23 juni 2017: Erdogan og Assad forbereder embargo og angreb på Efrin-kantonen

Kurdiske nyhedsbureauer meddeler at Assad har lukket vejen fra Aleppo til Efrin og dermed pålagt Efrin-kantonen et Embargo. Desuden bliver folk, der rejser fra Efrin til Aleppo anholdt. En journalist fra Efrin har fremholdt, at Embargoet også gennemføres af Den Frie Syriske Hær (der i vid udstrækning i Shahba-området indgår i og er lønnet fra Tyrkiet), samt Al Nusra-fronten i Edlib-provinsen). Fra kurdisk side ses dette i sammenhæng med en voldsom tyrkisk militær mobilisering i det besatte Shahbaområde. Det frygtes, at Erdogan og Assad dermed planlægger et fælles angreb på Efrin-kantonen, og de dele af Shahba-området, der beherskes af SDF og allierede kurdiske militser. Et kortsigtet formål kan være at opbremse indtagelsen af Raqqa ved at tvinge YPG til at foretage omgrupperinger af deres styrker, en strategi, som allerede har været benyttet i en række tilfælde.

Russerne, der har indgået aftale med PYD om at bistå ved opbygningen af forsvaret af Efrin, har endnu ikke tilkendegivet, hvordan de stiller sig til denne udvikling. Fra de syriske kurderes side har man advaret om, at russerne vil blive udvist fra området, såfremt de støtter en fælles tyrkisk-syriske aktion mod Efrin. Russerne har en klar interesse i at støtte Assad af hensyn til deres flådebase i Syrien, ligesom de har interesse i et godt forhold til Tyrkiet for at sikre gennemsejlingen ved Bosberus. Men hidtil har de også haft interesse i at styrke den kurdiske militære tilstedeværelse i området som eventuelle allierede i en kamp mod oprørsbevægelserne i Idlib-provinsen. Store dele af Idlib-provinsen er behersket af jahidiske grupperinger med tilknytning til Al Qaeda, som Assad hidtil ikke har kunnet gøre meget ved. De står mindre end 50 km fra Assads hovedby, Latakia.

Det vestallierede samarbejde med SDF om kampen mod Islamisk Stat omfatter ikke Efrin-kantonen, selvom YPG-enheder og andre militser fra Efrinområdet også er involveret i slaget omkring Raqqa.

23. juni 2017: Konflikten mellem SDF og Assad er optrappet: USA har skudt et syrisk regeringsfly ned syd for tabqa

Området omkring Raqqa og Tabqa d. 24 maj, d. 8 juni og d. 23 juni. Assad har erobret store områder syd for Tabqa, menSDF har ikke indtaget nye områder i området siden 8 juni, bortset fra den østlige landsby Shuweyhan, som de siden har holdt. Klik for detaljer på det nederste kort. Det var tæt på dette område, hvor nedskydningen af et syrisk fly fandt sted

Konflikten ved Tabqa mellem Assad og SDF, der blev omtalt i sidste nyhedsbrev fra Geografisk Informationstjeneste, er blevet kraftigt forværret. Som det kan ses ved sammenligning af dagens kort over situationen med kortet fra 8. juni er situationen væsentlig forandret i området omkring Tabqa. Regeringsstyrkerne er rykket mod sydøst og har indtaget store områder fra ISIL i Al Raqqa-provinsen syd for Tabqa. Men de har desuden optrappet angrebene på stillinger indtaget af SDF syd for Tabqa. Angrebene har ikke blot omfattet fortsatte morterangreb fra jorden, men er også blevet suppleret med et bombeangreb fra et fly fra det syriske luftvåben mod SDFs stillinger ved Ja’din d. 18 juni. Det førte omgående til nedskydning af det syriske fly fra amerikansk side.

