20 oktober 2017: Den internationale koalision lykønsker SDF med befrielsen af Raqqa

USAs forsvarsministerium udsendte sent fredag d. 20 oktober følgende tankevækkende lykønskning til de Syriske Demokratiske Styrker:

 

De Syriske Demokratiske Styrker befrier Raqqa

Sydvest Asien – Koalitionen lykønsker vores partnere fra de Syriske Demokratiske Styrker med deres offentliggørelse af Raqqas befrielse 20. oktober fra Daesh’s besættelse. Daesh’s tab af Mosul og nu Raqqa er vendepunkter for terroristbevægelsen, hvis ledere flytter sig stadigt længere væk fra et svindende antal terrorist-tilhængere.

Raqqa blev besat af syriske oprørsstyrker i 2013 og blev inddraget i en ødelæggende borgerkrig før den blev besat af Daesh i januar 2014, hvor byen blev udråbt til hovedstad for terroristgruppens såkaldte ’kalifat’.

Under borgerkrigen i Raqqa levede den lokale befolkning i en krydsild af ødelæggelse, der var skabt af den fortsatte konflikt mellem det syriske regime og oppositionen. Under Daesh blev Raqqa en magnet for udenlandske terrorister. Indbyggerne var tvunget til at leve under et brutalt regime, der rutinemæssigt gennemførte offentlige henrettelser, afpresning under løgnagtig dække af ’beskatning’ og tvungen militærtjeneste.

Daesh brugte de over tre års besættelse på at omdanne Raqqa til et befæstet militært fængsel. Terroristorganisationen brugte hospitaler, moskéer, skoler og andre beskyttede steder som dække for planlægning, udførelse og støtte af militære operationer. Daesh forbrød sig også mod menneskerettighederne, som enkeltpersoner vil blive stillet til regnskab for.

Raqqa var en nøglelokalitet for Daesh’s planlægning, financiering, udførelse eller inspiration til terroristaktioner over hele verden, inklusive angrebene i Paris, Brussels, Nice, Manchester og mange andre steder.

Kampen for at befri Raqqa blev indledt d. 6 juni med koalitionens bombninger mod Daesh støttet af de Syriske Demokratiske Styrkers angreb fra jorden. D. 3. september havde SDF gjort betydelige fremskridt og befriet den historiske moské i det gamle bycenter. Dette sikrede moskéen mod at blive offer for samme skæbne som Al Nuri moskeen i Vest-Mosul, Irak, som Daesh terrorister ødelagde i juni 2017.

”Med en etnisk sammensat styrke med lokale elementer forrest i kampen, gennemførte SDF en særdeles effektiv operation i et vanskeligt urbant område for at befri byen”, udtaler koalitionens operative leder, brigadegeneral Jonathan Braga. ”De kæmpede ihærdigt og modigt mod en principløs fjende, og viste stor omsorg for at flytte den befolkning, der var holdt fast af Daesh, væk fra kampområdet og derved minimere de civile ofre”, tilføjer Braga.

Under kampen for Raqqa ydede koalitionen – og vil fortsat yde – træning, udstyr, råd, assistance, efterretninger, samt støtte fra luften og på jorden for endeligt at bekæmpe Daesh. Den befriede by vil bliver overgivet til lokal styring og ledelse. Indbyggerne i Raqqa har nu chancen for at kontrollere deres egen fremtid.

Trods symbolikken i Raqqas befrielse betyder det ikke enden på Daesh’s terrorisme. ”Den militære sejr over Daesh er afgørende, men ikke tilstrækkeligt”, siger koalitionskommandør Leutnantsgeneral Paul E. Funk II: ”Vi kæmper stadig mod resterne af Daesh i Irak og Syrien og vil fortsætte med at yde humanitære hjælpeforanstaltninger, der kan støtte borgere, der er blevet skadeligt ramt af en brutal besættelse, og som står overfor en lang kamp for at genvinde deres frihed”, sagde Funk.

En hård kamp ligger stadig foran os. Vi beundrer tapperheden og de betydelige ofre hos vor parner og koalisionsstyrkerne i denne historiske kamp for at slippe af med voldelig ekstremisme i regionen. Koalitionen og partnerstyrkerne vil forblive fuldt engagerede indtil den endelige udryddelse af Daesh i Syrien og Irak.

(oversættelse: jb)

20 oktober 2017: Lederen af de kvindelige forsvarsenhed, YPJ’s, tale ved befrielsen af Raqqa

 

 

Medlemmer af kvindernes forsvarsenhed YPJ samledes torsdag morgen foran banneret med Abdyullah Öcalan og fejrede befrielsen af Raqqa.

Allerede tidligt torsdag morgen samledes hundredevis af medlemmer af kvindernes forsvarsenhed YPG på al-Naim pladsen midt i Raqqas centrum. for at fejre Raqqas befrielse. Al-Naim pladsen er den plads, hvor Islamisk Stat gennem de sidste 4 år næsten dagligt har foretaget henrettelser af borgere, der ikke blindt fulgte deres ordre. Et stor portræt af Öcalan var hængt op på pladsen. Öcalan har ikke mindst haft stor betydning for den markant høje stilling og status, som kvinderne har fået i de befriede områder af Nordssyrien.

Lederen af de kvindelige styrker, YPJ, Nesrin Abdullah sagde i sin tale (der blev holdt på arabisk):

”Vore styrker har spillet en aktiv rolle siden starten af Raqqa offensiven (i november 2016, jb). Vi har opnået denne succes skulder ved skulder med YPG og SDF styrkerne. YPJ har givet håb for alle kvinder i Syrien under Raqqa offensiven ved at forsvare kurdiske, arabiske og andre kvinder samt alle religioner, og ved at så broderskab blandt folkene. Vi gennemførte det hårde slag mod slynglerne her i det, de kaldte deres hovedstad. Gennem vores kamp befriede vi og gav oprejsning for Yasidi-kvindernes ødelagte ære. Vi har befriet tusinder af tilfangetagne Yasidi-kvinder og børn.  Arabiske kvinder, som har tilsluttet sig YPG under processen har dannet to bataljoner, gennem hvilke de har deltaget og kæmpet under slaget om Raqqa. En anden bataljon fra YPŞ (Yasidi-kvindernes forsvarsenhed i Şingal, Iraq, jb) tog også aktiv del og hævnede deres folk under offensiven. Vi har reddet 450 000 civile ud af slynglernes greb og hjulpet dem til at nå sikre zoner. Gennem den historiske offensiv er 30 kvindelige soldater faldet som martyrere. Vi tilegner befrielsen af Raqqa alle kvinder i verden. [oversat fra engelsk af JB]

Jin, Jiyan, Azadi (kvinde, liv, frihed)”

14. september 2017: Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk

Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk

I en årrække har en EU kommission for det civile liv i Tyrkiet (EUTCC) holdt øje med menneskeretssituationen i Tyrkiet som led i forhandlingerne om Tyrkiets optagelse i EU.

Ikke mindst forholdene for de mange millioner kurdere i landet har været et centralt emne, der er blevet behandlet på årlige møder i kommissionen siden 2004 og gennem flere delegationsbesøg. I midten af februar 2017 sendte EUTCC sin tredie delegation af sted. Delegationen bestod af medlemmer af Europarådet, Europaparlamentet, tidligere ministre, forskere og repræsentanter for en række humanitære organisationer. Iblandt dem var Ulla Sandbæk, folketingsmedlem for Alternativet og medlem af Europarådets palamentariske forsamling. I Marts 2017 offentliggjorde delegationen sin rapport med titlen: Statsterror, menneskeretskrænkelser og autoritært styre i Tyrkiet. Rapport fra den tredie Imrali fredsdelegation, baseret på dens besøg I Tyrkiet, 13-19 februar 2017.

Geografisk Informationstjeneste har  talt med Ulla Sandbæk om rejsen og hvad delegationen så og hørte om situationen i de kurdiske områder.

