Sidste nyt

OBS! Til nye læsere: Geografisk Informationstjeneste udsender en nyhedsmail, hver gang der kommer nyheder på hjemmesiden. Ønsker du at komme på listen, så skriv til jesper.ernst.brandt@gmail.com

Nordsyrien d. 1. marts 2019

Hvem skal føre sagerne mod Islamisk Stat-medlemmer – og hvor?

Som det ses ved en sammenligning af kortet med kortet fra d. 23. januar er Islamisk Stats territorium yderligere reduceret indenfor den sidste måned.. Kampene ved Baghouz syd for Hajin i det sidste Islamisk Stat-område i Nordsyrien er ved at være overstået, og den store opgave er transporten af flygtninge strømmen, der er en blanding af civile flygtninge og IS-medlemmer og familier fra Baghouz til Al-Hol-lejren øst for Hasakah, der med over 50 000 flygtninge er nået bristepunktet. Vi ser i dette nyhedsbrev både på forløbet af de sidste kampe, og udviklingen af problemerne med håndtering af de mange flygtninge, og hvordan der kan etableres en retfærdig rettergang omkring de mange IS-medlemmer, lejesoldater og pårørende familiemedlemmer. Gult: I Syrien: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. I Irak Det autonome irakiske Kurdistan. Rødt: Syrien: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Irak: Det af den Irakiske regering beherskede del af Irak, udenfor Irakisk Kurdistan. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien og Irak. Grågrønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Oliven: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området). Lysegrønt: De af USA støttede dele af den frie syriske hær i det sydlige Syrien.

 

Nyheder d. 1. marts 2019:

  1. Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker fortsat ud. Se nedenfor eller her.
  2. Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa. Se nedenfor eller her.
  3. Forskellen på afslutningen af Raqqas befrielse og afslutningen af befrielsen af Hajin-lommen. Se nedenfor eller her.
  4. De kommende opgaver for SDF. Se nedenfor eller her.
  5. Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave. Se nedenfor eller her.
  6. Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side I Syrien? Se nedenfor eller her.
  7. Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat? Se nedenfor eller her.
  8. Salih Muslin fortæller om Abdullah Öcalan. Se nedenfor eller her.
  9. Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling. Se nedenfor eller her.

 

Siden sidst:

Ved en sammenligning af dagens kort med kortet fra d. 21 januar, kan det ses, hvordan Islamisk Stats territorium er blevet væsentligt indskrænket gennem den sidste måned. Siden sidst har SDF reelt befriet de sidste rester af Islamisk Stats territorier i Syrien øst for Eufrat. Tilbage i Syrien står ifølge https://isis.liveuamap.com 3 mindre områder på ialt under 50 km2 ørken mellem Eufrats mellemste løb og Palmyra, men det er dog svært at vurdere, hvilke reelle styrkemæssige ændringer dette er udtryk for. Desuden er der fortsat et ørkenområde, ca. 5000 km2, på størrelse med Fyn i det nordvestlige Irak og et ganske lille område (ca. 50 km2) omkring 100 km SV for Kirkuk. I Irak er Islamisk Stat fortsat et alvorligt problem. Men det gælder også Idlibprovinsen i vest-Syrien, der stor set er behersket af Al Qaeda, reelt støttet af Tyrkiet, der på alle måder, f.eks. gennem omflytninger og navneændringer, prøver at få gjort disse lejetropper internationalt ’stuerene’. En del af disse og andre tyrkisk ledede lejetropper søges bl.a. omgrupperet til Afrin, hvilket ikke fjerner deres fortsatte terroristiske karakter.

Kampene syd for Hajin har gennem den sidste måned været usædvanligt hårde, og er blevet stadigt mere vanskelige, da både ISIS-terrorister (herunder et stort antal udlændinge) og deres familier har været spærret inde i et ganske lille områder på få km2, der har flyttet sig noget rundt under kampene. Det er især sket, efter at det er lykkedes SDF at få fuld kontrol med flodbredden øst for Eufrat, herunder få sikret sig kontrol over broen over floden øst for landsbyen Baghuz Fawqani. Derefter har det været vanskeligt for IS at undslippe over floden til ørkenområderne mod vest. Vi beretter om forløbet af de sidste kamphandlinger og den store indsats for at sikre flugtveje for civile flygtninge. Vi ser på forventningerne til kampenes ophør og på, hvordan SDF forholder sig til de kommende opgaver, som de står overfor i den usikre og komplicerede situation, som Nordsyrien nu står overfor – men som også rummer mange nye muligheder.

Den største tilbageværende aktuelle udfordring er håndteringen af de mange flygtninge og tilbageholdte IS medlemmer samt deres familier. Det ser vi på gennem en beskrivelse af flygtningetransporterne fra Baghjouz til Al-Hol-lejren, en diskussion af de internationale konflikter, der har rejst sig  omkring behandlingen af  sager mod tilbageholdte IS-medlemmer og deres familier, samt nogle beskrivelser af, hvordan de nordsyriske myndigheder har behandlet en del sager med IS-medlemmer, der ikke har været indblandet i egentlige krigsforbrydelser.

Vi afslutter med et længere interview med den syriske kurderleder Salih Muslim om hans møder med og tilknytning til Abdullah Öcalan, samt et aktuelt brev fra Selahattin Demirtas til EU parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling.

 

 

Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker fortsat ud

Det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien ligger ved landsbyen Hawi al-Dandal i Baghouz-området langs floden Eufrat nord for grænsen til Irak. Det er et tætbefolket landbrugsområde, der igennem de seneste år desuden har været et vigtigt transit- og militærindustriområde for Islamisk Stat. Flygtninge fra Baghouz-området har typisk trukket syd og øst over langs floden, men når de er nået til det højtliggende Baghouz-plateau øst for området, har de været nødt til at bestige de stejle skrænter op til plateauet for at komme til opsamlingsstederne for SDFs styrker. Det er vanskeligt, og de er samtidigt udsat for beskydning fra alle sider. Der er ca. 3 km fra vest-kanten til østkanten af satellitbilledet.

 

Siden d. 17. februar har hjemmesiden https://syria.liveuamap.com farvet hele landområdet på østbredden af Eufrat ned mod den irakiske grænse gult, som om det nu er helt befriet. Det er et udtryk for, at i den skala, kortlægningen foregår i, vil en afgrænsning af de sidste rester af islamisk stat skulle foregå i en målestok, der er meget finere, end den øvrige kortlægning. Så de små resterende områder på nogle få km2  kommer ikke med på kortet. Men de er der, og de skyldes, at der stadig eksisterer grupper af fortrinsvis udenlandske Islamisk-Stat-krigere, der ikke vil overgive sig, og delvist også skærmer sig bag civile.

Forud har tilmed gået en lang og  usædvanlig hård periode med omfattende luftbombardementer og voldsomme kampe, der har bølget frem og tilbage på en vanskeligt gennemskuelig måde. Det har både knyttet sig til desperationen blandt de resterende ISIS-styrker, der har vist sig at have haft et langt større omfang end SDF og koalisionen havde regnet med. Samtidigt er der tale om nogle af de mest kampberedte IS-krigere.

 

Trods omfattende bombninger tages der store hensyn til civilbefolkningen fra SDFs side

Men de stadige geografiske forskydninger af kampene skyldes formentlig også en række taktiske manøvrer og omgrupperinger blandt SDFs styrker, for netop at undgå alt for massive konfrontationer, der både kan være risikable og samtidigt kan gøre det vanskeligt at sikre flugtveje for civilbefolkningen.

Kortserien ovenfor viser den sidste måneds udbredelse af Islamisk stats sidste territorium øst for floden Eufrats mellemste løb (der markerer grænsen mellem Assads Syrien (rødt) og det kurdiske ledede Nordøstsyrien (gult), incl. den sidste ISIS-lomme (gråt) lige nord for det sted, hvor floden løber ind i Iraq). Der ligger flere bebyggelser med navnet Baghouz, og reelt betegner Baghouz stort set hele den sydlige del af det viste område. De tilbageværende områder efter 16. februar ligger fortsat indenfor det område , der er markeret gråt fra d. 14-16. februar – dog overvejende i dets sydlige del. Gråt: Islamisk Stat, Gult: Nordsyrien, SDF. Rødt: Assads Syrien. Fra nordkanten til sydkanten af kortudsnittet er der 15 km. Klik for detaljer.

 

Som det ses af kortserien, blev Islamisk Stat i perioden 16-26 januar presset stadigt mere tilbage mod Eufrat floden omkring byen Al Marashidah i nord. Men d. 27. januar trak SDF sig tilbage mod syd helt ned mod den irakiske grænse, hvilket gjorde det muligt for Islamisk Stat at bevæge sig syd på til de områder som SDF havde ryddet og hvor det ikke mindst var lykkedes at få evakueret en stor del af civilbefolkningen.

Flygtninge fra Al Marashidah omkring 1. februar. De fortalte, at tusindvis af civile stadigt blev holdt fanget af IS som skjold mod SDFs fremgang.

De flygtende fortalte, at ISIS stadig holdt tusindvis af civle i fange i Baghuzområdet som skjold mod SDF. På det tidspunkt blev det rapporteret, at Islamisk Stats lejesoldater i området blev ledet af Al-Jazrawi, en Saudiarabisk senior-kommandør, efter at den tidligere kommandør var blevet dræbt under kamp af soldater fra SDF. Herefter koncentrerede SDF sig om at få befriet netop det nordlige Al Marashidah, mens et særligt  minerydningsteam fik fjernet de mange miner som ISIS havde placeret i området. Samtidigt rykkede SDF igen frem sydfra, og fik derved atter koncentreret Islamisk Stat på et lille område øst for floden. Efter d. 2. februar trak SDF sig endnu engang tilbage mod sydøst, mens de pressede på nordfra, for at tvinge IS bort fra de sydligste af de områder, de indtil da havde behersket syd for Al Marashidah. Det øgede mulighederne for civilbefolkningen i disse områder for at flygte. Men mange, herunder IS-familier, var tvunget til, eller valgte, at følge med IS sydpå. Fra d. 8. februar rykkede SDF endnu engang frem fra sydøst, så Islamisk Stat igen blev presset sammen på et nyt lille område omkring byerne Ash Shajlah og Baghuz Fawgani omkring 8-13 februar. Begge disse byer blev derefter stort set befriet igen, da SDF rykkede sydpå langs landevejen gennem Ash Shajlah og Baghuz Fawgani og sikrede sig kontrol over vejbroen over Eufrat til Abu Kamal. IS blev derved yderligere presset mod sydøst, men denne gang på en måde, så SDF samtidigt havde sikret sig kontrollen med selve den østlige Eufrat-flodbred. Herved var de sidste IS-grupper blevet helt isoleret.

De sidste kampe foregår især i den sydlige og østlige del af det grå område, der er vist på kortet for d. 14-16 februar.

Satellitfoto af Baghuz-området med de ca. 600 flybombe-nedslag, der har været gennemført fra d. 19. januar til d. 20 februar. Dertil kommer tusinder af artilleriangreb fra franske, amerikanske, irakiske og syriske styrker med vidt forskellig lokalisering omkring området. De sidste kampe og inddæmninger af de resterende ISIS-lejesoldater foregår i det sydlige område, især lige vest for området indrammet som ”Civilian Encampment”. Flygtninge har skulle op på Baghuz-plateauet mod øst for at komme i sikkerhed – se forrige satellitfoto. Klik for detaljer.

Netop Baghuz-området har været udsat for mange angreb gennem den sidste måned, som det fremgår af ovenstående satellitbillede, der viser nedslagene for de ca. 600 flyangreb, der har været gennemført i området fra 19. januar til 20. februar. De voldsomme angreb, som ikke blot har omfattet angreb fra Vest-alliancens fly, men i stort omfang også artilleriangreb fra fransk, irakisk og syrisk side, er blevet kritiseret fra FNs flygtningeorganisation UNHCCR, fordi det har gjort flugtvejene for civile vanskelige. Flugten er i forvejen vanskelig, fordi ISIS straffer de, der søger at flygte og i stor udstrækning har mineret vejene. Flygtninge fra området fortæller, at smuglere tager op til 400 US$ pr. person, hvilket meget få af dem har.

Men det må også tages i betragtning, at Baghuz-området i lang tid har været brugt af Islamisk Stat som transitområde på grænsen til Irak, hvor Baghuz var blevet omdannet  til en industriel zone for fremstilling og opbevaring af militært og logistisk udstyr, som herfra blev distribueret til resten af Islamisk Stat. Området var også blevet samlingspunkt for tusinder af udenlandske lejesoldater, især fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Frankrig, Saudi Arabien, Marokko og Rusland.

Denne militarisering af Baghuz-området blev tydelig for SDF under den vanskelige indtagelse af landsbyen Bagouz al Fawqani, hvor de fandt et stort varehus med våben tilhørende ISIS, samt et medicinsk lager. ”Lejesoldaterne samlede civile omkring ambulancestationen for at blokere vores fremtrængen i området, men vi åbnede sikre veje ud ad området og fik befriet de fleste civile”, har en soldat fra SDF fortalt. ”Efter at vi havde befriet området og specialstyrker fra SDF havde gjort det tilgængeligt, fandt vi et stort varehus fyldt med tunge våben, som maskingeværer og morterer, dushka’er af alle kalibre, samt lette våben og ammunition”.

Et af de mindre berørte områder har været de intensive landbrugsområder i den sydligste del af området nær floden. Det er netop der, hvor flygtninge, der er sluppet væk fra IS i området har samlet sig (angivet som ”civilian encampment”, og afgrænset med gult). Fra området øst herfor har specialstyrker fra SDF bragt tusinder af flygtninge til sikre områder, primært Al Hol-lejren helt oppe i det nordøstligste Syrien ved grænsen til Irak.

Civile flygtninge fra Baghuz-området bringes af specialstyrker fra SDF i sikkerhed nordpå fra landevejen øst for Harse.

Men landbrugsområderne i den sydlige del af Baghuz er bestemt ikke sikre. Den Syriske organisation for menneskerettigheder SOHR vurderede i en twitter-meddelelse d. 22 februar, at der befandt sig  over 260 udenlandske IS-medlemmer på landbrugsejendommene mellem Baghuz og østbredden af Eufrat, samt i tunneller gravet i området. I hvert fald en del af disse bruger civile som skjold mod SDF. F.eks. holder en gruppe ISIS-militante på omkring 120 personer, ledet af en irakisk terrorist, til i den vestlige del af den indtegnede ”civilian encampment” ved landsbyen Hawi al-Dandal. Gruppen holder ca. 100 civile som levende skjold mod angreb fra SDF.

D. 25 februar meldtes om voldsomme natlige kampe mellem IS og SDF, samt omfattende bombardementer af netop dette område. I løbet af natten til d. 26 februar overgav en stor gruppe ISIS-militante sig til SDF i Baghouz.

En gruppe ISIS-militante, der overgav sig til SDF ved Baghouz natten til d. 26 februar efter voldsomme kamphandlinger dagen før.

Fra 1 km  længere nordpå meldte den syriske organisation for menneskerettigheder SOHR samme dag, at SDF havde transporteret 900 ISIS familiemedlemmer, inklusive 89 militante islamister væk fra Baghus-området.

 

 

 

 

 

Yasidiernes skæbne

Yasidikvinder fra Shengal, der slap væk fra Baghouz-området i midten af februar. Her er de nået i sikkerhed på Bagouz-plateauet blandt De Syriske Demokratiske Styrker. I glæde over at være befriet, sætter de ild til de forhadte Niqab’er, som de har været tvunget til at gå med under det 4½ år lange fangenskab, organiseret af Islamisk Stats slavemarked

Nogle af de mest opløftende beretninger fra den seneste offensiv mod Islamisk Stat i Østsyrien har omhandlet redninger af Yazidikvinder og -børn, der blev fanget under Islamisk Stats angreb på Shengal i august 2014, og siden solgt eller foræret som slaver til lejesoldater under Islamisk Stat, primært organiseret gennem to slavemarkeder i Raqqa. Under fremrykningen er det lykkedes at få omkring 200 af disse Yazidikvinder vristet ud af kløerne på IS-lejesoldater. Også under de seneste kampe er det lykkedes at befri en række bortførte Yasidikvinder og børn. Disse er hurtigt blevet overdraget til en specialenhed fra YPJ, de kvindelige kurdiske styrker, der så har bragt dem til et særligt Yasidihus i al-Jazeera regionen, for derfra at bringe dem til deres familier.

Disse glædelige begivenheder er desværre blevet relativeret kraftigt af en twitter-meddelelse fra d. 28. februar om, at De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har fundet en massegrav i Baghouz med dusinvis af Yazidikroppe. Det skal dog understreges, at det ikke hidtil har det muligt at få bekræftet denne meddelelse. Men er det tilfældet, må man naturligt spørge:

Hvor mange af deres bødler er sluppet væk? Hvor mange sidder i Al-Hol og håber på, at de lande, hvor de har været statsborgere, ikke vil føre sag imod dem?

 

Kilder: Se her.

 

 

 

Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa

Selv om Tyrkiet fortsat truer med invasion af det østlige Syrien, og Assad fortsat vægrer sig ved at indgå seriøse forhandlinger med de nordsyriske myndigheder om en samlet syrisk løsning på krisen, så ser befolkningen i Nord-syrien alligevel hen til det øjeblik, hvor SDF kan udråbe sejren over de sidste Islamisk Stat-territorier i Syrien øst for Eufrat. Det gælder ikke mindst i Raqqa, der oplevede en meget hård tid under befrielsen af den store by, der næsten var tømt for sin befolkning inden den endelige befrielse i september 2017, men i dag har en befolkning på 480 000– næsten ½ mill. Indbyggere.

Nogle af de, der glæder sig mest, er en række socialt højt placerede sheikher for klaner i Al-Raqqa-området. Det hænger sammen med, at det bl.a. er arabiske klaner og stammer fra området omkring Raqqa, hvis sønner – og faktisk også i mindre omfang døtre – har deltaget som frivillige i de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) befrielse af den østlige Deir-es-Zor provins. De er nu med i de seneste kampe på østbredden af Eufrats midterste løb ved Hajin og ned mod grænsen til Irak.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri samt notabiliteten fra al-Hamrat området, Sitam Ahmed al-Khelaf, har talt med Hawar News om den forestående sejr over Islamisk Stat ved Baghuz, syd for Hajin.

Et antal stamme-ældste og honorationes i Raqqa by har på et møde med Hawar News udtrykt deres glæde over at nærme sig det afgørende tidspunkt, hvor man kan offentliggøre sejren over de Islamisk Stat-lejesoldater, der har terroriseret hele verden. De understreger, at netop det vil åbne op for en løsning af Syriens politiske problemer: ”Vi venter på det øjeblik, hvor sejren over terrorismen kan blive udråbt”.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, siger: ”Kobane var begyndelsen på enden for IS-lejesoldaterne i det nordlige og østlige Syrien og i hele verden. Den geografiske eliminering af IS lejesoldaterne vil åbne op for politiske løsninger for Syriens fremtid og for genopbygningen af nye storbyer og byområder”.

Om den tyrkiske tyrkiske indblanding i den syriske krise gennem årene, siger Mohammed Nour al-Theib: ”Tyrkiet har været den største støtte for Islamisk Stat-lejesoldaterne, siden de åbnede deres grænse for dem imod det syriske område. Mange lejesoldater er blevet fanget under kampene og de har indrømmet den tyrkiske støtte til dem”.

Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri siger: ”Vi venter spændt på vores styrkers annoncering af sejren efter kampagnen for al-Jazeera stormen og den endelige udryddelse af terrorismen fra nord- og øst-Syrien. Islamisk Stat-lejesoldaterne, der før kontrollerede en stor del af Syriens og Iraks territorium nærmer sig sin afslutning, og dets påstede kalifat er blevet afviklet som følge af SDFs indsats. Med befrielsen af regionen vil sikkerheden vende tilbage til regionen og der vil også vise sig politiske løsninger”.

Notabiliteten fra al-Hamrat området Sitam Ahmed al-Khelaf siger: ”Vi venter på den endelige udmelding fra vores militære styrker i IS lejesoldaternes sidste tilholdssted. Det lykkedes vore styrker at fjerne den globale terrorisme fra de mest nordlige til de mest østlige  områder ved grænsen til Irak.”

 

Kilde: Se her.

 

 

Forskellen på afslutningen af Raqqas befrielse og afslutningen af befrielsen af Hajin-lommen

Befrielsen af det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien syd for Hajin er blevet sammenlignet med den storstilede og vanskelige befrielse af Raqqa i sommeren 2017, hvor byens befolkning på ca. 200 000 indbyggere var reduceret til måske 20 000 indbyggere, da Islamisk Stat lejesoldaterne blev helt omringet og de sidste dele af byen blev indtaget. Men situationen var helt anderledes end ved Hajin, da der samtidigt var et kapløb med Assads styrker om at nå frem mod Deir ez-Zor og olieområderne i det østlige Syrien. I dag, 1½ år senere, er Raqqa by under hastig genopbygning og har ikke blot nået sin tidligere befolkning, men huser omkring 480 000, altså næsten ½ mill. Indbyggere.

Placeringen af Raqqa (indrammet med en rød oval) på nordsiden af Eufrat . Lige nord og øst for byen ligger nogle større militære installationer fra Assads tid, vist med rød skravering. I marts 2017 stod de kurdisk-arabiske Syriske Demokratiske Styrker (SDF), vist med gult, lige udenfor det hesteskoformede intensivt udnyttede flodleje fra en nordfra kommende biflod, der omgiver byen mod øst, nord og vest. Amerikanerne bombede allerede i begyndelsen af februar 2017 de 4 broer over Eufrat syd og vest for Raqqa. Klik på billedet for at se detajler.

 

Slaget ved Raqqa endte meget anderledes end det kommer til at gøre syd for Hajin:  For at undgå yderligere overgreb mod civilbefolkningen i Raqqa, og da Assads styrker samtidigt hurtigt nærmede sig Deir-ez-Zor, var SDF på det tidspunkt nødt til hurtigt at afslutte den ellers meget effektive belejring af byen, og lade de sidste styrker fra Islamisk Stat slippe bort, hvorefter SDF kunne frigøre styrker, der i en hurtig aktion trængte ned mod Deir-ez-Zor nordfra og hindrede Assad i at fortsætte mod oliefelterne øst for Eufrat. Det sidste kan tydeligt ses på en 1. minut lang animationsvideo over den geografiske udvikling af konflikten i Syrien, som for tiden vises, når man går ind på https://syria.liveuamap.com/sd. Men muligheden for en hurtig og sikker befrielse af det sidste område for Islamisk stat syd for Hajin ved at lade de sidste hårde styrker fra ISIS slippe bort, bliver tydeligvis ikke benyttet, og det er formentlig grunden til, at den endelige sejr trækker så voldsomt ud. Faktisk har ledende Islamisk Stat-grupper krævet denne mulighed gennemført, med krav om frit lejde til at blive transporteret til Idlib-provinsen, ligesom mange andre (ofte tyrkisk støttede) oprørsgrupper er blevet det gennem det sidste år. Det er blevet afvist fra Nordsyrisk side. Lederen for SDFs medie-center, Mustafa Bali, har d. 22 febr. udtalt, at ”SDF ikke er autoriseret til at løslade nogen som helst. De, der har været ved frontlinierne bliver overgivet til sikkerhedstjenesterne i Nordsyrien. Det er dem, der står for alle tiltag mod de tilbageholdte personer”.

 

Kilder:

 

Se her.

 

De kommende opgaver for SDF

Kommandørerne for De Syriske Demokratiske Styrker, SDF, mødtes d. 17. februar for at evaluere styrkernes arbejde. Det drejede sig især om den seneste offensiv, situationen efter at IS-territorierne i Øst-syrien er nedkæmpet, og konsekvenserne af at USA har besluttet at trække sine rådgivere ud af Syrien. Endelig udarbejdede de en ny arbejdsplan for tiden fremover. Blandt de deltagende var den øverstkommanderende for De Syrisk Demokratiske Styrker Mazlioum Abdi, SDFs talsmand Dr. Kino Gabriel og kommandørerne fra de mange militære råd, der findes under de Syriske Demokratiske Styrkers parably.

SDFs ledelse og kommandører fra de mange militære råd under SDFs parablyorganisation mødtes d. 17. februar for at evaluere forløbet af den seneste offensiv, og lægge planer for SDFs kommende opgaver.

 

På mødet blev især diskuteret krigen mod Islamisk Stats sidste bastion, udviklingen i kølvandet på de amerikanske styrkers tilbagetrækning, den tyrkiske stats krav på en ”sikkerhedszone”, forholdet til den syriske regering i Damaskus og de fremtidige sikkerhedsproblemer.