Den vestlige koalision mod ISIL, Combined Joint Task Force (CJTFOIR) udsendte kort efter denne meddelelse d. 18 juni om nedskydning af et SU-22-fly fra det syriske luftvåben:

Koalisionen forsvarer partnerstyrkerne mod syrisk jetjager angreb

Sydvestasien – Ca. Kl. 16.30 d. 18 juni angreb styrker fra det syriske regime byen Ja’din, syd for Tabqa, der er kontrolleret af de Syrisk Demokratiske Styrker (SDF). De sårede et antal SDF-soldater og tvang SDF væk fra byen.

Fly fra koalisionen gennemførte en magtdemonstration og stoppede den begyndende fremrykning af regeringsstyrker mod den SDF-kontrollerede by.

Efter de pro-syriske styrkers angreb kontaktede koalisionen sine russiske modparter over telefon via en etableret ’konfliktdæmpningslinie’ for at nedtrappe situationen og stoppe skydningen.

Kl. 18.43 nedkastede et syrisk SU22 fly bomber nær SDF-styrker syd for Tabqa. I overensstemmelse med samarbejdsreglerne og i kollektivt selvforsvar af koalisionens partnerstyrker, blev det straks skudt ned af et amerikansk F/A-18E Super Hornet fly.

Ja’din ligger ca. 2 kilometer nord for et etableret østvestgående konfliktdæmpningsområde mellem SDFs og det syriske regimes styrker.

Koalisionens opgave er at bekæmpe ISIS i Irak og Syrien. Koalisionen forsøger ikke at bekæmpe det syriske regime, Rusland eller de regime-tro styrker, der er allieret med dem, men vi tøver ikke med at forsvare koalisionen, eller allierede styrker mod enhver trussel.

Koalisionens tilstedeværelse i Syrien drejer sig om den iboende trussel som ISIS i Syrien udgør globalt. De fjentlige hensigter og handlinger, der er blevet demonstreret fra pro-regime styrkerne mod koalisionen og dens partnerstyrker i Syrien under deres gennemførelse af legitime operationer mod ISIS, vil ikke blive tolereret.

Koalisionen opfordrer alle parter til at samle deres kræfter om at bekæmpe ISIS, som er vores fælles fjende og største trussel mod fred og sikkerhed, både regionalt og globalt.

Rusland reagerede i starten kraftigt og principielt ved at kræve, at USA respekterer Syriens integritet og afstår fra ensidige aktioner, samt at alle operationer på jorden må have Damaskus’ godkendelse. Det angives også fra russisk side, at man vil anse ethvert flyvende objekt som et mål dér hvor deres flystyrker opererer. Senere præciserede man at man ville supendere konfliktdæmningsaftalen over Syrien med USA og at man ville se alle vest-allierede fly vest for Eufrat som mål.

Rusland har endvidere udtalt, at USA ikke advarede dets militær om at ville skyde det syriske fly ned. Det kan sikkert være rigtigt, såfremt den foregående advarsel ikke er blevet opfattet som en reel trussel.

SDF var noget tilbageholdende med at kommentere situationen, men beskrev dog præcist, hvordan pro-assad styrker havde igangsat angreb i stor skala mod deres posiioner sydvest for Raqqa gennem de seneste dage parallelt med kampene mod ISIL syd for området. Efter at have indtaget Ja’din er er de syriske styrker og deres allierede (herunder iranske støttetropper, der er indsat ved Maskana) fortsat mod landsbyen Shuwayhan, som for nylig er indtaget af SDF. De ser ud til fortsat at kontrollere denne, ligesom de har generoblret Ja’din.

Senere nedtonede Rusland dog truslen fra den vestlige koalisions fly.

