7. juni 2017: Fald ikke for den slags moustacher, hvis du er på ferie i Tyrkiet!

YPG-soldat med moustache

Da Islamisk Stat angreb Kobane ved grænsen til Tyrkiet opstod der hårde kampe. Tyrkiet lukkede grænsen, så der ikke kunne komme hjælp til de betrængte kurdiske syrere. Mehmet Ali Bora, en borger i den østlige Van provins i Tyrkiet lagde billeder af YPG-soldater på facebook med kommentaren: ”Jeg vil give mit liv for jeres moustacher”.

Van provinsens hovedanklager har lagt sag an mod Mehmet Ali Bora for ”at sprede propaganda for en terrorist organisation”, og Mehmet er siden blevet dømt til 1 år, 6 måneder og 22 dages fængsel af Vans fjerde domstol for hårde straffe, som altså angav lovprisning af YPG-soldaters moustacher for ”terroristpropaganda”.

Mehmet Ali Bora har kraftigt kritiseret rettens dom og har udtalt, at han vil appellere den.

JB

7. juni 2017: ”Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa. Et øst for byen, og et i den sydlige del”

Det kan være svært at forestille sig, hvordan slavehandlen med kvinder har fungeret i Islamisk Stat, men der er efterhånden så mange beretninger og beviser for eksistensen, at der kan tegnes et temmelig klart billede af deres virke. I en beretning er det angivet, at der har været to større markeder i byen, et øst for byen og et i den sydlige del. Men handlen er foregået overalt i kalifatet. Formelt er der i tilknytning til salget indgået et ægteskab, men da der ikke er grænser for antallet af disse, er det ingen hindring. Borgere i Raqqa har fortalt, at det blot er nødvendigt tre gange at udråbe: “Allah er størst”, når man afslutter købet på basis af ægteskab. Det er uklart om ægteskabet ophører ved videresalg, men selv hvis det ikke er tilfældet, er der ikke noget der tyder på, at det har nogen betydning. Ud fra de mange beretninger ser videresalg ud til ofte  at være sket efter en måneds tid.

YPJ, de kvindelige kurdiske styrker, har gjort en stor indsats for at finde frem til kvinder solgt på disse markeder. YPJ-talskvinden Nesrin Abdullah angiver, at YPJ allerede har reddet mere end 140 Yesidier, herunder 64 børn og 70 kvinder, fra ISIS under operation Eufrats vrede.  Det er dog kun en ganske lille del af de 3485 Yasidi kvinder og børn, som man regner med er indgået i slavemarkederne.

En af de 70 reddede kvinder er Wafaa Mash’al Salem, som blev kidnapped af IS krigere som 17årig i landsbyen Kojo under massakren i Sinjal i 2014. Kojo ligger i det nordvestlige Irak, ikke langt fra den syriske grænse (Angående massakren i Sinjal, se Baggrundsstof: PYDs kvindepolitik og Yasidiernes skæbne). Da ISIL erobrede Kojo, startede de med at adskille mænd og kvinder. Derefter slog de mændene ihjel – bl.a. hendes bror og to andre søskende – og flyttede de 150 kvinder, der var mellem 17 og 50 år, samt deres børn, til Mosul i Iraq. Kvinderne blev isoleret, og da Wafaa var 17 år, betød det at hun blev bragt med andre kvinder til Raqqa, hvor de blev holdt indelukket på en gård, der blev indrettet til center for salg af kvinder. Hun har berettet: ”Lejesoldaterne kom hver dag til gården, hvor de hentede og solgte kvinder. Vi var så bange. Vi blev truet med at blive slået ihjel og brændt, hvis vi nægtede at følge med dem. De forhindrede os i at tale og græde.” På et tidspunkt kom turen til Wafaa, da en lejesoldat ved navn Abu Qa’Qa’al-Jezrawi kom til gården og købte Wafaa, hendes to søstre Hanan og Ghada samt deres tante Zeina.”De gav os håndjern på og smed os ind i en bil. Vi tænkte på at flygte. Bilen nåede en bro og satte hastigheden ned. Vi foretrak døden, så vi kastede os selv i vandet. Min tante og søstre døde, mens jeg overlevede og lejesoldaten fik mig op af vandet og bragte mig til deres hovedkvarter i byen Raqqa“.

En muslimsk lærd ved navn Turkey Binali, der var knyttet til ISILs lejesoldater, kom til hovedkvarteret og tog Wafaa med sig. Hun var hos ham i en måned. Wafaa fortalte, at Turkey Binali har giftet sig med tre kvinder. Han har forbindelse med lederen af lejesoldaterne Abu Baker al-Baghdady. Da Turkey rejste til Mosul, præsenterede han Wafaa for en lejesoldat ved navn Abu Mos’ab al-Baheiny. Han er en af lejesoldaterne i kalifatets hær. Derefter beholdt Abu Mos’ab Wafaa i seks måneder. Så solgte han hende til en lejesoldat ved navn Abu Walladah al-Bahreiny. Han holdt hende hos sig i to år, og hun fødte ham en lille pige ved navn Omayma.

Abu Walladah bragte Wafaa til det offentlige hospital i Raqqa, som netop har været forbeholdt lejesoldater og deres kvinder og familier (se  artiklen: Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning). Hospitalets leder hedder Abu Omar al-Shami. Wafaa fortæller, at hun var på hospitalet i to måneder, hvorefter en lejesoldat ved navn Abu Jamil al-Hendawi kom og tog hende med sig. Wafaa fortæller om ham: ”Abu Jamil al-Hendawi har giftet sig med en Yazidi kvinde ved navn Ikhlas Khaled Ali, og han har to børn fra hende, Milad og Majed“. Wafaa blev voldsomt undertrykt af Abu Jamil. Til trods for den undertrykkelse, hun var udsat for, mistede Wafaa ikke håbet om at komme ud af kløerne på IS. Til sidste lykkedes det YPJs kvindelige soldater at redde hende i forbindelse med operation Eufrats vrede.

På nyhedsbureauerne ANF og ANHA er der bragt mange beretninger om de Yasidiske kvinder og deres skæbne. Se f.eks.

http://en.hawarnews.com/blood-flowed-instead-of-tears-1/ og

https://anfenglish.com/women/Ezidi-women-rescued-from-isis-reunite-with-their-families-20054

Også andre kvinder end yasidier har været inddraget, se f.eks. https://anfenglish.com/women/woman-rescued-from-isis-we-were-captured-when-peshmerga-fled-20072

Som et lyspunkt er også berettet om et eksempel på en ældre borger fra Raqqa-provinsen, der har beskyttet en ung Yasidikvinde på flugt, ved formelt at gifte sig med hende, og fremvise en vielsesattest, hvergang repræsentanter for ISIL kom for at få hende trukket ind i handlen igen.

