21. december 2017: Resultatet af valget i Nordsyrien. 69% stemte. Stor opbakning til konføderalismen

D. 1. december blev der afholdt valg til lokaladministrationen i landsbyråd, byråd og distrikter i Nordsyrien. De næsten 6000 opstillede kandidater, hvoraf ca. 10% var løsgængere udenfor partierne er blevet omtalt i artiklen: 5912 kandidater er opstillet ved lokalvalgene i Nordsyrien d. 1. december. Grundprincipperne for de mange valg i efteråret 2017 er beskrevet i artiklen: Der afholdes valg på alle geografiske niveauer i Nordsyrien i det næste halve år.

Allerede 3 dage senere kunne den øverste valgkommission på en pressekonference i Amude (se pkt. 1 på dagens kort) meddele, at stemmeprocenten ved valget nåede op på 69%. Størstedelen af de valgte kandidater tilfaldt i alle tre regioner Den demokratiske nations solidaritetsliste, der i Al Jazera regionen vandt 94% af pladserne, i Afrin 90%, og i Eufrat regionen 89%, mens uafhænige kandidater i Al Jazera regionen vandt 5% af pladserne, i Afrin 3% og i Eufrat regionen 7 % af pladserne.

Hovedresultaterne for valget til lokaladministrationen i landsbyråd, byråd og distrikter i Nordsyrien. De viste partilister omfatter de valgforbund, der blev indgået i forbindelse med valget. Ud over en angivelse af, hvor mange af de opstillede kandidater for hver valggruppe, der blev valgt, er også angivet procentdelen af de opstillede, der blev valgt, samt fordelingen af valgte kandidater på valglister og gruppen af uafhængige kandidater/løsgængere.

De listetal, der er angivet i tabellen vedrører stemmerne til de alliancelister, der har opstillet ved valgene i de enkelte regioner her i efteråret. Der står en række partier bag disse lister, og disse kan formentlig have været forskellige på forskellige tidspunkter, som vi også kénder det ved valgalliancer til danske valg. Den dominerende liste, Den demokratiske nations solidaritetsliste omfatter de partier, der er knyttet til bevægelsen TEV-DEM, som har været hovedkraften bag den civile udvikling i Nordsyrien. Det omfatter det helt dominerende Democratic Union party PYD, det syriakiske (assyriske) parti SUP, Det feministiske parti Yekitiya Star, YS, de syriske kurderes demokratiske fredsparti (PADKS) samt Kurdistans liberale unionsparti (altså et erklæret liberalt parti, der også indgår i alliancen TEV-DEM). Sammenligner man fordelingen af antallet af repræsentanter (der før det sidste valg kun findes angivet på det føderale niveau) før og efter valget, ser det ud til at der er sket en klar styrkelse af TEV-DEM-alliancens stilling. Fra at have 50% af pladserne før valget har TEV-DEM nu fået over 90% af pladserne. Det må siges at udtrykke en meget markant opbakning bag TEV-DEM ved det seneste valg i  Nordsyrien. Valgene ser ud til at have været frie, og der har ikke fra nogen sider været antydning af uregelmæssigheder  i forbindelse med stemmeoptællingen.

Wikipedia har udarbejdet en gennemgang af de enkelte politiske partiers tidligere stilling i Nordsyrien, se https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_political_parties_in_Rojava

21. december 2017: Krigen mod Islamisk Stat er snart afsluttet. En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin?

Situationen i Nordsyrien d. 21. december 2017. Gråt: Islamisk Stat. Rødt: Assad og allierede. Gult: Kurdisk dominerede områder (SDF). Lysegrønt: Den frie syriske hær (FSA). Mørkegrønt: Al Nusra mfl. Oliven: Den del af Shabaområdet og Idlibprovinsen, der er besat af Tyrkiet. Klik på kortet for at se detaljer. Tallene henviser til teksterne i dagens artikler

Som det ses af dagen kort over det nordlige Syrien, er der ikke meget tilbage af Islamisk Stat i Syrien. De østligste meget tyndt befolkede grænseegne ind mod Iraq er fortsat ”grå” på kortet, men etableringen af en grænsekommission mellem SDF og den Iraqiske hær ser ud til at sikre kontrol med grænsen. Netop krydsningen af denne grænse har været af stor betydning for Islamisk Stat. Det beskrives i dagens næste artikel.

En større del af den syriske ørken i det område, der beherskes af Assad og hans allierede ser også fortsat ud til at være behersket af ISIL, men der bor næsten ingen mennesker. Ifølge nyhedsgruppen Deir-Ezzor24 har Islamisk stat udover nogle spredte områder med landsbyer nu kun kontrol over følgende 5 byer i den sydøstligste del af den syriske del af den  frugtbare Eufrat dal: Bahrah, Baghus, Khara’ij (Granjij), Sha’afaah og Abu Hammom (se pkt. 2, SØ).

Ind imellem dukker der dog sovende celler af IS-tilhængere op. De går til angreb på landsbyer i Deir-Ezzor, hvorefter de forsvinder igen. Det er f. eks. sket for en uges tid siden i landsbyen al-Gariba ca. 20 km. nordvest  for provinshovedstaden Deir Ez Zor, hvor IS dukkede op og dræbte landsbylederen og fire andre civile, som de anklagede for at støtte SDF. Derefter flygtede de.

Men Islamisk stat er ikke slået endnu, og danner fortsat nye territorier. Det gælder f.eks.  et sted ca. 25 km NØ fra Hama i Østsyrien, hvor der er opstået et ikke helt lille område på et par hundrede kvadratkilometer behersket af ISIL/Daesh (se pkt. 2 på kortet), samtidigt med at et mindre område som de indtil for nogle uger siden beherskede lidt længere mod øst er forsvundet (se seneste to dagskort, og artiklen: Store problemer for civilbefolkningen efter at Islamisk Stats territorium er indskrænket med over 30% indenfor de sidste 3 uger). Problemet er, at der er en ret glidende overgang mellem Islamisk Stat og de forskellige jihadistiske grupper, især Ahrar al-Sham, der behersker store dele af Idlib-provinsen. Tyrkiet puster også til ilden ved at støtte transporten af tidligere medlemmer af Islamisk stat, der har søgt ly i Tyrkiet. De bliver sendt videre til Idlib-provinsen (se https://anfenglish.com/news/opposition-commander-turkey-is-sending-isis-groups-to-idlib-23713) . Så problemet knytter sig i høj grad Erdogans mere eller mindre slet skulte strategi med at etablere sig i den nordlige del af Idlib-provinsen med støtte fra Ahrar al-Sham, med henblik på at lægge pres på, og eventuelt invadere den nordsyriske Afrin-provins (se pkt . 2, de nordvestlige punkter).

