Sidste nyt

OBS! Til nye læsere: Geografisk Informationstjeneste udsender en nyhedsmail, hver gang der kommer nyheder på hjemmesiden. Ønsker du at komme på listen, så skriv til jesper.ernst.brandt@gmail.com

 

Nordsyrien d. 9. november 2018

Tyrkiet har siden slutningen af oktober gennemført et stort antal angreb ind ind over grænsen til Nordsyrien.  De kan dels kobles til kampen mod Islamisk Stat i deres sidste bastion i det sydøstlige Nordsyrien omkring Hajin, hvor Tyrkiet fortsat yder støtte til Islamisk Stat, som de stadigt mere tydeligt bruger som pressionsmiddel både i Syrien og andre steder, incl. Europa. Men det er også knyttet til de Internationale forhandlinger i Geneve og Istanbul, samt til den aftale, som USA og Tyrkiet har indgået om udviklinge i Manbij-området “The Manbij Road Map”. Nyhedsbrevet vil hovedsageligt dække disse temaer.  Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen).

 

 

Nyheder d. 9.  november 2018: Nervekamp ved den tyrkisk-syriske grænse saboterer kampen mod Islamisk Stat

  1. Topmødet i istanbul. Se nedenfor eller her.
  2. USAs FN-udsending vil støtte de demokratiske strukturer i Nordsyrien. Se nedenfor eller her.
  3. Manbij-aftalen – en umulig linedans. Se nedenfor eller her.
  4. Internetbaserede frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat i Hajin-omådet. Se nedenfor eller her.
  5. Tyrkiet angriber Nordsyrien øst for Eufrat. Se nedenfor eller her.
  6. Hvad sker der med Idlib-aftalen? Se nedenfor eller her.
  7. Kvinderne i Shadadi mærker fremgang. Se nedenfor eller her.

Indlæggene i dette nyhedsbrev omfatter hovedsageligt nogle sammenhængende beskrivelser og baggrundsanalyser af de seneste ugers dramatiske begivenheder i Nordsyrien. Desuden bringer vi en vurdering af den fastlåste situation i Idlib-området, samt en kort beretning om kvindernes situation i den øst-syriske by Shadady, der ligger den den irakiske grænse,

 

Siden sidst:

Indenfor de sidste 14 dage er situationen i Syrien på grænsen til Tyrkiet gået op i en spids. Tyrkiet har foretaget angreb langs hele grænsen til Nordsyrien øst for Eufrat, og SDF har derfor trukket sig tilbage fra kampene mod Islamisk Stat ved Hajin i sydøstsyrien.

Det skyldes umiddelbart forløbet af topmødet i Istanbul d. 27 oktober mellem Putin, Macron, Merkel og Erdogan. Men bagved ligger også stridspunkter om FNs Geneveforhandlinger, der samtidigt med topmødet i Istanbul er blevet skærpet (behandles i indlægget: USAs FN-forhandler støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien), samt opblussen af spændinger omkring realiseringen af det såkaldte ’Manbij Road Map’, en aftale som USA opnåede med Tyrkiet tidligt i juni måned for at mindske spændingerne mellem de to NATO-partnere omkring forvaltningen af Manbij-området, som De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) befriede fra Islamisk Stat i 2016 (se indlægget: Manbij-aftalen: En umulig linedans).

Det kan ikke forklares i få ord. Men i det følgende skal der berettes om, hvad der skete på Topmødet i Istanbul d. 27 oktober, om de hændelser, der samtidigt fandt sted i tilknytning til Geneve-forhandlingerne, samt om indholdet og forløbet af ’Manbij-planen’, der reelt er USAs forsøg på at balancere mellem hensynet til NATO-partneren Tyrkiet og hensynet til de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) som deres vigtigste partner i bekæmpelsen af Islamisks Stat. Da det med Erdogans uforsonlige og espansionistiske politik ser ud til at være en umulig opgave, bliver det også et spørgsmål om en afklaring omkring USA fremtidige Mellemøst-politik.

Endelig bringes et sæt Frontberetninger fra den seneste måneds kampe i Hajin og de sidste ugers anbrev fra Tyrkiet ind over grænsen til Nordsyrien.  Det giver mulighed for at koble begivenhederne i den militære kamp mod Islamisk Stat med de internationale politiske forhandlinger.

 

Topmødet i Istanbul

Siden Topmødet i Istanbul d. 27 oktober mellem Putin, Macron, Merkel og Erdogan har den tyrkiske hær foretaget angreb langs den nordøstsyriske grænse til Tyrkiet. Derfor har De Syrisk Demokratiske Styrker SDF d. 1 november trukket sine styrker foreløbigt ud af kampen mod Islamisk Stat i Hajin i det sydøstligste Syrien.

Fra venstre: Den russiske præsident Putin, den tyske kansler Angela Merkel, den tyrkiske præsident Tayyip Erdogan og den franske Præsident Emmanuel Macron holder hinanden i hånden under et pressemøde efter Istanbul topmødet d. 27. oktober.

Det er det direkte resultat, der er kommet ud af Emmanuel Macron og Angela Merkels deltagelse i topmødet med Vladimir Putin og Tayyip Erdogan i Istanbul d. 27. oktober.

Mødet førte ikke til noget gennembrud for en løsning af uenighederne mellem parterne i krigen. Men det har alligevel forrykket magtbalancen blandt deltagerne i den komplicerede syriske borgerkrig. Det umiddelbare resultat har været en styrkelse af Erdogan, som tydeligvis har tolket mødet som et grønt lys for en fortsat og forstærket indblanding i Syrien. Det kan dog også blive en bomerang, der i offentligheden vil afsløre Tyrkiets langsigtede planer for dets fortsatte indblanding i Syrien og dets systematiske støtte til Islamisk Stat. Det kan svække Tyrkiet på længere sigt, men vil tage tid, hvis Vesten fortsat støtter Erdogan i hans aggressive krig mod kurderne og hans støtte til Islamisk Stat som en terrorgruppe, der stadigt mere styres af Tyrkiet og dets efterretningsvæsen MIT.

Vi skal her gå mere i dybden med mødets forløb, som også skal ses som en styrkelse af ’Astana-sporet’ for en fredsproces for Syrien, der har udviklet sig som et alternativ til de FN- og USA-støttede Geneve-forhandlinger. I Geneve-forhandlingerne har det hidtil været et vedholdende krav, at en fredsproces for Syrien hang uløseligt sammen med en fjernelse af Assad fra magten. Formålet med Astana-sporet har været at prøve at forene tyrkiske og russiske interesser i Syrien. Det kan synes stadigt sværere, da Ruslands interesse primært er at sikre om ikke præsident Assad, så i hvert fald et stabilt syrisk styre, der kan understøtte den russiske militære tilstedeværelse i landet, mens Tyrkiets interesser, baseret på en stadigt mere ekstrem autoritær styreform, er bygget op omkring den systematiske undertrykkelse af den store kurdiske befolkning og nationalistiske drømme om genetablering af det tidligere Osmanniske Rige, som Syrien opfattes som en væsentlig del af. En skjult, men massiv støtte til Islamisk Stat, Al Qaeda og et stort antal oppositionelle grupper i Syrien har været vigtige brikker i denne politik. Derfor ser Erdogan Den Nordsyriske Føderation – med kurderne som en ledende kraft, og støttet af USA i dets kamp mod Islamisk stat – som en afgørende hindring ikke blot for disse drømme, men også som en trussel mod Tyrkiets fastholdelse af en ’apartheit’-politik mod kurderne.

Topmødet i Istanbul blev aftalt mellem Kansler Merkel og  Præsident Erdogan under hans besøg i Berlin i slutningen af September. Emmanuel Macron tilsluttede sig mødet, dog under forudsætning af, at der ikke opstod kampe i den aftalte demilitariserede zone i Idlib-området. Bemærkelsesværdigt er det, at USA ikke tog del i mødet, trods tilstedeværelsen af to europæiske hovedallierede, samt NATO-partneren Tyrkiet.

Et væsentligt problem for Astana-sporet har hidtil været, at det har manglet legitimering og deltagelse af Europæiske lande, som især Rusland ser som en afgørende kilde til financiering af genopbygningen af Syrien efter krigen. Her var det en fjer i hatten at få Tyskland og Frankrig med. USA har derimod prøvet at holde de europæiske allierede indenfor Geneve-forhandlingernes spor.

For Tyrkiet har det især været en fordel at få Tysklands og Frankrigs opbakning til den plan for en status quo i Idlib-området som Rusland og Tyrkiet har aftalt gennem oprettelsen af en demilitariseret zone, i modstrid  med Assad-styrets ønske. Den opbakning fik man, og der var endda enighed om, at det var vigtigt, at flygtninge efter topmødet igen kunne rejse hjem til Syrien. Denne enighed kom til udtryk til trods for, at der reelt ikke var noget, der tydede på, at de mange især jihadistiske oprørs- og terrorgrupper, som Tyrkiet har støttet i området rent faktisk var blevet afvæbnet. Det skulle de ifølge aftalen have været inden d. 15. oktober. Det er næppe fordi Merkel og Macron ikke har vist, hvad der foregik i Idlib. F.eks. kunne The Times i slutningen af august berette om, at den engelske regering havde indskrænket deres støtteprogrammer til oprørskontrollerede områder i Idlibprovinsen, og USA havde allerede i maj meddelt, at de ikke mere ville sende humanitær hjælp til disse opråder, da de i realiteten var kontrolleret af Al Nusra og deres allierede, der er direkte støttet af Tyrkiet.

Men Merkel og Macrons deltagelse blev på andre områder snarere præget af deres støtte til Geneve-sporet: De nægtede at gå ind på de russiske krav om midler til genopbygningen uden at det bliver koblet til en troværdig politisk ændring af situationen i Syrien, og de insisterede derudover på, at der skal holdes frie og fair valg i Syrien. Desværre gik de også med på en udtalelse om at afvise ’seperatistiske’ dagsordener i Syrien, en udtalelse, som kun kan opfattes som en  henvisning til en kurdisk nationalisme i nordøstsyrien. De nordøstsyriske myndigheder sigter imidlertid ikke mod seperatisme, men mod et udvidet demokrati baseret på en generel decentral autonomi indenfor en syrisk stat. De har tværtimod i deres samtaler med Assads styre fremhævet kravet om frie og fair valg i Syrien.

USAs opfattelse af disse spørgsmål er, at tilbagetrækningen af det militære engagement i Syrien og financiering af Syriens genopbygning er uløseligt forbundet med dybtgående indrømmelser fra både det syriske regime, Rusland og Iran, forhold, der slet ikke indgår i Astana-sporet. Dvs. at selv den mindste fremgang eller legitimering i Astana-processen synes at gå imod kerneelementer i Geneve-forhandlingerne.

I en analyse af Aaron Stein, der er knyttet til Atlantic Council’s Rafik Hariri Center for the Middle East, opsummeres mødet således: ’Istanbul topmødet gavnede Tyrkiet, afslørede selvmodsigelser i de franske og tyske positioner og udstillede en irritation over USAs diplomatiske strategi. Hvad det ikke gjorde, var at opnå fremgang i løsningen af den syriske konflikt, hverken lokalt eller internationalt. Først og fremmest var der ingen syriske parter, der deltog. Da oppositionen afviser den forfatningsmæssige proces, der blev lagt frem på mødet, og da regimet afviser alle politiske kompromisser (herunder også en permanent nedkøling af fjentlighederne i Idlib), er der gode grunde til, at Istanbul mødet ikke ville kunne løse kærnekonflikterne, lige gyldigt, hvad man havde besluttet.’

Men allerede umiddelbart forud for Istanbul-mødet var der kommet nye og skærpede krav til Geneveforhandlingerne. Dem skal der herefter berettes om.

Kilder: Se her.

 

 

USAs FN-udsending støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien og kræver deres inddragelse i Geneveforhandlingerne

 D. 24 oktober, umiddelbart forud for Istanbul-mødet, besøgte en amerikansk delegation ledet af USAs FN-forhandler og særlige udsending for Syrien, James Jeffrey, det nordlige og østlige Syrien for at diskutere situationen og stabiliteten i området, men også, hvordan Den autonome Administration i Nord- og ØstSyrien og det øverste civile organ i Nord- og Østsyrien, Det Syriske Demokratiske Råd, kan indgå i diskussionerne omkring en ny syrisk forfatning og hvordan de kan deltage i Geneve møderne.

USAs FN-forhandler for Syrien, James Jeffrey, var d. 24 oktober på rundrejse i Nordsyrien for at berette om USAs fremtidige støtte til de administrative og politiske strukturer i Nordsyrien

En kilde tæt på møderne, der blev holdt i Manbij, Ain Issa og Raqqa har fortalt nyhedsbureauet ANHA, at delegationen havde sendt breve til Den Autonome Administration (DAA) i det nordlige og østlige Syrien, de lokale råd og Det Syriske Demokratiske Råd (MSD) om at ville fortsætte den moralske og logistiske støtte til disse administrative strukturer og råd.

Kilderne fortalte at den amerikanske udsending under møderne bekræftede, at den internationale koalition vil fortsætte med at støtte sine partnere politisk og militært, også MSD og DAA. Kilden tilføjede, at Jeffrey understregede, at de arbejder på DAAs og MSDs deltagelse i Geneve forhandlingerne.

Videre refererede kilden, at delegationen under møderne gjorde det klart, at den internationale koalition vil fortsætte med at beskytte regionen fra ethvert angreb, der bliver sat igang af en hvilken som helst intern eller ekstern part.

Kilden tilføjede, at delegationen bekræftede, at de anser de eksisteerende institutioner i det nordlige og østlige syrien for at være seriøse, og blev ved med at sige, at efter at de har været de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) partnere på det militære plan i kampen mod Islamisk Stat, ville de nu tage politiske skridt.

Kilden sagde også: ”James Jeffrey’s budskab var klart: Det drejer sig om at sikre den nordsyriske administrations deltagelse i udformningen af Syriens forfatning, få andre udenlandske styrker ud af Syrien, og få sat gang i en politisk løsning. De sagde, at de vil blive indtil den syriske krise er løst, at de ikke vil tillade nogen som helst at intervenere i disse områder, og især ikke de områder, der er blevet befriet af SDF sammen med den internationale koalition”.