Resultatet udmundede i en liste med 7 punkter:

  1. Islamisk Stats ”Kalifat” står nu overfor sin endelige udslettelse som resultat af operationerne mod forskellige terrorist organisationer siden 2012 og Islamisk Stat siden 2014 med støtte fra den Internationale Koalision. De holder til i et lille område i Baghouz. Krigen vil slutte definitivt med redningsaktionen omkring de sidste fanger og civile.
  2. To retninger blev bestemt for den nye militære strategi for de Syriske Demokratiske Styrker for den kommende periode:
    1. Militære og sikkerhedsmæssige operationer med støtte fra den internationale koalition for at eliminere skjulte celler.
    2. Udryddelse af den fortsatte sociale, ideologiske og financielle tilstædeværelse af ISIS.
  3. Det Militære Råd diskuterede den tyrkiske stats opfattelse af situationen og deres falske påstande om at vore styrker udgør en trussel mod regionen. Den tyrkiske stat er angriber og den har besat Afrin, Bab, Jaroblus og Idlib i Syrien. Deltagerne understregede, at problemerne med den tyrkiske stat bør løses gennem dialog og indenfor rammerne af naboskabsprincipper, og tilføjede, at det er nødvendigt at foretage forberedelser mod mulige angreb mod regionen. De gav også udtryk for, at en sikkerhedszone for fred og sikkerhed omkring den nordlige grænse er mulig under overvågning af det internationale samfund.
  4. Det Militære Råd diskuterede mødeaktiviteten med den syriske regering og understregede nødvendigheden af bestræbelser på at finde en løsning gennem dialog indenfor den syriske enheds rammer og under anerkendelse af Det Syriske Demokratiske Råd og Det Nordlige og Østlige Syriens Autonome Administration.
  5. De kvindelige forsvarsstyrkers ledende og vigtige rolle i operationerne for afslutningen af terroren blev nævnt på mødet, der gratulerede for styrkernes heroiske aktioner.
  6. Befrielsen af Afrin, befolkningens hjemvenden til deres landområde og et stop for demografiske ændringer blev besluttet som en afgørende opgave i den kommende periode.
  7. De Syriske Demokratiske Styrker vil omgruppere sig og gennemføre træning efter den officielle proklamering af ISIS terrorist organisationens endeligt, for at kunne indtage nye positioner efterhånden som de militære og sikkerhedsmæssige behov viser sig.

 

Kilder: Se her.

 

 

Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave

Mellem d. 4. december og d. 19. februar har mere end 31 000 mennesker forladt Hajin området, mens antallet af flygtninge og internerede i Al-Hol-lejren, hvis kapacitet er 39 000, nu er nået op på 44 000. Det er lykkedes lejrmyndighederne at udvide lejren med to nye sektioner på 30 km2, med plads til 8000 personer, hvor telte nu er ved at blive sat op.

Ca. 1300 flygtninge, mest kvinder og børn, ankom d. 25. februar fra Baghouz området til Al-Hol lejren, der ligger seks timer kørsel langt nordpå. Lejren er fyldt til bristepunktet. En ny lejr er blevet oprettet af den kurdiske NGO @ HeyvaKurd i Deir-ez-Zor-området og har netop startet modtagelse af nye flygtninge fra Baghouz-området.

 

De fleste, både kvinder, børn og ældre, der kommer fra Baghouz-området har været nødt til at gå i timevis i vinterkulden på minebelagte stier og veje, i fare for at blive beskudt fra mange sider eller holdt tilbage af IS-lejesoldater, for at nå frem til de områder, hvor SDF har kunnet modtage dem. Et stort antal af dem har bevæget sig langs med Eufrat floden ned til den sydlige del af Baghouz, hvor floden rammer Baghouzbjergene mod øst, og hvor bjergsiden skal bestiges for at komme op på plateauet, hvorfra de kan transporteres videre (se artiklen: Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker ud). Mange har været udmarvede, og flere børn er døde af sult på vejen.

Efter ankomsten til modtageområdet, har de kunnet få lidt mad og drikke, mens der er blevet indsamlet oplysninger om familierne og deres nationaliteter. Derefter er de blevet transporteret over 200 km, ofte i åbne lastbiler på en seks timer lang rejse til Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien på grænsen til Irak øst for Al-Hasakah.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har kritiseret transport- og modtageforholdene for de flygtende. De har påpeget, at 61 børn er døde af lungebetændelse eller underernæring under flugten fra Baghus eller kort efter ankomsten til Al Hol lejren. De medgiver dog også, at forholdene er blevet noget forbedret på det seneste, men at lejr-administrationen fortsat mangler tilstrækkelig støtte, ikke mindst hvad angår medicin og sundhedsservice.

De nordsyriske myndigheder, der administrerer lejren, anfører imidlertid, at FN og hjælpeorganisationerne har været langsomme med at bistå ved modtagelsen af den store strøm af flygtninge, og har nægtet at oprette en lejr nærmere ved fronten. Som eksempel har de angivet en 15-dages forsinkelse i FNs levering af telte til lejren, da man angiveligt afventede en godkendelse i Damaskus!

FN beskylder de lokale myndigheder for ikke at støtte adgangen til området. Hjælpeorganisationer har bedt om, at de styrker, der kontrollerer området også udpeger en sikker transitrute til Al Hol lejren, hvor der så kan ydes nødhjælp. UNHCR kritiserer også, at flygtninge, når de sendes til Al-Hol, bliver tilbageholdt og får konfisceret deres dokumenter indtil deres situation er undersøgt. De mener, at internt fordrevne personer, der er flygtet fra Hajin skal have tilladelse til selv at vælge, hvor de vil være, og skal have lov til at vende tilbage til deres hjem så snart de vurderer, at det er sikkert.

Men disse muligvis velmenende forslag ser umiddelbart ud til at være formuleret uden kendskab til eller interesse for den aktuelle situation i Nordøst-syrien: Har man blot fulgt lidt med i udviklingen i øst-Syrien gennem det seneste år, ved man, at der på hele strækningen fra Hajin og til Al-Hol ofte forekommer angreb fra skjulte IS-grupper. En udpegning af en ”sikker korridor” for transport i dette ret øde ørkenområde ville snarere virke som en magnet for terror-angreb.

Endvidere må man gøre sig klart, at selv om størstedelen af flygtningene uden tvivl er internt fordrevne civile, så er grundproblemet, at de er blandet op med en stadigt større andel af IS-lejesoldater og deres pårørende. Hvem skal vurdere disses identitet og forbindelse/ikke-forbindelse til Islamisk Stat for at kunne tage stilling til, om de kan få lov til at komme tilbage? Det er netop for at kunne sikre en ensartet, juridisk holdbar og ikke-korrupt behandling af denne komplicerede vurdering, at SDF har besluttet helt at overlade dette til myndighederne i Al-Hol-lejren.

ID-kort for en britisk statsborger med navnet Imran Malik, der angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i Øst-syrien d. 22 februar.

Vanskelighederne kan anskueliggøres af en meddelelse om, at et  ID-kort fra en person af  britisk nationalitet, med navnet ”Imran Malik” angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i det østlige Syrien d. 22 februar.

En samlet og ensartet behandling af sager om IS-tilknytning vil også være forudsætningen for opbygning af et informationssystem, der kan danne grundlag for en holdbar retsforfølgelse af medlemmer af Islamisk Stat, hvad enten det kommer til at foregå i Nordsyrien, i de enkelte lande som IS-lejesoldaterne kommer fra, eller i et internationalt samarbejde.

I en artikel fra d. 23 februar af ANHAs korrespondent i Al-Hol lejren, Nesrin Al-Ali, beskriver han, hvordan 9 lastvogne med næsten 800 interne flygtninge og nogle familier til IS lejesoldater netop var ankommet til Al-Hol lejren. Personalet startede straks med at foretage sundhedsundersøgelser og levere mad og forplejning, mens den videre medicinske behandling og pleje blev overtaget af det kurdiske Røde Kors. De udlændinge, der er ankommet, omfatter både familier til IS lejesoldater, der er blevet befriet af SDF gennem de seneste dage, og familier til IS lejesoldater, der selv har overgivet sig til SDF. De har forskellig udenlandsk nationalitet, hvorfor de skal igennem en række rutinemæssige procedurer for at blive registreret og fordelt ud på teltene. Ialt 2000 personer ankom i denne omgang til lejren, hvorved den nåede op på 45 800 fordrevne personer og flygtninge.

Den 26. februar ankom yderligere 1300 personer i 23 pickups og nogle store store trucks med anhængere til al-Hol lejren fra Baghouz området. De fleste af dem er kvinder og børn, for en dels vedkommende familier til IS-lejesoldater, dels udlændinge, især fra Tyrkiet, Rusland og Irak, dels syrere fra Aleppo, Hama, Idlib, Raqqa og Bab.  Det kurdiske Røde Kors ydede første hjælp umiddelbart efter ankomsten, og et stort antal gravide kvinder og ældre mennesker blev bragt til et hospital i al-Hasakah.

Sammen  med to andre transporter er der gennem de sidste to dage således ialt ankommet næsten 2800 familiemedlemmer til IS lejesoldater.

Som følge af det store antal flygtninge og tilbageholdte fra Baghouz, der ankommer med mere end 1000 pr. dag til Al-Hol, er lejren nu blevet helt overfyldt og er ikke i stand til at modtage flere. Derfor er der åbnet en ny lejr i Deir-ez-Zor området. Det er den kurdiske NGO @HeyvaKurd, der står for arrangementet.

 

Kilder: Se her.

 


 

Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien?

 

Nordsyriens myndigheder bad allerede tidligt i efteråret 2018 Danmark om at modtage  tilfangetagne Islamisk Stat-støtter til rettergang i Danmark. Men Danmark svarede ikke på henvendelsen.

Dr. Abdulkerim Omer, medlem af formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender: ”Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os”.

Nordsyriske styrker under YPG/YPJ og SDF har igennem de sidste 5 år bekæmpet Islamisk Stat, Al Nusra, Al Qaeda, Arhrar Al Sham samt dusinvis af andre jihadistiske bander i det nordlige og østlige Syrien. 16000 medlemmer af disse bander er blevet dræbt. Omkring 800 havde i oktober 2018 overgivet sig til De Syriske Demokratiske styrker (SDF).

Landene bør hente deres egne bandemedlemmer

Dr. Abdulkerim Omer, der sidder i formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender, fortalte i midten af oktober 2018  til nyhedsbureauet ANF, at  ”800 bandemedlemmer er blevet fanget af SDFs styrker under befrielsen af Nordsyrien og Rojava. De er statsborgere i 46 forskellige lande. Derfor har  rådet kontaktet landene for at få dem til at hente deres borgere. Der er også 584 kvinder og 1248 børn i lejrene. Børnene, der har været underlagt Islamisk Stats rå indoktrinering, skal igen have undervisning. Vi har ikke styrken til at uddanne dem. Det er derfor, vi har henvendt os til det internationale samfund, for at få det til at indfri deres forpligtigelse. Vi har betalt en høj pris for at få vores egne landområder tilbage fra banderne. De lande, som bandemedlemmerne kommer fra, bør komme og hente deres borgere. Det har de et moralsk og juridisk ansvar for at gøre.”

Dr. Omar fortalte, at de ikke vil gennemføre en rettergang for bandemedlemmerne: ”Ethvert land bør sætte deres egne borgere for en domstol. Eller en international domstol bør stille bandemedlemmerne for en domstil. Hvis de internationale institutioner ikke vil opfylde deres eget ansvar, så vil vi være nødt til at tage nogle beslutninger. Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os. Rusland har taget 50 Shishani kvinder til sig, Indonesien  har taget 3 borgere, Saudiarabien 2 kvinder og 3 børn. YPG har overladt 1 kvinde og 4 børn til USA. Vi har kontaktet Danmark, Belgien og Holland, men vi har endnu ikke modtaget noget svar”.

Vi har haft møde med Canada

Omer fortalte også om et møde med Canada: ”Vi har mødtes med en Canadisk delegation i Sulaymaniyah i Sydkurdistan. Der var forberedt en række dokumenter for en retslig procedure. Men denne sag har nu stået på gennem 3-4 måneder. Vi har ikke modtaget nogen information om, hvorfor Canada ikke svarer.”

Vi har ingen dødsstraf blandt vores love.

Dr. Abdulkerim Omer fortæller, at ”Nogle lande foreslår, at vi fører retssag imod disse mennesker. Nogle siger til os, at vi skal slå deres borgere ihjel. Vi kan ikke slå disse mennesker ihjel. Vi har ikke nogen dødsstraf i vores love. Vi har også kvinder og børn i vores forvaring. Vi har bosat dem i Roj, i Eal-hor og Elisa lejrene. Kvinderne og børnene er ikke i fængsel, men bandemedlemmerne er”.

 

En international domstol er nødvendig for retssager mod Islamisk stat medlemmer

Hvordan kan der føres retssager mod Islamisk Stats medlemmer?

Der kan være mange vanskeligheder forbundet med at skulle føre sager mod tidligere IS-medlemmer i deres hjemlande. Men vil man Islamisk Stat og hele det umenneskelige samfundssyn, det er udtryk for, til livs, er der ingen anden vej end at føre sådanne sager igennem med udgangspunkt i international menneskerettighedslovgivning, sådan som det har været udviklet siden 2. verdenskrig.

Betingelserne for at understøtte sådanne sager i Mellemøsten ser ikke umiddelbart for gode ud. I Assads Syrien fungerer retssystemet vilkårligt som en rent redskab for magten, der ofte skaffer fanger af vejen i tilknyttede krematorier, eller slipper dem løs, hvor det synes opportunt. I Iraq har der været ført mange sager, men helt summarisk, enten med døden til følge eller langvarige straffe, der ikke er givet med grundlag i de forbrydelser, der er begået, men primært på grundlag af vurderingen af IS-medlemskabet. Tyrkiet betragtes af IS som et hjemland, hvor IS-medlemmer lades i fred, rekrutteres til tyrkisk ledede lejesoldatmilitser, der primært sættes ind mod syriske kurdere. Eller som det land, hvorfra IS-medlemmer kan tage videre mod Europa. Idlib ledes reelt af Al Qaeda (HTS), der også har stigende indflydelse på det tyrkisk besatte Afrin og  Shabah-område. Det er svært at se nogen umiddelbar løsning på dette problem, der i høj grad knytter sig til Erdogans osmanniske ekspansionsplaner.

Trods krigen mod Islamisk Stat er Nordøst-Syrien enestående ved at være et sted, hvor lokale demokratiske styreforhold er i højsædet, og hvor selv tidligere IS-medlemmers rettigheder respekteres, selvom mulighederne for at gennemføre en effektiv retssikkerhed er begrænset. Det er ikke mindst disse karakteristika, der har skabt respekt og beundring blandt de amerikanske rådgivere i Nordøstsyrien, og som har gjort at de så hårdnakket har forsvaret støtten til dem.

Europa burde udnytte de oplagte muligheder, der ligger for at manifestere styrken i europæiske traditioner for en demokratisk retsorden, der er så afgørende for udviklingen af et velfungerende samfund.

Som det ses af Abdulkerim Omers udtalelser ovenfor, fremførte han allerede i oktober muligheden af at gennemføre retssagerne mod tidligere medlemmer af Islamisk Stat ved en international domstol.  På baggrund af det stærkt stigende antal IS-fanger i Nordøstsyrien har Mustafa Bali, der er talsmand for SDFs mediecenter for nyligt udtalt, at der må etableres en international domstol med tilhørende fængsler i Rojava for at kunne føre sagerne mod Islamisk Stats lejesoldater og deres familier, ikke mindst fordi de lejesoldater, der for tiden er under arrest, har relationer til adskillige lande. Han fremhæver det som et særligt problem, at mange Islamisk Stat lejesoldater opfatter Tyrkiet som deres eget territorium: ”Ifølge oplysninger, vi har indhentet, bliver medlemmer af Islamisk Stat smuglet ind i Tyrkiet, hvorfra de tager til Europa”. Han påpeger desuden er det ikke nok, blot at betragte Islamisk Stat som en militær organisation. Der er mange sider af sådanne retssager, der også skal fungere som politisk holdbare løsninger, hvis Islamisk Stat også som ideologi skal kunne bekæmpes effektivt.

De fleste retssager mod Islamisk Stat medlemmer er hidtil blevet ført indenfor rammerne af de enkelte landes antiterrorlovgivning. Det er umiddelbart bekvemt, fordi myndighederne blot behøver at bevise forbindelsen mellem den anklagede og en terrororganisation, hvilket let i sig selv kan give en lang strafudmåling. Men en sådan dom fanger slet ikke spændvidden i de forbrydelser, der måtte være begået. Således har ofrene for Islamisk Stats værste overgreb, som f.eks. mod Yasidierne i Shengal, fremført, at de er blevet ignoreret i mange retssager, og at de, der har forbrudt sig mod dem ikke er blevet sigtet for forbrydelser som voldtægt og mord.

I Irak har der været ført et stort antal summariske sager, næsten alle på grundlag af antiterrorlovgivning og med et meget stort antal summarisk dødsdømte. Det har også betydet, at en kok for Islamisk stat har kunne få den samme strafudmåling som et ISIS medlem, der har voldtaget eller halshugget ofre. Dertil har retssagerne været præget af vold og tortur, der yderligere har undermineret retstilliden.

Den måde, de syriske kurdere foreløbigt har tacklet problemerne med Islamisk Stat-fanger åbner tydeligvis mulighed for en ordentlig og fair proces, såfremt der kan skaffes tilstrækkeligt med midler og opbakning fra de lande, der er involveret i sagerne. Det burde man udnytte, snarere end at lukke øjnene for problemerne. Og det vil være forudsætningen for, at de efterfølgende problemer, som uvægerligt trænger sig på, også lader sig løse på længere sigt.

I princippet kan danske sager godt føres blot i Danmark. Men reelt næppe uden en snæver tilknytning til en international Domstol med tæt tilknytning til Nordsyrien. En forudsætning for, at Danmark kan gå ind i et sådant konstruktivt arbejde vil formentlig være, at Danmark opretter en eller anden form for diplomatisk repræsentation med myndighederne i Nordsyrien, og i tilknytning hertil på en eller anden måde anerkender de nordsyriske myndigheder – ganske ligesom Danmark gennem deltagelse i den internationale koalision mod IS – reelt også med tilknytning til det syriske territorium – de facto har anerkendt YPG og SDF som samarbejdspartnere. Repræsentationer findes allerede i mange europæiske lande, så det kan er næppe tekniske overvejelser, der udgør en hindring. Det bør på en eller anden made kunne løses, ikke mindst fordi det I sig selv vil kunne åbne op for de mere langtsigtede muligheder for at kunne gennemtvinge lignende retsstatstilstande i resten af Syrien og I de omkringliggende lande. Den støtte, som kurderne har opnået blandt arabiske og andre befolkningsgrupper i nordøstsyrien, efter at kampen mod Islamisk Stat har bevæget sig udover de områder, der har været domineret af kurdere, viser tydeligt, at der er bred folkelig opbakning bag en sådan udvikling. At bidrage til en international domstol med forankring i Nordøst-Syrien vil være et ægte bidrag til det arabiske forår.

Kilder: Se her.

Anonymous, 2019: Iraq puts over 600 ISIS members on trial in one year. ANF, 31 jan. 2019.

Hesen, Rêbaz, 2018: 800 ISIS members from 46 countries imprisoned in Rojava. ANF, 15. Okt. 2018

Houry, Nadim, 2019: Bringing ISIS to Justice: Running Out of Time? Human Rights Watch/Just Security, 5. Febr. 2019.

Kinda, Muradaa, and Tahlo, Rabarin, 2019: Saleh Muslim: Not recognizing DAA is core problem in solving case ISIS detainees. ANHA, 21. febr. 2019.

Mislim, Heysem, 2019: ”An international court needed for the trial of ISIS members”. ANF, 14. Febr. 2019

 

 

Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat?

Stadigt hyppigere kommer der meldinger om interviews med tidligere medlemmer af Islamisk Stat, der er taget til fange af de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Men hvad gør egentlig SDF med de mange fanger og hvordan behandles de i Nordsyrien?

Det blev der løftet et slør for, efter at DSF d. 1 oktober løslod 17 tilbageholdte for sigtelser om at have været lejesoldat under Islamisk Stat. Det skete som en gestus af goodwill, efter at SDF var blevet overbevist om, at de tilbageholdte ikke havde haft syrisk blod på hænderne i forbindelse med deres virke for Islamisk Stat. Løsladelsen skete under en ceremoni under tilstedeværelse af kendte personligheder fra Hasakah-kantonen, de tilbageholdtes familier og ledere fra de Syriske Demokratiske Styrker.

Fra sidelinien fik to journalister fra Hawar News mulighed for at mødes med to af de løsladte, dels en leder af en milits, dels en lærer, der har undervist på skoler for tidligere lejesoldater.

Milits-leder Osama Nasir al-Hamwi og skolelærer Fawzi Shibo Mohammed har arbejdet for Islamisk Stat. De fik i oktober 2018 sammen med 15 andre amnesti for deres støtte til Islamisk Stat, efter at SDF var blevet overbevist om, at de ikke har deltaget i drab på andre Syrere i forbindelse med deres ansættelse under Islamisk Stat.

 

 

Fra ”Den frie syriske hær” til leder under Islamisk Stat

Osama Nasir al-Hamwi blev lejesoldat for Islamisk Stat i april 2015, på et tidspunkt, hvor han var medlem af den ”Frie Syriske Hær” (FSA) i Hama provinsen. Men han understreger, at efter at Islamisk Stat havde taget kontrollen over hans gruppe, blev mange medlemmer af gruppen straffet. Deres leder tvang dem til at tilslutte sig Islamisk Stat, fordi der ellers ikke var nogen til at støtte dem økonomisk.

Efter at al-Hamwi havde tilsluttet sig Islamisk Stat kunne han konstatere, at i al den tid han arbejdede for lejesoldaterne, kom alle fornødenheder til gruppen  ad ”hemmelige” kanaler fra områder, der var kontrolleret af det syriske regime. Al-Hamwi fortæller, at grunden til at han blev blandt Islamisk Stats rækker i al den tid, skyldtes vanskelighederne med at slippe ud af deres kontrol. Han ville blive straffet, hvis blot nogle indenfor hans gruppe ønskede at forlade den.

Al-Hamwi blev arresteret sammen med sin bror under ”slaget om at bekæmpe terrorismen”, der blev igangsat af de Syrisk Demokratiske Styrker d. 11. september for at udrydde den sidste lomme af Islamisk Stats lejesoldater omkring Hajin øst for Eufrats mellemste løb.

Al-Hamwi fortalte: ”Selvom jeg havde at gøre med terrorister fra Islamisk Stat, var jeg overrasket over den gode behandling, jeg så her, som var helt modsat de forestillinger, jeg havde haft, hvor Islamisk Stat fortalte os at SDF er vantro, grusomme, nådesløse og torturerede og slog enhver ihjel, som de fik fat i. Derfor var vi bange for at overgive os til dem.

I samtalen med Al-Hamwi sluttede han af med at appellere til at sine kammerater, der var blevet lokket ind i Islamisk Stats rækker om at overgive sig selv og få styr på deres situation.

 

Han arbejdede som leder af 5 skoler

Fawzi Shibo Mohammed, der er 47 år gammel og tilsluttede  sig Islamisk Stat i juni 2015, fortalte: ”Jeg har været skolelærer, men min løn blev tilbageholdt af regimet, og jeg havde ingen andre midler at leve af, da jeg brødføder en familie på 16 mennesker. Jeg havde ikke andre muligheder for at sikre en job mulighed, end at undervise, da Islamisk Stat tog kontrol med vores område”.

”Mit job var at lede fem skoler under en uddannelsesinstitution i byen al-Mirkada i al-Shadadi distriktet i al-Hasakah kantonen (tæt på byen al-Shadadi, med kvindecentret omtalt i artiklen 11. november 2018: Kvinderne i Shaddady mærker fremgang), hvor der blev undervist i regimets læseplaner, idet dog materiale for den nationale undervisning, for tegning og for musik var bandlyst.”

Da de Syriske Demokratiske Styrker indledte deres befrielse af al-Shadadi i februar 2016, skiftede Mohammed til Islamisk Stats public relation center, hvis opgave angiveligt var at sikre forsoning med de lokale stammer og andre grupper, og derefter flyttede han til et informationskontor i byen Dashisha (øst for al-Shadadi. Byen blev først befriet fra Islamisk Stat i august 2018).

Han fortalte, at hans egen løn var 50$ , og at han fik samme beløb til sin kone, samt 25$ for hvert barn i sin familie.

