, dels som følge af drænet af arbejdskraft, der i stort omfang meldte sig til militærtjeneste i Afrin, dels som følge af sabotageaktioner igangsat af ”sovende Islamisk-Statceller” i Nordsyrien, der efter sigende har været styret fra Tyrkiet.

Jeg er derfor glad for at kunne bringe en kort beretning fra den omfattende genopbyning af Raqqa.

Den politiske udvikling i Tyrkiet spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i Syrien, herunder Nordsyrien. Det hurtige parlaments- og præsidentvalg i Tyrkiet d. 24 juni blev udskrevet d. 18 april for at stabilisere den nuværende regering under ledelse af Præsident Erdogan. Men udskrivelsen har vist sig at indeholde så mange overraskende momenter, så valget på ingen måde ser ud til at være givet på forhånd. Geografisk Informationsservice Nordsyrien beretter om det hidtidige forløb af valgkampen og baggrunden for de voldsomme ændringer i vælgeradfærd, der allerede har vist sig. Selv om de største umiddelbare politiske konflikter i valget hidtil har udspillet sig på højrefløjen i Tyrkiet, kan kurderne, til trods for den systematiske undertrykkelse af dem, godt gå hen at blive en vigtig brik i valgets afvikling. Det venstreorienterede parti, Folkets Demokratiske Parti, HDP, der har 10 % af pladserne i det nuværende parlament (en stor del af dem sidder dog i fængsel), har opstillet dets tidligere med-leder Selahattin Demirtaş som præsidentkandidat. Han er kurder, født i byen Elasiǧ.  Vi præsenterer ham. Hans valgkamp bliver ført fra en fængselscelle i Edirne tæt på grænsen til Grækenland og Bulgarien, hvor han sidder inde for en sag, hvor den tyrkiske statsanklager har krævet ham dømt til 142 års fængsel for støtte til en terrorbevægelse.

Oven i valgkampen er yderligere lagt en sag an mod Demirtaş med krav om yderligere 5 års fængsel på grundlag af en tale til det kurdiske Nytår, Newroz tilbage i marts 2013, hvor Demirtas var centralt placeret i fredforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK! Vi bringer talen i dens fulde længde, så læserne selv kan vurdere grundlaget for den særlige tyrkiske form for jura. Talen giver desuden et fint indblik iden politiske strategi, der har været ført fra HDPs side, for at få løst konflikten i Tyrkiet.

Seneste nyt i sagen er, at en gruppe tyrkiske advokater har appelleret Demirtas fængsling til Tyrkiets  højesterret med krav  om løsladelse i henhold til paragraffer iTyrkiets forfatning og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske Helsinki komite for Menneskerettigheder afholder en konference om det tyrkiske valg og europæernes ansvar på Christiansborg d. 29 maj. Vi bringer programmet. Tilmelding senest d. 27 maj.

 

 


Nordsyrien d. 8 april 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 8. april 2018. Afrin er erobret af Tyrkiet, men (endnu) ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin. Et tribunal har behandlet Tyrkiets terror mod kurdiske byer i Tyrkiet, hvorfra op mod en halv million kurdere er fordrevet. Frankrig støtter med tropper i Nordøst-Syrien og krigen mod Islamisk stat genoptages formentlig. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af det nordlige Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af det nordlige Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af det nordlige Syrien, især Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. 

 

 

Indhold d. 8 april 2018

  1. Internationalt tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne. Se her.
  2. Foto-dokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin. Se her.
  3. Åbent brev til De Forenede Nationer om Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  4. Afrins forvaltning: Krigen har flyttet sig til et andet stadium. Se her.
  5. Tyrkiet har massivt understøttet Islamisk Stat – tidligere IS-medlem betror sig til ANF. Se her.
  6. Hvad talte Frankrigs præsident og repræsentanterne for Nordsyrien om? Interview med SDFs udenrigstaltsmand Rêdur Xelil. Se her.
  7. Den franske præsidents erklæring fra møde med repræsentanter fra Nordsyrien. Se her.
  8. Operation Cizire fremstødet blev afbrudt på grund af Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  9. Kvinder har gennemført succesrigt projekt med plastik-drivhuse ved Kongra Star, Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens indhold:

Internationale jurister anklager Tyrkiet for krigsforbrydelser og statsterror på stort tribunal i Paris.

En ny stillingskrig og genopbygningsfase er på vej i Nordsyrien

 

Den sidste måned har været meget bevægende for kurderne. Trods stærk modstand mod de massivt luftstøttede tyrkiske styrker, der trodsede alle henstillinger og og bombede stadigt mere intensivt overalt i Afrin, valgte myndighederne i Afrin i midten af marts at evakuere den civile befolkning fra byen. Det, der gjorde udslaget, var sær Tyrkiets åbenlyse anvendelse af lejesoldater samlet fra resterne af Islamisk Stat og andre jihadistiske grupper, der blev brugt til at sprede rædsel blandt civilbefolkningen og til systematisk at gennemføre plyndringer overalt.