Det skal understreges, at disse udmeldinger alle er kommet indirekte, så de næppe kan tages som officielle udmeldinger fra Washinton om en ændret amerikansk politik. Men de er alligevel så markante, så det er svært at forstå dem som andet end et forsøg på at imødegå nogle drastiske begivenheder, som formentlig var blevet forudset. Og nye udtalelser fra James Jeffrey bekræfter igen om ikke direkte støtten til nordsyriens civile ledelse, så i hvert fald generelt den fortsatte amerikanske støtte til Nordsyrien. Ifølge den arabiske avis Al-Sharq Al-Awsat udtalte han d. 7. november  i en telefonsamtale med et antal journalister, at den amerikanske politik overfor Syrien er en nøgle komponent i præsident Donald Trumps tilgang til Mellemøsten, som omfatter  konfrontation med Iran og bekæmpeelse af Islamisk Stat,  og at det vandt genklang da Trump i Hensinki i Juli fortalte sin russiske modpart Vladimir Putin, at de amerikanske styrker vil forblive i Syrien i lang tid for at opnå sine tre mål, menlig udryddelsen af Islamik Stat-banderne, sikring af, at de ikke vender tilbage, og opnåelsen af en politisk løsning ud over dannelsen af en forvatningskommetté under resolution 2254, samt fjernelsen af alle iranske styrker, fordi Iran er en del af problemet og ikke en del af løsningen.

Med de nye udmeldinger fra USA forstår man bedre den dramatik, der udspandt sig omkring FNs sikkerhedsråds møde om en fremtidig forfatning i Syrien  i New York d. 26 oktober, dagen før Istanbul topmødet: Forud for mødet havde FNs udsending til Syrien, Stefan de Mistura, planlagt et møde i Damaskus for at diskutere den kommission, der skulle arbejde med en ny forfatning  på grundlag af FNs sikkerhedsrådsresolution 2254. Han havde yderligere meddelt FNs sikkerhedsråd, at han ville forlade sin post i slutningen af november men indtil da ville arbejde på at få den syriske regering til at danne en forfatningskommité under FN. Men de Mistura blev pure afvist af det syriske regime, hvis udenrigsminister Walid Muallim klart meddelte de Mistura, at forfatningen er et spørgsmål under syrisk suverænitet. Derfor blev sikkerhedsrådet indkaldt efter krav fra USA for at drøfte situationen, herunder valg af ny Syriensforhandler.

Siham Quriou, , Co-chair for Nord- og Østsyriens Autonome Administration (DAA)

Dagen efter udtalte Siham Quariu, der er ’Co-chair’ for Nord- og Øst Syriens Autonome Administration, at det er nødvendigt at involvere alle institutioner i Nord- og Øst Syrien i udformningen af forslag til en forfatning, i forbindelse med forberedelserne for udpegningen af en afløser for De Mistura: ”Verden må være opmærksom på SDFs rolle som en styrke, der består af alle dele af samfundet i det nordlige og østlige Syrien, og som har befriet over 30 % af Syriens areal, der har været besat af lejesoldater fra Islamisk Stat… Den tyrkiske stat ønsker at marginalisere den fremtrædende og vigtige rolle som den Demokratiske Autonome Administration (DAA)  og dens politiske overbygning repræsenteret af Det Syriske Demokratiske Råd (MSD) spiller”.

Forløbet af Istanbul-topmødet kan meget vel have været så opmundrende for Erdogan, at det i sig selv kan have givet inspiration til Tyrkiets seneste angreb ind over grænsen til Nord- og Østsyrien øst for Eufrat. Men den direkte anledning hænger nok snarere sammen med to andre presserende hændelsesforløb:

  1. Dels ophobene uenigheder omkring realiseringen af den såkaldte Manbij-plan – the Manbij Road-Map – som Tyrkiet indgik med USA i begyndelsen af juni måned i år. Disse uenigheder er muligvisblusset voldsomt op i tilknytning til Jeffreys besøg i Nordsyrien, med budskabet om at ville indgå et tættere politisk arbejde med de civile myndigheder i Nord- og Østsyrien.
  2. Dels meldinger om en betydelig militær optrapning af kampen mod Islamisk Stat i sydøstsyrien, der trods en umiddelbar fremgang for Islamisk Stat, faktisk tegnede til at kunne blive så overvældende, at Tyrkiet med angrebene har ønsket at komme IS til undsætning på grund af Islamisk Stats centrale rolle i Tyrkiets Syrienspolitik.

 

Vi fortsætter derfor med en gennemgang, først af historien bag, og udviklingen af Manbij-planen, dernæst et par internet-baserede ’frontberetninger’ fra den sidste måneds kampe i det sydøstligste Syrien, samt forløbet af Tyrkiets seneste talrige angreb ind over grænsen til Nordsyrien.

Kilder: Se her.

 

 

Manbij-aftalen: En umulig linedans

Siden USA startede deres luftstøtte til kurderne under Islamisk Stats belejring af Kobane, har de syriske kurdere og deres allierede blandt arabere og andre befolkningsgrupper i Nord- og Østsyrien været USAs vigtigste allierede på landjorden i krigen mod Islamisk Stat i Syrien. Allerede fra starten gav det brydninger med USAs vigtige NATO-allierede Tyrkiet, der i realiteten støttede Islamisk Stat som led i Tyrkiets vedholdende indblanding i Syrien.

I indlæggene  23 marts 2017: Tyrkiets støtte til Islamisk Stat  og 2. juli 2018: Manbij som et vigtigt center for udviklingen af den mellemøstlige konflikt gennemgås denne udvikling, der

  • i sommeren 2015 førte til blokkering af den østlige forsyningsrute mellem Tyrkiet og Islamisk Stat,
  • i december 2015 sikrede indtagelsen af den sydlige del af Kobane distriktet ned til og med Tishreen-dæmningen over Eufrat, og
  • i sommeren 2016 gennem en knibtangsmanøvre befriede hele Manbij-området frem til byen Al Arimah,
  • samtidigt med at kurdisk-arabiske militser bevægede sig fra Afrin mod vest
  • både for at forbinde Afrin-kantonen med de to østlige kurdiske kantoner i Rojava,
  • og ikke mindst også for at afskære Tyrkiets vestlige forbindelseslinie til Islamisk Stat.

Dette forløb var tydeligvis en markant overskridelse af en smertegrænse for Tyrkiets langtsigtede interesser for indblanding i Syrien, hvor der gennem det hidtidige forløb var opstået in vis international konsensus om en grænse langs Eufrat, hvis overskridelse ville være uacceptabel, ikke mindst for Tyrkiet. En konsensus, som USA med visse modifikationer (Manbij-området, samt Tabqa og området umiddelbart syd for Raqqa) åbenlyst accepterede. Det har bl.a. vist sig i accepten af at de kurdiske YPG-styrker, der var den ledende kraft i  Manbij-offensiven skulle trækkes tilbage øst for Eufrat floden, hvad de også er blevet.

Især befrielsen af Manbij var baggrunden for, at Tyrkiet i august 2016 gik ind i Shaba-området ved Jaroblus, tydeligvis efter aftale med Islamisk Stat, der indtil da havde behersket størstedelen af Shaba-området. Herfra bevægede tyrkisk-støttede og –financierede syriske oprørsgrupper sig ned mod Al-Bab, hvorfra Erdogan insisterede på at ville deltage i ’Slaget mod Raqqa”, der nu var under planlægning. Det viste sig imidlertid hurtigt, at de tyrkisk støttede grupper ifølge den vestlige koalision mod Islamisk Stat, ikke var meget bevendt, når de skulle indsættes mod Islamisk Stat, men derimod ustandselig gik til atgreb mod det befriede Manbijområde. Desuden afskar Assads styrker Tyrkiets fremmarch øst for Al-Bab og i en periode opstod den en besynderlig alliance mellem USA (der sikrede grænsen mod vest, hvor USA senere opbyggede en base, og især nord for Manbij, hvor Tyrkiet har bygget en stor militærbase nord for Sajur floden), området omkring Manbij by (der sikredes af Manbijs hovedsageligt arabiske militærråd med støtte fra Rusland) og området syd og vest for Manbij (der sikredes af SDF, støttet af et mindre kontingent af Assads styrker). Men de tyrkisk organiserede angreb på Manbij fortsatte frem til sommeren 2018, dels som angreb ind over grænsen, dels gennem utallige aktioner især indenfor Manbij by.

I starten af juni 2016 startede Manbijs Militære Råd en offensiv for at befri Manbij, først ilanddistrikterne, så selve byen. Det lykkedes på to måneder, hvorefter Tyrkiet gik ind i Jarablus, tydeligvis efter aftale med Islamisk Stat. Det var i starten kun accepteret fra vesten som en ”sikring af grænsen” indtil 20 km mod syd ind i Syrien, men snart gik de længere syd på ned mod Al-bab, for at skabe en ny rute til IS. De blev dog stoppet af Assad, der spærrede dem vejen syd for Manbij. Sideløbende har Tyrkiet, oftest ved brug af lejesoldater fra FSA eller IS, konstant foretaget angreb mod Manbij-området. (fra indlægget: 2 juli 2018: Manbij som et vigtigt center for udviklingenb af den mellemøstlige konflikt).

Indlægget fra 2. juli 2018 om Manbij slutter med beretningen om, hvorledes amerikanske styrker fra juni 2018 startede på fælles amerikansk-tyrkiske patruljeringer langs med demarkationslinien udenfor Manbij. Det blev i tyrkisk presse udlagt som ’fælles patruljeringer i Manbijs udkant’ eller at ’tyrkiske tropper nu var kørt ind i byen Manbijs landområder’, og tydeligvis benyttet som propaganda i forbindelse med det forestående valg til Tyrkiets parlament. Disse koordinerede patruljeringer gav megen nærvøsitet i YPG og SDF, og der har siden været holdt et stort antal møder omkring patruljeringerne i Manbij mellem repræsentanter for det amerikanske militær og repræsentanter for YPG, SDF og Manbijs Militære Råd.

Patruleringerne har senere vist sig at indgå i en aftale mellem USA og Tyrkiet, kaldet ’the Manbij Roadmap’, der blev forhandlet på plads, især efter at Tyrkiet via deres syriske lejetropper længe havde skudt lige hen over hovedet på de foreste linier i  USAs kontrol med demarkationslinien omkring Manbij. På et tidspunkt truede den tyrkiske præsident Erdogan direkte med at ville slå amerikanske soldater ihjel i Manbij. Reelt var styrken formentlig langt fra stor nok til at kunne modstå et sådant pres. Så det virkede, og USA følte sig nødsaget til at rejse til Ankara og få en aftale på plads, der kunne reducere spændingerne.

Teksten for aftalen er ikke blevet offentliggjort, men ser ud til at indeholde flere trin, med et princip om, at der ikke er nogen fast tidsplan, men at man først går videre til det næste trin, når den stabilitet, der har været ønsket i et foregående trin, er blevet indfriet. Det indebærer også, at begge sider er forpligtede overfor deres partnere, der altså ikke kan tilsidesætte trinet ved at bryde dets aftaler, hvis man skal komme videre i planen:

  1. Første trin var udviklingen af uafhængige, men koordinerede patruljeringer, hvor de to sider patruljerer på hver sin side af demarkationslinien og aftaler procedurer (f.eks. signalraketter) til angivelse af position, for at undgå træfninger. Det er, hvad der har fundet sted siden juni og til i dag. På et pressemøde d. 19 juni udtalte oberst Sean Ryan: ”Jeg kan forsikre jer for, at tyrkiske soldater ikke vil gå ind til Manbij. Manbij militære råd har kontrol med hele området. Derfor vil det her grundlæggende ske omkring den nordlige demarkationslinie”.
  2. Andet trin omfatter udviklingen af integrerede og fælles ledede patruljer, der er blevet forsinket til langt ud på efteråret. Procedurer for disse træner man for øjeblikket i fælles kurser i Tyrkiet. Hvis de gennemføres, vil det betyde, at tyrkiske kontrollører også vil køre på indersiden af demarkationslinien omkring Manbij. Det er dette trin, som USA søger at overtale Manbijs administration til at acceptere. I forbindelse med den koordinerende træning her i starten af november har en talsmand for koalisionen på et spørgsmål fra nyhedsmediet Kurdistan 24 om, hvorvidt de fælles patruljer ville køre ind i Manbij, svaret: ”De vil ikke komme ind i selve Manbij by”. Så det må formodes, at det betyder, at de altså godt kan komme rundt i landområderne omkring Manbij. Men samme dag (2. november) blev det meddelt at styrker fra den tyrkiske hær var trængt ind over demarkationslinien til landsbyen Umm Al Julud, nord-vest for Manbij, mindre end 10 km fra den amerikansk-franske base ved Saydiyah!
  3. Det næste trin skulle indebære bestræbelser på at ændre det lokale forvaltningssystem, der idag varetages af et arabisk domineret råd med tilknytning til SDF. En fælles patruljering som anført under trin 2 vil give det tyrkiske militær en mere direkte rolle i indretningen af forvaltningen af sikkerhed omkring Manbij, en indflydelse, som de ikke hidtil har haft. Men det er klart, at Tyrkiet håber, at man efter at patruljeringerne er blevet standardiseret, kan udskifte dele af det administrative råd med dets egne foretrukne syriske grupper.

Generelt har målet for Tyrkiet været at svække de Syriske Demokratiske Styrker til fordel for deres egne tyrkisk trænede og –financierede syriske militser, først i Manbij, og senere i det øvrige Nord –og Østsyrien.

Det er tydeligt, at Tyrkiet og USA har divergerende forventninger til planens gennemførelse. Tyrkiet har omtalt planen som om, den indeholder en fast tidsplan, mens USA holder sig til at planen ikke har noget fast tidsforløb, men at fremgang i planen er betinget af resultaterne fra de enkelte trin, og at den ikke vil resultere i radikale ændringer i forvaltningsforholdene.

Tyrkiet har også givet udtryk for, at ’Manbij-modellen’ for en ændring af de lokale forvaltningsforhold også skal gennemføres i de øvrige kurdisk-kontrollerede dele af Syrien, hvor USA tværtimod har ment, at aftalen er snævert fokuseret på Manbij-området.