”I begyndelsen vidste vi ikke meget om Islamisk Stat, men efter at vi blev dybt involveret, gik al den uretfærdighed de gjorde sig skyldige i, og deres umenneskelige behandling af civile, op for os, og hvordan uretfærdigheden var baseret på vilkårlige vurderinger.”

Mohammed var knyttet til Islamisk Stat gennem 1½ år, før han overgav sig til SDF i slutningen af 2016.

Han understregede, at SDFs behandling af ham på alle måder havde været god. ”Vi hørte ikke en eneste dårlig bemærkning eller noget som helst andet, og vi blev overrasket over den gode behandling, fordi vi havde hørt, at når SDF fangede nogen, så praktiserede de den værste form for tortur og mord”.

Han opfordrede alle ansatte under Islamisk Stat til at overgive dem selv til SDF og vende tilbage til et normalt socialt liv.

 

Kilder:  Se her.

 

 

 

Salih Muslim fortæller om Abdullah Öcalan

Den tidligere PYD-leder og  drivende kraft bag oprettelsen af de autonome kurdiske kantoner i Nordsyrien Salih Muslim er en alvorlig mand, en velovervejet og stille ingeniør, der siger tingene enkelt og ligeud. Han er født i Kobanê, og præget af, at han har mistet tre sønner under forsvaret af byen, da Islamisk Stat forgæves søgte at erobre byen i efteråret 2014.

Men når han fortæller om Abdullah Öcalan kommer der varme i stemmen og han bliver mild og følelsesmæssigt engageret.

Det fremgår af et interview, som journalisten Berítan Sarya fra nyhedsbureauet ANF har holdt med ham i anledning af 20-årsdagen for tilfangetagelsen af Abdullah Öcalan. Vi bringer interviewet i hele dets længde:

Salih Muslim, født 1952 i Kobanê, blev politisk aktiv under sit ingeniørstudium ved Istanbuls Universitet i 1970erne. I 1997 tilsluttede han sig den syriske afdeling af det irakiske KDP, men brød med det i 2003 og tilsluttede sig PYD, som han blev formand for i 2010.

 

Af Berítan Sarya, ANF

Den kurdiske politiker Salih Muslim, der mener, at Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse er blevet brugt i en konspirationsplan for internationale operationer imod Mellemøsten, fortæller, at den nuværende isolation tager sigte på undgå, at hans ideer skal nå frem til offentligheden og vise en vej fremad. Og han tilføjer: ”Det vi gør, er ikke nok, vi må gøre det bedre”.

Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, havde tilbragt 20 år i Mellemøsten og Syrien, da han krydsede grænsen ved Kobanê d. 20 juli 1979. Under hans ophold i Libanon og Syrien, fik hans personlighed, retoriske evner, ideer, filosofi og opnåede resultater en enorm indflydelse på befolkningen i Rojava, der så frem til at vende tilbage til den kurdiske frihedskamp.

Han var en ven af Syriens befolkning, politikere, partiledere, opinionsledere og gejstlige. Med sine ideer inspirerede han til deres kamp. En af de politikere, der mødtes med den kurdiske frihedsbevægelse og det kurdiske folks leder, og som viede sit liv til løsningen af det kurdiske problem, var Salih Muslim, der nu er ansvarlig for PYDs komitté for udenrigsanliggender.

Salih Muslim, en af stifterne af Det Demokratiske Parti (PYD) i Rojava, fik at vide af det kurdiske folks leder: ”Du må gøre noget for kurderne i Rojava”.

Muslim fortæller ANF om Abdullah Öcalan, konspirationen og Rojavas befolknings reaktion på konspirationen.

Muslim hørte om PKK i Arabien

Før jeg mødte Öcalan, traf jeg den kurdiske frihedsbevægelse. Siden 1978 arbejdede jeg i Arabien. I 1979-80, mødte jeg nogle kadre fra Nordkurdistan. Vi var altid på udkig efter noget. Ikke mindst efter 1975, med nedkæmpelsen af Barzanis opstand, tænkte vi: ”Hvad vil der ske med den kurdiske bevægelse, hvordan skal den udvikle sig?”. Jeg husker især en ven fra Adiyaman, der hed Hüsnü Yorulmaz. Han flyttede til Nordkurdistan og blev dræbt i 1987. Vi plejede at læse og få fat i publikationer fra ham. Særligt i årene 1979, 1980 og 1981 fulgte vi konstant udviklingen.

Muslim mødte Öcalan i Damascus

Jeg havde tilladelse til at rejse ind og ud af Syrien. Jeg kom lovligt tilbage til Syrien igen i 1984. Jeg fortalte Hüsnü Yorulmaz at jeg ville bo i et hus i Damaskus. Nogle venner sendte en eller anden hen til huset sammen med mig. Vi gik ud sammen. Jeg anede ikke, hvor vi gik hen. Vi gik op på 4. sal i et 4-etages hus i et kvarter i udkanten af Damaskus. Pludseligt så jeg én stå og hilse på mig på trappen: Det var Hr. Öcalan. Det blev sådan en varm, intim samtale. Det var ligesom om vi havde kendt hinanden i årevis.

Han inspirerede til tro og håb

Vi snakkede i 2-3 timer. Først introducerede jeg mig selv: Hvad jeg lavede, hvor jeg kom fra. Så fortalte han om sig selv. Han forklarede om bevægelsen, prøvede på at forklare de forskellige processer. Vi spiste frokost sammen, og tog derefter afsked. Det var usædvanligt at møde en person, der var så alvorligt, især fordi det var det første møde. Han var virkelig varm. Han var alvorlig og varm både i den måde han talte på og i hans opførsel. Han havde karisma. Han indgød både tillid og håb blandt mennesker med sine taler og analyser. Han var overbevist om, at de udfordringer, der tegnede sig for det kurdiske folk ville blive vanskelige. Men samtidigt viste han os fortrolighed ved at sige: ”Det kan lykkes for os, vi kan gennemføre det!”

Det havde sådan en dyb og alvorlig indvirkning på mig.

Samtalerne fortsatte

Efter det første møde, fortsatte samtalerne mellem os. Hver gang jeg var på orlov, gjorde jeg ophold et sted og vi sås. Jeg bosatte mig endeligt i Syrien i 1991. Derefter fortsatte vores samtaler uden afbrydelse. Jeg skrev også til partiorganet Dengê Kurdistan. Jeg skrev artikler. Jeg oversatte fra tyrkisk til arabisk, engang imellem også til kurdisk. Jeg var ikke medlem af bevægelsen, men jeg hjalp de andre som en ven. Jeg holdt samtaler med lederen gående, somme tider i Aleppo, en gang i mellem i Damaskus.

Visioner og rådgivning.

Nogle gange kom der forespørgsler. Lederen talte med alle omkring ham, og fik forskellige opfattelser. ”Der er den og den situation, hvordan skal vi tackle den?”, kunne han spørge. En gang imellem rådførte han sig endda med børn. I 1997-98 udførte KDP altid operationer i de sydlige grænseegne. Lederne i disse operationer var ganske aktive. Der var diskussioner. Han har måske taget den endelige beslutning selv, men han  tænkte på og diskuterede alles bidrag. De folk han diskuterede og talte med gjorde altid et stort indtryk på ham. Netop  fordi han talte alvorligt med andre mennesker og i et sprog, de kunne forstå, spurgte folk ofte sig selv: ”Hvorfor tænkte jeg ikke  på det?”

Betydningen af starten på MED TV

I 1995, åbnede Satellit-TV kanalen MED TV. Vi sad på partikontoret sammen med lederen. Der var mange venner af partiet med. MED TV var på, og der blev vist et kurdisk børneprogram. De underviste i kurdisk. Det var jeg meget imponeret over. Lederen sad og så på den TV-kanal han havde startet sammen med folket, og børnene lærde kurdisk på den måde. Det gjorde et stort indtryk på mig, og det virkede meget lovende. Dengang var der ikke mange lande, der havde satellit TV. Faktisk meget få. Vi var i 1995, og jeg var virkelig imponeret over det.

Satte pris på venner

Lederen satte stor pris på folket og på venner. Når du snakkede med ham, ville han ikke lade dig rejse dig op. ”Nej, nej, sid ned, og lad os snakke”, sagde han.

Samtaler før konspirationen

Et par måneder før konspirationen, begyndte han at tale om ’Hvor skal jeg tage hen, hvis de beder mig om at forlade landet. Skal jeg gå op i bjergene, eller skal jeg tage til Europa?’

Ingen vidste, hvorfor har startede på den slags snak. Vi tænkte, hvor kan præsidenten tage hen herfra?

Faktisk stillede alle sig selv det spørgsmål. Vi vidste ikke, om der eksisterede en sammensværgelse, eller om der ville komme en. Måske havde han en forestilling om det. Han vidste eller kunne fornemme mange ting. Det var derfor han forberedte sig.

Det sidste møde

Vores sidste møde var d. 17 september 1998. Vi var seks. Vi ville gerne gøre noget. Hvad kunne vi gøre for de syriske kurdere? Vi tænkte på at starte en bevægelse, starte et parti. For at diskutere det, gik vi hen til ham. Vi var der fra morgen til aften, og vi spiste frokost sammen. Vi diskuterede ’¨hvad vi kunne gøre’. Han sagde: ”I bør organisere jer selv, gøre noget i Rojava, I kurdere i Syrien. Hør engang, vi er her nu og vi er gæster, vi kan blive smidt ud når som helst”.

Han behandlede os ikke, som om han ville holde op med at hjælpe os. Han sagde til os, at vi skulle tænke på os selv og gøre noget for os selv. ”I har ideer, I har erfaringer. I kan godt gøre noget”. Det var det, han ville sige. På det grundlag prøvede vi at gøre noget.

Begyndelsen på sammensværgelsen

Sammensværgelsen d. 9. oktober 1998 startede 15 dage efter dette møde. Lederen forlod Syrien. Alle var bekymrede. Vi tænkte på, hvad der var sket med vores leder og hvor han var taget hen. For første gang i Rojava, følte folk sig tæt knyttet til lederen. Der var usikkerhed. Jeg var i Kobanê. Det var som om en død man kom ud fra hvert eneste hus. Alle var så ophidsede, at de var ved at eksplodere. I den tid lederen var i Italien var der sultestrejker til døden og mennesker, der satte ild til sig selv.

Befolkningen i Kobanê strømmede til grænsen

Da sammensværgelsen fandt sted d. 15. februar, kunne folk ikke mere holde situationen ud, og alle gik på gaden. Da jeg hørte det, var jeg ude på arbejde i Kobanê. Jeg hørte radio om formiddagen. I nyhederne sagde de: ”Öcalan er blevet fanget. To-tre timer senere ville premierminister Bülent Ecevit komme med en udtalelse”.

Efter tilfangetagelsen blev Abdullah Öcalan placeret i et fængsel, indrettet specielt til ham på øen Imrali, hvor han nu igennem 20 år imod alle internationale retsregler har siddet isoleret. Imrali er en lille ø i Marmarahavet 60 km sydvest for Istanbul. Se et detaljeret billede af øen nedenfor. Klik på milledet for detaljer

 

Da jeg hørte nyhederne, tog jeg straks hjem. Mine børn og min kone så nyhederne på TV og var i shock, så jeg prøvede at berolige dem. Om aftenen gik alle og enhver fra Kobanê, børn i bare fødder, kvinder, mænd, hvem som helst, ud på gaderne og råbte op. Vi gik til grænseovergangen (til Tyrkiet). Politistyrker var også ankommet. De overtog grænseovergangen. Vi prøvede altid at berolige folk, så folk ikke ville komme til skade, og så der ikke ville opstå klammeri.

De så ham som en forhindring

Lederens ideologi og ideer kunne have haft større indflydelse, ikke bare på det kurdiske folk, men på folk i hele Mellemøsten. Og det var grunden til at han var set som en forhindring for en ommøblering af Mellemøsten. Derfor gennemførte de den internationale sammensværgelse. Han havde både en vision for fremtiden, og han var ideologisk stærk. Han havde et parti og en guerillastyrke. En styrke, der vil påvirke balancen i Mellemøsten. De gennemførte dennem konspiration for at adskille hovedet fra kroppen.

Øen Imrali i Marmarahavet, hvor Abdullah Öcalan har siddet i fængsel i 20 år. Der er 6 km fra nordspidsen til sydspidsen af øen. Klik på billedet for detaljer.

Men de kunne alligevel ikke bringe lederen til tavshed

Trods sammensværgelsen, kunne de alligevel ikke bringe lederen til tavshed. For med hans skriverier, analyser og bøger påvirkede han igen mennesker. Arabere, kurdere og andre folk fulgte efter. I Imrali udviklede han mange løsningsprojekter og fremførte stærke forudsigelser. Alle lederens ideer, tanker og projekter er for alle folkeslag, ikke bare for kurdere. Demokratisk autonomi, den demokratiske nation, osv. Alle disse projekter er baseret på sameksistensen og broderskabet blandt folkene.

Isolation

Siden juli 2011 har det ikke været muligt for lederen at se sine advokater og siden 2016 har han heller ikke været i stand til at møde sin familie.

Stramningen af isolationen er udelukkende for at undgå hans ideers og tankers spredning. For menneskene bliver påvirkede af dem og gennemfører dem.

Det vi gør, er ikke nok

Det vi gør nu, er ikke nok. Vi må gøre det bedre. Fru Leyla Güven aktionerer ikke for en person, eller for et parti, men for 40 millioner kurdere. Hun gør, hvad vi ikke var i stand til at gøre. Vi kan ikke vente længere. Vi støtter, og der er solidaritetsaktioner i Rojavas landsbyer, men det er ikke effektivt. Der pågår allerede en revolutionær proces her. Især bør vi støtte aktioner i de store byer i Tyrkiet. De blandt vores folk, der lever i de store byer som Ankara, Istanbul og Izmir, bør løfte deres røst kraftigere.

Vi er nødt til at mobilisere

Vores fremtid afhænger af denne proces. Fjenden har mobiliseret, vi må mobilisere yderligere. Vi skal sætte mere gang i aktioner fra landsbyerne og byerne. Leyla Güven og hendes sultestrejkende venner viser vejen, men vi har brug for at stå stærkt og løfte vore stemmer alle steder.

Kilde: Se her.

 

Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling

”Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa”, skriver Selahattin Demirtaş i et brev angående sultestrejkerne.”

Selahattin Demirtaş er advokat, født i 1973 i Elaziǧ i det østlige Tyrkiet. Både i 2014 og 2017 har han været opstillet som kandidat ved det tyrkiske præsidentvalg for det tyrkiske parti HDP. Han har været fængslet siden november 2016, anklaget for at ”sprede propaganda for en illegal organisation”. I januar 2017 krævede den tyrkiske statsanklager ham dømt til 142 års fængsel. Se i øvrigt artiklen: 16. maj 2018: Vigtigt valg i tyrkiet d. 24. juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?

Tirsdag d. 19. februar offentliggjorde nyhedsbureauet ANF følgende brev, som den tyrkiske præsidentkandidat og tidligere med-formand for det tyrkiske parti HDP har sendt til medlemmerne af Europaparlamentet (EP) og Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), om de sultestrejker, der nu på fjerde måned gennemføres uden ophør i Tyrkiet og i udlandet.

Brevet, der er sendt af Selahattin Demirtaş fra Edirnes topsikrede fængsel, har følgende indhold:

”Kære kolleger,

Jeg skriver kortfattet til jer om en meget kritisk og brændende situation i Tyrkiet.

I dag er det den 104de dag for den sultestrejke uden ophør, som Fru Leyla Güven, der er medlem af Tyrkiets parlament og min parlamentariske ven, gennemfører. Over 320 mennesker har været i sultestrække sammen med hende i tyrkiske fængsler og i udlandet.

Mine venners sultestrejke er nået grænsen til døden. Deres eneste krav fra den tyrkiske regering er omgående at slutte den isolationsfængsling, der er påført Hr. Abdullah Öcalan på Imrali-øens fængsel. Det sker med det formål at skabe lovmæssighed og et politisk klima for dialog og fred.

Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa.

Den tyrkiske regering ignorerer denne afgørende sag på et tidspunkt, hvor sultestrejken nærmer sig en dødelig udgang, hvilket øger alvoren og betydningen af situationen. Jeg tror, at I vil høre skrigene fra de hundreder af sultestrejkende, der ser døden i øjnene for at sikre fred og demokrati for millioner af mennesker, der støtter dem. Jeg tror også at I med alle de midler, der står til jeres rådighed, vil hjælpe med til at udvikle et internationalt kendskab til sagen og sikre, at de sultestrejkendes krav bliver opfyldt uden nogen forsinkelse, så sultestrejkerne kan slutte.

Jeg vil gerne afslutte dette brev, som jeg sender til jer fra fængslet og gennem mine advokater og mit parti, med at udtrykke mine varmeste hilsener og med håb om at møde jer i en fri fremtid”.

Kilde: Se her.

 

 

Nordsyrien d. 23. januar 2019

SDF har stort set befriet Hajin-lommen. Trumps tilbagetrækning ændrer alle positioner i Syrien

 

Islamisk Stats udbredelse 21. januar 2019. To store ørkenområder, vest for Eufrat i Syrien, og øst for Eufrat i Irak, er fortsat behersket af Islamisk stat. På østsiden af Eufrat, der løber gennem Syrien, ligger Islamisk Stats hidtil vigtigste tilbageværende Hajin-område, lige før floden løber ind i Irak. Det er d. 23 jan. indskrænket til 2 landsbyer i et område på ca. 10 km2. Desuden behersker IS et lille område sydøst for Kirkuk i Irak. Men derudover findes et ukendt antal sovende IS-celler, der støttes fra forskellig side. I det nordlige og østlige Syrien er det blevet dokumenteret, hvordan Tyrkiet og det tyrkiske efterretningsvæsen MIT på mangfoldige måder understøtter og financierer Islamisk stat-celler, der deltager i terroranslag og angreb på især kurdere i de befriede områder i Nord- og Østsyrien. Gult: I Syrien: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. I Irak Det autonome irakiske Kurdistan. Rødt: Syrien: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Irak: Det af den Irakiske regering beherskede del af Irak, udenfor Irakisk Kurdistan. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien og Irak. Grågrønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Oliven: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området). Lysegrønt: De af USA støttede dele af den frie syriske hær i det sydlige Syrien.

Nyheder d. 23. januar 2019:

  1. Nettet strammes igen om Islamisk Stat i Øst-Syrien. Kun 10 km2 mangler. Se nedenfor eller her.
  2. En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin. Se nedenfor eller her.
  3. Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres. Se nedenfor eller her.
  4. Erdogans angrebsplaner mod Nordsyrien støder på modstand. Se nedenfor eller her.
  5. Nye og skærpede betingeslser for tilbagetrækningen – men Erdogan er ligeglad. Se nedenfor eller her.
  6. Vurderinger af den nye situation:
    1. Tom Gerrett i Den Amerikanske Kongres: ”Væk mig. Jeg tror, jeg har et mareridt”. Se nedenfor eller her.
    2. Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed. Se nedenfor eller her.
    3. De nordsyriske vurderinger af situationen. Se nedenfor eller her.
  7. Sultestrejke – et råb om hjælp. Demonstration lørdag d. 26 januar kl. 13 på Vesterbro Torv. Se nedenfor eller her.

 

Siden sidst:

Præsident Trumps beslutning d. 17 dec. om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien satte en lavine igang, der ser ud til at ændre alle positioner i Mellemøsten.

Til trods for det voldsomme svigt mod USAs partnere på landjorden i kampen mod Islamisk Stat, valgte SDF at fortsætte den genoptagne kamp mod terrororganisationen i dens sidste lomme i det østlige Syrien, syd for byen Hajin. Dér har der siden pågået voldsomme kampe, men langsomt har nettet strammet sig om Islamisk Stat i Nordøstsyrien, hvor der d. 23. januar kun tilbageståd to landsbyer indenfor et område på ca. 10 km2. IS’ forsvar er brudt sammen, og flygtninge fra deres sidste skanse strømmer mod de SDF-kontrollerede områder. SDFs øverkommenderende udtaler, at Islamisk Stats militære tilstedeværelse i hele syrien vil være afsluttet indenfor en måned. Det må formodes, at Nordsyrien har indgået en aftale med Assad om at medvirke ved denne operation. 

I dette nyhedsbrev indleder vi med en beskrivelse af den sidste måneds befrielse af Hajin-lommen, og bringer i denne forbindelse også et par militære døgnrapporter fra SDF, for at give et konkret indblik i kampenes forløb. Dernæst ser vi på de bestræbelser, der har været udfoldet i et kompliceret spil fra mange sider for at undgå, at Tyrkiet og de mange militser dets efterretningstjeneste MIT styrer i det nordlige Syrien har kunnet trænge ind i Manbij-området, som SDF befriede i efteråret 2016 fra Islamisk Stat. Det kan være gode erfaringer, der kan vise sig nyttige i sikringen af Syriens nordlige grænse mod Tyrkiet øst for Eufrat. Tyrkiet har foreslået en af Tyrkiet kontrolleret sikkerhedszone her, der reelt vil omfatte alle kurdiske områder i Syrien. Det har SDF afvist, men de vil gerne have, dels at der bliver oprettet en flyforbudszone, dels at der kan etableres en sikkerhedszone under FN.

Trumps beslutning stødte hurtigt på modstand, ikke mindst i hans eget republikanske parti. Flere højtstående militærfolk tog deres afsked. Frem mod nytår så det ud til, at tilbagetrækningen dels ville trække ud, dels ville blive suppleret med betingelser, først og fremmest omkring en sikring af, at Tyrkiet ikke angreb Syrien ind over den nordlige grænse. Det er dog siden blevet klart, at Trump fortsat prøver at fastholde sin aftale med Erdogan om en ‘løsning af Syrienkrisen’, uden at have forstået, at den største hindring for en sådan løsning befinder sig netop i Tyrkiet.  Der redegøres for disse forviklinger i nogle artikler, og vi refererer nogle vurderinger af den nye situation.

Til sidste gør vi opmærksomme på en demonstration på lørdag d. 26 januar til støtte for Leyla Güven, der sultestrejker på 76. dag mod de retsløse tilstande i Tyrkiet for fængslede parlamentarikere og andre, samt for isolationen af Abdullah Öcalan.

Nettet strammes igen om Islamisk Stat i Øst-Syrien. Kun 10 km2 mangler

På dagens oversigtsbillede ses, hvordan der fortsat findes to større ørkenområder i Syrien og Irak, der beherskes af Islamisk Stat, hver af dem på størrelse med Fyn. Men det helt afgørende område af betydning for bekæmpelsen af Islamisk Stat har været det lille område, der ligger mellem de to ørkenområder, på østbredden af floden Eufrat. Det strækker sig fra Islamisk Stats sidste vigtige by Hajin, til den irakiske grænseby Al Qa’im 30 km. længere sydpå. I modsætning til ørkenområderne, er Hajin-området et frugtbart og tætbefolket landbrugsområde, med en række bymæssige bebyggelser. Her har kampene bølget frem og tilbage hele efteråret 2018, hvor SDF under en række fremstød har været helt inde i byen Hajin, men ikke har kunnet fastholde positionen. Frem mod midten af oktober lykkedes det dog at befri en række områder langs Eufrat lige nord for den irakiske grænse, så Hajin-lommen omkring d. 24 oktober var indskrænktet til et lille område på ca. 100 km2. Denne fremgang blev dog sat over styr nogle dage senere:

Detaljeret kort over Hajin-lommen fra syrialiveuamap.com d. 30 oktober 2018. Den vigtige by Hajin ligger nordligst i området, hvorfra der i direkte linie er 30 km ned til den Irakiske grænse. Det med rødt indtegnede område er det af IS beherskede områd d. 23 januar. Klik for detaljer.

Resultatet af topmødet mellem Erdogan, Putin, Merkel og Macron, der blev afholdt i Istanbul d. 27 oktober, blev af Erdogan opfattet som et grønt lys for et angreb på Syrien øst for Eufrat. Angrebet kunne fungere som skjult støtte til Islamisk Stat, hvis aktive rolle i Tyrkiets udenrigspolitik er blevet stadigt mere tydelig. Angrebet gjorde det nødvendigt for SDF at trække sig tilbage fra kampene ved Hajin, for at sikre Nordsyriens grænse mod Tyrkiet. Konsekvenserne viste sig hurtigt:

Trods et stort antal luft- og artilleriangreb fra de vestallierede styrker, samt inddragelse af Irakiske styrker, blev store dele af Hajin-området tilbageerobret af Islamisk Stat, som det fremgår af kortserien vist længere nedenfor. Først i begyndelsen af december lykkedes det at genoprette tilliden mellem den vestlige alliance og SDF. Det skete dels gennem sikringen af den fælles afpatruljering af grænserne mod Tyrkiet og de af Tyrkiet besatte dele af Shahbaområdet, dels gennem genoptagelse af store våbenleverencer.

