20. oktober 2017: Tyrkiet har besat det nordlige Idlib

By | 14. november 2017

 

Nordsyrien 20. oktober 2017. Se pkt. 3, syd for Afrin-kantonen

I den nordlige del af Idlib-provinsen har Tyrkiet indgået en aftale med Tahrir Al-Sham, der især er udsprunget af Al-Nusra fronten, den syriske afdeling af Al Qaeda, der har haft det som mål at gøre Syrien til et Islamisk Emirat ledet af Al-Qaeda. Der er i realiteten tale om en tyrkisk besættelse af grænseområderne op mod den kurdiske Afrinprovins (den lidt  olivengrønne farve syd fra Afrin syd for Afrin, der skal ses som en parallel til farven for Shabaområdet). Tyrkiet, der på utallige områder reelt har støttet Islamisk Stat, støtter også en lang række oprørsgrupper i Idlib-provinsen, idet tyrkerne især har arbejdet på at trække dem ind som lejetropper i deres kamp mod kurderne i det besatte Shabaområde. Aftalen er tydeligvis et forsøg på at få gennemført både en total isolering af Afrin-området og en oprustning langs grænserne, som tyrkerne dagligt angriber. Det er en ganske foruroligende udvikling. Russiske kamphelikoptere er i de seneste dage blevet placeret flere steder i de kurdisk beherskede dele af Shabaområdet, formentlig efter aftale med SDF, men det er fortsat uklart.