23. marts 2017: Hvorfor stiller de syriske kurdere sig i spidsen for befrielsen af Raqqa?

By | 23. marts 2017

Der har boet et lille kurdisk mindretal i Raqqa, men de blev alle jaget ud af byen for 1½ år siden. Men ellers er området domineret af en hovedsageligt arabisk befolkning. Man kan med god ret spørge sig, hvorfor i alverden de syriske kurdere vil indlade sig på de åbenlyst meget hårde kampe, der vil komme til at udspille sig omkring Raqqas befrielse: ISILs hårde kerne af krigere vil have meget få flugtmuligheder. Det er svært at se, hvordan det kan undgå at blive en kamp på liv og død med alle midler, incl. brug af civile gisler.

Der er nok flere årsager.En af dem er tydeligvis den udviklingslogik, der har knyttet sig til opbygningen af kurdernes alliancer under borgerkrigen, og som de vest-allierede styrker har understøttet kraftigt. Skal en befrielse kunne lykkes, skal den primært gennemføres af arabiske styrker med lokal tilknytning. Og det er netop, hvad der er blevet opbygget under de mange offensiver udenfor de tre kurdiske kantoner, som de så ud ved oprettelsen i efteråret 2013. Allerede da var der også i varierende grad andre befolkningsgrupper inden for de tre kantoner. Den multietniske sammensætning  blev stadigt mere udpræget, da større områder blev administrativt  indlemmet i kantonerne.  For at understrege den føderale opbygning oprettedes i marts 2016 Det nordlige Syriens Føderation – Rojava. Samtidigt  blev der valgt repræsentanter  i de SDF-kontrollerede dele af Shahba regionen til en regional regering, der på linie med regeringerne i de tre autonome kantoner så vælger delegerede til  det føderale råd for Nordsyrien, der tager sig af økonomi, landbrug, naturressourcer og udenrigssager indenfor føderationen.

Det  lykkedes føderationen at opnå visse internationale diplomatiske forbindelser (bl.a. til Frankrig og Rusland), der kunne medvirke til at bryde den isolation, som området fortsat var udsat for. De multietniske principper blev understreget både i lokalvalg og kanton-valgene, hvor såvel kurdisk, arabisk og evt. anden etnisk repræsentation blev lovfæstet, ligesom repræsentation af kvinder og unge. Også erfaringerne fra 1. og 2. fase af ”Eufrats vrede” har bekræftet samarbejdet, idet SDF generelt er blevet bakket op, hvor de er kommet frem under offensiven. Over 5000, mest unge fra Raqqa-området, har meldt sig til den videre offensiv.  Befolkningen i de kurdiske områder er vurderet til at være blevet fordoblet siden borgerkrigens start, og nærmer sig 5 mill. indbyggere.  Dynamikken i det øgede multietniske samarbejde har sammen med den store tilstrømning af immigranter og flygtninge fra andre områder forrykket de syriske kurderes fokus fra det etniske til det føderale så meget, at PYD i december 2016 har slettet Rojava fra føderationens navn. Den hedder nu Det nordlige Syriens føderale demokratiske system.  Det har givet voldsomme gnidninger ikke mindst med de nationalt indstillede kurdere i Iraq, der tolker det som et forræderi mod den kurdiske nationale sag. Men de syriske kurdere ser netop nationalstaten, som den er blevet brugt af de koloniale magter til at undertrykke befolkningerne og spille dem ud mod hinanden, som roden til kurdernes historiske problemer. Under de syriske kurderes samtaler i Moskva i februar gjorde de det netop klart for russerne, at en garanti for særlige kurdiske rettigheder ikke mere var et tilstrækkeligt mål, men at en meget mere omfattende demokratisk føderal model var påkrævet.