 

Afrin plyndres af Tyrkiets lejesoldater

Vi bringer en fotodokumentation af plyndringerne i Afrin by, og bringer en dansk oversættelse af et meget læsværdigt åbent brev, som medlem af det tyrkiske parlament Faysal Sariyildiz har sendt til de forenede Nationer generalsekretær António Guterres. Endvidere gengiver vi den erklæring, som Afrins forvaltning oplæste, da den besluttede at evakuere civilbefolkningen fra Afrin by.

Krigen fortsætter nu som guirillakrig. Selv om der ikke høres meget om det i medierne, bliver der fra kurdisk side dagligt meldt om ødelæggelse af  tyrkiske tanks og  militære køretøjer fyldt med ammonition samt adskillige døde og sårede blandt de tyrkiske styrker og de mange lejesoldater. I flere tilfælde har den tyrkiske hær været nødsaget til at trække sig tilbage.

Men at vende krigslykken ser ikke umiddelbart realistisk ud. Målet er måske snarere at påføre Tyrkiet så store omkostninger som muligt, og samtidigt at gøre det vanskeligt for invasionsstyrken at gennemføre præsident Erdogans planer om permanent at jage den kurdiske befolkning bort og bosætte andre befolkningsgrupper i Afrin, især inden en evt. fredsproces, der kan komme på tværs af disse planer, kan stables på benene.

 

Stort anlagt tribunal i Paris

Midt i den nedslående udvikling i Afrin, og ikke mindst vestmagternes og FNs vasken hænder i forbindelse med invasionen af deres vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat (Tyskland indgik endda en aftale om levering af yderligere et parti Leopard II-tanks til Tyrkiet 7 dage efter at invasionen var gået i gang!), er der dog også i den seneste måned sket positive ting.

Den 15-16 marts blev der i Paris afholdt et stort anlagt  2 dages tribunal, arrangeret af internationale menneskerettighedsjurister, der behandlede tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne.

Geografisk Informationsservice beretter fra tribunalet, hvor en stribe førstehåndsvidner fremlagte detaljerede og rystende beretninger om, hvordan udrydelsen af kurdere i Tyrkiet er planlagt og sat i system. Et af vidnerne var netop parlamentsmedlem  Faysal Sariyldiz, der også beretter om hans oplevelser i brevet til FN.

Den endelige domsafsigelse vil blive fremlagt på et møde i Europarådet i maj måned.

 

Præsident Macron tager imod Nordsyrien i Elysée-palæet

Det kan ikke afvises, at tribunalet allerede kan have haft en vis indvirkning på den videre udvikling i Syrien:

For to uger efter tribunalet var en delegation fra Nordsyrien til møde med præsident Macron i Elyséepalæet. Her diskuteredes behovet for internationale garantier for tilbageførelsen af Afrin til dens tidligere tilstand. Macron lovede at sende hjælpeforsyninger til beboerne fra Afrin. Han ville støtte op om Afrin og Nordsyrien  ”helt til slutningen”, med udgangspunkt i opfattelsen af, at de problemer, der eksisterer i Syrien kun kan løses gennem et inkluderende projekt og en administration af den type, der findes i Nordsyrien. Mere vidtgående var hans forsikring om, at Frankrig vil sende tropper  til Nordøstsyrien, incl. Manbij-området, og forsvare ’Nordøstsyrien’ mod angreb – fra Manbij i vest og til Dêrik ved den irakiske grænse. Det vil ske i en mere aktiv europæisk rolle sammen med de andre vestlige allierede.

Disse udspil stemmer tidsmæssigt overens med et stigende antal højtstående amerikanske besøg på strategiske steder i Nordsyrien, der er berettet om indenfor de seneste 14 dage (f.eks. i byer langs den nordlige grænse til Tyrkiet, og  i Manbij, hvor en amerikansk soldat efter besøget blev dræbt af en bilbombe). I de seneste dage har amerikanerne bragt stadigt mere udstyr til den nordøstlige del af Syrien. Samtidigt har tyrkisk Artilleri beskudt YPG-stillinger i Girê Spï/Tall Abyad syd for grænsen til Tyrkiet ved den tyrkiske by Akcakale, og der er meldinger om, at den tyrkiske hær og deres lejesoldater samles ved grænsen til Manbij-området, hvor Præsident Erdogan gentagne gange har truet med at gå til angreb.