7. juni 2017: En frontberetning fra ledende kvindelige YPJ-kommandanter

SDF-talskvinde Cihan Sheikh Ehmed og SDF-kommandant Klara Kobanê

De to kvindelige SDF-kommandanter Cihan Sheikh Ehmed og Klara Kobanê, der var med ved befrielsen af landsbyen Hamrat Nasra efter 3 dages hårde kampe, har til ANF d. 26 maj berettet ganske optimistisk om virkningerne af de indledende kampe under de seneste ugers genoptagelse af fjerde fase af operation Eufrats vrede. Klara Kobanê forklarer: ”Kampene i de sidste 15 dage viser, at ISIS ikke har nogen seriøs kampkraft tilbage. Men de prøver at fortsætte deres aggression gennem forskellige metoder og taktikker, f.eks. en meget målrettet anvendelse af teknik til udlægning af miner, og de gennemfører angreb med biler ladet med bomber. Bare i går, forsøgte syv af dem selvmordsangreb mod tre forskellige steder i landsbyen Baran. Vores krigeres opmærksomhed og erfaring i krigstaktik mod ISIS har gjort det muligt for os at komme igennem disse angreb uden nogen tab, og alle 7 selvmordsmombere blev dræbt af vores krigere”.  Cihan Sheikh Ehmed tilføjer: “Vore styrker trængte fremad både på den østlige og den vestlige front og opnåede stor succes. Den største gevinst for os i denne fase har været at der har været ganske få tab. I de sidste 15 dage, har vore styrker befriet et areal på 656 km2. Der er 30 større og 76 mindre landsbyer i dette område. Der, hvor vi trænger frem, er der kun en landsby tilbage, og det er landsbyen Raqqa Samra, som er en del af byen Raqqa” (i den østlige udkant af Raqqa, jb).

Klara Kobanê fremhæver, at det hele tiden har haft høj prioritet at redde civile og overføre dem til sikre zoner. Hun tilføjer: ”I alle faser af vores operation, har det været højeste pri9oritet at redde de civile. Vi er gået frem med samme prioritet også i denne fase. I den genstartede fjerde fase, har vi befriet mange store og små landsbyer. Vi har skånet bebyggelserne, men også reddet ti tusinder af civile. Det ser vi som en stor bedrift. Men den største bedrift vil blive befrielsen af hjemmene og landsbyerne for de civile som vi har reddet – og så byen Raqqa.”

Klara Kobanê hæfter sig også ved de særlige mål som de som kvinder har haft, da de besluttede at ville befri Raqqa. På toppen af listen har stået hævnen over de Yasidiske kvinder: ”For ISIS har solgt de Yesidi kvinder som de erobrede i Singal, på slavemarkederne i Raqqa. Vi sagde, at vi ville hævne disse kvinder, og nu trænger vi frem trin for trin for at gøre netop det. Vi går mod Raqqa med disse kvinders hævn og forhåbninger i os. Selvfølgelig er det ikke bare Yasidierne, men vi vil hævne alle kvinder, der er blevet solgt som slaver på samme måde som Sinjar kvinderne.”

Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien følger derfor op på dette tema i en nærmere beskrivelse af slavemarkederne i Raqqa, baseret på en række interviews og artikler fra nyhedsbureauerne ANHA og ANF. Se artiklen “Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa. Et Øst for byen, og et i den sydlige del”.

7. juni 2017: Femte og sidste fase i operation Eufrats vrede er indledt. ISILS hovedstad Raqqa er omringet.

SDF og andre allierede styrker trænger ind i byen fra øst, vest og nord (se kortet,  7. juni, pkt 4)

Fjerde fase omfattede befrielsen af landsbyerne i det tætbefolkede landbrugsområde i den lavtliggende hestesko af frugtbare landbrugsområder nord og vest for Raqqa by. Det gik hurtigere og lettere end man havde regnet med, men blev afbrudt i slutningen af april på grund af Tyrkiets angreb på YPGs hovedkvarter i den nordøstligste del af Syrien (se nedenfor, Nordsyrien 3/5 2017). Angrebet gjorde det nødvendigt at at sikre forsvaret mod de mange tyrkiske angreb ind over den syriske grænse, der samtidigt blev iværksat fra det Tyrkiske militær, netop for at standse SDFs fremgang mod Raqqa. Dog fortsatte SDF befrielsen af byen Tabqa, den vigtige dæmning nord for byen, og befrielsen af den østligere Baath-dæmning, der blev afsluttet for en uge siden.

Fronten mellem SDF (gult) og Islamisk Stat (gråt) d. 24 maj og 2 uger senere. Ikke blot en række landsbyer udenfor Raqqa nord for Eufrat er blevet befriet, men også store områder syd for floden i retning af Tabqa. Se målestokken på det øverste kort. Klik for detaljer

Fjerde fase blev dog genoptaget d. 9 maj efter 15 dages afbrydelse. Og befrielsen af landområderne er gået overraskende hurtigt. Efter at have sikret de vigtige og følsomme dæmninger over Eufrat vest for Raqqa har man dag og nat arbejdet på at befri de mange landsbyer i udkanten af Raqqa. I forgårs, d. 5 juni, var man nået til udkanten af byen Raqqa både øst, vest og nord for byen, og den sidste 5. fase i operation Eufrats vrede blev officielt igangsat. Allerede i dag er man især nået langt frem i både de vestlige og de østlige forstæder til byen, men ISIL fortsat sidder på størstedelen af det militære område for den syriske hærs 17nde division nord for byen, der blev forladt, da FSA erobrede byen inden ISILs overtagelse af magten. Broerne over Eufrat syd for byen er fortsat bombet af de vestlige styrker, så det er vanskeligt at slippe væk fra byen mod syd.

Fronten ved Raqqa mellem SDF (gult) og Islamisk stat (gråt) d. 8 juni 2017. SDF er allerede trængt ind i de vestsligste og østligste forsteder til byen. Klik for at se detaljer.

7. juni 2017: Optræk til konfrontation mellem Assad og SDF vest for Tabqa?

Indenfor den sidste uge har Assads Tigerstyrker erobret byen Maskanah (pkt. 2 på kortet), der ligger syd for Assad-søen 50 km vest for Tabqa. Der er meldt om omfattende henrettelser fra regeringen og dens allierede i byen med 31 dræbte. Iranske militser har efter sigende overtaget en Moske i Maskanah. Regeringsstyrkerne rykker nu frem mod Tabqa, der er blevet befriet af SDF og den vestlige alliance for et par uger siden. Under fremmarchen er der meldt om likvideringer af civile og ildspåsættelser af boliger i en række landsbyer, men det er ikke bekræftet fra uafhængig side.

Tydeligvis for at stabilisere forsvaret af det befriede område omkring Tabqa har SDF erobret landsbyen Abu Asi, der ligger 20 km vest for Tabqa, tæt på hovedvej 4 mod Aleppo (pkt. 3 på kortet). Herfra er der kun 15 km. til regeringsstyrkernes front. Denne følger nu nogen lunde den administrative grænse mellem provinserne Raqqa og Aleppo (den stiplede linie på kortet). Nogle grupper (Tarmah/Taramih) fra regeringens Tiger styrker har erklæret, at deres Aleppo mission dermed er afsluttet. Hvad man derefter har tænkt sig er imidlertid uklart. Styrer man mod Raqqa eller styrer man syd om, for at koncentrere sig om ISILs fortsatte bastioner i Deir Ezzor-provinsen? Natten til i dag har granater fra de syriske regeringsstyrker ramt tre områder kontrolleret af SDF. Styrkeforholdet og inddragelsen af både russiske og vestlige allierede har dog en karakter, der gør, at det er svært at forestille sig, at Assad vil slippe godt fra yderligere provokationer.