De opholdt sig mest i den store kurdiske by Diyarbakir (se pkt. 1 på oversigtskortet), hvor delegationen fik mulighed for mødes med en række kurdiske parlamentarikere, fagforenings- og organisationsrepræsentanter m.v.. Lokalt fik de især mulighed for at tale med repræsentanter for et regionalt parti, der kalder sig Regionernes Demokratiske Parti (DBP), og som arbejder på lokalt niveau. Partiets parlamentariske repræsentanter i det tyrkiske parlament indgår i oppositionspartiet Folkets Demokratiske Parti (HDP). Samtalerne med DBP-parlamentarikere var der en klar aktuel baggrund for. I 76 af de 106 kommuner i Tyrkiet, hvor  DBP har flertal, og dermed beklæder borgmesterposten, er alt offentligt liv blevet beslaglagt af de statslige myndigheder. Borgmestrene er fyret (og i mange tilfælde arresteret) og erstattet af udpegede borgmestre, tro mod Erdogans AKP-parti. Noget af det første disse har gjort, er at lukke alle kunsthaller, teatre, børneinstitutioner og social- og undervisningsprojekter for kvinder mv., som udbydes på kurdisk, og fyre alle offentligt ansatte, der arbejdede på disse projekter. De har også revet kurdiske monumenter ned, f.eks. en kopi af de Assyriske løvestatuer, som er et ikon for regionens kulturhistorie. Originalen af de assyriske løvestatuer har i øvrigt stået i byen Raqqa i Syrien, hvor de på samme måde er blevet revet ned og fjernet med bulldozer af Islamisk stat!

Bydelen Sur i Diyarbakir. Øvest ses et satellitbillede taget i slutningen af juni 2015. Nedenfor ses det samme område, som det s¨å ud13 måneder senere i slutningen af juli 2016. Klik på billedet for at se detaljer.

Det har ført til uroligheder , hvor mange byer og distrikter er blevet belejret gennem længere tid af sikkerhedsstyrker og hvor FN skønner at 2000 er blevet dræbt og mellem 350 000 og 500 000 er blevet gjort hjemløse blot indenfor de 18 måneder fra juli 2015 til december 2016. Belejringerne er i de fleste tilfælde endt med, at de overlevende er jaget bort, og boligerne jævnet med jorden. Under opholdet kørte delegationen igennem det tæt bebyggede kurdiske kvarter SUR, det ligger i den sydøstlige del af byen Diyarbakir. SUR var i vinteren 2015-16 under belejring og efterfølgende rydning. I marts 2016 besluttede det tyrkiske ministerråd at ekspropriere næsten 100% af ejendommene i Surs bycenter med henblik på en radikal ændring af byens demografiske sammensæltning. Se i øvrigt billederne ved siden af.

 –   Hvad gjorde mest indtryk på dig under jeres tur til det sydøstlige Tyrkiet?

–   Det var nok den totale retsløshed, som kurderne bliver udsat for under det terrorregime, som Erdogan har indført. F.eks. at man har fjernet de folkevalgte borgmestre og erstattet dem med Erdogans folk – uden nogen begrundelse. Og erstattet dem med nogle som ingen nogen sinde har valgt. Men selv i retsalen fik vi dokumenteret retsløsheden: Vi overværede et retsmøde med en af de tre delegerede i det tyrkiske parlament for oppositionspartiet HDP fra Sirnak-provinsen, Leyla Birnik.

Leyla Birlik, parlamentsmedlem for HDP i Sirnak provinsen. Billedet er fra sommeren 2017. Så det må antages, at hun er blevet løsladt siden sagen i februar.

Det blev et meget bemærkelsesværdigt møde.  Hun var blevet fængslet i juli 2016. Vi var der i februar, mere end et halvt år senere. Men hun havde endnu ikke været fremstillet for en dommer. Og det, de skulle tage stilling til var, om hun skulle forblive i fængslet indtil hendes retssag kom for. Der var ingen, der anede, hvornår den retssag i så fald skulle finde sted. Hendes forsvarere blev anfægtet af dommerne, men det lod hun sig ikke kue af.  Hun holdt en tale, som i hvert fald varede indtil vi var nødt til at gå efter 45 minutter, hvor hun stod og fremlagde sin sag. Ikke fordi hun regnede med, at de ville få hende ud af fængslet – faktisk sagde hun, at hun havde ikke noget imod at blive i fængslet – men det var sådan set hendes eneste talerstol, fordi  hun jo var forment adgang til pressen og andre medier. Så der kunne hun i det mindste stå og sige, hvad hun mente, og hvordan hun selv så på sin sag. Hun stod overfor mange anklager for, hvad hun havde sagt og gjort under de lange udgangsforbud i byerne Cizre og Silope i efteråret 2015 (se kortet over belejrede tyrkiske byer i den efterfølgende artikel “Belejringer som krigsforbrydelse i Syrien og Tyrkiet”).

Rydningen af Cizre er fortsat siden Ulla Sandbæks overværede retssagen mod Leyla Birlik. Billedet viser rydningerne af centret i slutningen af august 2017. Byen er fuldstændig ødelagt, og 70 % af centret er revet ned og omdannet til en ”byggeplads”, hvor man derudover også har ladet den omfatte nedrivning af de omliggende kvarterer. Leyla Birlik beretter (se Zeynep Kuray, ANF, 24 aug. 2017), at planen på det seneste er udvidet med yderligere 460 huse. Næsten alle de ødelagte huse er beboernes private egendom, idet der var var meget få lejere. ”Familierne har modtaget meddelelser om flytning for to måneder siden, men beboerne har ikke nogen steder at tage hen. Familierne blev ikke betalt nogen som helst form for kompensation, og modtog senere meddelelser, som angav at de skulle flytte indenfor tre dage, ellers ville deres hjem blive revet ned med deres indbo. Når folk spurgte de officielle statslige myndigheder om, hvor de skulle tage hen, blev de vist bort, og fik at vide, at de kunne gå hvor som helst hen. ”

Hun blev bl.a. anklaget for ”at lave propaganda for en terrororganisation”. Grundlaget for anklagen var, at hun havde deltaget i begravelsen af en sygeplejerske fra statshospitalet i Cizre, Aziz Yural, der blev myrdet, da hun brød udgangsforbuddet for at yde hjælp til en kvinde, der var blevet skudt ned på gaden af sikkerhedsstyrkerne. Men det var jo i hendes valgdistrikt, hvor hun deltog i begravelsen af en af hendes vælgere. Leyla Birlik berettede også om sin teenagesøn, der havde set sin onkel blive brutalt myrdet og slæbt gennem gaderne. Han var fyldt af raseri, og det  bekymrede hende meget. Det gav anledning til en længere tavshed i retssalen. På vej tilbage fra retsmødet forklarede en anden HDP delegeret fra Diyarbakir, baggrunden. Han sagde: Den vigtigste grund til at vi står overfor denne undertrykkelse er at vi var så tæt på en demokratisk løsning. Staten beder om krig. Den ønsker ikke fred og demokrati”.

–   Er det den type oplevelser, der har gjort, at rapporten har fået titlen Statsterror, menneskeretskrænkelser og autoritært styre i Tyrkiet?

–   Ja, og det er dét, der er så fortvivlende i situationen. Erdogan er jo overhovedet ikke interesseret i fredsprocessen. Hvis han var det, så kunne han jo have fortsat Imrali-processen. Men han optrapper tværtimod situationen gennem sin statsterror, som griber langt ind i dagligdagen. Det er jo en frygtelig situation, som de mennesker vi har talt med er kommet i. Det er blevet en kamp bare at overleve. Alle de, der er blevet fyret, har ikke kunnet få et job igen. For er der nogen, der gerne vil ansætte dem, bliver også de mødt med trusler, f.eks. om støtte til en terrororganisation.

Fattige børn fra bydelen Amed i Diyabakur. Undertrykkelsen , fjernelsen af det økonomiske grundlag for utallige kurderes liv, og flytningen af op mod to millioner mennesker har givet store problemmer for mange kurdiske børn, der overlever ved udenfor skoletiden at samle papir, sælge boller, transportere varer og pudse sko. Se Anonymous: Amed’s poor children….)

 Og der er selvfølgelig overhovedet ikke nogen form for understøttelse. Så man er på herrens mark, uden noget eksistensgrundlag. Erdogan gør det jo for at sikre sig, at der ikke er nogen som helst, der gør sige så meget som et pip, for så bliver de forfulgt, både personligt og økonomisk. Jeg ved ikke, hvordan de klarer sig.
Dommerne havde sagt, at de fængslede hende, fordi de var bange for, at hun ville flygte ud af landet. Men de havde hentet hende i parlamentet, hvor hun var midt i en tale. Så der var ikke noget som helst, der tydede på, at hun var ved at forlade landet.
En af Leyla Birniks medparlamentarikere, der havde holdt en tale ved begravelsen, blev i en særlig sag anklaget for at ”prise en forbrydelse og en kriminel”, for at ”ophidse folk til had og fjendskab”,  og for at ”fornærme præsidenten”. (Alle anklager I sagerne  er anført i rapporten: Anonymous: The lifting of legislative immunities at the parliament of Turkey. An assessment report. Peples’ Democratic Party (HDP), 13 juni 2016. JB)
Men desværre var vi så nødt til at gå. Vi var selvfølgelig interesseret i udfaldet: Hun blev dømt til at blive i fængslet – med den begrundelse, at hun jo sagtens kunne passe sit parlamentariske arbejde fra sin fængselscelle!
Hvis det ikke var fordi jeg selv havde overværet retsmødet, og fået det oversat på stedet af pålidelige kilder,  havde jeg nok haft svært ved at tro på, noget sådant kunne finde sted.