Så tilsyneladende spidser situationen til. Repræsentanter for Nordsyrien tager dog ikke Tyrkiets trusler specielt alvorligt, som det fremgår af det interview, vi bringer med den nordsyriske forhandlingsleder, Rêdur Xelil om mødet med Emmanuel Macron i Elysée-palæet. Xelil er udenrigstalsmand for de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Vi bringer også en dansk oversættelse af den officielle pressemeddelelse, som præsident Macron udsendte efter mødet. Den adskiller sig som et officielt dokument markant fra interviewet, men skal naturligvis læses med tanke på de mange diplomatiske og flertydige formuleringer, der knytter sig til den.

 

Genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat

Et af de nye udviklingstræk, som vi må forvente i den nærmeste fremtid  vil formentlig være en genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat i det østlige Syrien, der gik i stå med den tyrkiske invasion af Afrin. Vi bringer en vurdering af denne ’operation Cezire Storm’.

 

Den civile indsats i Nordsyrien udvikler sig fortsat

Til allersidst bringer vi en helt anden nyhed – for ikke at glemme den civile udvikling, som det hele drejer sig om på længere sigt – nemlig en beretning om en gruppe kvinders igangsættelse af en grøntsagsproduktion i det østligste Nordsyrien, dels for at øge landbrugsproduktionen, dels for at bryde tendenser til et monopoliseret marked, så der kan leveres grøntsager til priser, som passer til borgernes indtægt.

 

God læselyst!

 

 

 

 

Nordsyrien d. 13. marts 2018

Fransk kort over fordelingen af etniske og religiøse befolkningsgrupper i Syrien og Libanon i 1935. Ligesom i dag, var Afrin provinsen, der er angivet ved en grøn cirkel, for 80 år siden domineret af en kurdisk befolkning. Læg mærke til området vest for Afrin, Iskenderum, som Tyrkiet besatte og indlemmede i 1938. Som det kan ses af kortet, var det i det tilfælde den Armenske befolkning, som det gik ud over.

 

Indhold d. 13. marts 2018

  1. Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i Tyskland? Se her
  2. Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i januar 2013. Se her
  3. Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin Se her
  4. Syriske flygtninge i Tyrkiet rekrutteres som lejesoldater mod kurderne i Afrin. Se her
  5. Feykurd: Stop Tyrkiets etniske udrensning af den kurdiske by Afrin. Se her
  6. Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed. Se her
  7. Le Monde: Tyrkiet bryder international lov, og gennemfører folkemord på kurderne i Syrien. Se her
  8. Tyrkiets angreb set ud fra et økologisk synspunkt. Se her
  9. Bekymring i den danske lægeforening over forfølgelse af de tyrkiske læger – og over den manglende reaktion fra danske politikere. Se her
  10. Erdogans regeringsparti viser sit sande ansigt i Tyrkiets parlament. Se her

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Det aktuelle kort over situationen i Syrien, der er vist ovenfor er anderledes end det plejer at være: Det er et mere end 80 år gammelt detaljeret fransk kort over den etniske og religiøse fordeling af befolkningen i Syrien og Libanon i 1935. Den omtrentlige afgrænsning af Afrin er vist med en grøn cirkel, og det dokumenterer, at området også for 80 år siden var et overvejende kurdisk område. Det afslører dermed, hvordan Erdogan manipulerer med historien i forbindelse med den etniske udfrensning af kurderne, som han begrunder med at ’vi vil give Afrin til dets berettigede ejere’. Den alvorlige situation, der er ved at udvikle sig til en menneskelig katastrofe, er desværre fortsat ledsaget af tavshed fra omverdenen, fra de Forenede Nationer og fra De Internationale Menneskerettighedsorganisationer.

Men Tyrkiets stadigt mere aggressive og åbenlyse indblanding og udrensning foregår ikke blot i Syrien. Den har for længst bredt sig til Europa. Vi vil derfor i dette nyhedsbrev indlede med at dokumentere, hvordan Erdogan og det tyrkiske efterretningsvæsen med åbenlyst kriminelle metoder jagter kurdere over hele Europa, når de har krævet demokratiske tilstande i Tyrkiet.

Afrin står dog i centrum af dette nyhedsbrev. Vi kommenterer den aktuelle situation, beretter om, hvordan Tyrkiet betaler arbejdsløse syriske flygtninge 200$ om måneden som lejesoldater i Afrin, og bringer forskellige aktuelle dokumenter i dansk oversættelse: En udtalelse fra Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, Feykurd, et opråb fra  Afrins Administrative Forvaltning, og en vurdering fra det store franske dagblad Le Monde. I den kurdiske demokratiske bevægelse spiller spørgsmålet om økologi og bæredygtighed fortsat en stor betydning, og vi bringer derfor også en vurdering af invasionen set fra bevægelsen Mesopotamia Ecology Movement – som senere vil blive introduceret i Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien.

