15. februar 2018: Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne

Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne

Den kurdisk-dominerede Afrin-provins i det nordøstligste Syrien er adskilt fra det øvrige Nordsyrien af Shaba-området, der strækker sig fra Afrin i vest og til Eufrat. Da SDF i sommeren 2016 fordrev Islamisk stat fra Manbij-området i øst og trængte frem mod øst fra Afrin, gik Tyrkiet ind og besatte en stor del af Shaba-området, ned til Al Bab. Tyrkiet angreb Afrin d. 19 januar i år og annoncerede, at aktionen vendt mod ’terroristorganisationen YPG’ ville være afsluttet indenfor en uge. Som det ses af de lysegrønne/olivengrønne områder i Afrin langs Tyrkiets grænse, er det stadigt ikke efter 3½ uge lykkedes Tyrkiet at trænge mere end få km. ind i Afrinprovinsen. Men angrebene, der gennemføres overalt i Afrin er stadigt tydeligere rettet mod civile mål, der har krævet mange ofre og har rettet omfattende skade. Assad har ikke villet forsvare sine grænser mod nord, trods opfordringer fra Afrins ledelse, men har dog åbnet for trafik fra det øvrige Nordsyrien til Afrin. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Syrien. Mørkegrønt: Den af Al Qaeda og andre jahidiske grupper beherskede del af Idlibprovinsen. Lysegrønt: Den del af Idlib-provinsen, der beherskes af Frie Syriske Styrker. Olivengrønt: Den af Tyrkiet besatte del af Shabaområdet og den nordligste del af Idlib-området mod Afrin, som Tyrkiet har forhandlet sig frem til at dominere efter aftale med Al Qaeda-grupper i Idlibprovinsen. Farven dækker også de tyrkisk-erobrede områder langs Afrins grænse til tyrkiet. Differentieringen af grønne farver i Afrin-provinsen er opgivet på de nyeste kort fra Syria.liveuamap, formentlig fordi der er blevet stadigt sværere at skelne (ikke mindst territorielt) mellem oppositionsgrupperne i Idlibprovinsen, der efterhånden er helt domineret af de jahidiske grupper eller underlagt tyrkisk ledelse. Klik for detajler.

Da den tyrkiske præsident Erdogan annoncerede angrebet på Afrin d. 19 januar, sagde han at aktionen, der var vendt mod ’terroristorganisationen YPG’ ville være afsluttet indenfor en uge. Men som det ses af de lysegrønne/olivengrønne områder i Afrin langs Tyrkiets grænse, er det stadigt efter 2½ uge ikke lykkedes Tyrkiet at trænge mere end få km. ind i Afrinprovinsen. Til gengæld er angrebene, der gennemføres overalt i Afrin stadigt tydeligere rettet mod civile mål, der har krævet mange ofre og har rettet omfattende skade.

Der er stor modstrid mellem de tabstal, der fremkommer fra nordsyrisk og tyrkisk side. Det er også svært at dobbeltchecke udsagn om de civile skaders størrelse, da det i Tyrkiet er forbudt at kritisere angrebet på Afrin eller bare ytre sig om civile tab: Dusinvis af aktivister og journalister er blevet fængslet for at kritisere angrebet. En kurdisk journalist fra byen Van i Øst-Tyrkiet er blevet fængslet for på de sociale medier blot at skrive: ”Civile bliver dræbt i Afrin”.

Men tabene blandt tyrkiske soldater og deres mange lejesoldater hyret blandt tilbageblevne Islamisk Stat-tilhængere, Al Qaeda-grupper og tidligere FSA-tilhængere, løber ifølge SDF foreløbigt i hvert fald op i over 900 hundrede siden starten på invasionen. Selv om de tyrkiske tropper forsøger at sætte udenlandske lejesoldater ind forrest i fronten, er de alligevel udsatte, når de søger at fastholde positioner med kampvognsenheder og andet tungt udstyr. Alene antallet af ødelagte tyrkiske kampvogne er foreløbigt oppe på omkring 20.

I den første uge af invasionen, fra d. 19-25 januar opgjorde SDF,  at 308 medlemmer af invasionssstyrken var blevet dræbt, mens tabstallet fra SDF var 23 (heraf 8 fra det kvindelige YPJ) og antallet af civile dræbte var 59. 128 civile var blevet såret. I den anden uge (26 jan. til 1. februar) opgjorde SDF, at der var sikkerhed for, at 473 tyrkiske soldater og bandemedlemmer var blevet dræbt, mens antallet af dræbte SDF-soldater var 34. Derudover døde 30 civile, herunder kvinder og børn, mens et lignende antal var sårede. En såret SDF-soldat blev tilfangetaget af tyrkerne, der også kidnappede 6 civile fra landsbyerne langs grænsen. I den tredie uge fra d. 2-9 februar er antallet af dræbte tyrkiske soldater opgjort til mindst 130.

Kamphandlingerne og tabene fordeler sig på mindst 6 forskellige fronter omkring Afrin. Men dertil kommer, at Tyrkiet også angriber ved Manbij, ved Kobane og langt ovre i den østlige Al Jazeera kanton, hvor der også har været tab.

Bliv ikke overrasket, hvis Tyrkiet beskylder YPG for at gennemføre luftangreb mod civile mål i Ankara!

Inddragelse af  tyrkiske data vedrørende krigen vanskeliggøres bl.a. af at Tyrkiet tydeligvis ikke blot manipulerer med oplysninger om krigens gang, men også konstruerer information og opererer under falsk flag, hvilket der efterhånden er mange indicier for. Således har Tyrkiet siden Afrin-angrebets start gentagne gange anklaget YPG for at have gennemført morterangreb mod tyrkiske byer, især Kilis og Reyhani, der ligger hhv. NØ og SV for Afrinprovinsen. Sådanne morterangreb har været udført og har anrettet skader i byerne. Men de områder, hvor YPG har befundet sig på disse tidspunkter har ligget langt fra Kalis og Reyhani. Og trods hundredevis af angreb mod Nordsyrien fra Tyrkiet gennem de seneste år, kendes der ikke et eneste eksempel på et dokumenteret angreb fra syrisk-kurdisk side mod Tyrkiet, hvilket har været nøje undersøgt og dokumenteret fra amerikansk side. Det har været mod YPGs principper, og de har på intet tidspunkt haft nogen interesse i sådanne angreb. Så det er nærliggende at antage, at det må have været angreb foretaget af Tyrkiet selv eller af nogle af deres lejetropper, til brug især ved indenlandsk propaganda.

Der har også i tyrkisk presse været rejst påstande om, at YPG bombede tyrkiske styrker med giftgasser. YPG råder ikke over nogen form for giftgasser, men har tværtimod under hele borgerkrigen fastholdt kun at gennemføre militære operationer – også mod Islamisk Stat – indenfor de eksisterende internationale rammer for krigsførelse, og har hele tiden tilladt international kontrol med overholdelsen.

Som en journalist fra det kurdiske nyhedsbureau ANHA, der har gennemgået de tyrkiske påstande, konkluderer: ”Bliv ikke overrasket, hvis Tyrkiet beskylder YPG for at gennemføre luftangreb mod civile mål i Ankara”!

