24 maj 2017: Anmeldelse: Jesper Söder: När världen tittade bort – Svensken som kämpar mot Daesh i Syrien.349 s. Månpocket, i samarbejde med Bokförlaget Forum. Stockholm. 2017. Pris 49 SKR.

By | 20. maj 2017

Enhver, der ønsker et indblik i konflikten i Nordsyrien set ud fra et humanistisk synspunkt, bør læse denne bog- især hvis man samtidigt er villig til at erkende, at humanisme er social og også forpligter til en praksis, der understøtter de mennesker, som søger at levendegøre en sådan humanisme.

Det gør Jesper Söder på forbilledlig vis.

Jesper Söder blev i april 2017 udpeget som talsmand for YPG/SDF af den overordnede talskvinde for operation Eufrats vrede, Jihan Sheik Ahmad

Jesper Söder er en ung svensker, født i 1991 og opvokset i Trollhättan som en helt almindelig dreng, der har drømt om en karriere som elitesportsmand – især håndbold. Han har også i en periode været aktiv  som leder af en lokal ’missing people’-gruppe. Resten af fritiden har han brugt på computerspil på Internettet som Counter Strike og Call of Duty. Siden han var 14 spillede han det flere gange om ugen, bl.a. med en amerikaner fra Michigan, Daniel ’Danny’ Carolan, som han blev meget god ven med. Danny har skandinaviske aner, og virker ikke som en almindelig amerikaner, selv om han senere bliver beskæftiget i US Marine. Han skammer sig f.eks. en gang imellem over at være yankee. Men en dag er Danny blevet væk. Først efter lang tid finder Jesper ham på en facebook-gruppe, hvor det viser sig, at han er taget til Syrien for at kæmpe på de Syriske Demokratiske Styrkers (SDFs) side mod Islamisk stat. De må have chattet om det på nettet, for det er ikke en ny og overraskende tanke for Jesper. Tværtimod, det synes logisk for ham, at også han har en mission dér. Bortset fra nogle få traumatiske oplevelser, især omkring faderens alt for tidlige død, er Jesper opvokset i en tæt og kærlig familie, der er båret af varme og omsorg. Men Jesper har også et fighter-gen, og begge sider aktiveres, da han beslutter sig for også at ville til Syrien og slås mod terrorgruppen ’Daesh’, der bedriver et rædselsregime, der plager en hel verden. Han finder det mere og mere  utænkeligt at skulle forblive passiv, og beslutter sig, trods stor bekymring fra familien, til at tage afsted. Som han skriver: ”Jeg vil deltage. Medvirke. Være aktiv”.

Jesper Söder argumenterer både direkte og indirekte meget omhyggeligt for sin beslutning om at ville tage af sted. Når han vælger at melde sig til kampen mod Islamisk Stat, er det ikke mindst et valg, der er modnet gennem lang tids studier af videoer på nettet, mange af dem udsendt af Daesh, om de uhyrligheder, der finder sted i Islamisk Stat. Det bliver klart for ham, at de ikke er til at resonere med. At dialog og forhandling ikke er aktuelt. At de har valgt at bryde med alle internationale principper og overenskomster. At de kun kan stoppes med våbenmagt.

Men det er ligeså klart for ham, at kampen er kompliceret, og at det er svært at se, hvor den fører hen. Et sted skriver han: ”Hver del af denne konflikt er bare en puslebrik i et enormt kæmpespil, hvor verdens stormagter og regionale magthavere vil styre udviklingen på sin måde. Findes der en fred indenfor rækkevidde? Fanden ved det. Men for os indenfor YPG er det indlysende at stå op imod de kræfter, som vil kaste landet tilbage til middelalderen. Daesh iklæder sig rollen som den tydeligste fjende. Deres indflydelse på stoppes. Det er derfor vi er taget hertil. Her går grænsen.”