The Manbij Road Map kan muligvis have bidraget til at skabe en vis umiddelbar ro på fronten omkring Manbij. Men det synes også klart, at denne taktiske aftale mellem blot to af konfliktens parter på længere sigt er dømt til at mislykkes, med mindre USA sætter planen ind i et mere strategisk perspektiv for for deres langtsigtede mål med krigen mod Islamisk Stat.

Manbij-planen er primært skabt for at sikre et tåleligt modul vivendi mellem USA og dets NATO-partnerTyrkiet. Men samtidigt er forholdet til SDF i Nordsyrien blevet et helt centralt element i USAs mellemøstpolitik omkring kampen mod Islamisk Stat. Godt nok har USA tilkendegivet, at de ønsker at trække sig ud af mellemøsten. Men de har samtidigt fastholdt, at kampen mod Islamisk Stat vil blive ført til ende. I så fald kan de ikke trække sig ud, før de har fundet en løsning på, hvordan Islamisk Stat kontrolleres på længere sig. Hidtil har det været en vestlig opfattelse, at truslen fra Islamisk Stat primært måtte sikres gennem fortsat støtte til de autoritære regimer som kolonilandene har opbygget siden første verdenskrig. Men netop sådanne regimers stabilitet bliver der kraftigt rokket ved i disse år. Selv Tyrkiet styrer voldsomt mod et stadigt mere autoritært 50-50% diktatur, som risikerer at ende i en borgerkrig, hvis forudsigelige flygtningestrømme kan få Syrienskrigen til at ligne småting. Her fremstår udviklingen i det nordlige Syrien, hvor det er lykkedes at forene meget forskellige befolkningsmæssige og religiøse opfattelser i en demokratisk udvikling, som et alternativ, der har skabt store forhåbninger mange steder, ikke mindst som et værn mod ekstreme religiøse strømninger. Det gør en stabil støtte til udviklingen af Nordsyrien helt central for USAs reelle mulighed for at trække sig ud. En sådan støtte kan der være mange veje til. Vigtigst er her en mere åben og direkte støtte til kurdernes basale demokratiske rettigheder i mellemøsten, f.eks. gennem krav om løsladelse af den kurdiske leder Abdullah Öcalan, der gennem 20 år har siddet isoleret i fangenskab på øen Imrali i Marmarahavet i Tyrkiet (se 14 september 2017: Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla sandbæk, samt 3. december 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?). En fortsat støtte med militært materiel til den veltrænede og efterhånden over 100 000 mand store SDF-styrke er ligeledes vigtig, ligesom sikring af midler til genopbygn ingen efter krigen også i de områder, der er kontrolleret af SDF. Men i et strategisk perspektiv vil det for USA også være vigtigt,

  • at gennemføre aftaler med Rusland og andre parter om en sikring af af Nordsyriens indflydelse på Syriens fremtid,
  • at udvikle en mere konstruktiv støtte til de bestræbelser om forhandlinger med Assad-regimet, som Nordsyrien allerede er gået aktivt ind i,
  • bidrage til en målrettet inddragelse af Nordsyrien i de FN-ledede Geneve-forhandlinger, og
  • at arbejde for de europæiske landes mere aktive inddragelse i støtten til udviklingen i Nordsyrien. I flere Europæiske lande er det ikke let på grund af store interesser i eksport af våben til Tyrkiet, men også på grund af manglende vilje til at erkende Tyrkiets afgørende rolle indenfor international terrorisme, knyttet til dets tætte forbindelse til Islamisk Stat.

De sidste måneders massive støtte til udviklingen af Nordsyriens militære kapacitet, og den seneste tids meldinger fra USAs FN-forhandler James Jeffry om at ville indgå i et politisk samarbejde med Nordsyriens administrative ledelse (DAA) og øverste råd (MSD), kunne tolkes som et skridt i retning af en sådan strategi, men der er også modsat rettede tendenser, f.eks. USA seneste udtalelse mod tre PKK-ledere, der kun kan opfattes som en fortsat støtte til den autoritære udvikling i Tyrkiet. En strømpil for en sådan samlet strategi finder vi nok først den dag, de omfattende tyrkiske grænseprovokationer ophører, og SDF derfor beslutter  sig for at genindtræde i kampen mod Islamisk Stat.

 

Kilder: Se her.

 

 

Internetbaserede frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat i Hajin-omådet

Den sidste måned har ikke været opløftende for udviklingen I Nordsyrien. I det sydøstligste Syrien har der udspundet sig voldsomme kampe i forbindelse med ”cizire stormen” – bekæmpelsen af den sidste Islamisk Stat-lomme i Nordsyrien øst for Eufrat ved den sydlige grænse til Irak.  Der har været både frem- og tilbagegange.

Udviklingen i afgrænsningen af den sidste Islamisk Stat-lomme i Nord- og Øst-syrien mellem byen Hajin i nord og den syrisk-irakiske grænse mod SØ (vist med gråt), som angivet på de daglige opdateringer af syria.liveuamap.com. Hajin-området udgøres af den relativt tætbefolkede flodslette på den østlige bred af Eufrat-floden. Området vest for floden (lyserødt) beherskes af Assads regeringstropper med støtte fra russiske styrker og iranske militser, men kun 20 km vest for Eufrat kontrolleres store dele af de udbredte ørkenområder også af Islamisk Stat (se dagens oversigtskort). Øst for lommen ligger Syriens vigtigste olieområder, der beherkes af de Syriske Demokratiske Styrker (gult), SDF. Kortene viser, hvordan kampen har bølget frem og tilbage, men hvor SDF i slutningen af oktober under et stormløb under en sandstorm blev løbet over ende ind mod den irakiske grænse. Trods stærke forbedelser på en modoffensiv med inddragelse af YPG-styrker og 300 SDF-soldater fra Kobane samt nye  irakiske styrker i den sydlige del af området, gik offensiven i stå, da SDF trak sig fra kampene på grund af Tyrkiets angreb på Nordsyriens græneområder, der blev opfattet som en støtte til Islamisk Stat.

Kampene har været hårde på grund af ringe sigtbarhed som følge af sandstorm. Således gennemførte Islamisk stat et massivt angreb øst for landsbyen as-Susah i midten af oktober, hvor de nåede gennem ørkenen mod syd og angreb irakiske grænseposter. Beskyttet af den dårlige sigtbarhed lykkedes det også IS-krigere at indtage flygtningelejren nær Hajin, som SDF dog kort efter igen indtog. Situationen blev hurtigt  bragt under kontrol omkring Hajin, men en række positioner syd for as-Susah blev tabt til IS.

Det er den vejrsituation – eller værre, men det kan ikke vises på et foto! – som SDF gennem oktober måned har skullet operere under i den sidste sydøslige Islamisk Stat-lomme. På grund af den manglende sigtbarhed har de ind i mellem måtte gennemføre taktiske tilbagetrækninger af hensyn til styrkernes sikkerhed. En lignende situation vest for Eufrat er på samme måde blevet brugt til angreb fra Islamisk stat mod det Assad-dominerede område omkring provinshovedstaden Deir el-Zour, hvor IS har kidnappet 100 kvinder og børn fra en flygtningelejr.

Efter en uges tid optrappedes kampen i området og en del områder blev tilbageerobret (som det ses af kortet fra d. 24 oktober vist ovenfor). Samtidigt blev bombningerne fra de Vestlige styrker intensiveret og især byen as Susah blev voldsomt angrebet. D. 18 oktober bombede koalitionsstyrkerne Uthman ibn Affan moskeen, hvorfra Islamisk Stat ifølge koalisionsstyrkerne har planlagt og koordineret deres angreb mod SDF og koalisionsstyrkerne.  Bombeangrebet blev gentaget dagen efter. Hvor det første angreb resulterede i mindst 12 dræbte IS-krigere, blev det samlede antal dræbte ved angrebene i løbet af nogle dage opgjort til ca. 70. Af disse var 50 civile, heraf omkring 15 kvinder og børn. Angrebet betød et brud på moskeens ellers beskyttede status. En talsmand for koalisionsstyrkerne udtalte, at Islamisk Stat fortsat benyttede moskeer som udgangspunkt for deres angreb. To dage senere blev Zawiyah moskeen i byen Hajin ramt af et flyangreb. 9 civile blev dræbt.

På landjorden gik det igen fremad for SDF, der fik generobret de landsbyer i syd, der var gået tabt tidligere,  og fik helt kontrol med den vigtige by as Susah.

Men fra den 25 oktober kom der igen en støvstorm, der fjernede sigtbarheden.

Støvstormen Ajaj rasede fra d. 25-26 oktober, og det blev rapporteret at Islamisk stat startede et nyt angreb langs hele fronten i sydøst lommen. Et angreb på SDF ved Hajin blev slået tilbage, og trods vejret og et stort antal skjulte bomber, blev al-Soussa by ryddet hus for hus. Islamisk stat påstod, at over 40 soldater fra SDF blev ramt i skududvekslinger nær Susah og Hajin d. 26 oktober.

Støvstormen Ajaj rasede fra d. 25-26 oktober, og det blev rapporteret, at Islamisk stat startede et nyt angreb langs hele fronten i sydøst lommen. Et angreb på SDF ved Hajin blev slået tilbage, og trods vejret og et stort antal skjulte bomber, blev al-Soussa by ryddet hus for hus. Men Islamisk stat påstod, at over 40 soldater fra SDF blev ramt i skududvekslinger nær Susah og Hajin d. 26 oktober.

Den 27. oktober blev topmødet mellem Merkel, Macron, Putin og Erdogan holdt i Istanbul. Dagen efter startede Erdogan sine angreb på Kobane.

Samtidigt  intensiverede Islamisk Stat deres angreb voldsomt. Trods fortsatte bombninger af hele området (med over 180 flybombninger alene i ugen 21-27. oktober, hvilket var mere end dobbelt så mange som i juli og august tilsammen), valgte SDF og koalisionen at trække sig tilbage fra deres deres position omkring Baghus ikke langt fra den irakiske grænse.

Alligevel blev specialstyrker fra MFS, syriakkernes militære råd, straks sendt til fronten sammen med YPG-styrker, og den internationale koalision bragte for første gang siden YPGs ankomst til området tanks og tunge våben til landområderne i Deir Ez-Zour. Kort efter ankom en forstærkning på 300 SDF-soldater fra Kobane til Hajin og dagen efter yderligere forstærkninger fra Manbij, Raqqa og Deir Ez-Zor. En talskvinde for  SDF udtalte, at offensiven ville fortsætte, indtil Islamisk Stat-lommen var nedkæmpet.

Billede af en SDF-soldat fra forstærkningstropperne, der ankom omkring d. 29 oktober til Hajin fra Kobane for at deltage i kampene mod Islamisk Stat. Det er formentlig en central kommandør fra slaget om Kobane, der blev sendt til Hajin for at overvåge operationerne

Det var tydeligt, at en ny afgørende offensiv var forestående, og skulle starte nordfra med indtagelsen af Hajin by. Men derudover ville den blive støttet af et andet nyt initiativ, nemlig indsættelse af irakiske styrker ind over grænsen sydfra. Det var kommet i stand på baggrund af et møde mellem den amerikanske general Brett Mcgurk og den nyvalgte irakiske premierminister Adil Abdul-Mahdi. Irakiske styrker blev hurtigt sat ind, hvor Eufrat krydser grænsen fra Syrien til irak. Her startede de med at udsprede flyveblade over byerne nær grænsen med opfordring til IS-krigere om at overgive sig. I forbindelse med det kunne de meddele, hvordan lejesoldater fra Islamisk Stat rejste deres flag over byerne. Samme dag rapporteres det, at Islamisk Stat havde ramt en irakisk bevæbnet pick-up, der var placeret ved den irakisk-syriske grænse, med et anti-tank-missil, hvorved 4 irakiske soldater var blevet dræbt. Derefter gik Irakiske styrker i de følgende dage mere aktivt ind i bekæmpelsen af Islamisk Stat i området. Men de har tydeligvis haft svært ved at etablere sig nord for grænsen mellem Irak og Syrien.

Til gengæld har det i de seneste dage vist sig, at SDF alligevel fortsat spiller en stor rolle, selv om de har trukket sig fra offensiven mod Islamisk Stat, da de fortsat er aktive i forsvaret af de mange oliekilder i området (som ses af dagens oversigtskort). Det syriske Observatorium for Menneskerettigheder har d. 7 november bekræftet at mindst 65 Islamisk Stat-lejesoldater er blevet dræbt på det seneste i deres diste lomme i Syrien, til trods for at SDF har trukket sig fra angrebene. 48 var blevet dræbt  i forbindelse med to angreb på oliefelterne Tenek og Azraq nord for Hajin. Desuden havde SDF dræbt 17 andre lejesoldater fra Islamisk Stat, under forsvaret af en base i landsbyen al-Bahra. Talsmand for SDF Kino Gabriel  har udtalt, at indstillingen af de offensive operationer ikke betyder, at soldater fra SDF ikke vil forsvare sig selv.

Kilder: Se her.

 

 

Tyrkiet angriber Nordsyrien øst for Eufrat

D. 27. oktober blev nogle områder af tyrkiet tæt ved den syriske grænse erklæret for lukket område. Dagen efter, d. 28 ramte mindst 15 granater den kurdiske grænseby Zawr Magher/Zormagar ved Eufrat lige øst for Jaroblus. Den følgende dag gentog granatangrebene sig, og et medlem af landsbyens selvforsvarsgruppe, Mohammed Kobani blev dræbt, mens to andre blev sårede. Efter en dags pause genoptog Tyrkiet skyderiet med voldsomme granatangreb på landsbyerne Ashma, Selim og Koraly øst for Kobane foretaget fra tanks. Senere skød de med tunge våben ind over grænsebommen ved byen Tal Abyad/Girê Spî, hvor et medlem af de kurdiske forsvarsstyrker blev dræbt. Også byen Kobane blev angrebet, hvorved 4 YPG-soldater blev dræbt. En kurdisk talsmand, Yusuf Foza, udtalte, at ”Det tyrkiske angreb er også et angreb på den internationale koalition, ikke blot på SDF”.