–   Ser du en sammenhæng mellem udviklingen i de kurdiske dele af Tyrkiet og udviklingen i det nordlige Syrien?

–   Der var nogen af os, der håbede på, at det, at de syriske kurdere rent faktisk i lang tid har været de eneste, der har kunnet bekæmpe Islamisk Stat rent militært, og at amerikanerne helt har baseret sig på deres indsats, ville hjælpe på situationen. Men det er jo ikke sket. Der er jo ikke nogen, som prøver at forsvare dem alligevel overfor Erdogan. Hvorfor sletter man ikke PKK fra terrorlisten? Det ville være det eneste rigtige at gøre for at få gang i fredsprocessen igen. Derfor står kravet om løsladelse af kurdernes leder Abdullah Öcalan fra fængslet på øen Imrali i Marmarahavet så centralt.

Imrali, hvor Abdullah Öcalan har siddet i fængsel i 18 år, er en lille ø i Marmarahavet 60 km sydvest for Istanbu. Se et detaljeret billede af øen nedenfor. Klik på milledet for detaljer.

Delegationsrejsen hed jo også ”Den tredie Imrali-delegationsrejse”, opkaldt efter den ø i Marmarahavet, hvor Abdullah Öcalan sidder i fængsel. Derfor sendte vores delegation i god tid forud for vores rejse et brev til den tyrkiske justitsminister, som blev indledt på den her måde: ”Hr. Bekir Bozdag, vi beder dem om at give os tilladelse til at besøge Imrali fængslet, have drøftelser med Hr. Öcelan, og informere ham, så fredspereocessen kan genstarte. Vi tror på at Öcalan vil yde fredelig støtte til den kurdiske sag og demokratiseringsprocessen i Tyrkiet…..”. Men vi fik aldrig svar på brevet, der blev helt negligeret.
Det er det, der er så tragisk, at fredsprocessen var rigtig godt igang med Öcelan på Imrali – han havde fået bedre fængselsforhold, man havde tilladt ham at sidde og snakke med folk, som gik med ind i den der fredsproces. Og lige pludseligt ser Erdogan sin fordel i at sabotere hele fredsprocessen og skabe det der skisma, for selv at kunne stå som den stærke mand, som beskytter sin befolkning – hvor han kunne have valgt den stik modsatte vej, og have været den, som bragte fred. Men det valgte han så ikke.

Øen Imrali i Marmarahavet, hvor Abdullah Öcalan har siddet i fængsel i 18 år. Der er 6 km fra nordspidsen til sydspidsen af øen. Klik på billedet for detaljer.

Öcelan spiller en meget stor rolle, ikke bare som ubestridt leder af den kurdiske frihedsbevægelse og PKK, men også som inspirator for kurdernes langtsigtede projekt for en demokratisk konføderalisme, en lokal autonomi baseret på en udvidelse af demokratiet nedefra. Erdogan prøver selvfølgelig at sige, at de arbejdede for en  løsrivelse. Men det er noget vrøvl. Det drejer sig om demokratiske rettigheder. Vi mærkede Öcalans betydning særligt voldsomt under den febrilske stemning, der herskede den dag, vi kørte gennem det kurdiske kvarter SUR, hvor store dele er blevet jævnet med jorden (som det fremgår af billederne ovenfor i interviewet, JB). Der var et massivt opbud af militærpoliti, der stoppede og forhørte folk i et væk. Og vores oversætter, der ellers havde oplevet lidt af hvert, åndede lettet op, da vi var kommet igennem SUR. Det viste sig nemlig, at netop den 15. februar var 18 årsdagen for Abdullah Öcalans bortførelse i Kenya i 1999,  en begivenhed, der overalt  mindes af den kurdiske frihedsbevægelse. Mange har sammenlignet Öcalan med Nelson Mandela, og det er næppe nogen tilfældighed, at den første Imrali fredsdelegation netop blev ledet af Nelson Mandelas advokat, dommeren Essa Moosa.

–   Hvad kan parlamentarikere gøre ved den udvikling, der sker i Tyrkiet?

–   Foreløbigt har man jo sat Tyrkiet tilbage under overvågning. Det er første gang, at det er sket, at et land, der er kommet væk fra overvågning, er blevet sat tilbage på overvågning. Og EU-medlemskabet er jo tydeligvis ved at blive lagt på hylden. Men de grove overtrædelser af menneskerettighederne presser sig stadigt på. Det vil blive taget op i Europarådet, men sanktionsmulighederne dér er meget begrænsede. Men der kuinne godt gøres mere. Jeg har hørt, at nogle svenske parlamentarikere ville rejse sag mod Erdogan: Hvis han kom til Sverige, ville de få sat ham fast. Sådan noget ville jeg se med stor sympati på. Så han overhovedet ikke kunne forlade Tyrkiet, fordi han så simpelthen ville blive sat fast og komme for en domstol og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden.

14. september 2017: Belejringer som krigsforbrydelse i Syrien og Tyrkiet

Belejringer under den syriske borgerkrig

En af de værste former for krigsforbrydelser, der finder sted i den Syriske borgerkrig er den systematiske brug af belejringer, hvor befolkningen indenfor et område sultes ud gennem et længere forløb.

De vigtigste belejrede byer i Syrien. Dog er Islamisk Stats belejring af Deir Ezzor blevet ophævet, efter at Assad og allierede har nået byen her i midten af september 2017. Kilde: Siege watch. Sixth quarterly report on besieged areas in Syria. February-April 2017. The Syria Institute. PAX. 2017

Især Assad har gjort brug af det, men også andre parter i den syriske konflikt benytter sig af taktikken. I en nylig opgørelse fra SiegeWatch er 880000 syrere under belejring lige nu, især i Damaskus, Homs og Idlib. Også Deir-Ez-Zor i det østlige Syrien har længe været under belejring af Islamisk Stat, men netop  i sidste uge har Assad og hans allierede fået brudt belejringen.

FN kalder strategien ”sult eller overlevelse”, fordi den baseres på at gøre forholdene ulidelige for befolkningen, ved at forhindre mad, vand og medicin at nå frem, gennem belejring og bumbning af madproducenter, hospitaler mv. Hvordan man på denne måde kan holde befolkningen i et jerngreb, som svækker al modstandskraft, er kommet tydeligt frem i en beretning af den unge Syrer Somar Alhamedeyeh fra Aleppo, der idag bor som flygtning hos sin mor på  Frederiksberg (se Information d. 9/8 17). Han boede i det østlige Aleppo under Assads belejring i 2 år, hvor fødevaremanglen fik priserne til at eksplodere, samtidigt med at ingen efterhånden havde penge til at købe noget for. For at sikre mad til sine nærmeste, brød han igennem afspærringerne til Vestaleppo, hvor mel og kartofler var billigere. Det blev dog bare værre og værre, og til sidst måtte han opgive dette, og prøve at klare sig igennem fra dag til dag. Så da FSA i november 2014 genvandt kontrollen over den nordlige rute ud af byen, flygtede han og familien.

Er Raqqa udsat for belejring?

