23. juni 2017: Islamisk stats ledelse er flyttet fra Raqqa mod sydøst til Mayadin

By | 25. august 2017

Islamisk stat har selv angivet Raqqa som deres hovedstad. En stadigt større del af statens offentlige administration blev frem til sidste år samlet i Raqqa. Også den politiske og militære ledelse samt deres familier er blevet samlet i Raqqa, ikke mindst i de sydlige kvarterer i byen, under særlig beskyttelse af Islamisk Stats sikkerhedsapparat. Muligvis er nogle af disse placeret i forstæder til Raqqa syd fra Eufrat.  Raqqa har ikke bare været et både militært og administrativt betydningsfuldt center, men det har også fungeret som Islamisk stats center for  financielle operationer indenfor offentlig service, olie og gas, fast ejendom og omsætning af stjålne goder samt handel med kvinder.

Men indenfor det sidste år er denne situation blevet ændret. Især fra slutningen af februar måned i år, hvor SDF for alvor begyndte at nærme sig Tabqa og Raqqa under operation Eufrats vrede, har man på grundlag af fortrolige efterretninger især om Islamisk Stats offentlige administration kunne konstatere en række markante ændringer, der tyder på at man har indstillet sig på at skulle rykke væk fra Raqqa. ISILs sikkerhedsstyrker pressede i sidste halvdel af februar og første halvdel af marts måned en række offentlige direktorater indenfor offentlig service, elektricitetsforsyning, kommunikation, landbrug, vandforsyning og finans, alle med hovedsæde i Raqqa, til at fremskynde inddrivning af udestående restancer indenfor en måneds tid. Et team med en inspektør udpeget af sikkerhedstjenesten sørgede for gennem daglige eftermiddagsmøder at påse, at det blev gjort, og at det skete indenfor de givne tidsfrister.

Mayadin ligger i floddalen Eufrat i ørkenområderne ikke langt fra grænsen til Irak. Byen er angivet med en gul stjerne, sammen med Kobanê ved den tyrkiske grænse og Palmyra i den syriske ørken.

Sikkerhedstjenesten stod så for, næsten hver uge, at overføre de indkrævede penge fra Raqqa til byen Mayadin, der ligger ca. 150 km længere nede ad Eufrat, sydøst for Deir-ez-Zor. Det er kommet frem, at sikkerhedsstyrkerne på denne måde i et enkelt tilfælde har kunnet overføre lidt over 20 mill. US$. En kilde har beskrevet, hvordan det gik for sig: ISIL brugte tre taxier, to middelstore landbrugskøretøjer og tre firehjulstrækkere. Firhjulstrækkerne ydede sikkerhed og var fulde af ISIL-krigere. Landbrugskøretøjerne havde civile og deres bagage samt to bevæbnede ISIL-krigere med på hver lastbil. Taxaerne transporterede kontanterne og var fyldt op med kvinder og børn.

Der er meget, der tyder på, at det har fundet sted under et vist tidspres, og det er nærliggende at antage, at det er sket for at mindske de financielle tab, såfremt det skulle lykkes SDF at gennemføre erobringen af Raqqa. Landevejen fra Raqqa mod Mayadin nord for Eufrat har i flere måneder været behersket af SDF, mens hovedvej 4, der løber fra Aleppo langs sydsiden af Eufrat forbi Raqqa stadig beherskes af ISIL. Mayadin ligger på d. sydvestlige side af Eufrat.

Men samtidigt er der også tegn på, at flytningen af Islamisk Stats ledelse til Mayadin faktisk begyndte meget tidligere. Allerede i august 2016, hvor Tyrkiet rykkede ind i den syriske grænseby Jarobulus  i Shaba-området i Aleppo-provinsen, flyttedes ledende ISIL-personer og deres familier herfra – muligvis endda i forståelse med de tyrkiske myndigheder, da den tyrkiske besættelse af byen skete helt uden modstand fra ISILs side – først til Tabqa, og så til Raqqa, hvorfra sikkerhedstjenesten hurtigt ekskorterede familierne videre til Mayadin. Også mange andre ledende ISIL-meedlemmer fik besked på hurtigt at sælge deres biler og ejendomme og flytte til Mayadin. Senere på efteråret overførte sikkerhedskontrollen et stort antal udenlandske medlemmer fra Mosul i Irak til Raqqa, hvor de blev bosat i den sydlige udkant af Raqqa by (muligvis i særlige forstæder syd for Eufrat), under stærk kontrol af sikkerhedsstyrkerne.

Mayadin ser altså ud til at være det (foreløbigt) sidste tilflugtssted for Islamisk stat. Men hvad er det for en by?

Den gamle middelalderfæstning ved Mayadin. I baggrunden ses den frodige Eufratdal, hvor byen Mayadin er beliggende.

