31. juli 2017: Situationen for civile i Raqqa i juni  og juli 2017 – kun ca. 1/10 af byens befolkning er tilbage

By | 15. september 2017

Den humanitære organisation REACH, der indsamler detaljeret information om humanitære konflikter rundt omkring i verden bl.a. i samarbejde med FNs program for anvendt satellitbilledforskning har i juni gennemført en detaljeret kortlægning af den humanitære situation i Raqqa bykvarterer. De har kortlagt ødelæggelserne i Raqqa by, som de tegnede sig i midten af juni og endvidere interviewet 23 nøgleinformanter, der har forladt Raqqa by siden begyndelsen af juni. Det har gjort det muligt at beskrive situationen i Raqqa, differentieret på 23 distriktområder. Dette er beskrevet i en rapport: Ar-Raqqa City, Syria – Situation Overview. 23 june 2017. To uger senere gentog man interviewene (så vidt jeg kan tolke det med 22 af de samme informanter) og fik de interviewedes vurdering af de nyeste situation i områderne, der indgik i en ny rapport: Ar-Raqqa City, Syria – Situation Overview II  6 july 2017. Det beskrives dog ikke, hvordan informanterne har opnået informationsmæssigt grundlag for deres vurderinger af den nyeste situation. Nøgleinformanterne omfatter ingeniører, lærere, læger og butiksindehavere.

Inddelingen af Raqqa i 23 lokale distrikter, der bruges af REACH. Med gult er vist områder, der d. 6 juli blev kontrolleret af SDF ifølge syria.liveuamap. Siden er også Yarmuk, størstedelen af Furat og mere end halvdelen af Hisham Ibn Abd Al Malek blevet befriet. I de sidste dage er også foregået kampe i bydelen Nahda. Klik på kortet for at se detaljer.

Inddelingen af byen er angivet på kortet ved siden af, og det er også den opdeling og navngivning, som er benyttet i beskrivelsen af den aktuelle situation i artiklen ovenfor. Den vil også blive benyttet fremover uansat at der også eksisterer mange andre lokalområdeinddelinger og –benævnelser end disse.

Inddelingen af Raqqa i 23 lokale distrikter, der bruges af REACH. Med gult er vist områder, der d. 6 juli blev kontrolleret af SDF ifølge syria.liveuamap. Siden er også Yarmuk, størstedelen af Furat og mere end halvdelen af Hisham Ibn Abd Al Malek blevet befriet.

Før starten på Raqqa-offensiven i november 2016 blev byens befolkning vurderet til at være 229 000 indbyggere. Det anføres i den første rapport, at dette antal næppe har ændret sig voldsomt siden begyndelsen af den syriske borgerkrig i 2011, men at den befolkningsmæssige sammensætning alligevel havde ændret sig kraftigt: Det vurderes, at omkring 50% af indbyggerne før konflikten havde forladt byen før offensiven , mens der var kommet folk til fra andre områder i Syrien, både fra de nærliggende landsbyer og fra andre syriske distrikter. Der nævnes ikke noget om indvandring fra udlandet, men det må have været et ganske højt antal i betragtning af byens betydning som de fakto hovedstad for ISIL. Hvis kurderne før borgerkrigen udgjorde 20-30% af indbyggerne (se artiklen:  Etniske kvarterer i Raqqa og deres betydning), må Islamisk Stats udsmidning af dem i slutningen af juni 2015 have udgjort en betragtelig del af de, der har ’forladt’ byen, men det berøres heller ikke i rapporten.

Informanterne vurderer, at befolkningens størrelse i midten af juni 2017 var på 100.000 – 140.000 indbyggere, altså ca. halveret siden november 2016, og at størstedelen af udvandringen er sket indenfor de sidste to måneder. Den tilbageværende befolkning skønnedes primært at bestå af 1) gifte mænd uden deres familie, 2) hele samlede familier, eller 3) ældre mennesker.

Det blev angivet, at det var blevet stadigt sværere at forlade byen på grund af restriktioner fra ISIL. Det vurderedes, at op til 50% af den tilbageværende befolkning ønskede at forlade byen i den kommende tid. Informanterne forventede, at størstedelen ville tage til Ain-Issa eller Tell Abiad nord for Raqqa, men Manbij og Azaz i Aleppoprovinsen blev også nævnt som mulige destinationer. Det var således tydeligt, at langt størstedelen vil tage til områder kontrolleret af SDF.

Selv om den eskalerende konflikt var den hyppigst angivne grund til at ville forlade byen, var der dog også mange andre grunde: Personlige sikkerhedsproblemer, mistet indkomst og mangel på mad, penge, og sundhedsfaciliteter. De vigtigste grunde til ikke at forlade byen, var ønsker om at beskytte ejendom, mangel på penge til flytning og manglende tilladelse til at forlade byen.