Meldinger om, at Assad har styrket sin militære tilstedeværelse i de små regeringskontrollerede områder ved den øst-syriske by Hasakah, hans seneste udmeldinger om, at de vestligt støttede kurdere er forræddere, samt  russiske meldinger om, at man trods støtte til kurdernes rettigheder stadigt mener at Assad fortsat er den eneste legitime præsident i Syrien, har øget spændingerne, og ført til skarpe advarsler fra de syriske kurderes ledere om, at en sådan tilnærmelse mellem Assad og Tyrkiet kan få katastrofale konsekvenser for Tyrkiet, hvis landet fortsætter med forberedelserne af en invasion i Afrin.  Tyrkiet er på det seneste begyndt at etablere huller i den mur, man har bygget langs de nordlige grænser i Afrin, formentlig for at lette en invasion.

Samling i Den Demokratiske Sammenslutning af Genopbygningsråd for Nordsyrien er et udvalg under ledelsen af Den Nordsyriske Føderation.

Således har Den Demokratiske Sammenslutning af Genopbygningsråd for Nordsyrien reageret heftigt på Bashar al-Assads beskyldning om ’forædderi’.

De udtaler: Bashar al-Assads udtalelse er en krigserklæring. Han leger med ilden, for med hans anklager støtter han Tyrkiet i dets invasionsplaner mod Syrien.

’Krigserklæring’

De syriske Demokratiske styrker (SDF) befrier landsbyerne omkring Al-Bukemal fra terroren fra Islamisk Stat. På samme tid bygger de politiske kræfter i Nordsyrien et demokratisk system, som alle borgere i Syrien drømmer om. I denne region vælger de deres egne repræsentanter for alle strukturer og udformer deres eget system. Deerfor betragter vi  Bashar al-Assads seneste udtalelse som en krigserklæring.

De Syriske Demokratiske Styrker har været under kontrol af det syriske folks vilje  siden deres dannelse og handler på grundlag af deres interesser. SDF er den eneste kraft, der beskytter og forsvarer de forskellige religiøse, etniske og trosmæssige tilhørsforhold blandt det syriske folk. De Syriske Demokratiske styrker handler på grundlag af frihed, retfærdighed og broderskab. Desuden repræsenterrer SDF alle det syriske folks drømme.

’SDF repræsenterer alle identiteter’

SDF forener alle syriske identiteter under samme tag. Styrkerne har bevist deres duelighed i krigen. Alle folk i Syrien stoler på den eneste magt, der kan beskytte dem. På denne måde kan kun SDF være kernen i Syriens fremtidige hær.

At beskylde de Syriske Demokratiske Styrker for forrædderi er at udpege dem som et mål. Det viser, at en ny krig står foran Syrien, og at alle diskussioner, møder og samtaler som har søgt at finde en løsning blot har været tidsspilde. Udtalelsen gør det klart, at der er en hemmelig aftale mellem Tayyip Erdogan og Bashar al-Assad. Dette er begyndelsen på en ny konflikt i Syrien.

’Regimet støtter Tyrkiet’

Vi, Den Demokratiske Sammenslutning af Genopbygningsråd for Nordsyrien, ser de syriske Demokratiske styrkers mål som hele det syriske folks målsætning og som målet for Syriens territoriale integritet. Regimets holdning understøtter invasionen af Syrien fra Tyrkiet, som hver dag slår civile ihjel.

Den Demokratiske Sammenslutning af Genopbygningsråd for Nordsyrien opfordrer i denne situation mere end nogen sinde alle Syriens folkeslag til at slutte sig til SDF.”

Hediye Yusuf, der er med-leder af Den Nordsyriske Føderation (det øverste organ i Nordsyrien)

I et interview med ANF uddyber Co-chair Hediye Yusuf fra Den Nordsyriske Føderation, hvordan en tyrkisk invasion vil være en trussel mod alle regionale og internatioanle kræfter, og hvordan det vil føre til et nederlag på linie med det, der ramte det Ottomanske Rige under første verdenskrig, se https://anfenglish.com/features/turkish-invasion-a-threat-to-all-regional-international-forces-23737.

 

21. december 2017: SDF og den irakiske hær etablerer koordinationscenter ved den fælles grænse til Deir Ez Zor-provinsen

repræsentanter for SDF og den irakiske hær mødtes søndag d. 10 december på den irakiske side af grænsen for at drøfte grænsesikkerhed

Repræsentanter for de syriske Demokratiske Styrker og den irakiske hær mødtes søndag d. 10. december for at tale om sikkerheden ved den irakisk-syriske grænse, der går fra nord til syd i den østlige del af Deir Ez-Zor-provinsen, og blev enige om at etablere et fælles kooridnationscenter for grænsesikkerhed og informationsudveksling. Mødet, der foregik på den irakiske side af grænsen omfattede de irakiske Jazeerah styrkers leder, General Kasim Huhammed Salih og hans næstkommanderende General Abdul Husayn på vegne af den irakiske hær, mens SDF var repræsenteret af lederne af Operation Jazeehra stormen, kommandørerne Hasan Qamislo og Engizek Xelil.

De to sider gjorde opmærksom på det snarlige endeligt for Islamisk stat, og talte om at bevare sikkerheden langs grænsen indtil kampen mod Islamisk stat er helt afsluttet. SDF og de irakiske repræsentanter lykønskede hinanden med deres succes  i kampen mod Islamisk stat. Derefter vendte SDF delegationen tilbage til deres område.

Hesan Qamislo blev en uge senere interviewet af nyhedsbureauet ANF. Han fortalte, at SDF var ankommet til den irakiske grænse d. 23 november, og havde der aftalt mødet d. 10 december:

Hesan Qamislo er kommandør i De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) og har ledet forhandlingerne med den irakiske hær omkring sikkerheden ved den fælles grænse

”Dette møde  med den irakiske her blev meget vigtigt for at kunne udveksle information mellem vore enheder ved grænsen og finde fælles løsninger på området. Det var også vigtigt for at kunne undgå angreb og krydsninger fra Islamisk stat. Det er den irakiske hær, der står for sikkerheden på den irakiske side af grænsen og Nordsyrien beskytter sin egen grænse. Mødet var nødvendigt for at sikre harmoni mellem os angående grænsesikkerheden. Jeg håber, at forholdet til den irakiske hær vil blive bedre og mere harmonisk, og at møderne vil bidrage med det.  Området fra Syrisk Shengal i nord og til Elbukalam i syd blev indtil sidste år brugt af ISIS til at krydse grænsen mellem  Syrien og Irak. Selv om der ikke bor nogen i området, så er regionen rig på naturressourcer, i særlig grad olie, som var en vigtig financiel kilde for Islamisk Stat. Det er et bjergrigt område, og det gør det særligt nødvendigt at kunne forsvare området, så Islamisk stat eller andre terroristgrupper ikke kan bruge det som tidligere, eller kan slippe over grænsen.”