Tyrkiet øger angrebene på civile mål

De tyrkiske bombeangreb omfatter i høj og stadigt stigende grad civile mål.

Ein-Darat monumentet, der har omfattet et tempel med forskellige statuer, der blev ødelagt under et tyrkisk bombardement d. 7 februar. Afrins direktorat for arkæologi har nu afspærret området og forbudt al adgang, også for at kunne bevare sporene (herunder raketfragmenter) fra ugerningen.

En Moske i Afrin by er blevet bombet, og allerede d. 20 januar, dagen efter angrebets start, gennemførte Tyrkiet et omfattende angreb på Afrin by og omliggende landsbyer og områder, bl.a. det 12 000 år gamle arkæologisk vigtige monument Ein-Darat, der ligger på en bakketop 6 km syd for Afrin by. Stedet, der blev ødelagt,  omfattede adskillige monumenter og et tempel med forskellige statuer. At det ikke var et tilfælde ses af, at bombardementet mindre end en uge senere blev udvidet til et andet arkæologisk monument i Afrin, Prophet Hori. Nordsyriske arkæologer har mistanke om at dette andet angreb blev gennemført, efter at man havde kunnet konstatere, at internationale organisationer forblev tavse efter det første angreb på Ein-Darat. Muligvis kan angrebene også sættes i forbindelse med det faktum, at der i Afrin kantonen har været kørt i enfattende kampagne siden slutningen af sidste år for at få renoveret og ryddet op omkring Afrins arkæologisiske forekomster, som led i uddannelse og folkeoplysning omkring vigtigheden af at bevare områdets fortidslevn.

I den sidste uge har det tyrkiske luftvåben med mellemrum rettet voldsomme bombeangreb mod civile mål i byer og landsbyer i Afrin-provinsen. Natten til d. 9 februar gennemførte Tyrkiet et omfattende 5 timer langt luftangreb efterfulgt af beskydning med tungt artilleri i en række landsbyer og byområder i det sydvestlige Janderes-område. To ældre civile fra landsbyen Shiekhorrza blev dræbt, og flere sårede blev bragt til behandling på hospitalet i Afrin.

Fra samme område har der været fremført påstande om, at de tyrkiske besættelsesstyrker i de sidste dage af januar har benyttet NAPALM og klyngebomber, der er internationalt forbudt.

Et vandafsaltningsanlæg i landsbyen Miitana i Shara distriktet blevet bombet d. 7. februar, hvilket har truet med at afskære vandforsyningen til hundrede tusinder indbyggere i Afrin. Angrebene blev gentaget 3 dage senere, d. 10 februar.

Terrorister i Afrin

På en konference for nylig i byen Kilis NØ for Afrin harTyrkiets vicepræmiereminister Recep Akdag udtalt følgende: ”Tyrkiet startede Olive Brance Operationen indenfor rammerne af de rettigheder, der er garanteret af international lov til at beskytte vores land og naboer fra terrorist organisationer som PYD, YPG og Daesh i Afrin”.

Hvad det er for internationale garantier, der giver ret til at ’beskytte’ naboer, er ikke godt at vide. Der er ingen i det internationale samfund, der ser PYD og YPG som terrororganisationer. Daesh – altså Islamisk Stat – har notorisk ikke været tilstede i Afrin før Tyrkiet rykkede ind d. 19 januar. Der er til gengæld masser af dem nu: Afdelingen for eksterne anliggender under Afrins myndigheder (kantonens ”udenrigsministerium”) har offentliggjort en lang liste med detajleret beskrivelse af 23 ledende medlemmer af Islamisk Stat, der via Tyrkiet er blevet vigtige medlemmer i en række af de mange grupper, der nu er hyret af Tyrkiet til at medvirke ved angrebet på Afrin, eller er blevet ansat direkte af det tyrkiske militær eller af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. En af de mest berygtede grupper, der fortsat er tyrkisk financieret og nu indgår sammen med den tyrkiske hær i angrebet på Afrin er Harakat Nour al-Din-al-Zenki, kom på de internationale avisers forside, da de stolt viste sig selv halshugge en 10-årig palæstinensisk dreng i Aleppos flygtningelejer Handarat. Gruppen påstod, at drengen spionerede for Assads styrker, der på det tydspunkt rhykkede frem mod Aleppo. Gruppen ser sig nu som en del af den al-Qaeda-dominerede sammenslutning Hayat Tahrir al-Sham, som tyrkiet arbejder tæt sammen med både i Idlib-provinsen og i forbindelse med angrebet på Afrin.

Gérard Chaliand, fransk ekspert i internationale strategisske relationer og væbnede konflikter

Den franske ekspert i internationale strategiske relationer og væbnede konflikter, Gérard Chaliand har netop offentliggjort en analyse i avisen Le Figaro med titlen ”Slaget om Afrin: Vestens  forrædderi mod kurderne”, hvori han påpeger, at de grupper, som den tyrkiske state præsenterer som ”Frie Syriske Styrker” ikke er andet end Islamisk Stat og andre grupper med lignende ideologier.

En talsmand for YPG, Nuri Mehmud, har beskrevet Præsident Erdogans forhold til de jahidiske grupper endnu skarpere:”Erdogan gennemfører personligt Islamisk Stats projekt. Det har Tyrkiet, under Erdogans kommando, gjort siden begyndelsen af den syriske krise. Det muslimske broderskab (som Erdogan har ydet omfattende støtte til, jb) ønskede at gennemføre det samme projekt under dække af religion.  De havde planer for hele Mellemøsten. Men alle og enhver så, hvad der skjulte sig under det moderate islamiske slør. De er fascister, de tror kun på én farve, og de accepterer ikke et frit liv eller et frit samfund. I dag angriber Erdogan Afrin med resterne af Islamisk Stat og Al-Nusra”.

Kilder:

Anonymous, 2017: Campaign to clean up archaeological sites in Afrin canton. ANHA, 21 dec. 2017.

Anonymous, 2018: Justice Minister: French jihadists can be tried in Rojava. ANF, 5. Jan 2018. Anonymous, 2018: Stop Turkey‘s war crimes and crimes against humanity. #DefendAfrin. #NoFlyZone4Afrin. End Jan. 2018

Anonymous, 2018: Journalist who wrote about civilian casualties in Afrin arrested. ANF, 22. Jan 2018.

Anonymous, 2018: Dozens detained for criticizing attack on Afrin. ANF, 23. Jan. 2018.

Anonymous, 2018: Turkish accupation army uses cluster bombs banned internationally. ANHA, 30 jan. 2018.

Anonymous, 2018: Directorate of Antiquities: Turkish occupation army targets archaeological sites. ANHA, 31 jan. 2018.

Anonymous, 2018: Directorate of Tourism and Protection of Antiquities in al-Tabqa:  Turkey committed crimes against history. ANHA, 31 jan. 2018.