De syriske kurdere har gennem de sidste tre år (ifølge amerikanske militærkilder!) ikke på noget tidspunkt reageret med gengældelser mod tyrkiske provokationer ind over grænsen til Syrien, men har omhyggeligt undgået enhver optrapning ind over den tyrkiske grænse. Det har derfor uden tvivl været meget velovervejet, da SDF udsendte en pressemeddelelse, hvor de meddelte, at ”Vi, de syrisk demokratiske styrker, understreger, at vi har ret til at gengælde ethvert angreb på vores land, og hvis det er nødvendigt, vil vi ikke undlade at udøve denne ret.”

De kurdiske landsbyer nær Kobane, Ashma, Selim og Koraly blev også de følgende dage kraftigt angrebet med tanks fra de tyrkiske hær, og der blev meldt om sårede civile. Lignende angreb med tunge våben blev gennemført mod den vestlige del af byen Tal Abyad/Girê spî, men også landsbyerne Selib Qiran, Til Fender, Susik og Yabise ved grænsen vest for Tal Abyad/Girê spî .

Næste morgen, 2. november, havde SDF helt trukket sig ud af kampene i det sydøstligste Syrien. En talsmand for CJTFOIR (Combined Joint Task Force – Operation Inherent Resolve) måtte udsende følgende meddelelse: ”SDF har foreløbigt suspenderet de offensive aktioner mod Islamisk Stat som svar på Tyrkiets angreb ind over grænsen. Vi har været i forhandlinger både med Tyrkiet og SDF for af de-eskalere situationen. Vores mål er at sikre fokus på bekæmpelsen af Islamisk Stat.”

Allerede samme dag startede koalisionsstyrkerne patruljeringer langs grænsen mellem Kobane og Tyrkiet. Patruljerne blev udvidet de følgende dage til andre områder. Men det forslog ikke meget. To journalister fra nyhedsbureauet ANHA, Gülistan Mihemed og Ibrahim Ehmed blev såret i en skydning ind over grænsen i landsbyen Munbath nær Tall Abyad, Gülistan Mihemed endda meget alvorligt. De blev overført til et hospital i Manbij, hvor koalisions udsendingen William Roebuck besøgte de to journalister dagen efter.

Wiliam Roebuck, udsending fra koalisionsstyrkerne mod Islamisk Stat besøgte de to journalister Gülistan Mihemed og Ibrahim Ehmed fra nyhedsbureauet ANHA, dagen efter at de var blevet ramt af skud i en grænselandsby nær Tall Abyad.

Efter ordre fra den tyrkiske hær blev lejesoldater fra den frie syriske hær (FSA) samtidigt omdirigeret til Tell Abyat, formentlig med henblik på at skulle gå foran og udføre det mere beskidte arbejde (eller i hvert fald at kunne true med det)) i forbindelse med en tænkt invasion, på samme måde, som de er blevet benyttet i Shabah-området og ikke mindst i Afrin. SOHR, Det syriske Observatorium for menneskerettigheder meddelte, at de tyrkiske styrker indenfor de næste dage ville overføre ca. 1200 lejesoldater fra de syriske militser, der skulle operere under tyrkisk kommando i området mellem Eufrat og Tigris

I de følgende dage igangsatte amerikanske specialstyrker sammen med YPG patruljeringer længere mod øst, omkring byen Ad-Darbasiyah, i Hasaka-kantonen, mens tyrkerne genoptog angrebene omkring Tall Abyat.

Amerikanske specialstyrker på patrulje i Hasaka-kantonen nær den tyrkiske grænse.

Også i de følgende dage er der gennemført tyrkiske angreb, dog fortrinsvis med tungere maskingeværer.

USAs særlige udsending for syriske anliggender, James Jeffrey har i et interviesw d. 7 november udtalt, at det tyrkiske pres på De Forenede Stater for at mindske forsyningen af våben til de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), og den tyrkiske hærs seneste angreb på Nordsyrien på en grundlæggende måde har forsinket fjernelsen af Islamisk Stats positioner i Syrien. Han tilføjede, at Folkets Forsvarsenhed (YPG) er en effektiv styrke på landjorden mod Islamisk stat: “Vi anser dem ikke for at være en terrorist gruppe,, og har aldrig gjort det.”

Den arabiske avis Al-Hayat vurderer, at den tyrkiske trussel mod de syriske kurdere sætter Washington i vanskeligheder: “Ved at bombe de kurdiske områder i nord, prøver Erdogan at teste niveauer for en amerikansk accept af et muligt angreb. Han prøver at finde ud af hvor langt han kan gå med en militær operation øst for Eufrat, før USA gør indsigelser”, udtaler Nicholas Heras, en forsker ved The new US Security Center. Den stadigt voldsommere tone har sat USA i forlejenhed, især fordi de syriske demokratiske styrker (SDF) har forsøgt at afslutte deres angreb på de sidste lommer af  Islamisk Stat i østsyrien, men nu suspenderet deres operationer efter de tyrkiske bombninger. “USA er skuffet, da de ønsker at afslutte deres angreb på organisationen, siger Aaron Lund, der er forsker ved Centuiry Foundation. Han tilføjer, at amerikanernes afhængighed af de kurdiske styrker i kampen mod ekstremisterne giver disse styrker en stor indflydelse på den amerikanske supermagt. Hvis USA giver efter for Tyrkiet, vil de ikke længere kunne regne med kurderne”, siger Fabrice Ballanch, der er forsker med speciale i syriske spørgsmål. Mutlu Geofferoglu, der er ekspert i kurdiske spørgsmål, anser aflysningen af kampene for at være en klar melding fra SDF til den internationale alliance. Eksperten poåpeget, at det, de siger til dem er: “Vi slås sammen, vi er partnere, og når vi er stillet over for trusler, så må I rydde dem af vejen.”

Samtidigt fortsætter her d. 8. november forberedelserne for fælles kombinerede patruljer mellem det amerikanske  og det tyrkiske militær i Manbij-området, ifølge talsmand for Manbijs militære Råd, Shervan Derwish. Men han har også udtalt, at Tyrkiet har overtrådt aftalen mellem USA og Tyrkiet omkring patruljeringerne. Også fransk militær deltager rutimemæssigt i disse patruljeringer.

Kilder: Se her.

 

 

Hvad skete der med Idlib aftalen?

Den aftale, der blev indgået i Sochi mellem Rusland og Tyrkiet om at oprette en demilitariseret zone i Idlib (se indlægget 6. oktober 2018: Oprørsgruppernes geografi i Idlib provinsen)  er ikke blevet overholdt.

Tidsfristen udløb d. 15 oktober.

Den demilitariserede zone i Idlibområde, der er aftalt mellem Tyrkiet og Rusland (se i øvrigt artiklen 6. oktober 2018: Oprørsgruppernes geografi i Idlib-provinsen). Zonen, der er vist med brunt, omfatter størstedelen af Idlib-området, der i dag i praksis for en stor dels vedkommende beherskes af Tyrkiet. De af Assad beherskede områder er vist med rødt. Tyrkiet har endvidere besat Afrin-provinsen og en stor del af det såkaldte Shaba-område, mellem Afrin og Eufrat mod øst. En mindre del af Shaba-området (vist med gult) omfatter den kurdisk-dominerede Shaba-kanton, der er under kontrol af militser tilknyttet De Syriske Demokratiske Styrker (SDF), der behersker den nordøstlige trediedel af Syrien. Shaba-kantonen præges i dag af de 300 000 borgere, der har måttet flygte fra Afrin-provinsen efter Tyrkiets invasion i foråret 2018.

Ifølge den aftale, der blev indgået mellem tyrkiet og Rusland d. 27. september, skulle militserne i Idlib trække deres tunge våben tilbage fra en 15-20 km bred bufferzone inden d. 15. oktober. Regimet i Ankara fortsætter med at påstå, at de militser, der er direkte kontrolleret af Tyrkiet, har gennemført aftalen. Men der er ingen uafhængige kilder, der har kunnet bekræftige det. Militsen Hayat Tahrir als-Sham (HTS), der blev grundlagt af Al Nusra/Al Qaeda og som kontrollerer størstedelen af zonens areal, har meddelt, at den ikke vil trække sig tilbage, men forsætter med at kontrollere deres områder.

Lokale kilder oplyser, at der ikke har fundet nogen tilbagetrækning sted, og at HTS fortsætter med at forhandle med Ankara. Tyrkiet er blevet den officielle talsmand for jihadisterne.

Skønt fristen for etsblering af den demilitariserede zone ikke er blevet opfyldt, prøver Tyrkiet og Rusland at skabe et positivt billede af situationen. Uden at give udtryk for det officielt, har begge lande forlænget tidsfristen og har satset på et topmøde d. 27 oktober.

 

Nyt topmøde efter tidsfristen

Topmødet i Istanbul, hvis hovedpunkt er situationen i Idlib, har omfattet den franske præsident Macron, den tyske ministerpræsident Angela Merkel, den russiske præsident Putin og Tyrkiets præsident Erdogan. Marcon og Merkel bekræftigede hurdigt deres deltagelse, idet dog Macron betingede sig, at mødet kun kunne finde sted, hvis der ikke forinden var startet en offensiv, se i øvrigt det tidligere indlæg: 9. november 2018: Istabul topmødet.

 

Den syriske hærs militære manøvrer

For det syriske regime, er den demilitariserede zone i Idlib en af de fire ikke-sammenstøds-zoner, der blev aftalt for et år siden. Regiment har siden da taget kontrol med de andre tre zoner, og kun Idlib står tilbage og mangler at blive overdraget til styret. I en tale på Baath partiets central komite-møde i begyndelsen af oktober sagde præsident Assad, at aftalen om den demilitariserede zone i Idlib har foreløbig karakter, og han argumenterede for, at regimet derigennem vandt nogle fordele. Han udtalte samtidigt klart, at ”Denne provins og andre område, der fortsat er under terrorist kontrol, vil komme tilbage til den Syriske Stat.” Med ’Terrorister’ refererede Assad både til de bandestrukturer, som vesten anser for at være ’oppositionen’ og til Al Nusra og Islamisk Stat, der karakteriseres som ’jihadister’.

De tunge våben er ikke blevet fjernet fra den demilitariserede zone i Idlib-området – her fra zonen mellem provinshovedstaden Idlib og Abu Zuhar flybasen sydøst for Idlib.

Kun en uge før det planlagte topmøde ankom en vigtig general i den syriske hær til Abu Zuhar flybasen øst for Idlib. General al-Hassan leder Tigris-enheden, og har af den syriske hær fået besked på at etablere sig i den region. Sammen med andre militære ledere har han inspiceret den østlige frontlinie. Ifølge syriske medier er man igang med at forberede den udskudte offensiv.

I mellemtiden har den syriske hær igangsat militærmanøvrer i området. Og overvågningsfly er blevet observeret overe Idlib. En kilde indenfor den syriske hær har meddelt, at en større offensiv forventes at starte i de kommende dage, hvis ikke jihadisterne trækker sig tilbage fra den demilitariserede zone. Men en præcis dato er ikke blevet angivet.

Den arabiske avis Al-Hayat har i begyndelsen af november berettet om fortsatte brud på den russisk-tyrkiske aftale om Idlib og omegn. Således  har Jabhet al-Nusra foretaget militær parader i Idlibs vestlige landområder, der ser ud til at være gennemført for at markere deres styrke i området. Jabhet al-Nusra har vist billeder af militær parader på deres officielle hjemmeside, ledet af “elite styrker” gennem 10 dages lignende øvelser udført i den sydlige del af oprovinsen. Billederne har vist, hvordan Jabbhet al-Nusra bruger tunge våben, inklusive tanks, samt både lette og mellemsvære maskinpistoler. De angav ikke præcist, hvor øvelserne var blevet holdt, eller om det var indenfor eller udenfor den zone, der er blevet aftalt mellem Rusland og Tyrkiet, men ifølge avisen mente lokale kilder, at øvelsen var gennemført i området Jabal al-Zawia – som det dog ikke har været muligt at finde på et kort.

Kilder: Se her.

 

 

Kvinderne i Shaddady mærker fremgang

Det er lykkedes kvindehuset i al-Shadadi distriktet i Hasakah-kantonen i Nordsyrien at løse 600 ud af de 750 konfliktsager, som huset har modtaget. Det er blevet et mål for kvinderne i distriktet at løse særligt vanskelige problemer.

Amina, en af de fem ansatte medarbejdere i Kvindehuset i byen al-Shadadi, der ligger i den sydlige del af al-Hasakah-kantonen i nordøst-syrien. Området, der er domineret af en arabisk befolkning, blev befriet fra Islamisk Stat af SDF i februar 2016, altså for 2½ år siden. Men indtil for tre måneder siden havde Islamisk Stat fortsat kontrol med områder blot 25 km fra al-Shadadi. Kvindehuset blev oprettet for 1½ år siden.

Af Talal Husein, ANHA

Alle slags mennesker led under Islamisk Stats uretfærdigheder og knægtelsen af deres mest grundlæggende rettigheder. Måske var kvinderne den mest undertrykte gruppe, idet de havde forbud mod at gå ud, og mod at arbejde. De blev låst inde i en sort kappe.

 

Al- Shasdadis kvinder fjernede mørket og deltager nu i alle sider af livet

Efter at al-Shadadi var blevet befriet fra Islamisk Stat af de Syriske Demokratiske Styrker i februar 2016 har kvinderne i al-Shadadi udviklet sig fra en svag og undertrykt gruppe til kvinder, der har noget at skulle have sagt. Kvinderne deltager på lige fod med manden på alle felter. De organiserer sig indenfor deres egne kommuner, og kvinder indtager deres plads som med-leder (Co-chair) sammen med en mand i alle institutioner og forsamlinger.

Én af de instutitioner, der tager direkte del i kvindesager, og hvor kvinder arbejder med at løse deres udestående problemer og kender deres rettigheder og pligter, er Kvindernes hus. Det er blevet et mødested for kvinder i distriktet.

Kvindernes hus, der åbnede d. 2. marts 2017, består af fem kvindelige medlemmer, hvoraf to af dem er specialister i forsoning. De løser de fleste af kvindernes sociale og personlige problemer og træffer afgørelser i ægteskabelige konflikter som ægteskab med mindreårige og polygami. Det sætter kvinderne på det rette spor ved at engagere dem og få dem til at tage ansvar for at komme af med afhængighed og i stedet bestemme selv.

Siden åbningen af centret, er det blevet et mål for kvinderne i området at løse deres problemer uden for retssale og ledende autoriteter. Centret har modtaget 750 sager, og har været i stand til at løse 600 af sagerne, takket være medarbejdernes indsats.