21. december 2017: Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet

Den første skoledag for eleverne på al-Wahda-skolen i lokalområdet al-Mashlab åbnede d. 27. november (se artiklen 3. december: Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat, hvor også beliggenheden af al-Mashlab kvarteret er angivet). Nu er yderligere 2 bykvarterer i Raqqa blevet ryddet helt for miner, og beboerne er ved at vende hjem fra flygtningelejrene (pkt. 4 på kortet).

Indenfor de sidste 2 måneder er ialt 14 500 familier vendt tilbage til de 3 lokalområder. Kvartersrådene har meddelt, at 8 000 familier er kommet tilbage til Al Mashlab , 5 000 familier til det nærliggende kvarter Rimela, og 1 500 familier til Tayar, det første rydede kvarter i den vestlige del af Raqqa.

En lokal rådsleder fra Al Mashab, Mikened Sibli, understreger, at de prøver at tilvejebringe services til de tilbagevendte beboere indenfor rammerne af de muligheder, de har. ”Hver dag kommer der stadig flere tilbage. Butikker åbner, og livet vender tilbage til det normale i kvarteret.”

Behovet for skoler er voldsomt stigende, og der er nu forberedelser på vej for snart at kunne åbne yderligere 6 skoler i byen: 2 skoler i Rimela kvarteret, yderligere 2 i al-Mashlab kvarteret og en skole i al-Adkhar kvarteret.

Medlem af Raqqas byråds uddannelseskommitte Abdullah al-Hassan siger: ”På grund af den store tilstrømning af elever, har vi forberedt seks skoler, hvor rydningen af miner er afsluttet, og hvor istandsættelsen af skolerne er færdig. Vi arbejder nu med at få tilvejebragt det nødvendige personale og udstyr, før skolerne kan åbnes”.

21 december 2017: Grøntsagsmarkederne er ved at vende tilbage til Raqqa

Al-Hal Souq’en, der tidligere har været et af de vigtigste grøntsagsmarkeder i Raqqa. Nu er den ved at komme godt i gang igen, selv om priserne er højere end før på grund af den ødelagte infrastruktur, der fordyrer transporten af varer til markedet.

Al-Hal Souq’en, et lokalt grøntsagsmarked i den østlige del af Raqqa (Pkt. 4 på kortet) er ved at komme godt igang igen, efter at beboerne er vendt hjem til de tre østlige kvarterer. Markedet forsyner Raqqa og byens opland med grønsager og frugt, og landbrugere fra omegnen kommer til markedet for at sælge deres afgrøder. Men der er også utilfredshed, og folk beklager sig over de høje priser. Det hænger sammen med ødelæggelsen af indfaldsvejene og især deres broer over kanalerne fra de nordlige landområder til byen, der har har været helt ødelagt af IS. Det er også et stort problem, at de store broer over floden Eufrat, der forbinder byen med landbrugsområderne syd for Eufrat, tidligt i kampen om Raqqa blev bombet helt i stykker af de vestlige allierede. Mange varer bliver bragt over floden til byen med båd, hvilket medvirker til at priserne på al-Hal souq’en varer stadigt er noget dyrere end tidligere. Så Al-Hal Souq’en lægger pres på myndighederne for at istandsat broerne, så vareforsyningen kan blive bedre og billigere.

21 december 2017: Nyt universitet åbnet i Kobane

Nyt universitet åbnet i Kobane

Åbningsceremonien d. 11 december for det nye universitet i Kobane foregik i Baqi Khaddo Centret for Kultur og Kunst,

DAA, den demokratiske autonome administration, har netop åbnet det første universitet i Eufrat regionen i Nordsyrien. Det skete ved en ceremomi d. 11 december i Baqi Khaddo centret for kultur og kunst, i Kobane (Pkt. 6 på dagens kort)

Allerede d. 30 september offentliggjorde Kobanes bystyre beslutningen om at åbne universitetet, og d. 10 oktober havde administrationen fået tilrettelagt adgangsprocedurerne og åbnede for tilmelding.  Foreløbigt er der registreret en tilmelding på 45 studerende. Tildigere, før den syriske krise, var  ungdommen i regionen nødt til at tage til de store syriske byer Aleppo, Raqqa eller Damaskus for at kunne tage en universitetsuddannelse. Der har derfor været stor interesse for det nye universitet.

Det videnskabelige personale består af 13 lærere. Derudover har den autonome administration i forbindelse med indvielsen af universitetet åbnet mulighed for at flere erfarne lærere kan blive tilknyttet universitetet, hvis stab dermed kan udvides.

Universitetet består af to afdelinger:

  1. Matematik, fysik og kemi
  2. Kurdisk litteratur.

Der vil blive undervis både på kurdisk, arabisk og engelsk.

Uddannelsernes længde vil være 4 år.

21 december 2017: Genbrugsfabrik for jernskråt åbnet i en landsby mellem Tabqa og Raqqa

Genbrugsfabrikken for jern i landsbyen Salhabiyah, hvor man snart håber på, at kunne komme op på en produktionaf 7 tons genbrugsjern om dagen, foreløbigt baseret på skråt fra byen Tabqa, der blev befriet i maj. Men anlægget ligger endnu tættere på Raqqa, der nu står overfor store udfordringer, idet befolkningen nu vender tilbage efter krigen og behovet for konstrukktionsmateriale stiger.

Byen Tabqa ved den store dæmning vest for Raqqa blev allerede befriet af SDF d. 10 maj 2017, og genopbygningen er godt igang. Den demokratiske autonome administration for byen og  landdistrikterne udenfor satser hård på at genopbygge den industrielle sektor og drage fordel af mulighederne i deres autonome stilling.

lLandsbyen Salhabiyah ligger mellem Tabqa og Raqqa, tæt på jernbanen mellem de to byer. Initiativet er taget fra Tabqa, der har været under opbygning siden maj, Der er 35 km til Tabqa, men kun 20 til Raqqa, der snart også vil kunne få gavn af anlægget.