Særligt foruroligende er den tiltagende jagt i Tyrkiet på enhver, der udtaler sig kritisk om den stigende undertrykkelse og konsekvenserne af invasionen i Afrin. Vi bringer dokumenter om forfølgelsen af de tyrkiske læger, der har gjort opmærksom på de sundhedsmæssige konsekvenser af invasionen og er blevet støttet af kolleger fra hele verden, også fra de danske læger – som nu undrer sig over hvor lidt genhør, det giver i pressen og blandt danske politikere. Og vi beretter om, hvordan det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), der er Tyrkiets tredie største parti, i det tyrkiske parlament næsten blev lynchet, da de i en tale i parlamentet for nylig gjorde opmærksom på den etniske udrensning, der nu finder sted i Afrin.

 

Nordsyrien d. 15. februar 2018

Situationen i Syrien 15. februars 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Mørkegrønt: Den af Al Qaeda og andre jahidiske grupper beherskede del af Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af den øvrige opposition (Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien. Olivengrønt: Den af Tyrkiet besatte del af Shabaområdet. Gulgrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Afrinprovinsen.

 

Indhold d. 15. februar 2018

  1. Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne. Se her.
  2. Internationale og danske reaktioner mod angrebet på Afrin kommer langsomt frem. Se her.
  3. Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien. Se her.
  4. SDF til de tyrkiske soldater, der er tvunget i krig i Afrin: Vi tilbyder dig asyl! Se her.
  5. Afrin kantonens ledelse til Assad: Beskyt Syriens grænser mod Tyrkiet! Se her.
  6. Genopbygningen af den nordsyriske føderation fortsætter, trods krigen i Afrin. Se her.
  7. Bustransportsvindel afsløret i Tabqa. Se her.

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Vi ville gerne have koncentreret os om eksempler på genopbygning af produktion, infrastruktur, sundhed, undervisning og kultur i Nordsyrien. Men Tyrkiets angreb på Afrin har gjort det nødvendigt igen at dække krigsbegivenhederne i Syrien. Angrebet, der begrundes med terrorbekæmpelse, søges gennemført af terrorgrupper, organiseret af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, og bakket op af den tyrkiske hær. De  sættes ikke mindst ind mod civile, med angreb på offentlige institutioner, vandforsyning og med ødelæggelse af kulturminder.

Vi ser på, hvordan SDF har tilbudt asyl til tyrkiske og andre desertører, og hvordan SDF har anmodet Assad om at beskytte Syriens grænser i Afrin.

Den civile opbygning af den nordsyriske føderation fortsætter dog. Selv om også USA fortsat har forholdt sig passiv til invasionen af Afrin, er der dog stadigt flere tegn på, at støtten til Nordsyrien ikke bare fortsætter men også udbygges fremover, endda i stigende grad formuleret med respekt over for den udviklingsvej, som Nordsyrien selv har valgt. Tiden må vise, om det holder.

Vi slutter med et eksempel på, hvordan myndighederne i Nordsyrien har tacklet korruption i et lokalt busselskab i Tabqa.

 

Nordsyrien d. 23. januar 2018

 

Den militære situation i Syrien d. 23. januar 2018. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Områder domineret af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og YPG. Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i de artikler, der omtaler geografiske områder i Syrien

Indhold d. 25. januar 2018

 

  1. Tyrkiet har indledt stort luftangreb på Afrin-provinsen i Syrien. Rusland har godkendt angrebet. Se her.
  2. Rusland: Overdrag jeres områder til Assad. Se her.
  3. Noam Chomsky, David Harvey m.fl.: Lad Afrins befolkning leve i fred – sig fra overfor en tyrkisk invasion. Se her.
  4. YPGs besked om Afrin til den tyrkiske stat: “I drømmer”. Se her.
  5. Tidligere officer i den Frie Syriske Hær (FSA) afslører, at Tyrkiet fortsat støtter Islamisk Stat og Al-Qaeda. Se her.
  6. Hurtig indsats for landbrug, skovbrug ogg grøn beplantning i Tabqa. Se her.
  7. Kurdere til tops i svensk fodbold. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Tyrkiet har indledt et angreb på Afrin-provinsen, som præsident Erdogan har angivet vil være gennemført i løbet af en uges tid. Efter 4 dage er der dog intet der tyder på at det vil gå så let. Udover en række luftangreb, der i vid udstrækning har ramt civile mål, er stort set alle forsøg på at trænge mere end ganske få kilometer ind over grænsen foreløbigt slået tilbage. I en gennemgang af operationerne på alle fronter onsdag eftermiddag har YPG detaljeret beskrevet, hvordan den tyrkiske hær og de tyrkisk betalte lejesoldater fra den Frie Syriske Hær er trængt tilbage eller sat ud af spillet stort set overalt. Det samlede tyrkiske tab angives af YPG til mindst 203 personer, heraf 150 på Jandrissa-fronten, og 37 ved Rajo-fronten (se http://en.hawarnews.com/ypg-killing-203-of-turkish-occupation-army-its-mercenaries/). Den tyrkiske overlegenhed i hærstørrelse og militært isenkram er massiv. Men de kurdiske styrker er velforberedte, kampvandte, og indstillet på at fortsætte, ligegyldigt hvad der sker. Det er beskrevet klart i et interview med lederen af PYD, Shahoz Hesen i Dagbladet Information d. 24 januar. Så spørgsmålet er i høj grad, hvor store tab, den tyrkiske regering kan holde til.

