23. august 2017: Landbruget i Nordsyrien – Dansk projekt vil støtte økologisk jordbrug

By | 20. oktober 2017

Overblik

Landbrugets fremtid er afgørende for udviklingen i Nordsyrien. Mulighederne er gode, men der er behov for store ændringer, hvis den skævvridning og økologiske nedbrydning af de nordsyriske landbrugsområder, der udviklede sig under Assads styre skal overvindes økologisk, økonomisk og socialt. De syriske kurdere satser på udvikling af lokale landbrugskollektiver, der kan sikre deres autonomi gennem udvikling af en alsidig økologisk produktion. Opbygningen af kvindekollektiver, der kan sikre kvindernes uafhængige økonomiske status i samfundet indgår også som en væsentlig del af strategien.

Forside til Hjemmesiden Økologisk Rojava: http://www.eco-rojava.dk/

I samarbejde med de Nordsyriske myndigheder på Kanton-niveau arbejder det danske projekt Økologisk Rojava på at etablere en økologisk landbrugsskole i Nordsyrien. Kærnen er etablering af forsøgsmarker med kvælstoffikserende afgrøder, etablering af en maskinstation og mindre dyrehold samt slagteri og mejeri, der kan vise, hvordan et økologisk sædskifte og gødningshåndtering kan sikre et stabilt højt udbytte uden udpining af jorden.

På længere kan det også tænkes at inddrage landskabsøkologiske erfaringer med udvikling af landbrugslandskabet for at sikre mikroklimaet, undgå erosion og tilsaltning samt forbedre forholdene for den vilde natur og sikre en alsidig udvikling af landskabets udnyttelse til bosætning, rekreation og mange andre funktioner. Som planerne ser ud for tiden tegner det til at projektet vil blive etableret omkring den nordøstlige by Qamishlo, i tilknytning til det nyoprettede universitet i byen.

Du kan læse mere om Økologisk Rojava på projektets hjemmeside http://www.eco-rojava.dk/

Rojava var centrum for  landbrugets vugge

Den frugtbare halvmåne, hvor landbruget opstod. Det var ikke i de store sumpede floddale, men derimod på sletteområderne ved foden af de store bjergkæder. Kurdisk Syrien ligger i centrum af den frugtbare halvmåne. Kilde: Den Fruktbare Halvmåne. https://no.wikipedia.org/wiki/Den_fruktbare_halvm%C3%A5ne#/

De områder af Nordsyrien, der i dag kontrolleres af det kurdisk-ledede Syrisk-demokratiske Styrker (SDF) udgør centrum af ”Den frugtbare Halvmåne”, det område, hvor agerbruget menes at være opstået for ca. 9500 år siden, på kanten af det bjergrige Tyrkiet, hvor skovrydning og fast bosætning i de mange åbne slettelandskaber fremmede udviklingen af dyrkning af græsserne rug, hvede og byg.

Det gav anledning til dannelsen af stærke kulturer med udvikling af skriftssprog og matematik bl.a. til at understøtte handel.  De naturmæssige betingelser vekslede kraftigt i den historiske udvikling, og i perioder har der været ganske tørt. Men de mange floder fra de nordligere bjergområder gav mulighed for at stabilisere produktionen. Senere blev agerdyrkningen grundlag for etablering af de store flodkulturer i Mesopotanien mellem Eufrat og Tigris og i Ægypten. Men den frugtbare halvmåne, der grænsede op til bjergområderne udgjorde fortsat vigtige landbrugsområder.

Udviklingen siden 2. verdenskrig

Hvedeproduktionen i Syrien er steget siden 1960erne, men det er ikke lykkedes at stabilisere produktionen, hvis udsving er blevet større og større. Kilde: Syria: 2015/16 Wheat Production Up from Last Year due to Favorable Precipitation. USDA Foreign Agricultural Service. Commodity Intelligence Report.

Også i nyere tid har der været  satset på landbrug i den nordlige del af Syrien. Efter Syriens uafhængighed i 1946 var landbruget ikke alene den vigtigste sektor. Det var også den sektor, der opviste den største økonomiske vækst, da rige købmænd fra storbyer som Aleppo investerede i opdyrkning og kunstvanding.

