25. januar 2018: YPGs besked om Afrin til den tyrkiske stat: “I drømmer”

By | 25. januar 2018

YPGs besked om Afrin til den tyrkiske stat: “I drømmer”

Af Mustafa Mamay, ANF

Talsmanden for YPG, Nuri Mehmud har i et interview udtalt, at den tyrkiske stat nu forhandler internationalt om at overtageAfrin provinsen mod at give afkald på Tyrkiets indblanding i Idlib-provinsen. De har gjort en række væbnede grupper til  forhandlingsbrikker ved at agere som købmand under det arabiske forår.

Nuri Mehmud, talsmand for YPG

Talsmanden for Folkets Forsvarsenheder (YPG) Nuri Mehmud siger, at den syriske borgerkrig, der var blevet erklæret for ’overstået’,  nu er blusset op igen i de seneste uger, og at den tyrkiske præsident, Tayyip Erdogan, nu forhandler om Afrin. Mehmud har meddelt den tyrkiske hær, der “drømmer om at komme ind i Afrin i løbet af en uge”, at de “kommer til at tage grusomt fejl”.

Den syriske Baath-regerings operationer for med luftstøtte fra Rusland at rydde den nordlige Idlib-provins for de Al Qaeda-baserede organisationer Hayat Tahrir Al Sham (Al Nusra) og Ahrar Al Sham har igen skabt opmærksomhed om Syrien. Baath-regimets fremmarch i Idlib har skabt bekymring i Ankara. Den tyrkiske hær kom ind i Idlib-provinsen gennem aftalen om en “de-eskaleingskonfliktzone” mellem Iran, Rusland og Tyrkiet i forbindelse med  Astana 8-forhandlingerne og det har fremskyndet planerne om at angribe Afrin sammen med terrororganisationerne i regionen.

YPG-talsmand Nuri Mehmud har talt med ANF om Baath-regimets Idlib-operation, et muligt invasionsforsøg mod Afrin, der er tilbage igen som et af Erdogans mål, samt den amerikansk ledede internationale koalitions erklæring om, at ’der bliver dannet en hær på 30.000’:

Den nordvestlige del af Syrien med den Syriske Afrin-provins i NV, det af tyrkiet besatte Shaba-område, samt Idlibområdet syd for Afrin, der beherskes af forskellige Al Qaeda-grupper, stærkt støttet af Tyrkiet, der også har forhandlet sig til den nordligste del af Idlibområdet, som sydligst springbrædt til invationen af Afrin. Assad har med russisk hjælp tilbageerobret en del områder syd for Aleppo ned mod Hama, men samtidigt har Islamisk Stat igen etableret sig med et ganske stort område (gråt – ca. 500 km2) nordøst for Hama .

“AKP-regeringen ser Idlib som en sidste chance for sig selv. Hvis de kan slå en handel af om Idlib og Afrin, så tror de, at de kan overleve, “siger Mehmud og tilføjer, at trods Erdogans kommentar, at de ’udgør en trussel ’, så er den heroiske modstand, der blev vist i Kobane af krigere, der forsvarer Afrin i dag, også den modstand, der forsvarede Paris, Moskva, New York, Kairo og endda Ankara og Istanbul mod terrorangreb.

Den russiske præsident Putin meddelte ved udgangen af ​​2017, at krigen i Syrien er forbi, men i de første uger af 2018 kom der yderligere konfliktnyheder fra regionen. Baath-regimet har lanceret en operation i  Idlib-provinsen med støtte fra Rusland. Den tyrkiske stat, der kom ind i Idlib under dække af ikke-konfliktområder, dannet som en del af Astana-aftalen, har protesteret mod denne operation. Hvad er den politiske og militære situation i Idlib lige nu?

Som det er bekendt, ønsker den tyrkiske stat at være en model for Mellemøsten. De havde bygget deres politiske projekt omkring dette formål over ideen om et osmannisk sultanat baseret på sunni sekterisme. De har især knyttet sig til  Ikhwan al Muslimi-linjen. I Tunesien og Egypten følger partier med navne som Retfærdigheds- og lyspartiet og Retfærdigheds- og udviklingpartiet samme linje.