Derefter indtrådte SDF atter i kampene.

Hajin-lommens udbredelse siden 2. oktober 2018. Islamisk Stat genvandt store områder efter Istanbulmødet, der var anledning til Erdogans efterfølgende angreb mod Nordsyrien. Først fra midten af december lykkedes det igen at få trængt IS tilbage, trods øget indsats også fra Islamisk Stats side.

De fortsatte tyrkiske aggressioner har tydeligvis været medvirkende til, at leverencerne af militært udstyr til Nordsyrien igen tog fart:

Nytårsaftensdag leverede de internationale koalisionsstyrker 200 vognladninger med våben, ammunition og udstyr via Irak over broen over Tigris ved Simalka-grænseovergangen til Hasaka provinsen.

Det samme gentog sig d. 6 januar, denne gang især med logistisk støtte til styrkerne i Deir ez-Zur/Hajin.

Hjælpeforsyninger til SDF, leveret syd for Deir Ez-Zor d. 7 januar.

Og allerede dagen efter leveredes et tredie vogntog med dusinvis af trucks lastet med militær og logistisk støtte til forskellige områder i det nordlige Syrien.

Også d. 20 januar meldes der igen om forsyningstransporter til den internationale koalision via Simalka-grænseovergangen.

 

 

Nye hjælpeforsyninger til SDF over Simalka-grænseovergangen i det nordøstligste Syrien d. 20 januar

5 dage senere meldtes der atter om en konvøj, denne gang oven i købet med flere hundrede amerikanske soldater og 250 køretøjer. De formodes at skulle sættes ind som beskyttelse  af de amerikanske styrker i Syrien i forbindelse med den tilbagetrækning som Præsident Trump har beordret.

Den fornyede indsats mod Hajin-enklaven siden december

Skråfoto af Hajin by taget nordfra. D. 7 december trængte SDF ind i byen nordfra og indtog hele den nordlige del af selve byen (der starter ved cirklen) frem til den lige tværgående vej, der går fra floden i højre del af billedet og skråt op til venstre mod bjerg- og ørkenområderne bagved.

 

D. 7. december lykkedes det igen SDF at trænge ind i Hajin by, hvis nordlige del i løbet af de følgende dage blev erobret. En uge senere var hele byen befriet, og det lykkedes samtidigt at få skabt korridorer, der kunne sikre flugten for flere tusinde flygtninge fra området, der ellers var blevet holdt som gidsler af Islamisk Stat. Men landområderne og byerne syd for Hajin tog det længere tid med. Det skyldtes især den tydelige fornyede kraftige indsats fra Islamisk Stats side, der satte ind efter at Trump dekreterede tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Syrien.

Muligvis på grund af den markante interne modstand mod Trumps beslutning, hvor det, der først skulle have været en hurtig tilbagetrækning, allerede før nytår var blevet til 4 måneder, og siden blev til mindst et år – med yderligere tilsagn om, både at Islamisk Stat helt skal ryddes af vejen, samt at et angreb på kurderne i Syrien ikke vil blive tolereret – blev det en uge inde i januar tydeligt, at tilliden reelt i hvert fald for en tid var blevet genoprettet, og at det derfor blot ville være et spørgsmål om dage eller uger, før hele Hajin-området ville være befriet. En noget anden tolkning er dog også mulig: nemlig, at SDF vurderede, at demonstrationen af, hvad konsekvenserne ville være, hvis SDF blev angrebet fra Tyrkiet og måtte indstille kampen mod Islamisk Stat, var ved at trænge så meget ind hos verdensoffentligheden, at det i denne situation ikke ville være politisk muligt for Tyrkiet at samle udenrigspolitisk støtte til et angreb på Nord-østsyrien, og at SDF derfor ligesåvel kunne tage opgøret med Islamisk Stat i Hajin nu, hvorved de senere vil kunne frigøre flere styrker andre steder: Som det fremgår af kortserien ovenfor, var hele det nordlige område frem til byen al-Husayyah befriet d. 24 december, mens området syd herfor ned til byen Ash Sha’fah, samt det sydligste område op til byen Ash Shajlah blev befriet omkring 5. januar. Dermed var Islamisk stats område i Hajin-lommen indskrænket til ca. 60 km2. Den sidste større by Al-Sousse var under kraftigt bombardement, og blev endeligt befriet nogle dage senere.

Under minerydning og i forbindelse med forberedelsen af indtagelsen af Al Sousse, fandt SDF i udkanten af byen store mængder af våben og ammunition, som Islamisk Stat havde efterladt under flugten: Et stort antal morterer, mere end 20 000 kugler til PKC våben samt Kalashnikovs.

D. 20 januar tilbagestod 3 landsbyer. Disse havde allerede været befriet i slutningen af oktober, så det må formodes, at en stor del af civilbefolkningen, der havde været tilbageholdt af IS, allerede er flygtet fra området. D. 22 januar indtog SDF den midterste af de tre landsbyer As Safafinah og fik derved samtidigt sat en kile ind imellem de to tilbageværende landsbyer Ash Shajlah og Al Marashidah. Forsøg fra SDFs side på at forhandle en overgivelse mislykkedes, og SDF er derfor nu gået til angreb mod Ash Shajlah også sydfra.

Flygtninge fra de sydlige byer i Hajin-området, As Susah og al Bagouz, samlet under de sidste kampe i området, d. 23 januar.

I de sidste dage har SDF befriet næsten 1000 civile, herunder 700 kvinder og børn. Mange familier fra Islamisk Stat har overgivet sig til SDF, heriblandt udlændinge fra Frankrig, Pakistan, Irak og Tyrkiet. Den 23 januar krydsede SDF broen over den flod, der udgør den østlige grænse til IS’ allersidste bastion ved landsbyen Al Marashidah, mens styrker angreb både nord og syd for Ash Shajlah, og fly fra den vestlige alliance angreb en IS-kommandocentral i en moske i landsbyen, hvorfra de også angreb de SDFs styrker.

Med et resterende areal på ca. 10 km2, er det forståeligt, at kurdiske enheder, der har været med i kampen mod Islamisk Stat siden den første modstandskamp i Kobane for 5 år siden, har svært ved at vente på at kunne fejre indtagelsen af Islamisk Stats sidste bastion i Nordøstsyrien – vel vidende at skjulte celler fortsat findes og støttes, og at kurderne fortsat står overfor store og svære udfordringer.

Samtidigt har Mazlum Kobani, øverstkommanderende for SDF udtalt, at Islamisk stats kalifats militære tilstedeværelse i Syrien vil være afsluttet indenfor en måned. Det kan næsten kun opfattes, som om der allerede ligger en aftale med Assad om, at SDF vil medvirke ved nedkæmpelsen af Islamisk Stat i det store ørkenområde sydvest for Deir-Ez-Zur. det meddeles endvidere fra Abu Kamal, grænsebyen mod Irak på det vestlige bred af Eufrat, at der er udbrudt stridigheder mellem Assads styrker og iranske militser over fordelingen af boliger til styrkerne. Der sker sandelig meget nyt i Syrien for tiden!

 

 

Assads rolle, flygtninge, IS-fanger, oprydning og andre problemer i kølvandet af Hajin-offensiven

Men også andre begivenheder i Hajin-området har præget udviklingen siden Trump annoncerede tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Syrien d. 17 december:

Forstærkninger fra Assads regeringshær og tilknyttede allierede begyndte straks at strømme mod Al Mayadin, Ad Duwayr og Al Bukamal på vestsiden af Eufrat syd for Deir-Ez-Zor. Det kunne tolkes som en forberedelse af en situation, hvor SDF ville være tvunget til at trække styrker mod grænsen til Tyrkiet, og Assads styrker dermed lettere ville kunne krydse Eufrat og sikre sig adgang til bl.a. olieområderne i Øst. Og efterfølgende tilstrømning af SDF-troppeforstærkninger netop til disse områder kunne også tyde på, at det var en mulighed, som SDF måtte forholde sig alvorligt til. Men samtidigt igangsatte Assads styrker en arrestationsbølge i byen Mayadin, der efter Raqqa et stykke tid havde fungeret som ”hovedstad” for Islamisk Stat. Det kunne tyde på, at forstærkningen i området også knyttede sig til interne problemer i de Assad-dominerede områder. For også Assads styrker står overfor udfordringerne fra Islamisk Stat, der samtidigt også har trukket store forstærkninger til området i forbindelse med opgøret i Hajin-lommen, nok især fra det store ørkenområde Syd for Deir-Ez-Zor.

Det kom markant til udtryk ved en episode lige efter nytår, hvor mere end 60 medlemmer af Assads 5. korps og den iranske Fatemiyoun Brigade, der er direkte knyttet til Ayatollah Khamenei, blev dræbt ved et overraskelsesangreb fra Islamisk Stat ved byen Sayal/Siyal, som de for en stund sikrede sig kontrol med inden de trak sig tilbage til Ørkenen mod vest. Angrebet har uden tvivl haft forbindelse til kampene i Hajin, idet Sayal netop ligger langs vestbredden af Eufrat overfor de dele af Hajin-lommen, der på det tidspunkt endnu ikke var befriede. Transport af IS-medlemmer samt våben og forsyninger til Hajin-fronten kan have været hovedmotivet for aktionen.

Den iranske Fatemiyoun Brigade, er snævert knyttet til Ayatollah Khamenei, og er en lejesoldathær hovedsagelig sammensat af fattige afganske shiitiske emigranter helt ned til 14 år, der for 500-700$ pr. måned er blevet indsat på fronterne i Syrien efter kun 25-35 dages træning. Tabene blandt dem har været meget store, og overlevende har påstået, at de har været brugt som ren kanonføde. I en præsentation på Wikipedia angives Fatemiyoun at omfatte 10-20 000 mand, men en militsleder har for nylig angivet, at den samlede aktive styrke i dag kun udgør ca. 2000 mand, mens der er ca. 8000 sårede.

Byen Al Sayal/Siyal ligger på vestbredden af Eufrat overfor byen Ash Sha’fah. 60 syriske og iranske soldater blev dræbt under et IS-angreb lige efter nytår i en aktion, der formentlig også var knyttet til opgøret mellem IS og SDF i Hajin-lommen øst for floden. 3 dage senere indtog SDF 90% byen Ash Sha’fah og kunne dermed afskære IS-transporten over floden ved Sayal.

D. 8 januar lå den nordlige front på østbredden umiddelbart nord for Sayal, men som det fremgår af det detaljerede kort fra d. 4. januar var 90% af byen Ash Sha’fah på vestbredden 3 dage efter IS-angrebet på Sayal blevet befriet af SDF – formentlig også for bedre at kunne kontrollere trafikken over Eufrat. Allerede d. 9 januar var fronten rykket yderligere 3 km sydpå.

SDF har under fremrykningen samtidigt også skullet tage vare på de store flygtningestrømme, hvis befrielse allerede blev omtalt i sidste nyhedsbrev. Hundredevis af flygtninge fra den sidste større by, al-Sousse samledes d. 5 januar i ørkenområderne øst for byen, hvorfra SDF bragte dem til sikre områder. Se endvidere artiklen: En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin.

Hundredevis af flygtninge fra den sidste større by, al-Sousse samledes d. 5 januar i ørkenområderne øst for byen, hvorfra SDF bragte dem til sikre områder.

 

Der forestår dog også et stort militært oprydningsarbejde i Hajin-lommen. Selv om Hajin by blev befriet inden jul, finder man fortsat mange skjulte våbendepoter i byen, ligesom der er skjulte bomber mange steder.

Ud over sikring af de mange flygtninge, er der også mange tilfangetagne IS-terrorister. Jo mere nettet strammes om de tilbageværende IS-tilhængere, desto mere desperat søger de at undslippe, og antallet af terroranslag både mod SDF og civile tager til i håb om at kunne forsinke fremmarchen. Således er det især i tilknytning til beskyttelsen af civile flygtninge lykkedes et særligt special team at fange personer, der har søgt at hindre deres flugt. Herigennem er det f.eks. omkring d. 5 januar lykkedes at fange 5 udenlandske IS-krigere, hvoraf to var fra USA, to fra Pakistan og en fra Irland.

8 udenlandske IS-terrorister, der blev taget tilfange d. 6 og 7 januar af et special team under YPG i Hajin-lommen under planlægning af et angreb på civile.

I de næste dage var det yderligere yderligere at fange 8 IS-terrorister under planlægning af angreb på civile: 2 fra Uzbekistan, en fra Ukraine, en fra Tadjikistan, 1 fra Kazakstan, 1 fra Rusland, en fra USA og en fra Tyskland.

Den tyske IS-terrorist, Lucas Glass, har længe været efterlyst af de tyske myndigheder. Men YPG har allerede 35 tyske IS-terrorist-fanger i deres varetægt, som Tyskland imidlertid ikke har ønsket at tage imod, trods opfordringer fra de Nordsyriske myndigheder. Mon det også vil komme til at gælde Lucas Glass?

 

 

Kilder: Se her

 


 

En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin

YPJ-soldat under kampene i Hajin

Befrielsen af den sidste del af Islamisk Stats lomme på Østbredden af Eufrat syd for Hajin har trukket ud. Det kan der være mange grunde til, ikke mindst hensynet til tilbageværende civile, der har været brugt som skjold mod SDFs fremgang. Men også ønsket om at sikre så få tab som muligt under den sidste, stadigt mere desperate kamp  fra IS’ side, vejer tungt. Flere har fremsat formodninger om, at SDF også søgte at trække  kampene ud for at undgå at give for lette argumenter for de, der har påstået at slaget mod IS allerede er overstået. Men det modsiges ret klart af de meget kontante daglige beretninger, der offentliggøres fra SDFs side om kampenes forløb.

Som dokumentation bringer vi SDFs beretning om kampene indenfor 24 timer omkring d. 12. januar:

Vores styrker igangsatte et angreb i stor skala mod IS terroristernes områder og tilholdssteder i byen al Shefa og dens omegn. Voldsomme kampe brød ud og et antal terrorister blev dræbt. Vores styrker trængte 2 km. frem. De etablerede også 24 nye positioner.

På en anden front knyttet til denne akse brød hårde kampe ud mellem vore styrker og elementer af terrorist organisationen, hvilket resulterede i et antal døde og sårede blandt terroristerne. Vores soldater kom 1,5 km frem og etablerede 35 positioner.

Vores ingeniørtropper er begyndt at fjerne og demontere de miner, som terroristerne har placeret i området.

Kampene brød ud i andre områder, og varede i adskillige timer, hvor et antal terrorister blev dræbt og såret, mens resten flygtede, og vores styrker gennembrød en afstand på 2 km og var i stand til at indrette 14 nye positioner.

Herudover indledte medlemmer af terroristorganisationen et angreb på vore styrkers positioner på en anden front under aksen, hvor de brugte alle typer af tunge og lette våben, inklusive Esbijeno raketter og biler ladet med Dushka våben. Men de blev konfronteret af vore styrker, der påførte dem et antal dræbte og sårede blandt deres rækker. Vores soldater blev sårede og bragt til et lazarat for behandling.

Vore styrker foretog en kæmningsoperation i området i forbindelse med ingeniørtroppernes rydning af et antal miner.

Sporadiske kampe fortsatte på alle fronter af akserne.

Under kampene døde et antal af vore soldater, mens andre blev sårede.

Det endelige resultat af kampene:

  • Antallet af døde terrorister: 23
  • Materielle tab for terroristerne: tilintetgørelse af 18 terrorist positioner, ødelæggelse af en minefabrik, tilintetgørelse af et minelager, ødelæggelse af tungt meteriel, tilintetgørelse af en olietank
  • Antallet af flyangreb fra den internationale koalision: 22
  • Antallet af sårede blandt vore styrker: (24)
  • Antallet af døde blandt vore styrker: 6

 

I en tilsvarende 24-timers beretning fra den 18. januar berettes om fortsat hårde kampe, støttet af flyangreb fra de internationale styrker, der var blevet fulgt op dels af specialiserede minerydningsaktioner, dels af en stor redningsaktion af 300 civile, der var blevet bragt i sikkerhed, efter at have været holdt som menneskeskjold mod fremrykningen.

Det endelige resultat af disse 24 timer blev opgjort til:

  • Antal døde terrorister: 47
  • Antallet af flyangreb fra den internationale koalision: 26
  • Materielle tab for terroristerne: Tilintetgørelse af 37 baser, to biler ladet med bomber, og en skyttegrav. 6 veje,  brugt af terroristerne, blev blokerede, tre værksteder til fremstilling af bilbomber og tre morter positioner blev ødelagt.

 

Kilder: Se her.

 


 

Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres

Området omkring Manbij januar 2019. Lokaliteterne i teksten er angivet på kortet. Klik for detajler

Trods Trumps overraskende hurtige beslutning fortsatte de amerikanske styrker deres grænsekontrol ind mod den nordlige grænse til Tyrkiet og i Manbijområdet. Også franske tropper deltog i patruljeringen af demarkationslinien ved Sajur floden nord for Manbij, hvor antallet af køretøjer på den tyrkisk besatte del af Shahba-området blev øget kraftigt.

Efter aftale sendte Assad en mindre styrke til byen Arima vest for Manbij, samtidigt med at YPG trak sig fra området. Hen mod nytår øgedes tydeligvis en række aktiviteter fra de Vestallieredes side for at kontrollere for angreb fra Tyrkiet og især fra tyrkisk støttede lejesoldatmilitser ind over demarkationslinien.

Også russisk militærpoliti er blevet inddraget, ikke i de områder, der kontrolleres af Manbijs militære råd, men derimod i patruljeringen af Arima og landsbyerne i nærheden af demarkationslinien sydøst for Arima beliggende vest og syd for Manbij. Patruljeringen sker dog i forståelse med Manbijs militære råd, der har påtaget sig det overordnede ansvar for sikkerheden i hele Manbij-området.

Russisk militærpoliti udstationeret  omkring byen Arima vest for Manbij, hvor de deltager i patruljeringer langs den sydvestlige demarkationslinie i samarbejde med det SDF-ledede militære råd for byen al-Bab, en by, der blev besat af Tyrkiet i efteråret 2017 for at sikre forsyningerne til Islamisk Stat og forhindre kurderne i at få forbundet de kurdiske områder i Nordsyrien.

Det sker samtidigt i tæt samarbejde med det SDF-ledede Militære Råd for byen  al-Bab, der blev tvunget mod Manbij, da Tyrkiet besatte al-Bab. Længere mod nord har USA sendt nødblus ned over landsbyen Umm al Julud nordvest for Manbij by fra den amerikanske base ved Saydiyah ca. 6 km syd for landsbyen, hvor der var optræk til konfrontationer ved demarkationslinien mellem fremrykkende FSA-militser og SDF. Også efter nytår var de amerikanske styrker synlige i gadebilledet i Manbij.

Den styrkede indsats både fra fransk og russisk side, samt fra Assad og Al-Babs militære råd har skabt mere ro, og har gjort, at de stadige angreb fra det tyrkiske militær og de tyrkisk støttede militsgrupper faktisk er aftaget. Under optrevling for nyligt af en bevæbnet terrorgruppe under det såkaldte ”Eufrats Skjold”, der har udført aktioner i Manbij, har det vist sig, at gruppen har indrømmet at have haft tæt tilknytning til det tyrkiske efterretningsvæsen MIT med henblik på at udføre snigmord og bombeattentater for at destabilisere situationen i Manbij.

Et alvorlig undtagelse har dog været et større selvmordsangreb i Manbij d. 17 januar, hvor 4 amerikanske soldater blev dræbt og 3 sårede. Islamiswk Stat har påtaget sig ansvaret for angrebet – se i øvrigt artiklen Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Tumps uduelighed

 

 

Kilder: Se her.

 


 

Erdogans angrebsplaner støder på modstand

 

Som omtalt I sidste nyhedsbrev stødte Trumps beslutning om at trække de 2000 amerikanske rådgivere ud af Syrien hurtigt på modstand. At Tyrkiet løbende annoncerede store troppebevægelser mod grænsen som forberedelse på et angreb gjorde ikke modstanden mindre.

Den tidligere US-ambassadør i Danmark James  Cain

Lige før jul opsummerede den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, modstanden i en artikel i Washington Post: ”USAs tilbagetrækning fra Syrien vil medføre en markant tilbagevenden af ekstrem fundamentalisme, hvadenten det sker i regi af Islamisk Stat eller gennem fremkomsten af terrororganisationer med andre navne… Trump siger, at han ikke ønsker, at Amerika skal være Mellemøstens politimand, men faktisk kan vores land blive belønnet ved at støtte de Syriske Demokratiske Styrker, og hjælpe befolkningen dér med at bygge deres land op og støtte dem i deres modstand mod terrorismen… Med tilbagetrækningen viser vi verden at vi bryder med vore principper.”

Et afgørende element, der blev fremført og som især vandt genklang i Europa, var, at Islamisk Stat tydeligvis endnu ikke var slået. Først England, og derefter Frankrig bestred, at krigen mod Islamisk Stat var afsluttet, og gav tilsagn om deres fortsatte støtte til SDF. Det var tydeligvis medvirkende til, at det samtidigt blev stadigt mere klart i offentligheden, at Tyrkiet aktivt støttede Islamisk Stat ud fra sine egne langtsigtede interesser, samt at kurderne fortsat ville have en afgørende rolle, hvis en fornyet opblomstring af Islamisk Stat og andre ekstreme jihadistiske strømninger skulle undgås. Politisk har dette måske klarest vist sig ved, at selv den Tyske Regering, der gennem en 100-årig periode har haft tæt forbindelse til Tyrkiet, d. 10 januar gennem en talsmand advarede Tyrkiet mod et angreb på Nord- og Østsyrien og støttede John Boltons afvisning af det. Den tyske regerings advarsel skal vurderes på baggrund af, at den samme regering må have godkendt den tredobling af våbeneksporten fra Tyskland til Tyrkiet, der blev gennemført fra 2017 til 2018: Tyske firmaer solgte i 2018 våben til Tyrkiet til en værdi af 200 mill. €  (1,5 mdr. Kr.), incl. en modernisering af de Leopard 2 tanks, der havde vist sig sårbare over for angreb under invasionen af Afrin. Det var en stigning fra under 60 mill. € i 2017!

Over hele det nordøstlige Syrien blev der afholdt store protestdemonstrationer mod Tyrkiets angrebsplaner, og et stort mediearbejde blev sat igang for at forklare de alvorlige konsekvenser af et sådant angreb.

Overalt i Nordsyrien er der afholdt store demonstrationer mod truslerne om en Tyrkisk Invasion i kølvandet på præsident Trumps beslutning om at villle trække sig ud af syrien. Her en protestmarch igennem Hemis distriket i Qamisho, med et banner med teksten ”Nej til et nyt ottomansk rige”, ”Længe leve det syriske folks enhed”.

Et af de mere kontante argumenter, som bl.a. Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) fremførte, var at SDF som modtræk mod en manglende indsats overfor Tyrkiets trussel om invasion, måtte overveje at løslade de ca. 3200 Islamisk Stat-fanger, som de havde i deres varetægt.

Det anses for overvejende sandsynligt, at Tyrkiet i forbindelse med en invasion vil søge at få hold på fængslede IS-terrorister og igen indrullere dem i deres mange terrorgrupper i Syrien.

 

Kilder: Se her.

 

 

 

 

 

Nye og skærpede betingelser for tilbagetrækningen – men Erdogan er ligeglad

Den republikanske senator Lindsey Graham var en af de første, der kritiserede Trump og prøvede at få ændret hans beslutning om tilbagetrækning fra Syrien – dog uden større held, viste det sig senere

Nytårsdag udtalte den US-republikanske senator Lindsey Graham, der indtil da havde ført an i kritikken af Trumps beslutning, at Præsident Trump ville garantere, at enhver tilbagetrækning fra Syrien ville ske på en måde, så det ville sikre 1) at Islamisk Stat er permanent ødelagt, 2) at Iran ikke udfylder tomrummet, og 3) at vores kurdiske allierede er beskyttede.

D. 3. januar udtalte en officiel taltsmand for Det Hvide Hus til Reuter, at en tilbagetrækning fra Syrien mindst ville trække ud til slutningen af 2019.

Og presset på Trumps fortsatte: Hans rådgivere har yderligere fortalt ham, at hvis USA trækker sig ud af Syrien nu, vil Islamisk Stat genopstå i 2020, op til det næste præsidentvalg, hvilket vil gøre ham åben for de samme anklager, han fremførte mod Obama.