24. maj 2017: SDF har befriet Tabqa og Tabqa dæmningen over Eufrat – en afgørende sejr i kampen mod Islamisk Stat

Tabqa-dæmningen nord for byen Tabqa

Den 10. maj lykkedes det endeligt at befri de sidste dele af Tabqa by (se pkt. 3 på kortet nedenfor) og Tabqa dæmningen nord for byen. Det er en så afgørende sejr for SDF, at det næsten kan betragtes som et forvarsel på den endelige indtagelse af Raqqa som hovedstad for ISIL.

Pentagon har vurderet at dæmningen, efter de mange tab af områder til SDF, er blevet brugt som hovedkoordineringssæde for ISIL, hvor mange udenlandske krigere og den eksterne angrebsplanlægning har været rykket til Tabqa for at sprede effekten af bombeangreb.

Men dæmningen har, som en af de største dæmninger i Mellemøsten, desuden en afgørende økonomisk betydning. Den er grundlag for et omfattende fiskeri i Assad-søen. Den regulerer forsyningen af drikkevand, kunstvanding og elektricitet til store dele af Syrien. Således har en af de vigtigste indtægtskilder for Islamisk Stat været en beskidt aftale om salg af elektricitet fra dæmningen til de Assad-kontrollerede områder.

 

Allerede i midten af januar under d. 3 fase i operation Eufrats vrede var SDF nået frem til Tabqa dæmningen og havde fået bidt sig fast især med indtagelsen af den strategisk beliggende gamle borg Masra at Jabar 15 km. vest for dæmningen.  Men trods flere forsøg var det ikke muligt at indtage dæmningen, der blev stærkt forsvaret af ISIL. Først med landsættelsesaktionen d. 27 marts på Sydsiden af den store Assadsø ovenfor dæmningen, hvor SDF i ly af et vestallieret luftangreb landsatte enheder, der blev sejlet over fra nordsiden, blev det muligt at angribe Tabqa, byen på ca. 70000 indbyggere, der ligger umiddelbart syd for dæmningen.  Aktionen kom som en klar overraskelse for ISIL, der måtte flygte i hast, så SDF kunne stabilisere brohovedet, inden ISIL kunne nå at sætte et modangreb ind.  Trods senere voldsom modstand rykkede SDF hurtigt syd om byen, indtog den tidligere vigtige lufthavn og landsbyerne vest for byen. Mindre end to uger senere, d. 8 april, var Tabqa by og dæmningen nord for byen helt omringet af styrker fra SDF. Selve byen blev indtaget fortrinsvis sydfra, men også både fra øst og vest og blev gennemført uden væsentlig brug af luftstøtte, dels for at skåne bygningsmassen, dels for at lette flugten for civile, der i stort tal søgte mod de SDF-kontrollerede områder. Erobringen af byen skete med ganske få tab for FSA og af civile.  Organisationen Læger uden grænser oprettede hurtigt en nødlejr sydvest for Tabqa. Da man nærmede sig de nordligste distrikter i byen samt området ved dæmningen blev situationen vanskeligere og hårde kampe bølgede frem og tilbage i det efterhånden ganske lille område, som ISIL stadigt beherskede. En af de væsentligste årsager var, at disse områder var fyldt af miner, som det tog tid at finde og uskadeliggøre. Især selve dæmningen var tæt besat af miner og større våben, hvilket i sig selv kunne indebære katastrofale risici, hvis de blev udløst. Dele af de tekniske installationer blev beskadiget tidligt i forløbet, og situationen forværredes på grund af et højvande i slutningen af april måned. Under nogle aktioner, hvor SDF fik kontrol over dæmningens nordlige dele, lykkedes det et hold teknikere under beskydning fra ISIL-krigere at skabe en kontrolleret åbning af nogle sluser, så trykket kunne lettes.

Først d. 10 maj blev de nordligste distrikter og dæmningen endeligt befriet af SDF. I forbindelse med  indbyrdes stridigheder indenfor ISIL blev der ret tidligt i den sidste fase indledt forhandlinger om frit lejde for ca. 70 ISIL krigere under forskellige betingelser (f.eks. om afmontering af miner, overgivelse af tungere våben mv.) for derved at minimere risici for tab af menneskeliv og skader på dæmningen. Det er dog fortsat uklart, i hvilket omfang en sådan aftale faktisk blev gennemført. Men er det sket, har det uden tvivl være det værd. For med overtagelsen af dæmningen er SDF kommet et stort skridt nærmere deres mål, befrielsen af Raqqa, da dæmningen har været en afgørende livsnerve i udviklingen af Raqqa som hovedstad for ISIL.

Allerede få dage efter indtagelsen af dæmningen udsendte SDF følgende vigtige erklæring: Byen er nu fuldt sikret og renset for miner. Vi erklærer Tabqa dæmningen for at være en syrisk national institution, som vil tjene alle Syriens regioner. Dermed er der lagt op til et brud på den hidtidige magtbaserede forvaltning af de store ressourcer, der knytter sig til dæmningen.

Billede af Baath-dæmningen taget på nært hold af SDF d. 23 maj. Klik for detaljer

Den vrede Eufrat flod er dog ikke kommet helt under kontrol af SDF: 18 Km længere nede af floden i retning af Raqqa ligger endnu en dæmning, Baath dæmningen, den tredie største i Syrien, som stadigt kontrolleres af ISIL (Se pkt. 2 på kortet øverst på siden). Den blev opført mellem 1983 og 1986 for at regulere det uregelmæssige flow fra Tabqadæmningen, der opstod som følge af svingningerne i behovet for elektricitet.Den er 14 meter høj (mod Tabqa-dæmningens 60 meter), og turbinerne kan generere 81 MW (mod Tabqa-dæmningen 824 MW). Kapaciteten i reservoiret foran er ganske lille, 0,09 km3 (mod Tabqa-søens 11.7 km3. SDF er netop i dag, d. 23 maj kommet så tæt på dæmningen (1 km), så den kan ses med det blotte øje, se billedet. SDF har i den forbindelse angivet, at ville omdøbe dæmningen til ’Azadi” (Friheds) dæmning. Ønsket om navneforandring hentyder formentlig til dæmningens opkaldelse efter det arabisk-nationalistiske Baath parti, som har påført kurderne så megen uretfærdighed og så mange lidelser.

Som det eneste sted på fronten fortsatte kampene ved Tabqa under de tyrkiske angreb mod YPGs hovedkvarter og det meste af tyrkiets grænseområde mod Syrien i slutningen af april, der netop blev sat i værk primært for at bremse SDFs fremmarch mod Raqqa. Dermed blev befrielsen af Tabqa dæmningen endnu et nederlag for den tyrkiske støtte til Islamisk stat og andre jihadistiske grupper, der reelt ikke adskiller sig meget fra ISIL.