I princippet ja. For Islamisk stat er lukket inde i byen, og kan ikke undslippe, heller ikke mod syd over Eufratfloden. Men der er ikke meget, der  tyder på, at der hidtil har været drevet konventionsstridig belejring af civile indbyggere: SDFs ledelse har hele tiden fastholdt, at de holder sig snævert til Genevekonventionen, at påstande om overtrædelser bliver fulgt op, og at international overvågning er åben og bliver respekteret. Det ser ud til at være bredt anderkendt i internationale humanitære organisationer. SDF har også specialstyrker, der udelukkende tager sig af redning og behandling af civile. Netop de sidste dage er over 90 000 flyveblade blevet spredt over byen, og gennem højtalere langs fronten mod byen informeres den tilbageværende civile befolkning om mulige sikre flugtveje. Langt størstedelen af den civile befolkning er allerede blevet reddet ud, og redningsaktioner er fortsat et dagligt tema i beretningerne. Desuden understøttes det også af, at man i befrielsen af byen er startet med de tætbefolkede centrale områder (og nu har befriet 63 % af byen, herunder hele den gamle by), mens en række mindre tæt befolkede områder nord for byen endnu ikke er indtaget, som giver muligheder for at søge ly eller overgive sig, også for ISIL og pårørende. Det antages i disse dage, at byen vil være helt befriet i løbet af den næste måned. Det tyder på, at belejringen er blevet så fremskreden, at man ikke gennem en massiv indsats af mandskab ønsker at forcere nedkæmpelsen af de jihadister, der måtte være tilbage i de endnu ikke befriede dele af byen . Tætheden af både skjulte miner, snigskytter og selvmordsbombere er simpelthen for høj. Men samtidigt stiger antallet af bombninger, og ødelæggelserne er ved at blive massive. Det kan gøre det vanskeligt at nå frem til civile, der stadigt er indespærrede. Et særligt problem udgøres af de pårørende familier til tilbageværende ISIL-jihadister. Hvis de ikke selv kommer frem, kan de blive svære at redde. Det kan skønnes, at de nu må udgøre en ganske stor del af de tilbageværende civile.

Belejringer i Tyrkiets kurdiske områder

Tyrkiet har anvendt belejringer siden 1990erne, hvor der har været ført militære operationer mod den kurdiske befolkning. Mange er blevet dræbt, og  2-3 millioner kurdere er blevet  tvangsforflyttet. Efter at Erdogan blev præsident, er forfølgelsen af kurderne blevet stadigt mere hårdhændet.

Forsoningsprocessen 2013-15

Dog var der en periode  fra 2013 og frem til foråret 2015, hvor denne politik blev afløst af en forsoningsproces omkring en ”demokratisk løsning”, hvor der blev ført intense fredsforhandlinger mellem den tyrkiske regering og den kurdiske frihedsbevægelse under det forbudte kurdiske arbejderparti PKK.

I denne periode støttede præsident Erdogan dialogen, der også involverede den fængslede kurderleder Aldullah Öcalan, der i fængslet havde udarbejdet et detaljeret forslag til, hvordan den demokratiske løsning kunne føres til ende. Og han sikrede, at PKKs ledelse trak sig tilbage til Kandilbjergene i det nordlige Irak, langt fra den tyrkiske grænse. Medlemmer af det parlamentariske oppositionsparti  ”Folkets demokratiske Parti” (HDP) – der repræsenterer kurdere, alevitter, kristne og andre marginaliserede etno-religiøse grupper, men også fagforenings- og kvindeorganisationer, seksuelle minoriteter og miljøorganisationer – fungerede i høj grad som forbindelsesofficerer mellem regeringen og PKK. Man var meget nær en aftale, som kraftigt blev støttet af Tyrkiets daværende Premierminister Ahmet Davotoglu.

Erdogan forbereder sin indsættelse som tyrkisk sultan

I løbet af foråret 2015, da det blev klart for Erdogan, at ”den demokratiske løsning” kunne skabe vanskeligheder for hans planer om at få gennemført et stærkt præsidentielt styre baseret på en ”Ottomansk retsorden”, stoppede han pludseligt forsoningsprocessen til fordel for dannelsen af en ny tyrkisk nationalistisk alliance, der igen hetzede mod kurderne. Det skete især for at modvirke en afsmittende effekt fra  den syrisk-kurdiske oppositions politiske landvindinger i deres kamp mod Islamisk Stat  efter det voldsomme slag om Kobane, hvor den manglende støtte fra tyrkisk side havde skabt harme i brede kredse i Tyrkiet. Frem til parlamentsvalget d. 7 juni 2015 blev Erdogan stadigt mere aggressiv i sine anklager mod HDP for ”terrorisme”, selv når Islamisk stat angreb HDP og dets støtter i Tyrkiet. Samtidigt støttede Erdogan, ikke mindst gennem sin sikkerhedstjeneste MIT, reelt også Islamisk stat, men også en række af de islamiske grupperinger indenfor den syriske opposition.

Men angrebene på HDP hjalp ikke Erdogan. For HDP fik et godt valg med 6 millioner stemmer og 80 medlemmer i parlamentet. Og valget betød, at Erdogan mistede sit absolutte flertal. I valgkampen op til et nyt valg i november 2015 øgede Erdogan yderligere presset mod HDP, men partiet fik alligevel 59 pladser og altså stadig over 10% af stemmerne.

Navn Forkortelse Ideologi Placering Antal pladser (ud af 550) Andel af parlamentets pladser
Refærdigheds- og udviklingspartiet AKP Neo-Ottomanisme

Tidl. konservativt

Højreorienteret 317 57,6 %
Det repuplikanske folkeparti CHP Socialdemokrati,

Kemalisme

Centrum-venstre 134 24,2 %
Folkets demokratiske parti HDP Demokratisk konføderalisme,

Radikalt demokrati

Venstreorienteret 59 10,7 %
Nationalt aktionsparti MHP Tyrkisk nationalisme

Pan-tyrkisme

Stærkt højreorienteret 40 7,1 %

De tyrkiske partier i det nuværende tyrkiske parlament. Der eksisterer endvidere en lang række mindre parier, som har en vis kommunal betydning.

Med udsigt til, at det ville give vanskeligheder for hans planer om at indføre et præsidentielt styre i Tyrkiet ved en afstemning i april 2017, valgte Erdogan at optrappe jagten på kurderne og andre fra oppositionen i tilknytning til en undtagelsestilstand, der blev stadig mere omfattende frem mod folkeafstemningen om det præsidentielle styre i april 2017. Davotoglu var imod dette, og blev senere fyret som statsminister. Undtagelsestilstanden blev forlænget og yderligere skærpet i forbindelse med det mislykkede kup i august 2016.

Mindst 30 belejringer af tyrkiske byer og bydistrikter i det østlige tyrkiet

Siden juli 2015 har den tyrkiske regering gennemført sikkerhedsoperationer i sydøst Tyrkiet, der har omfattet tusinder af tropper med kampklart infanteri, artilleri og bevæbnede hærdivisioner samt det tyrkiske luftvåben.

De mest omfattende områder med militære belejringer og efterfølgende rydninger i kurdiske byområder i Tyrkiet. Ialt er der mere end 30 af den slags byområder. De fladedækkende farver vedrører de vigtigste deltagere i den syriske borgerkrig: Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: FSA. Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer.

Operationerne har fundet sted i mindst 30 byområder og et antal landområder, som resulterede i et stort antal dræbte, forviste og forsvundne, samt udbredte ødelæggelser af bygningsmassen i områderne. Lokaliseringen af de alvorligste tilfælde af belejringer med mange drab og omfattende ødelæggelser er angivet på kortet til ovenfor.

FNs vurdering af belejringerne

I en rapport fra FNs højkommissær for menneskerettigheder, er sikkerheeddsoperationerne i de 18 måneder mellem juli  2015 til december 2016 blevet gennemgået.

FNs satellitprogram UNOSAT har dokumenteret anvendelse af tungt bevæbnede køretøjer indenfor og omkring institutioner som f.eks. skoler som det ses her fra bydelen Sur i Diyabakir. Klik på billederne for detaljer.

I næsten alle tilfælde blev der anvendt belejringer, der forbød enhver bevægelse uden tilladelse døgnet rundt og i op til adskillige uger, hvilket gjorde det umuligt at evakuere internt fordrevne indenfor belejringerne. FN angiver, at ca. 2000 personer blev dræbt, incl. lokale beboere, herunder kvinder og børn, og 800 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne. I alle tilfælder blev drabene fulgt op af omfattende forflytninger af ca. 350 000 overlevende –  hovedsageligt kurdere – og ødelæggelse af deres boliger og lokale kulturelle monumenter. Gennem en særlig satellitbilledbaseret analyse fra FNs satellitprogram UNOSAT er det dokumenteret, at tungt bevæbnede køretøjer var set anvendt indenfor og omkring institutioner, som f.eks. skoler (se billederne til venstre).

I FN-rapporten anføres, at et af de mest bekymrende aspekter ved situationen er den rapporterede mangel på overvågning, og den manglende vilje til at ville undersøge påståede menneskeretskrænkelser og retsforfølge de ansvarlige. Mange internationale, nationale og lokale NGOer er aktivt blevet forment adgang til området af myndighederne for at kunne undersøge, hvad der er sket. Hvor de alligevel har gjort det, melder de om omfattende statsovervågning og chikale. Endvidere angiver den færdige FN-rapport, at de tyrkiske myndigheder ikke har sat en eneste undersøgelse igang omkring de utallige påstande om menneskerettighedskrænkelser, der er præsenteret i den 25 sider lange FN-rapport.