 

Erdogan lader som ingenting og fortsætter invasionsplanerne

Men trods de klare udsagn fra militære rådgivere, bakket op af både republikanske og demokratiske politikere, fortsatte den tyrkiske mobilisering langs grænsen til Nordsyrien ikke desto mindre ind i det nye år. Erdogan nægtede at modtage kritik af hans angrebsplaner og holdt sig fortsat til det tilsagn, han mente at have fået fra præsident Trump. Da den amerikanske statssekretaær Mike Pompao udtalte, at ”Vi har fortsat meget at skulle gøre med tyrkerne, ikke bare om tilbagetrækningen, men også om alle de andre elementer som præsidenten har identificeret: Bl.a. vigtigheden af at sikre, at tyrkerne ikke slår kurderne ihjel nede i Syrien. Alle disse ting er fortsat en del af den amerikanske mission”, svarede det tyrkiske udenrigsministerium tilbage, at det ’afviste’ udtalelsen, både hvad angik stil og indhold.

I en anden udtalelse fra det tyrkiske udenrigsministerium d. 4. januar sagde en talsmand, at Ankara vil fortsætte med at tage hensyn til beskyttelsen af de syriske kurderes rettigheder! Det må vurderes med udgangspunkt i et år, hvor Tyrkiet ensidigt igangsatte en invasion af Afrin, gennemførte massakrer, der krævede over 600 dræbte civile og langt over 1000 sårede, og fremtvang en strøm af hundrede tusinder af hovedsageligt kurdiske flygtninge, der nu lever i flygtningelejre i kurdisk kontrollerede dele af Shahbaområdet. Derudover blev det et år, hvor der er kommet stadigt klarere dokumentation for, hvorledes Tyrkiet ikke bare har set igennem fingre med Islamisk Stats tætte tilknytning til Tyrkiet som opmarchbås for deres aktiviteter, men hvor den tyrkiske efterretningstjeneste MIT i snævert samarbejde med Erdogans AKP-parti reelt har fungeret som en helt afgørende organisator, financiel kilde og støtte for Islamisk Stat.

Det nordsyriske nyhedsbureau ANHA – Hawar News Agency – valgte at illustrere udtalelsen med denne tegning:

Det nordsyriske nyhedsbureau ANHA har illustreret Erdogans holdning til konflikten i Syrien med denne tegning: Erdogan som bannerføre for både Tyrkiet og Islamisk Stat. Ser man på de mange udtalelser fra nordsyriske organisationer og partier, der er fremkommet den sidste måned, er der meget, der tyder på, at denne opfattelsse er udbredt overalt i det nordsyriske samfund.

D. 7. januar besøgte præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton sammen med Joseph Dunford og James Jeffrey Ankara, for at forhandle om tilbagetrækningen. Bolton mødte dog ikke Erdogan, men hans talsmand, Ibrahim Kalin. Trump skrev samme dag på Twitter, at ”vi vil trække os ud med en passende hastighed og samtidigt fortsætte med at bekæmpe Islamisk Stat, og gøre alt muligt andet, der vil være klogt og nødvendigt”. Og hans forhandlere tilføjede, at de også ville sikre beskyttelsen af deres allierede i regionen. Dagen før havde Bolton i Jerusalem sagt, at Tyrkiet ikke skulle igangsætte et militært angreb uden godkendelse eller fuld koordinering med USA. Og han tilføjede, at der ikke ville blive nogen tilbagetrækning før Tyrkiet garanterede YPGs sikkerhed. Det var formentlig baggrunden for, at Erdogan ikke ville mødes direkte med ham. Dagen efter udtalte Erdogan: ”Vi har næsten færdiggjort vores forberedelse af operationen. Vi vil meget snart gå igang med at neutralisere terrorist organisationene i Syrien”. Han tilføjede, at Tyrkiet (det må altså være MIT!) ved, at PKK optræder blandt de gule veste i Frankrig, og at vi må forstå sandheden. I morgen vil det samme ske i andre lande.

Erdogan skulle vise sig at have mere greb om Trump end man skulle tro.

 

Kilder: Se her.

 

 

Tom Gerrett i Den Amerikanske Kongres: ”Væk mig. Jeg tror, jeg har et mareridt!”

Tom Garrett, medlem af Kongressen for Virginias 5. distrikt, valgt for republikanerne

Allerede samme dag, som præsident Trump offentliggjorde beslutningen om hurtigt at ville tilbagetrække de amerikanske styrker fra Syrien, kritiserede den amerikanske kongres-repræsentant for Virginias 5. distrikt, Tom Garrett, der for kort tid siden for egen regning tilbragte et par uger både i det nordøstlige Syrien og i de af Tyrkiet besatte områder af Syrien, i en kongres-tale skarpt beslutningen. Han har lagt videoen med hele den bevægende tale på You Tube. Den varer 18 minutter og kan ses og høres på https://www.youtube.com/watch?v=jOqwYZH30Ew

Blandt hans pointer er følgende:

”Vær så venlig at vække mig. Jeg tror, jeg har mareridt.

Hvad, hvis jeg fortalte jer, at der i Mellemøsten findes et sted, hvor kristne, muslimer, arabere, kurdere, assyrere og Yasidier, mænd og kvinder, arbejder sammen i en demokratisk proces, hvor pluralisme og tolerance er kerneelementerne i projektet, hvor vi har set sikkerhed, og hvor tryghed og udvikling er blevet opnået i det land, hvor de mest forfærdelige konflikter har fundet sted i vores moderne tid?

Hvad, hvis jeg fortalte jer, at en regional stat i området bruger 10 mill. $ om måneden på at sprede løgne om dette tolerante demokratiske projekt? Hvad hvis jeg fortalte jer, at det iranske regime, der slog amerikanske mænd og kvinder ihjel i Irak fejrer situationen nu, sammen med Putin, Assad og Erdogan, lederen af det nye ottomanske fascistiske projekt?

Vær så venlig at vække mig. Jeg tror, jeg har mareridt.

For nyligt besøgte jeg det nordlige Syrien, og mødte brave mænd og kvinder, der ofrede deres børns liv i områder, som de fleste amerikanere næppe har hørt om, i Hajin, Deir ez-Zor, Manbij og Jarabulus, mennesker, der ofrer deres liv for at beskytte landsbyerne omkring al-Khabur floden og al-Jazeera regionen, og som har været den spydspids, der hjalp præsident Trump med at få bugt med terroristorganisastionen Islamisk Stat.

I dag har vi, uden varsel, sagt til dem: Farvel og tak!

Det Syrisk Demokratiske Råd (MSD) er ikke kurdisk. Jo, kurderne har godt nok hjulpet med til dets dannelse, men det omfatter mænd og kvinder fra forskellige religioner og eniske grupperinger i det nordlige og østlige Syrien.

Det vi har fået at vide gennem de tyrkiske medier, der er blandt de værste i verden hvad angår mediefrihed, er, at PKK er involveret i terroristhandlingeri Tyrkiet, og at hvem som helst, der er forbundet med dette parti automatisk er terrorist. Det er selvfølgelig ikke rigtigt.

Hvis I tager til den overvejende arabiske by Deir ez-Zor, vil I se, at byens råd er arabisk. I Manbij, er ledelsen også arabisk. I al-Jazeera, omfatter ledelsen kurdere og kristne.

Islamisk Stat er endnu ikke bekæmpet. Under mit ophold i Nordsyrien blev 87 personer dræbt på en dag, under kampene i Deir ez-Zor. Sådan har det været i lang tid. Derfor vil en amerikansk tilbagetrækning styrke Islamisk Stat.

Når Rusland, Tyrkiet og Iran fejrer beslutningen om at trække sig tilbage, så er det nok en dårlig beslutning. Tyrkiet ønsker at gå ind i Manbij. Vi har set, hvad Tyrkiet har gjort i Afrin og i al-Bab. De rejste det tyrkiske flag over de offentlige bygninger og ændrede navnene på gaderne for at glorificere de Ottomanske sultaner.  Navnet udenpå børnehospitalet i Afrin, der tidligere stod på arabisk og kurdisk, står nu på tyrkisk.

Jeg ønsker ikke at angribe nogen, men vil forsvare de mennesker, der troede at vi var indstillet på at forsvare dem, og som nu er i fare for at blive slået ihjel”

 

Kilder: Se her.

 


 

Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed

D. 21 december, To dage efter præsident Trumps beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, tog USAs forsvarssekretær James Matisse sin afsked i protest mod Trumps beslutning.

Forsvarssekretær Jim Mattis tog sin afsked allerede d. 21 december, dagen efter, at Præsident Trump havde meddelt, at USA ville trække sine styrker tilbage fra Syrien.

Dagen efter fulgte præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, Brett McGurk. Endelig tog Pentagons hovedtalskvinde Dana White sin afsked d. 1. januar.

 

James Jeffry, USAs FN-udsending for shyriske anliggende, er nu også indsat i Brett McGurks tideligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat

D. 4. januar blev USAs FN ambassadør James Jeffry, der hidtil har fungeret som særlig repræsentant for syriske anliggender (se bl.a. artiklen 11. november 2018: USAs FN-udsending støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien og kræver deres inddragelse i Geneveforhandlingerne), yderligere indsat i Brett McGurks tidligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, med den særlige rolle ”at implementere præsident Trumps beslutning om en ansvarlig tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien, som er koordineret med vore globale allierede og partnere, i overensstemmelse med USAs mål for Syrien og Irak, inklusive en varig bekæmpelse af Islamisk Stat”.

 

Brett McGurk, præsidentens særlige udsending for den Globale koalision til bekæmpelse af Islamisk Stat, har taget sin afsked, og har taget bladet fra munden i en sønderlemmende kritik af Trumps dispositioner i Washington Post d. 18 jan. 2019.

Efterfølgende har Brett McGurk vist sig som den skarpeste og mest vedholdende  kritiker af Trumps dispositioner omkring Syrien.

Trods hård kritik af sine militære rådgivere er Trump fortsat med at fastholde tilbagetrækningen, uden nogen konkret viden om situationen i Syrien, som det bl.a. fremgår af denne tweet

Da Trump trods advarsler fra den militære ekspertise fastholdt sin beslutning om tilbagetrækning og i en tweet truede Tyrkiet med med økonomisk ødelæggelse, hvis de angreb kurderne, men samtidigt skrev, at han ville skabe en 20 miles sikkerheds zone i Nordøstsyrien, svarede Brett McGurk tørt: ”Trumps seneste forslag, udsendt som tweet, om en 20-miles sikkerheds zone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser heller ikke ud til at være resultat af nogen proces eller analyse. Arealet ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien.”

D. 18 Januar offentliggjorde Brett McGurk en artikel i Washington Post med overskriften: Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv. Her hudfletter han Trumps beslutning og fremfører især, at den er ”taget uden at konsultere de allierede og uden at forstå realiteterne på landjorden”. Vi bringer artiklen i dansk oversættelse:

 

”Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv

Den 17. december bad statssekretær Mike Pompeo om en vigtig samtale med mig og nogle få andre senior repræsentanter i State Department. Jeg modtog samtalen på USAs ambassade i Irak, hvor jeg ofte rejste for at hjælpe med at administrere USAs kamp mod Islamisk Stat. Jeg var der for at gennemgå planerne med Iraks nye regering for at sikre, at vores resultater på området ville vare ved. Vi var kommet et godt stykke siden situationen fire år tidligere, da Islamisk Stat stod ved Bagdads porte: Ifølge FN er Irak i dag sikrere end på noget tidspunkt siden FNs hjælpemission for Irak begyndte at registrere situationen for seks år siden.

Disse resultater kom takket værre målrettetheden og engagementet fra Amerikas allierede på landjorden – De irakiske sikkerhedsstyrker, de kurdiske peshmergaer, Syriske oppositions militser og de syriske Demokratiske Styrker (SDF) – der alle har betalt en høj pris i form af døde og sårede.

Nøglen til disse gevinster har været en lille og meget effektiv amerikansk militær tilstedeværelse i Syrien. Denne mission startede i 2015 og har hjulpet med til at stoppe Islamisk Stats evne til at planlægge og gennemføre angreb fra syrien eller vende tilbage til Irak. Missionen er bæredygtig uden en overdreven anvendelse af amerikanske resourcer eller af amerikanere direkte involverede i daglige kamphandlinger. De gør det muligt for en lokal styrke, SDF, der i dag består af forskellige grupper med omkring 60 000 soldater, omfattende arabere, kurdere og kristne, at befri Syriske byer og om områder fra Islamisk Stat. Det har kostet SDF tusinder af dræbte og sårede. Indtil sidste uge, var kun to amerikanere døde under kampene i Syrien. (Fire blev dræbt i onsdags under et selvmordsangreb, som Islamisk stat tog æren af – det første af den slags mod vores styrker i Syrien – det faldt sammen med usikkerheden i Washington omkring missionen).

Under samtalen i december, informerede Pompeo os om, at der pludselig var kommet en ændring i planerne: Efter en telefonsamtale med sin Tyrkiske modpart, havde Præsident Trump planlagt at erklære en sejr over Islamisk Stat og give vore styrker besked om at trække sig ud af Syrien.

Jeg tog straks til Washington for at hjælpe med til at afbøde konsekvenserne af denne beslutning, især blandt vore koalisionspartnere, som vi alle netop havde forsikret – efter ordre fra det Hvide Hus – om, at vi ikke havde nogen intentioner om at forlade Syrien foreløbigt: Den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton havde udtalt, at vi ville blive i Syrien ”så længe den iranske trussel fortsætter i Mellemøsten”. Forsvarssekretær Jim Mattis og jeg havde netop været sammen med koalisionspartnerne for at bekræfte vores forpligtigelser indtil 2020.

Mine partnere i koalitionens hovedsteder var forvirrede. Vores kampfæller i SDF, som jeg jævnligt havde besøgt på landjorden i Syrien, var chockerede og nægtede at tro på det, idet de håbede, at Trump ville ændre mening. De insisterede også på at fortsætte kampen mod Islamisk Sgtat og rykkede på det tidspunkt fremad mod terroristernes bastioner i det østlige Syrien.

Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke var i stand til effektivt at gennemføre disse nye ordrer, og d. 22. december indgav jeg min afsked.

 Præsidentens beslutning om at forlade Syrien var truffet uden overvejelser, konsutationer med allierede eller kongressen, uden vurdering af risici og uden påskønnelse af fakta. To dage efter Pompeos opringning tweetede Trump: ”Vi har bekæmpet ISIS i Syrien”.  Men det var ikke sandt, og vi fortsatte med at gennemføre luftangreb mod Islamisk Stat. Nogle dage senere påstod han, at Saudi Arabien ”nu var enige i at afholde de nødvendige udgifter som hjælp til at genopbygge Syrien”. Men det var heller ikke sandt, hvilket Saudierne senere bekræftede. Trump udtalte også, at de amerikanske styrker kunne forlade Syrien indenfor 30 dage, hvilket var logistisk umuligt.

 

Det skøre grundlag for Trumps mellemøstpolitik

Hvad værre var, Trump tog sine beslutninger efter en telefonsamtale med den Tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Han købte Erdogans forslag om at Tyrkiet påtager sig kampen mod Islamisk Stat dybt inde i Syrien. I realiteten kan Tyrkiet ikke operere hundreder af miles fra dets grænser i et fjentligt territorium uden grundlæggende støtte fra det amerikanske militær. Og mange af de syriske oppositionsgrupper, der er støttet af Tyrkiet omfatter ekstremister, der åbent har erklæret deres ønske om at bekæmpe kurderne, ikke Islamisk Stat.

Trump’s seneste forslag, udsendt via tweet, om en 20-miles sikkerhedszone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser ligeledes ud til at være lavet uden nogen proces eller analyse. Dette område ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien. Der er ikke nogen styrke, der er klar til at tage over, heller ingen tid til at opbygge en, da de amerikanske tropper planlægger deres tilbagetrækning. Og indsættelse af tyrkisk-støttede oppositionsstyrker ville sandsynligvis drive tusinder af kurdere på flugt, ligesom det ville true sårbare kristne grupperinger, der lever spredt i disse områder.

De strategiske konsekvenser af Trumps beslutning udspiller sig allerede: Jo mere Tyrkiet udvider dets ekspansion i Syrien, jo hurtigere bevæger vores arabiske partnere i regionen sig mod Damaskus. Det er ikke noget tilfælde, at Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater genåbnede deres ambassader dér kort efter, at Trump sagde, at vi ville forlade området. Disse lande tror, ligesom Saudi Arabien, Ægypten og Jordan, at et engagement med Damaskus kan hjælpe med til at opløse den russiske, iranske og tyrkiske indflydelse i Syrien, og de oplever at Washingtons synspunkter går i en helt anden retning. SDF, der må se i øjnene, at de snart står alene, omgivet af fjendtlige styrker, har speeded deres samtaler med Bashar al-Assads regime op. Tyrkiet, en NATO allieret, henvendte sig til Rusland få dage efter Trump’s beslutning, for at sende trænede forhandlere til Moskva for at udarbejde de næste skridt i Syrien. Israel, vores nærmeste allierede i regionen, blev konfronteret med en ny realitet med et Amerika, der snart vil være væk fra landjorden i Syrien. Kun Rusland og Iran hilste Trump’s beslutning velkommen. Enhver form for modererende indflydelse, vi måtte have haft på disse to modstandere i Syrien blev markant reduceret, så snart Trump havde sagt, at vi ville trække os tilbage.

Disse tendenser vil forværres, hvis ikke præsidenten ændrer kurs: Vores partnere vil holde op med at lytte til os, og tage beslutninger, der vil være i modstrid med vore interresser. Vores modstandere vil udnytte situationen, når de ved, at USA er på vej ud. Islamisk Stat og andre ekstremist grupper vil fylde det hul ud, der bliver åbnet ved vores tilbagetrækning. De vil genskabe deres kapacitet til at true vores venner i Europpa – ligesom de gjorde gennem 2016 – og ultimativt også true vores eget fædreland.

Man kunne forestille sig, at Trump ville stoppe tilbagetrækningen, indtil han får præcise vurderinger af risici, en status over Islamisk Stats, Tyrkiets eller enhver andens evne til at erstatte os. At bede Pentagon om at tilrettelægge og gennemføre en tilbagetrækningsplan uden en sådan vurdering, er dumt. Det er ikke tilstrækkeligt for topembedsmænd at træde tilbage eller stille betingelser for beslutningen. Det må komme fra præsidenten.

 

En mere realistisk politik for Syrien må tage højde for følgende hårde kendsgerninger:

For det første forlader vi området. Det kan ske om seks måneder, fire måneder eller mindre, men Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker os ud. Jo længere der er modstand mod dette faktum, eller det blot beskrives som en forskel i taktik under en uændret strategi, jo mere stiger risikoen for en  skuffende exit, med angreb mod de amerikanske styrker og fuldstændig opgivelse af SDF, uden nogen realistisk planlægning af, hvad der kan sættes i stedet under en sådan udvikling. Fokus lige nu må være på beskyttelsen af vore militære styrker, og hvordan de kan komme sikkert ud; at bede vores lille styrke om at gøre mere end det, vil øge risikoen under tilbagetrækningen.

For det andet, Assad bliver. Dette faktum er nu printet ind i vore regionale partneres tankegang, inklusive Saudi Arabien og Israel, som er lige så meget hard-linere angående Iran, som enhver i Washington, men som også forstår, at enhver chance for at komme af med denne masse-myrdende diktater, der holdes oppe af Iran og Rusland, er det rene drømmeri uden vores deltagelse.

For det tredie, kun SDF sikrer stabilitet i de områder, der engang  udgjorde Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Dets styrker kan ikke erstattes. Og når USA forlader området, vil de have brug for en ny beskytter, eller de vil risikere opsplitning og dannelse af et vakuum, hvor Islamisk Stat kan genopstå. For at sikre stabilitet, vil SDF ikke have andet valg end at nå til forståelse med Damaskus om at komme under den Syriske stats parably. Dette ulykkelige resultat kan være nødvendigt for at undgå en strategisk og humanitær fiasko.

For det fjerde, hvad angår Syrien, er Tyrkiet ikke nogen troværdig partner. De Syriske oppositionsstyrker det understøtter er beklædt med ekstremister og  alt for få til at udgøre en effektiv udfordring for Assad, eller et muligt alternativ til SDF. De dele af Syrien som Tyrkiet angiveligt kontrollerer, som Idlib provincen i Nordvest, er i stigende udstrækning domineret af al-Qaeda. De Forenede Stater kan hjælpe Tyrkiet med at beskytte dets grænse, men indsættelse af tyrkisk militær og tyrkisk-støttede oppositionsstyrker  i SDF-områder i det nordøstlige Syrien – som det nu bliver diskuteret – ville igangsætte et kaos og føre til et miljø, der ville få ekstremister til at trives.

 

Kommer styrkerne hjem? Det betyder snarere, at krigen er tabt end vundet

Så USAs mål i Syrien bør indskrænkes til at modvirke Islamisk Stats genkomst og undgå, at Iran styrker sin militære tilstedeværelse, hvilket truer Israel. Det første opnås bedst ved at sikre, at SDF forbliver intakt og opnår en varig adgang til luftrummet gennem forsoning med Rusland; det sidste ved at støtte Israel i det, som det for nyligt har erkendt at måtte opnå gennem præcise luftangreb mod den iranske trussel i Syrien.

Disse snævre mål vil ikke være tilfredsstillende for de, der har haft større håb for Syrien. Men disse håb er døde. Med uret tikkende for en amerikansk afrejse, må vi bjærge hvad vi kan for blot at beskytte de allermest vigtige amerikanske interesser – og selv det kan vise sig at være et højt mål.

Det er ironisk, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat netop var det, som præsidenten fra begyndelsen af identificerede som sit mål. I 2016 svor han at ville ”banke helvede ud af ISIS”. Hans seneste beslutninger puster desværre nyt liv til Islamisk Stat – og andre amerikanske modstandere”.

(Oversættelse: Jesper Brandt)

Det er interessant at sammenligne Brett McBurk vurdering af udviklingen med de overvejelser, som de nordsyriske myndigheder, ikke mindst Salih Muslim allerede  fremkom med i slutningen af sidste år, se den næste artikel: De nordsyriske vurderinger af situationen.

Kilder: Se her.

 


De nordsyriske vurderinger af situationen

Selv om tilliden i det umiddelbare militære samarbejde mellem USA og de øvrige vestlige allierede på den ene side, og SDF på den anden side, i nogen grad har set ud til at være genoprettet, trods Trumps udmeldinger, så er alle forestillinger om et nærmere politisk samarbejde nok blevet forpasset.

Salih Muslim, leder af PYDs udenrigstjeneste.

 

Det blev allerede klart gennem et interview med PYD-lederen for diplomatiske forbindelser Salih Muslim d. 20 december, altså 3 dage efter Trumps udmelding om tilbagetrækningen. Her fastslog han: ”Vi inviterede ikke den Internationale Koalision, og vi bad dem ikke om at forlade os. De var i hvert fald ikke her for at beskytte os. Vi er afhængige af vores egen styrke og vores eget forsvar. Vi befinder os i en situation med legitimt selvforsvar. Det har aldrig manglet hos os. Det er deres egen business at beslutte om de vil blive eller forlade os. Når vore interesser har været sammenfaldende, så har vi arbejdet sammen, men vi har aldrig været afhængige af dem.” Muslim påpegede, at Erdogans trusler mod Nordsyrien var alvorlige og tilføjede: ”Erdogan bliver ved med at sige, at de vil angribe. Det vil de måske. Vi vil ikke trygle nogen om ikke at angribe os, eller trygle om at blive beskyttet. Vi er her, og vi kan tage vare på vores eget forsvar. Vi er indstillet på en total modstand. Vi er afhængige af vores folk og vores eget forsvarssystem. Enhver vil udfylde sin rolle”. Salih Muslim anførte også, at ”den tyrkiske regerings holdning og aggressive tilgange udgør en trussel ikke blot mod kurderne, men mod alle mennesker, ja selv verdensfreden: Hvad ville du gøre, hvis nogen kom til dit hjem og angreb dig? Selvfølgelig ville du forsvare dig selv. Vi vil forsvare os selv. Vi er ikke i en situation, hvor vi trygler andre om hjælp.”

Ikke mindst gjorde Muslim opmærksom på, at andre internationale magter vil foretage deres egne beregninger oven på beslutningen om tilbagetrækning, og tilføjede: ”Der har allerede været konflikter mellem Iran, Rusland og Tyrkiet. Disse vil nu komme mere frem i lyset. De har lagt et slør over disse konflikter på grund af USAs tilstedeværelse. Når USA drager afsted, så lad os se, hvad de vil gøre. Situationen er kaotisk.  Ligesom de har deres egne interesser og leder efter en løsning på dem, så tænker vi på vores befolkning og deres interesser. Vi kan gå i dialog med hvem som helst, vi kan mødes og vi kan forenes”.