En levende personlig skildring (på engelsk) af hele aktionen for at indtage Tabqa, fra natten til d. 21. marts, hvor SDF-styrker blev sejlet over Assadsøen til måske en uges tid før den endelige befrielse, findes i et interview, som  to journalister fra opendemocracy.net har lavet med ANF-journalisten Sinan Deniz fra Kobane, der har været med ved fronten under hele forløbet, se Ercan Ayboga and Faqrah Azadi: Tabqa Dam: the key to capturing Raqqa. opendemocracy.net/arab-awakening/ercan-ayboga-farah-azadi/tabqa-dam-key-to-capturing-raqqa.

Livet er allerede ved at vende tilbage til byen Tabqa. Der bliver igen solgt farvestrålende tøj på markederne og med en ekstraordinær indsats er det lykkedes gennem den sidste uges tid at sikre, at der igen er rindende vand i 70 % af boligerne i byen. Det er dog fortsat nødvendigt at koge alt vand, da ISIL sprængte byens rensningsanlæg i luften inden de blev standset. De har også ødelagt mange vandpumper.

24 maj 2017: SDF kan nu se Raqqa med det blotte øje

Frontens beliggenhed mellem SDF og Islamisk Stat omkring Raqqa og Tabqa 24 marts, 24 april og 24 maj 2017. Det hvide område på marts-kortet er hovedsageligt ubeboede områder. Disse områder er ikke vist på nyere kort. Klik for detaljer
 Den 4. etappe af operation Eufrats vrede startede omkring 21 marts. Som det ses af det øverste kort havde man efter få dage fået landsat styrker på sydsiden af Lake Assad og rykkede hurtigt mod Tabqa. I ”hesteskoen” NV for Raqqa fik man også hurtigt befriet en del landsbyer og havde en måned senere fået afsnøret den nordligste del af området (se kort 2 fra 23 april), Tusinder flygtede nordpå gennem SDF-beskyttede korridorer for at komme i sikkerhed i flygtningelejrene ved Ain Issa og i andre SDF-kontrollerede områder. Men den videre færd mod Raqqa blev (med undtagelse af befrielsen af Tabqa) sat i bero, da tyrkiske fly bombaderede  YPGs hovedkvarter i Karacho ved byen Derek, PKKs kvarter ved Sinjai i Iraq nær den syriske grænse  (hvor de beskytter Yasidierne mod angreb fra ISIL), og indledte et generelt angreb mod kurdiske områder langs hele Tyrkiets grænse mod Syrien (se længere nede på siden).

Som beskrevet i sidste nyhedsbrev blev de tyrkiske agressorer om ikke stoppet, så dog sat under et ganske markant pres af en broget indsats for at sikre de SDF-kontrollerede områder fra såvel de vest-allierede, russerne og – i dele af Aleppoprovinsen – endda også Assads styrker.

Efter ca. 2 ugers pause er 4. etappe genoptaget. Et stort antal landsbyer er blevet befriet uden de store tab. Luftstøtte fra de vestallierede har kun været brugt i begrænset omfang for så vidt muligt at undgå ødelæggelse af bygningsmassen og de tekniske installationer: En ganske stor del af SDFs styrke er nemlig efterhånden lokale, der i stort antal har meldt sig til at deltage i ogøret med Islamisk Stat.

Indenfor de sidste dage har man også nærmet sig Eufrat fra nord, og har bl.a. indtaget landsbyen BirHamad, kun en kilometer fra Baath dæmningen.

Mindst 15 000 civile er gennem den sidste måned flygtet fra landsbyer i Raqqaområder til de SDF-kontrollerede områder.

Nu flygte civile også i tusindvis direkte fra byen Raqqa, da SDF nu kun er 2 kilometer fra bygrænsen.

Billede af Raqqa taget tæt på udkanten af byen d. 23 maj af SDF

Det er først og fremmest landsbyer i en vis afstand fra selve byen Raqqa, der er blevet befriet indenfor de sidste uger, men de styrker, der er nærmest Raqqa er nu kommet så tæt på, at byen kan ses med det blotte øje.

24. maj 2017: Engelsk YPG-soldat fra Manchester kommenterer terrorangrebet på hans fødeby

Den engelske skuespiller og YPG-Soldat Michael Enright, der befinder sig i udkanten af Raqqa,  har givet følgende meddelelse til sine bysbørn efter at have hørt om terrorangrebet på hans fødeby Manchester:

“My name is Michael Enright. I’m from Manchester in England. I’m a YPG fighter. It’s the morning of 23rd of May. We just found out about the terrorist attack in my hometown, which brought up a lot of emotions. I mean I’m used to a lot of death and a lot of terrorist attacks, but obviously it has a different connotation when it’s my hometown. The overwhelming part is just the heartbreak for kids! People just having a night out, watching Ariana Grande, you know, going out for fun, to enjoy themselves with their friends and their families, and then to be mowed down – for what? For evilness, just pure evilness. But to the people of Manchester, and England and everywhere – get behind us. We’re with you, we love you. And help us. We’re taking it home. We’re taking it to them. When I go to Raqqa, I’m giving them no quarter. I will expect not that much mercy from them, and I will give them not that much mercy. That much I can promise you. I will remember Manchester.”

Du kan se videoen på https://anfenglish.com/news/british-ypg-fighter-sends-a-message-on-manchester-attack-20138

24 maj 2017: YPG hilser USAs beslutning om at levere våben til YPG/YPJ velkommen

YPGs talsmand Rêdûr Xelîl har udsendt følgende pressemeddelelse som følge af USAs beslutning om at øge våbenhjælpen til de syrisk-kurdiske styrker YPG/YPJ:

”Selv om det hvide hus’ beslutning om officielt at give våben til YPG er kommet noget sent, er det blevet en tilkendegivelse af den tillid til vore styrkers kamp mod Islamisk Stat og alle terroristgrupperne. Mange sejre er blevet opnået i kampen mod terror over de sidste 5 år og under den vedvarende krig, både gennem vore styrkers kampe med deres egne midler og gennem støtte fra de internationale koalitionsstyrker. YPG beviste overfor hele verden, og særligt overfor den internationale koalisions styrker, at de den vigtigste styrke, der kæmper mod terrorisme. Før denne beslutning fra USAs side, havde vore styrker store mangler i en lang periode.

Med denne beslutning fra de forenede stater er alle usande påstande mod vore styrker blevet gjort til skamme.

Vi tror på, at denne historiske beslutning vil forbedre vore styrkers kamp mod terrorismen, da beslutningen vil skabe hurtige og vigtige resultater for de demokratiske styrker, der slås mod terrorismen.

Vore styrker hilser denne historiske beslutning velkommen og fremhæver, at vi vil bygge et Syrien, hvor alle mennesker vil leve frit,  og at vi vil bekæmpe de mørke kræfter med støtte af den internationale koalisions styrker. ”

Læg mærke til formuleringen ”beslutning om officielt at give våben til YPG”. Realiteten har nemlig været, at dannelsen af SDF i høj grad også tog sigte på at skabe en offentsiv enhed, der gjorde det muligt at levere vestlige våben, der officielt blev leveret til de arabiske allierede, men hvor man naturligvis ikke kunne sikre, at kurderne ikke fik del i dem al den stund, at det er dem, der klart har føretrøjen på i alle operationer. Det har formentlig været et politisk spil, som både de vestallierede og kurderne havde interesse i at fastholde. Men ud over det politiske signal, der nu ligger i at erkende, at våben gives direkte til YPG/YPJ, er der givet også tale om en væsentlig opgradering af de våbentyper, der leveres. Det er givet det, der henvises til i formuleringen ”Før denne beslutning fra USAs side, havde vore styrker store mangler i en lang periode”.