De første – og faktisk eneste IS-krigere, som Jesper kommer i direkte skudduel med – viser sig at være tyrkiske statsborgere. Og han synes at kunne bekræfte, at tusinder af tyrkiske sunniekstremister formentlig er blevet hvervet til Islamisk stat i årene forud, hvor Erdogan reelt har støttet Islamisk Stat.

Jesper Söder (t.h.) med sin amerikanske ven Danny Carolan (t.v.). Billedet er taget i byen Suluk nær Tel Abyad i juni 2015. Det var her SDF under hårde kampe, og med vestlig luftstøtte fik lukket den vigtigste forbindelseslinie mellem Tyrkiet og Islamisk Stat. Det blev afgørende for den videre udvikling af indsatsen mod Islamisk Stat. Kun to uger senere blev Danny alvorligt såret under en skudveksling i en landsby i nærheden af Suluk.

Hans ven Danny er ikke begejstret og gør de barske betingelser, de hårde fysiske og psykiske krav, og de evige minetrusler ganske klart for ham. ”Krig er ikke som du tror, det er”.  Men da Jesper kommer derned, sørger Danny for, at han kommer i hans gruppe,  hvor han tager sig af ham, og hjælper ham, så godt han kan.

Jesper tager til Syrien via Ankara og den kurdisk-irakiske by Sulaimaniya, hvorfra han smugles videre ind over den syriske grænse, der også mod Iraq er næsten hermetisk lukket. Skildringen af turen giver i sig selv et godt indblik i den komplicerede situation i  den kurdiske del af Irak, hvor de regerende Peshmergastyrker under klanlederen Mahmoud Banzanis ledelse i tæt samarbejde med Tyrkiet søger at stække de syrisk-kurdiske forsvarsstyrker YPG/YPJ og det multietniske militære samarbejde indenfor de Syriske Demokratiske Styrker (SDF) så meget som muligt. Men andre toneangivende grupper i kurdisk Irak har et tæt forhold til de kurdiske syrere, og overordnet står alligevel varetagelsen af de fælles kurdiske interesser stærkt, hvilket bogen senere giver overraskende eksempler på.

Beskrivelsen af modtagelsen og integrationen i YPG er i sig selv fængslende. Den starter i YPGs  hovedkvarter ved Derek i det nordøstligste Syrien, det hovedkvarter, der blev bombet af det tyrkiske militær d. 25 april i år. Opholdet omfatter instruktion i en målrettet indsats mod islamisk stat. Men Jesper Söder beskriver også en næsten kærlig omsorg for hinanden i den situation, man befinder sig i. Kurderne er meget ærlige og bevidste om betydningen af de udenlandske frivillige. Kurdernes lidelser har haft svært ved at trænge igennem medierne, og her har de udenlandske frivillige stor betydning. Det betyder også meget for deres egen kampmoral, at der bliver vist solidaritet med dem. Endelig bidrager det også til at holde på befolkningen og dens tro på en fremtid i deres eget land, i stedet for at blive fristet til at flygte væk. Hans senere skildring af livet ved fronten er dog ikke specielt rosenrød, men omfatter også en kritisk skildring af svigt, sjusk og også ubrugelige eventyrere blandt nogle af de udenlandske frivillige, der dog efterhånden bliver siet fra og sendt hjem. Det gælder også sådanne, der tror, at de skal deltage i et antiislamisk korstog.

Jesper Söder tog denne Selfie 15 timer efter at han på mirakuløs vis overlevede en mineeksplosion. Han sendte billedet til sin mor. Han har nok mildt sagt ret, når han skriver: “Jag vet inte om mamma blev så lugn …”

Der går ikke en måned før det går grueligt galt. En i øvrigt beundret og moden kampgruppeleder, der under en natlig aktion går 3 meter foran Jesper, kommer, samtidigt med at han har radiokontakt med en anden i et hus længere fremme,  uforsigtigt til at træde på en landmine. Han bliver dræbt og Jesper får fyldt ansigt og arme med granatsplinter. Han overlever og vender snart tilbage til gruppen, men må senere opgive og rejse hjem, da han ikke er i stand til at deltage på grund af de skader, han har pådraget sig.