Tyrkiet regnede galt i Syrien

Da de første protester begyndte i Syrien, besøgte den daværende premierminister Ahmet Davutoğlu Syrien og mødtes med Bashar Assad og bad ham om at skabe fred med det muslimske broderskab. AKP-leder Tayyip Erdogan regnede med at skulle herske over Mellemøsten. Når han besøgte mellemøstlige lande, handlede han, som om han var på besøg i en tyrkisk provins. Det var det billede, han skabte. Men Mellemøsten har andre forventninger. De mellemøstlige samfunds håb var det arabiske forår.

Den tyrkiske stat så interventionen i Syrien som en meget simpel sag. De tænkte på regionen som deres baggård. Deres forhold til det muslimske brorskab knækkede Syrien. Mange væbnede grupper opstod i Syrien. De blev alle flyttet til Syrien over Tyrkiet. Da det alternative projekt begyndte at udvikle sig, forlod de Damaskus og begyndte at kæmpe mod os i Serekaniye/Ras Al-Ayn. Der blev fundet mange dokumenter på det tidspunkt, der viste, at dette angreb blev organiseret af den tyrkiske stat.

Islamisk Stat forøgede den tyrkiske stats forhåbninger

Da det “arabiske forår” eller begrebet nationalisme oplevede nederlag i Serekaniye/Ras Al-Ayn, opstod Islamisk Stat. Det var os, der for første gang afslørede for verden, at Jabhat Al-Nusra og Ahrar Al Sham blev kontrolleret af Al Qaeda. I Kobane forøgede Islamisk Stat AKP-regeringens forhåbninger. De nåede et punkt, hvor den tyrkiske præsident sagde: “Kobane er ved at falde”. Da den tyrkiske stats terroristorganisationer blev besejret i Kobane og vores styrker fortsatte til Manbij, begyndte Erdogans regering at forhandle med “Det Arabiske Forår”.

Og de forhandlede med de væbnede grupper omkring Homs, Aleppo og Damaskus til gengæld for at kunne invadere Al Bab, Azaz og Jarablus i Shahba-området, som det overtog i efteråret 2016. Det syriske regime, Iran, Tyrkiet og Rusland var til stede ved forhandlingsbordet. Nu ønsker de at gennemføre samme forhandling om Afrin og Idlib, idet de ønsker Afrin til gengæld for at opgive Idlib. For Erdogan-regeringen er det ikke så vigtigt, om de kommer ind eller ikke kommer ind i Afrin, dens hovedmål er at annullere det projekt, der udvikler sig i Nordsyrien. Som bekendt, har det projektet, der er bragt til live i det nordlige Syrien, ødelagt Islamisk Stat-terrorismen og nationalisme-forståelsen, gjort det af med ganstergrupperne og udviklet et perspektiv for en løsning af den syriske krise. Og for befolkningen i regionen har det skabt et eksempel på det grundlag som en revolutionær forståelse må udvikle sig på.

Hvorfor er den tyrkiske stat truet af Damaskus-regimet, der udfører en operation i en syrisk provins mod jihadister fra Al Qaeda-bevægelsen?

Den tyrkiske regering ser Idlib som sin sidste chance for sine egne planer. Hvis de kan slå en handel af om Idlib og Afrin, tror de, at de kan overleve. AKP-embedsmænd har gjort deres synsvinkel kendt med kommentarer som: “Eksistensen af ​​et Nordsyrien betyder, at vi holder op med at eksistere.”