24. maj 2017: Demografiske ændringer i Shabaområdet

’Tyv tror hver mand stjæler’, siger et gammelt ordsprog. Oversat til situationen i Mellemøsten kunne man måske sige, at ’Den, der skubber alle ud, der ikke ligner ens egen gruppe, tror at alle andre vil gøre det samme’.

Det har gennem de senere år været mere og mere almindeligt, at tyrkiske kilder anklager kurderne for at ville gennemføre etniske udrensninger i de områder, som de behersker.  Det er blevet undersøgt af flere uafhængige kilder, der imidlertid aldrig har kunnet finde belæg for påstanden (se f.eks. Tobias Havmand: De uønskede sejrherrer Information, d. 11/8 2015). Men alligevel fortsætter påstandene, endda også som en potentiel fare ved overhovedet at indlade sig med kurderne. Ved annonceringen af operation Eufrats vrede d. 8 november 2016 advarede Tyrkiet kraftigt USA mod at tillade demografiske ændringer i den syriske by Raqqa som følge af erobringen af byen. Tyrkiet må ikke alene have haft kendskab til de omfattende folkeflytninger som Assads arabiseringskampagne førte med sig, og til den ganske store kurdiske befolkning, der har levet i Raqqa gennem den sidste generation. Med den tætte forbindelse til Islamisk Stat som tydeligvis har fundet sted lige fra starten, må Tyrkiet også have haft kendskab til den udrensning af kurdere i Raqqa, der skete i sommeren 2016. Er det de krigere, der har overtaget deres huse, de ønsker at beskytte?

Til gengæld kommer der stadigt flere beretninger om systematiske demografiske ændringer i den del af Shabaområdet, som er besat af Tyrkiet (se oversigtskortet på siden “Sidste Nyt” fra d. 24 maj). Siden besættelsen i august 2016 har Tyrkiet systematisk bragt familier til lejesoldater, fortrinsvis turkmenere fra andre dele af Syrien og Iraq, til områder i Shaba, hvor de bosættes især i byer og landsbyer med en stor kurdisk befolkning, der samtidigt presses ud af området.   Således er der med 50 busser med omkring 508 familier, incl. 730 kvinder og 870 børn, blevet flyttet til Shabaregionen, især til Jarablus efter en aftale mellem det syriske regime og en række oprørsgrupper. Disse lejesoldater bistår Tyrkiet med næsten daglige angreb på kurdiske landsbyer, hvilket har medført omfattende flytninger til Afrin og de befriede landsbyer og byer i Shaba-området. Der bor adskillige kurdiske klaner i Shaba området, i hvert fald 14. Det er blevet vurderet, at de bor i 117 landsbyer, hvortil kommer mange landsbyer, hvor de bor sammen med arabere og andre grupper.

En kommandant for en af de væbnede kurdiske grupper i de befriede dele af Shaba har udtalt, at den tyrkiske hær har evakueret 70 kurdiske landsbyer i al-Bab regionen,  og tvunget beboerne til at forlade dem og bosat lejesoldater fra Jabhalt Al-Nusra, ISIS og andre jihadist grupper. Det er især gået ud over landsbyen Kefer og byen Qabasin (lidt nord for Al-Bab), hvor den overvejende kurdiske befolkning blev omringet og jaget bort. Qabasin var i øvrigt den sidste bastion som Islamisk Stat trak sig tilbage til under den tyrkiske offensiv i Shabaområdet.

Lokale organisationer har beklaget sig over den tavshed, der har kendetegnet de internationale medier omkring disse spørgsmål. Der er naturligvis behov for at få evalueret disse beretninger fra uafhængige kilder.

3. maj 2017: Erdogan bomber YPGs hovedkvarter

Kurderne går måske alligevel styrket ud af konflikten

Kl. 10 om morgenen d. 25 april satte en voldsomt tyrkisk luftangreb ind mod hovedkvarteret for de syrisk-kurdiske forsvarsstyrker YPG,  på Karachok højdedraget ved byen Derek i den nordøstligste del af Syrien (1 på kortet). Her ligger også et mediecenter, en lokal radiosrtation, nogle hovedkvarterer for kommunikation og nogle militære institutioner. 8 YdPG-funktionærer blev dræbt, mange sårede og et antal installationer blev ødelagt. Samtidigt satte tyrkiet et bombeangreb ind mod PKK. Men ikke deres hovedkvarter i Qandilbjergene i det nordvestlige Iraq, men derimod PKKs styrke i området ved Sinjai i det nordøstlige Iraq, hvor PKK beskytter de tilbageværende Yasidier mod nye angreb fra Islamisk stat, 2 på kortet (se i øvrigt artiklen PYDs kvindepolitik og Yasidiernes skæbne)  . Det siger ikke så lidt om, hvad angrebet handlede om, nemlig en reel støtte til dem betrængte Islamiske Stat.

Det blev ikke ved disse angreb. For samtidigt koncentreredes store tyrkiske troppeansamlinger ved den syriske grænse, og tyrkiske flyrecognoseringer over syrisk område blev intensiveret kraftigt. Snart  startede Tyrkiet direkte angreb mod en række områder i Afrin i vest og ved grænsebyen Derbesiye nord for Hasaka i øst.  Dagen efter udvidedes angrebene til Tall Abyat og et område udenfor Serê Kaniyê/Rasd Al Ayn. Kurderne var dog ikke sene til at slå igen. Voldsomme kampe opstod flere steder, med tab på begge sider. Flere tyrkiske tanks blev bombet af kurdisk artilleri. SDF forberedte sig samtidigt på fornyede tyrkiske angreb: Således blev alle SDFs styrker ved Manbij trukket ud i det fri om natten for at afbøde eventuelle nye luftangreb.

Selv om der givet både har været tale om en indenrigspolitisk magtdemonstration ovenpå Erdogans velgennemførte folkeafstemning, og nok også har været et ønske om at vise styrke forud for de kommende forhandlinger mellem USA og Tyrkiet i midten af maj, er der næppe tvivl om, at angrebene primært må ses som en tyrkisk reaktion på SDFs succesfulde indsats mod Islamisk stat omkring Raqqa, hvor store dele af Tabqa og landområderne nord for Raqqa var blevet befriet kort forinden.

