15. februar 2018: Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien

By | 15. februar 2018

Erdogans forsøg på at underlægge sig Afrin og derigennem udrydde Afrins dominerende befolkningsgruppe, der er kurdere (det er strafbart at bruge ordene kurder og Kurdistan i Tyrkiet!) er bl.a. knyttet til hans drømme om at genoprette det Ottomanske riges storhed ved at ekspandere sydpå. Det har i høj grad sat en lavine igang, der har påvirket forløbet af krigen overalt i Syrien.

Erdogans aftaler med Al-Qaeda-relaterede grupper i Idlib-provinsen om at stationere tropper i den nordlige del af Idlib-provinsen (se de oliven-farvede område lige syd for Afrin-provinsen på det mere detaljerede kort i forrige artikel) har udstillet Tyrkiets massive indflydelse på udviklingen i Idlib-provinsen. Det umiddelbare mål har været at kunne angribe Afrin også syd fra. Men det er en udbredt opfattelse, at Erdogans mål går videre, og at angrebet på Afrin reelt ønskes udvidet med indtagelse af Aleppo, der opfattes som en naturlig del af et udvidet Tyrkiet. Trods alliancen mellem Tyrkiet, Rusland, Iran og Syrien har det tydeligvis skabt en vis nervøsitet i den syriske regering (og sikkert også i Rusland), og er formentlig en væsentlig baggrund for at en stor del af Assads militære indsats i den seneste tid har forrykket sig mod nord:

Før nytårsskiftet koncentrerede Assad sin militære indsats omkring Damaskus i det sydlige Syrien, især området Øst Ghouta, der ligger umiddelbart nordøst for hovedstaden (angivet på dagens oversigtskort, pkt. 2a). Derefter blev det mere og mere klart, at Tyrkiet ønskede at ekspandere sydpå. D. 13. januar, samme dag, Erdogan annoncerede, at angrebet på Afrin ville blive indledt en uge senere, optrappede Assad angrebene på Øst Ghouta gennem Chlorin gas angreb på byerne Harasta og Douma. Chlorin gas angrebene blev gentaget d. 22. januar og d. 1. februar.

Udviklingen i det nordøstlige Syrien siden nytår. Assad og hans allierede har gennem en knibtangsmanøvre generobret de områder øst for Idlibprovinsen, der har været domineret af oppositionen. Det er sket for at sikre forbindelsen fra kysten over Hama til Aleppo, der vil være truet for Assad, hvis det lykkes Erdogan at erobre Afrin. Manøvren har fulgt forløbet af jernbanen fra Hama til Aleppo. Som det ses af kortene betød det en opblomstring af Islamisk Stat i området øst for. Det blev dog senere fjernet eller måske snarere presset østpå, for at sikre adgangen til hovedvejen fra Hama til Aleppo, der løber gennem det område som Islamisk Stat havde etableret sig i. D. 15 februar (se dagens oversigtskort) var Islamisk stat-området helt opløst. Ang. Farverne på kortet, se figurtekst til kortene i den indledende artikel: Tyrkiet bomber overalt i Afrin – men kommer ingen vegne.

Men allerede fra starten af januar blev den militære aktivitet rykket mod nord, tydeligvis for at sikre bedre adgang fra kysten syd om Idlib, over byen Hama og op til Aleppo (se oversigtskortet pkt. 2b). Siden nytår har den syriske hær og dens allierede indtaget store områder af den østlige Idlibprovins fra oppositionen, primært fra den Frie Syriske Hær, idet man gennem en knibtangsmanøvre er trængt både nordfra og sydfra omkring jernbaneforløbet fra Hama til Aleppo. Den sidste del af forløbet omkring Abu ad Duhur er først indtaget i begyndelsen af februar.

Som det er sket mange gange før undlod Assad længe at gå  i clinch med de jahidiske grupperinger, der i den sidste tid har behersket området øst for ”knibtangen”. Her har der siden slutningen af november udviklet sig et område domineret af Islamisk Stat, som benyttede lejligheden til at udvide deres territorium betragteligt under Assads offensiv, til omkring 1000 km2, som det ses på kortet fra 23 januar. I dagene frem mod d. 7. februar gik regeringsstyrkerne dog gået massivt til angreb på dette område og har siden erobret alle landsbyer fra Islamisk Stat. Følger man udviklingen dag for dag kan man se, at Assad i første omgang trængte Islamisk stats lomme i området længere mod vest, men ikke eliminerede den. Sigtet var tydeligvis at sikre kontrollen over hovedvejen fra Hama til Aleppo, der netop går gennem dette ca. 1000 km2 store, som Islamisk Stat havde erobret under offensiven.