De seneste angreb på Al-Nusra og Ahrar Al Sham  i IIdlib-provinsen, der er gennemført af regimet, Iran og Rusland, har medført, at aftalen om de “de-eskalerings-konfliktzoner”, der blev opnået i Astana-forhandlingerne mellem de samme styrker næsten er faldet helt fra hinanden. Den tyrkiske stat organiserede alle gangstergrupperne i Syrien, og samlede Euphrates Shield grupperne samt Hayat Tahrir Al Sham og Ahrar Al Sham-grupperne under en fælles paraply. Den virkelige årsag til det syriske Baathregimes mulige nederlag i Idlib vil ikke være de væbnede grupper dér, men det vil være den tyrkiske stat. Med denne løftestang forsøger AKP-regimet at presse Syrien, Rusland og Iran til at acceptere sin politik.

Da Idlib-operationen startede, satte Erdogan igen invasionen af ​​Afrin på dagsordenen. Er det tilfældigt, at Erdogan går målrettet mod Afrin samtidig med, at det syriske regime rykker fremad i Idlib-provinsen? Eller er de to offensiver direkte relaterede?

Erdogans kommentarer og den aktivitet, der finder sted, viser at han er blevet indgydt nyt håb. Han udtrykker sine trusler med et højere volumen. Kræfter, der regner med muligheden af, at Baath-regimet vil blive besejret i Idlib, lader tilsyneladende døren stå åben for en aftale med Erdogan-regimet. Hele verden og den internationale offentlighed bør være opmærksomme på muligheden af en forhandling om Afrin og Idlib.

Afrin står ikke alene

Regionale styrker med en enkel forståelse af situationen i Afrin, burde meget vel vide, at Afrin er en fortsættelse af Kobane. De folk i verden, der kæmpede med i Kobane, har samme indstilling til Afrin. Afrin står ikke alene. Det er ikke en ide hentet ud af den blå luft, at de stater, der antager, at de kan beskytte deres interesser gennem ’Afrin for Idlib’-forhandlinger, viser sig at have samme karakter som Islamisk Stat. For Afrin er håbet for de befolkninger i verden, der ønsker demokrati, fred og en løsning.

Af den grund er Afrin ikke et sted, hvor man set ud fra den internationale offentligheds synspunkt kan anlægge en simpel synsvinkel. På den anden side har Afrin organiseret sit forsvar ganske godt. Hvis den tyrkiske hær mener, at de kan indtage Afrin på en uge, så drømmer de. Den tyrkiske hær burde før alle andre erkende Tyrkiets befolkningers virkelighed. Tyrkiets folkeslag opgav aldrig Serekaniye eller Kobane. De har bevaret modstanden på en meget offervillig måde og har spillet en seriøs rolle. Tyrkiets folkeslag ydede en stor støtte til Serekaniye og Kobane mod terroren. Det er derfor, at den hær, der egentlig skulle forsvare befolkningerne i Tyrkiet, nu i stedet anvendes i overensstemmelse med AKP-regeringens interesse.

De internationale styrkers position: “Vent og se”

Men internationale styrker, som burde være opmærksomme på AKP’s beskidte forhandlinger, indtager nu holdningen: “vent og se”. De beregner på hvilken side det vil være i deres interesse at placere sig. Af den grund fremkommer der mange henholdende udtalelser. De prioriterer deres interesser meget åbenlyst. Situationen i Afrin og Idlib er det syriske folks kamp for at vinde eller tabe folkenes forår. Internationale styrker bør se, at Erdogan i Afrin forsøger at skabe tragedier i alle syriske provinser, i Kobane, Homs, Hama og også i nogle provinser i Tyrkiet. Der foregår en beskidt forhandling. Afrins befolkning vil gå til modstand.

Håbet for befolkningerne i regionen er Nordsyrien og Afrin. Denne kendsgerning burde være velkendt: De krigere, der forsvarer Afrin i dag, har udvist stort heltemod i Kobane mod international terrorisme. De satte sig  voldsomt til modværge og beviste, at terrorismen kan besejres. I Kobane forsvarede krigerne Paris, Moskva, New York, Kairo og endda Ankara og Istanbul.