Meget tyder på, at det har været en bevidst afprøvning af de vest-allierede styrker, netop for at fastholde, at det syriske regime nu er i en position, hvor det mener at have overtaget og initiativet i alle områder vest (og syd) fra Eufrat. SDFs og de vestallieredes landingsaktion syd for Assadsøen i april måned og den efterfølgende befrielse af Tabqa og dæmningerne nord nord for byen som forberedelse af slaget om Raqqa brød med denne logik. Men endnu vigtigere er Tabqas og dæmningernes økonomiske og strategiske betydning, som under alle omstændigheder  fortsat spiller en central rolle for hele Syriens fremtid. Befrielsen af området har ikke blot været en vigtig forudsætning for indtagelsen af Raqqa, men Tabqa og dæmningen nord for byen har i sig selv været et afgørende slag mod ISIL, fordi beherskelsen af ikke mindst strømforsyningen har spillet en meget stor financiel betydning for Islamisk Stat, ligesom selve dæmningen blev hjemsted for nogle af de mest følsomme militær- og sikkerhedsstrategiske funktioner, herunder koordineringen af terroraktioner i udlandet, se i øvrigt http://www.icsve.org/brief-reports/why-taking-the-tabqa-dam-is-important-in-the-fight-against-isis-and-retaking-of-raqqa/ . Netop placeringen i tilknytning til dæmningen har gjort det vanskeligt at angribe funktionerne på grund af de katastrofale følger det ville kunne få for civilbefolkningen.  Det er givet også den vigtigste forklaring på, at netop indtagelsen af de nordligste forstæder til Tabqa samt selve dæmningen kom til at trække så lang tid ud. Efter indtagelsen af dæmningen udtalte SDFs ledelse, at dæmningen nu skulle tilhøre og tjene hele den syriske befolkning. Men det kræver, at en enhed er opnået. Indtil da man kan næppe komme uden om, at den, der behersker Raqqa og Tabqa sidder på det østlige Syrien.

Så indtagelsen af byerne repræsenterer en markant styrke for SDF og den vestlige alliance, men det gør også situationen sårbar i det videre spil om Syriens fremtid: Foreløbigt ser det ud til at USA har taget konsekvensen af den tilspidsede situation ved Tabqa, idet det netop d. 20 juni er meddelt, at USA nu er ved at anlægge sin femte base i Syrien ved Tabqa. Men vil den vestlige alliance fortsat støtte SDF, når Islamisk stat er opløst? Faktisk har USA lovet Tyrkiet, at de våben, som USA har leveret til de syriske kurdere vil blive inddraget, når Islamisk Stat er blevet opløst.

Tabqa vil uden tvivl fortsat blive et af de områder, hvor der vil være mest brug for diplomatisk snilde og ’konfliktdæmningsaftaler’, såfremt byen ikke skal blive genstand for fornyede magtkampe blandt de mange interne og eksterne kræfter, der gerne vil køre sig i stilling som kommende kalif eller kolonialherre. Assad vil givet gøre hvad han kan for at gennemtvinge en kontrol med området.

23. juni 2017: Islamisk stats ledelse er flyttet fra Raqqa mod sydøst til Mayadin

Islamisk stat har selv angivet Raqqa som deres hovedstad. En stadigt større del af statens offentlige administration blev frem til sidste år samlet i Raqqa. Også den politiske og militære ledelse samt deres familier er blevet samlet i Raqqa, ikke mindst i de sydlige kvarterer i byen, under særlig beskyttelse af Islamisk Stats sikkerhedsapparat. Muligvis er nogle af disse placeret i forstæder til Raqqa syd fra Eufrat.  Raqqa har ikke bare været et både militært og administrativt betydningsfuldt center, men det har også fungeret som Islamisk stats center for  financielle operationer indenfor offentlig service, olie og gas, fast ejendom og omsætning af stjålne goder samt handel med kvinder.

Men indenfor det sidste år er denne situation blevet ændret. Især fra slutningen af februar måned i år, hvor SDF for alvor begyndte at nærme sig Tabqa og Raqqa under operation Eufrats vrede, har man på grundlag af fortrolige efterretninger især om Islamisk Stats offentlige administration kunne konstatere en række markante ændringer, der tyder på at man har indstillet sig på at skulle rykke væk fra Raqqa. ISILs sikkerhedsstyrker pressede i sidste halvdel af februar og første halvdel af marts måned en række offentlige direktorater indenfor offentlig service, elektricitetsforsyning, kommunikation, landbrug, vandforsyning og finans, alle med hovedsæde i Raqqa, til at fremskynde inddrivning af udestående restancer indenfor en måneds tid. Et team med en inspektør udpeget af sikkerhedstjenesten sørgede for gennem daglige eftermiddagsmøder at påse, at det blev gjort, og at det skete indenfor de givne tidsfrister.