Erdogans ønske om at stoppe denne fremgang for SDF blev sådan set også indfriet, idet YPG meget hurtigt stoppede enhver offensiv mod Raqqa for at koncentrere sig om forsvaret af grænsen mod Tyrkiet. PYD meddelte hurtigt de vestallierede, at slaget mod Raqqa ikke ville blive genoptaget før en sikring af nye angreb fra Tyrkiet blev garanteret. Forslaget til løsning var klart: et krav om en flyforbudszone over det nordlige Syrien. Det var den løsning, der havde reddet de irakiske kurderne ved Kuwaitkrigens slutning i 1991, hvor den kurdiske del af Iraq blev beskyttet af en flyforbudszone, gennemført af USA og FN. I ly af denne opbyggedes det regionale selvstyre under Mahmoud Bazani, og det medførte en  markant økonomisk udvikling i ormådet, der siden har stillet de irakiske kurdere meget stærkt. Nordsyrien har slet ikke samme oliepotentiale som Nordirak, men de har dog mange andre muligheder, hvis der kan garanteres fred i området. Det er netop, hvad Erdogan ikke ønsker at give dem mulighed for.

Det stærke krav om en flyforbudszone har dog (endnu) ikke vundet genklang, men mindre kan måske også gøre det. Det er med den tyrkiske aktion blevet endnu klarere for de vestlige allierede, at de ikke kan undvære SDFs indsats på jorden, og at de er nødt til at sikre dem mod tyrkiske angreb, hvis de skal kunne opnå deres støtte i kampen mod Islamisk Stat. Amerikanske militære styrker og rådgivere var ’ubehageligt tæt’ på YPGs hovedkvarter, da angrebet fandt sted.  Allerede dagen efter nødte de op. Siden er der plevet placeret amerikanske tropper ved flere grænseområder mod tyrkiet, f.eks. ved  Qamishlo, Derbesiye og Tell Abyat. Så hvis Tyrkiet nu krydser grænsen i den østlige del af Nordsyrien, vil de så stå direkte konfronteret med amerikanske tropper.  Erdogans chefrådgiver Ilnur Cerik har da også onsdag formiddag (3/5) kommenteret den nye amerikanske tilstedevørelse ved Tal Abyat (der var udgangspunkt for den vigtigste forsyningsrute for ISIL frem til 2015, hvor YPG og de Vestallierede lukkede den – se artiklen Tyrkiets støtte til Islamisk Stat) på følgende måde: Tyrkiet kan ramme USAs militær ved et tilfælde med nogle få misiler!

En lignende reaktion er sket i den vestlige Afri-kanton, hvor den russiske medvirken ved opbygning af en militærbase i det sydvestlige Afrin (Se  artiklen YPG og Rusland aftaler militærbase og træning i Afrin), nu søges suppleret med placering af russiske styrker yderligere to steder i Afrin. I de sidste dage er der blevet placeret russiske styrker ved grænsen til Tyrkiet, og en russisk delegation har i går også besøgt en flygtningelejer i Afrin, der er blevet beskudt af tyrkiske styrker i forgårs. Det er sket i forlængelse af et officielt møde med Ruslands viceudenrigminister Gennady Galilov,der fandt sted  samme dag som det tyrkiske angreb på YPGs hovedkvarter. Så også her står Tyrkiet nu overfor en åben konfrontation med en vigtig allieret, hvis de indleder fornyede angreb mod de YPG/SDF-styrede områder. I den østlige og sydlige del af Shaba-områder står de allerede direkte overfor Assads regeringsstyrker. Alligevel fortsætter de tyrkiske nålestiksoperationer på steder, hvor kurderne står alene, som f.eks. en politistation vest for Kobane, der er blevet angrebet onsdag eftermiddag.

Set i det perspektiv må det alligevel vurderes, at kurderne umiddelbart er gået styrket ud af konfrontationen. Der er dog fortsat især usikkerhed om, hvor langt de amerikanske og russiske ønsker om sikring af det nordlige Syrien går, og hvad de igangværende forhandlinger mellem Erdogan Putin, og Erdogan og Trump midt i maj måtte føre til.

Leder (Co-chair) af Rådet for det demokratiske Syrien, Ilham Ahmad

Flere talsmænd for YPG har i forbindelse med det tyrkiske angreb erklæret, at den hidtidige eftergivenhed overfor tyrkiske provokationer fra nu af vil ophøre og blive gengældt (se i øvrigt artiklen: Daglige tyrkiske angreb på de kurdiske kantoner. Lederen af Rådet for det demokratiske Syrien, Ilham Ahmad, der har ledet mange af de diplomatiske forhandlinger mellem de syriske kurdere og de allierede styrker, har føjet et nyt aspekt til: ”Den internationale koalision må beslutte sig for sin reelle holdning til den tyrkiske agression mod Rojava. Fra nu af vil vi ikke mere acceptere, at vore områder, der skal være sikre og kunne beskytte hundrede tusinder af flygtninge, bliver bombet, som det hidtil er sket fra både de tyrkiske, russiske og syriske regimer”.  Men der manes samtidigt også til forsigtighed, og en talsmand for YPG har understreget, at YPG ikke ser nogen modsætning mellem sikringen af grænsen mod Tyrkiet og bestræbelsen på at få opbygget et frugtbart samarbejde med Tyrkiet.

Et godt tegn på, at YPG/SDF finder at der reelt har været en vis imødekommelse af deres krav, kan aflæses af det faktum, at offensiven mod Tabqa er blevet genoptaget, og nu er ved at være ført til ende, se nedenfor.

3. maj 2017: Tabqa er befriet – kun dæmningen mangler

Byen Tabqa er d. 3 maj stort set befriet fra Islamisk stat. Der forestår dog et længere eftersøgnings- og oprydningsarbejde i byen. Et antal ISIL-krigere skjuler sig som civile og kampe pågår ind imellem stadigt.  Når et område er befriet, skal hvert eneste rum i hvert eneste hus gennemsøges for at lede efter våben, miner og sprængstoffer, og spor efter aktiviteter knyttet til Islamisk stat. Især miner, som  ISIL placerer, når de forlader et område er en risiko, der er skyldig i over halvdelen af alle dødsfald og sårede blandt SDFs styrker. 5000 interne flygtninge fra byen er nået til sikre områder, og mangler akut humanitær hjælp.

Tabqa-dæmningen set fra Tabqas nordligste kvarter, der også er det sidste, der er blevet befriet. Det er usikkert, hvad det er, der holder indtagelsen af dæmningen tilbage.

Og fortsat mangler befrielsen af selve dæmningen over Eufrat nord for byen. Det vides ikke, hvad det er, der holder denne aktion tilbage, men der er flere muligheder. Dæmningen har fungeret som fængsel for politiske fanger. Det er muligt, at disse indgår som gisler ved en aftale om frit lejde for de sidste ISIL-krigere til at komme bort fra området i retning af Deir-Ezzor. Men det er også muligt, at dæmningen i sig selv indgår som gidsel med trussel om sprængning af denne og påfølgende oversvømmelseskatastrofe i de lavtliggende områder omkring Eufrat.

Situatioen omkring Raqqa og Tabqa 3 maj 2017. Sammenlign med tidligere kort længere nede på siden.