Det strømmer ind med støtteerklæringer for Afrin fra hele verden, samtidigt med, at alle ledende stormagter har haft travt med understrege Tyrkiets ‘legitime forsvarsinteresser’. Det har dog længe været kendt og dokumenteret (ikke mindst fra amerikansk side!), at Nordsyrien ikke på noget tidspunkt har udgjort en trussel mod det tyrkiske territorium. Hvad er da baggrunden for angrebet? Det vil især været emnet for artiklerne i dette nyhedsbrev. Meget tyder på, at det ikke blot er et ønske om at gøre op med kurderne, men også skal ses i lyset af Erdogans ambitioner om at blive sultan over et større osmannisk rige, der i hvert fald omfatter området ned mod Aleppo. Russisk presse, bl.a. Pravda ru, har de sidste dage været optaget af en artikel af en kendt russisk ekspert ved et Center for Analytisk Forskning, Simeon Baghdasarov, der mener, at Erdogan, på den anden side af Afrin, har endnu et mål, nemlig Aleppo:”Erdogan drømmer om at tilbageerobre de landområder, som Tyrkiet tabte i 1921 i forbindelse med “Lausanne traktaten”. Det omfatter også millionbyen Aleppo, hvis udvikling og tilknytning til den sydligere Idlib-provins, har været under stor indflydelse fra Tyrkiet under den syriske borgerkrig . Hvis det er strategien (og det tyder flere indlæg i dagens nyhedsbrev også på), er der formentlig næppe ret mange andre end Erdogan og hans nationalistiske bagland, der tror på, at det har nogen realistisk fremtid for sig. Men hvad er det da for kalkyler, der knytter sig til stormagternes positionering i denne situation. Det får vi formentlig rig lejlighed til at stifte bekendtskab med i den kommende tid. I forhold hertil er de nordsyriske synspunkter ganske enkle: De vil gøre det endeligt af med Islamisk Stat, og de vil forsvare de landområder, hvor de har opbygget et velfungerende demokrati i samarbejde med alle andre etniske grupper, religiøse retninger med lige ret for mænd og kvinder. De ser ud til at have stor og stigende opbakning til det. Det er deres største styrke.

Opbygningen af de civile samfund efter Islamisk Stats ødelæggelser fortsætter. Vi ser på udviklingen af landbrug og skovbrug omkring byen Tabqa, der forberedelser sig på den kommende vækstsæson for at sikre brødkorn, plantagedrift, trævækst, naturbevarelse og et gunstigt grønt bymiljø

Vi slutter med en uomtvistelig kurdisk succes: Foldboldholdet Dalkurd, der nu er nået til tops i svensk fodbold.

 

 

Nordsyrien d. 21. december 2017

 

Situationen i Nordsyrien d. 21. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i dagens artikler

Indhold, d. 21 december

  1. Resultatet af valget i Nordsyrien. 69% stemte. Stor opbakning til konføderalismen. Se her.
  2. Krigen mod Islamisk stat er snart afsluttet . En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin? Se her.
  3. SDF og den irakiske hær etablerer koordinationscenter ved den fælles grænse til Deir Ez Zor-provinsen. Se her.
  4. Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet. Se her.
  5. Grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage til Raqqa. Se her.
  6. Nyt universitet åbnet i Kobane. Se her.
  7. Genbrugsfabrik for jernskråt åbnet i en landsby mellem Tabqa og Raqqa. Se her.
  8. Parlamentsmedlem fik en bøde på 20 000 kr. for at nævne ordet Kurdistan I det tyrkiske parlament. Se her.
  9. Belgisk domstol frikender PKK for terror – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Den vigtigste begivenhed siden sidst har været valget i Nordsyrien. Vi prøver at tolke resultaterne, der synes at vise ganske stor opbakning til den demokratiske konføderalisme. Vi ser på den vanskelige situation, der er opstået efter at Islamisk Stat stort set er slået tilbage. En aftale med den irakiske hær om kontrol og fælles informationsudvikling langs den østlige grænse mellem de to lande er indgået. Vi beretter om den. Tyrkiets Erdogan synes at stå på spring for at invadere Afrin i det nordøstlige Syrien, og Assad ser ud til at true med at lade ham gøre det.  Kurderne påpeger de katastrofale følger det vil få for Tyrkiet.