Men først  senere løftede Muslim sløret for, hvad der kunne ligge bag disse generelle og noget kryptiske overvejelser. I et interview med ANF lige før nytår udtalte Salih Muslim sig selvkritisk overfor PYDs utilstrækkelige diplomatiske indsats op til Tyrkiets angreb på Afrin, tydeligvis påvirket af den markante indvirkning på den offentlige mening, som SDFs resolutte indsats overfor Tyrkiets trusler gennem tilbagetrækningen fra Hajin siden slutningen af oktober havde haft. Muslim understregede, at PYDs højeste prioritet for 2019 ville være at befri Afrin, samt at fjerne truslerne fra Tyrkiet. ”Vores højeste ønske er, at få Afrins befolkning tilbage til deres hjemland, og hele vores indsats vil fokusere på det. Vi prøver at repræsentere folkets modstand på det politiske og diplomatiske plan. Geneve forhandlingerne ligger foran os. Tyrkiet er ophidset over det. Vi håber, at der vil blive mulighed for at sidde og tale med frie mennesker fra Syrien for at få skabt en løsning for et bedre Syrien i fremtiden.

Baggrunden for disse markante udmeldinger skal imidlertid næppe alene ses som en vurdering af mulighederne for at få skabt en bedre mediedækning af situationen i Afrin efter at Tyrkiets aggressive politik overfor kurderne er blevet afsløret i offentligheden. De vestlige mediers rolle som halehæng til de stærke økonomiske og politiske kræfter, der har ligget bag den udbredte tavshed omkring Tyrkiets invasion og hærgen i Afrin-provinsen og Shahba-området lader sig næppe ændre på kort tid. Men situationen  har ændret sig, ikke mindst for Rusland, der i sidste øjeblik før invasionen trak sig ud af Afrin, hvor de ellers havde sikret kurdernes situation. Det skete tydeligvis som led i en række handler, der især involverede Tyrkiet, og de utallige militser i Syrien, som Tyrkiets efterretningstjeneste har oprettet og/eller støttet. Tyrkiet accepterede disse militsers samling i Idlib, mod at kunne invadere Afrin.  (En detaljeret gennemgang af disse handler mellem Rusland og Tyrkiet er gennemgået i et interview af Ibrahim Lazgin med lederen af komiteen for diplomatiske forbindelser under bevægelsen for et demokratisk samfund, Khalil Aldar i ANHA d. 1 januar 2019: Aldar Khalil evaluates the most important political changes which North Syria witnessed in 2018, se under kilder). Denne omfattende aktion, medførte, at Assads regeringsstyrker samt deres allierede støttet af Rusland fik kontrol med alle oppositionsområder samt et af de tilbageværende IS-områder i de vestlige Syrien udenfor Idlibområdet . Set fra Assads og Ruslands side var det overordnet set en klar succes.

Derimod er situationen i Idlib-området blevet både kaotisk og uholdbar. Oprettelsen af en demilitariseret zone omfattende størstedelen af området, hvorfra oprørsgrupperne skulle trække alle tunge våben bort, ser i praksis ikke ud til at have fungeret. Senest er der opstået kampe mellem militserne, hvor især den stærkeste gruppering, det al Qaeda-relaterede HTS, er gået til angreb på de dominerende militser i området vest for Aleppo, ligesom de har opkøbt våben fra andre grupper for at omgå demilitariseringsbestemmelserne. Da Tyrkiet reelt har snæver forbindelse til næsten alle militserne, men hvor det samtidigt tydeligt bevidst holdes uklart, i hvilken udstrækning Tyrkiet har styr på grupperne, er der frygt for at Tyrkiet reelt blot søger at styrke dets de fakto besættelse af Idlib-området i dets langsigtede strategi for genetableringen af det Osmanniske Rige. Det indebærer imidlertid en fortsat basal trussel mod det syriske samfund, og dermed også mod de russiske baser, der er baseret på eksistensen af Syrien som en territoriel enhed.  Det har fået Assad og russerne til at gennemføre angreb, også indenfor den demilitariserede zone.

De forhandlinger, der i 2018 blev gennemført mellem Nordsyrien og Damaskus forblev resultatløse, men på det seneste, og især efter at USA har offentliggjort sit ønske om at ville trække sig ud af Syrien, og YPG endnu en gang har tilkendegivet deres ønske om at finde løsninger indenfor den syriske stats grænser, har der været klare meldinger om fornyet ønsker om en dialog, både direkte, men også formidlet gennem russisk diplomati. Således meddelte den syriske viceudenrigsminister Faisal al-Maqdad d. 9 januar, at de havde taget kontakt til Syriens kurdere med henblik på at opnå enighed om, hvordan man kan tilbagevise et tyrkisk angreb på Syriens enhed.

Men allerede d. 14 december blev der afholdt et møde mellem Ciya Kurd, repræsentant for Nordsyriens Demokratiske Autonome Administration og en repræsentant for det russiske udenrigsministerium. ”Mødet drejede sig om de tyrkiske trusler mod de nordlige og østlige dele af Syrien og hvordan man kan organisere en fælles indsats for at stoppe disse trusler. Mødet omhandlede også den syrisk-syriske dialog og årsagerne til at de løb af sporet, og hvordan Rusland kan spille en vigtig rolle i dialogen mellem den Autonome Administration og Damaskus. ”, refererer Ciya Kurd. ”På dette grundlag præsenterede ministeriet en plan for en dialog medieret af Rusland, hvis hovedpunkter var, hvordan man gennem et omfattende forsvarssystem kan beskytte de nordlige og østlige dele af Syrien mod eksterne trusler, og hvordan den autonome administration og dens konstitutionelle rettigheder kan inkluderes indenfor et forenet Syrien, samt hvordan den økonomiske velstand kan fordeles på en fair måde blandt alle syrere. Det russiske udenrigsministerium har på deres side bekræftet, at de er parat til at samarbejde omkring Syriens beskyttelse og territorielle integritet, at de finder at deres rolle i dialogen mellem Damaskus og DAA er yderst vigtig, og at de tager dette meget alvorligt.” Det sidste kan man jo godt forstå at de gerne vil understrege, når man tænker på det massive svigt, Rusland udviste i forbindelse med invasionen af Afrin!

Det er klart, at sådanne udmeldinger vil blive mødt med en udpræget skepsis i Nordsyrien. Men det kan næppe afvises, at Rusland har en basal interesse i at få støttet den syrisk-syriske dialog for at få stabiliseret grundlaget for Ruslands militære tilstedeværelse i landet, samt sikringen af et syrisk forsvar mod eventuelle fremtidige Osmanniske eventyr.

En af de forholdregler mod en tyrkisk invasion, der i særlig grad er blevet aktuel, har været ønsket om etablering af en flyforbudszone over Nord- og Østsyrien. Ikke mindst Assyrisk-kristne organisationer i Syrien, Europa og USA har været aktive i udbredelsen af dette krav, f.eks. gennem en fælles udtalelse med overskriften: Flyforbudszone over det nordøstlige Syrien. Stop den ottomansk-tyrkiske invasion af Nord Øst Syrien. Lad ikke de kristne blive drevet ud af Nord Øst Syrien. Da Frankig erklærede sig rede til fortsat støtte til SDF efter Trumps beslutning om at ville trække de amerikanske styrker ud af Syrien rejste Ilham Ehmed og Riyadh Derar fra det Syrisk Demokratiske Råd spørgsmålet på et møde i Frankrig, og opfordrede den franske regering til at udmelde en flyforbudszone over Nord- og Øst-Syrien. Frankrig har ikke stillet sig afvisende overfor ideen, men ville forhandle videre med USA om det.  Ilham Ehmed fremhævede, at de tyrkiske angreb kunne betyde, at SDF måtte flytte deres styrker fra kampene mod Islamisk Stat i Deir ez-Zor-området til den nordlige grænse for at kunne modstå nye angreb. Hun understregede, at de fortsatte angreb fra den tyrkiske stat ville uddybe den syriske krise, og der ville blive udgydt mere blod. SDF og de Nordsyriske myndigheder foretrak en løsning baseret på dialog i Syrien.

  

Kilder:Se her.

 

 

 

Sultestrejke – et råb om hjælp! 

Siden 8. november har Leyla Guven, medformand for det venstreorienterede tyrkiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), valgt i den østtyrkiske by Hakkari, sultestrejket mod de retsløse tilstande i Tyrkiet og med krav om at afslutte isolationen af det kurdiske folks leder Abdullah Ocalan. Ocalan har siddet isoleret i et tyrkisk fængsel i 20 år (se http://geografinfo.dk/index.php/2017/12/03/3-december-2017-hvem-er-abdullah-ocalan-og-hvad-er-hans-forbindelse-til-nordsyrien/, samt http://geografinfo.dk/index.php/2017/10/20/14-september-tyrkisk-statsterror-mod-kurderne-interview-med-ulla-sandbaek/.

 

Leyla Güven, har sultestrejket i over 76  dage

Leyla indledte sultestrejken i det tyrkiske fængsel i protest mod den manglende fair rettergang for tusinder af politiske fanger i Tyrkiet. Hun blev som parlamentsmedlem anholdt for et år siden for at kritisere den tyrkiske invasion i Afrin, og siden er hendes sag er blot blevet rutinemæssigt udsat. Leylas helbredsmæssige tilstand forværres dag for dag, imens det tyrkiske regime og omverdenen ignorerer Leylas legitime krav omkring bedre retslige forhold for politiske fanger i Tyrkiet.

Hvorfor vælger en ledende kurdisk politiker at sultestrejke?

Hvorfor vælger hun at sætte livet på spil i den politiske kamp?

Når undertrykkelsen og håbløsheden bliver for stærk, er der mange kurdere, der vælger at sultestrejke. Når kurdiske byer og folkevalgte bestyrelser bliver besat af regimets militær –

Når folkevalgte parlamentarikere, borgmestre, journalister, forkæmper for menneskerettigheder sættes i fængsel på ubestemt tid – Så gør håbløsheden at mange af disse sultestrejker. Ikke mindst Leyla Güven, der er blevet symbolet på den folkelige modstand mod det tyrkiske regimes undertrykkelse af kurderne!

Undertrykkelsen af kurderne kan standses, hvis FN, EU og andre humanitære organisationer lagde alvorligt pres på det tyrkiske regime.

Desværre sker det ikke!

Vestlige lande og institutioner, der priser demokrati og menneskerettigheder, er fuldstændig tavse. Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk lande  ikke er i stand til, at sige fra over for det tyrkiske regimes pres

Det er lykkedes det tyrkiske regime at lukke munden på de vestlige politikere og journalister. Deres tavshed er med til at støtte det tyrkiske regimes grusomheder.

Kurdere i Danmark og hele Europa afholder demonstration  d.26.1. kl. 13. Vesterbrotorv og afslutter det  på DR Emil Holms Kanal 20

0999 København C kl. 16

Vi kræver, at tavsheden mod det tyrkiske regimes undertrykkelse bliver brudt!

Vi kræver, at Europas regeringer, også den danske, sætter handling bag modstanden mod det tyrkiske regimes undertrykkelse.

Med venlig hilsen

Saime Bilen

 

 

 

Nordsyrien d. 20. december 2018

USA trækker sig ud af Syrien. Højere uddannelser i Nordsyrien

Netop som SDF under hårde kampe havde befriet Islamisk stats sidste by i Nordsyrien har USA trukket sig ud af Syrien. Vi ser på forløbet, og hvad der kan have ligget bag. Men vi ser også på andre temaer: Hvordan også civilbefolkningen har hjulpet med bag fronten. Og nye afsløringer af, hvordan Tyrkiet systematisk støtter Islamisk Stat og andre terrorgrupper. Men vores hovedtema denne gang er udviklingen af uddannelsessystemet i Nordsyrien, især de videregående Uddannelser, der er blevet en vigtigt brik, også i det politiske spil. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-området).

Nyheder d. 20. december 2018: SDF har befriet Hajin – USA trækker sig ud af Syrien – Videregående udddannelser i Nordsyrien

  1. SDF har befriet Hajin – USA trækker sig ud af Syrien. Se her.
  2. Universitetsreform i Nordsyrien – højere uddannelse er blevet en politisk kampplads. Se her.
  3. Støtte fra befolkningen bag frontlinien i Deir-Ez-Zor-provinsen. Se her.
  4. Hollandsk efterretningsrapport afslører, hvordan Tyrkiet hjælper Islamisk Stat til at genvinde styrke som terrororganisation vendt imod Europa. Se her.
  5. Livet som medlem i de tyrkisk financierede bander i Alepporområdet. Se her.

 

Siden sidst:

Tyrkiets angreb ind over det østlige Syriens grænse i slutningen af oktober, da SDF var ved at få befriet de sidste rester af Islamisk Stat i Østsyrien, viste klart, hvordan kampen mod Islamisk Stat systematisk har været vanskeliggjort af Tyrkiets indblanding i Syrien og anvendelse af Islamisk Stat til sine egne ekspansive formål. Det lykkedes det amerikanske diplomati i første omgang at forhindre en optrapning og få stoppet invasionen ved aktivt at gå ind i patruljeringer langs grænsen sammen med deres nordsyriske partnere, SDF. Det medførte, at SDF, der ellers havde stoppet kampen mod Islamisk stat for at sikre den nordlige grænse, tøvende genoptog offensiven. Mere hjalp det dog, da der blev underskrevet en aftale om fortsat støtte og våbenlevering fra USA i både 2019 og 2020. I løbet af slutningen af november og begyndelsen af december bølgede kampene frem og tilbage, indtil det lykkedes SDF at skabe en situation, så de, efter at have befriet langt over 1000 civile flygtninge fra Hajin-området blev i stand til at indtage selve Hajin by – den tilbageværende kerne for Islamisk Stat i dens sidste tilholdssted i det østlige Syrien. Dermed blev yderligere mere end 2000 civile, der havde været brugt som skjold af Islamisk Stat, befriet. Det var et afgørende gennembrud. Men næsten alle landområderne står tilbage, så der er stadig et stykke vej. Det har imidlertid igen fået Tyrkiet til at reagere med en voldsom optrapning og troppekoncentration ved den syriske grænse, hvilket nu igen kun kan forstås som et signal om et snarligt angreb.: Og det i en grad, der har fået Trump til at bekende kulør mellem hensynet til sine interresser i Nato-partneren Tyrkiet og hensynet til hovedpartneren i den erklærede kamp mod Islamisk stat og terrorismen. Her ser interessen i Tyrkiet ud til at have vundet, og Trump har udråbt aflysningen af kampen mod terrorismen som en sejr over Islamisk stat. Efter en dags tøven har både Storbrittanien og Frankrig dog udtrykt deres uenighed i, at kampen mod Islamisk stat er vundet, og bekræftet deres fortsatte støtte til SDF. Hvordan de vil forholde sig til en tyrkisk invasion er ikke klar. Men Frankrig har meddelt, at de i de kommende uger vil arbejde for at kunne bevare sikkerheden for alle Washintons allierede i Syrien, incl. SDF. De to præsidenter for Syriens demokratiske råd, Elham Ahmed og Riad Darrar, er d. 20 december taget til Elysee Palæet i Paris for at forhandle om situationen.

Men selv i Nordsyrien går dagligdagen videre. Vi beretter denne gang især om udviklingen af de videregående uddannelser i Nordsyrien, og hvordan de også er blevet et led i den politiske kamp  mod Assads autoritære styre. Men også om, hvordan civile automekanikere i Deir-Ez-zor-området yder deres bidrag til SDFs arbejde. Derudover bringer vi nye afsløringer af, hvorledes Tyrkiet systematisk støtter Islamisk Stat og andre terrorgrupper som led i dets egne ekspansive planer.

 

 

Nordsyrien d. 9. november 2018

Tyrkiet har siden slutningen af oktober gennemført et stort antal angreb ind ind over grænsen til Nordsyrien.  De kan dels kobles til kampen mod Islamisk Stat i deres sidste bastion i det sydøstlige Nordsyrien omkring Hajin, hvor Tyrkiet fortsat yder støtte til Islamisk Stat, som de stadigt mere tydeligt bruger som pressionsmiddel både i Syrien og andre steder, incl. Europa. Men det er også knyttet til de Internationale forhandlinger i Geneve og Istanbul, samt til den aftale, som USA og Tyrkiet har indgået om udviklinge i Manbij-området “The Manbij Road Map”. Nyhedsbrevet vil hovedsageligt dække disse temaer.  Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen).

 

 

Nyheder d. 9.  november 2018: Nervekamp ved den tyrkisk-syriske grænse saboterer kampen mod Islamisk Stat

  1. Topmødet i istanbul. Se her.
  2. USAs FN-udsending vil støtte de demokratiske strukturer i Nordsyrien. Se her.
  3. Manbij-aftalen – en umulig linedans. Se  her.
  4. Internetbaserede frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat i Hajin-omådet. Se  her.
  5. Tyrkiet angriber Nordsyrien øst for Eufrat. Se her.
  6. Hvad sker der med Idlib-aftalen? Se her.
  7. Kvinderne i Shadadi mærker fremgang. Se her.

Indlæggene i dette nyhedsbrev omfatter hovedsageligt nogle sammenhængende beskrivelser og baggrundsanalyser af de seneste ugers dramatiske begivenheder i Nordsyrien. Desuden bringer vi en vurdering af den fastlåste situation i Idlib-området, samt en kort beretning om kvindernes situation i den øst-syriske by Shadady, der ligger den den irakiske grænse,

 

Siden sidst:

Indenfor de sidste 14 dage er situationen i Syrien på grænsen til Tyrkiet gået op i en spids. Tyrkiet har foretaget angreb langs hele grænsen til Nordsyrien øst for Eufrat, og SDF har derfor trukket sig tilbage fra kampene mod Islamisk Stat ved Hajin i sydøstsyrien.

Det skyldes umiddelbart forløbet af topmødet i Istanbul d. 27 oktober mellem Putin, Macron, Merkel og Erdogan. Men bagved ligger også stridspunkter om FNs Geneveforhandlinger, der samtidigt med topmødet i Istanbul er blevet skærpet (behandles i indlægget: USAs FN-forhandler støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien), samt opblussen af spændinger omkring realiseringen af det såkaldte ’Manbij Road Map’, en aftale som USA opnåede med Tyrkiet tidligt i juni måned for at mindske spændingerne mellem de to NATO-partnere omkring forvaltningen af Manbij-området, som De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) befriede fra Islamisk Stat i 2016 (se indlægget: Manbij-aftalen: En umulig linedans).

Det kan ikke forklares i få ord. Men i det følgende skal der berettes om, hvad der skete på Topmødet i Istanbul d. 27 oktober, om de hændelser, der samtidigt fandt sted i tilknytning til Geneve-forhandlingerne, samt om indholdet og forløbet af ’Manbij-planen’, der reelt er USAs forsøg på at balancere mellem hensynet til NATO-partneren Tyrkiet og hensynet til de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) som deres vigtigste partner i bekæmpelsen af Islamisks Stat. Da det med Erdogans uforsonlige og espansionistiske politik ser ud til at være en umulig opgave, bliver det også et spørgsmål om en afklaring omkring USA fremtidige Mellemøst-politik.

Endelig bringes et sæt Frontberetninger fra den seneste måneds kampe i Hajin og de sidste ugers anbrev fra Tyrkiet ind over grænsen til Nordsyrien.  Det giver mulighed for at koble begivenhederne i den militære kamp mod Islamisk Stat med de internationale politiske forhandlinger.

 

 

 

Nordsyrien d. 6. oktober 2018

Islamisk Stat er fortsat til stede i Syrien i 3 territorier, vist med gråt på kortet: 1) Et lille, men tæt befolket landbrugsområde lang østbredden af Eufrat, inden floden løber ind i Iraq mod syd, 2) Et stort ørkenområde på størrelse med Fyn vest for Eufrat samt 3) en mindre stenørken, hovedsageligt af vulkansk oprindelse, ved Suweida i SV-Syrien. Vi beretter indgående om de sidste måneders kampe i de tre områder. Desuden ser vi på geografien for de mange oprørs- og lejesoldatgrupper, der har samlet sig i oppositionens sidste væsentlige tilholdssted i det vestlige Syrien omkring Idlib, samt den afsmittende effekt på det tyrkisk besatte Afrin-område nord for Idlib. Vi slutter med en anmeldelse af en ny bog, der er en sand gave for enhver, der ønsker at forstå kurdernes ukuelige kamp for en bedre og mere demokratisk tilværelse. Tallene henviser til nummereringen af artiklerne knyttet til nyhedsbrevet.

 

På grund af en del rejseaktiviteter i august og september er september-nyhedsbrevet blevet til et oktober-nyhedsbrev. Så der er meget at berette om siden sidste nyhedsbrev d. 2. august.

Tema, 6. oktober 2018: Islamisk Stat er fortsat tilstede i Syrien!

  1. Indledning: Udviklingen af den syriske konflikt i august-september. Se her.
  2. Islamisk Stats fortsatte tilstedeværelse i Syrien – en oversigt. Se her.
  3. Islamisk Stat-lommer i Nordsyrien øst for Eufrat. Se her.
  4. Vestalliancen: SDF er troværdige, effektive kampstyrker, der overholder lovene for væbnede konflikter. Se her.
  5. Islamisk Stat-lommer i Assads Syrien vest for Eufrat. Se her.
  6. Islamisk Stats angreb på druzerne fra ørkenen øst for Suweida. Se her.
  7. Dokument: Druzerne i Suwayda takker SDF og YPG for deres støtte og tilbud. Se her.
  8. Oprørsgruppernes geografi i Idlib-provinsen. Se her.
  9. IS-medlem afslører forholdet mellem Islamisk Stat og Tyrkiet. Se her.
  10. Den fortsatte modstandskamp i Afrin. Se her.
  11. Udviklingen i det militære beredskab i Nordsyrien. Se her.
  12. Udvikling i forhandlingerne mellem Nordsyrien og Damaskus. Se her.
  13. Fem minutter før fremtiden. Anmeldelse af Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernees ukendte revolution.. Se her.

 

Siden sidst

Krigen i Syrien er langt fra slut. Islamisk Stat er ikke fjernet fra landkortet. Lommer af territorier, hvor modstanden intensiveres, står tilbage, antallet af overfald fra sovende celler i allerede befriede områder stiger, og støtte fra udlandet finder fortsat sted, ikke mindst organiseret gennem Tyrkiet, der længe i det skjulte har brugt støtte til Islamisk stat og andre grupper i Syrien til sine egne ekspansive formål. Senest er det herhjemme kommet frem i forbindelse med Erdogans besøg i Berlin, hvor det lykkedes ham at undgå at blive konfronteret med sin fortsatte forfølgelse af den tidligere chefredaktør for den tyrkiske avis Cumhuriyet, Can Dündar. Han blev i 2016 i Tyrkiet dømt for at have skrevet om hemmelige tyrkiske våbenleverancer til syriske militser (Se Information, 28/9 2018: ”Erdogan hader at blive konfronteret med sine modstandere ansigt til ansigt”). Vi går derfor i dette nyhedsbrev i dybden med situationen i de tilbageværende Islamisk Stat-lommer i Syrien. Vi ser desuden på oprørsgruppernes geografi i den komplicerede tilbageværende konflikt i Idlib-området. Og vi ser på, hvordan denne spiller ind på situationen i den besatte Afrin-provins. Der er en snæver sammenhæng mellem situationen i disse forskellige områder, der især er knyttet til Tyrkiets indblanding i Syrien. Et IS-medlem, der er blevet taget til fange under et flugtforsøg til Tyrkiet har løftet sløret for den omfattende karakter af denne indblanding.

På baggrund af de mange forudsigelser i pressen om at USA formentlig snart vil trække sig ud af Syrien, ser vi endelig på udviklingen af det militære beredskab i Nordsyrien gennem de seneste måneder: Det stemmer ikke overens med disse forudsigelser. Men USAs forbliven i det nordlige Syrien løser heller ikke konflikten. Vigtigt er også udviklingen i samtaler og forhandlinger mellem Nordsyrien og Damaskus. Vi gennemgår derfor i korthed, hvad der er sket gennem de sidste måneder på den front. Man kan næppe kalde det lovende. Men der er dog åbnet en dør på klem, hvilket er vigtigt, fordi det blandt de syriske parter i konflikten bliver mere og mere klart, at der næppe kan findes noget acceptabelt alternativ til forhandlinger.