Hjemme igen kommer han tilbage til sit job som skolelærer, men han bliver også en kendt person i Sverige på grund af sine beretninger via facebook og twitter.

Han starter en indsamling til støtte for fattige familier i Kobaneområdet ’Jesperhjælpen’. Ideen til det projekt kommer nogle uger inden han rejser hjem, hvor han sammen med et par andre fra sin deling tager til Kobane, hvor det d. 25 juni var lykkedes en gruppe på over 30 krigere fra Islamisk Stat at trænge ind i Kobane by forklædt som YPG-soldater og gennemføre en massakre på 262 indbyggere. De var næsten alle civile, og mange børn og kvinder, idet ISIL-krigerne hverken angreb militære eller politimæssige mål. Gruppen blev hurtigt nedkæmpet, men det var endnu et chok for den i forvejen hårdt ramte by, og medvirkende til at mange opgav at gå videre med genopbygningen, men i stedet søgte at rejse til sikrere områder. Det gjaldt f.eks. faderen til den berømte dreng, der blev fotograferet efter at være drevet i land i Tyrkiet som bådflygtning. Jesper oplevede følgerne af massakren meget nært og voldsomt, idet han sammen med to  andre udenlandske YPG-frivillige deltog i det utaknemmelige job med at fjerne og begrave bunken med de 32 dræbte ISIL-krigere – i 40 graders varme. Mange indbyggere havde i forvejen pådraget sig svære traumer og havde vanskeligheder med at klare dagen og vejen i den i forvejen sønderbombede by. Det var tydeligt for Jesper at der var et akut behov for nødhjælp.

På sin næste tur til Nordsyrien kommer han tilbage til sin kampgruppe, men virker også civilt med uddeling af midler til fattige familier i Kobane, samtidigt med at han udbygger sit arbejde på Facebook og twitter omkring oplysning om Syrienkonflikten. Alene skildringen af transporten og anvendelsen af de over 100000 svenske kroner han har fået indsamlet er en betagende dokumentation af den den forståelse og vilje til at hjælpe med ved projektet ikke mindst blandt de nærmeste YPG-soldater, men også blandt de ledende folk, der støtter godt op om det.

Jesper rejser hjem i slutningen af november 2015 på grund af flere voldsomme begivenheder: Han tvillingebror er blevet alvorligt syg, muligvis en tumor. En torsdag formiddag i slutningen af oktober trænger in  21-årig svensk racist ind på hans skole i Trollhättan og slår tre mennesker ihjel og sårer to andre. Et af dødsofrene er en svensk-kurdisk lærerkollega til Jesper, som forsøgte at stoppe morderen. Jespers nærmere kollega i nødhjælpsarbejdet John Svensson har været nødt til akut at tage hjem, men er blevet taget til fange af  Massoud Barzanis Pesmerga-styrker under sin hjemrejse,  og bliver tortureret og holdt tilbage næsten en måned, før det lykkes at få ham fri.

Selv om hans første ophold kun omfatter en kort periode på 2 måneder, er det en meget afgørende fase for de syriske kurderes involvering i kampen mod Islamisk stat. For sommeren 2015 var netop det tidspunkt, hvor det lykkedes YPG/YPJ i samarbejde med den vestlige alliance at få forenet Kobane-kantonen med den østlige Jazira kanton, og dermed få lukket Islamisk Stats vigtigste forsyningsrute fra Tyrkiet over grænsebyen Tel Abyat: Her kom våben, forsyninger og nye jihadist-rekrutter til ISILs kerneområde omkring Raqqa, mens olie, stjålne antikviteter og andre varer blev sendt nordpå. Det hul var Jesper med til at stoppe (Se i øvrigt artiklen Tyrkiets støtte til Islamisk Stat).