Erdogans ”immunitetstricks”

Netop de manglende undersøgelser af påståede menneskerettighedskrænkelser er ikke nogen tilfældighed, men ligger desværre helt i tråd med de metoder, som Erdogan har benyttet sig af for at kriminalisere sine politiske modstandere, og for at kunne bekæmpe dem uden at skulle tage hensyn til selv de retsprincipper, der er nedfældet i Tyrkiets grundlov: Netop for at kunne sikre sine statslige sikkerhedsstyrker mod eventuelle anklager,  har han udstyret dem med retslig immunitet, så de på forhånd har vidst, at de var urørlige i forbindelse med de overgreb, der måtte finde sted i forbindelse med belejringerne og de efterfølgende rydninger. Så der kommer heller ikke nogen sager fremover.

Dertil kommer, at Erdogan samtidigt (d. 20 maj 2016) fik gennemført en ”Immunitetslov”, der gjorde det muligt at ophæve immuniteten for ¼ af parlamentets medlemmer.  Det blev gjort primært med henblik på at ramme HDP, hvilket Erdogan ikke skjulte. Allerede i januar 2016 ”rådgav” Erdogan både parlamentet og retsvæsenet om, at ”HDPs parlamentsmedlemmer skulle sættes i fængsel”, hvorefter man gik i gang med at forberede Immunitetsloven. Beslutningen om de næsten 139 parlamentarikere, der har fået ophævet den parlamentariske immunitet følger ikke den tyrkiske lovgivnings rammer. Og mere end halvdelen af de personsager, der er oprettet i tilknytning til immunitetsloven vedrører delegerede for  HDP. 55 af partiets 59 delegerede (altså 93%) er omfattet af loven. Samtidigt er næsten 9000 medlemmer af HDP fra slutningen af juli 2015 til januar 2017 blevet tilbageholdt og næsten 3000 fængslet.

Erdogan skræmmer parlamentarikerne

Nedenfor er vist et kort over fordelingen af de næsten 800 sager, der er rejst imod 139 medlemmer af parlamentet.

Den geografiske og partimæssige fordeling af retssager, der er rejst mod 139 af tyrkiets 548 medlemmer af parlamentet i forbindelse med ”Immunitetsloven” af 7 maj 2016. Sager rejst mod delegerede fra partiet HDP er dominerende, især i den østlige del af Tyrkiet, med en meget stor koncentration i omkring den store by Diyarbakur, hvor der alene er rejst 161 sager. Der er en markant forskel på de sager, der er rejst mod medlemmer af HDP (stort set alle sigtelser knyttet til påstande om ”terrorisme”) og anklagerne mod medlemmer af de øvrige partier (misbrug af immunitet til personlig vinding og almindelig kriminalitet). Store korruptionsskandaler har hængt over Erdogans hoved, men sådanne forbrydelser har ikke givet anledning til ophævelse af immuniteten. Klik på kortet for at se detaljer.

Der er rejst sigtelser mod delegerede fra alle fire partier i parlamentet, men som det fremgår af kortet, er langt størstedelen af sagerne rejst mod medlemmer af HDP, og stort set alle de parlamentarikere fra Tyrkiets østlige provinser, der er rejst sigtelser mod i forbindelse med immunitetsloven, er delegerede for HPD. Særlig markant fremstår de ikke mindre end 161 sager, der er rejst mod HDP-delegerede fra provinsen Diyarbakir, der omfatter den største kurdiske by i Tyrkiet.

To forskellige typer anklager

Det kan umiddelbart af kortet se ud, som om sigtelserne er rejst bredt blandt delegerede fra alle 4 partier. Men der er markante forskelle i de sigtelser, der er rejst. Færrest sager er rejst mod delegerede fra Erdogans AKP-parti og det stærkt højrenationalistiske parti MHP, som mest har støttet Erdogan i gennemførelsen af loven. Betydeligt flere sager – og med et stadigt stigende antal hen gennem foråret 2015 – er rejst imod delegerede fra centrum-venstre-partiet CHP, der til trods for anklagerne endte med at støtte vedtagelsen af  Immunitetsloven i maj, selv om de samtidigt erklærede, at de mente, at loven var i modstrid med forfatningen. Stort set alle de anklager, der blev rejst mod delegerede fra AKP, der havde fået ophævet deres immunitet, vedrørte misbrug af immuniteten til personlig materiel gevinst, eller for at slippe for almindelige kriminelle handlinger. Det gjalt også langt størstedelen af anklager mod delegerede fra CHP og MHP.  I skarp modsætning til sådanne anklager er stort set alle anklager mod delegerede fra HDP knyttet til en kriminalisering af partiets politiske aktiviteter og udtalelser, inklusive kritik og protest mod den militaristiske politik og parksis, og formidling omkring menneskerettighedskrænkelser.

Gængse terroranklager

De mest almindelige anklager er ”propaganda for en terrororganisation”, ”brud på loven om forsamling”, ”ansporing af folk til had og fjendskab”, ”bryde anti-terror-loven”, ”prise en kriminel person eller handling”, ”fornærme præsidenten”,”fornærme en offentligt leder”, ”udføre en kriminel handling på vegne af en illegal organisation uden at være medlem af den”, ”medlem af en bevæbnet organisation”.

Det er alvorlige anklager, men hvad værre er: Bag dem ligger en række politiske kodeord, der reelt danner grundlag for en sminket, absurd ”bevisførelse”. Således er taler, der indeholder ord som ”kurder” og ”kurdistan” konsekvent blevet brugt som bevis for anklagen ”propaganda for en terrororganisation”, også selv om talen måtte være holdt tilbage i 2012 under forsoningsprocessen omkring en ”demokratisk løsning”, hvor selv Erdogan brugte disse ord og dermed udfordrede den Tyrkiske stats traditionelle fornægtelse af kurdernes eksistens. På samme måde er lederen af partiet HDP, Selahattin Dimertas blevet anklaget for ”propaganda for en terrororganisation” på grundlag af et fotografi af ham taget i PKKs hovedkvarter i Qandilbjergene i Irak under processen omkring en demokratisk løsning, som han dengang netop deltog aktivt i som mediator, i fuld forståelse med regeringen, og dækket af den tyrkiske presse.

Ulla Sandbæk, der besøgte Diyabakir med en EU-delegation i februar 2017, giver i interviewet ovenfor en række andre eksempler på den absurde retsopfattelse, der ligger bag de forskellige terror-anklager.

Den tyrkiske bekæmpelse af kurderne har stået på længe

Den tyrkiske forfatning blev vedtaget under militærjuntaen i 1982. Den anerkender en begrænset form for parlamentarisk immunitet. Siden har mange politiske partier i tyrkiet haft ønsker om at indsnævre muligheden for ophævelse af  immuniteten til bekæmpelse af politisk korruption på deres politiske programmer. ”Immunitetsloven” fra maj 2016 er tredie gang, hvor muligheden for ophævelse af den parlamentariske immunitet er blevet anvendt i Tyrkiet. Første gang var i 1994, hvor det delegerede fra det kurdiske parti DEP blev anklaget og fængslet for at ”bekæmpe terror”. Anden gang var i 2009, hvor det ligeledes kurdiske parti DTP blev lukket, også efter en kampagne fra regeringspartiet AKP, hvor Erdogan anklagede DTPs delegerede for at støtte terrorisme.  I begge tilfælde drejede det sig om en grundlæggende modstand mod at have et forum for kurdiske spørgsmål og de massive menneskerettighedskrænkelser, der var knyttet til det. Og i begge tilfælde uddybede det den langvarige kurdiske konflikt, der kostede ti tusinder af menneskeliv. Uden kurdiske delegerede i parlamentet har der ikke været nogen, den tyrkiske regering kunne opretholde en dialog med. Derudover har det været forbundet med meget store ricici at formidle kendskab til de alvorlige menneskeretskrænkelser, der blev begået  under de militære operationer imod den kurdiske befolkning i disse perioder.

14. september 2017: To trediedele af Raqqa by er indtaget – hele byen vil være befriet inden en måned

Udviklingen af fronten omkring Raqqa fra slutningen af juli og til midten af september. Floden Eufrat ses nederst i billederne. Med rødt er vist den gamle del af Raqqa indenfor bymuren (der dog kun har været intakt på den nordlige og østlige side). Klik på kortet for at se detaljer.