 

”Vores mål er at styrke kvindernes ledende rolle og genoprette deres rettigheder”

En af medarbejderne, Amira understreger over for ANHA, at de havde løst 600 sager, som alle blev løst gennem gensidige aftaler. De fleste sager drejede sig om svig, sex-chikane og ægteskaber med mindreårige.

Hun fortæller: ”De fleste sager som vi får, er skilsmissesager og vi behandler dem gennem forsoning. Hvis forsoning ikke lader sig gøre efter mange forsøg på at undgå skilsmissse, så overfører vi sagen til folkedomstolen”.

Amira sluttede med at understrege at hovedformålet med kvindehuset er at sætte kvinderne i stand til at genskabe deres rettigheder og at sikre deres deltagelse i  opbygningen af et frit og uafhængigt samfund.

 

Kilde: Se her.

 

 

Nordsyrien d. 6. oktober 2018

Islamisk Stat er fortsat til stede i Syrien i 3 territorier, vist med gråt på kortet: 1) Et lille, men tæt befolket landbrugsområde lang østbredden af Eufrat, inden floden løber ind i Iraq mod syd, 2) Et stort ørkenområde på størrelse med Fyn vest for Eufrat samt 3) en mindre stenørken, hovedsageligt af vulkansk oprindelse, ved Suweida i SV-Syrien. Vi beretter indgående om de sidste måneders kampe i de tre områder. Desuden ser vi på geografien for de mange oprørs- og lejesoldatgrupper, der har samlet sig i oppositionens sidste væsentlige tilholdssted i det vestlige Syrien omkring Idlib, samt den afsmittende effekt på det tyrkisk besatte Afrin-område nord for Idlib. Vi slutter med en anmeldelse af en ny bog, der er en sand gave for enhver, der ønsker at forstå kurdernes ukuelige kamp for en bedre og mere demokratisk tilværelse. Tallene henviser til nummereringen af artiklerne knyttet til nyhedsbrevet.

 

På grund af en del rejseaktiviteter i august og september er september-nyhedsbrevet blevet til et oktober-nyhedsbrev. Så der er meget at berette om siden sidste nyhedsbrev d. 2. august.

Tema, 6. oktober 2018: Islamisk Stat er fortsat tilstede i Syrien!

  1. Indledning: Udviklingen af den syriske konflikt i august-september. Se her.
  2. Islamisk Stats fortsatte tilstedeværelse i Syrien – en oversigt. Se n her.
  3. Islamisk Stat-lommer i Nordsyrien øst for Eufrat. Se her.
  4. Vestalliancen: SDF er troværdige, effektive kampstyrker, der overholder lovene for væbnede konflikter. Se her.
  5. Islamisk Stat-lommer i Assads Syrien vest for Eufrat. Se her.
  6. Islamisk Stats angreb på druzerne fra ørkenen øst for Suweida. Se her.
  7. Dokument: Druzerne i Suwayda takker SDF og YPG for deres støtte og tilbud. Se her.
  8. Oprørsgruppernes geografi i Idlib-provinsen. Se her.
  9. IS-medlem afslører forholdet mellem Islamisk Stat og Tyrkiet. Se her.
  10. Den fortsatte modstandskamp i Afrin. Se her.
  11. Udviklingen i det militære beredskab i Nordsyrien. Se her.
  12. Udvikling i forhandlingerne mellem Nordsyrien og Damaskus. Se her.
  13. Fem minutter før fremtiden. Anmeldelse af Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernees ukendte revolution.. Se her.

 

Siden sidst

Krigen i Syrien er langt fra slut. Islamisk Stat er ikke fjernet fra landkortet. Lommer af territorier, hvor modstanden intensiveres, står tilbage, antallet af overfald fra sovende celler i allerede befriede områder stiger, og støtte fra udlandet finder fortsat sted, ikke mindst organiseret gennem Tyrkiet, der længe i det skjulte har brugt støtte til Islamisk stat og andre grupper i Syrien til sine egne ekspansive formål. Senest er det herhjemme kommet frem i forbindelse med Erdogans besøg i Berlin, hvor det lykkedes ham at undgå at blive konfronteret med sin fortsatte forfølgelse af den tidligere chefredaktør for den tyrkiske avis Cumhuriyet, Can Dündar. Han blev i 2016 i Tyrkiet dømt for at have skrevet om hemmelige tyrkiske våbenleverancer til syriske militser (Se Information, 28/9 2018: ”Erdogan hader at blive konfronteret med sine modstandere ansigt til ansigt”). Vi går derfor i dette nyhedsbrev i dybden med situationen i de tilbageværende Islamisk Stat-lommer i Syrien. Vi ser desuden på oprørsgruppernes geografi i den komplicerede tilbageværende konflikt i Idlib-området. Og vi ser på, hvordan denne spiller ind på situationen i den besatte Afrin-provins. Der er en snæver sammenhæng mellem situationen i disse forskellige områder, der især er knyttet til Tyrkiets indblanding i Syrien. Et IS-medlem, der er blevet taget til fange under et flugtforsøg til Tyrkiet har løftet sløret for den omfattende karakter af denne indblanding.

På baggrund af de mange forudsigelser i pressen om at USA formentlig snart vil trække sig ud af Syrien, ser vi endelig på udviklingen af det militære beredskab i Nordsyrien gennem de seneste måneder: Det stemmer ikke overens med disse forudsigelser. Men USAs forbliven i det nordlige Syrien løser heller ikke konflikten. Vigtigt er også udviklingen i samtaler og forhandlinger mellem Nordsyrien og Damaskus. Vi gennemgår derfor i korthed, hvad der er sket gennem de sidste måneder på den front. Man kan næppe kalde det lovende. Men der er dog åbnet en dør på klem, hvilket er vigtigt, fordi det blandt de syriske parter i konflikten bliver mere og mere klart, at der næppe kan findes noget acceptabelt alternativ til forhandlinger.

 

 

Nordsyrien d. 2.  august 2018

Situationen i Syrien d. 2. august 2018. Navnene på alle lokaliteter nævnt i dagens tekst er angivet på kortet, enten i sort, eller med blåt. De røde nummererede cirkler henviser til de geografiske områder, der er omtalt i den geografiske gennemgang. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen). Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

Artikler, 2. august 2018

  1. Geografisk gennemgang af vigtige begivenheder I Syrien i juli 2018, knyttet til dagens kort. Se her.
  2. Idlib er truet af den tyrkiske hær, der har krydset grænsen. Se her.
  3. Idlib … Det forventede scenario efter Daraa og Quneitra. Se her.
  4. Syrien: Tilbage til begyndelsen. Se her.
  5. Tyrkisk kartografi og propaganda for genetablering af et nyt Ottomansk rige. Se her.
  6. Erdogans mafiasyndikat ’Ottomanere fra Tyskland’ er blevet forbudt i Tyskland. Se her.
  7. Saleh Moslem: Den ’tredie alternative vej’ har bevist sin levedygtighed. Se her.

 

Siden sidst

Markante ændringer har fundet sted I krigen I Syrien I juli måned, især indenfor de sidste 2 uger. :

I det østligste Syrien har SDF fået indtaget de sidste områder ind mod Irak som Islamisk Stat hidtil har haft kontrol over. Kun et lille, men dog ret tæt befolket område langs Eufrat mellem Hajin og  Baghuz ved grænsen til Irak (på ca. 150 km2) mangler. Her er der indledt kraftige angreb på begge byer, dog endnu uden synlige resultater.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 2. juli og d. 2. august 2018. Som det ses, har der fundet markante ændringer sted både i de østlige og det sydvestlige Syrien. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Assad har, støttet af russerne og med opbakning fra Israel, Jordan, USA, Iran og Libanon fået fuld kontrol over det sydvestligste Syrien og har fået mange oprørsgrupper (der her for en stor dels vedkommende har været tyrkisk støttede jihadistiske grupper) sendt til Idlib. Idlib er i dag samtidigt i høj grad under tyrkisk kontrol.

Udviklingen er til ugunst for de tyrkiske interesser og medfører næsten uundgåeligt en  tilspidset konflikt  mellem de interesser, der har indgået i en stabilisering af et samlet post-borgerkrigs-Syrien og de tyrkiske interesser i en yderligere ekspansion ind i det nordlige Syrien.

Det har skærpet behovet for at finde interne løsninger på konflikten i Syrien og har især medført, at der nu, efter mange forgæves forsøg på at få igangsat forhandlinger mellem regeringen i Damaskus og Den Demokratiske Føderation Nordsyrien, endelig ser ud til at været igangsat om ikke forhandlinger, så i hvert fald konsultationer med henblik på at udvikle en plan for en kommende fredsproces. Begge parter har vidst, at der ikke er anden vej for et fremtidigt Syrien, selvom de fortsat har meget forskellige meninger om, hvordan en fælles fremtid skal se ud. Der er endvidere en række tegn på, at et vist teknisk og kulturelt samarbejde er under udvikling, f.eks. angående olie, drift og vedligeholdelse af dæmninger, kortlægning af massakre udført af Islamisk Stat mv..

Dagens nyhedsbrev indeholder fire forskellige artikler om den nyeste udvikling i det vestlige Syrien: Dels en geografisk gennemgang af de begivenheder, der konkret har fundet sted i Syrien siden sidst og især indenfor de sidste to uger (knyttet til de seneste to aktuelle nyhedskort over Syrien), dels tre forskellige analyser af udviklingen i det vestlige Syrien og dennes videre konsekvenser, ikke mindst for forholdet til Tyrkiet, som alle vurderer til at blive voldsomt skærpet. Den sidste analyse: Syrien: Tilbage til begyndelsen, peger desuden på de muligheder, som denne udvikling kan føre med sig for Den Demokratiske Føderation Nordsyrien – også hvad angår Afrin. Siden er der dog kommet mindre positive vurderinger af situationen frem.

Den brede interesse  – også internationalt – der nu viser sig i at få skabt en samlet stabil løsning for Syrien skyldes i høj grad præsident Erdogans stadigt mere aggressive brug brug af ultranationalistisk tyrkisk propaganda for en genetablering af det tidligere Ottomanske imperium i forlængelse af indsættelse af militær i Shabaområdet, Afrin, det nordlige Irak og Idlibområdet. Vi giver et par eksempler på, hvordan denne propaganda udfolder sig indenfor tyrkisk kartografi.

Foreningen ’Osmanen Germania’, der gennem en række år har fungeret som et mafiasyndikat med tæt tilknytning til AKP og de inderste kredse omkring præsident Erdogan, er nu omsider blevet forbudt i Tyskland. Vi beretter om forbuddet.

D. 19 juli var 6 årsdagen for revolutionens start i Kobane. Det er blevet fejret overalt i Nordsyrien. I et interviews ser den tidligere leder af PYD, Saleh Moslem tilbage på revolutionens ’tredie alternative vej’, og beskriver, hvordan modellen i praksis har vist sig at fungere.

En formidabel kilde til forståelse af revolutionen i Nordsyrien er her i sommeren 2018 udkommet på dansk: Hjalte Tim og Nina Rasmussen: Dem der blev – en rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution. Rosinante. Den rigt illustrerede bog er baseret på adskillige rejser til forskellige dele af Kurdistan, senest (vistnok) i 2017, hvor de har besøgt en lang række områder og gennemført utallige interviews med kendte og ukendte deltagere i kurdernes – og efterhånden også mange andre befolkningsgruppers – deltagelse i kampen for ligestilling og demokrati i Nord-Syrien.

 

Nordsyrien d. 2.  juli 2018

Situationen i Syrien d. 2. juli 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 Artikler, 2. juli 2018

  1. Valgene i Tyrkiet d. 24 juni 2018. Se her.
  2. Støtte til HDP og Demirtas fra 400 tyrkiske planlæggere. Se her.
  3. Manbij som et vigtigt center for udviklingen af den mellemøstlige konflikt. Se her.
  4. Dommen fra det permanente folketribunal om Tyrkiet og kurderne, afholdt i Paris i marts 2018. Se her.
  5. Anslag mod Raqqa er undgået. Genopbygningen fortsætter. Se her.

 Siden sidst

Valgene i Tyrkiet d. 24 juni, der foregik under et voldsomt politisk pres og muligvis også afgørende snyd, har ikke umiddelbart ændret situationen i landet.  Vi beretter om valgets resultater og især om de regionale forskelle i valgresultateterne. Erdogan har nu formelt opnået status som diktator. De muligvis foruroligende aftaler, han samtidigt på det seneste har indgået med de vestlige magter (især UK og USA) og Rusland, kender vi ikke, men de lover næppe umiddelbart godt for udviklingen i Mellemøsten. Vi ser blandt andet på en aflægger af disse aftaler omkring byen Manbij i det nordlige Syrien. Endvidere ser vi på udviklingen i Islamisk Stats tidligere ’hovedstad’ Raqqa, hvor de militære myndigheder har slået ned på en række oprørsceller i byen. Genopbygningen af byen pågår dog fortsat, og opbakningen til styret ser ud til fortsat at være omfattende.

Stillingerne i den kurdiske konflikt d. 15 maj og d. 2 juli 2018. Legende: Se teksten for dagens kort. Klik på kortet for detaljer.

Siden sidste nyhedsbrev d. 15 maj  er der sket flere vigtige ændringer i fronterne mellem parterne i den syriske konflikt. SDF har indtaget det måske vigtigste tilbageværende tilholdssted for Islamisk Stat, byen  byen Dashaisha syd for Hasakah, tæt på den irakiske grænse. Det var hårde kampe med 2-300 dræbte. Derigennem har man yderligere fået befriet et ca. 30 km2 stort landområde fra Islamisk Stat ind mod grænsen til Iraq. Det forbedrer desuden Nordsyriens muligheder for at modvirke den blokade, som man hidtil har været underlagt fra de omgivende lande og parter. Fra nu af går man yderligere mod syd langs den irakiske grænse. Også andre steder, ikke mindst i det tæt befolkede lille område langs Eufratfloden ved den Irakiske grænse  ved Al-Qaim i det sydøstlige hjørne af Syrien, har der været en række sammenstød med Islamisk Stat. Her har irakiske jagerfly gennemført et  målrettet angreb mod 3 huse i den nu vigtigste tilbageværende by for Islamisk Stat, Hajin, hvor IS-ledere har mødtes. 45 medlemmer af Islamisk Stat siges at være blev et dræbt. En kilde angiver, at drabet omfattede Islamisk Stats vicekrigsminister, en højststående emir,  Islamisk Stat-lederen Aku Barr al-Baghdadis personlige kurer og Islamisk Stats politichef.  Men dette og andre sammenstød og angreb i området har ikke givet sig udslag i ændringer i stillingerne. Derimod ser det ud til at Islamisk Stat har kunnet udvide sine territorier i ørkenområderne i de af Assad beherskede dele af Syrien, i sammenhæng med at Assad har koncentreret sig om andre områder, dels omkring byernne Homs og Hama, dels i de oprørskontrollerede områder i det sydligste Syrien.