Men der er også rigtig mange positive udviklingstræk: Udover resultaterne af valget beretter  Geografisk Informationsservice om hjemkomsten af tusindvis af familierb til Raqqa efterhånden som byen ryddes for miner. 6 nye skoler er ved at blive åbnet og grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage. Der er indviet et nyt universitet i Kobane, og vi fortæller om starten på en genbrugsfabrik for jernskråt, som vil kunne bidrage til opbygningen af Tabqa og Raqqa.

Endelig beretter vi om den stigende forfølgelse af kurdiske parlamentarikere i Tyrkiet, samt om følgerne af en belgisk domstols afgørelse om, at PKK ikke er en terrororganisation. Det har ført til angreb på kurdiske butiksindehavere i Antwerpen, foranstaltet af det tyrkiske konsulat i byen samt organisationer med tæt tilknytning til Erdogans AKP-parti.

I ønskes alle en god jul

Nordsyrien d. 3. december 2017

Situationen i Nordsyrien d. 3. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 3. december

  1. Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat. Se her.
  2. SDF kan måske møde danske soldater ved befrielsen af de sidste Islamisk Stat-lommer ved grænsen til Irak. Se her.
  3. Abdullah Öcalan og hans betydning for udviklingen i det nordlige Syrien
    1. Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien? Se her.
    2. Interview med Cemil Bayik: PKKs indflydelse i Rojava. Se her.
    3. Veteraner fra Kobane fortæller om Öcalans betydning for revolutionen i Rojava. Se her.
  4. YPG frivillig vender hjem til landsbyen og redder sin familie efter tre år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Kun 1½ måned efter den endelige befrielse af Raqqa starter skoleundervisningen for første gang i 4 år. Det sker på en skole med 800 elever i kvarteret Al Mashleb. Vi beretter om begivenheden og de mange basale problemer, der har skullet løses forud.

SDF er nået den irakiske grænse øst for Eufrat. Befrielsen af områderne langs øst-bredden af floden ser nu ud til aktivt at blive støttet af både Vest-alliancen og Rusland. Derefter mangler områderne langs grænsen til Irak mod øst. Her siges Islamisk Stats leder, Al Baghdadi at skjule sig i såret tilstand. Fra irakisk side deltager den 500 mand store dansk-trænede milits A’ali al-Furat brigaden, så ved den sidste indsats mod Islamisk Stat kan SDF måske komme i kontakt med danske soldater. De vil ikke afvise, at de godt kan komme til at deltage ved operationerne.

Befrielsen af Raqqa blev fejret med taler og demonstrationer på en af Raqqas største pladser, med store bannere med  YPG, YPJ og SDF, samt endnu større billeder af Abdullah Öcalan. Det gav genlyd i pressen, der hidtil mest har omtalt Öcalan som den fængslede leder af PKK, der står på USAs og Eus terrorliste. Hvem er han, og hvad er hans forbindelse til det nordlige Syrien? Det vil vi belyse på forskellig måde.

Endelig bringer vi en geografisk underbygget beretning om den YPG-frivillige Ferhad Asman Casim, der flygtede fra sin landsby i Deir Ez-Zor-provisen under Islamisk Stats regime, meldte sig til YPG og vendte tilbage og befriede sin landsby.

 

Nordsyrien d. 15. november 2017

Situationen i Nordsyrien d. 15 november 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 15.  november

  1. Der er 5912 kandidater ved lokalvalgene i Nordsyrien d. 1. december – 9 % er løsgængere. Se her.
  2. SDF vil snart have befriet alle syriske områder øst for Eufrat. Se her.
  3. Store problemer for civilbefolkningen efter at islamisk stats terrritorium er indskrænket med over 30% indenfor de sidste 3 uger. Se her.
  4. Spådomme om udviklingen i det nordlige Syrien. Se her.
  5. En rettelse til Syrienskortet – Situationen omkring Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Trods krigen udvikler demokratiet sig  i Nordsyrien  gennem de forestående valg til lokaladministrationen i landsbyråd, byråd og distrikter i Nordsyrien, der afholdes d. 1. december. Valgkampen er gået igang i går d. 14 november og varer til den 29 november. Næsten 6000 kandidater er stillet op, dels indenfor en række partier, men også udenfor.  9% af kandidaterne er løsgængere.

Krigen mod islamisk stat som territoriel enhed er ved at nærme sig sin afslutning. Snart vil SDF have befriet alle syriske områder øst for floden Eufrat. Assad og hans allierede slås lige nu ved Islamisk stats sidste større bymæssige tilholdssted Abu Kamal/Bukamal tæt ved det sted, hvor Eufrat krydser grænsen fra Syrien til Irak. Irakiske styrker har længere mod øst krydset Eufrat fra syd, og støder nu nord på langs den syriske grænse. Det er gået hurtigt og der er hektisk aktivitet i området. I de sidste 3 uger er Islamisk stats territorium indskrænket med 1/3, og er nu på størrelse med halvdelen af Danmark, hvor langt størstedelen er ørken uden væsentlig bebyggelse.