Til trods for store samarbejdsprojekter fra 1960erne og frem med især Sovjetunionen om opførelse og drift af store dæmningsanlæg, særligt langs Eufrat, blev det dog sværere og sværere at finde land til opdyrkning. Selv om produktionen steg med over 3% frem til midten af 1970erne, kunne det kun lige holde trit med befolkningsudviklingen. Derefter faldt landbrugets betydning. Fra midten af 80erne forsøgte man igen at sætte gang i opdyrkning, intensivering og specialisering. I hele denne udvikling blev det nordlige Syrien udset til at være specialiseret til især intensiv hvedeavl. Det har haft mange konsekvenser: Den specialiserede hvedeavl førte godt nok til produktionsstigninger – i gennemsnit. Men som det ses af figuren til venstre, så førte det også til øgede udsving i den årlige produktionsmængden. I 1960erne svingede den melleem ½ og 1 mill. tons pr. år. Fra 1970 til 1990 fordobledes den i gennemsnit, men med store udsving fra 1-2 mill. tons. Efter 1990 blev den igen mere end fordoblet men med endnu større udsving – fra 2 til næsten 5 mill. tons.

Den  ensidige hvededyrkning i de kurdiske områder

Produktionen af hvede i 2013, da produktionen allerede var faldet drastisk. Størstedelen af hvedeproduktionen foregår i de kurdiske områder i nordøst og nordvest, hvor den har udgjort over 90% af landbrugsarealet. Kilde: Syria: 2015/16 Wheat Production Up from Last Year due to Favorable Precipitation. USDA Foreign Agricultural Service. Commodity Intelligence Report.

To provinser i Nordsyrien, Al-Hassake  og Aleppo-provinserne, står alene for 63% af Syriens hvedeproduktion, se figuren til venstre. Det kan udledes af det lille kort på figuren, at størstedelen af hvedeproduktionen i disse to provinser har fundet sted i det nordøstligste Syrien, som omfatter den kurdiske kanton Cezire, samt i det nordvestligste Syrien, der udgøres af den kurdiske kanton Afrin (se de øverste røde cirkler på oversigtskortet). Det betyder, at størstedelen af Syriens hvedeproduktion har fundet sted i de kurdisk-dominerede områder.

Hvedeproduktionen i Rojava fra 2009-16. Det er uklart, hvilke områder opgørelsen dækker over. Men med en produktion på ca. 750 000 t. i 2013 svarer det til næsten 2/3 af hele Syriens produktion samme år, jvf. figuren ovenfor. Kilde: Rojava’s economic committee: Feed the revolution – ecological fertilizer, official project of Rojava – fix the  food problem.

Rojavas økonomiske kommittee har beregnet hvedeproduktionens udvikling i de syrisk-kurdiske områder og angiver i den forbindelse, at hvededyrkningen omfatter over 90% af Rojavas landbrugsareal!

Den ensidige dyrkning af hvede har gjort landbruget stærkt afhængig af kunstgødning, forårsaget omfattende erosion og ødelæggelse af jorden og har skabt et ensidig landbrugslandskab uden variationer og muligheder for at tjene andre formål.

I den nuværende situation har det betydet, at produktionen er faldet drastisk, først og fremmest fordi isolationen på grund af embargoen fra Tyrkiet, Irakisk kurdistan og Islamisk stat har gjort det umuligt at skaffe kunstgødning, men også pesticider og nogle steder også benzin.

Prisudviklingen på kunstgødning i Rojava 2009-2016. Kilde: Rojava’s economic committee: Feed the revolution – ecological fertilizer, official project of Rojava – fix the  food problem.

Den drastiske prisstigning på gødning, der allerede startede i 2009, ses i figuren ved siden af.