Mayadin ligger i floddalen Eufrat i ørkenområderne ikke langt fra grænsen til Irak. Byen er angivet med en gul stjerne, sammen med Kobanê ved den tyrkiske grænse og Palmyra i den syriske ørken.

Sikkerhedstjenesten stod så for, næsten hver uge, at overføre de indkrævede penge fra Raqqa til byen Mayadin, der ligger ca. 150 km længere nede ad Eufrat, sydøst for Deir-ez-Zor. Det er kommet frem, at sikkerhedsstyrkerne på denne måde i et enkelt tilfælde har kunnet overføre lidt over 20 mill. US$. En kilde har beskrevet, hvordan det gik for sig: ISIL brugte tre taxier, to middelstore landbrugskøretøjer og tre firehjulstrækkere. Firhjulstrækkerne ydede sikkerhed og var fulde af ISIL-krigere. Landbrugskøretøjerne havde civile og deres bagage samt to bevæbnede ISIL-krigere med på hver lastbil. Taxaerne transporterede kontanterne og var fyldt op med kvinder og børn.

Der er meget, der tyder på, at det har fundet sted under et vist tidspres, og det er nærliggende at antage, at det er sket for at mindske de financielle tab, såfremt det skulle lykkes SDF at gennemføre erobringen af Raqqa. Landevejen fra Raqqa mod Mayadin nord for Eufrat har i flere måneder været behersket af SDF, mens hovedvej 4, der løber fra Aleppo langs sydsiden af Eufrat forbi Raqqa stadig beherskes af ISIL. Mayadin ligger på d. sydvestlige side af Eufrat.

Men samtidigt er der også tegn på, at flytningen af Islamisk Stats ledelse til Mayadin faktisk begyndte meget tidligere. Allerede i august 2016, hvor Tyrkiet rykkede ind i den syriske grænseby Jarobulus  i Shaba-området i Aleppo-provinsen, flyttedes ledende ISIL-personer og deres familier herfra – muligvis endda i forståelse med de tyrkiske myndigheder, da den tyrkiske besættelse af byen skete helt uden modstand fra ISILs side – først til Tabqa, og så til Raqqa, hvorfra sikkerhedstjenesten hurtigt ekskorterede familierne videre til Mayadin. Også mange andre ledende ISIL-meedlemmer fik besked på hurtigt at sælge deres biler og ejendomme og flytte til Mayadin. Senere på efteråret overførte sikkerhedskontrollen et stort antal udenlandske medlemmer fra Mosul i Irak til Raqqa, hvor de blev bosat i den sydlige udkant af Raqqa by (muligvis i særlige forstæder syd for Eufrat), under stærk kontrol af sikkerhedsstyrkerne.

Mayadin ser altså ud til at være det (foreløbigt) sidste tilflugtssted for Islamisk stat. Men hvad er det for en by?

Den gamle middelalderfæstning ved Mayadin. I baggrunden ses den frodige Eufratdal, hvor byen Mayadin er beliggende.

Mayadin ligger ved Eufrat, 44 km sydøst for provinshovedstaden Deir-Ez-Zor, hvis centrale dele, incl. en militær lufthavn,  som en lille enklave fortsat beherskes af Assad, men under konstant pres fra ISIL. Mayadins historie går tilbage til 800-tallet, hvor der lå en strategisk fæstning på stedet. Senere i det 12-15 århundrede opbyggedes et vigtigt regionalt center, som siden har bevaret en vis betydning. Omkring år 1900  var der ca. 2000 indbyggere, mest sunni-muslimer, men også et lille kristent mindretal. Befolkningen voksede til ca. 2500 omkring 1. verdenskrig. I 2005 er byen angivet som administrativt center for de to distrikter Nahiya Mayadin og Mayadin med en bybefolkning på 44000 indbyggere.