I den nye rapport, der omhandlede situationen to uger senere, havde alt tydeligvis ændret sig voldsomt. Nu vurderede informanterne, at kun 20.000 – 50.000 mennesker nu fortsat var i byen. Flugtvejene havde ændret sig kraftigt: De var nu dels mod syd over Eufratfloden (som beskrevet i flere artikler her på hjemmesiden), dels mod vest til Tabqa-distriktet, – hvor byens faciliteter efter befrielsen hurtigt er blevet genopbygget, humanitære selvhjælps-organisationer er opbygget, og hvor internationale hjælpeorganisationer, som Læger uden grænser, har slået sig ned. Der er dog stadig også mange, der tager mod nord til Tell Abiat og Ain Issa, mens kun få nævner andre steder.

Hvor tre distrikter to uger tidligere var vurderet til at have mere end 10.000 indbyggere (Wihdeh, Batani og Hisham Ibn Abd Al Malek), var der i begyndelsen af juli nu kun to bydistrikter der vurderedes at indeholde mere end 3.000 indbyggere, nemlig Nahda og Batani. Ca. halvdelen af Batani var på det tidspunkt befriet af SDF. I Nahda foregår der til morgen d. 28 juli hæftige kampe.

Det vurderedes af informanterne i den sidste runde, at 40% af den tilbageværende befolkning ville flytte indenfor de næste to uger, til trods for at der fortsat meldes om vanskeligheder på grund af restriktioner og sikkerhedsproblemer. Men der er også stigende meldinger om brug af smuglere til at slippe ud af byen. På den baggrund kan det formentlig vurderes, at der idag næppe er mere end 10.000-25.000 indbyggere tilbage i byen, altså kun 1/10 af befolkningen for 9 måneder siden. Det må således formodes, at en stadigt større del af den tilbageværende befolkning består af aktive krigere fra Islamisk Stat (hvis antal ud fra tidligere vurderinger må antages at udgøre allerhøjst  nogle tusinde), men nok også dels deres pårørende, dels tilbageværende civile, der holdes som skjold mod SDFs styrker.

Den humanitære situation er blevet stærkt forværret. Vandforsyningen er brudt helt sammen og adgang til vand er blevet et essentielt problem. I lokalområderne søger man at etablere lokale boringer. Stadigt flere er dog afhængige af floden til drikkevand, og samtidigt giver bygning af barrikader og tunneller store spildevandsproblemer. Forekomst af rotter og skadedyr er rapporteret i mange kvarterer og vurderes nu at være en stor trussel mod mennesker og fødevarelagre.

Vareforsyningen i byen er blevet hårdt ramt af konflikten. I følge den første rapport var markederne holdt op med at fungere i halvdelen af bydistrikterne, dels på grund af den militære konflikt, men i høj grad også på grund af sikkerhedsproblemer for butikkerne, stadigt vanskeligere adgangsforhold på grund af manglende transport og fysiske barierer, der blev sat op mange steder, voldsomme prisstigninger på mad og manglende forsyninger til markederne. Selv om markederne forsvandt, var de dog fortsat den vigtigste kilde til fødevarer. Men stadigt flere var afhængige af hengemte lagre eller hamstringer, ligesom det bliver mere og mere almindeligt at reducere måltidernes antal eller størrelse, sælge ud af ikke-produktive værdier eller købe mad på kredit.

I næsten halvdelen af distrikterne var bagerierne helt lukket ned af sikkerhedsgrunde eller på grund af manglende kundegrundlag eller forsyninger af mel eller brændsel. Kun i et distrikt, Hisham Ibn Abd Al Malek, vurderedes de at fungere i juni måned. Det har i øvrigt været kendt som et lokalområde, hvor udenlandske ISIL-krigere har slået sig ned, eller har fået tildelt boliger, hvilket kan have haft betydning for forsyningen.

Selv om det fortsat er muligt at opdrive centrale fødevarer som brød, ris, mel, linser, madolie og sukker i butikker i Raqqa, så vurderes det, at indbyggerne kun har råd til at købe brødet. Den seneste rapport giver lidt flere oplysninger på dette felt, og det ser mærkeligt nok ikke ud til at forsyningssituationen vurderes som væsentligt forandret, selv om priserne generelt er steget. Måske har den hurtigt faldende befolkning ændret situationen for de tilbageværende.

Ødelagte (rødt) og forladte (lysebrunt) områder i Raqqa i begyndelsen af juni. Klik på kortet for detajler.