Anonymous, 2018: Turkish army bombing water purification plants in Afrin. ANHA, 7. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Do not be surprised if Turkey accused YPG of carrying out air strikes against civilian targets in Ankara. ANHA, 8. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Meet Turkey’s allies in Afrin. ANF, 9. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: For second time, Turkish accupation army targets the water station in Afrin. 10. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Chaliand: ”Turkey’s FSA is no other than ISIS. ANF, 10 feb. 2018

Ahmed, Solomon, 2018: What happened last night in Afrin? ANHA, 9 febr. 2018.

Democratic Self-Administration of Rojava – Northern Syria, Foreign Relations Authority, 2018: War crimes against humanity in flagrant violation of the rules of international law. The hostilities on Afrin. Qamishlo, 5. febr. 2018.

Press Office of Syrian Democratic Forces (SDF), 2018: 308 member of Turkish accupation army, its mercenaries were killed, 10 vehicles destroyed in wee. ANHA, 26. Jan. 2018.

Press Office of Syrian Democratic Forces (SDF), 2018: 473 Turkish soldiers and gang members killed in Afrin in one week. ANF, 1. Feb. 2018.

Press Office of Syrian Democratic Forces (SDF), 2018: 130 turkish soldiers were killed in Afrin in one week. ANF, 11. Febr. 2018.

15. februar 2018: Internationale og danske reaktioner kommer langsomt frem

Internationale og danske reaktioner kommer langsomt frem

I starten var det sparsomt med internationale protester mod angrebet på Afrin. Men de begynder langsomt at komme frem , især efter at det har vist sig, at angrebet ikke mindst retter sig mod civilbefolkningen. Den franske præsident Macron har ikke blot i slutningen af januar ytret betænkelighed ved angrebet, men også anført, at et længerevarende besættelse rettet mod civilbefolkningen vil være helt uholdbart.

Frankrigs udenrigsminister Jean-Yves Le Drein

Den franske udenrigsminister Jean-Yves Le Drein er senere gået et skridt videre, og har beskyldt Tyrkiet og Iran for at bryde internationale regler i forbindelse med deres indblanding i Syrien og har advaret Tyrkiet om, at når man vil fastholde sikkerheden ved ens grænser, så omfatter det ikke drab på civile, hvilket må fordømmes. I en farlig situation i Syrien burde Tyrkiet ikke tilføje krig til krig.

Med slet skjult henvisning til de mange tidligere medlemmer af Islamisk Stat, der indgår i den tyrkiske angrebs styrke har Le Drein også påpeget de store ofre som SDF har ydet for at fjerne terrorismen fra Islamisk stat, og hvordan ca. 100 franske statsborgere, der har været medlemmer af Islamisk Stat, og som er blevet arresteret af SDF i Nordsyrien, ikke vil blive overført til Frankrig men vil få deres sag for retten af de lokale nordsyriske myndigheder. Det er en sag, der også er blevet fremhævet og godkendt af den franske justisminister Nicole Bellubet.

39 franske senatorer fra alle politiske grupperinger i Frankrig har opfordret den franske regering til at støtte kurderne i Afrin og kræve øjeblikkeligt stop for den tyrkiske invasion i Afrin. Det forventes, at flere vil tilslutte sig. De angiver, at invasionsforsøget er ”et uacceptabelt angreb, et voldsomt brud på international lov og en alvorlig trussel mod fred og stabilitet i regionen.  Det er en moralsk nødvendighed for Frankrig, USA og alle medlemmer af den internationale koalition at forsvare de, der har ofret deres liv for vores frihed, og at vise solidaritet med vores allierede og vore våbenbrødre. Det er tid at bryde det internationale samfunds døve tavshed stillet overfor dette angreb. Vi appellerer til Frankrig om at råbne op, og at bruge hele den indflydelse, landet han på FNs sikkerhedsråd og Europa til at kræve øjeblikkelig tilbagetrækning af den tyrkiske hær fra Afrin og øjeblikkelig afslutning på indblandingen”.

Sveriges udenrigsminister Margo Wallström har udsat et møde med Erdogan på ubestemt tid.

Den svenske udenrigsminister Margot Wallström skulle have haft et møde med både den tyrkiske udenrigsminister og med Præsident Erdogan i Ankara i sidste halvdel af februar. Mødet er blevet udsat på ubestemt tid, ifølge den svenske statsradio som følge af den svenske regerings stillingtagen til Tyrkiets angreb på Syrien.

Nordsyriens ambassadør i Belgien, Holland og Luxenburg, Sherwan Hasan. Ambassaden, der blev inviet i oktober 2016, befinder sig i Holland

Holland har trukket sin ambassadør hjem fra Ankara, og vil heller ikke acceptere den tyrkiske ambassadør. De har yderligere suspendere forhandlinger med Tyrkiet omkring sagen. Det er dog ikke umiddelbart blevet koblet til angrebet på Afrin, men er primært en udløber af en konflikt om Hollands beslutning om ikke at give visum til tyrkiske embedsmænd, der ville gennemføre valgpropaganda blandt tyrkere i Holland i forbindelse med forfatningsafstemningen i Tyrkiet i foråret 2016. Men det hører samtidigt med, at Nordsyrien i efteråret 2016 officielt fik en diplomatisk repræsentation for Holland, Belgien og Luxenburg, med sæde i Holland.

Forsigtig dansk reaktion på politisk ønske om hjælp til Afrin

D. 8. februar sendte udenrigsordførerne for Enhedslisten (Nikolaj Villumsen), SF (Holger K. Nielsen) og Alternativet (Rasmus Nordquist) følgende åbne brev til udenrigsminister Anders Samuelsen:

”Trods al regeringens snak om bekæmpelse af Islamisk Stat og hjælp til flygtninge i nærområderne, har vi ingen handling set fra udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) side. Det er ikke alene et svigt af de sekulære og prodemokratiske kræfter i SDF-alliancen. Det er et svigt af civilbefolkningen i Afrin og et svigt af arbejdet for fred i Syrien

Lige nu foregår der voldsomme kampe i det kurdiske Afrin-område i Syrien. Her angriber tyrkiske soldater sammen med islamistiske militser SDF-alliancen, der er Danmarks allierede i kampen mod Islamisk Stat.

Det tyrkiske angreb gennemføres efter aftale med den russiske præsident Putin og efter sigende også Assad-regimet, som det uden tvivl vil styrke, hvis de prodemokratiske kræfter og kurderne i SDF-alliancen svækkes markant. Samtidig har den amerikanske præsident Trump valgt at lade SDF-alliancen, der har været fodsoldater for koalitionen mod Islamisk Stat, i stikken.

Angrebet svækker uden tvivl kampen mod Islamisk Stat og bidrager til endnu mere ustabilitet i et i forvejen kaotisk Syrien.

Mere end 127 civile er allerede blevet dræbt, siden de tyrkiske kampfly for to uger siden begyndte at kaste bomber. Heraf mindst 33 børn. Og mindst 190 civile er blevet såret. Mere end 100.000 civile har måttet forlade deres landsbyer langs grænsen til Tyrkiet for at undgå at blive fanget i kampene.

Afrin-området har siden 2012, hvor Assad-regimet blev jaget på flugt, været et relativt roligt område i det krigsramte Syrien. Området huser omkring 800.000 lokale beboere og internt fordrevne fra andre dele af Syrien, der endnu ikke har måttet flygte mod Europa. Nu rammes disse mennesker af bomber fra Danmarks tyrkiske NATO-partner.

