22. april 2017: Anmeldelse: The Raqqa diaries: Escape from ‘Islamic State’

By | 22. april 2017

Samer: The Raqqa diaries: Escape from ’Islamic State’. Edited by Mike Thomsen. Hutchington. London. 2017.

Samer er en syrisk studerende, der i dag er 25 år, og er vokset op I den østlige del af Syrien som den ældste søn i en familie med 5 børn. De bor i Raqqa, da den Frie Syriske Hær (FSA) i marts 2013 befrier byen fra Assads diktatur.  Samer oplever det som en fantastisk befrielse. Han har selv tidligere været involveret i opstanden om Assads styre, hvor han bllev fængslet og tortureret, men slap ud og fortsatte modstanden ved at bo i et af de tidlige områder kontrolleret af FSA i den nordlige del af den østlige provinshovedstad Deir Ez-zor. Foragten for Assadstyret blev ikke mindst blevet grundfæstet gennem en traumatisk oplevelse af faderens forsvinden, der viste sig at skyldes hans kritik af en korrupt arbejdsgiver og Assad-lakaj. Det lykkedes gennem familiemæssige forbindelser at få faderen frigivet, men kun  mod stort set at aflevere alt hvad han ejede til arbejdsgiveren. Faderen blev senere dræbt i forbindelse med et bombeangreb på Raqqa.

Da FSA befriede Raqqa var de dog ikke alene. Med i erobringen var også to islamist grupper, Daesh (Islamisk Stat) og Al Nusra Fronten, som Samer og hans venner var noget bekymrede over. Og det med god grund, for snart spredtes FSAs styrker i bestræbelserne på at bekæmpe Assad andre steder, og deres indflydelse svækkedess i forhold til de islamiske grupper.

Efter noget tid overtog forskellige grupper under Daesh helt byen, og har siden tyranniseret alle på den mest bestialske vis: Kvinder kan reelt ikke vise sig offentligt, og dermed heller ikke gå på arbejde. Enhver, der er under mistanke for at være kættersk, have forbindelse med Assads styre eller have tilknytning til oppositionen, bliver jagtet og i mange tilfælde halshugget offentligt og hængt op på pladser og foran familiens bolig. Samer oplever, hvorledes en bror til hans kæreste kun skånes for denne skæbne mod at søsteren bliver giftet bort til en ISIL-kriger! Derefter hører vi ikke mere om hende. Handlende bliver overfaldet af alskens ’politi’ og kontrolgrupper, der afkræver dem ekstra skatter og afgifter, og sender dem på religiøse genopdragelseskurser. En ven til Samer bliver dømt til døden for at forsømme en Sharia-time, men når dog at flygte. Den meget troende ven og muslin, Khalid, der kan hele koranen udenad, taler imod ISILs forvrængninger foran Moskeen efter fredagsbønnen, men bliver klynget op på et torv efter en offentlig proces.  En anden ven afskriver helt sin FSA-fortid, og gifter sig, da ISIL kommer. Men de finder ham, hugger hovedet af ham og korsfæster kroppen foran hans mors hus. Butikkerne sygner hen. Civile kan ikke komme på hospitalet, der er forbeholdt IS-krigere. Der eksisterer i byen nogle internetcaféer, men de er under konstant overvågning af ISIL og enhver forbindelse med omverdenen bliver straffet hårdt. Isolationen er næsten total. Det lykkedes dog med stor forsigtighed en lille gruppe af nære venner, Al-Sharqiya 24, at få kontakt til en BBC-journalist, Mike Thomsen, der, efter at et tillidsforhold var blevet opbygget,  har modtaget Samers dagbog i brudstykker i en krypteret version. Mike Thomsen har derefter gennemgået manuskriptet med nogle arabisk-kyndige journalister og fik verificeret såvel historien som Samers rette eksistens.

Samers oplevelser og sindstilstand i den isolerede by beskrives mesterligt i en række dagbogsnotater, der strækker sig fra marts 2013 til (formentlig) begyndelsen af april 2016, hvor det lykkedes ham at flygte til et område under FSAs kontrol i Shaba-området tæt på den tyrkiske grænse. Den konstante angst fik Samer til næsten at afbryde al forbindelse med de fleste af sine nærmeste venner, og den totale magtesløshed bredte sig.