De beregnede økonomiske tab fra 2011-16 ved dyrkningen af etårige afgrøder (næsten udelukkende hvede) i de syriske provinser. Kilde: Counting the cost. Agriculture in Syria after six years of crisis. FAO, 2017

Som det fremgår af kortet til venstre fra en nylig FAO rapport, har det ikke mindst i de kurdiske områder betydet enorme tab for udbyttet af et-årige afgrøder (primært hvede).

Situationen for landbruget i disse områder kunne sagtens have været anderledes: I et interview med det kurdiske nyhedsbureau ANF fremhæver en leder fra en afdeling for landbrug og kvægavl under Rojavas økonomiske udviklingsinstitut, Newzat Silêman, at f.eks. Cizîrê regionen i det østligste Syrien er ideel for dyrkning af grøntsager, men at Baath styret under Assad kun tillod dyrkning af hvede, kløver, kikærter og linser. Formålet var at gøre befolkningen i Rojava afhængige af andre områder: Alle grøntsager i Cizire kom fra middelhavskysten omkring Latakia, hvor de ledende lag af alawitter kommer fra.

For de syriske kurdere har det blot understreget det store behov for at få udviklet strategier for en lokal landbrugsproduktion, der kan sikre uafhængighed og stabilitet i forhold til omverdenen. Med et bredt demokratisk perspektiv og gennem understøttelsen af landbrugskollektiver, herunder særlige kvindelige landbrugskollektiver, der kan sikre  kvindernes økonomiske uafhængighed på længere sigt, vil man udvikle et økologisk landbrug og en genbrugsøkonomi, der kan understøtte denne udvikling: Med en firedobling af priserne på kunstgødning alene fra 2015-16 står står kunstgødning  reelt heller ikke mere til rådighed. Men også strategisk er man blevet overbevist om, at det ikke er nogen vej frem for en selvstændig udvikling at satse på specialiseret industriel drift, der binder udviklingen til det globale neoliberale marked, og at man må omlægge til økologi, herunder også forbedre genanvendelsen af biologisk affald fra byer, landsbyer og landbrugsvirksomheder.

Området langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien mellem byerne Tall Abyat og Qamishli, en strækning på små 200 km. Områderne nord for grænsen er langt grønnere på grund af bedre tilgængelighed af vandressourcer. Placeringen af billedet i Syrien er vist med en rød firkant på oversigtskortet.

Et tilbagevendende problem er vandforsyningen. Eufrat og Tigris og en del bifloder til disse kommer alle fra Tyrkiet.  Man behøver blot at kaste et enkelt blik på et satellitbillede fra grænseegnene mellem Syrien og Tyrkiet for at konstatere vandforsyningens betydning.  Satellitbilledet viser området mellem grænsebyerne Tall Abyet (på kurdisk Girê Spê – ca. 50 km øst for Kobane) og Qamishli. Der er små 200 km. mellem de to byer.  Grænsen mellem Tyrkiet og Syrien er angivet ved en gul linie. Men man ville have kunnet se grænsen også selvom linien ikke havde været der: For områderne nord for grænsen er mærkbart grønnere end syd for. Hele landbruget nord for grænsen er massivt støttet af kunstvanding, især sikret ved hjælp af vand fra de mange floder.  Nord for grænsen, lidt til venstre for midten af billedet ses f.eks. udstrakte områder med kæmpestore cirkulære grønne marker med en diameter på mellem 600 og 800 m., der vandes med roterende sprinkleranlæg. Hvedeproduktionen syd for grænsen benytter også kunstvanding, men der er situationen langt mere anstrengt. Klimaet er mere tørt, men i år har Tyrkiet f.eks. gjort alt hvad de kunne for at bruge løs af flodernes vand og så vidt muligt holde det tilbage, så f.eks. vandstanden i den kunstige Assadsø nordøst for Tabqa-dæmningen over Eufrat ikke langt fra Raqqa har været ekstremt lav. Der er formentlig ganske store grundvandsreserver i området, men en kraftig oppumpning af vand til kunstvanding kan hurtigt vise sig at give problemer på længere sigt. Netop på længere sigt vil der kunne vindes utroligt meget ved et bedre samarbejde om udnyttelsen af vandressourcerne på begge sider af grænsen.