Trods al regeringens snak om bekæmpelse af Islamisk Stat og hjælp til flygtninge i nærområderne, har vi ingen handling set fra udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) side. Det er ikke alene et svigt af de sekulære og prodemokratiske kræfter i SDF-alliancen. Det er et svigt af civilbefolkningen i Afrin og et svigt af arbejdet for fred i Syrien.

Danmark har et ansvar, og det er tid til at handle. Derfor opfordrer vi nu den danske udenrigsminister til at tage tre konkrete initiativer:

Han bør sige klart fra over for den tyrkiske præsident Erdogans angreb ved at indkalde den tyrkiske ambassadør til samtale. Udenrigsministeren bør sende målrettet humanitær hjælp til civilbefolkningen i Afrin, der desperat mangler mad og medicin. Regeringen bør arbejde for at rejse et internationalt pres på den tyrkiske regering igennem EU, NATO og koalitionen mod Islamisk Stat.”

En uge senere svarede udenrigsminister Anders Samuelsen sådan her på henvendelsen:

”Regeringen er selvfølgelig dybt bekymret for situationen i Afrin. Det gjorde jeg personligt klart kort efter operationens start, hvor jeg sagde, at selv om Tyrkiet har legitime sikkerhedsinteresser i det nordlige Syrien, så tog jeg skarp afstand fra de civile tab, der har været som følge af bombardementerne. Jeg opfordrede samtidig Tyrkiet til ikke at fjerne fokus fra kampen mod ISIL og bidrage til endnu mere ustabilitet i et i forvejen kaotisk Syrien. Det er forfatterne udmærket klar over, da vi løbende har været i dialog, siden Tyrkiet satte operationen i gang.

Forfatterne opfordrer mig til at gøre den danske position klar over for Tyrkiet ved at indkalde den tyrkiske ambassadør og arbejde for, at sagen bliver taget op i NATO, EU og C-ISIL-koalitionen. Jeg sagde tidligt, at Danmark ville understrege sin holdning over for Tyrkiet i den her sag. Det har jeg selvfølgelig stået ved. Danmark har allerede fremlagt situationen over for Tyrkiet i NATO-rådet, og tirsdag tog jeg sagen op på ministermødet i koalitionen mod ISIL, hvor Tyrkiet deltog. I dag mødes jeg sammen med mine EU-kolleger med vores tyrkiske kollega, hvor jeg vil få mulighed for at drøfte min bekymring direkte med ham. Den danske position bliver altså allerede løbende og på højeste niveau gjort helt klar over for Tyrkiet.

Endelig opfordrer forfatterne regeringen til at sende målrettet humanitær hjælp til civilbefolkningen i Afrin. Jeg deler forfatternes bekymring for situationen for de civile. Som forfatterne ved, er Danmark en af de største humanitære donorer til Syrien-konflikten. Alene sidste år ydede regeringen næsten 300 millioner kroner i humanitær bistand til Syrien og nærområderne. Der bliver løbende prioriteret for – i tråd med de humanitære principper – at nå dem, der har det største behov, herunder i det nordvestlige Syrien. Det er sådan, Danmark yder humanitær bistand. En praksis, som de tre forfattere normalt bakker stærkt op om.

Som jeg har sagt, er det også i Danmarks interesse, at der ikke bidrages til yderligere ustabilitet i Syrien, som skaber endnu mere ødelæggelse og yderligere flygtningestrømme mod Europa. Derfor er regeringen allerede meget aktiv omkring situationen. Det burde de tre forfattere vide.”

Anders Samuelsen (LA), udenrigsminister

Man må vel læse udtalelsen som om udenrigsministeren mener, at angrebet ville være legitimt, såfremt civile tab kunne undgås. Men det er dokumenteret fra amerikansk side, at Syrien på intet tidspunkt har så meget som truet Tyrkiets grænser. Så udenrigsministeren mangler at redegøre for, hvori denne legitimitet består.

Stop salg af våben til tyrkiet

Et omfattende problem i tilknytning til en politisk stillingtagen til angrebet på Afrin knytter sig til salg af våben til den tyrkiske hær. Langt størstedelen af de tanks og våben, der indgår i angrebet, stammer enten direkte fra Tyskland eller er produceret i Tyrkiet på tyske licenser. Det er, sammen med indvandreraftalerne, en væsentlig grund til, at Tyskland, trods stigende problemer med tyrkiets åbentlyse støtte til paramilitære grupper, der chikanerer kurdere i Tyskland, søger at holde lav profil i forhold til Tyrkiet, og dets dokumenterede brug af deres våben mod kurderne. Men andre europæiske lande er også involveret i våbeneksport til Tyrkiet, bl.a. Frankrig og England. Problemet tåler næppe ret mange steder at se dagens lys, fordi der typisk vil være lovgivning eller politiske beslutninger, der forbyder en sådan eksport. F.eks. angives det klart i den engelske regerings retningslinier for våbenlicenser, at våbensalg ikke bør godkendes til lande, som bruger dem mod deres egen civilbefolkning. Dokumentationer fra både FN og den Europæiske Menneskeretsdomstol viser tydeligt, sat sådanne våben gentagne gange har været brugt mod dets kurdiske befolkning. Alligevel krøb regeringen udenom, da et engelsk parlamentsmedlem stillede en forespørgsel til udenrigsministeriet omkring den engelske våbeneksport til Tyrkiet. Det nedslående bureaukratiske svar lød således:

”Alle eksport licens-ansøgninger vurderes fra sag til sag i forhold til de fastlagte EU og nationale våben eksport licens kriterier. Udenrigs- og Commonwealth-kontoret og Forsvarsministeriet yder regelmæssigt råd til afdelingen for international handel vedrørende engelsk våbeneksport, også til Tyrkiet”

Så det synes, som om deres tolkning lyder: ”Vi læser ikke paragraffer eller domstolsudtalelser. Så længe vi kan komme politisk igennem med en våbenhandel, gør vi det”.

Kilder:

Anonymous, 2018: Netherlands withdraws its ambassador from Turkey, will not accept Turkish ambassador as well. ANHA, 5. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Swedish FM cancels Turkey visit over attack against Afrin. ANF, 7. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Paris accuses Turkey of violating international law and warns it. ANHA, 7. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: 39 French senators urge the government to support Kurds in Afrin. ANF, 10. febr. 2018.

Kurdistan Solidarity Network, 2017: Stop Arms Sales to Turkey. https://kurdishsolidaritynetwork.wordpress.com/2017/09/08/stop-arms-sales-to-turkey-london-10-sept-2017/

Roy, Jihad, 2016: A Rojava representation to be opened in the Netherlands. 5 sept. 2016.

15. februar 2018: Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien

Erdogans forsøg på at underlægge sig Afrin og derigennem udrydde Afrins dominerende befolkningsgruppe, der er kurdere (det er strafbart at bruge ordene kurder og Kurdistan i Tyrkiet!) er bl.a. knyttet til hans drømme om at genoprette det Ottomanske riges storhed ved at ekspandere sydpå. Det har i høj grad sat en lavine igang, der har påvirket forløbet af krigen overalt i Syrien.