Byen blev indtaget af Den Frie Syriske Hær sent i august 2012, idet dog Assads regeringsstyrker holdt stand i næsten tre måneder på Mayadins militære base, beliggende på en høj med udsyn over byen (se kortet nedenfor). Den 22. november 2012 lykkedes det FSA at erobre den, hvilket gav oprørerne kontrol med et meget stort område mod øst helt til den irakiske grænse. Syv måneder senere, d. 3 juli 2013 overtog ISIL kontrollen med Mayadin. En lokal modstandsbevægelse blev organiseret og gik efter et par år til angreb på en række af ISILs checkpoints. Det lykkedes ikke. Tværtimod, ISIL gravede 15 km forsvarspositioner rundt om byen for bedre at kunne sikre den.

På http://syria.liveuamap.com/en/2017/20-june-video–and–report-from-mayadeen-market kan man se en video taget fra et bilvindue under en tur gennem byens marked. Det giver en vis fornemmelse af dagliglivet i den ganske pulserende provinsby.

Kort over byen Mayadin,. Den formodede placering af Assads base i starten af borgerkrigen, tæt på flyvepladsen, samt beliggenheden af Baath-partiets hovedkvarter i byen er angivet med rødt.n

Det er dog tvivlsomt om den fortsat får lov til at se så fredelig ud: For efter at det er blevet bekendt, at ledende ISIL-folk er flyttet til byen, har parterne i den syriske konflikt næsten stået i kø for at gå til angreb på byen. Således rettede den Vestlige alliance d. 31 maj et målrettet flyangreb mod byen, der dræbte den selvudnævnte ISIL-stormufli Al-Bin’Ali, der siden 2014 har haft en central placering i rekrutteringen af udenlandske terrorister og har optrådt i mange videoer med forelæsninger, der søgte at retfærdiggøre og opfordre til nedslagtning af uskyldige. Lignende angreb fandt også sted de følgende dage, f.eks. mod journalisten Ryan Mishaal, der var grundlægger af det ISIL-tilknyttede nyhedsbureau Aamaq News Agency.

Iran gennemførte d. 20 juni to målrettede raketangreb mod byen. Det ene ser ud til at være rettet mod det tidligere Baath-partis hovedkvarter i den nordlige del af byen tæt ved floden, hvor man angiver at have dræbt de to ISIL-ledere Abu Assem al-Libi og Abdulkadir al-Farani (Abu Harith). Den anden raket faldt midt i byen, og det Iranske StatsTV har angivet, at en kommandant fra ISIL ved navn Assd Al-Husseini, der er af saudisk nationalitet, blev dræbt ved angrebet.

Den vestlige alliance har imidlertid svært ved at gøre sig gældende på landjorden i dette område. USA (vistnok organiseret af CIA, ikke forsvarsministeriet) har i foråret 2017 genoptaget støtten til FSA-grupper i det sydlige Syrien, som man mener at kunne samarbejde med i kampen mod ISIL. Samarbejdet førte i maj-måned til, at disse ”FSA Lions of the East Army” fik indtaget ganske store områder langs grænsen mod Jordan og Iraq, med basis i ørkenbyen Al-Tanf, med det klare mål at nærme sig byerne ved Eufrats nedre løb i syrien. Siden stødte Assads styrker, kraftigt støttet af iranske tropper og Hisbollah-grupper dog også mod øst og gik til angreb, også mod syd i retning af Al-Tanf, hvor USA truede med hård gengældelse, såfremt man kom nærmere end 55 km fra byen (se i øvrigt dagens kort over Syrien, ovenfor). Det holdt imidlertid ikke Assad og hans allierede tilbage, og det førte til hårde kampe for at sikre Al-Tanf. USA er derefter i gang med at opbygge en base 50 km længere mod øst, ikke langt fra den irakiske grænse. Men i en lynaktion d. 8 juni indtog Assad og hans allierede tropper hurtigt en 20 km bræmme øst for den amerikanske base, helt ned til den Irakiske grænse, og har dermed afskåret de USA-støttede FSA-grupper fra at nærme sig Eufrats nedre løb. Der er rygter om, at russerne nu er ved at opbygge en base i denne bræmme tæt på den irakiske grænse. Der er også forlydender om, at Vest-koalisionen vil sende SDF-styrker til Al-Tanf for at blokere for Assads regeringsstyrker. Samtidigt er Assad og hans allierede d. 23 juni stødt yderligere næsten 100 km mod øst, så der nu er under 100 km til Abu Kamal, den sidste by langs Eufrat før grænsen til Irak.

