3. maj 2017: Erdogan bomber YPGs hovedkvarter

By | 12. juli 2017

Kurderne går måske alligevel styrket ud af konflikten

Kl. 10 om morgenen d. 25 april satte en voldsomt tyrkisk luftangreb ind mod hovedkvarteret for de syrisk-kurdiske forsvarsstyrker YPG,  på Karachok højdedraget ved byen Derek i den nordøstligste del af Syrien (1 på kortet). Her ligger også et mediecenter, en lokal radiosrtation, nogle hovedkvarterer for kommunikation og nogle militære institutioner. 8 YdPG-funktionærer blev dræbt, mange sårede og et antal installationer blev ødelagt. Samtidigt satte tyrkiet et bombeangreb ind mod PKK. Men ikke deres hovedkvarter i Qandilbjergene i det nordvestlige Iraq, men derimod PKKs styrke i området ved Sinjai i det nordøstlige Iraq, hvor PKK beskytter de tilbageværende Yasidier mod nye angreb fra Islamisk stat, 2 på kortet (se i øvrigt artiklen PYDs kvindepolitik og Yasidiernes skæbne)  . Det siger ikke så lidt om, hvad angrebet handlede om, nemlig en reel støtte til dem betrængte Islamiske Stat.

Det blev ikke ved disse angreb. For samtidigt koncentreredes store tyrkiske troppeansamlinger ved den syriske grænse, og tyrkiske flyrecognoseringer over syrisk område blev intensiveret kraftigt. Snart  startede Tyrkiet direkte angreb mod en række områder i Afrin i vest og ved grænsebyen Derbesiye nord for Hasaka i øst.  Dagen efter udvidedes angrebene til Tall Abyat og et område udenfor Serê Kaniyê/Rasd Al Ayn. Kurderne var dog ikke sene til at slå igen. Voldsomme kampe opstod flere steder, med tab på begge sider. Flere tyrkiske tanks blev bombet af kurdisk artilleri. SDF forberedte sig samtidigt på fornyede tyrkiske angreb: Således blev alle SDFs styrker ved Manbij trukket ud i det fri om natten for at afbøde eventuelle nye luftangreb.

Selv om der givet både har været tale om en indenrigspolitisk magtdemonstration ovenpå Erdogans velgennemførte folkeafstemning, og nok også har været et ønske om at vise styrke forud for de kommende forhandlinger mellem USA og Tyrkiet i midten af maj, er der næppe tvivl om, at angrebene primært må ses som en tyrkisk reaktion på SDFs succesfulde indsats mod Islamisk stat omkring Raqqa, hvor store dele af Tabqa og landområderne nord for Raqqa var blevet befriet kort forinden.

Erdogans ønske om at stoppe denne fremgang for SDF blev sådan set også indfriet, idet YPG meget hurtigt stoppede enhver offensiv mod Raqqa for at koncentrere sig om forsvaret af grænsen mod Tyrkiet. PYD meddelte hurtigt de vestallierede, at slaget mod Raqqa ikke ville blive genoptaget før en sikring af nye angreb fra Tyrkiet blev garanteret. Forslaget til løsning var klart: et krav om en flyforbudszone over det nordlige Syrien. Det var den løsning, der havde reddet de irakiske kurderne ved Kuwaitkrigens slutning i 1991, hvor den kurdiske del af Iraq blev beskyttet af en flyforbudszone, gennemført af USA og FN. I ly af denne opbyggedes det regionale selvstyre under Mahmoud Bazani, og det medførte en  markant økonomisk udvikling i ormådet, der siden har stillet de irakiske kurdere meget stærkt. Nordsyrien har slet ikke samme oliepotentiale som Nordirak, men de har dog mange andre muligheder, hvis der kan garanteres fred i området. Det er netop, hvad Erdogan ikke ønsker at give dem mulighed for.

