22. april 2017: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning

By | 22. april 2017

En 19-årig hollandsk-kurdisk amatørkartograf,  Aryan Nawzad, har udarbejdet et kort over fordelingen af etniske grupper i ISILs uerklærede hovedstad Raqqa. Kortet angiver bykvarterer med overvejende arabisk befolkning, overvejende kurdisk befolkning, og hvor befolkningen er blandet. Der foreligger desværre ikke oplysninger om, hvordan oplysningerne er indsamlet og hvornår det er sket. Men kortet er alligevel meget interessant.

Etniske kvarterer i Raqqa by. Grønt: Domineret af arabisk befolkning. Gult: Kvarterer domineret af kurdisk befolkning. Rødt: Blandet arabisk-kurdisk befolkning.

Står det til troende, og forudsætter man, at befolkningstætheden i bykvarterene er nogen lunde ens, kunne det umiddelbart tyde på, at kurderne har udgjort måske mellem en fjerdedel og en trediedel af byens samlede befolkning, der i 2004 var ca. 220 000 indbyggere. Dette indtryk forstærkes, hvis man ser på Google Earth-billeder over byen, hvor det tydeligt viser sig, at de gule områder (hvor befolkningen er domineret af kurdere) er præget af mindre og markant tættere byggede huse (og at bebyggelsen i disse områder også er mindre  planlagt), mens forskellen på de kvarter, der er domineret af arabisk befolkning (grønt) eller har blandet karakter (lyserødt) umiddelbart synes betydeligt mindre. Den store andel af kurdisk befolkning er ganske overraskende, i betragtning af at Raqqa ligger i et område, der i øvrigt er domineret af arabiske befolkningsgrupper. Byen er muligvis vokset efter at den har fået status af “hovedstad” for Islamisk stat og mange højerestående IS-krigere har bosat sig i byen. De har bragt andre med sig, bl.a. formodes også mange af de 5000 bortførte Yasidi-kvinder fra ISILs erobring af Singar i Iraq nær grænsen til Syrien at opholde sig i byen som slaver for krigere (se artiklen  PYDs kvindepolitik og Yasidiernes skæbne).

Det store kurdiske mindretal er givet knyttet til en generel urbaniseringseffekt, men hænger også sammen med de bosætningsprogrammer som Assad-regimet tidligt igangsatte i de nordøstlige kurdiske områder, hvor mange kurdere fik frataget deres egendom og statsborgerskab og ofte blev flyttet til større byområder, for at blive arabiserede.

Der er imidlertid næppe nogen kurdere i Raqqa by idag. De blev nemlig smidt ud af ISIL for snart 2 år siden. D. 24 juni 2015 kunne The Telegraph berette om, at der blev sat opslag op i kurdiske kvarterer i Raqqa om, at alle kurdere skulle være ude af byen inden 72 timer, og at de, der ikke efterkom ordren, ville blive straffet af en Shariadomstol. Begrundelsen var YPGs fremmarch, hvor man på det tidspunkt havde fået indtaget Ain-Issa kun 50 km nord for Raqqa. Kurdere, der søgte mod nord til Ain-Issa eller Kobane blev afvist ved vejspærringer, og fik besked på at rejse mod syd, mest til Tadmur, ca. 100 km mod sydvest i den Syriske ørken.

Hawar News Agency har for nylig berettet om, hvordan livet i Raqqa formede sig op til udsmidningen, gennem et interview med Kavser Sheikh Ahmad, der i dag er sygeplejerske på et militærhospital i Kobane.

Kavser Sheikh Ahmad (t.h.) sammen med sin søster Jihan.

Kavser blev født i Raqqa som datter i en kurdisk familie med 12 børn. Det lykkedes hende at slippe væk fra Raqqa sammen med nogle fra familien efter at have levet i fangenskab på grund af ISILs besættelse af byen. Hun beretter:

“Jeg kom ud af Raqqa for 1½ år siden, og jeg var der, da Yasidi-kvinderne blev bortført og bragt til Raqqa af (ISIS) banderne” og hun tilføjer, at hun bl.a. som sygeplejerske for en læge i Raqqa også var vidne til behandlingen af  de Yazidi kvinder, der var blevet bortført fra Sinjal og bragt til Raqqa.

