7. juni 2017: Femte og sidste fase i operation Eufrats vrede er indledt. ISILS hovedstad Raqqa er omringet.

By | 31. juli 2017

SDF og andre allierede styrker trænger ind i byen fra øst, vest og nord (se kortet,  7. juni, pkt 4)

Fjerde fase omfattede befrielsen af landsbyerne i det tætbefolkede landbrugsområde i den lavtliggende hestesko af frugtbare landbrugsområder nord og vest for Raqqa by. Det gik hurtigere og lettere end man havde regnet med, men blev afbrudt i slutningen af april på grund af Tyrkiets angreb på YPGs hovedkvarter i den nordøstligste del af Syrien (se nedenfor, Nordsyrien 3/5 2017). Angrebet gjorde det nødvendigt at at sikre forsvaret mod de mange tyrkiske angreb ind over den syriske grænse, der samtidigt blev iværksat fra det Tyrkiske militær, netop for at standse SDFs fremgang mod Raqqa. Dog fortsatte SDF befrielsen af byen Tabqa, den vigtige dæmning nord for byen, og befrielsen af den østligere Baath-dæmning, der blev afsluttet for en uge siden.

Fronten mellem SDF (gult) og Islamisk Stat (gråt) d. 24 maj og 2 uger senere. Ikke blot en række landsbyer udenfor Raqqa nord for Eufrat er blevet befriet, men også store områder syd for floden i retning af Tabqa. Se målestokken på det øverste kort. Klik for detaljer

Fjerde fase blev dog genoptaget d. 9 maj efter 15 dages afbrydelse. Og befrielsen af landområderne er gået overraskende hurtigt. Efter at have sikret de vigtige og følsomme dæmninger over Eufrat vest for Raqqa har man dag og nat arbejdet på at befri de mange landsbyer i udkanten af Raqqa. I forgårs, d. 5 juni, var man nået til udkanten af byen Raqqa både øst, vest og nord for byen, og den sidste 5. fase i operation Eufrats vrede blev officielt igangsat. Allerede i dag er man især nået langt frem i både de vestlige og de østlige forstæder til byen, men ISIL fortsat sidder på størstedelen af det militære område for den syriske hærs 17nde division nord for byen, der blev forladt, da FSA erobrede byen inden ISILs overtagelse af magten. Broerne over Eufrat syd for byen er fortsat bombet af de vestlige styrker, så det er vanskeligt at slippe væk fra byen mod syd.

Fronten ved Raqqa mellem SDF (gult) og Islamisk stat (gråt) d. 8 juni 2017. SDF er allerede trængt ind i de vestsligste og østligste forsteder til byen. Klik for at se detaljer.