Erdogans aftaler med Al-Qaeda-relaterede grupper i Idlib-provinsen om at stationere tropper i den nordlige del af Idlib-provinsen (se de oliven-farvede område lige syd for Afrin-provinsen på det mere detaljerede kort i forrige artikel) har udstillet Tyrkiets massive indflydelse på udviklingen i Idlib-provinsen. Det umiddelbare mål har været at kunne angribe Afrin også syd fra. Men det er en udbredt opfattelse, at Erdogans mål går videre, og at angrebet på Afrin reelt ønskes udvidet med indtagelse af Aleppo, der opfattes som en naturlig del af et udvidet Tyrkiet. Trods alliancen mellem Tyrkiet, Rusland, Iran og Syrien har det tydeligvis skabt en vis nervøsitet i den syriske regering (og sikkert også i Rusland), og er formentlig en væsentlig baggrund for at en stor del af Assads militære indsats i den seneste tid har forrykket sig mod nord:

Før nytårsskiftet koncentrerede Assad sin militære indsats omkring Damaskus i det sydlige Syrien, især området Øst Ghouta, der ligger umiddelbart nordøst for hovedstaden (angivet på dagens oversigtskort, pkt. 2a). Derefter blev det mere og mere klart, at Tyrkiet ønskede at ekspandere sydpå. D. 13. januar, samme dag, Erdogan annoncerede, at angrebet på Afrin ville blive indledt en uge senere, optrappede Assad angrebene på Øst Ghouta gennem Chlorin gas angreb på byerne Harasta og Douma. Chlorin gas angrebene blev gentaget d. 22. januar og d. 1. februar.

Udviklingen i det nordøstlige Syrien siden nytår. Assad og hans allierede har gennem en knibtangsmanøvre generobret de områder øst for Idlibprovinsen, der har været domineret af oppositionen. Det er sket for at sikre forbindelsen fra kysten over Hama til Aleppo, der vil være truet for Assad, hvis det lykkes Erdogan at erobre Afrin. Manøvren har fulgt forløbet af jernbanen fra Hama til Aleppo. Som det ses af kortene betød det en opblomstring af Islamisk Stat i området øst for. Det blev dog senere fjernet eller måske snarere presset østpå, for at sikre adgangen til hovedvejen fra Hama til Aleppo, der løber gennem det område som Islamisk Stat havde etableret sig i. D. 15 februar (se dagens oversigtskort) var Islamisk stat-området helt opløst. Ang. Farverne på kortet, se figurtekst til kortene i den indledende artikel: Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne.

Men allerede fra starten af januar blev den militære aktivitet rykket mod nord, tydeligvis for at sikre bedre adgang fra kysten syd om Idlib, over byen Hama og op til Aleppo (se oversigtskortet pkt. 2b). Siden nytår har den syriske hær og dens allierede indtaget store områder af den østlige Idlibprovins fra oppositionen, primært fra den Frie Syriske Hær, idet man gennem en knibtangsmanøvre er trængt både nordfra og sydfra omkring jernbaneforløbet fra Hama til Aleppo. Den sidste del af forløbet omkring Abu ad Duhur er først indtaget i begyndelsen af februar.

Som det er sket mange gange før undlod Assad længe at gå  i clinch med de jahidiske grupperinger, der i den sidste tid har behersket området øst for ”knibtangen”. Her har der siden slutningen af november udviklet sig et område domineret af Islamisk Stat, som benyttede lejligheden til at udvide deres territorium betragteligt under Assads offensiv, til omkring 1000 km2, som det ses på kortet fra 23 januar. I dagene frem mod d. 7. februar gik regeringsstyrkerne dog gået massivt til angreb på dette område og har siden erobret alle landsbyer fra Islamisk Stat. Følger man udviklingen dag for dag kan man se, at Assad i første omgang trængte Islamisk stats lomme i området længere mod vest, men ikke eliminerede den. Sigtet var tydeligvis at sikre kontrollen over hovedvejen fra Hama til Aleppo, der netop går gennem dette ca. 1000 km2 store, som Islamisk Stat havde erobret under offensiven.

Efter denne aktion har Assad sammen med iranske militser og muligvis også russiske styrker hurtigt vendt sig imod et nyt mål, nemlig området øst for Deir-Ez-Zor (oversigtskortet, pkt. 2c), hvor den syriske hær d. 7 februar indledte et storstilet angreb for at indtage de nærliggende østlige oliefelter og –installationer med en styrke på 500 mand støttet af artilleri og kampvogne. Netop ved byen Deir-ez-Zor har Assad behersket et tre km. bredt og 20 km langt bælte øst for Eufrat, som blev benyttet som springbræt i offensiven. En stor del af byen Deir-ez-zors befolkning har for længst søgt ly øst for floden i de områder, der er kontrolleret af SDF.

Omkring provinshovedstaden Deir-ez-Zor har Assad sikret sig en ca. 3*20 km lang stribe land øst for Eufrat. Især den sydligste del af striben har længe været omstridt. Herfra indledte Assad og allierede d. 7. februar et stort angreb med 500 mand støttet af artilleri mod det nærliggende CONECO-oliefelt. Angrebet blev slået tilbage af SDF og de Vest-allierede. 20% af angrebsstyrken blev dræbt og langt flere bragt sårede til hospitalet i Deir-ez-Zor. Rød farve: Området behersket af Assad. Gult: Områder behersket af SDF.

Også her ser man i offensiven en afsmittende effekt fra angrebet på Afrin: Mange SDF- og især YPG-grupper har i store troppetransporter forladt de østlige områder for at tage til Afrin, Manbij eller de nordlige grænseområder mod Tyrkiet. Det er tydeligvis sket i forståelse med de vestlige allierede, der sammen med arabiske SDF-grupper især har overtaget en del af forsvaret og driften af olieområderne i det sydøstlige Syrien. Samtidigt har man presset fronten mod Islamisk Stats tilbageværende område ved den sydlige del af Eufrat nær grænsen til Irak nærmere floden og udsat området for stadige angreb og bombninger.

Det kan have været en del af aftalen mellem Tyrkiet, Rusland og Iran, at Afrin skulle bruges til at trække kurderne og SDF bort fra de østlige områder så det kunne lette erobringen af de østlige olierige områder fra SDF, og sikre etableringen af en nordligere adgang gennem Syrien for de Iranske styrker.