SDF har strammet grebet om Raqqa by på en række forskellige fronter gennem de sidste tre uger. Særligt afgørende har været indtagelsen af den sydøstlige del af byen, som bl. a omfatter et stort hospital og universitetet. Kampene er blevet meget hårde, og der er mange faldne på begge sider. SDF tager det stigende antal angreb fra Islamisk Stat gennem den sidste måned som et udtryk for, at de er ved at tabe. For 14 dage siden blev det skønnet, at Islamisk Stat havde en styrke på mellem 700 og 1000 tilbage. Over for den står SDFs kernestyrker ved Raqqa på ca. 15 000. Og stadigt nye styrker slutter sig til. Det gælder f.eks. gruppen Liwa Al Shimal fra Deir Ez Zor, der har været en del af opppositionen De Frie Syriske Styrker. De har forladt det tyrkisk støttede “Eufrat Skjold”, som i høj grad har været søgt sat ind mod kurdere og andre fra SDF i det tyrkisk besatte Shahba-område, og i stedet har sluttet sig til SDF, hvor de nu indgår i kampene ved Raqqa. Men det er svært at rykke hurtigt frem. I hvert eneste kvarter er der hundredevis af skjulte miner, som vanskeliggør fremrykningen, og kræver stor opmærksomhed under rydningen. Der er desuden snigskytter overalt, og et stigende antal selvmordsbombere.

Åbningen af fronten mod fronten ned igennem Deir Ez-zor provinsen, der netop er sat ind indenfor den sidste uge må umiddelbart forventes at gøre kampene i Raqqa by noget mindre intensive.  På den anden side er det også vigtigt for SDF at få frigjort styrker til denne front, især hvis der skulle opstå problemer med Asssads styrker øst for Eufrat. Siden kampagnen for befrielse af Raqqa gik ind d. 6 juni, er der nu gået 100 dage.

14. september 2017: Første syrisk-kurdiske malkekvægsbesætning etableret i Afrin

Den nyindviede kostald i landsbyen Kafaroom i Sharadistriktet, Afrin kantonen, se oversigtskortet pkt. 4. Placeringen af punktet i Afrin er tilfældig, da det ikke har været muligt at lokalisere hvorken landsbyen Kafaroom eller distriktet Shara på de kort, jeg har haft til rådighed.

Gennem det sidste år har det økonomiske udviklingscenter for Afrin regionen arbejdet på at åbne alternative økonomiske projekter i landsbyer i Afrin, og har i denne forbindelse afholdt en større indvielse af et landbrug med en malkekvægsbesætning på 23 køer i landsbyen Kafaroom i Shara distriktet i Afrin kantonen. Det er det første landbrug med en malkekvægsbesætninng i Afrin kantonen. Den er dimensioneret til en kapacitet på 100 køer, og et tilknyttet foderselskab, der kan levere tilstrækkeligt med foder til en sådan besætning.  Projektet vil derigennem kunne sikre levering af 2000 – 2500 kg. Mælk pr. Dag. Projektet tager sigte på at øge Afrins selvforsyning med stadigt flere produkter.

23. august 2017: Der afholdes valg på alle geografiske niveauer i Nordsyrien i det næste halve år

Trods kampen mod Islamisk stat og det fortsatte militære pres fra Tyrkiets side, især i det nordvestlige Syrien, afholdes der i løbet af efteråret valg til de demokratiske forsamlinger på alle niveauer indenfor den Nordsyriske demokratiske Føderation. Den demokratiske konføderalisme, hvor et lokalt basisdemokrati er grundlaget for beslutninger i samfundet, har været sat gang overalt indenfor Føderationen siden borgerkrigens start. Men betingelserne har været vanskelige, både i den lange periode, hvor Islamisk Stat havde erobret store dele af Nordsyrien, men også siden, hvor kampen mod Islamisk stat nu har ført kurderne langt udenfor de kurdiske områder. Der må derfor findes nye veje for at engagere de mange ikke-kurdiske befolkningsgrupper i opbygningen af en demokratisk tradition. I mange af de befriede områder er der oprettet demokratiske institutioner, f.eks. civile byråd, hvor man har bestæbt sig for så vidt muligt at basere dem på en bred repræsentation af de forskellige grupper.

På et bredt møde i slutningen af juli i byen Ramalan i det nordøstlige Syrien godkendte man en lov om de generelle retningslinier for de demokratiske konføderale valg i det nordlige syrien, samt en lov om den administrative opdeling af Nordsyrien i tre regioner med ialt 6 kantoner, der også omfatter områder med arabisk flertal som Tell Rifat i Aleppo-provinsen og Al-Shadadeh i Hasakeh-provinsen. Et vigtigt princip i lovene har været sikringen af både valgret og valgbarhed for de mange statsløse kurdiske syrere, der fik frataget deres statsborgerskab og grundlæggende dokumenter af Assad (den ældre) allerede i 1960erne. Der er endvidere vedtaget en plan for valgene, hvorefter der er almindelige valg indenfor det konføderale system den 22. september. Valg til den lokale administration i landsbyråd, byråd og distrikter og kantoner gennemføres d. 3. november, og d. 19. januar 2018 skal der så være valg til regionerne og til den demokratiske folkekongres for Nordsyrien.

Raqqa, der er under befrielse, indgår ikke i valgforberedelsen. De befriede dele af byen bliver allerede i dag styret af et lokalt bredt sammensat råd.  Byrådet og medlemmerne af Føderationen vil  så senere tage stilling til, om Raqqa vil blive en del af den syriske føderation. Det angives også, at det er for tidligt at tage stilling til valg i Deir-Ez-Zor-provinsen, hvis befrielse fortsat er et militært spørgsmål.

Det forventes, at der fremover vil blive afholdt direkte, hemmelige valg af medlemmer til rådene indenfor den demokratiske føderation hvert andet år, idet dog folkerådene på regionsniveau og til den demokratiske Folkekongres for Nordsyrien vil blive hvert fjerde år.

Folkerådene og folkekongressen vælges således, at 60 % af medlemmerne vælges blandt de repræsentanter, der er valgt direkte af alle medlemmer, mens 40% vælges blandt repræsentanter, der er valgt ud fra princippet om konsensusdemokrati blandt etniske, religiøse, etiske, kulturelle og sociale grupperinger i forhold til deres demografiske tæthed indenfor regionen.

Også den administrative opdeling er tilrettelagt for at understøtte et konsensusdemokrati, og styrke den demokratiske selvadministration.

Den nye administrative opdeling af Den Nordsyriske Føderation. I grove træk kaldes de tidligere kantoner nu regioner, men de seks nyafgrænsede kantoner på kortet har fået betegnelsen “Province”. Kantonerne er opdelt i områder (areas). De blå områder omfatter SDF-kontrollerede områder, hvor der endnu ikke er taget stilling til om de skal være en del af Føderationen. Den administrative struktur under område-niveau er ikke vist, men et eksempel på denne er angivet på figuren nedenunder. Klik på kortet for at se detaljer. Kilde: Shahba Region. https://en.wikipedia.org/wiki/Shahba_region#

Tre nye regioner, Afrin, Eufrat og Jazira, svarer i grove træk til de tidligere kantoner Afrin, Kobane og Jazira. Navneforandringen af Kobane til Eufrat knytter sig givet til muligheden for at kunne give regionen et navn, der knytter sig til ”området mellem Afrin og Jazira”, uden at skulle tage stilling til hele den komplicerede situation i Shahbaområdet, der delvist er besat af Tyrkiet, se kortet ved siden af samt oversigtskortet.

Indenfor hver af de 3 regioner findes der 2 kantoner (der på kortet desværre er benævnt ”Provinces”, som ellers er navnet på Syriens officielle provinser, hvis grænser i øvrigt også er angivet på kortet. Således udgør Shaba-området den nordligste del af Aleppo-provinsen). Selv om man har omdøbt Kobane kantonen til Eufratregionen, kan man samtidigt godt sige, at Efrin-regionen også strækker sig helt til Eufrat, idet Efrin-regionen er opdelt i Afrin kantonen og Shahba kantonen, hvor Shahba er navnet på området mellem Afrin og Eufrat. Tilsvarende er Eufrat regionen opdelt i Kobane kantonen og Tel Abyad kantonen, mens Jazira regionen er opdelt i Hasakah kantonen og Qamishli kantonen.