Det er vanskeligt at følge dagbogsnotaterne i tid og rum: Bortset fra starten med byens befrielse i begyndelsen af marts 2013, er det ikke muligt at tidsfæste de omtalte begivenheder. Det kan heller ikke lade sig gøre at stedfæste begivenhederne i Raqqa, og det er der naturligvis gode grunde til, især hensynet til den tilbageværende familie. Ud fra beskrivelsen af flugten over Manbij til en landsby i nærheden af Al-Ree ved den tyrkiske grænse, og beskrivelsen af krydsningen til et FSA-kontrolleret område, kan det regnes ud, at denne flugt må være sket i begyndelsen af april måned 2016. Rejsen må være gået syd om Assadsøen til Manbij (der på dette tidspunkt endnu ikke var befriet af SDF) og videre formentlig over Al-Arima til Al-Ree.

Fra det sigte, der knytter sig til formålet med denne hjemmeside, er der to forhold, der påkalder sig en særlig opmærksomhed ved dagbogen. Der er muligvis en sammenhæng mellem de to forhold:

Til trods for at der har været et ganske stort kurdisk mindretal i Raqqa, der har boet dels i tre kurdisk-dominerede kvarterer, dels i en række kvarterer med blandet kurdisk-arabisk befolkning (se artiklen: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning), er problemerne omkring denne befolkningsgruppe ikke nævnt med et ord i dagbogen. Derudover blev alle kurdere smidt ud af byen i slutningen af juni 2015 – altså netop på et tidspunkt, hvor situatioen også strammedes til for Samer, kun 9 måneder før det lykkedes ham at flygte fra byen. Der blev sat opslag op i alle kvarterer og på mange kurdernes huse, og de fik få dage til at forlade byen. Kurdernes bortvisning fra byen må have været en voldsom begivenhed, som næppe kan have undgået at vække opmærksomhed og skabe yderligere angst.

Da Samer skal vælge flugtvej, er det klart, at det letteste og formentlig også mest sikre er at tage nordpå til de områder ret tæt på Raqqa omkring byen Ain Issa, som SDF befriede i forsommeren 2015. Det nævner Samer også selv, men han følger alligevel en anden flugtvej, og begrundelsen er ret bemærkelsesværdig. Han får via nogle venner telefonisk kontakt med en nær ven fra sin tid som aktivist i FSA, en ven,  som selv tidligere er flygtet til det nordlige Aleppo-område. Vennen råder ham stærkt fra at flygte til SDF. Han siger, at han hellere ville bo i Raqqa under Daesh end under SDF!  Samer kommenterer: ”Det er meget skuffende. Jeg håbede, at de (altså SDF, JB) ville befri Raqqa og at livet ville blive bedre. Men jeg har ingen grund til at tvivle på hvad Mokhles fortæller mig. ” Senere giver han en anden begrundelse, der måske bedre udtrykker hans bekymring: ”Hvor skal jeg flygte hen? Måske til de områder, der kontrolleres at kurderne og de Syriske Demokratiske Styrker? Nej, det er ikke nogen mulighed. De har den forkerte opfattelse, at alle der bor under islamisk Stat er loyale overfor dem”.

Der er utallige vidnesbyrd på, at der er blevet taget store hensyn til civilbefolkningen ved SDFs fremmarch, ligesom det er dokumenteret, at opbakningen fra lokalbefolkningen, også i de arabiske områder, har været omfattende i de befriede områder. I en pressemeddelelse fra Anwar News d. 20 april angives, at man nu er op på at have modtaget over 10000 flygtninge fra Raqqa-området til lejrene ved Ain-Issa. Der appelleres til FN og internationale nødhjælpsorganisationer om at yde støtte til området, der i høj grad har været glemt. Men det er ligeså klart, at SDFs frygt for infiltrering af ISIL-krigere (især selvmordsbombere) i flygtningelejrene har gjort en stærkt kontrol nødvendig, ligesom angsten for den uundgåelige konfrontation i forbindelse med en befrielse af en by næppe kan undgå at blive traumatisk for de tilbageværende civile.  Risikoen for at civile inddrages i kampen vil hele tiden være til stede, ikke mindst i tilknytning til angreb fra luften.

Det hører med til beretningen, at den lejr, som Samer ender i, ligger ganske få kilometer fra den tyrkiske grænse, og at de FSA-styrker, der opererede i dette område, har haft tæt tilknytning til Tyrkiet. Efter Tyrkiets invasion af Shabaområdet blev de FSA-kontrollerede dele af grænseområdet meget hurtigt en del af invasionsområdet. FSA-grupperne i dette område blev dermed en del af Tyrkiets politik, som godt nok formelt har været vendt mod Islamisk Stat i området ned til Al-Bab, men i langt høj grad har været rettet mod den kurdiske befolkningsgruppe og de områder, der er befriet af SDF i Shahbaområdet – og mod kurdernes ønsker om at sikre forbindelse mellem de kurdiske enklaver i det nordlige Syrien.

JB