Afslutningen på krigen mod ISIL er blot et spørgsmål om tid. Men hvad sker der så?  Vi vil forsigtigt tage fat på spådommene om, hvad der nu vil komme til at stå på dagsordenen, især omkring de forhandlinger om Syriens fremtid, som nu må komme i fokus.

Endelig vil vi vende os mod Geografisk Informationsservice’s egen tekniske verden og se et eksempel på de kartografiske udfordringer, der knytter sig til den dynamiske kortlægning af konflikten i Syrien.

 

Nordsyrien 20 oktober 2017

Situationen i Nordsyrien 20. oktober 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

 

Indhold d. 20 oktober

  1. Raqqa er befriet! Se her.
  2. Kapløbet mod de sidste tilholdssteder for Islamisk Stat i Syrien. Se her.
  3. Tyrkiet har besat det nordlige  Idlib. Se her.
  4. Folkeafstemningen i Irakisk kurdistan efterlader store problemer  – men kan også blive en afklaring. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Efter en måneds interrail i Midt-Europa er Geografisk Informationsservice – Nordsyrien nu tilbage.

Det altdominerende tema er den endelige befrielse af Raqqa, der blevblevet officielt erklæret  fredag middag.

Men andre aktuelle temaer vil også blive kortfattet behandlet: 2) De sidste befolkede områder langs Eufrat og bifloden Khabur er ved at blive befriet, men der er også fortsatte sammenstød mellem Assad og SDF, især om det ganske store Omar-oliefelt, som SDF lige nu kun befinder sig 8 km fra. 3) Tyrkiet har efter aftale med jihadist-grupperingen Tahrir Al-Sham reelt besat den nordligste del af Idlibprovinsen op mod det kurdiske Afrin, som beskydes dagligt. Udviklingen her er ganske foruroligende. 4) Folkeafstemningen om løsrivelse af kurdisk Irak er endt med Irakisk indtagelse af Kirkuk. Konsekvenserne for kurderne kan blive alvorlige, men kan også medføre en afklaring.

Nordsyrien 14 september 2017

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 14. september

  1. Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk. Se her.
  2. Belejringer som krigsforbrydelse i Syrien og Tyrkiet. Se her.
  3. To trediedele af Raqqa by er indtaget – hele byen vil være befriet indenfor højst en måned. Se her.
  4. SDF har indledt befrielsen af Deir Ez-Zor provinsen øst for Eufrat. Se her.
  5. Første syrisk-kurdiske malkekvægsbesætning etableret i Afrin. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Hovedtemaet for Geografisk Informationsservice – Nordsyrien bliver denne gang brugen af belejringer i konflikten. Belejringer har været en meget brugt metode i konflikten i mellemøsten. Vi ser på belejringer i Syrien, men går samtidigt i dybden med de belejringer af over 30 tyrkisk-kurdiske byer og bydistrikter, der har fundet sted i de seneste år . Ulla Sandbæk, der sidder i Folketinget for Alternativet har i februar 2017 som medlem af Europarådet deltaget i en EU-delegationsrejse til de kurdiske områder i Tyrkiet. Vi har interviewet hende om de omfattende menneskerettighedskrænkelser, som kurderne udsættes for af den tyrkiske stat under dække af “terrorbekæmpelse”. Bagefter går vi i dybden om historien bagved, og de metoder, der bruges på at knække kurderne i deres kamp for at sikre deres  demokratiske rettigheder.

Det ses af oversigtskortet, at Assad og hans allierede gennem de sidste tre uger har indtaget store dele af de midtsyriskee ørkenområder og i den sidste uge er nået til provinshovedstaden Deir-Ez-Zor på vestbredden af Eufrat og har fået brudt Islamisk Stats belejring af byen. SDF er derfor nu gået igang med den længe planlagte befrielse af hele området øst for Eufrat, efter at have fået indtaget 70 % af Raqqa by.

Nordsyrien 23 august 2017

 

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 23 august

  1. SDF har befriet de centrale dele af Raqqa by. Se her.
  2. Landbruget i Nordsyrien – Dansk projekt vil støtte økologisk jordbrug. Se her.
  3. Der afholdes valg på alle geografiske niveauer i den Nordsyriske Demokratiske Føderation i det næste halve år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Oversigtskortet viser, hvordan Assads styrker med allierede er trængt frem mod øst og af afsnøret Islamisk stat indenfor store områder i det midterste Syrien nord fra Palmyra. I dag beretter vi om den seneste udvikling i Raqqa, men vil ellers vende blikket mod udviklingen i det civile liv i Nordsyrien, Vi vil se på landbrugeti, hvor bl.a. vil berette om et dansk projekt til støtte for udviklingen i det nordlige Syrien. Vi vil endvidere berette om de forestående valg til demokratiske forsamlinger på alle geografiske niveauer i det nordlige Syrien og om en ny administrativ struktur, der skal fremme den demokratiske konføderalisme i Nordsyrien.