Efter denne aktion har Assad sammen med iranske militser og muligvis også russiske styrker hurtigt vendt sig imod et nyt mål, nemlig området øst for Deir-Ez-Zor (oversigtskortet, pkt. 2c), hvor den syriske hær d. 7 februar indledte et storstilet angreb for at indtage de nærliggende østlige oliefelter og –installationer med en styrke på 500 mand støttet af artilleri og kampvogne. Netop ved byen Deir-ez-Zor har Assad behersket et tre km. bredt og 20 km langt bælte øst for Eufrat, som blev benyttet som springbræt i offensiven. En stor del af byen Deir-ez-zors befolkning har for længst søgt ly øst for floden i de områder, der er kontrolleret af SDF.

Omkring provinshovedstaden Deir-ez-Zor har Assad sikret sig en ca. 3*20 km lang stribe land øst for Eufrat. Især den sydligste del af striben har længe været omstridt. Herfra indledte Assad og allierede d. 7. februar et stort angreb med 500 mand støttet af artilleri mod det nærliggende CONECO-oliefelt. Angrebet blev slået tilbage af SDF og de Vest-allierede. 20% af angrebsstyrken blev dræbt og langt flere bragt sårede til hospitalet i Deir-ez-Zor. Rød farve: Området behersket af Assad. Gult: Områder behersket af SDF.

Også her ser man i offensiven en afsmittende effekt fra angrebet på Afrin: Mange SDF- og især YPG-grupper har i store troppetransporter forladt de østlige områder for at tage til Afrin, Manbij eller de nordlige grænseområder mod Tyrkiet. Det er tydeligvis sket i forståelse med de vestlige allierede, der sammen med arabiske SDF-grupper især har overtaget en del af forsvaret og driften af olieområderne i det sydøstlige Syrien. Samtidigt har man presset fronten mod Islamisk Stats tilbageværende område ved den sydlige del af Eufrat nær grænsen til Irak nærmere floden og udsat området for stadige angreb og bombninger.

Det kan have været en del af aftalen mellem Tyrkiet, Rusland og Iran, at Afrin skulle bruges til at trække kurderne og SDF bort fra de østlige områder så det kunne lette erobringen af de østlige olierige områder fra SDF, og sikre etableringen af en nordligere adgang gennem Syrien for de Iranske styrker.

Det gik dog ikke som man havde håbet. I en voldsom modoffensiv blev angrebet slået tilbage, og omkring 100 soldater, altså en femtedel af styrken, heraf 25 fra iranske militser, blev slået ihjel, mens tanks og andre køretøjer blev ødelagt. Flere hundrede sårede blev bragt til hospitalet i Deir Ez-zor, der har appelleret til civile om at donere blod. I dagene siden kontraangrebet har der især været sammenstød mellem arabiske SDF-grupper og Assad og allierede i og omkring landsbyerne Khusham og At Tabiyah i den sydligste del af det omstridte område øst for Eufrat. En nærliggende forklaring findes umiddelbart hvis man ser mere på detalj-kortet: Umiddelbart nord for den sydlige grænse til det Assad-kontrollerede område går en kort stikbane fra jernbanen, der løber øst for Eufrat, mod øst og ender tydeligvis i et større godsomladningsterræn, kontrolleret af Assad. Umiddelbart syd herfor, indenfor det SDF-kontrollerede område, går der en vej mod øst, der efter 5 km. kommer til det centrale olieraffinaderi for olien fra Jafra oliefelterne (også kaldet CONECO oliefeltet, der ligger spredt i området). Det er en vej, der tydeligvis tidligere har været brugt til at bringe raffineret olie til omladning på godsbanegården. Også i forlængelse af Assads tilbageerobring af byen Deir-Ez-Zor fra Islamisk Stat og SDFs befrielse af områderne øst for Eufrat, har der været strid om disse strategisk beliggende sydlige landsbyer.

D. 12 februar er der ankommet en konvoj på 50 lasttog med våben til det nordøstligste syrien. Samtidigt har SDF-grupperne ved Coneco oliefelterne modtaget yderligere militært udstyr. D. 14. februar meldes om stigende sammenstød ved grænsedragningen øst for Deir-Ez-Zor, og om omfattende planlagte militære forstærkninger på Assads side. Så der kan meget vel være lagt op til yderligere konfrontationer, som kan gøre det nødvendigt at skulle sætte ind på to fronter. Det må alt andet lige være til Tyrkiets fordel.

Kilder:

Anonymous, 2018: ”Erdogan attacks Afrin with remnants of ISIS and Al-Nusra”. ANF, 2. Febr. 2018.

Anonymous, 2018: Siban Hamo: Turkey did not achieve its goals in Afrin, its eye on Aleppo. ANHA, 6 feb. 2018.

Press release from Combined Joint Task Force Feb. 8 2018: US CENTCOM on attack by pro-Asad forces on SDF.

En række twitter meddelelser fra meget forskellige kilder offentliggjort på Syria.liveuamap.com 7-10 febr. 2018