21 december 2017: Genbrugsfabrik for jernskråt åbnet i en landsby mellem Tabqa og Raqqa

By | 22. december 2017

Genbrugsfabrikken for jern i landsbyen Salhabiyah, hvor man snart håber på, at kunne komme op på en produktionaf 7 tons genbrugsjern om dagen, foreløbigt baseret på skråt fra byen Tabqa, der blev befriet i maj. Men anlægget ligger endnu tættere på Raqqa, der nu står overfor store udfordringer, idet befolkningen nu vender tilbage efter krigen og behovet for konstrukktionsmateriale stiger.

Byen Tabqa ved den store dæmning vest for Raqqa blev allerede befriet af SDF d. 10 maj 2017, og genopbygningen er godt igang. Den demokratiske autonome administration for byen og  landdistrikterne udenfor satser hård på at genopbygge den industrielle sektor og drage fordel af mulighederne i deres autonome stilling.

lLandsbyen Salhabiyah ligger mellem Tabqa og Raqqa, tæt på jernbanen mellem de to byer. Initiativet er taget fra Tabqa, der har været under opbygning siden maj, Der er 35 km til Tabqa, men kun 20 til Raqqa, der snart også vil kunne få gavn af anlægget.

De har fået startet den første genbrugsfabrik for jern, der er åbnet i landsbyen Salhabiyah, ca. 35 km øst for Tabqa, tæt på jernbanen mellem Raqqa til Tabqa, og samtidigt mindre end 20 km fra Raqqa (se pkt 7 på dagens kort). Efter at rydningen af murbrokker i Tabqa er blevet færdig, har man kunnet gå igang med åbningen af genbrugsfabrikken. Jernet kommer fra den ødelagte infrastruktur, der er sprængt i stykker af skulte bomber og miner, som Islamisk stat placerede før de blev endeligt besejret i maj. Jernet fra Tabqa er transporteret til fabrikken for at blive genbrugt. I processen starter man med med at sortere de lette og tunge jerntyper, hvorefter man udretter bøjningerne i jernkonstruktionerne og flytter dem til en konvektionsovn, hvor de bliver udsat for høje temperaturer, så de kan formes ved hjælp af en maskine, der så inddeler dem i 4 klasser af varierende tykkelse og form. Derefter skæres de i ensartede stykker og samles for igen at komme i brug på markedet. Man regner med snart at komme op på en produktion på 7 tons om dagen.

Der har været en voldsom byudvikling i Tabqa siden befrielsen, hvilket har øget efterspørgslen på jern og stål til brug for byggesektoren.