23. juni 2017: SDF strammer grebet om de sydlige forstæder til Raqqa syd for Eufrat

Fronten ved Raqqa d. 3 og d. 22 juni. ISILs område af byen nord for Eufrat er blevet halveret og SDF har indtaget et stort område syd for floden.

I de sidste 14 dage er SDF trængt ind i Raqqa fra nord, syd og øst, og har under hårde kampe indtaget en række kvarterer i byen, som det fremgår af de to kort, der viser fronten d. 3 og d. 22 juni. Det område af Raqqa nord for floden, der er behersket af ISIL er ca. blevet halveret indenfor perioden. BBC har netop idag frigivet en video fra kampene og flytningestrømmene fra  et af de vestlige kvarterer af Raqqa, se http://syria.liveuamap.com/en/2017/23-june-bbc–raqqa-the-desperate-fight-for-islamic-state

I den seneste uge har man ikke mindst gjort en stor indsats for at spærre indfaldsvejene fra syd. Det er der flere grunde til. Dels har Assads regeringsstyrker og deres allierede bevæget sig hurtigt omkring Tabqa og har udover at få erobret en del ISIL-områder syd for Tabqa også medført alvorlige sammenstød med SDF-styrker (se nedenfor), og der er derfor nervøsitet for, hvordan det kan påvirke slaget om Raqqa, hvis det fortsætter. Men vigtigere er, at en del ledende ISIL-folk dels ser ud til at have været bosiddende i de sydlige forstæder til Raqqa, syd for floden, dels i stor udstrækning søger at flygte i både over floden til områderne syd for, der indtil i går(d. 24 juni) har været kontrolleret af Islamisk stat. Det har nødvendigvis måttet foregå i både, da alle broer forlængst er blevet bombet af den vestlige alliance. Så det er hidtil meget få, der er flygtet den vej. I går kom SDF så langt øst på syd for Raqqa, at de nu behersker alle veje syd for Eufrat, der kan føre bort fra Raqqa.

Raqqa har haft op mod 300 000 indbyggere, og der menes nu at være ca. 100 000 i byen. Langt størstedelen af de 200 000 flygtede er kommet til de SDF-befriede områder. Gennem utallige dokumenterede aktioner har SDF under fremrykningen ikke mindst sørget for at få etableret sikre flugtruter, der både kunne beskytte civilbefolkningen mod direkte angreb fra ISIL og imod de mange miner, der er lagt ud overalt i området.

På det allerseneste har et stigende antal søgt at flygte fra byen i både over Eufrat-floden.

Via efterretninger har de allierede tydeligvis god viden om medlemmer af ISIL, der søger at flygte over floden og en del af disse har man fået ram på under flugten. Men det kan alligevel være meget svært at skelne mellem sådanne flygtninge og civile flygtninge, der søger væk fra byen på den måde, også fordi civile kan bruges som skjold i den forbindelse. I forhold til de titusinder, der er flygtet til de SDF-kontrollerede områder, er det dog relativt få, der er søgt bort fra Raqqa over floden til de områder, der fortsat kontrolleres af islamisk stat.