21. december 2017: Belgisk domstol frikender PKK – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen

By | 22. december 2017

Kurdere i Belgien demonstrerer mod fængslingen af Abdullah Öcalan efter at en belgisk ret har frikendt PKK for terrorisme.

Siden 2006 har der kørt en sag om terrorisme ved en belgisk domstol, rejst mod 36 kurdere, herunder en række kurdiske politikere, baseret på deres formodede tilknytning til PKK.  I november 2016 faldt der efter en sagshøring dom for, at ”PKKs aktiviteter ikke kan betragtes som terror”.  Det førte til indsigelser fremsenddt fra den tyrkiske stat og det belgiske statsadvokatur. Indsigelserne blev behandlet ved en højesteret i september 2017, der fastslog den endelige dom, at PKK ikke kan anklages på basis af Begiens antiterrorlovgivning, idet retten udtalte, at ”PKK er ikke en terrorist organisation, men en part i en ikke-international væbnet konflikt”.

Det førte til forhåbninger blandt kurdere i Europa om, at dette brud på den Europæiske liste over terrrorist organisationer må få indflydelse på lignende verserende sager ved Europadomstolen og andre europæiske domstole. D. 9 oktober startede en bus med deltagere i en Europæisk rundrejse fra Belgien med slogan’et ”Frihed for det kurdiske folks leder Abdullaah Öcalan”. Bussen besøgte København d. 5 november.

Funktionerer tilknyttet det tyrkiske konsulat og organisationer direkte under Erdogans AKP-parti organiserede demonstrationer og angreb på kurdiske butikker i en bydel i Antwerpen i begyndelsen af december

Det igangsatte uroligheder i bydelen Brederodestraat syd for Antwerpen, hvor kurdiske butiksindehavere fik ødelagt deres butikker og blev truet på livet. Urolighederne blussede dog langt kraftigere op i slutningen af måneden, hvor repræsentanter for det tyrkiske konsulat i Antwerpen og den Europæiske organisation ”Administratorer under  Foreningen af Europæiske tyrkiske demokrater” (UETD), der er en organisation under Erdogans parti AKP, organiserede en optrapning af urolighederne: AKP-medlemmer i Bredderodestraat udsendte indkaldelser over de sociale medier, og de fascistiske grupper ”De Ottomanske hjerter, UETD, og medlemmer af de Grå Ulve ankom i busser, tog og biler til Antwerpen fra forskellige byer i Belgien og Holland, for at angribe kurdiske butiksindehavere. Angrebene fortsatte til langt ud på natten. Unge kurdere forsøgte at beskytte butiksindehaverne fra angrebene og  slagsmål brød ud mellem de to grupper. Politiet arrasterede nogle personer, mens andre blev sårede. En del markeder, butikker og mindre virksomheder i kvarteret blev ødelagt.

En kurder, A.C., der var vidne til optøjerne har talt med en journalist fra ANF:

”De tilrejsende grupper gennemsøgte kvarterets gader i løbet af dagen og ind i mellem truede de butiksindehaverne. Politiet fortalte de kurdiske butiksindehavere, at de ikke kunne garantere deres sikkerhed, og at butikkerne skulle lukkes for en sikkerheds skyld. Så de unge trådte ind for at beskytte butiksejerne. Om aftenen var hundreder samlet under ledelse af ansatte på det tyrkiske konsulat og ved Antwerpen UETD administratorerne, og gik til angreb på de kurdiske butiksindehavere. Så vi gik i forsvar. Grupper med masker for ansigtet og huer over hovedet angreb os med jernstænger, knive, ønsker og brændbart materiale. Politiet trak sig tilbage. Grupperne sang ”Allahu Aqbar” og ”Ned med PKK”, da de angreb os.

Da vi gjorde modsatand, brød der slagsmål ud. De kunne ikke opnå deres mål, da vi gjorde modstand. Men det, de ønskede var at lynche os. Og det belgiske politi ryddede næsten vejen for dem. Politiet angreb nærmere os, end at holde dem tilbage. Selv da vi blev angrebet, tog politiet ingen forholdsregler.”

Brederodestraat, der ligger i den sydlige del af Antwerpen, er et kvarter med en tæt tyrkisk befolkning. Der er mange indvandrergrupper i området, inklusive kurdere og tyrkere, men det er kendt som byens tyrkiske kvarter. Folk tænker: ”Dette sted tilhører tyrkerne, ingen kan gå derind uden deres tilladelse”. Antwerpens politi tænker på samme måde, og de giver udtryk for denne opfattelse, når de taler med repræsentanter for de kurdiske institutioner. De kurdiske politikere kan ikke acceptere det og har kritiseret det belgiske politis holdning. De siger, at det stadigvæk er en del af Belgien, og at de ønsker at færdes frit her, ligesom alle andre steder og spørger: ”Er dette Antwerpen, eller Yozgat?, med henvisning til en meget konservativ og nationalistisk by i Tyrkiet.

Salih Uçar, der er medlem af bestyrelsen for de Kurdiske foreninger i Belgien, har protesteret over hændelserne og kritiseret de utilstrækkelige forholdsregler, der er taget af politiet. Uçar udtaler: ”Ingen kan bare stille sig op og sige ’Det her er vores kvarter og ingen kan komme herind’. Det her er ikke Yozgat eller Kayseri. Det største ansvar ligger hos det belgiske politi. De har ikke taget de tilstrækkelige forholdsregler. De har næsten inviteret til de her rascistiske angreb. Disse folk har organiseret det via de sociale medier gennem adskillige dage. Alt er foregået åbent, ansatte ved det tyrkiske konsulat og UETD administratorerne leder dem. De har taget maskerede grupper med sig og fået dem til at angribe kurderne. Politiet skulle straks have identificeret dem og taget fat i disse folk. Men politiet vendte det blinde øje til angrebene for at stå på god fod med AKP og den tyrkiske stat. Det er uacceptabelt. ”

Uçar fremførte, at AKP står bag angrebene og tilføjede: “Disse angreb kan ikke forklares med tyrkerne, der bor i denne by. Vi vil ikke anklage en hel bydel. AKP står bag det. Det er et planlagt og målrettet angreb. Særligt efter at den belgiske domstol har fastslået, at PKK ikke er en terrorist-organisastion. AKP og deres institutioner er ude på at krovokere. Deres angreb er en del af det, og det er planlagt. ”

Efter urolighederne udsendte Antwerpens borgmesterkontor og politi en fælles udtalelse og et forbud mod demonstrationer i byen i en uge.

Bussen med demonstranter for frigivelse af Abdullah Öcalan kørte gennem Tyskland til Danmark. Ved tilbagekomsten til Tyskland nedlagde politiet i nogle tyske byer forbud mod at vise bannere med YPG/YPJ og SDF, samt billeder af Abdullah Öcalan. Disse forbud, der formentlig er lovstridige, blev ikke begrundet, men det formodes, at de kan sættes i forbindelse med forhandlinger mellem Tyskland og Tyrkiet om frigivelsen af tyske statsborgere, der har været holdt fængslet i Tyrkiet på opdigtede anklager for støtte til en terrororganisation. Det formodes, at frigivelsen har været betinget af en forøget indsats mod kurderne – også selvom YPG/YPJ er den vigtigste allierede i Syrien for Vestmagterne. Siden har dog andre myndigheder fastslået, at bannerne ikke er forbudte.