Under kantonniveauet er demokratiet organiseret i områder (areas). F.eks. er Afrin kanton opdelt i Afrin området, Jandaris området og Rajo området. Disse områder er ikke bare en inddeling af kantonerne, men er defineret som sektorer indenfor en region eller en kanton, som har en befolkning på over 50 000 indbyggere. Et område omfatter de byer, landsbyer og landområder, der er knyttet funktionelt til det. Centret for et område kan være en større eller mindre by og kan indeholde flere byer eller distrikter (se nedenfor). Indenfor Shahba kantonen er der foreløbigt kun et område, nemlig Tal Rifat området. Som det ses af kortet, er antallet af områder i kantonerne forskelligt.

På kortet er endvidere vist (med blåt) de områder, der idag kontrolleres af SDF, men hvor der ikke er taget stilling til områdernes eventuelle tilknytning til det føderale system. Særligt kompliceret har situationen været i Manbij-området vest for Eufrat: Det ligger i Shahba-området, blev befriet fra Islamisk stat af SDF, men dele af området ind mod den tyrkisk besatte del af Shahba kom i begyndelsen af marts 2017 under delvis kontrol af Assad og hans allierede, som dermed blev inddraget i forsvaret mod angreb fra Tyrkiet og de syriske grupperinger som Tyrkiet støtter. Området omkring Manbij by har været sikret af et lokalt militært byråd, hvis kontrol med området en overgang i foråret var støttet af russerne, mens den nordlige del af Manbij-området, der grænser til de tyrkisk besatte områder syd for Jaroblus samtidigt blev støttet af amerikanske specialstyrker. Disse styrker blev dog senere trukket væk, ligesom Assad også trak sig ud af Manbij-området i slutningen af juni. Tyrkiet optrapper dog konstant deres militære tilstedeværelse i Shahbaområdet. Så der kan også i den forbindelse ligge et pres (f.eks. fra NATO) om ikke foreløbigt at inddrage Manbij-området i valghandlingerne. Der er ikke meget, der er enkelt i den syriske konflikt! På Wikipedia: Shahba Region, findes en udmærket geografisk gennemgang af den seneste udvikling i Shahba området.

Eksempel på den administrative struktur indenfor en region. Områder (areas) kræver mindst 50 000 indbyggere, distrikter kun 15 000 indbyggere. Klik på figuren for detaljer. Kilde: Euphates region within the administrative division. ANHA 15.08.2017.

På et lavere niveau inden for områderne kan der så oprettes demokratisk-føderale organer indenfor distrikter, der defineres som en del af et område, med en befolkning på mindst 15000 indbyggere.

Som et eksempel på den samlede administrative struktur indenfor en region er på figuren ved siden af er vist de administrative enheder, der har udviklet sig i Eufrat regionen.

23. august 2017: Landbruget i Nordsyrien – Dansk projekt vil støtte økologisk jordbrug

Overblik

Landbrugets fremtid er afgørende for udviklingen i Nordsyrien. Mulighederne er gode, men der er behov for store ændringer, hvis den skævvridning og økologiske nedbrydning af de nordsyriske landbrugsområder, der udviklede sig under Assads styre skal overvindes økologisk, økonomisk og socialt. De syriske kurdere satser på udvikling af lokale landbrugskollektiver, der kan sikre deres autonomi gennem udvikling af en alsidig økologisk produktion. Opbygningen af kvindekollektiver, der kan sikre kvindernes uafhængige økonomiske status i samfundet indgår også som en væsentlig del af strategien.

Forside til Hjemmesiden Økologisk Rojava: http://www.eco-rojava.dk/

I samarbejde med de Nordsyriske myndigheder på Kanton-niveau arbejder det danske projekt Økologisk Rojava på at etablere en økologisk landbrugsskole i Nordsyrien. Kærnen er etablering af forsøgsmarker med kvælstoffikserende afgrøder, etablering af en maskinstation og mindre dyrehold samt slagteri og mejeri, der kan vise, hvordan et økologisk sædskifte og gødningshåndtering kan sikre et stabilt højt udbytte uden udpining af jorden.

På længere kan det også tænkes at inddrage landskabsøkologiske erfaringer med udvikling af landbrugslandskabet for at sikre mikroklimaet, undgå erosion og tilsaltning samt forbedre forholdene for den vilde natur og sikre en alsidig udvikling af landskabets udnyttelse til bosætning, rekreation og mange andre funktioner. Som planerne ser ud for tiden tegner det til at projektet vil blive etableret omkring den nordøstlige by Qamishlo, i tilknytning til det nyoprettede universitet i byen.

Du kan læse mere om Økologisk Rojava på projektets hjemmeside http://www.eco-rojava.dk/

Rojava var centrum for  landbrugets vugge

Den frugtbare halvmåne, hvor landbruget opstod. Det var ikke i de store sumpede floddale, men derimod på sletteområderne ved foden af de store bjergkæder. Kurdisk Syrien ligger i centrum af den frugtbare halvmåne. Kilde: Den Fruktbare Halvmåne. https://no.wikipedia.org/wiki/Den_fruktbare_halvm%C3%A5ne#/

De områder af Nordsyrien, der i dag kontrolleres af det kurdisk-ledede Syrisk-demokratiske Styrker (SDF) udgør centrum af ”Den frugtbare Halvmåne”, det område, hvor agerbruget menes at være opstået for ca. 9500 år siden, på kanten af det bjergrige Tyrkiet, hvor skovrydning og fast bosætning i de mange åbne slettelandskaber fremmede udviklingen af dyrkning af græsserne rug, hvede og byg.

Det gav anledning til dannelsen af stærke kulturer med udvikling af skriftssprog og matematik bl.a. til at understøtte handel.  De naturmæssige betingelser vekslede kraftigt i den historiske udvikling, og i perioder har der været ganske tørt. Men de mange floder fra de nordligere bjergområder gav mulighed for at stabilisere produktionen. Senere blev agerdyrkningen grundlag for etablering af de store flodkulturer i Mesopotanien mellem Eufrat og Tigris og i Ægypten. Men den frugtbare halvmåne, der grænsede op til bjergområderne udgjorde fortsat vigtige landbrugsområder.

Udviklingen siden 2. verdenskrig

Hvedeproduktionen i Syrien er steget siden 1960erne, men det er ikke lykkedes at stabilisere produktionen, hvis udsving er blevet større og større. Kilde: Syria: 2015/16 Wheat Production Up from Last Year due to Favorable Precipitation. USDA Foreign Agricultural Service. Commodity Intelligence Report.

Også i nyere tid har der været  satset på landbrug i den nordlige del af Syrien. Efter Syriens uafhængighed i 1946 var landbruget ikke alene den vigtigste sektor. Det var også den sektor, der opviste den største økonomiske vækst, da rige købmænd fra storbyer som Aleppo investerede i opdyrkning og kunstvanding.

Til trods for store samarbejdsprojekter fra 1960erne og frem med især Sovjetunionen om opførelse og drift af store dæmningsanlæg, særligt langs Eufrat, blev det dog sværere og sværere at finde land til opdyrkning. Selv om produktionen steg med over 3% frem til midten af 1970erne, kunne det kun lige holde trit med befolkningsudviklingen. Derefter faldt landbrugets betydning. Fra midten af 80erne forsøgte man igen at sætte gang i opdyrkning, intensivering og specialisering. I hele denne udvikling blev det nordlige Syrien udset til at være specialiseret til især intensiv hvedeavl. Det har haft mange konsekvenser: Den specialiserede hvedeavl førte godt nok til produktionsstigninger – i gennemsnit. Men som det ses af figuren til venstre, så førte det også til øgede udsving i den årlige produktionsmængden. I 1960erne svingede den melleem ½ og 1 mill. tons pr. år. Fra 1970 til 1990 fordobledes den i gennemsnit, men med store udsving fra 1-2 mill. tons. Efter 1990 blev den igen mere end fordoblet men med endnu større udsving – fra 2 til næsten 5 mill. tons.

Den  ensidige hvededyrkning i de kurdiske områder

Produktionen af hvede i 2013, da produktionen allerede var faldet drastisk. Størstedelen af hvedeproduktionen foregår i de kurdiske områder i nordøst og nordvest, hvor den har udgjort over 90% af landbrugsarealet. Kilde: Syria: 2015/16 Wheat Production Up from Last Year due to Favorable Precipitation. USDA Foreign Agricultural Service. Commodity Intelligence Report.