 

Nordsyrien 31 juli 2017

Situationen i Nordsyrien 31 juli 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. I dag vil kun situationen i Raqqa (vist med rød cirkel) blive behandlet.

Indhold d. 31 juli 2017

  1. Operation Eufrats vrede har indtaget halvdelen af Raqqa by. Se her.
  2. Nu kommer de hårde kampe i Raqqa by. Se her.
  3. Situationen for civile i Raqqa i juni og juli 2017 – kun ca. 1/10 af byens befolkning er tilbage. Se her.
  4. YPG har netop åbnet en klinik for civile i Raqqa. Se her.
  5. 73 lande vil støtte Raqqas nye civile byråd med opbygningen af byen efter krigen. Se her.

Oversigtskortet viser, hvordan Assad og hans allierede er trængt frem syd for Raqqa i deres vej mod Deir-Ezzor. Det er dog nogen lunde lykkedes SDF og de vest-allierede at undgå konfrontationer.

 

Syrien 23 juni 2017

Syrien samt resterende områder under Islamisk stat i Irak d. 23 juni. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Blåt: Golanhøjderne, besat af Israel. Klik på kortet for at se detaljer

Indhold  d. 23. juni

  1. SDF strammer grebet om de sydlige forstæder til Raqqa syd for Eufrat. Se her
  2. Islamisk Stats ledelse er flyttet fra Raqqa mod sydøst til Mayadin. Se her
  3. Konflikten mellem SDF og Assad er optrappet: USA har skudt et syrisk regeringsfly ned syd for Tabqa. Se her
  4. Erdogan og Assad forbereder embargo og angreb på Efrin-kantonen. Se her
  5. En italiensk anarkist og YPG-frivillig under slaget om Raqqa fortæller om sine motiver. Se her

 

Nordsyrien 7. juni 2017

 

Situationen i den nordlige del af Syrien d. 8. juni 2017

 

Indhold  d. 7. juni

  1. Optræk til konfrontation mellem SDF og Assad under udvikling ved Tabqa? Se her
  2. Femte og sidste fase i operationj Eufrats vrede er indledt. ISILs hovedstad Raqqa er omringet. Se her
  3. Frontberetning fra ledende kvindelige YPJ-kommandanter. Se her
  4. “Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa”. Se her
  5. Fald ikke for den slags moustacher, hvis du er på ferie i Tyrkiet! Se her

Nordsyrien 24. maj 2017

Den vestlige del af det nordlige syrien 24. maj 2017

  • SDF har befriet Tabqa og Tabqa dæmningen (1) over Eufrat – en afgørende sejr i kampen mod Islamisk Stat, se her.
  • SDF kan nu se Raqqa med det blotte øje (3), se her.
  • Engelsk YPG-soldat fra Manchester kommenterer terrorangrebet på hans fødeby, se her.
  • YPG hilser USAs beslutning om at levere våben til YPG/YPJ velkommen, se her.
  • Demografiske ændringer i Shabaområdet (4), se her.
  • Anmeldelse af Jesper Söder: När världen tittade bort – Svenskan som kämpar mot Daesh i Syrien. Månpocket. 2017, se her.

Nordsyrien, 3/5 2017

Det nordlige syrien d. 3 maj 2017

  • Erdogan bomber YPGs hovedkvarter, se her.

  • Tabqa er befriet – kun dæmningen mangler, se her.

  • Jesper Söder er blevet talsmand for de syriske demokratiske styrker (SDF), se her.

Nordsyrien, 22/4 2017

  • Erhvervslivet vender tilbage til Nordsyrien, se her
  • Antallet af flygtninge fra Raqqa til områder befriet af SDF er nu steg til over 10.000 d. 19 april og tiltager nu endnu krafigere , se her. 
  • Sidste fase af Tabqas befrielse er indledt, se her.
  • Fjerde etappe af Operation “Eufrats vrede” er indledt, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Anmeldelse: Samer: The Raqqa Diaries: Escaping ”Islamic State”, se her.

 

Nordsyrien, 8/4 2017

Situationen i Nordsyrien 8 april 2017. Klik for at se detajler

  • SDF strammer grebet om Tabqa og Raqqa (Se artiklen her)
  • Enden på slaget om Al-Bab: Væsentlige ændringer i magtforholdene i Shaba-området i den nordlige Aleppoprovins. (Se artiklen her)
  • Om det kemiske angreb i Kahn Shaykhun (Se her)

JB

Nordsyrien, 23/3 2017

Nordsyrien 23. marts 2017 – klik for at se detaljer

  • SDF er landet på sydsiden af Lake Assad nær Tabqa (se artiklen her)