Men det bliver også den fase, hvor de syriske kurderes systematiske samarbejde med andre befolkningsgrupper inden for de syriske demokratiske styrker (SDF) for alvor udvikles, og hvor også det spændte forhold til Assads styrker og hans allierede f.eks. fra Hisbollah kommer til at stå sin prøve. Det sker i forsvaret mod Islamisk Stats offensiv ved områderne omkring Hasakah. Her beskriver Jesper Söder de meget forskellige militærtraditioner, der mødes: Hvor der f.eks. er en meget striks kontrol med brug af alkohol og narkotika samt overholdelse af internationale regler for krigsførelse indenfor YPG og SDF, er euforiserende stoffer vidt udbredt blandt mange andre af krigens parter, hvilket reelt også fører til langt større både militære og civile tab.

En af de mest fascinerende sider af bogen er skildringen af forholdet mellem det mandlige YPG og kvindelige YPJ. Alt i det daglige, incl. madlavning, opvask mv. foregår fælles, engageret og ligeværdigt – også ved fronten, men dog fysisk adskilt, også ved festlige lejligheder. Disciplinen er høj, og den kønspolitiske bevidsthed og stolthed blandt pigerne er udtalt, uden at det går ud over omsorgen for hinanden. Det kommer Jesper til at mærke mange gange. Der er værnepligt, også for kvinder (dog ikke nødvendigvis militær), og det er tydeligt, at YPJ-livet er blevet en slags universitet for unge kvinder, der derigennem skaffer sig en tro på, at de kan gennemføre en revolution for ligestilling, når krigen er slut. Tænk, at det kan ske i Mellemøsten! Ikke bare kurdiske, men også yasidiske, turkmenske, syriakiske og arabiske piger er blevet inddraget i bevægelsen. Måske kommer det arabiske forår for alvor til at starte i de kurdiske områder!

Størstedelen af bogen handler om Jesper Söders personlige oplevelser og overvejelser over situationen han befinder sig i både i Syrien, Iraq og i Sverige.

Den journalistiske bearbejdning er lavet af Johan Frederiksen, der også har været i området og derfor har haft gode forudsætninger for at indgå i et samarbejde om produktion af bogen.

En mindre del omfatter kortere udredninger af ofte lidt komplicerede, men centrale forhold, som udviklingen indenfor Al-Qaida og Islamisk Stat, om de syriske kurderes organisering indenfor PYD og YPG/YPJ samt deres politiske grundlag, Syriens historiske udvikling, og de meget forskellige politiske grupperinger i den irakiske del af Kurdistan. Afsnittene er angivet med kursiv og jeg formoder, at det er reporteren Johan Frederiksen, der især har stået for disse overraskende korte og præcise, men samtidigt let forståelige udredninger – som denne: ”PYD som i praksis styrer YPG og det tilsvarende kvindelige YPJ efterstræber et slags direkte demokrati med stærk lokal forankring. Kurderne i Rojava ser det som en revolution med socialistiske og økologiske indslag, hvor der også lægges stor vægt på lighed mellem kønnene.”

Hans ophold i Sverige udvikler sig ganske overraskende, og man bliver i tvivl om, hvorvidt Jesper igen ville komme til Kurdistan.  Men det gjorde han: I en epilog beskrives ganske kort, hvordan han i sommeren 2016 ledede et skandinavisk Peshergaforbund i Iraq indenfor det iranske “Kurdistans Frihedsparti”, PAK, der står relativt tæt på YPG. I slutningen af november 2016 tog han atter til fronten i Rojava for at kæmpe på YPG/SDFa side i slaget omkring Raqqa. Efterfølgende kan vi konstatere, at han er blevet der og har bidraget til de store resultater, der netop viser sig operation Eufrats vrede!

PS:! De danske boghandlere har ikke opdaget bogen endnu. Kun få svenske boghandlere sender bøger til udlandet – og gør de det, er Danmark sjældent på listen over lande, som de sender til. Jeg har dog fundet en forhandler, nemlig det nordiske varehus CDON.COM, der også forhandler bogen til Danmark. Det var effektivt og gik hurtigt.  Prisen for de 350 sider, incl. billeder, er rørende: 52 DKK.