Situationen omkring Raqqa og Tabqa 3 maj 2017  ses på kortet ved siden af. Sammmenlignet med situationen d. 22. april (se nedenfor) ses, at byen Tabqa nu er indtaget. Desuden er et stort tæt befolket landbrugsområde på ca. 200 km2 nord for Raqqa blevet befriet. Yderligere 10.000 flygtninge fra Raqqaområdet har søgt tilflugt i lejrene ved byen Ain-Issa, der ligger i den nordlige del af kortet. Dette skete inden det tyrkiske angreb d. 25 april. Siden har der været stille på den nordlige del af fronten.

22 april 2017: Antallet af flygtninge fra Raqqa til områder befriet af SDF er nu steg til over 10.000 d. 19 april og tiltager nu endnu kraftigere

19 april havde mere end 10 000 flygtninge fra Raqqa by og landområderne omkring denne søgt beskyttelse i de SDF-kontrollerede områder. Tilstrømningen er ikke mindst stor i de nordlige landområder, hvor det er lykkedes at etablere sikre korridorer for lokalbefolkningen. Det er tydeligt fra de mange billeder og videoer, der er produceret af flygtningestrømmene, at ikke mindst de kvindelige YPJ-soldater spiller en stor rolle ved modtagelsen af flygtningene. I forbindelse med befrielsen af en række landsbyer nord for Raqqa, har SDF etableret nogle sikre korridorer for flygtende. Rawar News angiver d. 24 april, at 15 000 (!) flygtninge alene søndag d. 23 april passerede disse korridorer og nåede sikkert til lejrene ved Ain-Issa.

Det bredt nedsatte råd for varetagelse af Raqqas civile administration efter befrielsen har netop udsendt en  appel til humanitære organisationer og FN om at bidrage til driften af de mange flygtningelejre, det har været nødvendigt at opbygge i forlængelse af kampen mod Islamisk Stat. Der er stor mangel på medicin, og sandstorme i området har yderligere vanskeliggjort situationen. 8 flygtninge i landsbyen Jib al-Sha’eer nordvest for Raqqa er døde som følge af sandstormen. Den nye Raqqa-administration har nu flyttet flygtninge fra denne landsby til en ny midlertidig lejr ved Ayn Issa indtil forholdene kan blive forbedret i Jib al-Sha’eer .

22 april 2017: Sidste fase af Tabqas befrielse er indledt

Tabqa med sine ca. 70 000 indbyggere er nu helt omringet, og der mangler kun at blive befriet et areal på ca. 10 km2. Der er ingen beretninger om nye gennemførte flyangreb. Af frigjorde videoer ses, at kampene nu foregår fra hus til hus, med stor vægt på at skabe muligheder for lokalbefolkningen til at slippe ud af den belejrede by.  Det går langsomt, men flere kvarterer i den østlige og vestlige del af byen skulle netop idag lørdag d. 22 april være helt befriet. Det lille område omfatter Tabqa-dæmningen, der bl.a.  regulerer vandstanden i de tætbefolkede landbrugsområder omkring Raqqa. Man må håbe, at den ømtålelige situation omkring dæmningen  kan dæmpe lysten til at inddrage bombninger fra fly i kampene. Flyangreb er taget markant til både i Syrien og Irak, måske fordi mange tror eller spekulerer i, at krigen hastigt nærmer sig sin afslutning – hvad den dog næppe gør.

Sent i eftermiddag d. 22 april er der netop kommet en melding fra Jesper Söder, en svensk YPG-soldat og politisk officer indenfor YPG og SDF, at der er udbrudt interne kampe mellem ISIL-krigere i Tabqa. En del ønsker at overgive sig til SDF, men deres overordnede har modsat sig det og det er derfor kommet til interne opgør. En ny bog af Jesper Söder: När världen tittade bort – Svensken som kämper mot Daesh i Syrien, udgivet på bokförlaget Forum Stockholm, 2017 vil blive anmeldt i næste nyhedsbrev fra Geografisk Informationstjeneste.

22 april 2017: Fjerde etappe af Operation “Eufrats vrede” er indledt

Situationen omkring Raqqa og Tabqa d. 23 april 2017. Sammenlign med kortene i artiklerne fra d. 8. april og 23 marts.

Selv om Tabqa endnu ikke er befriet, har YPG/YPJ i påsken indledt 4. etappe af operation ”Eufrats vrede”. Den omfatter alle de tætbefolkede landbrugsområder i ”hesteskoen” nordvest for Raqqa by. Det indebærer ikke blot erobring af de lavtliggende frugtbare landbrugsområder i  dalene, men også indtagelse af de højereliggende tørre områder på det plateau, som Raqqa by ligger på, jvf, satellitbilledet i artiklen: Eufrats vrede: Raqqas befrielse. Efter en uges hårde kampe om en række landsbyer, først ca. 20 km. NV for Raqqa, og dereftet på sletteområdet nord for Raqqa, tegner der sig nu et klart mønster i bestræbelsen på at få isoleret, og dermed indtaget hele den nordligste del af hesteskoen gennem en afsnøringsmanøvre. Der mangler blot 4-5 km åbent land mellem de to arme, der er skabt efter at 4. fase gik igang – klik på kortet for at se detajler. Et voldsomt modangreb fra ISILs side mod de befriede landsbyer i den østlige arm søndag d. 23 april har stået på til kl. 5 mandag morgen, hvor det er blevet slået helt tilbage med luftstøtte fra de allierede styrker.  70 ISIL-krigere meldes dræbt.

8 april 2017: SDF strammer grebet om Tabqa og Raqqa

Efter at have etableret et brohoved syd for Assadsøen vest for byen Tabqa og den vigtige dæmning nord for byen, erobrede SDF for en uge siden den militære flybase sydøst for Tabqa.

Situationen omkring Tabqa 8 april 2017. Sammenlign med 23 marts på kortet længere nede på forsiden.

De har siden bevæget sig langsomt nord på til landsbyerne Ibad og  Mazrat al-Safsafa, der ligger på kanten af det tørre højland syd for Eufrat-dalsænkningen. Det er sket under hårde kampe med enheder fra Islamisk stat, der har anvendt adskillige bilangreb med selvmordsbombere. Ikke mindst omkring flybasen har der været voldsomme angreb, til trods for at den ikke hidtil har haft nogen umiddelbar militær betydning. En fransk ISIL-kriger angives at have dræbt 16 kurdiske soldater med et selvmordsangreb. SDF-styrker har i den nordligste landsby Safsafa afværget et lignende selvmordsangreb og endvidere ødelagt 4 sprængstoffyldte biler. I løbet af dagen er begge disse landsbyer blevet indtaget sammen med de lavtliggende intensivt dyrkede landbrugsområder langs Eufrat nord for landsbyerne. Dermed har SDF helt omringet og isoleret byen Tabqa (ca. 70 000 indbyggere).

Situationen omkring dæmningen er fortsat noget uafklaret: Begge parter beskylder modparten for at true dæmningens funktionalitet gennem bombeangreb. Trods angreb har eksperter inspiceret anlægget og fundet det funktionsdygtigt, men der spildes alligevel igen vand fra Assad-søen gennem overløb på to af de otte slusser.