Det gik dog ikke som man havde håbet. I en voldsom modoffensiv blev angrebet slået tilbage, og omkring 100 soldater, altså en femtedel af styrken, heraf 25 fra iranske militser, blev slået ihjel, mens tanks og andre køretøjer blev ødelagt. Flere hundrede sårede blev bragt til hospitalet i Deir Ez-zor, der har appelleret til civile om at donere blod. I dagene siden kontraangrebet har der især været sammenstød mellem arabiske SDF-grupper og Assad og allierede i og omkring landsbyerne Khusham og At Tabiyah i den sydligste del af det omstridte område øst for Eufrat. En nærliggende forklaring findes umiddelbart hvis man ser mere på detalj-kortet: Umiddelbart nord for den sydlige grænse til det Assad-kontrollerede område går en kort stikbane fra jernbanen, der løber øst for Eufrat, mod øst og ender tydeligvis i et større godsomladningsterræn, kontrolleret af Assad. Umiddelbart syd herfor, indenfor det SDF-kontrollerede område, går der en vej mod øst, der efter 5 km. kommer til det centrale olieraffinaderi for olien fra Jafra oliefelterne (også kaldet CONECO oliefeltet, der ligger spredt i området). Det er en vej, der tydeligvis tidligere har været brugt til at bringe raffineret olie til omladning på godsbanegården. Også i forlængelse af Assads tilbageerobring af byen Deir-Ez-Zor fra Islamisk Stat og SDFs befrielse af områderne øst for Eufrat, har der været strid om disse strategisk beliggende sydlige landsbyer.

D. 12 februar er der ankommet en konvoj på 50 lasttog med våben til det nordøstligste syrien. Samtidigt har SDF-grupperne ved Coneco oliefelterne modtaget yderligere militært udstyr. D. 14. februar meldes om stigende sammenstød ved grænsedragningen øst for Deir-Ez-Zor, og om omfattende planlagte militære forstærkninger på Assads side. Så der kan meget vel være lagt op til yderligere konfrontationer, som kan gøre det nødvendigt at skulle sætte ind på to fronter. Det må alt andet lige være til Tyrkiets fordel.

Kilder:

Anonymous, 2018: ”Erdogan attacks Afrin with remnants of ISIS and Al-Nusra”. ANF, 2. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Siban Hamo: Turkey did not achieve its goals in Afrin, its eye on Aleppo. ANHA, 6 feb. 2018.

Press release from Combined Joint Task Force Feb. 8 2018: US CENTCOM on attack by pro-Asad forces on SDF.

En række twitter meddelelser fra meget forskellige kilder offentliggjort på Syria.liveuamap.com 7-10 febr. 2018

15. februar 2018: SDF til de tyrkiske soldater, der er tvunget i krig i Afrin: Vi tilbyder dig asyl!

SDF tilbyder nu amnesti for enhver, der er tvunget til at deltage i krigen mod Afrin på Tyrkiets side.

Tyrkiet har sørget for så vidt muligt at sætte tidligere Islamisk Stat-tilhængere og lejesoldater med tilknytning til især til Al Qaeda og andre Jihadistiske grupper, ind forrest ved angrebet på Afrin, for at mindske tabet af tyrkiske soldater. Men de tyrkiske soldater er alligevel meget udsat, når områder skal fastholdes med kampvogne og andet tungt udstyr.

Denne situation har De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) besluttet at forholde sig aktivt til. De har i et opråb til den tyrkiske hær og de tilknyttede bander givet tilsagn om, at “De syriske demokratiske styrker yder garanti for din sikkerhed. Så benyt denne mulighed og overgiv dig til vores styrker, inden du når et stadium, hvor du hvor du kommer til at fortryde det forgæves. “. Garantien omfatter en sikkerhed for soldater, der er blevet tvunget til at deltage i krigen, hvad enten det er fra den tyrkiske her, eller fra de tilknyttede bander.

Erklæringen, der er udsendt af SDFs øverstbefalende ledelse, lyder sådan:

“De, der ikke vil have deres hænder tilsølet af blod, vil være sikre hos ​​os. Det gælder soldater, der er tvunget og drevet ind i denne krig, som ikke er deres krig og syrere, der er blevet tvunget til at være brændstof til en krig, som de ikke har nogen tilknytning til.

De syriske demokratiske styrker, der består af alle syriske befolkningsgrupper, og som du har set på alle dens kamppladser, har været den dødbringende pil mod terror og et sikkert skjold for det syriske folk. SDF har genoprettet håbet om genforeningen af ​​Syrien efter krigen. Det er en garanti for en sikker fremtid for syrerne uden at skabe forskelle mellem dem.

Som øverstbefalende for de syriske demokratiske styrker bekræfter vi overfor jer, at vi ikke er fjendtlige mod nogen, men at vi forsvarer os selv inden for Syrien og ikke udgør en trussel mod nogen, men at vore styrker tværtimod kæmper mod de elementer, der udgør en fare for folket, for landet og for naboerne.

Vores styrker har modtaget oplysninger om, at du er blevet tvunget ind i denne krig. Derfor opfordrer vores styrker dig til at overgive dig til det nærmeste punkt for vores styrker i de nærmeste kontaktlinjer, hvor du ser en chance og hvor spioner på slagmarken ikke kan opdage dig og skyde dig bagfra, og overgive dig til vores styrker for at undgå farer og undgå at blive brændstof til krig.

De syriske demokratiske styrker yder garanti for din sikkerhed, så udnyt denne mulighed og overgiv dig til vores styrker, inden du når et stadium, hvor du fortryder og hvor fortrydelsen er forgæves. 

Kilde:

Anonymous, 2018; SDF calls on Turkish army and affiliated gangs to surrender. ANHA, 26 jan. 2018

15. februar 2018: Afrin kantonens ledelse til Assad: Beskyt Syriens grænser mod Tyrkiet!

Den demokratiske autonome administration for Afrin Kantonen opfordrer nu den syriske stat til at varetage sin forpligtigelse til at beskytte den syriske grænse mod Tyrkiet. I en udtalelse fra d. 25 januar skriver man direkte henvendt til Assad:

”Vi i den autonome administration i Afrin kanton bekræfter igen, at Afrin området er en uadskillelig del af Syrien, og at vore YPG styrker har varetaget deres nationale forpligtigelse gennem 6 år til at beskytte området mod angreb fra terrorist organisationen Islamisk Stat og andre tilknyttede terrorister fra Al Qaeda og lignende grupper, der befinder sig i Syrien, og YPG styrkerne har deltaget i beskyttelsen af Syriens enhed og dets nationale institutioner.

Lige nu bliver denne del af Syrien  udsat for en djævelsk udenlandsk aggression fra den tyrkiske stat, som truer Syriens enjhed og sikkerheden og livet for civilbefolkningen, der lever i Afrin området. Formålet med denne agression er at erobre en endnu større del af det syriske landomåde gennem besættelse af Afrin området.

Samtidigt med at vi bekræfter, at vi vil fortsætte med at forsvare Afrin området mod de udenlandske angreb, der er startet, og at vi vil modsta Tyrkiets forsøg på at besætte Afrin, opfordrer vi den syriske stat til at varetage sine suverenitetsforpligtigelser og beskytte dets grænser til Tyrkiet mod angrebene fra den tyrkiske besættelsesmagt, da de indtil nu ikke har varetaget deres forpligtigelse, til trods for at de officielt har sagt at de ville gøre det og dermed udbrede deres syriske væbnede styrker for at beskytte Afrin områdets grænser.”