De har fået startet den første genbrugsfabrik for jern, der er åbnet i landsbyen Salhabiyah, ca. 35 km øst for Tabqa, tæt på jernbanen mellem Raqqa til Tabqa, og samtidigt mindre end 20 km fra Raqqa (se pkt 7 på dagens kort). Efter at rydningen af murbrokker i Tabqa er blevet færdig, har man kunnet gå igang med åbningen af genbrugsfabrikken. Jernet kommer fra den ødelagte infrastruktur, der er sprængt i stykker af skulte bomber og miner, som Islamisk stat placerede før de blev endeligt besejret i maj. Jernet fra Tabqa er transporteret til fabrikken for at blive genbrugt. I processen starter man med med at sortere de lette og tunge jerntyper, hvorefter man udretter bøjningerne i jernkonstruktionerne og flytter dem til en konvektionsovn, hvor de bliver udsat for høje temperaturer, så de kan formes ved hjælp af en maskine, der så inddeler dem i 4 klasser af varierende tykkelse og form. Derefter skæres de i ensartede stykker og samles for igen at komme i brug på markedet. Man regner med snart at komme op på en produktion på 7 tons om dagen.

Der har været en voldsom byudvikling i Tabqa siden befrielsen, hvilket har øget efterspørgslen på jern og stål til brug for byggesektoren.

21. december 2017: Parlamentsmedlem fik en bøde på 20 000 kr. for at nævne ordet Kurdistan i det tyrkiske parlament

Solon Baydemir, parlamentsmedlem for oppositionspartiet Folkets demokratiske Parti (HDP), blev udelukket fra parlamentets møder og fik en bøde for at nævne ordet ’Kurdistan’ under en tale i det tyrkiske parlament d. 12. december. Et medlem af Erdogans regeringsparti AKP spurgte: ”Hvor er Kurdistan?”. ”Det er lige her. Kurdistan er her”, svarede Baydemir og lagde hånden på hjertet.

D. 12 december var det tyrkiske parlament samlet for at diskutere statsbudgettet for 2018. Parlamentsmedlem Soman Baydemir, der repræsenterer Folkets demokratiske Parti (HDP), der har 59 pladser ud af parlamentets 550 pladser, kritiserede Erdogans AKP-regerings undertrykkelse af kurderne og de demokratiske kræfter og fremførte at budgettet for 2018 var et krigsbudget.

I hans tale brugte Baydemir ordet Kurdistan. Da han gjorde det, protesterede medlemmer fra det ledende ”Retfærdigheds- og udviklingsparti” (AKP). Da et parlamentsmedlem fra AKP spurgte: ”Hvor er Kurdistan”?, svarede Baydemir ved at lægge sin hånd over sit hjerte og sige: ”Det er lige her. Kurdistan er her”.

Efter hændelsen, blev Baydemir udelukket fra to parlamentsmøder af formanden for parlamentet, der derudover pålagde ham en bøde på 12 000 tyrkiske pund (svarende til ca. 20 000 DKK). De andre HDP medlemmer forlod mødet efter parlamentets beslutning og besluttede ikke at deltage i næste dags parlamentsmøde.

Parlamentsmedlem Dilan Dirayet Taşdemir fra HDP kommenterede senere i en tale bøden i parlamentet på denne måde: ”Selv om man siger, at vi ikke eksisterer, får det os ikke til at forsvinde. I årevis har ordet ’Kurdistan’ været banlyst, og man har i stedet brugt ordet ’Anatolien’. Men Kurdistans eksistens er en historisk, geografisk og kulturel realitet. Vi har ikke genopfundet betegnelsen.”

Betegnelsen ’Kurdistan’ blev allerede brugt i det Ottomanske imperium, ifølge Dilan Dirayet Taşdemir. ”Selv i parlamentets bibliotek er der 128 manuskripter, i hvilke ordet optræder. Vi fandtes for 1000 år siden og vi vil stadig gå rundt om 1000 år”, sagde Taşdemir.

Oppositionspartiet HDP har i øvrigt netop holdt kongres i Istanbul.

En stor del af partiets delegerede i det tyrkiske parlament er tilbageholdt eller fængslet, herunder formandskabet Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ, der blev fængslet for over et år siden, d. 4. november 2016. Demirtaş, der end ikke har fået tilladelse til at deltage i den retsag imod ham, har sendt en hilsen fra fængslet til kongressen:”De undertrykte folk fortsætter deres historiske kamp for løsninger og frelse, ikke bare i Tyrkiet, men i alle lande, der er udsat for undertrykkelse, grusomheder og fascisme, særligt i mellemøsten. Erfaringerne fra kampene i Tyrkiet, Mellemøsten og Rojava vil få det historiske eftermæle, at det kan blive en revolutionær model for hele menneskeheden”. Han opfordrede til at etablere folkeråd overalt fra landsbyer til storbyer for at styrte et-mandsregimerne og bane vejen for folkets selvadministration. ”Jeg sender mine bedste hilsener med troen på, at vi kan lede kampen for frihed til sejr og udslette fascismen”.

Det irske parlament har i øvrigt haft fængslingen af Demirtaş oppe til diskussion, og har fordømt Tyrkiets fortsat ulovlige forfølgelse af partiet (se https://anfenglish.com/news/hdp-proposal-in-irish-parliament-23678).

21. december 2017: Belgisk domstol frikender PKK – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen

Kurdere i Belgien demonstrerer mod fængslingen af Abdullah Öcalan efter at en belgisk ret har frikendt PKK for terrorisme.

Siden 2006 har der kørt en sag om terrorisme ved en belgisk domstol, rejst mod 36 kurdere, herunder en række kurdiske politikere, baseret på deres formodede tilknytning til PKK.  I november 2016 faldt der efter en sagshøring dom for, at ”PKKs aktiviteter ikke kan betragtes som terror”.  Det førte til indsigelser fremsenddt fra den tyrkiske stat og det belgiske statsadvokatur. Indsigelserne blev behandlet ved en højesteret i september 2017, der fastslog den endelige dom, at PKK ikke kan anklages på basis af Begiens antiterrorlovgivning, idet retten udtalte, at ”PKK er ikke en terrorist organisation, men en part i en ikke-international væbnet konflikt”.

Det førte til forhåbninger blandt kurdere i Europa om, at dette brud på den Europæiske liste over terrrorist organisationer må få indflydelse på lignende verserende sager ved Europadomstolen og andre europæiske domstole. D. 9 oktober startede en bus med deltagere i en Europæisk rundrejse fra Belgien med slogan’et ”Frihed for det kurdiske folks leder Abdullaah Öcalan”. Bussen besøgte København d. 5 november.