 

 

Nordsyrien d. 2.  august 2018

Situationen i Syrien d. 2. august 2018. Navnene på alle lokaliteter nævnt i dagens tekst er angivet på kortet, enten i sort, eller med blåt. De røde nummererede cirkler henviser til de geografiske områder, der er omtalt i den geografiske gennemgang. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen). Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

Artikler, 2. august 2018

  1. Geografisk gennemgang af vigtige begivenheder I Syrien i juli 2018, knyttet til dagens kort. Se her.
  2. Idlib er truet af den tyrkiske hær, der har krydset grænsen. Se her.
  3. Idlib … Det forventede scenario efter Daraa og Quneitra. Se her.
  4. Syrien: Tilbage til begyndelsen. Se her.
  5. Tyrkisk kartografi og propaganda for genetablering af et nyt Ottomansk rige. Se her.
  6. Erdogans mafiasyndikat ’Ottomanere fra Tyskland’ er blevet forbudt i Tyskland. Se her.
  7. Saleh Moslem: Den ’tredie alternative vej’ har bevist sin levedygtighed. Se her.

 

Siden sidst

Markante ændringer har fundet sted I krigen I Syrien I juli måned, især indenfor de sidste 2 uger. :

I det østligste Syrien har SDF fået indtaget de sidste områder ind mod Irak som Islamisk Stat hidtil har haft kontrol over. Kun et lille, men dog ret tæt befolket område langs Eufrat mellem Hajin og  Baghuz ved grænsen til Irak (på ca. 150 km2) mangler. Her er der indledt kraftige angreb på begge byer, dog endnu uden synlige resultater.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Assad har, støttet af russerne og med opbakning fra Israel, Jordan, USA, Iran og Libanon fået fuld kontrol over det sydvestligste Syrien og har fået mange oprørsgrupper (der her for en stor dels vedkommende har været tyrkisk støttede jihadistiske grupper) sendt til Idlib. Idlib er i dag samtidigt i høj grad under tyrkisk kontrol.

Udviklingen er til ugunst for de tyrkiske interesser og medfører næsten uundgåeligt en  tilspidset konflikt  mellem de interesser, der har indgået i en stabilisering af et samlet post-borgerkrigs-Syrien og de tyrkiske interesser i en yderligere ekspansion ind i det nordlige Syrien.

Det har skærpet behovet for at finde interne løsninger på konflikten i Syrien og har især medført, at der nu, efter mange forgæves forsøg på at få igangsat forhandlinger mellem regeringen i Damaskus og Den Demokratiske Føderation Nordsyrien, endelig ser ud til at været igangsat om ikke forhandlinger, så i hvert fald konsultationer med henblik på at udvikle en plan for en kommende fredsproces. Begge parter har vidst, at der ikke er anden vej for et fremtidigt Syrien, selvom de fortsat har meget forskellige meninger om, hvordan en fælles fremtid skal se ud. Der er endvidere en række tegn på, at et vist teknisk og kulturelt samarbejde er under udvikling, f.eks. angående olie, drift og vedligeholdelse af dæmninger, kortlægning af massakre udført af Islamisk Stat mv..

Dagens nyhedsbrev indeholder fire forskellige artikler om den nyeste udvikling i det vestlige Syrien: Dels en geografisk gennemgang af de begivenheder, der konkret har fundet sted i Syrien siden sidst og især indenfor de sidste to uger (knyttet til de seneste to aktuelle nyhedskort over Syrien), dels tre forskellige analyser af udviklingen i det vestlige Syrien og dennes videre konsekvenser, ikke mindst for forholdet til Tyrkiet, som alle vurderer til at blive voldsomt skærpet. Den sidste analyse: Syrien: Tilbage til begyndelsen, peger desuden på de muligheder, som denne udvikling kan føre med sig for Den Demokratiske Føderation Nordsyrien – også hvad angår Afrin. Siden er der dog kommet mindre positive vurderinger af situationen frem.

Den brede interesse  – også internationalt – der nu viser sig i at få skabt en samlet stabil løsning for Syrien skyldes i høj grad præsident Erdogans stadigt mere aggressive brug brug af ultranationalistisk tyrkisk propaganda for en genetablering af det tidligere Ottomanske imperium i forlængelse af indsættelse af militær i Shabaområdet, Afrin, det nordlige Irak og Idlibområdet. Vi giver et par eksempler på, hvordan denne propaganda udfolder sig indenfor tyrkisk kartografi.

Foreningen ’Osmanen Germania’, der gennem en række år har fungeret som et mafiasyndikat med tæt tilknytning til AKP og de inderste kredse omkring præsident Erdogan, er nu omsider blevet forbudt i Tyskland. Vi beretter om forbuddet.

D. 19 juli var 6 årsdagen for revolutionens start i Kobane. Det er blevet fejret overalt i Nordsyrien. I et interviews ser den tidligere leder af PYD, Saleh Moslem tilbage på revolutionens ’tredie alternative vej’, og beskriver, hvordan modellen i praksis har vist sig at fungere.

En formidabel kilde til forståelse af revolutionen i Nordsyrien er her i sommeren 2018 udkommet på dansk: Hjalte Tim og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution. Rosinante. Den rigt illustrerede bog er baseret på adskillige rejser til forskellige dele af Kurdistan, senest (vistnok) i 2017, hvor de har besøgt en lang række områder og gennemført utallige interviews med kendte og ukendte deltagere i kurdernes – og efterhånden også mange andre befolkningsgruppers – deltagelse i kampen for ligestilling og demokrati i Nord-Syrien.

 

Nordsyrien d. 2.  juli 2018

Situationen i Syrien d. 2. juli 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 Artikler, 2. juli 2018

  1. Valgene i Tyrkiet d. 24 juni 2018. Se her.
  2. Støtte til HDP og Demirtas fra 400 tyrkiske planlæggere. Se her.
  3. Manbij som et vigtigt center for udviklingen af den mellemøstlige konflikt. Se her.
  4. Dommen fra det permanente folketribunal om Tyrkiet og kurderne, afholdt i Paris i marts 2018. Se her.
  5. Anslag mod Raqqa er undgået. Genopbygningen fortsætter. Se her.

 Siden sidst

Valgene i Tyrkiet d. 24 juni, der foregik under et voldsomt politisk pres og muligvis også afgørende snyd, har ikke umiddelbart ændret situationen i landet.  Vi beretter om valgets resultater og især om de regionale forskelle i valgresultateterne. Erdogan har nu formelt opnået status som diktator. De muligvis foruroligende aftaler, han samtidigt på det seneste har indgået med de vestlige magter (især UK og USA) og Rusland, kender vi ikke, men de lover næppe umiddelbart godt for udviklingen i Mellemøsten. Vi ser blandt andet på en aflægger af disse aftaler omkring byen Manbij i det nordlige Syrien. Endvidere ser vi på udviklingen i Islamisk Stats tidligere ’hovedstad’ Raqqa, hvor de militære myndigheder har slået ned på en række oprørsceller i byen. Genopbygningen af byen pågår dog fortsat, og opbakningen til styret ser ud til fortsat at være omfattende.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 15 maj og d. 2 juli 2018. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Siden sidste nyhedsbrev d. 15 maj  er der sket flere vigtige ændringer i fronterne mellem parterne i den syriske konflikt. SDF har indtaget det måske vigtigste tilbageværende tilholdssted for Islamisk Stat, byen  byen Dashaisha syd for Hasakah, tæt på den irakiske grænse. Det var hårde kampe med 2-300 dræbte. Derigennem har man yderligere fået befriet et ca. 30 km2 stort landområde fra Islamisk Stat ind mod grænsen til Iraq. Det forbedrer desuden Nordsyriens muligheder for at modvirke den blokade, som man hidtil har været underlagt fra de omgivende lande og parter. Fra nu af går man yderligere mod syd langs den irakiske grænse. Også andre steder, ikke mindst i det tæt befolkede lille område langs Eufratfloden ved den Irakiske grænse  ved Al-Qaim i det sydøstlige hjørne af Syrien, har der været en række sammenstød med Islamisk Stat. Her har irakiske jagerfly gennemført et  målrettet angreb mod 3 huse i den nu vigtigste tilbageværende by for Islamisk Stat, Hajin, hvor IS-ledere har mødtes. 45 medlemmer af Islamisk Stat siges at være blev et dræbt. En kilde angiver, at drabet omfattede Islamisk Stats vicekrigsminister, en højststående emir,  Islamisk Stat-lederen Aku Barr al-Baghdadis personlige kurer og Islamisk Stats politichef.  Men dette og andre sammenstød og angreb i området har ikke givet sig udslag i ændringer i stillingerne. Derimod ser det ud til at Islamisk Stat har kunnet udvide sine territorier i ørkenområderne i de af Assad beherskede dele af Syrien, i sammenhæng med at Assad har koncentreret sig om andre områder, dels omkring byernne Homs og Hama, dels i de oprørskontrollerede områder i det sydligste Syrien.

Gennem de seneste uger har Assad især vendt sig mod de sydligste områder, hvor oprøret mod Assad startede og hvor en lang række oprørsgrupper har domineret modstanden mod Assad. Militære kilder anslår, at der eksisterer omkring 30-40 000 bevæbnede styrker, der især kontrollerer områder omkring Daraa nord for den jordanske grænse , og Quneitra-området øst for Golanhøjderne ind mod Israel. Styrkerne omfatter meget forskellige grupper, fra nogle, der støttes af Tyrkiet og andre lande, over Islamisk Stat-grupper, der fortsat dominerer et område ind mod Israel, Jabhet al-Nusra,  og andre jihadiske grupper, til tidligere undertrykte etniske mindretal som druzerne. I de sidste uger er store dele af oppositionens områder NØ for byen Daraa er blevet generobret, hvilket ses ved sammenligning af Syrienskortet fra 15 maj og 2 juli.

 

Nordsyrien d. 15.  maj 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 15. maj 2018. Vi har taget de mellemøstlige briller på og gengiver Syrien sammen med Nordsyriens største udfordring for tiden, nemlig Tyrkiet. Afrin er erobret af Tyrkiet, men ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin, den såkaldte Shaba Kanton. Islamisk Stat er i disse dage ved at blive bekæmpet på østsiden af Eufrat lige nord for grænsen til Iraq ved byen Al Qa’im. Klik for detaljer. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

 

Indhold d. 15. maj 2018

 

  1. Islamisk Stat sætter standarder for udviklingen i det besatte Afrin. Se  her.
  2. Raqqa – en by under genopbygning. Se her.
  3. SDF har afskåret Islamisk Stat fra grænsen mod Irak langs Eufrat. Se her.
  4. Vigtigt valg i Tyrkiet d. 24 juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?. Se  her.
  5. Tyrkiets valg og Europæernes ansvar. Invitation til konference på Christiansborg d. 29 maj 2018. Se her.
  6. Selahattin Demirtas’ Nevroztale marts 2013 skal give ham yderligere 5 års fængsel – læs den!. Se her.

 

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

I Afrin i det nordvestlige Syrien slikker man fortsat sårene efter Tyrkiets brutale invasion og forsøg på indlemmelse af Afrin kantonen som en del af Tyrkiet.  Der er stadig international tavshed omkring situationen, hvor den etniske udrensning fortsætter med en blanding af usminket tyrkificering af det offentlige liv, og genindførelse af Islamisk Stats regler i de mange områder, der er overladt til lejetroppernes hærgen.  Vi giver et lille indblik i de mange beretninger om overgreb, bortførelser og undertrykkelse, der præger udviklingen i Afrin. Der bliver fortsat ydet guerilla-modstand med nålestiksoperationer mange steder i Afrin.

Men militært er situationen alligevel blevet nogen lunde stabiliseret: Flygtninge fra Afrin har samlet sig i de dele af Shaba-området SØ for Afrin, der fortsat udgør den nordsyriske selvstyrende kanton Shaba (se kortet i den første artikel nedenfor), der kontrolleres af SDF, mens både Frankrig og USA har sendt støttetropper og etableret baser omkring Manbij, for at forhindre Tyrkiet i at trænge længere mod øst.

På den baggrund har man nu med forøget styrke kunnet genoptage Operation Cizire fremstødet, der skulle have fået bugt med de sidste områder i Østsyrien domineret af Islamisk Stat. Der er indledt et samarbejde med Irakiske styrker om operationen. Vi beretter om den sidste uges indsats på den strategisk vigtige vestbred af Eufrats midterste løb, nord for grænsen til Irak.

Stabiliseringen har endvidere også givet arbejdsro til de mange genopbygningsprojekter i Nordsyrien, der har været udsat for et voldsomt pres siden invasionen i Afrin, dels som følge af drænet af arbejdskraft, der i stort omfang meldte sig til militærtjeneste i Afrin, dels som følge af sabotageaktioner igangsat af ”sovende Islamisk-Statceller” i Nordsyrien, der efter sigende har været styret fra Tyrkiet.

Jeg er derfor glad for at kunne bringe en kort beretning fra den omfattende genopbyning af Raqqa.

Den politiske udvikling i Tyrkiet spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i Syrien, herunder Nordsyrien. Det hurtige parlaments- og præsidentvalg i Tyrkiet d. 24 juni blev udskrevet d. 18 april for at stabilisere den nuværende regering under ledelse af Præsident Erdogan. Men udskrivelsen har vist sig at indeholde så mange overraskende momenter, så valget på ingen måde ser ud til at være givet på forhånd. Geografisk Informationsservice Nordsyrien beretter om det hidtidige forløb af valgkampen og baggrunden for de voldsomme ændringer i vælgeradfærd, der allerede har vist sig. Selv om de største umiddelbare politiske konflikter i valget hidtil har udspillet sig på højrefløjen i Tyrkiet, kan kurderne, til trods for den systematiske undertrykkelse af dem, godt gå hen at blive en vigtig brik i valgets afvikling. Det venstreorienterede parti, Folkets Demokratiske Parti, HDP, der har 10 % af pladserne i det nuværende parlament (en stor del af dem sidder dog i fængsel), har opstillet dets tidligere med-leder Selahattin Demirtaş som præsidentkandidat. Han er kurder, født i byen Elasiǧ.  Vi præsenterer ham. Hans valgkamp bliver ført fra en fængselscelle i Edirne tæt på grænsen til Grækenland og Bulgarien, hvor han sidder inde for en sag, hvor den tyrkiske statsanklager har krævet ham dømt til 142 års fængsel for støtte til en terrorbevægelse.

Oven i valgkampen er yderligere lagt en sag an mod Demirtaş med krav om yderligere 5 års fængsel på grundlag af en tale til det kurdiske Nytår, Newroz tilbage i marts 2013, hvor Demirtas var centralt placeret i fredforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK! Vi bringer talen i dens fulde længde, så læserne selv kan vurdere grundlaget for den særlige tyrkiske form for jura. Talen giver desuden et fint indblik iden politiske strategi, der har været ført fra HDPs side, for at få løst konflikten i Tyrkiet.

Seneste nyt i sagen er, at en gruppe tyrkiske advokater har appelleret Demirtas fængsling til Tyrkiets  højesterret med krav  om løsladelse i henhold til paragraffer iTyrkiets forfatning og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske Helsinki komite for Menneskerettigheder afholder en konference om det tyrkiske valg og europæernes ansvar på Christiansborg d. 29 maj. Vi bringer programmet. Tilmelding senest d. 27 maj.

 

 


Nordsyrien d. 8 april 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 8. april 2018. Afrin er erobret af Tyrkiet, men (endnu) ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin. Et tribunal har behandlet Tyrkiets terror mod kurdiske byer i Tyrkiet, hvorfra op mod en halv million kurdere er fordrevet. Frankrig støtter med tropper i Nordøst-Syrien og krigen mod Islamisk stat genoptages formentlig. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af det nordlige Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af det nordlige Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af det nordlige Syrien, især Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. 

 

 

Indhold d. 8 april 2018

  1. Internationalt tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne. Se her.
  2. Foto-dokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin. Se her.
  3. Åbent brev til De Forenede Nationer om Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  4. Afrins forvaltning: Krigen har flyttet sig til et andet stadium. Se her.
  5. Tyrkiet har massivt understøttet Islamisk Stat – tidligere IS-medlem betror sig til ANF. Se her.
  6. Hvad talte Frankrigs præsident og repræsentanterne for Nordsyrien om? Interview med SDFs udenrigstaltsmand Rêdur Xelil. Se her.
  7. Den franske præsidents erklæring fra møde med repræsentanter fra Nordsyrien. Se her.
  8. Operation Cizire fremstødet blev afbrudt på grund af Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  9. Kvinder har gennemført succesrigt projekt med plastik-drivhuse ved Kongra Star, Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens indhold:

Internationale jurister anklager Tyrkiet for krigsforbrydelser og statsterror på stort tribunal i Paris.

En ny stillingskrig og genopbygningsfase er på vej i Nordsyrien

 

Den sidste måned har været meget bevægende for kurderne. Trods stærk modstand mod de massivt luftstøttede tyrkiske styrker, der trodsede alle henstillinger og og bombede stadigt mere intensivt overalt i Afrin, valgte myndighederne i Afrin i midten af marts at evakuere den civile befolkning fra byen. Det, der gjorde udslaget, var sær Tyrkiets åbenlyse anvendelse af lejesoldater samlet fra resterne af Islamisk Stat og andre jihadistiske grupper, der blev brugt til at sprede rædsel blandt civilbefolkningen og til systematisk at gennemføre plyndringer overalt.

 

Afrin plyndres af Tyrkiets lejesoldater

Vi bringer en fotodokumentation af plyndringerne i Afrin by, og bringer en dansk oversættelse af et meget læsværdigt åbent brev, som medlem af det tyrkiske parlament Faysal Sariyildiz har sendt til de forenede Nationer generalsekretær António Guterres. Endvidere gengiver vi den erklæring, som Afrins forvaltning oplæste, da den besluttede at evakuere civilbefolkningen fra Afrin by.

Krigen fortsætter nu som guirillakrig. Selv om der ikke høres meget om det i medierne, bliver der fra kurdisk side dagligt meldt om ødelæggelse af  tyrkiske tanks og  militære køretøjer fyldt med ammonition samt adskillige døde og sårede blandt de tyrkiske styrker og de mange lejesoldater. I flere tilfælde har den tyrkiske hær været nødsaget til at trække sig tilbage.

Men at vende krigslykken ser ikke umiddelbart realistisk ud. Målet er måske snarere at påføre Tyrkiet så store omkostninger som muligt, og samtidigt at gøre det vanskeligt for invasionsstyrken at gennemføre præsident Erdogans planer om permanent at jage den kurdiske befolkning bort og bosætte andre befolkningsgrupper i Afrin, især inden en evt. fredsproces, der kan komme på tværs af disse planer, kan stables på benene.

 

Stort anlagt tribunal i Paris

Midt i den nedslående udvikling i Afrin, og ikke mindst vestmagternes og FNs vasken hænder i forbindelse med invasionen af deres vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat (Tyskland indgik endda en aftale om levering af yderligere et parti Leopard II-tanks til Tyrkiet 7 dage efter at invasionen var gået i gang!), er der dog også i den seneste måned sket positive ting.

Den 15-16 marts blev der i Paris afholdt et stort anlagt  2 dages tribunal, arrangeret af internationale menneskerettighedsjurister, der behandlede tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne.

Geografisk Informationsservice beretter fra tribunalet, hvor en stribe førstehåndsvidner fremlagte detaljerede og rystende beretninger om, hvordan udrydelsen af kurdere i Tyrkiet er planlagt og sat i system. Et af vidnerne var netop parlamentsmedlem  Faysal Sariyldiz, der også beretter om hans oplevelser i brevet til FN.

Den endelige domsafsigelse vil blive fremlagt på et møde i Europarådet i maj måned.

 

Præsident Macron tager imod Nordsyrien i Elysée-palæet

Det kan ikke afvises, at tribunalet allerede kan have haft en vis indvirkning på den videre udvikling i Syrien:

For to uger efter tribunalet var en delegation fra Nordsyrien til møde med præsident Macron i Elyséepalæet. Her diskuteredes behovet for internationale garantier for tilbageførelsen af Afrin til dens tidligere tilstand. Macron lovede at sende hjælpeforsyninger til beboerne fra Afrin. Han ville støtte op om Afrin og Nordsyrien  ”helt til slutningen”, med udgangspunkt i opfattelsen af, at de problemer, der eksisterer i Syrien kun kan løses gennem et inkluderende projekt og en administration af den type, der findes i Nordsyrien. Mere vidtgående var hans forsikring om, at Frankrig vil sende tropper  til Nordøstsyrien, incl. Manbij-området, og forsvare ’Nordøstsyrien’ mod angreb – fra Manbij i vest og til Dêrik ved den irakiske grænse. Det vil ske i en mere aktiv europæisk rolle sammen med de andre vestlige allierede.

Disse udspil stemmer tidsmæssigt overens med et stigende antal højtstående amerikanske besøg på strategiske steder i Nordsyrien, der er berettet om indenfor de seneste 14 dage (f.eks. i byer langs den nordlige grænse til Tyrkiet, og  i Manbij, hvor en amerikansk soldat efter besøget blev dræbt af en bilbombe). I de seneste dage har amerikanerne bragt stadigt mere udstyr til den nordøstlige del af Syrien. Samtidigt har tyrkisk Artilleri beskudt YPG-stillinger i Girê Spï/Tall Abyad syd for grænsen til Tyrkiet ved den tyrkiske by Akcakale, og der er meldinger om, at den tyrkiske hær og deres lejesoldater samles ved grænsen til Manbij-området, hvor Præsident Erdogan gentagne gange har truet med at gå til angreb.

Så tilsyneladende spidser situationen til. Repræsentanter for Nordsyrien tager dog ikke Tyrkiets trusler specielt alvorligt, som det fremgår af det interview, vi bringer med den nordsyriske forhandlingsleder, Rêdur Xelil om mødet med Emmanuel Macron i Elysée-palæet. Xelil er udenrigstalsmand for de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Vi bringer også en dansk oversættelse af den officielle pressemeddelelse, som præsident Macron udsendte efter mødet. Den adskiller sig som et officielt dokument markant fra interviewet, men skal naturligvis læses med tanke på de mange diplomatiske og flertydige formuleringer, der knytter sig til den.

 

Genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat

Et af de nye udviklingstræk, som vi må forvente i den nærmeste fremtid  vil formentlig være en genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat i det østlige Syrien, der gik i stå med den tyrkiske invasion af Afrin. Vi bringer en vurdering af denne ’operation Cezire Storm’.

 

Den civile indsats i Nordsyrien udvikler sig fortsat

Til allersidst bringer vi en helt anden nyhed – for ikke at glemme den civile udvikling, som det hele drejer sig om på længere sigt – nemlig en beretning om en gruppe kvinders igangsættelse af en grøntsagsproduktion i det østligste Nordsyrien, dels for at øge landbrugsproduktionen, dels for at bryde tendenser til et monopoliseret marked, så der kan leveres grøntsager til priser, som passer til borgernes indtægt.

 

God læselyst!

 

 

 

 

Nordsyrien d. 13. marts 2018

Fransk kort over fordelingen af etniske og religiøse befolkningsgrupper i Syrien og Libanon i 1935. Ligesom i dag, var Afrin provinsen, der er angivet ved en grøn cirkel, for 80 år siden domineret af en kurdisk befolkning. Læg mærke til området vest for Afrin, Iskenderum, som Tyrkiet besatte og indlemmede i 1938. Som det kan ses af kortet, var det i det tilfælde den Armenske befolkning, som det gik ud over.

 

Indhold d. 13. marts 2018

  1. Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i Tyskland? Se her
  2. Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i januar 2013. Se her
  3. Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin Se her
  4. Syriske flygtninge i Tyrkiet rekrutteres som lejesoldater mod kurderne i Afrin. Se her
  5. Feykurd: Stop Tyrkiets etniske udrensning af den kurdiske by Afrin. Se her
  6. Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed. Se her
  7. Le Monde: Tyrkiet bryder international lov, og gennemfører folkemord på kurderne i Syrien. Se her
  8. Tyrkiets angreb set ud fra et økologisk synspunkt. Se her
  9. Bekymring i den danske lægeforening over forfølgelse af de tyrkiske læger – og over den manglende reaktion fra danske politikere. Se her
  10. Erdogans regeringsparti viser sit sande ansigt i Tyrkiets parlament. Se her

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Det aktuelle kort over situationen i Syrien, der er vist ovenfor er anderledes end det plejer at være: Det er et mere end 80 år gammelt detaljeret fransk kort over den etniske og religiøse fordeling af befolkningen i Syrien og Libanon i 1935. Den omtrentlige afgrænsning af Afrin er vist med en grøn cirkel, og det dokumenterer, at området også for 80 år siden var et overvejende kurdisk område. Det afslører dermed, hvordan Erdogan manipulerer med historien i forbindelse med den etniske udfrensning af kurderne, som han begrunder med at ’vi vil give Afrin til dets berettigede ejere’. Den alvorlige situation, der er ved at udvikle sig til en menneskelig katastrofe, er desværre fortsat ledsaget af tavshed fra omverdenen, fra de Forenede Nationer og fra De Internationale Menneskerettighedsorganisationer.