REACH har kortlagt ødelæggelsernes omfang i byen, som er vist med rødt på kortet ved siden af.  Med gult er vist de områder, der vurderes at være helt forladt, eller hvor der er ganske få mennesker tilbage. Som det ses, er ødelæggelserne voldsomme, men ikke massive og fordelt på en lang række mindre områder. Informanterne angiver, at byens borgere stadigt primært bor i deres egne huse. På grund af de mange opgivne huse, er der ikke noget voldsomt udækket behov for ly. I de fleste områder vurderer informanterne, at boliger er mindre ødelagt en officiel ejendom som regeringsbygninger, hospitaler og skoler. Med en enkelt undtagelse mente alle, at ganske få eller ingen holdholdniger levede i mere eller mindre ødelagte boliger (Billeder og videoer fra de seneste dages kampe tyder dog på, at bombningerne er taget til, muligvis i takt med at det er lykkedes civile at slippe ud af byen).

Sundhedsservice har længe være et problem i Raqqa, idet de offentlige hospitaler har været forbeholdt Islamisk stats krigere og deres pårørende, mens mulighederne for civile har været stadigt vanskeligere, især for kvinder og børn. Over halvdelen af  bydistrikterne indeholder ingen som helst sundhedsfaciliteter. Der mangler især kirurger, skadestuer, behandling af kroniske sygdomme, uddannede jordmødre, kvindelige læger og alle alle former for medicin.

Energiforsyningen er blevet drastisk forværret. I lang tid under ISILS styre havde man i princippet rådighed over el fra Tabqadæmningen. Men den producerede el blev solgt Assad og ISIL organiserede i stedet private el-generatorer, der leverede strøm nogle timer om dagen, hvor prisen og afgiften på olie til generatorerne også blev bestemt af Islamisk stat. Det blev alt i alt en vigtig financieringskilde for ISIL!  Senere kom strømforsyningen dog igen, da Assad stoppede betalingen, fordi Islamisk stat ikke ville  betale for den vedligeholdelse af dæmningen, som Assad i hemmelighed stod for! Efter befrielsen af Tabqa mistede Raqqa igen elforsyningnen, som så igen blev holdt i gang af el-generatorerne. Nu er der imidlertid helt lukket for olieforsyningen, så heller ikke de fungerer længere. Priserne på batterieer og solceller er steget kraftigt.

Kilder:

REACH Recourse Centre, 2017: Ar-Raqqa City, Syria – Situation Overview. 23 june 2017. http://www.reachresourcecentre.info/system/files/resource-documents/reach_syr_situation_overview_ar_raqqa_city_rapid_needs_assessment_june_2017.pdf

REACH Recourse Centre, 2017: Ar-Raqqa City, Syria – Situation Overview II  6 july 2017. http://www.reachresourcecentre.info/system/files/resource-documents/reach_syr_ar-raqqa_city_situation_overview_ii_7_july_2017.pdf

Almohammad, Asaad H. and Speckhard, Anne, 2017: Why taking the Tabqa Dam is important in the fight against ISIS and retaking of Raqqa. International Center for the Study of Violent extremism (ICSVE). Brief Report. March 30, 2017

YPG har netop åbnet en klinik for civile i Raqqa 

Dr. Akif har d. 24 juli åbnet en klinik i Raqqa. Det er det eneste sted civile med helbredsmæssige problemer idag kan søge hen. Han har kun ganske få hjælpemidler. Klik på billedet for at se detaljer.

YPG har åbnet en klinik for civile i Raqqa d. 24 juli. Det er det eneste sted, hvor civile, der flygter fra ISIL kan få medicinsk hjælp. YPGs pressetjeneste har talt med klinikkens eneste læge.

Han og nogle sygeplejersker har hidtil reddet hundreder af menneskers liv, inklusive tilfangetagne krigere fra Islamisk stat.

Dr. Akif fortæller: ”Jeg arbejdede også som praktiserende læge før krigen. Gennem de sidste 6-7 år, har jeg arbejdet som læge for YPG og SDF. Både indenfor det militære og det civile område.”

Akif, der tog del i befrielsen af Manbij, Kobane og andre byer fortæller, at han som prøver at bidrage med alt det han kan for sit land. Hvad angår de meget begrænsede midler de har, siger Akif: ”Vi har ikke 1 % eller end ikke 0.1 % af de midler et normalt hospital burde have. Men der er ingen grund til at beklage sig. Situationen og billederne af klinikken taler for sig selv”. Han pointerer, at Rojava stadig er blokeret af Tyrkiet mod nord og af KDF mod øst, og tilføjer: ”Selv hvis der var en financiel mulighed for at købe forsyninger, gør blokaden det ikke muligt.”

Du kan se interviewet (med engelske undertekster) på

https://anfenglish.com/news/ypg-clinic-in-raqqa-treats-civilians-and-fighters-21143