Funktionerer tilknyttet det tyrkiske konsulat og organisationer direkte under Erdogans AKP-parti organiserede demonstrationer og angreb på kurdiske butikker i en bydel i Antwerpen i begyndelsen af december

Det igangsatte uroligheder i bydelen Brederodestraat syd for Antwerpen, hvor kurdiske butiksindehavere fik ødelagt deres butikker og blev truet på livet. Urolighederne blussede dog langt kraftigere op i slutningen af måneden, hvor repræsentanter for det tyrkiske konsulat i Antwerpen og den Europæiske organisation ”Administratorer under  Foreningen af Europæiske tyrkiske demokrater” (UETD), der er en organisation under Erdogans parti AKP, organiserede en optrapning af urolighederne: AKP-medlemmer i Bredderodestraat udsendte indkaldelser over de sociale medier, og de fascistiske grupper ”De Ottomanske hjerter, UETD, og medlemmer af de Grå Ulve ankom i busser, tog og biler til Antwerpen fra forskellige byer i Belgien og Holland, for at angribe kurdiske butiksindehavere. Angrebene fortsatte til langt ud på natten. Unge kurdere forsøgte at beskytte butiksindehaverne fra angrebene og  slagsmål brød ud mellem de to grupper. Politiet arrasterede nogle personer, mens andre blev sårede. En del markeder, butikker og mindre virksomheder i kvarteret blev ødelagt.

En kurder, A.C., der var vidne til optøjerne har talt med en journalist fra ANF:

”De tilrejsende grupper gennemsøgte kvarterets gader i løbet af dagen og ind i mellem truede de butiksindehaverne. Politiet fortalte de kurdiske butiksindehavere, at de ikke kunne garantere deres sikkerhed, og at butikkerne skulle lukkes for en sikkerheds skyld. Så de unge trådte ind for at beskytte butiksejerne. Om aftenen var hundreder samlet under ledelse af ansatte på det tyrkiske konsulat og ved Antwerpen UETD administratorerne, og gik til angreb på de kurdiske butiksindehavere. Så vi gik i forsvar. Grupper med masker for ansigtet og huer over hovedet angreb os med jernstænger, knive, ønsker og brændbart materiale. Politiet trak sig tilbage. Grupperne sang ”Allahu Aqbar” og ”Ned med PKK”, da de angreb os.

Da vi gjorde modsatand, brød der slagsmål ud. De kunne ikke opnå deres mål, da vi gjorde modstand. Men det, de ønskede var at lynche os. Og det belgiske politi ryddede næsten vejen for dem. Politiet angreb nærmere os, end at holde dem tilbage. Selv da vi blev angrebet, tog politiet ingen forholdsregler.”

Brederodestraat, der ligger i den sydlige del af Antwerpen, er et kvarter med en tæt tyrkisk befolkning. Der er mange indvandrergrupper i området, inklusive kurdere og tyrkere, men det er kendt som byens tyrkiske kvarter. Folk tænker: ”Dette sted tilhører tyrkerne, ingen kan gå derind uden deres tilladelse”. Antwerpens politi tænker på samme måde, og de giver udtryk for denne opfattelse, når de taler med repræsentanter for de kurdiske institutioner. De kurdiske politikere kan ikke acceptere det og har kritiseret det belgiske politis holdning. De siger, at det stadigvæk er en del af Belgien, og at de ønsker at færdes frit her, ligesom alle andre steder og spørger: ”Er dette Antwerpen, eller Yozgat?, med henvisning til en meget konservativ og nationalistisk by i Tyrkiet.

Salih Uçar, der er medlem af bestyrelsen for de Kurdiske foreninger i Belgien, har protesteret over hændelserne og kritiseret de utilstrækkelige forholdsregler, der er taget af politiet. Uçar udtaler: ”Ingen kan bare stille sig op og sige ’Det her er vores kvarter og ingen kan komme herind’. Det her er ikke Yozgat eller Kayseri. Det største ansvar ligger hos det belgiske politi. De har ikke taget de tilstrækkelige forholdsregler. De har næsten inviteret til de her rascistiske angreb. Disse folk har organiseret det via de sociale medier gennem adskillige dage. Alt er foregået åbent, ansatte ved det tyrkiske konsulat og UETD administratorerne leder dem. De har taget maskerede grupper med sig og fået dem til at angribe kurderne. Politiet skulle straks have identificeret dem og taget fat i disse folk. Men politiet vendte det blinde øje til angrebene for at stå på god fod med AKP og den tyrkiske stat. Det er uacceptabelt. ”

Uçar fremførte, at AKP står bag angrebene og tilføjede: “Disse angreb kan ikke forklares med tyrkerne, der bor i denne by. Vi vil ikke anklage en hel bydel. AKP står bag det. Det er et planlagt og målrettet angreb. Særligt efter at den belgiske domstol har fastslået, at PKK ikke er en terrorist-organisastion. AKP og deres institutioner er ude på at krovokere. Deres angreb er en del af det, og det er planlagt. ”

Efter urolighederne udsendte Antwerpens borgmesterkontor og politi en fælles udtalelse og et forbud mod demonstrationer i byen i en uge.

Bussen med demonstranter for frigivelse af Abdullah Öcalan kørte gennem Tyskland til Danmark. Ved tilbagekomsten til Tyskland nedlagde politiet i nogle tyske byer forbud mod at vise bannere med YPG/YPJ og SDF, samt billeder af Abdullah Öcalan. Disse forbud, der formentlig er lovstridige, blev ikke begrundet, men det formodes, at de kan sættes i forbindelse med forhandlinger mellem Tyskland og Tyrkiet om frigivelsen af tyske statsborgere, der har været holdt fængslet i Tyrkiet på opdigtede anklager for støtte til en terrororganisation. Det formodes, at frigivelsen har været betinget af en forøget indsats mod kurderne – også selvom YPG/YPJ er den vigtigste allierede i Syrien for Vestmagterne. Siden har dog andre myndigheder fastslået, at bannerne ikke er forbudte.

3. December: Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat

Børnene i Raqqa kan for første gang i 4 år komme i skole, kun 1½ måned efter den endelige befrielse af byen

Over 800 børn er netop startet på Wehde skolen i Raqqa. Det sker i kvarteret Al-Mashleb, der ligger i den østlige del af byen. Al Mashleb var det første kvarter byen, der blev befriet, allerede i begyndelsen af juni. Størstedelen af befolkningen i kvarteret blev evakueret til flygtningelejre nordpå, på grund af minefaren og kampene i byen, der tog til. En del civile  flygtede dog længere ind i byen eller mod syd over Eufrat af frygt for hævnaktioner fra SDF og YPG.

Beliggenheden af kvarteret Al-Mashlep i den østlige del af Raqqa. Det var det første kvarter, der blev befriet af de Syrisk Demokratiske Styrker (SDF) i juni. De fortsatte kampe i byen gjorde det dog umuligt at komme tilbage, før kampene var ophørt, og de mange miner fjernet. endnu et kvarter i den østloige del af byen er frigjort, så befolkningen kan vende tilbage.

