20. oktober 2017: Den internationale koalision vil støtte genopbygningen af Raqqa

By | 14. november 2017

Der forestår efter befrielsen et enormt oprydnings- og genopbygningsarbejde af Raqqa. Allerede i slutningen af juli blev der indgået en aftale mellem Raqqas nye civile byråd og den globale koalision under US-amerikansk ledelse (se artiklen: 73 lande vil støtte Raqqas nye civile byråd med opbygningen af byen efter krigen). Talsmand for US State Department, Heather Nauert har netop bekræftet aftalen på en pressekonference, og udtalt, at man vil yde hjælp til at fjerne murbrokker og genopbygge basal service i Raqqa efter at Islamisk Stat er blevet nedkæmpet i byen: ”Vi vil hjælpe og være i front med at genopbygge vand-, elektricitet- og andre former for forsyning”. Heather Nauert tilføjede: ”De forenede stater og vores allierede har gjort klar til de næste skridt, og vi vil fortsætte med at arbejde med vores partnere for at yde humanitær hjælp til de, der er i nød, og med at støtte stabiliseringsbestræbelserne i Raqqa og andre befriede områder.”