Masker faldt til jorden i Serekaniye/Ras Al Ayn og Kobane

Internationale styrker bør fokusere på folkets interesser. De, der forbryder sig mod denne realitet, vil blive betragtet som dem, der har dræbt folkenes håb. Idlib og Afrin vil være de steder, hvor dette vill blive testet. Erdogans ’Frie-syriske-hær-maske’ faldt til jorden i Serekaniye, og Islamisk Stat-masken i Kobane. Nu er han direkte involveret, men uden nogen maske. Det tyrkiske parlament burde diskutere Tyrkiets problemer, men i stedet drøfter de interventionen i Afrin. Dette har ingen legitimitet. På samme måde som Iran og Rusland, bliver styrker, der har interesser i Syrien, tvunget til at opgive Afrin til gengæld for Idlib.

Det synes meget usandsynligt, at den tyrkiske stat lancerer en operation imod Afrin uden godkendelse fra USA og Rusland. Er Tyrkiets invasion af Afrin blevet tilladt?

Kræfter som USA og Rusland har også et stort ansvar. Men det får os til at tro, at de endnu ikke har fundet en holdning. Tyrkiet kan true USA og Rusland hvilket kan indebære farer for deres interesser. Så disse kræfter vil måske handle mere forsigtigt for at beskytte deres interesser. Vi tror på, at begge landes interesser vil være bedst tjent med at stå på befolkningernes side i Mellemøsten.

Det demokrati, der udvikler sig i Nordsyrien, har givet håb for en løsning af problemerne i hele regionen. Vi vil aldrig glemme de tyrkiske folkeslags indsats for den nordsyriske revolution. Vi har aldrig udgjort en trussel mod Tyrkiets grænse, det er en manipulation fra AKP-regeringens side. Vi er klar til at løse de aktuelle problemer inden for rammerne af demokrati og frihed uden krig. Vi er ikke et system, der er lukket for dialog, vi afviser ikke nogen sider. Islamisk Stat var en terrororganisation, og derfor blev vi af med dem gennem krig. Efter afslutningen af ​​Islamisk Stat forsøger vi at løse problemerne gennem demokratiske metoder.

Det vil true Ruslands interesser at investere i Erdogan

Hvis der kommer et angreb som angrebet fra Islamisk Stat, hvis vores ideer ikke respekteres, så vil vi stå imod til den bitre ende. Især Rusland, den side, der mest sandsynligt vil føre forhandlinger, bør ikke tillade dette beskidte spil. Tyrkiet lægger størst vægt på Rusland. Og Rusland bør påtage sig en indgangsvinkel, der passer til de krav  tiden kræver mod dette pres. Selv om det kan tjene Ruslands umiddelbare interesser at investere i Erdogan, vil det i det lange løb true dem. De bør opgive ’vent og se’- tilgangen og burde uden slinger i valsen udvikle et initiativ til at beskytte samfundet, friheden og demokratiet. Desværre har de endnu ikke udvist den forventede holdning. Hvis den tyrkiske stat angriber, vil disse styrkers ansvar være større end nogen som helst andres.

Erdogan forvrider sandheden. Enhver, der ønsker det, kan komme og inspicere grænsen. Ingen trussel har udviklet sig mod vores naboer fra vores grænser. Tværtimod har vi beskyttet vores naboer mod terrorister.

Vil de kræfter, der vil være til stede ved mødet om Afrin og Idlib, gøre regnskabet op før Sochi-mødet?

Tyrkiet forsøger at forhindre, at omkring 40% af befolkningen i Syrien deltager i Sochi-mødet. I virkeligheden er det Tyrkiet, der nedbryder Syriens territoriale integritet. Erdogan ser provinser som Al Bab, Azaz, Jarablus og Idlib som en del af Tyrkiet. Han betragter sig som ejer af disse områder. Hvis de syriske befolkningsgrupper ikke deltager i Sochi-mødet, vil det være umuligt for mødet at producere løsninger. Derfor er der en forhandling mellem regionale og globale styrker omkring Sochi-mødet. Repræsentanter fra Iran, Tyrkiet, Baath-regimet og Euphrat Shield-grupperne skal være med i mødet. Og Rusland vinder prestige gennem dette. Ud over disse grupper er der ingen andre parter med i Sochi.