Torsdag d. 25. januar 2018

Den Demokratiske Autonome Administration

Afrin Kantonen

Dermed udstiller man den totalt fraværende varetagelse af den syriske stats forpligtigelser overfor de områder, der har været domineret af en kurdisk befolkning, og som har gjort sig gældende lige siden borgerkrigens start, hvor Assads styrker trak sig ud af de kurdiske områder. For de syriske kurdere åbnede det en mulighed for at komme ud af årtiers politisk undertrykkelse, men kurderne var fra starten samtidigt klar over, at det ville stille dem i en sårbar situationen overfor Tyrkiet, der kraftigt har støttet alle grupper i den syriske borgerkrig, der har kunnet understøtte Tyrkiets ekspansive nationalistiske drømme og bruges i det tæt tilknyttede mål om at eliminere kurderne som befolkningsgruppe. Den største sejr for kurderne i Nordsyrien er, at det gennem hele forløbet af borgerkrigen ser ud til at være lykkedes dem at skabe alliance med alle de andre befolkningsgrupper, der befinder sig i Nordsyrien om en mere demokratiske opbygning af et fremtidigt Syrien.

Selv om Assad ikke har ønsket at bidrage med forsvaret af Afrin, har han dog tydeligvis godkendt (eller måske har han ikke styrken til at gøre andet), at tropper fra Nordsyrien kan bevæge sig gennem de regeringskontrollerede områder på vej til Afrin.

Kilde:

Demokratic Autonomous Administration, Afrin Canton: Press release on sovereign obligations of the Syrian state concerning the borders of Afrin

15. februar 2018: Genopbygningen af den nordsyriske føderation fortsætter, trods krigen i Afrin

Ligesom de fleste andre vestlige lande, har også USA hidtil været ganske tilbageholdende med kritik af Tyrkiets angreb på Afrin-provinsen. Der er næppe tvivl om, at fastholdelsen af, at Afrin lå udenfor de vestlige landes umiddelbare interesseområde har bidraget med at anspore Tyrkiet til at forfølge sine udenrigspolitiske mål og angribe Afrin.

Men til gengæld har støtten til forsvaret og opbygningen af resten af Nordsyrien, inklusive det hovedsageligt arabiske Manbij, der ligger vest for Eufrat, været stadigt mere entydig og markant. Allerede i de første dage efter angrebet rejste ledere fra USAs centrale kommando CENTCOM til både Kobane og Manbij for at forsikre om deres fortsatte støtte til Syriens Demokratiske Styrker, SDF. De understregede også deres støtte og opbakning til den civile indsats, der kendetegner den politiske udvikling i Nordsyrien.

Lederen af CENTCOM, Generaql Joseph Votel

Efter at Præsident Erdogan har truet med at indtage Manbij, og krævet, at USA trækker sig fra området vest for Eufrat, har lederen af Centcom, General Joseph Votel d. 28 januar tilkendegivet, at en sådan tilbagetrækning ’ikke er noget, vi har tænkt os at gøre’. Siden er tonen endda blevet yderligere skærpet: D. 31 januar understregede han i et interview under en rejse i Syrien og Iraq, at USA fortsat vil støtte SDF, og at ’Det internationale samfund bør være taknemmelig over disse styrkers indsats mod islamisk stats lejesoldater, og for USA’s støtte til SDF’. Stillet overfor spørgsmålet: Vil I fortsætte med at støtte SDF trods Tyrkiets angreb på Afrin?, svarede han: ”Ja, så længe de slås mod en undertrykker, og opfylder deres forpligtigelser til at stabilisere regionen, så vil vi fortsætte med at støtte dem. Det er vores regerings politik. Vores primære og vigtigste mål er at sikre elimineringen af en fortaler (for undertrykkelse). Efter min mening er vores allierede på jorden, SDF, den mest betydningsfulde kraft i krigen mod Islamisk Stats lejesoldater.”

Det har dog ikke forhindret Erdogan i fortsat at provokere, f.eks. gennem et angreb på en landsby nordøst for Manbij d. 2 februar, et angreb, som dog blev slået tilbage af SDF.

Generalløjtnint Paul E. Funk

Det har siden optrappet situationen yderligere, idet den amerikanske generalløjtnant Paul E. Funk d. 7. februar direkte fra Manbij i en udtalelse til  nyhedsbureauet AP har afgivet løfte om, at amerikanske tropper vil forblive i Manbij, uanset Ankaras krav om at de skal trække sig ud.

“Vi er her for at sikre, at et vedvarende nederlag for Islamisk Stat opretholdes i dette område,” sagde generalløjtnant Paul E. Funk under et besøg hos de amerikanske styrker i Manbij.

Funk fortalte journalister i Manbij, at USA fortsat ville støtte de syrisk demokratiske styrker (SDF) trods spændinger med Tyrkiet, og at en fortsat amerikansk tilstedeværelse i det nordlige Syrien er rettet mod at dæmpe spændingerne i området.

“SDF generobrede Raqqa på et tidspunkt, hvor ingen andre var i stand til det,” tilføjede Funk, med henvisning til den tidligere hovedstad i det selvudråbte IS kalifat i Syrien. “Jeg synes, de har fortjent et sæde ved bordet.”

Det civile arbejde skrider fremad

”Stabiliseringen af regionen” omfatter også en mere langsigtet hjælp og støtte til genopbygningen efter krigen mod Islamisk Stat, ikke mindst i dens tidligere ”hovedstad” Raqqa.

I en nylig ganske bemærkelsesværdig meddelelse fra Operation Inherent Resolve, OIR, den vestlige militære operation mod Islamisk Stat, angives, at ”I denne uge stemmer borgere ved lokalvalg i Raqqa. De valgte repræsentanter vil give lederskab til opbygningen af Raqqa efter års brutale besættelse af Islamisk Stat. Det vil være et nyt trin mod stabilisering og tilbagevenden til normale tilstande gennem en inkluderende, folkelig forvaltning”.

Denne folkelige forvaltning omfatter ikke blot nyvalg af repræsentanter til Raqqas civile råd, der allerede inden befrielsen af byen forestod planlægning og gennemførelse af den civile opbygning af byen efter krigen, men også oprettelsen af selvstyrende kommuner, som Raqqas civile råds Rekonstruktionskommitté netop har sat i gang. Det sker indenfor de enkelte kvarterer i byen, formentlig efter samme retningslinier, som har været fuldt ved opbygningen af lokalt demokrati og forvaltning i Nordsyriens 6 kantoner. Den første kommune blev oprettet i begyndelsen af januar i kvarteret Al-Mashlab på opfordring af beboerne. Al-Mashlab var det første kvarter i Raqqa, der blev åbnet op for tilbagevenden af beboere fra flygtningelejrene nord for Raqqa, efter at Islamisk Stat var blevet bekæmpet i byen og bydelen var ryddet for de mange sjulte bomber, som var blevet placeret af IS (se artiklerne fra 3. December: Første skoledag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat, og 21. december 2017: Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet). Der forekommer dog fortsat mineulykker, efter at minerydningen er afsluttet, særlig med forekomsten af boobytraps, små bomber, der kan være anbragt i legetøj, køleskabe eller lignende.