Først med indtagelsen af de sidste dele af Raqqa omkring d. 17 oktober erder åbnet mulighed for i større stil at komme igang med genopbygningen. Kort derefter fortalte SDF civile fra bydelen, at de ville få lov til at vende tilbage til kvarteret, når minerydningstropper havde ryddet detfor Islamisk Stats miner.  Alligevel fremkom der protesterdemonstrationer fra beboere, der ønskede at komme tilbage til kvarteret. Nogle protester var blevet mødt med kugler fra SDF, som havde såret nogle af demonstranterne. Situationen har tydeligvis været vanskelig: Plyndringer af huse i Raqqa har fundet sted, også efter befrielsen. En kilde angiver, at soldater fra SDF var involveret.  Men samtidigt har det også været udbredt før befrielsen, at styrker fra Islamisk stat har placeret skjulte bomber (booby-traps), bl.a.  i legetøj og køkkeninstallationer i huse, der er blevet forladt af flygtede beboere. Det gør det nødvendigt, at afsøge alle områder og bygninger for skjulte bomber. Det er en langvarig og vanskelig proces. Ved en mineeksplosion i et hus i oktober blev der dræbt et stort antal mennesker. 28 november blev en engelsk YPG-frivillig dræbt under demontering af en skjult bombe i et kvarter i Raqqa.  3 dage senere blev mindst 3 SDF-sodater dræbt af en eksplosion fra en landmine ved sukkerfrabrikken  i den nordlige del af Raqqa.

De syriske demokratiske styrker (SDF) har overladt sikkerhedsopgaverne i Al-Mashleb kvarteret i Raqqa til de interne sikkerhedsstyrker, efter at de har afsluttet rydningen af miner i hele området

Derudover har det efter befrielsen været nødvendigt at oprette interne sikkerhedsstyrker i Raqqa, hvis væsentligste opgave i forbindelse med hjemkomsten af beboerne er, at opretholde sikkerheden i del lokale kvarterer, herunder undgå, at Islamisk Stat-tilhængere, eller fjentlige lejesoldater inflitrerer konvojerne med civile, der vender tilbage til deres kvarterer.

Allerede d. 6 november, altså mindre end tre uger efter Raqqas endelige befrielse, havde omkring 3200 civile fået tilladelse til at vende tilbage til deres huse i Al-Mashleb, ifølge Northern Syria Observer (NSO), der består af en gruppe syriske journalister og menneskerettighedsaktivister.

Nu er man så nået så langt, at man for første gang i fire år har kunnet åbne en skole for elever. Skolen starter med 11 lærere, efter at Raqqas civile råd har godkendt beslutningen. Skoleinspektør Abdulrezak Hemud fortæller at skolebygningen var blevet indrettet til uddannelse, efter at området var blevet renset for miner og murbrokker, og tilføjer:  ”Vi vil gøre alt, hvad vi kan for uddannelsen af disse børn”.

Alene sikringen af skolebøger til børnene i de SDF-kontrollerede områder har været et stort problem, der er beskrevet (sammen med mange andre sider af udviklingen i Nordsyrien) i en meget seværdig video (45 min.), lavet i Juli 2017 af to franske TV-journalister. Videoen: A Utopia in the Heart of Syria’s Chaos,  kan ses på https://www.youtube.com/watch?v=uQh8aRVJnY4 . En skriftlig udgave af rapportagen findes i Le Monde Diplomatiques September-udgave. Den kan også fås i en engelsk udgave. Den franske kan downloades gratis på https://www.monde-diplomatique.fr/2017/09/COURT/57879.

D. 30 november tillod SDF også beboere at vende tilbage til bydelen Al Thyyar i den vestlige del af Raqqa, efter at alle miner var blevet fjernet. Al Thyyar var det andet kvarter, der blev befriet fra Islamisk stat i midten af juni. Beboerne har appelleret til forskellige organisationer om at få åbnet et sundhedscenter og en skole.

3. December 2017: SDF kan måske møde danske soldater ved befrielsen af de sidste Islamisk Stat-lommer ved grænsen til Irak

Situationen d. 3 december, hvor først områderne på østbredden af Eufrat skal befries helt, før den sidste indsats i grænseegnene mellem østSyrien og Irak kan gå igang. Klik på kortet for at få detajler frem

Siden midten af november har der især været hårde kampe mod resterne af Islamisk Stat langs Eufrat ned mod grænsen til Irak. Assads styrker og allierede har efter indtagelsen af grænsebyen Al Bukamal især trængt videre sydpå fra Mayadin langs vestbredden af Eufrat, mens SDF har koncentreret sig om sikringen af Olie- og gaskilderne og især olieraffinaderierne omkring Tanak og Omar. I en storstilet aktion omkring d. 24 november lykkedes det dog SDF at trænge helt ned til den irakiske grænsen og dermed næsten at afsklære forbindelsen mellem de resterende områder domineret af Islamisk stat i Syrien og i Irak. Det gik så hurtigt, at der fremkom rygter om, at der måtte være indgået en aftale mellem SDF og Islamisk Stat. Det er dog blevet pure afvist fra SDFs side, hvad de senere begivenheder også klart viste sandheden i. Ser man nærmere på det område, der er befriet, bliver det også tydeligt, at operationen i første omgang foregik i behørig afstand (>4 km.) fra de tættere befolkede områder langs østbredden af Eufrat. Men disse områder er man nu gået i gang med at befri, primært fra YPGs side, men også i samarbejde med det nydannede 2. regiment af Deir Ez-Zors militære råd. Da det er nogle af de vigtigste tilholdssteder for de tilbageværende dele af Islamisk Stat har kampene været hårde med foruroligende tabstal. Således har der i forbindelse med indtagelsen af en af landsbyerne været meldt om 72 dræbte ISIL-jahadister og 5 tilfangetagne. Det er endvidere interessant, at ifølge de seneste meldinger er befrielsen af disse områder foregået med støtte fra både de Vest-allierede og Rusland. I en fælles ganske opsigtsvækkende  erklæring fra YPG, Deir Ez-Zors militære råd og  de russiske styrker i området redegøres for perspektivet i det nye brede samarbejde, se http://en.hawarnews.com/ypg-we-are-ready-to-form-a-joint-operation-room-to-fight-daesh/.