To provinser i Nordsyrien, Al-Hassake  og Aleppo-provinserne, står alene for 63% af Syriens hvedeproduktion, se figuren til venstre. Det kan udledes af det lille kort på figuren, at størstedelen af hvedeproduktionen i disse to provinser har fundet sted i det nordøstligste Syrien, som omfatter den kurdiske kanton Cezire, samt i det nordvestligste Syrien, der udgøres af den kurdiske kanton Afrin (se de øverste røde cirkler på oversigtskortet). Det betyder, at størstedelen af Syriens hvedeproduktion har fundet sted i de kurdisk-dominerede områder.

Hvedeproduktionen i Rojava fra 2009-16. Det er uklart, hvilke områder opgørelsen dækker over. Men med en produktion på ca. 750 000 t. i 2013 svarer det til næsten 2/3 af hele Syriens produktion samme år, jvf. figuren ovenfor. Kilde: Rojava’s economic committee: Feed the revolution – ecological fertilizer, official project of Rojava – fix the  food problem.

Rojavas økonomiske kommittee har beregnet hvedeproduktionens udvikling i de syrisk-kurdiske områder og angiver i den forbindelse, at hvededyrkningen omfatter over 90% af Rojavas landbrugsareal!

Den ensidige dyrkning af hvede har gjort landbruget stærkt afhængig af kunstgødning, forårsaget omfattende erosion og ødelæggelse af jorden og har skabt et ensidig landbrugslandskab uden variationer og muligheder for at tjene andre formål.

I den nuværende situation har det betydet, at produktionen er faldet drastisk, først og fremmest fordi isolationen på grund af embargoen fra Tyrkiet, Irakisk kurdistan og Islamisk stat har gjort det umuligt at skaffe kunstgødning, men også pesticider og nogle steder også benzin.

Prisudviklingen på kunstgødning i Rojava 2009-2016. Kilde: Rojava’s economic committee: Feed the revolution – ecological fertilizer, official project of Rojava – fix the  food problem.

Den drastiske prisstigning på gødning, der allerede startede i 2009, ses i figuren ved siden af.

De beregnede økonomiske tab fra 2011-16 ved dyrkningen af etårige afgrøder (næsten udelukkende hvede) i de syriske provinser. Kilde: Counting the cost. Agriculture in Syria after six years of crisis. FAO, 2017

Som det fremgår af kortet til venstre fra en nylig FAO rapport, har det ikke mindst i de kurdiske områder betydet enorme tab for udbyttet af et-årige afgrøder (primært hvede).

Situationen for landbruget i disse områder kunne sagtens have været anderledes: I et interview med det kurdiske nyhedsbureau ANF fremhæver en leder fra en afdeling for landbrug og kvægavl under Rojavas økonomiske udviklingsinstitut, Newzat Silêman, at f.eks. Cizîrê regionen i det østligste Syrien er ideel for dyrkning af grøntsager, men at Baath styret under Assad kun tillod dyrkning af hvede, kløver, kikærter og linser. Formålet var at gøre befolkningen i Rojava afhængige af andre områder: Alle grøntsager i Cizire kom fra middelhavskysten omkring Latakia, hvor de ledende lag af alawitter kommer fra.

For de syriske kurdere har det blot understreget det store behov for at få udviklet strategier for en lokal landbrugsproduktion, der kan sikre uafhængighed og stabilitet i forhold til omverdenen. Med et bredt demokratisk perspektiv og gennem understøttelsen af landbrugskollektiver, herunder særlige kvindelige landbrugskollektiver, der kan sikre  kvindernes økonomiske uafhængighed på længere sigt, vil man udvikle et økologisk landbrug og en genbrugsøkonomi, der kan understøtte denne udvikling: Med en firedobling af priserne på kunstgødning alene fra 2015-16 står står kunstgødning  reelt heller ikke mere til rådighed. Men også strategisk er man blevet overbevist om, at det ikke er nogen vej frem for en selvstændig udvikling at satse på specialiseret industriel drift, der binder udviklingen til det globale neoliberale marked, og at man må omlægge til økologi, herunder også forbedre genanvendelsen af biologisk affald fra byer, landsbyer og landbrugsvirksomheder.

Området langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien mellem byerne Tall Abyat og Qamishli, en strækning på små 200 km. Områderne nord for grænsen er langt grønnere på grund af bedre tilgængelighed af vandressourcer. Placeringen af billedet i Syrien er vist med en rød firkant på oversigtskortet.

Et tilbagevendende problem er vandforsyningen. Eufrat og Tigris og en del bifloder til disse kommer alle fra Tyrkiet.  Man behøver blot at kaste et enkelt blik på et satellitbillede fra grænseegnene mellem Syrien og Tyrkiet for at konstatere vandforsyningens betydning.  Satellitbilledet viser området mellem grænsebyerne Tall Abyet (på kurdisk Girê Spê – ca. 50 km øst for Kobane) og Qamishli. Der er små 200 km. mellem de to byer.  Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien er angivet ved en gul linie. Men man ville have kunnet se grænsen også selvom linien ikke havde været der: For områderne nord for grænsen er mærkbart grønnere end syd for. Hele landbruget nord for grænsen er massivt støttet af kunstvanding, især sikret ved hjælp af vand fra de mange floder.  Nord for grænsen, lidt til venstre for midten af billedet ses f.eks. udstrakte områder med kæmpestore cirkulære grønne marker med en diameter på mellem 600 og 800 m., der vandes med roterende sprinkleranlæg. Hvedeproduktionen syd for grænsen benytter også kunstvanding, men der er situationen langt mere anstrengt. Klimaet er mere tørt, men i år har Tyrkiet f.eks. gjort alt hvad de kunne for at bruge løs af flodernes vand og så vidt muligt holde det tilbage, så f.eks. vandstanden i den kunstige Assadsø nordøst for Tabqa-dæmningen over Eufrat ikke langt fra Raqqa har været ekstremt lav. Der er formentlig ganske store grundvandsreserver i området, men en kraftig oppumpning af vand til kunstvanding kan hurtigt vise sig at give problemer på længere sigt. Netop på længere sigt vil der kunne vindes utroligt meget ved et bedre samarbejde om udnyttelsen af vandressourcerne på begge sider af grænsen.

23. august 2017: SDF har befriet de centrale dele af Raqqa by

Befrielsen af byen tager tid, da ISIL-terroristerne optræder civilt blandt de tilbageværende beboere, der bruges som skjold. SDF har dog nu befriet hele den centrale gamle del af byen indenfor murene – vist med rødt. De trænger desuden især frem mod sydvest. Klik på kortet for at se detaljer.

I slutningen af juli var det lykkedes SDF helt at omringe Raqqa by, og næsten få skabt forbindelse mellem fronterne øst og vest for byen, langs med nordsiden af Eufrat. Dermed var næsten halvdelen af selve byen indtaget. Men siden er det gået langsomt, først og fremmest fordi der stadig holdes mange civile som gisler, mens de tilbageværende ISIL-terrorister optræder som civile blandt dem. Det har gjort, at man har været meget forsigtige i de fremstød, der er sket. Men man har fået konsolideret kontrollen med ISILs adgang til byen gennem befrielsen af de sydlige kvarterer ned mod fjorden, og man er trængt længere og længere ind i det gamle centrum bag bymuren (vist med rødt nederst på kortet til venstre). D. 22 august lykkedes det at indtage hele det gamle centrum af byen, så man derigennem har fået befriet de centrale tætbefolkede distrikter Mahdi, Rafqa og næsten hele Mansour og Beshidiyet (hvoraf lidt ligger uden for den gamle bymur, se kortet over nærområderne i artiklen fra 31. juli Situationen for civile i Raqqa i juni og juli 2017”). Derudover har man også fået befriet et område nord for den gamle bymur, samt en mindre del af det sydvestlige Tasheeh-distrikt, hvor der netop de sidste dage har været stor aktivitet. Snesevis af civile er blevet befriet i forbindelse med aktionerne, men der har også været flere eksempler på, at ISIL har skudt på civile under flugt. Netop i dag har SDF indtaget en ammonitionsfabrik lige nord for Tasheeh-distriktet, hvor de har fundet missiler og kasser med hundredevis af mortergranater.

27/8: I området lige nordøst for den gamle by er det tidligt i går morges  lykkedes at befri dusinvis af syriakiske kristne, der havde holdt sig skjult og især havde fået skjult deres kristne identitet. Nogle af dem er interviewet i denne video: https://twitter.com/_/status/901526376238526466 . Indenfor SDF er der dannet særlige grupper til at sikre befrielse af civile i Raqqa, og de syriakiske kristne er blandt de over 100 civile, det er lykkedes at redde yd i den østlige del af byen gennem de sidste dage.