Det stærke krav om en flyforbudszone har dog (endnu) ikke vundet genklang, men mindre kan måske også gøre det. Det er med den tyrkiske aktion blevet endnu klarere for de vestlige allierede, at de ikke kan undvære SDFs indsats på jorden, og at de er nødt til at sikre dem mod tyrkiske angreb, hvis de skal kunne opnå deres støtte i kampen mod Islamisk Stat. Amerikanske militære styrker og rådgivere var ’ubehageligt tæt’ på YPGs hovedkvarter, da angrebet fandt sted.  Allerede dagen efter nødte de op. Siden er der plevet placeret amerikanske tropper ved flere grænseområder mod tyrkiet, f.eks. ved  Qamishlo, Derbesiye og Tell Abyat. Så hvis Tyrkiet nu krydser grænsen i den østlige del af Nordsyrien, vil de så stå direkte konfronteret med amerikanske tropper.  Erdogans chefrådgiver Ilnur Cerik har da også onsdag formiddag (3/5) kommenteret den nye amerikanske tilstedevørelse ved Tal Abyat (der var udgangspunkt for den vigtigste forsyningsrute for ISIL frem til 2015, hvor YPG og de Vestallierede lukkede den – se artiklen Tyrkiets støtte til Islamisk Stat) på følgende måde: Tyrkiet kan ramme USAs militær ved et tilfælde med nogle få misiler!

En lignende reaktion er sket i den vestlige Afri-kanton, hvor den russiske medvirken ved opbygning af en militærbase i det sydvestlige Afrin (Se  artiklen YPG og Rusland aftaler militærbase og træning i Afrin), nu søges suppleret med placering af russiske styrker yderligere to steder i Afrin. I de sidste dage er der blevet placeret russiske styrker ved grænsen til Tyrkiet, og en russisk delegation har i går også besøgt en flygtningelejer i Afrin, der er blevet beskudt af tyrkiske styrker i forgårs. Det er sket i forlængelse af et officielt møde med Ruslands viceudenrigminister Gennady Galilov,der fandt sted  samme dag som det tyrkiske angreb på YPGs hovedkvarter. Så også her står Tyrkiet nu overfor en åben konfrontation med en vigtig allieret, hvis de indleder fornyede angreb mod de YPG/SDF-styrede områder. I den østlige og sydlige del af Shaba-områder står de allerede direkte overfor Assads regeringsstyrker. Alligevel fortsætter de tyrkiske nålestiksoperationer på steder, hvor kurderne står alene, som f.eks. en politistation vest for Kobane, der er blevet angrebet onsdag eftermiddag.

Set i det perspektiv må det alligevel vurderes, at kurderne umiddelbart er gået styrket ud af konfrontationen. Der er dog fortsat især usikkerhed om, hvor langt de amerikanske og russiske ønsker om sikring af det nordlige Syrien går, og hvad de igangværende forhandlinger mellem Erdogan Putin, og Erdogan og Trump midt i maj måtte føre til.

Leder (Co-chair) af Rådet for det demokratiske Syrien, Ilham Ahmad

Flere talsmænd for YPG har i forbindelse med det tyrkiske angreb erklæret, at den hidtidige eftergivenhed overfor tyrkiske provokationer fra nu af vil ophøre og blive gengældt (se i øvrigt artiklen: Daglige tyrkiske angreb på de kurdiske kantoner. Lederen af Rådet for det demokratiske Syrien, Ilham Ahmad, der har ledet mange af de diplomatiske forhandlinger mellem de syriske kurdere og de allierede styrker, har føjet et nyt aspekt til: ”Den internationale koalision må beslutte sig for sin reelle holdning til den tyrkiske agression mod Rojava. Fra nu af vil vi ikke mere acceptere, at vore områder, der skal være sikre og kunne beskytte hundrede tusinder af flygtninge, bliver bombet, som det hidtil er sket fra både de tyrkiske, russiske og syriske regimer”.  Men der manes samtidigt også til forsigtighed, og en talsmand for YPG har understreget, at YPG ikke ser nogen modsætning mellem sikringen af grænsen mod Tyrkiet og bestræbelsen på at få opbygget et frugtbart samarbejde med Tyrkiet.

Et godt tegn på, at YPG/SDF finder at der reelt har været en vis imødekommelse af deres krav, kan aflæses af det faktum, at offensiven mod Tabqa er blevet genoptaget, og nu er ved at være ført til ende, se nedenfor.