Mayadin ligger ved Eufrat, 44 km sydøst for provinshovedstaden Deir-Ez-Zor, hvis centrale dele, incl. en militær lufthavn,  som en lille enklave fortsat beherskes af Assad, men under konstant pres fra ISIL. Mayadins historie går tilbage til 800-tallet, hvor der lå en strategisk fæstning på stedet. Senere i det 12-15 århundrede opbyggedes et vigtigt regionalt center, som siden har bevaret en vis betydning. Omkring år 1900  var der ca. 2000 indbyggere, mest sunni-muslimer, men også et lille kristent mindretal. Befolkningen voksede til ca. 2500 omkring 1. verdenskrig. I 2005 er byen angivet som administrativt center for de to distrikter Nahiya Mayadin og Mayadin med en bybefolkning på 44000 indbyggere.

Byen blev indtaget af Den Frie Syriske Hær sent i august 2012, idet dog Assads regeringsstyrker holdt stand i næsten tre måneder på Mayadins militære base, beliggende på en høj med udsyn over byen (se kortet nedenfor). Den 22. november 2012 lykkedes det FSA at erobre den, hvilket gav oprørerne kontrol med et meget stort område mod øst helt til den irakiske grænse. Syv måneder senere, d. 3 juli 2013 overtog ISIL kontrollen med Mayadin. En lokal modstandsbevægelse blev organiseret og gik efter et par år til angreb på en række af ISILs checkpoints. Det lykkedes ikke. Tværtimod, ISIL gravede 15 km forsvarspositioner rundt om byen for bedre at kunne sikre den.

På http://syria.liveuamap.com/en/2017/20-june-video–and–report-from-mayadeen-market kan man se en video taget fra et bilvindue under en tur gennem byens marked. Det giver en vis fornemmelse af dagliglivet i den ganske pulserende provinsby.

Kort over byen Mayadin,. Den formodede placering af Assads base i starten af borgerkrigen, tæt på flyvepladsen, samt beliggenheden af Baath-partiets hovedkvarter i byen er angivet med rødt.n

Det er dog tvivlsomt om den fortsat får lov til at se så fredelig ud: For efter at det er blevet bekendt, at ledende ISIL-folk er flyttet til byen, har parterne i den syriske konflikt næsten stået i kø for at gå til angreb på byen. Således rettede den Vestlige alliance d. 31 maj et målrettet flyangreb mod byen, der dræbte den selvudnævnte ISIL-stormufli Al-Bin’Ali, der siden 2014 har haft en central placering i rekrutteringen af udenlandske terrorister og har optrådt i mange videoer med forelæsninger, der søgte at retfærdiggøre og opfordre til nedslagtning af uskyldige. Lignende angreb fandt også sted de følgende dage, f.eks. mod journalisten Ryan Mishaal, der var grundlægger af det ISIL-tilknyttede nyhedsbureau Aamaq News Agency.

Iran gennemførte d. 20 juni to målrettede raketangreb mod byen. Det ene ser ud til at være rettet mod det tidligere Baath-partis hovedkvarter i den nordlige del af byen tæt ved floden, hvor man angiver at have dræbt de to ISIL-ledere Abu Assem al-Libi og Abdulkadir al-Farani (Abu Harith). Den anden raket faldt midt i byen, og det Iranske StatsTV har angivet, at en kommandant fra ISIL ved navn Assd Al-Husseini, der er af saudisk nationalitet, blev dræbt ved angrebet.

Den vestlige alliance har imidlertid svært ved at gøre sig gældende på landjorden i dette område. USA (vistnok organiseret af CIA, ikke forsvarsministeriet) har i foråret 2017 genoptaget støtten til FSA-grupper i det sydlige Syrien, som man mener at kunne samarbejde med i kampen mod ISIL. Samarbejdet førte i maj-måned til, at disse ”FSA Lions of the East Army” fik indtaget ganske store områder langs grænsen mod Jordan og Iraq, med basis i ørkenbyen Al-Tanf, med det klare mål at nærme sig byerne ved Eufrats nedre løb i syrien. Siden stødte Assads styrker, kraftigt støttet af iranske tropper og Hisbollah-grupper dog også mod øst og gik til angreb, også mod syd i retning af Al-Tanf, hvor USA truede med hård gengældelse, såfremt man kom nærmere end 55 km fra byen (se i øvrigt dagens kort over Syrien, ovenfor). Det holdt imidlertid ikke Assad og hans allierede tilbage, og det førte til hårde kampe for at sikre Al-Tanf. USA er derefter i gang med at opbygge en base 50 km længere mod øst, ikke langt fra den irakiske grænse. Men i en lynaktion d. 8 juni indtog Assad og hans allierede tropper hurtigt en 20 km bræmme øst for den amerikanske base, helt ned til den Irakiske grænse, og har dermed afskåret de USA-støttede FSA-grupper fra at nærme sig Eufrats nedre løb. Der er rygter om, at russerne nu er ved at opbygge en base i denne bræmme tæt på den irakiske grænse. Der er også forlydender om, at Vest-koalisionen vil sende SDF-styrker til Al-Tanf for at blokere for Assads regeringsstyrker. Samtidigt er Assad og hans allierede d. 23 juni stødt yderligere næsten 100 km mod øst, så der nu er under 100 km til Abu Kamal, den sidste by langs Eufrat før grænsen til Irak.