Omkring Raqqa har der været indberetninger om adskillige flyangreb på byen, men styrkerne på landjorden forholder sig rolige, efter at det gennem første halvdel af marts måned lykkedes SDF at indtage alle områder nord for Eufrat på en ca. 70 km lang strækning. Dermed behersker de ikke alene hele landområdet nord for floden, men også de to eneste tilbageværende broer over Eufrat, dels syd for Muglah Kabirah, dels ved Kibar basen, som ligger ca. 50 km nord for provinsbyen Deir-es-Zor, der stadig kontrolleres af Assad. Dermed er der ingen flugtveje over land fra Raqqa.

Men Islamisk stat behersker stadig området syd for Eufrat med landevejen A4 fra Aleppo syd om Raqqa og til Deir Zor. Vejen er dog spærret af SDF syd for Tabqa, mens stykket fra Aleppo og østpå til Eufrat er behersket af Assads regeringstropper. De vestlige styrker er dog nu begyndt at gennemføre operationer også syd for de områder som SDF har erobret ned til floden øst for Raqqa. Således har de vestallierede d. 6 april i kort tid landsat soldater med helikopter i området Hamat Al-Tabani ved Ma’adan (hvor Eufrat drejer mod syd) for at ramme en jeep med højststående personer fra Islamisk stat. De blev dræbt, og der har efterfølgende været stor aktivitet fra ISIL omkring oprettelse af vejspærringer i området.

23 marts 2017: SDF er landet på sydsiden af Lake Assad nær Tabqa

D. 21 marts blev en række grupper under Syriens Demokratiske styrker (SDF) sammen med amerikanske specialstyrker landsat på Sydsiden af Lake Assad, som led i forberedelsen af indtagelse af Raqqa, ca. 50 km længere mod øst. Helikoptere blev brugt ved de første landsætninger og suppleret med båd-transport over Assadsøen.  Efter 5 timer trak de amerikanske specialstyrker sig tilbage.

Allerede i 2. fase af Operation Eufrats vrede, hvor SDF fik befriet hele området nord for søen, søgte man at indtage Dæmningen over Eufrat men måtte opgive, i det det dog lykkedes at befri en stor landsby nord for dæmningen ved hovedvejen fra Raqqa. Dæmningen har stor økonomisk  betydning for hele Nordsyrien: Den regulerer landbrugsproduktionen omkring Eufrat og hele strømforsyningen både til Tabqa og Raqqa. Men den har også strategisk betydning for ISIL, idet den har været et vigtigt hovedkvarter for mange af ISILs operationer. Den indeholder også et fængsel for politiske fanger. Tabqa (også kaldet Al-Thawrah) en et strategisk vigtig by på ca. 70000 indbyggere. Syd-øst for byen ligger en stor militær flyvebase fra Assads tid, der formentlig også kan få betydning i den videre kamp for at befri Raqqa. Se kortet nedenfor. SDF har endvidere landsat en styrke på en ø, der har broforbindelse til området ganske tæt på byen Tabqa.

Området omkring Raqqa (220 000 indb.) og Tabqa (70 000 indb.) d. 22 marts 2017. Klik for at se detaljer.

Området mellem den kunstige opdæmning af Eufrat,( Assad-søen ) og Raqqa. Amerikanske specialstyrker og SDF-styrker er landet syd for søen d. 21 marts og er nu på vej mod Tabqa med ca. 70 000 indbyggere, der især er bygget op om den store dæmning og den industri, der er knyttet til vandkraftsværket. FN har været bekymret for om krigshandlinger eller sabotage omkring dæmningen kunne medføre oversvømningskatastrofer omkring Raqqa. Dæmningskomplekset huser desuden et stort fængsel for politiske fanger. Aktionen har taget sit udgangspunkt i tilknytning til den gamle strategiske fæstning Qalaat Jaber på nordsiden afAssad-søen, som SDF indtog i slutningen af januar. Med gult er angivet de områder, der i dag beherskes af SDF. Som det ses, står SDFs styrker mindre end 10 km fra Raqqa centrum, og har gjort det gennem de sidste 2 måneder. Klik på billedet for at se detaljer. Kilde: syrialiveuamap.com. Et satellitbillede fra området ses endvidere i artiklen Eufrats vrede: Raqqas befrielse.

Ledende YPG/SDF-talsmænd angav i ugen forud for aktionen, at angrebet på Raqqa forventedes indledt i begyndelsen af april. Meget tyder på, at aktionen er kommet som en overraskelse for ISIL  FSA forventer at i hvert fald dæmningsområdet nord for Tabqa vil være indtaget i løbet af få dage. Indtagelsen af Raqqa kan derimod forventes at blive en langvarig affære. Broerne over Tigris syd og vest for Raqqa blev allerede bombet af amerikanerne i januar, og de to broer, der ligger øst for Raqqa er i dag behersket af SDF/YPG. Så Raqqa er i forvejen helt isoleret fra omverdenen. Men aktionen og brohovedet vest for Tabqa vil kunne støtte operationerne mod Raqqa og samtidigt gøre det muligt at befri områder for ISIL syd for Tigris, både vest, syd og øst for Raqqa.

28 marts: SDF har i går erobret militærbasen øst for Tabqa. En kommandant fra SDF har i eftermiddag udtalt til et libanesisk nyhedsbureau, at de amerikansk-ledede vestlige styrker fremover vil bruge Tabqa-militærbasen i stedet for den tyrkiske Incerlik-base i forbindelse med indtagelsen af Raqqa. Det er ikke blevet bekræftet, men siger under alle omstændigheder meget om betydningen af aktionen, da det hidtil har været helt afgørende for den vestlige indsats imod Islamisk stat, at de vestlige styrker havde adgang til området via Incerlik-basen i Tyrkiet.

3. maj 2017: Jesper Söder er blevet talsmand for de syriske demokratiske styrker (SDF)

Talskvinde for operation Eufrats vrede, Jihan Sheick Ahmad og Jesper Söder

Talskvinde for YPG/YPJ og SDF Jihan Sheikh Ahmad har udnævnt den svenske frivillige YPG-soldat Jesper Söder til talsmand for SDF. Det er ikke bare en stor hædersbevisning, men meget mere et udtryk for den tillid og anerkendelse, som det er lykkedes Jesper Söder at opnå blandt de syriske kurdere i deres bestræbelser på at få befriet Syrien for Islamisk Stat. Udover sin indsats ved fronten, har han også ydet en stor civil indsats gennem indsamling af midler i Sverige, der er brugt til indkøb af hjælpepakker til fattige familier i de områder, der er befriet af SDF. Han har endvidere informeret offentligheden intenst om situatioen i Nordsyrien på facebook og twitter, og har gennem sit offentlige virke også været med til at styrke moralen og viljen hos kurderne, som et levende bevis på, at de ikke er alene. Som politisk ofrficer har han på det seneste ikke mindst beskæftiget sig med de indre modsætninger, der har fundet sted blandt ISIL-kriigere i Tabqa, hvor en gruppe ønskede at overgive sig til SDF. Det er muligt, at det især er hans involvering i tacklingen af sådanne overvejelser, der er baggrunden for han udnævnelse som talsmand. Hans bog: När världen tittade bort – svensken som kämper mot Daesh i Syrien, vil  om kort tid blive anmeldt her på hjemmesiden.