Gennem de seneste uger har Assad især vendt sig mod de sydligste områder, hvor oprøret mod Assad startede og hvor en lang række oprørsgrupper har domineret modstanden mod Assad. Militære kilder anslår, at der eksisterer omkring 30-40 000 bevæbnede styrker, der især kontrollerer områder omkring Daraa nord for den jordanske grænse , og Quneitra-området øst for Golanhøjderne ind mod Israel. Styrkerne omfatter meget forskellige grupper, fra nogle, der støttes af Tyrkiet og andre lande, over Islamisk Stat-grupper, der fortsat dominerer et område ind mod Israel, Jabhet al-Nusra,  og andre jihadiske grupper, til tidligere undertrykte etniske mindretal som druzerne. I de sidste uger er store dele af oppositionens områder NØ for byen Daraa er blevet generobret, hvilket ses ved sammenligning af Syrienskortet fra 15 maj og 2 juli.

 

Nordsyrien d. 15.  maj 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 15. maj 2018. Vi har taget de mellemøstlige briller på og gengiver Syrien sammen med Nordsyriens største udfordring for tiden, nemlig Tyrkiet. Afrin er erobret af Tyrkiet, men ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin, den såkaldte Shaba Kanton. Islamisk Stat er i disse dage ved at blive bekæmpet på østsiden af Eufrat lige nord for grænsen til Iraq ved byen Al Qa’im. Klik for detaljer. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder.

 

 

Indhold d. 15. maj 2018

 

  1. Islamisk Stat sætter standarder for udviklingen i det besatte Afrin. Se  her.
  2. Raqqa – en by under genopbygning. Se her.
  3. SDF har afskåret Islamisk Stat fra grænsen mod Irak langs Eufrat. Se her.
  4. Vigtigt valg i Tyrkiet d. 24 juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?. Se  her.
  5. Tyrkiets valg og Europæernes ansvar. Invitation til konference på Christiansborg d. 29 maj 2018. Se her.
  6. Selahattin Demirtas’ Nevroztale marts 2013 skal give ham yderligere 5 års fængsel – læs den!. Se her.

 

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

I Afrin i det nordvestlige Syrien slikker man fortsat sårene efter Tyrkiets brutale invasion og forsøg på indlemmelse af Afrin kantonen som en del af Tyrkiet.  Der er stadig international tavshed omkring situationen, hvor den etniske udrensning fortsætter med en blanding af usminket tyrkificering af det offentlige liv, og genindførelse af Islamisk Stats regler i de mange områder, der er overladt til lejetroppernes hærgen.  Vi giver et lille indblik i de mange beretninger om overgreb, bortførelser og undertrykkelse, der præger udviklingen i Afrin. Der bliver fortsat ydet guerilla-modstand med nålestiksoperationer mange steder i Afrin.

Men militært er situationen alligevel blevet nogen lunde stabiliseret: Flygtninge fra Afrin har samlet sig i de dele af Shaba-området SØ for Afrin, der fortsat udgør den nordsyriske selvstyrende kanton Shaba (se kortet i den første artikel nedenfor), der kontrolleres af SDF, mens både Frankrig og USA har sendt støttetropper og etableret baser omkring Manbij, for at forhindre Tyrkiet i at trænge længere mod øst.

På den baggrund har man nu med forøget styrke kunnet genoptage Operation Cizire fremstødet, der skulle have fået bugt med de sidste områder i Østsyrien domineret af Islamisk Stat. Der er indledt et samarbejde med Irakiske styrker om operationen. Vi beretter om den sidste uges indsats på den strategisk vigtige vestbred af Eufrats midterste løb, nord for grænsen til Irak.

Stabiliseringen har endvidere også givet arbejdsro til de mange genopbygningsprojekter i Nordsyrien, der har været udsat for et voldsomt pres siden invasionen i Afrin, dels som følge af drænet af arbejdskraft, der i stort omfang meldte sig til militærtjeneste i Afrin, dels som følge af sabotageaktioner igangsat af ”sovende Islamisk-Statceller” i Nordsyrien, der efter sigende har været styret fra Tyrkiet.

Jeg er derfor glad for at kunne bringe en kort beretning fra den omfattende genopbyning af Raqqa.

Den politiske udvikling i Tyrkiet spiller en helt afgørende rolle for udviklingen i Syrien, herunder Nordsyrien. Det hurtige parlaments- og præsidentvalg i Tyrkiet d. 24 juni blev udskrevet d. 18 april for at stabilisere den nuværende regering under ledelse af Præsident Erdogan. Men udskrivelsen har vist sig at indeholde så mange overraskende momenter, så valget på ingen måde ser ud til at være givet på forhånd. Geografisk Informationsservice Nordsyrien beretter om det hidtidige forløb af valgkampen og baggrunden for de voldsomme ændringer i vælgeradfærd, der allerede har vist sig. Selv om de største umiddelbare politiske konflikter i valget hidtil har udspillet sig på højrefløjen i Tyrkiet, kan kurderne, til trods for den systematiske undertrykkelse af dem, godt gå hen at blive en vigtig brik i valgets afvikling. Det venstreorienterede parti, Folkets Demokratiske Parti, HDP, der har 10 % af pladserne i det nuværende parlament (en stor del af dem sidder dog i fængsel), har opstillet dets tidligere med-leder Selahattin Demirtaş som præsidentkandidat. Han er kurder, født i byen Elasiǧ.  Vi præsenterer ham. Hans valgkamp bliver ført fra en fængselscelle i Edirne tæt på grænsen til Grækenland og Bulgarien, hvor han sidder inde for en sag, hvor den tyrkiske statsanklager har krævet ham dømt til 142 års fængsel for støtte til en terrorbevægelse.

Oven i valgkampen er yderligere lagt en sag an mod Demirtaş med krav om yderligere 5 års fængsel på grundlag af en tale til det kurdiske Nytår, Newroz tilbage i marts 2013, hvor Demirtas var centralt placeret i fredforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK! Vi bringer talen i dens fulde længde, så læserne selv kan vurdere grundlaget for den særlige tyrkiske form for jura. Talen giver desuden et fint indblik iden politiske strategi, der har været ført fra HDPs side, for at få løst konflikten i Tyrkiet.

Seneste nyt i sagen er, at en gruppe tyrkiske advokater har appelleret Demirtas fængsling til Tyrkiets  højesterret med krav  om løsladelse i henhold til paragraffer iTyrkiets forfatning og i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den danske Helsinki komite for Menneskerettigheder afholder en konference om det tyrkiske valg og europæernes ansvar på Christiansborg d. 29 maj. Vi bringer programmet. Tilmelding senest d. 27 maj.

 

 


Nordsyrien d. 8 april 2018

Situationen i den nordlige del af Syrien 8. april 2018. Afrin er erobret af Tyrkiet, men (endnu) ikke den vestlige kurdiske del af Shaba-området sydøst for Afrin. Et tribunal har behandlet Tyrkiets terror mod kurdiske byer i Tyrkiet, hvorfra op mod en halv million kurdere er fordrevet. Frankrig støtter med tropper i Nordøst-Syrien og krigen mod Islamisk stat genoptages formentlig. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af det nordlige Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af det nordlige Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af det nordlige Syrien, især Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. 

 

 

Indhold d. 8 april 2018

  1. Internationalt tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne. Se her.
  2. Foto-dokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin. Se her.
  3. Åbent brev til De Forenede Nationer om Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  4. Afrins forvaltning: Krigen har flyttet sig til et andet stadium. Se her.
  5. Tyrkiet har massivt understøttet Islamisk Stat – tidligere IS-medlem betror sig til ANF. Se her.
  6. Hvad talte Frankrigs præsident og repræsentanterne for Nordsyrien om? Interview med SDFs udenrigstaltsmand Rêdur Xelil. Se her.
  7. Den franske præsidents erklæring fra møde med repræsentanter fra Nordsyrien. Se her.
  8. Operation Cizire fremstødet blev afbrudt på grund af Tyrkiets invasion af Afrin. Se her.
  9. Kvinder har gennemført succesrigt projekt med plastik-drivhuse ved Kongra Star, Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens indhold:

Internationale jurister anklager Tyrkiet for krigsforbrydelser og statsterror på stort tribunal i Paris.

En ny stillingskrig og genopbygningsfase er på vej i Nordsyrien

 

Den sidste måned har været meget bevægende for kurderne. Trods stærk modstand mod de massivt luftstøttede tyrkiske styrker, der trodsede alle henstillinger og og bombede stadigt mere intensivt overalt i Afrin, valgte myndighederne i Afrin i midten af marts at evakuere den civile befolkning fra byen. Det, der gjorde udslaget, var sær Tyrkiets åbenlyse anvendelse af lejesoldater samlet fra resterne af Islamisk Stat og andre jihadistiske grupper, der blev brugt til at sprede rædsel blandt civilbefolkningen og til systematisk at gennemføre plyndringer overalt.

 

Afrin plyndres af Tyrkiets lejesoldater

Vi bringer en fotodokumentation af plyndringerne i Afrin by, og bringer en dansk oversættelse af et meget læsværdigt åbent brev, som medlem af det tyrkiske parlament Faysal Sariyildiz har sendt til de forenede Nationer generalsekretær António Guterres. Endvidere gengiver vi den erklæring, som Afrins forvaltning oplæste, da den besluttede at evakuere civilbefolkningen fra Afrin by.

Krigen fortsætter nu som guirillakrig. Selv om der ikke høres meget om det i medierne, bliver der fra kurdisk side dagligt meldt om ødelæggelse af  tyrkiske tanks og  militære køretøjer fyldt med ammonition samt adskillige døde og sårede blandt de tyrkiske styrker og de mange lejesoldater. I flere tilfælde har den tyrkiske hær været nødsaget til at trække sig tilbage.

Men at vende krigslykken ser ikke umiddelbart realistisk ud. Målet er måske snarere at påføre Tyrkiet så store omkostninger som muligt, og samtidigt at gøre det vanskeligt for invasionsstyrken at gennemføre præsident Erdogans planer om permanent at jage den kurdiske befolkning bort og bosætte andre befolkningsgrupper i Afrin, især inden en evt. fredsproces, der kan komme på tværs af disse planer, kan stables på benene.

 

Stort anlagt tribunal i Paris

Midt i den nedslående udvikling i Afrin, og ikke mindst vestmagternes og FNs vasken hænder i forbindelse med invasionen af deres vigtigste allierede i kampen mod Islamisk Stat (Tyskland indgik endda en aftale om levering af yderligere et parti Leopard II-tanks til Tyrkiet 7 dage efter at invasionen var gået i gang!), er der dog også i den seneste måned sket positive ting.

Den 15-16 marts blev der i Paris afholdt et stort anlagt  2 dages tribunal, arrangeret af internationale menneskerettighedsjurister, der behandlede tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne.

Geografisk Informationsservice beretter fra tribunalet, hvor en stribe førstehåndsvidner fremlagte detaljerede og rystende beretninger om, hvordan udrydelsen af kurdere i Tyrkiet er planlagt og sat i system. Et af vidnerne var netop parlamentsmedlem  Faysal Sariyldiz, der også beretter om hans oplevelser i brevet til FN.

Den endelige domsafsigelse vil blive fremlagt på et møde i Europarådet i maj måned.

 

Præsident Macron tager imod Nordsyrien i Elysée-palæet

Det kan ikke afvises, at tribunalet allerede kan have haft en vis indvirkning på den videre udvikling i Syrien:

For to uger efter tribunalet var en delegation fra Nordsyrien til møde med præsident Macron i Elyséepalæet. Her diskuteredes behovet for internationale garantier for tilbageførelsen af Afrin til dens tidligere tilstand. Macron lovede at sende hjælpeforsyninger til beboerne fra Afrin. Han ville støtte op om Afrin og Nordsyrien  ”helt til slutningen”, med udgangspunkt i opfattelsen af, at de problemer, der eksisterer i Syrien kun kan løses gennem et inkluderende projekt og en administration af den type, der findes i Nordsyrien. Mere vidtgående var hans forsikring om, at Frankrig vil sende tropper  til Nordøstsyrien, incl. Manbij-området, og forsvare ’Nordøstsyrien’ mod angreb – fra Manbij i vest og til Dêrik ved den irakiske grænse. Det vil ske i en mere aktiv europæisk rolle sammen med de andre vestlige allierede.

Disse udspil stemmer tidsmæssigt overens med et stigende antal højtstående amerikanske besøg på strategiske steder i Nordsyrien, der er berettet om indenfor de seneste 14 dage (f.eks. i byer langs den nordlige grænse til Tyrkiet, og  i Manbij, hvor en amerikansk soldat efter besøget blev dræbt af en bilbombe). I de seneste dage har amerikanerne bragt stadigt mere udstyr til den nordøstlige del af Syrien. Samtidigt har tyrkisk Artilleri beskudt YPG-stillinger i Girê Spï/Tall Abyad syd for grænsen til Tyrkiet ved den tyrkiske by Akcakale, og der er meldinger om, at den tyrkiske hær og deres lejesoldater samles ved grænsen til Manbij-området, hvor Præsident Erdogan gentagne gange har truet med at gå til angreb.

Så tilsyneladende spidser situationen til. Repræsentanter for Nordsyrien tager dog ikke Tyrkiets trusler specielt alvorligt, som det fremgår af det interview, vi bringer med den nordsyriske forhandlingsleder, Rêdur Xelil om mødet med Emmanuel Macron i Elysée-palæet. Xelil er udenrigstalsmand for de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Vi bringer også en dansk oversættelse af den officielle pressemeddelelse, som præsident Macron udsendte efter mødet. Den adskiller sig som et officielt dokument markant fra interviewet, men skal naturligvis læses med tanke på de mange diplomatiske og flertydige formuleringer, der knytter sig til den.