Hvilket resultat kommer ud af et møde, der skal holdes med mennesker, der ikke repræsenterer samfundets vilje?

Der kan kun forhandles om Idlib og Afrin. En løsning på den syriske krise vil ikke komme ud af Sochi, men en anti-kurdisk alliance kan udvikle sig mellem Tyrkiet og Iran. Og Rusland vil være vært for det. Islamisk Stat er et afsluttet kapitel, og alle parter siger, at de ønsker forandring. De siger, at de er åbne for dialog. Vi siger også, at vi er åbne for dialog, hvorfor bliver problemerne i Syrien ikke løst gennem dialog? Det må betyde, at der er andre planer. De har ikke til hensigt at finde løsninger på Syriens problemer, de vender blikket mod de udenlandske styrkers interesser.

Så der bør ske en ændring i synsvinklen. Samfundsmæssige interesser bør prioriteres. Ellers vil samfundet reagere mod det, og det bål vil sætte ild til alle. Alle parter bør handle ansvarligt i denne sag. Hvis nogle udenlandske dukkeførere prøver at finde løsninger i Sochi og på lignende møder, vil det ikke overbevise Syriens befolkningsgrupper.

Der kan ikke tages nogen skridt fremad uden at tage højde for folkets vilje i Syrien og Nordsyrien. Baath-regimet hævder at have befriet Deir ez-Zor-provinsen. De hævder at have reddet byen fra Islamisk Stat. Men befolkningerne i Deir ez-Zor, Al Buqamal og Mayadeen har krydset over floden ind i det nordsyriiske territorium. Over en halv million mennesker er flyttet over til Nordsyrien. Regimet har befriet tomme byer og beton. Folk er bange for at tage derover. Så hvordan vil regimet repræsentere Deir ez-Zor? Det samme gælder også for Aleppo, Homs og Damaskus. Og tilsvarende:  Kan de grupper, der kalder sig oppositionen, men som reelt er gået i seng med den tyrkiske regering, siges at repræsentere samfundet?

Den ’nye hær’ er ikke ny

En erklæring fra den internationale koalition har meddelt, at en hær på 30.000 skal etableres for at forsvare de nordsyriske grænser. Hvordan skal vi forstå denne meddelelse? Skal en ny hær bygges op fra grunden?

Dette er ikke en ny situation. Det er ikke en hær. Denne styrke er allerede dannet. Grænserne i det nordlige Syrien forsvares allerede af de Syriske Demokratiske Styrkker (SDF) samt YPG og YPJ-styrkerne. Det er ikke noget nyt, vi har forsvaret os i 6 år. Vi arbejdede sammen med USA i kampen mod Islamisk Stat, og vi har elimineret denne terroristorganisation. Efter Islamisk Stats nederlag fortsætter vores partnerskab i strategien for at bringe stabilitet til Syrien.

USA og koalitionsstyrkerne har gentagne gange erklæret deres støtte til SDF, og støtten er blevet modtaget. Den amerikanske meddelelse skal formentlig ses indenfor denne ramme. Men den tyrkiske stat manipulerer med erklæringen. De forsøger at gøre det til en undskyldning for deres aggression. Det er ikke nyt. Lignende udsagn er kommet fra USA utallige gange på andre måder. Vi har aldrig angrebet nogen stat med den hjælp som vi har fået fra USA, vi stoppede Islamisk Stats terror med det. Men den tyrkiske hær kom og invaderede Al Bab, Jarablus, Azaz og Idlib. Hvis de kan, vil de annektere disse områder som de gjorde det i Iskenderun (Regionen, vest for Afrin ud mod Middelhavet, som Tyrkiet indlemmede i 1939).

Oversættelse (fra engelsk): Jesper Brandt