Men Tyrkiets stadigt mere aggressive og åbenlyse indblanding og udrensning foregår ikke blot i Syrien. Den har for længst bredt sig til Europa. Vi vil derfor i dette nyhedsbrev indlede med at dokumentere, hvordan Erdogan og det tyrkiske efterretningsvæsen med åbenlyst kriminelle metoder jagter kurdere over hele Europa, når de har krævet demokratiske tilstande i Tyrkiet.

Afrin står dog i centrum af dette nyhedsbrev. Vi kommenterer den aktuelle situation, beretter om, hvordan Tyrkiet betaler arbejdsløse syriske flygtninge 200$ om måneden som lejesoldater i Afrin, og bringer forskellige aktuelle dokumenter i dansk oversættelse: En udtalelse fra Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, Feykurd, et opråb fra  Afrins Administrative Forvaltning, og en vurdering fra det store franske dagblad Le Monde. I den kurdiske demokratiske bevægelse spiller spørgsmålet om økologi og bæredygtighed fortsat en stor betydning, og vi bringer derfor også en vurdering af invasionen set fra bevægelsen Mesopotamia Ecology Movement – som senere vil blive introduceret i Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien.

Særligt foruroligende er den tiltagende jagt i Tyrkiet på enhver, der udtaler sig kritisk om den stigende undertrykkelse og konsekvenserne af invasionen i Afrin. Vi bringer dokumenter om forfølgelsen af de tyrkiske læger, der har gjort opmærksom på de sundhedsmæssige konsekvenser af invasionen og er blevet støttet af kolleger fra hele verden, også fra de danske læger – som nu undrer sig over hvor lidt genhør, det giver i pressen og blandt danske politikere. Og vi beretter om, hvordan det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), der er Tyrkiets tredie største parti, i det tyrkiske parlament næsten blev lynchet, da de i en tale i parlamentet for nylig gjorde opmærksom på den etniske udrensning, der nu finder sted i Afrin.

 

Nordsyrien d. 15. februar 2018

Situationen i Syrien 15. februars 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Mørkegrønt: Den af Al Qaeda og andre jahidiske grupper beherskede del af Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af den øvrige opposition (Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien. Olivengrønt: Den af Tyrkiet besatte del af Shabaområdet. Gulgrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Afrinprovinsen.

 

Indhold d. 15. februar 2018

  1. Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne. Se her.
  2. Internationale og danske reaktioner mod angrebet på Afrin kommer langsomt frem. Se her.
  3. Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien. Se her.
  4. SDF til de tyrkiske soldater, der er tvunget i krig i Afrin: Vi tilbyder dig asyl! Se her.
  5. Afrin kantonens ledelse til Assad: Beskyt Syriens grænser mod Tyrkiet! Se her.
  6. Genopbygningen af den nordsyriske føderation fortsætter, trods krigen i Afrin. Se her.
  7. Bustransportsvindel afsløret i Tabqa. Se her.

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Vi ville gerne have koncentreret os om eksempler på genopbygning af produktion, infrastruktur, sundhed, undervisning og kultur i Nordsyrien. Men Tyrkiets angreb på Afrin har gjort det nødvendigt igen at dække krigsbegivenhederne i Syrien. Angrebet, der begrundes med terrorbekæmpelse, søges gennemført af terrorgrupper, organiseret af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, og bakket op af den tyrkiske hær. De  sættes ikke mindst ind mod civile, med angreb på offentlige institutioner, vandforsyning og med ødelæggelse af kulturminder.

Vi ser på, hvordan SDF har tilbudt asyl til tyrkiske og andre desertører, og hvordan SDF har anmodet Assad om at beskytte Syriens grænser i Afrin.

Den civile opbygning af den nordsyriske føderation fortsætter dog. Selv om også USA fortsat har forholdt sig passiv til invasionen af Afrin, er der dog stadigt flere tegn på, at støtten til Nordsyrien ikke bare fortsætter men også udbygges fremover, endda i stigende grad formuleret med respekt over for den udviklingsvej, som Nordsyrien selv har valgt. Tiden må vise, om det holder.

Vi slutter med et eksempel på, hvordan myndighederne i Nordsyrien har tacklet korruption i et lokalt busselskab i Tabqa.

 

Nordsyrien d. 23. januar 2018

 

Den militære situation i Syrien d. 23. januar 2018. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Områder domineret af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og YPG. Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i de artikler, der omtaler geografiske områder i Syrien

Indhold d. 25. januar 2018

 

  1. Tyrkiet har indledt stort luftangreb på Afrin-provinsen i Syrien. Rusland har godkendt angrebet. Se her.
  2. Rusland: Overdrag jeres områder til Assad. Se her.
  3. Noam Chomsky, David Harvey m.fl.: Lad Afrins befolkning leve i fred – sig fra overfor en tyrkisk invasion. Se her.
  4. YPGs besked om Afrin til den tyrkiske stat: “I drømmer”. Se her.
  5. Tidligere officer i den Frie Syriske Hær (FSA) afslører, at Tyrkiet fortsat støtter Islamisk Stat og Al-Qaeda. Se her.
  6. Hurtig indsats for landbrug, skovbrug ogg grøn beplantning i Tabqa. Se her.
  7. Kurdere til tops i svensk fodbold. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Tyrkiet har indledt et angreb på Afrin-provinsen, som præsident Erdogan har angivet vil være gennemført i løbet af en uges tid. Efter 4 dage er der dog intet der tyder på at det vil gå så let. Udover en række luftangreb, der i vid udstrækning har ramt civile mål, er stort set alle forsøg på at trænge mere end ganske få kilometer ind over grænsen foreløbigt slået tilbage. I en gennemgang af operationerne på alle fronter onsdag eftermiddag har YPG detaljeret beskrevet, hvordan den tyrkiske hær og de tyrkisk betalte lejesoldater fra den Frie Syriske Hær er trængt tilbage eller sat ud af spillet stort set overalt. Det samlede tyrkiske tab angives af YPG til mindst 203 personer, heraf 150 på Jandrissa-fronten, og 37 ved Rajo-fronten (se http://en.hawarnews.com/ypg-killing-203-of-turkish-occupation-army-its-mercenaries/). Den tyrkiske overlegenhed i hærstørrelse og militært isenkram er massiv. Men de kurdiske styrker er velforberedte, kampvandte, og indstillet på at fortsætte, ligegyldigt hvad der sker. Det er beskrevet klart i et interview med lederen af PYD, Shahoz Hesen i Dagbladet Information d. 24 januar. Så spørgsmålet er i høj grad, hvor store tab, den tyrkiske regering kan holde til.

Det strømmer ind med støtteerklæringer for Afrin fra hele verden, samtidigt med, at alle ledende stormagter har haft travt med understrege Tyrkiets ‘legitime forsvarsinteresser’. Det har dog længe været kendt og dokumenteret (ikke mindst fra amerikansk side!), at Nordsyrien ikke på noget tidspunkt har udgjort en trussel mod det tyrkiske territorium. Hvad er da baggrunden for angrebet? Det vil især været emnet for artiklerne i dette nyhedsbrev. Meget tyder på, at det ikke blot er et ønske om at gøre op med kurderne, men også skal ses i lyset af Erdogans ambitioner om at blive sultan over et større osmannisk rige, der i hvert fald omfatter området ned mod Aleppo. Russisk presse, bl.a. Pravda ru, har de sidste dage været optaget af en artikel af en kendt russisk ekspert ved et Center for Analytisk Forskning, Simeon Baghdasarov, der mener, at Erdogan, på den anden side af Afrin, har endnu et mål, nemlig Aleppo:”Erdogan drømmer om at tilbageerobre de landområder, som Tyrkiet tabte i 1921 i forbindelse med “Lausanne traktaten”. Det omfatter også millionbyen Aleppo, hvis udvikling og tilknytning til den sydligere Idlib-provins, har været under stor indflydelse fra Tyrkiet under den syriske borgerkrig . Hvis det er strategien (og det tyder flere indlæg i dagens nyhedsbrev også på), er der formentlig næppe ret mange andre end Erdogan og hans nationalistiske bagland, der tror på, at det har nogen realistisk fremtid for sig. Men hvad er det da for kalkyler, der knytter sig til stormagternes positionering i denne situation. Det får vi formentlig rig lejlighed til at stifte bekendtskab med i den kommende tid. I forhold hertil er de nordsyriske synspunkter ganske enkle: De vil gøre det endeligt af med Islamisk Stat, og de vil forsvare de landområder, hvor de har opbygget et velfungerende demokrati i samarbejde med alle andre etniske grupper, religiøse retninger med lige ret for mænd og kvinder. De ser ud til at have stor og stigende opbakning til det. Det er deres største styrke.

Opbygningen af de civile samfund efter Islamisk Stats ødelæggelser fortsætter. Vi ser på udviklingen af landbrug og skovbrug omkring byen Tabqa, der forberedelser sig på den kommende vækstsæson for at sikre brødkorn, plantagedrift, trævækst, naturbevarelse og et gunstigt grønt bymiljø

Vi slutter med en uomtvistelig kurdisk succes: Foldboldholdet Dalkurd, der nu er nået til tops i svensk fodbold.

 

 

Nordsyrien d. 21. december 2017

 

Situationen i Nordsyrien d. 21. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i dagens artikler

Indhold, d. 21 december

  1. Resultatet af valget i Nordsyrien. 69% stemte. Stor opbakning til konføderalismen. Se her.
  2. Krigen mod Islamisk stat er snart afsluttet . En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin? Se her.
  3. SDF og den irakiske hær etablerer koordinationscenter ved den fælles grænse til Deir Ez Zor-provinsen. Se her.
  4. Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet. Se her.
  5. Grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage til Raqqa. Se her.
  6. Nyt universitet åbnet i Kobane. Se her.
  7. Genbrugsfabrik for jernskråt åbnet i en landsby mellem Tabqa og Raqqa. Se her.
  8. Parlamentsmedlem fik en bøde på 20 000 kr. for at nævne ordet Kurdistan I det tyrkiske parlament. Se her.
  9. Belgisk domstol frikender PKK for terror – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Den vigtigste begivenhed siden sidst har været valget i Nordsyrien. Vi prøver at tolke resultaterne, der synes at vise ganske stor opbakning til den demokratiske konføderalisme. Vi ser på den vanskelige situation, der er opstået efter at Islamisk Stat stort set er slået tilbage. En aftale med den irakiske hær om kontrol og fælles informationsudvikling langs den østlige grænse mellem de to lande er indgået. Vi beretter om den. Tyrkiets Erdogan synes at stå på spring for at invadere Afrin i det nordøstlige Syrien, og Assad ser ud til at true med at lade ham gøre det.  Kurderne påpeger de katastrofale følger det vil få for Tyrkiet.

Men der er også rigtig mange positive udviklingstræk: Udover resultaterne af valget beretter  Geografisk Informationsservice om hjemkomsten af tusindvis af familierb til Raqqa efterhånden som byen ryddes for miner. 6 nye skoler er ved at blive åbnet og grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage. Der er indviet et nyt universitet i Kobane, og vi fortæller om starten på en genbrugsfabrik for jernskråt, som vil kunne bidrage til opbygningen af Tabqa og Raqqa.

Endelig beretter vi om den stigende forfølgelse af kurdiske parlamentarikere i Tyrkiet, samt om følgerne af en belgisk domstols afgørelse om, at PKK ikke er en terrororganisation. Det har ført til angreb på kurdiske butiksindehavere i Antwerpen, foranstaltet af det tyrkiske konsulat i byen samt organisationer med tæt tilknytning til Erdogans AKP-parti.

I ønskes alle en god jul

Nordsyrien d. 3. december 2017

Situationen i Nordsyrien d. 3. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 3. december

  1. Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat. Se her.
  2. SDF kan måske møde danske soldater ved befrielsen af de sidste Islamisk Stat-lommer ved grænsen til Irak. Se her.
  3. Abdullah Öcalan og hans betydning for udviklingen i det nordlige Syrien
    1. Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien? Se her.
    2. Interview med Cemil Bayik: PKKs indflydelse i Rojava. Se her.
    3. Veteraner fra Kobane fortæller om Öcalans betydning for revolutionen i Rojava. Se her.
  4. YPG frivillig vender hjem til landsbyen og redder sin familie efter tre år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Kun 1½ måned efter den endelige befrielse af Raqqa starter skoleundervisningen for første gang i 4 år. Det sker på en skole med 800 elever i kvarteret Al Mashleb. Vi beretter om begivenheden og de mange basale problemer, der har skullet løses forud.

SDF er nået den irakiske grænse øst for Eufrat. Befrielsen af områderne langs øst-bredden af floden ser nu ud til aktivt at blive støttet af både Vest-alliancen og Rusland. Derefter mangler områderne langs grænsen til Irak mod øst. Her siges Islamisk Stats leder, Al Baghdadi at skjule sig i såret tilstand. Fra irakisk side deltager den 500 mand store dansk-trænede milits A’ali al-Furat brigaden, så ved den sidste indsats mod Islamisk Stat kan SDF måske komme i kontakt med danske soldater. De vil ikke afvise, at de godt kan komme til at deltage ved operationerne.

Befrielsen af Raqqa blev fejret med taler og demonstrationer på en af Raqqas største pladser, med store bannere med  YPG, YPJ og SDF, samt endnu større billeder af Abdullah Öcalan. Det gav genlyd i pressen, der hidtil mest har omtalt Öcalan som den fængslede leder af PKK, der står på USAs og Eus terrorliste. Hvem er han, og hvad er hans forbindelse til det nordlige Syrien? Det vil vi belyse på forskellig måde.

Endelig bringer vi en geografisk underbygget beretning om den YPG-frivillige Ferhad Asman Casim, der flygtede fra sin landsby i Deir Ez-Zor-provisen under Islamisk Stats regime, meldte sig til YPG og vendte tilbage og befriede sin landsby.

 

Nordsyrien d. 15. november 2017

Situationen i Nordsyrien d. 15 november 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 15.  november

  1. Der er 5912 kandidater ved lokalvalgene i Nordsyrien d. 1. december – 9 % er løsgængere. Se her.
  2. SDF vil snart have befriet alle syriske områder øst for Eufrat. Se her.
  3. Store problemer for civilbefolkningen efter at islamisk stats terrritorium er indskrænket med over 30% indenfor de sidste 3 uger. Se her.
  4. Spådomme om udviklingen i det nordlige Syrien. Se her.
  5. En rettelse til Syrienskortet – Situationen omkring Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Trods krigen udvikler demokratiet sig  i Nordsyrien  gennem de forestående valg til lokaladministrationen i landsbyråd, byråd og distrikter i Nordsyrien, der afholdes d. 1. december. Valgkampen er gået igang i går d. 14 november og varer til den 29 november. Næsten 6000 kandidater er stillet op, dels indenfor en række partier, men også udenfor.  9% af kandidaterne er løsgængere.

Krigen mod islamisk stat som territoriel enhed er ved at nærme sig sin afslutning. Snart vil SDF have befriet alle syriske områder øst for floden Eufrat. Assad og hans allierede slås lige nu ved Islamisk stats sidste større bymæssige tilholdssted Abu Kamal/Bukamal tæt ved det sted, hvor Eufrat krydser grænsen fra Syrien til Irak. Irakiske styrker har længere mod øst krydset Eufrat fra syd, og støder nu nord på langs den syriske grænse. Det er gået hurtigt og der er hektisk aktivitet i området. I de sidste 3 uger er Islamisk stats territorium indskrænket med 1/3, og er nu på størrelse med halvdelen af Danmark, hvor langt størstedelen er ørken uden væsentlig bebyggelse.

Afslutningen på krigen mod ISIL er blot et spørgsmål om tid. Men hvad sker der så?  Vi vil forsigtigt tage fat på spådommene om, hvad der nu vil komme til at stå på dagsordenen, især omkring de forhandlinger om Syriens fremtid, som nu må komme i fokus.

Endelig vil vi vende os mod Geografisk Informationsservice’s egen tekniske verden og se et eksempel på de kartografiske udfordringer, der knytter sig til den dynamiske kortlægning af konflikten i Syrien.

 

Nordsyrien 20 oktober 2017

Situationen i Nordsyrien 20. oktober 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

 

Indhold d. 20 oktober

  1. Raqqa er befriet! Se her.
  2. Kapløbet mod de sidste tilholdssteder for Islamisk Stat i Syrien. Se her.
  3. Tyrkiet har besat det nordlige  Idlib. Se her.
  4. Folkeafstemningen i Irakisk kurdistan efterlader store problemer  – men kan også blive en afklaring. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Efter en måneds interrail i Midt-Europa er Geografisk Informationsservice – Nordsyrien nu tilbage.

Det altdominerende tema er den endelige befrielse af Raqqa, der blevblevet officielt erklæret  fredag middag.

Men andre aktuelle temaer vil også blive kortfattet behandlet: 2) De sidste befolkede områder langs Eufrat og bifloden Khabur er ved at blive befriet, men der er også fortsatte sammenstød mellem Assad og SDF, især om det ganske store Omar-oliefelt, som SDF lige nu kun befinder sig 8 km fra. 3) Tyrkiet har efter aftale med jihadist-grupperingen Tahrir Al-Sham reelt besat den nordligste del af Idlibprovinsen op mod det kurdiske Afrin, som beskydes dagligt. Udviklingen her er ganske foruroligende. 4) Folkeafstemningen om løsrivelse af kurdisk Irak er endt med Irakisk indtagelse af Kirkuk. Konsekvenserne for kurderne kan blive alvorlige, men kan også medføre en afklaring.

Nordsyrien 14 september 2017

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 14. september

  1. Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk. Se her.
  2. Belejringer som krigsforbrydelse i Syrien og Tyrkiet. Se her.
  3. To trediedele af Raqqa by er indtaget – hele byen vil være befriet indenfor højst en måned. Se her.
  4. SDF har indledt befrielsen af Deir Ez-Zor provinsen øst for Eufrat. Se her.
  5. Første syrisk-kurdiske malkekvægsbesætning etableret i Afrin. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Hovedtemaet for Geografisk Informationsservice – Nordsyrien bliver denne gang brugen af belejringer i konflikten. Belejringer har været en meget brugt metode i konflikten i mellemøsten. Vi ser på belejringer i Syrien, men går samtidigt i dybden med de belejringer af over 30 tyrkisk-kurdiske byer og bydistrikter, der har fundet sted i de seneste år . Ulla Sandbæk, der sidder i Folketinget for Alternativet har i februar 2017 som medlem af Europarådet deltaget i en EU-delegationsrejse til de kurdiske områder i Tyrkiet. Vi har interviewet hende om de omfattende menneskerettighedskrænkelser, som kurderne udsættes for af den tyrkiske stat under dække af “terrorbekæmpelse”. Bagefter går vi i dybden om historien bagved, og de metoder, der bruges på at knække kurderne i deres kamp for at sikre deres  demokratiske rettigheder.

Det ses af oversigtskortet, at Assad og hans allierede gennem de sidste tre uger har indtaget store dele af de midtsyriskee ørkenområder og i den sidste uge er nået til provinshovedstaden Deir-Ez-Zor på vestbredden af Eufrat og har fået brudt Islamisk Stats belejring af byen. SDF er derfor nu gået igang med den længe planlagte befrielse af hele området øst for Eufrat, efter at have fået indtaget 70 % af Raqqa by.

Nordsyrien 23 august 2017

 

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 23 august

  1. SDF har befriet de centrale dele af Raqqa by. Se her.
  2. Landbruget i Nordsyrien – Dansk projekt vil støtte økologisk jordbrug. Se her.
  3. Der afholdes valg på alle geografiske niveauer i den Nordsyriske Demokratiske Føderation i det næste halve år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Oversigtskortet viser, hvordan Assads styrker med allierede er trængt frem mod øst og af afsnøret Islamisk stat indenfor store områder i det midterste Syrien nord fra Palmyra. I dag beretter vi om den seneste udvikling i Raqqa, men vil ellers vende blikket mod udviklingen i det civile liv i Nordsyrien, Vi vil se på landbrugeti, hvor bl.a. vil berette om et dansk projekt til støtte for udviklingen i det nordlige Syrien. Vi vil endvidere berette om de forestående valg til demokratiske forsamlinger på alle geografiske niveauer i det nordlige Syrien og om en ny administrativ struktur, der skal fremme den demokratiske konføderalisme i Nordsyrien.

 

Nordsyrien 31 juli 2017

Situationen i Nordsyrien 31 juli 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. I dag vil kun situationen i Raqqa (vist med rød cirkel) blive behandlet.

Indhold d. 31 juli 2017

  1. Operation Eufrats vrede har indtaget halvdelen af Raqqa by. Se her.
  2. Nu kommer de hårde kampe i Raqqa by. Se her.
  3. Situationen for civile i Raqqa i juni og juli 2017 – kun ca. 1/10 af byens befolkning er tilbage. Se her.
  4. YPG har netop åbnet en klinik for civile i Raqqa. Se her.
  5. 73 lande vil støtte Raqqas nye civile byråd med opbygningen af byen efter krigen. Se her.

Oversigtskortet viser, hvordan Assad og hans allierede er trængt frem syd for Raqqa i deres vej mod Deir-Ezzor. Det er dog nogen lunde lykkedes SDF og de vest-allierede at undgå konfrontationer.

 

Syrien 23 juni 2017

Syrien samt resterende områder under Islamisk stat i Irak d. 23 juni. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Blåt: Golanhøjderne, besat af Israel. Klik på kortet for at se detaljer

Indhold  d. 23. juni

  1. SDF strammer grebet om de sydlige forstæder til Raqqa syd for Eufrat. Se her
  2. Islamisk Stats ledelse er flyttet fra Raqqa mod sydøst til Mayadin. Se her
  3. Konflikten mellem SDF og Assad er optrappet: USA har skudt et syrisk regeringsfly ned syd for Tabqa. Se her
  4. Erdogan og Assad forbereder embargo og angreb på Efrin-kantonen. Se her
  5. En italiensk anarkist og YPG-frivillig under slaget om Raqqa fortæller om sine motiver. Se her

 

Nordsyrien 7. juni 2017

 

Situationen i den nordlige del af Syrien d. 8. juni 2017

 

Indhold  d. 7. juni

  1. Optræk til konfrontation mellem SDF og Assad under udvikling ved Tabqa? Se her
  2. Femte og sidste fase i operationj Eufrats vrede er indledt. ISILs hovedstad Raqqa er omringet. Se her
  3. Frontberetning fra ledende kvindelige YPJ-kommandanter. Se her
  4. “Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa”. Se her
  5. Fald ikke for den slags moustacher, hvis du er på ferie i Tyrkiet! Se her

Nordsyrien 24. maj 2017

Den vestlige del af det nordlige syrien 24. maj 2017

  • SDF har befriet Tabqa og Tabqa dæmningen (1) over Eufrat – en afgørende sejr i kampen mod Islamisk Stat, se her.
  • SDF kan nu se Raqqa med det blotte øje (3), se her.
  • Engelsk YPG-soldat fra Manchester kommenterer terrorangrebet på hans fødeby, se her.
  • YPG hilser USAs beslutning om at levere våben til YPG/YPJ velkommen, se her.
  • Demografiske ændringer i Shabaområdet (4), se her.
  • Anmeldelse af Jesper Söder: När världen tittade bort – Svenskan som kämpar mot Daesh i Syrien. Månpocket. 2017, se her.

Nordsyrien, 3/5 2017

Det nordlige syrien d. 3 maj 2017

  • Erdogan bomber YPGs hovedkvarter, se her.

  • Tabqa er befriet – kun dæmningen mangler, se her.

  • Jesper Söder er blevet talsmand for de syriske demokratiske styrker (SDF), se her.

Nordsyrien, 22/4 2017

  • Erhvervslivet vender tilbage til Nordsyrien, se her
  • Antallet af flygtninge fra Raqqa til områder befriet af SDF er nu steg til over 10.000 d. 19 april og tiltager nu endnu krafigere , se her. 
  • Sidste fase af Tabqas befrielse er indledt, se her.
  • Fjerde etappe af Operation “Eufrats vrede” er indledt, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Anmeldelse: Samer: The Raqqa Diaries: Escaping ”Islamic State”, se her.

 

Nordsyrien, 8/4 2017

Situationen i Nordsyrien 8 april 2017. Klik for at se detajler

  • SDF strammer grebet om Tabqa og Raqqa (Se artiklen her)
  • Enden på slaget om Al-Bab: Væsentlige ændringer i magtforholdene i Shaba-området i den nordlige Aleppoprovins. (Se artiklen her)
  • Om det kemiske angreb i Kahn Shaykhun (Se her)

JB

Nordsyrien, 23/3 2017

Nordsyrien 23. marts 2017 – klik for at se detaljer

  • SDF er landet på sydsiden af Lake Assad nær Tabqa (se artiklen her)