Erklæringen lyder i en let tilrettet google-oversættelse således:

“Efter YPGs heroiske modstand i samarbejde med de arabiske klaner i regionen og efter at have elimineret Daeshs terror, er Deir ez-Zor landområderne øst for Eufrat fuldt ud befriet, støttet af de russiske styrker i Syrien og den amerikansk ledede globale koalition. Ved den lejlighed lykønsker vi det syriske folk med alle dets forskellige befolkningsgrupper med denne sejr og takker alle de internationale styrker; den globale koalition, de russiske styrker i luften, ved logistisk støtte og ved koordinering og rådgivning på jorden. Vi håber også, at denne støtte vil blive styrket, og at den nødvendige luftbeskyttelse og dækning vil blive sikret, når krigen mod terrorisme slutter. Vi står nu overfor  strategiske opgaver knyttet til etableringen af ​​et fredeligt liv og genopbygning af infrastrukturen, i forbindelse med genopretningen af vores land. Det handler også om at udvikle en administration og råd bestående af klanernes sheikher, notabiliteter, i et antal, der er tilstrækkeligt til direkte og fuldt ud at repræsentere araberne, kurderne og alle dele af regionen indenfor den demokratiske nation, den selvstyrende administration og folkets broderskab, så vores befriede områder bliver en del af det demokratiske Syrien og nyder et demokratisk system, der garanterer alle de grundlæggende friheder i de forskellige syriske befolkningsgrupper. Vi appellerer også til verdensmagterne, især USA og Den Russiske Føderation, som borgere til støtte for fredelige og demokratiske løsninger for den syriske fremtid og ved beskyttelsen af ​​de frigjorte områder indtil vores folk genvinder situationen og når et selvforsvarsniveau. Vi erklærer, at vi er rede til at danne fælles operationelle rum med vores partnere i krigen mod IS for at øge mulighederne i denne koordinering og for at eliminere terroren fuldstændigt. Længe leve et demokratisk Syrien, længe leve broderskabet blandt folkene. Skændsel, død og skam over terrorismen og alle de kræfter, der støtter den”.

Det må formodes, at også befrielsen af de sydligste landsbyer langs østbredden af Eufrat vil have 1. prioritet i den kommende militære indsats, herunder ikke mindst at sikre, at syriske områder langs den irakiske grænse ned mod Al Qa´im lukkes af for  Islamisk stat, så der ikke mere er forbindelse mellem Islamisk Stats tilbageværende territorie i Syrien ig i Irak. Først derefter må det formodes, at SDF vil gå igang med at befrie områderne øst for bifloden Khabor, nord for As Suwar, ind mod grænsen til Iraq.

Den dansk-trænede A’al Furat-brigade er i øjeblikket indsat sammen med bl.a. den irakiske hær, antiterrorstyrken CTS og de shiitiske folkemilitser i ørkenen nord for grænsebyen Al-Qaim. Målet er at forhindre resterne af Islamisk Stat i at reorganisere sig i ormådet. Midt i området, nær den syriske grænse skulle lederen af Islamisk stat, Al Baghdadi befinde sig, ifølge irakiske oplysninger. (Kilde: Charlotte Aagaard: Dansk-trænet milits i Irak kom med i vigtigt slag efter dansk pres. Information, onsdag d. 29. November 2017). Sammenlign med kortet ovenfor.

Her forbereder den irakiske hær, antiterrorstyrken CTS og de shiitiske folkemilitser sig på at forhindre resterne af islamisk Stat i at reorganiserre sig i området mellem Al-Aaim, Sinjar og Baiji. Den 500 mand store danske-trænede A´ali al-Furat brigade er indvolverede i netop denne mission, som formentlig må skulle koordineres med SDFs indsats i det østligste Syrien. Ikke mindst efter at det d. 2 december kom frem, at det irakiske militær formoder, at Islamisk Stats leder Al Baghdadi, der er undsluppet fra Rawa og senere fra Abu Kamal/Al Bukamal  inden Assad erobrede byen, nu skulle skjule sig i grænseområdet mellem Syrien og Iraq mellem Al-Qaim og Sinjar. Han skulle være såret, men dog i live.

A´ali al-Furat brigaden deltager primært i back-clearence operationer, og de danske soldater træner dem i arbejdet. Men jægerchef Kåre Jacobsen vil ikke afvise, at de danske jægersoldater nogle gange godt kan tage med dem ud på deres operationer: ”Hvis de får brug for hjælp, kan vi påkalde ildstøtte fra fly, artilleri eller raketter. Hvad der nu måtte være brug for. Vi kan også selv skyde, hvis vi er kommet så tæt på, og det er det, der er brug for, siger Kåre Jakobsen (Aagaard, 2017)

3. December 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?

Abdullah Öcalan, fotograferet i slutningen af 90erne. Han sidder i dag fængslet på øen Imrali i Marmarahavet. Se  http://geografinfo.dk/index.php/2017/10/20/14-september-tyrkisk-statsterror-mod-kurderne-interview-med-ulla-sandbaek/

I forbindelse med befrielsen af de sidste bydele af Raqqa d. 20. oktober blev der på al-Naim pladsen midt i Raqqas centrum sat store bannere op med SDF, YPG og YPJ. Men der blev også sat et stort banner op med et billede af kurderlederen Abdullah Öcalan. Der blev under fejringen af befrielsen i stor stil henvist til hans store betydning ikke blot for de syriske kurdere, men også for alle undertrykte befolkningsgrupper i mellemøsten.. For mange udlændinge har det givet anledning til undren, andre til forargelse: Öcalan er jo den livstidsfængslede leder af PKK, der af Tyrkiet anses for at være en terrorbevægelse, som også både USA og EU har placeret på deres terrorliste.

Men hvem er egentlig Abdullah Öcalan, og hvordan er det kommer dertil?

Han blev født af tyrkiske forældre i en kurdisk landsby i det østlige Tyrkiet i 1946 eller 1947 (han ved det ikke helt selv) som den ældste af 7 børn. Flere andre brødre blev senere politisk aktive i forskellige både pro-kurdiske og pro-tyrkiske organisationer. Han læste jura i Istanbul og senere politisk videnskab ved Ankara universitet, hvor han i 1978 grundlagde Kurdistans Arbejderparti (PKK), der fire år efter det tyrkiske militærkup i 1980 begyndte at føre væbnet kamp mod det tyrkiske regime for at etablere en uafhængig kurdisk stat. Ideologisk havde bevægelsen sin oprindelse i studenteroprøret fra 1968 og forskellige tyrkiske venstrefløjsgrupperinger, typiske for den tid, med en vis dominans af ”Marxisme-Leninisme’, som den havde udviklet sig i Østeuropa (Se f.eks. Gunes, 2017). Der er ingen tvivl om, at kampen foregik med inddragelse af voldelige midler, der ikke blot omfattede angreb på regeringsstyrker, men også inddragede civile. Det hører dog også med i billedet, at  de traditionelt kollektivt orienterede kurdere, fra at have været en ganske tæt allieret med tyrkerne og Kemal Atatürk under udviklingen af den moderne tyrkiske stat, med den stigende vestliggørelse under den kolde krig og med udviklingen af den tyrkisk-islamiske nationalisme blev ofre for udviklingen af en lang tradition for etnisk undertrykkelse og udrensning af den kurdiske befolkning, en tradition, der gennem årene har ført til stadigt flere anklager for statsterrorisme fra både FN og fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

I slutningen af 80erne udvikledes indenfor PKK en kritik af den aktuelle (stats)socialistiske model knyttet til den rådende ”marxisme-leninisme”-opfatteelse, og disse reflektioner fik i 90erne PKK til at orientere sig mod en ændring af opfattelser og praksis hos det enkelte individ og samfundet før man ville tage magten over en stat, hvorved det politiske projekt i høj grad kom til at dreje sig om forholdet mellem individ og stat. Målet blev at et fuldt demokrati skulle udvikles til at kunne erstatte store byrokratisk-teknokratiske strukturer, hvad enten de var kapitalistiske eller kommunistiske.