Raqqas civile råds rekonstruktionskommitte mødes med beboerne i et lokalområde af kvarteret Mashlab i Raqqa for at diskuteren oprettelsen af en kommune

På billedet til venstre ses, hvordan medlemmer af Raqqas civile råds rekonstruktionskommittee mødtes med beboerne. Her blev de briefet om det demokrati og den daglige selvforvaltning, der knytter sig til kommunen, samt om selve valgmekanismen.

Beboerne stemmer om valg af formandskab. Der vælges en kvinde og en mand

Senere blev der afholdt valg af et formandskab, der ved alle valg i Nordsyrien omfatter en mand og en kvinde. I denne første kommune i Raqqa blev valgt Zeyneb Hisên El-Ehmed og Ibrahim El-Xelef. Endvidere blev der valgt kommitteer for fred, sociale forhold, kvinder, forsvar og uddannelse.

Siden har kommitteen foreløbigt bidraget med oprettelsen af 6 kommuner, der dækker ikke bare Al-Mashlab-kvarteret, men også kvarteret Al-Tayyar. I det kommende arbejde vil kvarterene Al-Dariya og Al-Jazra blive inddraget

I midten af januar leverede USA 4 tunge transportvogne samt 4 buldozere til Raqqas civile råd. De kom som en del af en aftale om en større leverance af udstyr til genopbygning af byen, der formentlig er afsluttet nu.

Men den kontante hjælp til genopbygningen af den ødelagte by er også en vigtig del af ”stabiliseringen af regionen”. Her har USA i januar leveret basalt udstyr til Raqqas civile råd i form af tunge transportvogne, bulldozere og lastbiler til genopbygningen, herunder fjernelse af de mange omfattende vejspærringer og andre efterladenskaber fra Islamisk Stat i Raqqa.

Også på et andet felt er der lys forude for situationen for det civile liv i raqqa: Den tekniske afdeling under Tabqas energidirektorat har meddelt, at den nu starter med at levere elektricitet til byen Mansoura og den omliggende landsbyer fra den nærliggende al-Herya-dæmning, der blev befriet fra Islamisk stat i efteråret 2017. Mansoura ligger ved hovedvej 4 syd for Eufrat, mellem Tabqa og Raqqa, hvortil der kun er 30 km.

al-Heyra-dæmningen, der nu leverer strøm til Mansoura og de omliggende landsbyer, ca. 30 km fra Raqqa.

I de sidste 3 måneder har man arbejdet på dæmningen for at forbedre den mekaniske og elektronisk-tekniske standard på dæmningens turbiner, og udbedre skaderne på ledningsnettet til nabolandsbyerne for snart at kunne nå udkanten af Raqqa by.

Brugt udstyr og materiale, der har været tilgængelig for udbredringen af elektricitetsforsyningen i området mellem Tabqa og Raqqa.

Det har været nødvendigt at at basere arbejdet på de meget begrænsede ressourcer, der har været tilrådighed og nødvendigheden af at bruge det ofte brugte udstyr og materiale, der har været tilgængelig.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: CENTCOM: US troops will not withdraw from Manbij. ANF, 29. Jan. 2018

Anonymous, 2018: First commune established in Raqqa. ANF, 8. Jan. 2018

Anonymous, 2018: Formation of communes in al-Raqqa’s al-Tayyuar district finished. ANHA, 11. Jan. 2018

Anonymous, 2018: New batch of machineries for reconstruction up to al-Raqqa city. ANHA, 8. Jan. 2018.

Anonymous, 2018: Votel ”World should be grateful for (SDF) while Turkey commits massacres in Afrin”. ANHA, 1. Febr. 2018

Anonymous, 2018: Despite his losses in Afrin ..  Erdogan threatens again with occupation of Manbij. ANHA, 6. Febr. 2018

Anonymous, 2018: ”Al-Heyra” turbine illuminates al-Mansoura reaches Al-Raqqa. ANHA, 8. Februar 2018

 

 

15. februar 2018: Bustransport-svindel afsløret i Tabqa

Den interne sikkerhedstjeneste i Tabqa kontrollere en intercitybus ved et checkpoint,

Et kontor for bekæmpelse af organiseret kriminalitet under den interne sikkerhedstjeneste i Tabqa, vest for Raqqa, har for nyligt arrasteret et netværk af mellemmænd, der har udnyttet borgere, der er flygtet fra syriske konfliktzoner. De har modtaget høje transportgebyrer på mere end tre gange basis tariffen, der er bestemt af busadministrationen i Tabqa. Netværket havde forbindelse til det internationale transport kompagni ”Farah”.

Mellemmændene udnyttede borgernes manglende viden om basispriserne og modtog 23 000 Syriske pund for en billet fra Tabqa til Damaskus, hvor basisprisen fastsat af busselskabet begynder ved 6 000 syriske pund. Passagerlisterne på ”Pullman” busserne, der er undersøgt ved de interne sikkerhedsstyrkers checkpoint afdeling viser de store manipulationer med listen og den store forskel på priser, der er blevet taget fra borgerne. Chaufførerne blev standset og sendt til afhøring for at finde frem til resten af dem, der havde arbejdet sammen med mellemmændene og havde udnyttet borgerne efter at de havde købt billetterne. Det lykkedes at få returneret det fulde beløb på 1,6 mill. Syriske pund og få fremskaffet en erstatningsbus, der kunne sikre, at alle kom til Damaskus.

Lederen af Tabqwas interne sikkerhedsstyrke Saif al.Din Taher

Lederen af de interne sikkerhedsstyrker Saif al-Din Taher har til nyhedsbureauet ANHA fortalt, at de interne sikkerhedsstyrker i Tabqa er meget opsat på at beskytte borgerne mod alle former for udnyttelse, der bliver foretaget af nogle svage sjæle, og at de vil bestræbe sig på at komme fænomenet helt til livs.

Pullman-busterminalen i Raqqa, der efter en istandsættelse nu er ved at komme igang igen.

Pullman-busserne er et af de store busselskaber i Syrien, og Pullmann-terminalen i Raqqa har været et vigtigt trafikknudepunkt i det østlige Syrien. Terminalen blev oprettet i 1996 ved runddelen al-Sa’ah, men under Islamisk stats hærgen i byen blev kontorerne lukket, og terminalen blev ødelagt af IS_bander. Service-kommitteen under Raqqas civile råd har netop i midten af januar afsluttet genopbygningen af Pullman terminalen. De mange transportselskaber, der har haft til huse i terminalen er ved at genåbne deres kontorer, og genopbygge transportruterne mellem de syriske provinser.

Lederten af genopbygningen af Pullman-terminalen i Raqqa

Lederen af genopbygningen, Khalil al-Mousa fortæller: Jeg blev udnævnt af Service Kommitteen til at overvåge rydningen af terminalen for efterladenskaber fra krigen, kratere og jordvolde mv. , og idag har vi afsluttet klargøringen af terminalen, så den kan komme til at fungere igen.

Kilder:

Anonymous, 2017: Organized Crime Combating Office arrested brookerage cell in al-Tabqa. ANHA, 29 dec. 2017.

Anonymous, 2018: Al-Raqqa’s transportation companies reoperating. ANHA, 8 jan. 2018