 

Genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat

Et af de nye udviklingstræk, som vi må forvente i den nærmeste fremtid  vil formentlig være en genoptagelse af kampen mod Islamisk Stat i det østlige Syrien, der gik i stå med den tyrkiske invasion af Afrin. Vi bringer en vurdering af denne ’operation Cezire Storm’.

 

Den civile indsats i Nordsyrien udvikler sig fortsat

Til allersidst bringer vi en helt anden nyhed – for ikke at glemme den civile udvikling, som det hele drejer sig om på længere sigt – nemlig en beretning om en gruppe kvinders igangsættelse af en grøntsagsproduktion i det østligste Nordsyrien, dels for at øge landbrugsproduktionen, dels for at bryde tendenser til et monopoliseret marked, så der kan leveres grøntsager til priser, som passer til borgernes indtægt.

 

God læselyst!

 

 

 

 

Nordsyrien d. 13. marts 2018

Fransk kort over fordelingen af etniske og religiøse befolkningsgrupper i Syrien og Libanon i 1935. Ligesom i dag, var Afrin provinsen, der er angivet ved en grøn cirkel, for 80 år siden domineret af en kurdisk befolkning. Læg mærke til området vest for Afrin, Iskenderum, som Tyrkiet besatte og indlemmede i 1938. Som det kan ses af kortet, var det i det tilfælde den Armenske befolkning, som det gik ud over.

 

Indhold d. 13. marts 2018

  1. Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i Tyskland? Se her
  2. Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i januar 2013. Se her
  3. Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin Se her
  4. Syriske flygtninge i Tyrkiet rekrutteres som lejesoldater mod kurderne i Afrin. Se her
  5. Feykurd: Stop Tyrkiets etniske udrensning af den kurdiske by Afrin. Se her
  6. Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed. Se her
  7. Le Monde: Tyrkiet bryder international lov, og gennemfører folkemord på kurderne i Syrien. Se her
  8. Tyrkiets angreb set ud fra et økologisk synspunkt. Se her
  9. Bekymring i den danske lægeforening over forfølgelse af de tyrkiske læger – og over den manglende reaktion fra danske politikere. Se her
  10. Erdogans regeringsparti viser sit sande ansigt i Tyrkiets parlament. Se her

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Det aktuelle kort over situationen i Syrien, der er vist ovenfor er anderledes end det plejer at være: Det er et mere end 80 år gammelt detaljeret fransk kort over den etniske og religiøse fordeling af befolkningen i Syrien og Libanon i 1935. Den omtrentlige afgrænsning af Afrin er vist med en grøn cirkel, og det dokumenterer, at området også for 80 år siden var et overvejende kurdisk område. Det afslører dermed, hvordan Erdogan manipulerer med historien i forbindelse med den etniske udfrensning af kurderne, som han begrunder med at ’vi vil give Afrin til dets berettigede ejere’. Den alvorlige situation, der er ved at udvikle sig til en menneskelig katastrofe, er desværre fortsat ledsaget af tavshed fra omverdenen, fra de Forenede Nationer og fra De Internationale Menneskerettighedsorganisationer.

Men Tyrkiets stadigt mere aggressive og åbenlyse indblanding og udrensning foregår ikke blot i Syrien. Den har for længst bredt sig til Europa. Vi vil derfor i dette nyhedsbrev indlede med at dokumentere, hvordan Erdogan og det tyrkiske efterretningsvæsen med åbenlyst kriminelle metoder jagter kurdere over hele Europa, når de har krævet demokratiske tilstande i Tyrkiet.

Afrin står dog i centrum af dette nyhedsbrev. Vi kommenterer den aktuelle situation, beretter om, hvordan Tyrkiet betaler arbejdsløse syriske flygtninge 200$ om måneden som lejesoldater i Afrin, og bringer forskellige aktuelle dokumenter i dansk oversættelse: En udtalelse fra Sammenslutningen af kurdiske foreninger i Danmark, Feykurd, et opråb fra  Afrins Administrative Forvaltning, og en vurdering fra det store franske dagblad Le Monde. I den kurdiske demokratiske bevægelse spiller spørgsmålet om økologi og bæredygtighed fortsat en stor betydning, og vi bringer derfor også en vurdering af invasionen set fra bevægelsen Mesopotamia Ecology Movement – som senere vil blive introduceret i Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien.

Særligt foruroligende er den tiltagende jagt i Tyrkiet på enhver, der udtaler sig kritisk om den stigende undertrykkelse og konsekvenserne af invasionen i Afrin. Vi bringer dokumenter om forfølgelsen af de tyrkiske læger, der har gjort opmærksom på de sundhedsmæssige konsekvenser af invasionen og er blevet støttet af kolleger fra hele verden, også fra de danske læger – som nu undrer sig over hvor lidt genhør, det giver i pressen og blandt danske politikere. Og vi beretter om, hvordan det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), der er Tyrkiets tredie største parti, i det tyrkiske parlament næsten blev lynchet, da de i en tale i parlamentet for nylig gjorde opmærksom på den etniske udrensning, der nu finder sted i Afrin.

 

Nordsyrien d. 15. februar 2018

Situationen i Syrien 15. februars 2018. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Mørkegrønt: Den af Al Qaeda og andre jahidiske grupper beherskede del af Idlibprovinsen. Lysegrønt: De af den øvrige opposition (Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien. Olivengrønt: Den af Tyrkiet besatte del af Shabaområdet. Gulgrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Afrinprovinsen.

 

Indhold d. 15. februar 2018

  1. Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne. Se her.
  2. Internationale og danske reaktioner mod angrebet på Afrin kommer langsomt frem. Se her.
  3. Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien. Se her.
  4. SDF til de tyrkiske soldater, der er tvunget i krig i Afrin: Vi tilbyder dig asyl! Se her.
  5. Afrin kantonens ledelse til Assad: Beskyt Syriens grænser mod Tyrkiet! Se her.
  6. Genopbygningen af den nordsyriske føderation fortsætter, trods krigen i Afrin. Se her.
  7. Bustransportsvindel afsløret i Tabqa. Se her.

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Vi ville gerne have koncentreret os om eksempler på genopbygning af produktion, infrastruktur, sundhed, undervisning og kultur i Nordsyrien. Men Tyrkiets angreb på Afrin har gjort det nødvendigt igen at dække krigsbegivenhederne i Syrien. Angrebet, der begrundes med terrorbekæmpelse, søges gennemført af terrorgrupper, organiseret af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, og bakket op af den tyrkiske hær. De  sættes ikke mindst ind mod civile, med angreb på offentlige institutioner, vandforsyning og med ødelæggelse af kulturminder.

Vi ser på, hvordan SDF har tilbudt asyl til tyrkiske og andre desertører, og hvordan SDF har anmodet Assad om at beskytte Syriens grænser i Afrin.

Den civile opbygning af den nordsyriske føderation fortsætter dog. Selv om også USA fortsat har forholdt sig passiv til invasionen af Afrin, er der dog stadigt flere tegn på, at støtten til Nordsyrien ikke bare fortsætter men også udbygges fremover, endda i stigende grad formuleret med respekt over for den udviklingsvej, som Nordsyrien selv har valgt. Tiden må vise, om det holder.

Vi slutter med et eksempel på, hvordan myndighederne i Nordsyrien har tacklet korruption i et lokalt busselskab i Tabqa.

 

Nordsyrien d. 23. januar 2018

 

Den militære situation i Syrien d. 23. januar 2018. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Områder domineret af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og YPG. Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i de artikler, der omtaler geografiske områder i Syrien

Indhold d. 25. januar 2018

 

  1. Tyrkiet har indledt stort luftangreb på Afrin-provinsen i Syrien. Rusland har godkendt angrebet. Se her.
  2. Rusland: Overdrag jeres områder til Assad. Se her.
  3. Noam Chomsky, David Harvey m.fl.: Lad Afrins befolkning leve i fred – sig fra overfor en tyrkisk invasion. Se her.
  4. YPGs besked om Afrin til den tyrkiske stat: “I drømmer”. Se her.
  5. Tidligere officer i den Frie Syriske Hær (FSA) afslører, at Tyrkiet fortsat støtter Islamisk Stat og Al-Qaeda. Se her.
  6. Hurtig indsats for landbrug, skovbrug ogg grøn beplantning i Tabqa. Se her.
  7. Kurdere til tops i svensk fodbold. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Tyrkiet har indledt et angreb på Afrin-provinsen, som præsident Erdogan har angivet vil være gennemført i løbet af en uges tid. Efter 4 dage er der dog intet der tyder på at det vil gå så let. Udover en række luftangreb, der i vid udstrækning har ramt civile mål, er stort set alle forsøg på at trænge mere end ganske få kilometer ind over grænsen foreløbigt slået tilbage. I en gennemgang af operationerne på alle fronter onsdag eftermiddag har YPG detaljeret beskrevet, hvordan den tyrkiske hær og de tyrkisk betalte lejesoldater fra den Frie Syriske Hær er trængt tilbage eller sat ud af spillet stort set overalt. Det samlede tyrkiske tab angives af YPG til mindst 203 personer, heraf 150 på Jandrissa-fronten, og 37 ved Rajo-fronten (se http://en.hawarnews.com/ypg-killing-203-of-turkish-occupation-army-its-mercenaries/). Den tyrkiske overlegenhed i hærstørrelse og militært isenkram er massiv. Men de kurdiske styrker er velforberedte, kampvandte, og indstillet på at fortsætte, ligegyldigt hvad der sker. Det er beskrevet klart i et interview med lederen af PYD, Shahoz Hesen i Dagbladet Information d. 24 januar. Så spørgsmålet er i høj grad, hvor store tab, den tyrkiske regering kan holde til.

Det strømmer ind med støtteerklæringer for Afrin fra hele verden, samtidigt med, at alle ledende stormagter har haft travt med understrege Tyrkiets ‘legitime forsvarsinteresser’. Det har dog længe været kendt og dokumenteret (ikke mindst fra amerikansk side!), at Nordsyrien ikke på noget tidspunkt har udgjort en trussel mod det tyrkiske territorium. Hvad er da baggrunden for angrebet? Det vil især været emnet for artiklerne i dette nyhedsbrev. Meget tyder på, at det ikke blot er et ønske om at gøre op med kurderne, men også skal ses i lyset af Erdogans ambitioner om at blive sultan over et større osmannisk rige, der i hvert fald omfatter området ned mod Aleppo. Russisk presse, bl.a. Pravda ru, har de sidste dage været optaget af en artikel af en kendt russisk ekspert ved et Center for Analytisk Forskning, Simeon Baghdasarov, der mener, at Erdogan, på den anden side af Afrin, har endnu et mål, nemlig Aleppo:”Erdogan drømmer om at tilbageerobre de landområder, som Tyrkiet tabte i 1921 i forbindelse med “Lausanne traktaten”. Det omfatter også millionbyen Aleppo, hvis udvikling og tilknytning til den sydligere Idlib-provins, har været under stor indflydelse fra Tyrkiet under den syriske borgerkrig . Hvis det er strategien (og det tyder flere indlæg i dagens nyhedsbrev også på), er der formentlig næppe ret mange andre end Erdogan og hans nationalistiske bagland, der tror på, at det har nogen realistisk fremtid for sig. Men hvad er det da for kalkyler, der knytter sig til stormagternes positionering i denne situation. Det får vi formentlig rig lejlighed til at stifte bekendtskab med i den kommende tid. I forhold hertil er de nordsyriske synspunkter ganske enkle: De vil gøre det endeligt af med Islamisk Stat, og de vil forsvare de landområder, hvor de har opbygget et velfungerende demokrati i samarbejde med alle andre etniske grupper, religiøse retninger med lige ret for mænd og kvinder. De ser ud til at have stor og stigende opbakning til det. Det er deres største styrke.

Opbygningen af de civile samfund efter Islamisk Stats ødelæggelser fortsætter. Vi ser på udviklingen af landbrug og skovbrug omkring byen Tabqa, der forberedelser sig på den kommende vækstsæson for at sikre brødkorn, plantagedrift, trævækst, naturbevarelse og et gunstigt grønt bymiljø

Vi slutter med en uomtvistelig kurdisk succes: Foldboldholdet Dalkurd, der nu er nået til tops i svensk fodbold.

 

 

Nordsyrien d. 21. december 2017

 

Situationen i Nordsyrien d. 21. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i dagens artikler

Indhold, d. 21 december

  1. Resultatet af valget i Nordsyrien. 69% stemte. Stor opbakning til konføderalismen. Se her.
  2. Krigen mod Islamisk stat er snart afsluttet . En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin? Se her.
  3. SDF og den irakiske hær etablerer koordinationscenter ved den fælles grænse til Deir Ez Zor-provinsen. Se her.
  4. Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet. Se her.
  5. Grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage til Raqqa. Se her.
  6. Nyt universitet åbnet i Kobane. Se her.
  7. Genbrugsfabrik for jernskråt åbnet i en landsby mellem Tabqa og Raqqa. Se her.
  8. Parlamentsmedlem fik en bøde på 20 000 kr. for at nævne ordet Kurdistan I det tyrkiske parlament. Se her.
  9. Belgisk domstol frikender PKK for terror – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Den vigtigste begivenhed siden sidst har været valget i Nordsyrien. Vi prøver at tolke resultaterne, der synes at vise ganske stor opbakning til den demokratiske konføderalisme. Vi ser på den vanskelige situation, der er opstået efter at Islamisk Stat stort set er slået tilbage. En aftale med den irakiske hær om kontrol og fælles informationsudvikling langs den østlige grænse mellem de to lande er indgået. Vi beretter om den. Tyrkiets Erdogan synes at stå på spring for at invadere Afrin i det nordøstlige Syrien, og Assad ser ud til at true med at lade ham gøre det.  Kurderne påpeger de katastrofale følger det vil få for Tyrkiet.