“Kvinder led meget i den by. Alting var forbudt. Det var forbudt at  se TV, ryge, gå ud, for kvinder at gå ud alene, eller hvis en mand og en kvinde ville gå ud alene sammen. Vi var tvunget til at gå i sort tøj og vi gjorde det. Kvinder fik (i praksis) forbud mod at arbejde, de havde specielt forbud mod at gå ud om aftenen. Mænd, fædre eller brødre til kvinder, der gik klædt på en måde som gjorde det muligt at se deres hænder og øjne, blev straffet. På grund af kvinderne, var samfundet bange, truet med halshugning, drab og mange andre ting” tilføjer Kayser.

Hun stoppede sit arbejde hos lægen og låste sig selv inde i sit hus efter at have været vidne til en oplevelse efter ISIS bandernes besættelse, som ikke levnede hende nogen tro på forbedringer: “En dag jeg kom ud til basaren var jeg vidne til at banderne stoppede en taxa i farten. De spurgte en kvinde inde i taxaen: ‘Hvorfor sidder du ved siden af chaufføren?’. Kvinden prøvede at forklare, at chaufføren af bilen var hendes onkel, men de slæbte afsted med hende. Jeg kan stadig høre hendes skrig, mens hun sagde: ‘Han er min onkel’. Efter at have været vidne til den oplevelse, forlod jeg mit arbejde, og sagde til mig selv: ‘Jeg skulle ikke have forladt hjemmet’. Vores hjem var et hus med have. En dag kom banditterne til vores hjem og sagde. “Der er en lejlighed ved siden af jer, hvor de kan se kvinden i haven, I skal have et telt på huset”. Så det var vi nødt til.

En dag kom gangsterne og sagde: “Vi giver kurderne 48 timer til at forlade Raqqa. Kurdere kan ikke  bo her, de, der bliver vil blive straffet. De sagde, at vi skulle tage til Tedmur [Tedmur er de syriske navn for den moderne by ved Palmyra, 200 km væk gennen den syriske ørken!, se Syrienskortet i artiklen Eufrats vrede: Raqqas befrielse] . Vi havde ikke noget familie i Tedmur, så vi ankom til en landsby ved Kobane efter syv timers vandring. Da jeg nåede grænsen til Kobane, havde jeg den samme følelse som en fugl, der endelig var reddet efter at have været ved at dø i et bur. Vi kastede de sorte klæder af os. Alle kvinderne i min familie lo. YPG/YPJ soldater kom og hilste os velkommen. Vi begyndte igen at tro, at vi kunne bygge en fremtidig drøm i frie områder.”

På billedet ses Kayser Sheikh Armed til højre, med sin søster Jihan og hendes søn til venstre. Jihan Sheikh Ahmad er kendt af alle blandt syriske kurdere: Hun er talskvinde for De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og har annonceret alle faser i operation Eufrats vrede, se artiklen Eufrats vrede, Raqqas befrielse.

Der har af mange grunde ikke været ret mange oplysninger om, hvad der er sket i Raqqa, siden Islamisk Stat tog magten i byen. Men det er alligevel mærkeligt, at uddrivelsen af kurderne fra Raqqa, der må have haft et meget stort omfang, måske et femcifret antal. Alligevel findes denne exodus, ikke omtalt i de relativt få beskrivelser, der er kommet ud fra byen i denne periode (se f.eks. Samer, 2017: The raqqa diaries: Escape from ‘Islamic State’, Hutchinson, eller Ahmed Abdul-Kader: Der er stemning af undergang i Raqqa. Information, 11/4 2017): Trods SDFs lange forberedelse af Raqqas befrielse og næsten totale isolation af byen omtales kurderne stort set ikke i disse kilder. Man undres endnu engang over den tavshed, som trods deres stadigt stigende betydning, fortsat omgiver kurdernes skæbne.