Öcalan havde haft stor indflydelse på denne udvikling af PKK, og efter 1999 afviste han den eksisterende marxist-leninistiske stuktur som altfor hierarkisk og ikke nok demokratisk. I stedet udviklede han en politisk og civil kamp, som skulle erstatte den væbnede kamp som bevægelsens center især gennem at støtte civil ulydighed og modstand (Sabio, 2017).

Men samtidigt skete der personligt noget nok så dramatisk for Abdullah Öcalan:

Allerede fra starten af PKKs virke havde Öcalan sin væsentligste base i Syrien, der trods Assad-styrets egen massive undertrykkelse af kurderne, alligevel støttede PKKs kamp i Tyrkiet – for derigennem at svække den store nabo. Med årene steg presset imidlertid fra Tyrkiets side, og i 1998 tvang den syriske regering Öcalan til at forlade landet. Men den udleverede ham dog ikke til Tyrkiet. Öcalan tog først til Rusland og rejste derfra rundt i Europa, bl.a. Italien og Grækenland, for at samle støtte for den nye politik fra PKKs side. I Italien krævede Tyrkiet ham udleveret og lagde voldsomt økonomisk og politisk pres på landet. Öcalan blev på den tid forsvaret af Britta Böhler, en højt profileret tysk advokat, der argumenterede for, at han kæmpede en legitim kamp mod undertrykkelsen af de etniske kurdere.

Der er to slags kurdere, de gode og de onde

Journalisten Jonathan Rugman fra den engelske avis The Guardian gav på det tidspunkt et meget interessant portræt af Öcalan og situationen, der er værd at genlæse i dag, se https://www.theguardian.com/world/1998/nov/25/kurds og litteraturlisten. Hanskrev bl.a.:

”Öcalans ankomst i Europa har bragt det kurdiske spørgsmål markant i fokus, med Tyrkiets NATO allierede delt i spørgsmålet om, hvorvidt PKK lederen er en terrorist eller en frihedskæmper. Washington og London har besluttet at der er to slags kurdere. De gode kurdere er de skrøbelige klaner i Irak, som har bekæmpet Saddam Hussein for at få en kurdisk stat, mens de onde kurdere er Öcalans ”terrorist” ekstremister, der har forstyrret de allierede i Golf krigen ved at slås for en kurdisk stat i Tyrkiet. Det er en skelnen, som Öcalan og hans støtter finder forståeligt irriterende.  USA og England har vendt det blinde øje mod massive tyrkiske militære angreb indover den irakiske grænser i forfølgelsen af PKK krigere, mens Ankara ikke har vist nogen som helst vilje til at  behandle PKKs berettigede klager.”

Når Öcalan ikke blev udleveret til Tyrkiet, skyldtes det bl.a. at Tyrkiet på det tidspunkt havde dødsstraf. Så han blev kidnappet af den tyrkiske efterretningstjeneste i samarbejde med CIA under en rejse til Nairobi og sat i isolationsfængsel på øen Imrali i Marmarahavet (se artiklen: 20 maj 2017: SDF har befriet Tabqa og Tabqa dæmningen over Eufrat – en afgørende sejr i kampen mod Islamisk Stat) Fangetagelsen af ham medførte store demonstrationer og uroligheder. På Imrali blev alla andre fanger flyttet til andre fængsler, og over 1000 medlemmer af det tyrkiske militær blev stationeret på øen for at bevogte ham. En militærdomstol blev nedsat på øen, og dømte ham til døden. Dommen blev dog ændret til fængsel på livstid, da dødsdom blev afskaffet i Tyrkiet i august 2002. I 2005 fastslog den europæiske Menneskeretsdomstol, at Tyrkiet havde forbrudt sig imod artikel 3, 5 og 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention ved ikke at tildele ham reelle midler til at appellere fængslingen, og ved at dømme ham til døden uden en retfærdig retssag. Siden har mange internationale kapaciteter støtte Öcalan i kampen for at blive frigivet og for at sikre en retfærdig behandling af kurderne, bl.a. Nelson Mandelas forsvarer, advokaten Essa Moosa, der ledede den internationale Imrali freds delegation i 2016.

Öcalans frredsarbejde

Under sit fængselsophold har Öcalan fortsat agiteret for en fredelig løsning af den kurdiske konflikt indenfor Tyrkiets nuværende grænser. Han har talt for nedsættelse af en ”Sandheds- og Retfærdighedskommission”, der skal undersøge kriminelle krigshandlinger begået af PKK og de tyrkiske sikkerhedsstyrker.

I marts 2013 foreslog han en fredsslutning mellem PKK og Tyrkiet og der blev indledt forhandlinger med præsident Erdogan.  De forløb ganske positivt frem til foråret 2015 og støttedes kraftigt af Tyrkiets daværende statsminister, Ahmet Davotoglu. Öcalan sikrede, at  PKK-styrkerne trak sig tilbage til Qandilbjergene i det nordlige Irak. Men flere gode resultater for det pro-kurdiske parti HDP til det tyrkiske parlament førte dog til, at det gik op for Erdogan, at det kunne true hans planer om at indføre et præsidentielt styre baseret på ”Ottomansk retsorden”. Derfor lukkede han forhandlingerne, fyrede statsministeren og udvidede kraftigt den tidligere brutale undertrykkelse af kurderne.

Öcalan har siden udviklet sine ideer om demokratisk konføderalisme, bl.a. inspireret af den amerikanske anarkist og ”social økolog” Murray Bookchin, og skrevet en række bøger hvoraf de vigtigste er angivet i litteraturlisten.

Tre pjecer er oversat til dansk og kan fås hos Rojava Komitéen rojavakomiteen@gmail.com.

Abdullah Öcalan: demokratisk konføderalisme

Abdullah Öcalan:At befrie livet: Kvinderevolutionen

Abdullah Öcalan:Krig og fred i Kurdistan

Jesper Brandt