Men der er også rigtig mange positive udviklingstræk: Udover resultaterne af valget beretter  Geografisk Informationsservice om hjemkomsten af tusindvis af familierb til Raqqa efterhånden som byen ryddes for miner. 6 nye skoler er ved at blive åbnet og grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage. Der er indviet et nyt universitet i Kobane, og vi fortæller om starten på en genbrugsfabrik for jernskråt, som vil kunne bidrage til opbygningen af Tabqa og Raqqa.

Endelig beretter vi om den stigende forfølgelse af kurdiske parlamentarikere i Tyrkiet, samt om følgerne af en belgisk domstols afgørelse om, at PKK ikke er en terrororganisation. Det har ført til angreb på kurdiske butiksindehavere i Antwerpen, foranstaltet af det tyrkiske konsulat i byen samt organisationer med tæt tilknytning til Erdogans AKP-parti.

I ønskes alle en god jul

Nordsyrien d. 3. december 2017

Situationen i Nordsyrien d. 3. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 3. december

  1. Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat. Se her.
  2. SDF kan måske møde danske soldater ved befrielsen af de sidste Islamisk Stat-lommer ved grænsen til Irak. Se her.
  3. Abdullah Öcalan og hans betydning for udviklingen i det nordlige Syrien
    1. Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien? Se her.
    2. Interview med Cemil Bayik: PKKs indflydelse i Rojava. Se her.
    3. Veteraner fra Kobane fortæller om Öcalans betydning for revolutionen i Rojava. Se her.
  4. YPG frivillig vender hjem til landsbyen og redder sin familie efter tre år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Kun 1½ måned efter den endelige befrielse af Raqqa starter skoleundervisningen for første gang i 4 år. Det sker på en skole med 800 elever i kvarteret Al Mashleb. Vi beretter om begivenheden og de mange basale problemer, der har skullet løses forud.

SDF er nået den irakiske grænse øst for Eufrat. Befrielsen af områderne langs øst-bredden af floden ser nu ud til aktivt at blive støttet af både Vest-alliancen og Rusland. Derefter mangler områderne langs grænsen til Irak mod øst. Her siges Islamisk Stats leder, Al Baghdadi at skjule sig i såret tilstand. Fra irakisk side deltager den 500 mand store dansk-trænede milits A’ali al-Furat brigaden, så ved den sidste indsats mod Islamisk Stat kan SDF måske komme i kontakt med danske soldater. De vil ikke afvise, at de godt kan komme til at deltage ved operationerne.

Befrielsen af Raqqa blev fejret med taler og demonstrationer på en af Raqqas største pladser, med store bannere med  YPG, YPJ og SDF, samt endnu større billeder af Abdullah Öcalan. Det gav genlyd i pressen, der hidtil mest har omtalt Öcalan som den fængslede leder af PKK, der står på USAs og Eus terrorliste. Hvem er han, og hvad er hans forbindelse til det nordlige Syrien? Det vil vi belyse på forskellig måde.

Endelig bringer vi en geografisk underbygget beretning om den YPG-frivillige Ferhad Asman Casim, der flygtede fra sin landsby i Deir Ez-Zor-provisen under Islamisk Stats regime, meldte sig til YPG og vendte tilbage og befriede sin landsby.

 

Nordsyrien d. 15. november 2017

Situationen i Nordsyrien d. 15 november 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 15.  november

  1. Der er 5912 kandidater ved lokalvalgene i Nordsyrien d. 1. december – 9 % er løsgængere. Se her.
  2. SDF vil snart have befriet alle syriske områder øst for Eufrat. Se her.
  3. Store problemer for civilbefolkningen efter at islamisk stats terrritorium er indskrænket med over 30% indenfor de sidste 3 uger. Se her.
  4. Spådomme om udviklingen i det nordlige Syrien. Se her.
  5. En rettelse til Syrienskortet – Situationen omkring Qamishlo. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Trods krigen udvikler demokratiet sig  i Nordsyrien  gennem de forestående valg til lokaladministrationen i landsbyråd, byråd og distrikter i Nordsyrien, der afholdes d. 1. december. Valgkampen er gået igang i går d. 14 november og varer til den 29 november. Næsten 6000 kandidater er stillet op, dels indenfor en række partier, men også udenfor.  9% af kandidaterne er løsgængere.

Krigen mod islamisk stat som territoriel enhed er ved at nærme sig sin afslutning. Snart vil SDF have befriet alle syriske områder øst for floden Eufrat. Assad og hans allierede slås lige nu ved Islamisk stats sidste større bymæssige tilholdssted Abu Kamal/Bukamal tæt ved det sted, hvor Eufrat krydser grænsen fra Syrien til Irak. Irakiske styrker har længere mod øst krydset Eufrat fra syd, og støder nu nord på langs den syriske grænse. Det er gået hurtigt og der er hektisk aktivitet i området. I de sidste 3 uger er Islamisk stats territorium indskrænket med 1/3, og er nu på størrelse med halvdelen af Danmark, hvor langt størstedelen er ørken uden væsentlig bebyggelse.

Afslutningen på krigen mod ISIL er blot et spørgsmål om tid. Men hvad sker der så?  Vi vil forsigtigt tage fat på spådommene om, hvad der nu vil komme til at stå på dagsordenen, især omkring de forhandlinger om Syriens fremtid, som nu må komme i fokus.

Endelig vil vi vende os mod Geografisk Informationsservice’s egen tekniske verden og se et eksempel på de kartografiske udfordringer, der knytter sig til den dynamiske kortlægning af konflikten i Syrien.

 

Nordsyrien 20 oktober 2017

Situationen i Nordsyrien 20. oktober 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

 

Indhold d. 20 oktober

  1. Raqqa er befriet! Se her.
  2. Kapløbet mod de sidste tilholdssteder for Islamisk Stat i Syrien. Se her.
  3. Tyrkiet har besat det nordlige  Idlib. Se her.
  4. Folkeafstemningen i Irakisk kurdistan efterlader store problemer  – men kan også blive en afklaring. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Efter en måneds interrail i Midt-Europa er Geografisk Informationsservice – Nordsyrien nu tilbage.

Det altdominerende tema er den endelige befrielse af Raqqa, der blevblevet officielt erklæret  fredag middag.

Men andre aktuelle temaer vil også blive kortfattet behandlet: 2) De sidste befolkede områder langs Eufrat og bifloden Khabur er ved at blive befriet, men der er også fortsatte sammenstød mellem Assad og SDF, især om det ganske store Omar-oliefelt, som SDF lige nu kun befinder sig 8 km fra. 3) Tyrkiet har efter aftale med jihadist-grupperingen Tahrir Al-Sham reelt besat den nordligste del af Idlibprovinsen op mod det kurdiske Afrin, som beskydes dagligt. Udviklingen her er ganske foruroligende. 4) Folkeafstemningen om løsrivelse af kurdisk Irak er endt med Irakisk indtagelse af Kirkuk. Konsekvenserne for kurderne kan blive alvorlige, men kan også medføre en afklaring.

Nordsyrien 14 september 2017

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 14. september

  1. Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk. Se her.
  2. Belejringer som krigsforbrydelse i Syrien og Tyrkiet. Se her.
  3. To trediedele af Raqqa by er indtaget – hele byen vil være befriet indenfor højst en måned. Se her.
  4. SDF har indledt befrielsen af Deir Ez-Zor provinsen øst for Eufrat. Se her.
  5. Første syrisk-kurdiske malkekvægsbesætning etableret i Afrin. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Hovedtemaet for Geografisk Informationsservice – Nordsyrien bliver denne gang brugen af belejringer i konflikten. Belejringer har været en meget brugt metode i konflikten i mellemøsten. Vi ser på belejringer i Syrien, men går samtidigt i dybden med de belejringer af over 30 tyrkisk-kurdiske byer og bydistrikter, der har fundet sted i de seneste år . Ulla Sandbæk, der sidder i Folketinget for Alternativet har i februar 2017 som medlem af Europarådet deltaget i en EU-delegationsrejse til de kurdiske områder i Tyrkiet. Vi har interviewet hende om de omfattende menneskerettighedskrænkelser, som kurderne udsættes for af den tyrkiske stat under dække af “terrorbekæmpelse”. Bagefter går vi i dybden om historien bagved, og de metoder, der bruges på at knække kurderne i deres kamp for at sikre deres  demokratiske rettigheder.

Det ses af oversigtskortet, at Assad og hans allierede gennem de sidste tre uger har indtaget store dele af de midtsyriskee ørkenområder og i den sidste uge er nået til provinshovedstaden Deir-Ez-Zor på vestbredden af Eufrat og har fået brudt Islamisk Stats belejring af byen. SDF er derfor nu gået igang med den længe planlagte befrielse af hele området øst for Eufrat, efter at have fået indtaget 70 % af Raqqa by.

Nordsyrien 23 august 2017

 

Situationen i Nordsyrien 23. august 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Indhold d. 23 august

  1. SDF har befriet de centrale dele af Raqqa by. Se her.
  2. Landbruget i Nordsyrien – Dansk projekt vil støtte økologisk jordbrug. Se her.
  3. Der afholdes valg på alle geografiske niveauer i den Nordsyriske Demokratiske Føderation i det næste halve år. Se her.

 

Kort præsentation af dagens kort og øvrige indhold:

Oversigtskortet viser, hvordan Assads styrker med allierede er trængt frem mod øst og af afsnøret Islamisk stat indenfor store områder i det midterste Syrien nord fra Palmyra. I dag beretter vi om den seneste udvikling i Raqqa, men vil ellers vende blikket mod udviklingen i det civile liv i Nordsyrien, Vi vil se på landbrugeti, hvor bl.a. vil berette om et dansk projekt til støtte for udviklingen i det nordlige Syrien. Vi vil endvidere berette om de forestående valg til demokratiske forsamlinger på alle geografiske niveauer i det nordlige Syrien og om en ny administrativ struktur, der skal fremme den demokratiske konføderalisme i Nordsyrien.

 

Nordsyrien 31 juli 2017

Situationen i Nordsyrien 31 juli 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. I dag vil kun situationen i Raqqa (vist med rød cirkel) blive behandlet.

Indhold d. 31 juli 2017

  1. Operation Eufrats vrede har indtaget halvdelen af Raqqa by. Se her.
  2. Nu kommer de hårde kampe i Raqqa by. Se her.
  3. Situationen for civile i Raqqa i juni og juli 2017 – kun ca. 1/10 af byens befolkning er tilbage. Se her.
  4. YPG har netop åbnet en klinik for civile i Raqqa. Se her.
  5. 73 lande vil støtte Raqqas nye civile byråd med opbygningen af byen efter krigen. Se her.

Oversigtskortet viser, hvordan Assad og hans allierede er trængt frem syd for Raqqa i deres vej mod Deir-Ezzor. Det er dog nogen lunde lykkedes SDF og de vest-allierede at undgå konfrontationer.

 

Syrien 23 juni 2017

Syrien samt resterende områder under Islamisk stat i Irak d. 23 juni. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Blåt: Golanhøjderne, besat af Israel. Klik på kortet for at se detaljer

Indhold  d. 23. juni

  1. SDF strammer grebet om de sydlige forstæder til Raqqa syd for Eufrat. Se her
  2. Islamisk Stats ledelse er flyttet fra Raqqa mod sydøst til Mayadin. Se her
  3. Konflikten mellem SDF og Assad er optrappet: USA har skudt et syrisk regeringsfly ned syd for Tabqa. Se her
  4. Erdogan og Assad forbereder embargo og angreb på Efrin-kantonen. Se her
  5. En italiensk anarkist og YPG-frivillig under slaget om Raqqa fortæller om sine motiver. Se her

 

Nordsyrien 7. juni 2017

 

Situationen i den nordlige del af Syrien d. 8. juni 2017

 

Indhold  d. 7. juni

  1. Optræk til konfrontation mellem SDF og Assad under udvikling ved Tabqa? Se her
  2. Femte og sidste fase i operationj Eufrats vrede er indledt. ISILs hovedstad Raqqa er omringet. Se her
  3. Frontberetning fra ledende kvindelige YPJ-kommandanter. Se her
  4. “Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa”. Se her
  5. Fald ikke for den slags moustacher, hvis du er på ferie i Tyrkiet! Se her

Nordsyrien 24. maj 2017

Den vestlige del af det nordlige syrien 24. maj 2017

  • SDF har befriet Tabqa og Tabqa dæmningen (1) over Eufrat – en afgørende sejr i kampen mod Islamisk Stat, se her.
  • SDF kan nu se Raqqa med det blotte øje (3), se her.
  • Engelsk YPG-soldat fra Manchester kommenterer terrorangrebet på hans fødeby, se her.
  • YPG hilser USAs beslutning om at levere våben til YPG/YPJ velkommen, se her.
  • Demografiske ændringer i Shabaområdet (4), se her.
  • Anmeldelse af Jesper Söder: När världen tittade bort – Svenskan som kämpar mot Daesh i Syrien. Månpocket. 2017, se her.

Nordsyrien, 3/5 2017

Det nordlige syrien d. 3 maj 2017

  • Erdogan bomber YPGs hovedkvarter, se her.

  • Tabqa er befriet – kun dæmningen mangler, se her.

  • Jesper Söder er blevet talsmand for de syriske demokratiske styrker (SDF), se her.

Nordsyrien, 22/4 2017

  • Erhvervslivet vender tilbage til Nordsyrien, se her
  • Antallet af flygtninge fra Raqqa til områder befriet af SDF er nu steg til over 10.000 d. 19 april og tiltager nu endnu krafigere , se her. 
  • Sidste fase af Tabqas befrielse er indledt, se her.
  • Fjerde etappe af Operation “Eufrats vrede” er indledt, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning, se her.
  • Nyt baggrundsstof: Anmeldelse: Samer: The Raqqa Diaries: Escaping ”Islamic State”, se her.

 

Nordsyrien, 8/4 2017

Situationen i Nordsyrien 8 april 2017. Klik for at se detajler

  • SDF strammer grebet om Tabqa og Raqqa (Se artiklen her)
  • Enden på slaget om Al-Bab: Væsentlige ændringer i magtforholdene i Shaba-området i den nordlige Aleppoprovins. (Se artiklen her)
  • Om det kemiske angreb i Kahn Shaykhun (Se her)

JB

Nordsyrien, 23/3 2017

Nordsyrien 23. marts 2017 – klik for at se detaljer

  • SDF er landet på sydsiden af Lake Assad nær Tabqa (se artiklen her)