7. juni 2017: En frontberetning fra ledende kvindelige YPJ-kommandanter

By | 31. juli 2017

SDF-talskvinde Cihan Sheikh Ehmed og SDF-kommandant Klara Kobanê

De to kvindelige SDF-kommandanter Cihan Sheikh Ehmed og Klara Kobanê, der var med ved befrielsen af landsbyen Hamrat Nasra efter 3 dages hårde kampe, har til ANF d. 26 maj berettet ganske optimistisk om virkningerne af de indledende kampe under de seneste ugers genoptagelse af fjerde fase af operation Eufrats vrede. Klara Kobanê forklarer: ”Kampene i de sidste 15 dage viser, at ISIS ikke har nogen seriøs kampkraft tilbage. Men de prøver at fortsætte deres aggression gennem forskellige metoder og taktikker, f.eks. en meget målrettet anvendelse af teknik til udlægning af miner, og de gennemfører angreb med biler ladet med bomber. Bare i går, forsøgte syv af dem selvmordsangreb mod tre forskellige steder i landsbyen Baran. Vores krigeres opmærksomhed og erfaring i krigstaktik mod ISIS har gjort det muligt for os at komme igennem disse angreb uden nogen tab, og alle 7 selvmordsmombere blev dræbt af vores krigere”.  Cihan Sheikh Ehmed tilføjer: “Vore styrker trængte fremad både på den østlige og den vestlige front og opnåede stor succes. Den største gevinst for os i denne fase har været at der har været ganske få tab. I de sidste 15 dage, har vore styrker befriet et areal på 656 km2. Der er 30 større og 76 mindre landsbyer i dette område. Der, hvor vi trænger frem, er der kun en landsby tilbage, og det er landsbyen Raqqa Samra, som er en del af byen Raqqa” (i den østlige udkant af Raqqa, jb).

Klara Kobanê fremhæver, at det hele tiden har haft høj prioritet at redde civile og overføre dem til sikre zoner. Hun tilføjer: ”I alle faser af vores operation, har det været højeste pri9oritet at redde de civile. Vi er gået frem med samme prioritet også i denne fase. I den genstartede fjerde fase, har vi befriet mange store og små landsbyer. Vi har skånet bebyggelserne, men også reddet ti tusinder af civile. Det ser vi som en stor bedrift. Men den største bedrift vil blive befrielsen af hjemmene og landsbyerne for de civile som vi har reddet – og så byen Raqqa.”

Klara Kobanê hæfter sig også ved de særlige mål som de som kvinder har haft, da de besluttede at ville befri Raqqa. På toppen af listen har stået hævnen over de Yasidiske kvinder: ”For ISIS har solgt de Yesidi kvinder som de erobrede i Singal, på slavemarkederne i Raqqa. Vi sagde, at vi ville hævne disse kvinder, og nu trænger vi frem trin for trin for at gøre netop det. Vi går mod Raqqa med disse kvinders hævn og forhåbninger i os. Selvfølgelig er det ikke bare Yasidierne, men vi vil hævne alle kvinder, der er blevet solgt som slaver på samme måde som Sinjar kvinderne.”

Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien følger derfor op på dette tema i en nærmere beskrivelse af slavemarkederne i Raqqa, baseret på en række interviews og artikler fra nyhedsbureauerne ANHA og ANF. Se artiklen “Der findes to større slavemarkeder for kvinder i Raqqa. Et Øst for byen, og et i den sydlige del”.