13. marts 2018: Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i tyskland?

Tre tilsyneladende tilfredse medlemmer af den paramilitære bande Osmanen Germania

Stadigt flere indicier peger på at foreningen Osmanen Germania (”Ottomanere fra Tyskland”), der blev dannet i 2014 under dække af en bokseklub, i realiteten er en hastigt voksende organisation financieret af Erdogans AKP-parti med henblik på våbensmugling, trafficking, nakotika og væbnede angreb på kurdere i Tyskland.

Avisen Stuttgart Nachrichten og fjernsynskanalen ZDF har offentliggjort dokumenter og information om banden, og har bl.a. fastslået, at den står under financiering og ledelse af  et parlamentsmedlem for AKP, der står meget nær Erdogan, med navnet Metin Külünk, og at organisationen er loyal overfor Erdogans regime. Den tyske sikkerhedstjeneste har fundet frem til, at Külünk adskillige gange har overført penge til bandemedlemmer til indkøb af våben. Ifølge rapporter har gruppen i flere omgange indkøbt pistoler og automatvåben efter ordre fra AKP parmementsmedlemmet, og Külünk har i telefonsamtaler med bandelederne krævet, at de går til angrreb på kurdere i Tyskland, og bagefter offentliggør videoer for at intimidere modstandere af Erdogan.

Men det ser ud til at være endnu værre: Ved aflytning af telefonsamtaler har den tyske sikkerhedstjeneste fået sandsynliggjort, at Külünk blot fungerer som forbindelsesled mellem Osmanen Germania og Erdogan, idet Metin Külünk modtager odre for gruppen direkte fra Erdogan. I en telefonsamtale gav Erdogan således ordre til Külünk i forbindelse med demonstrationer i Tyskland forud for en afstemning om det armenske folkemord i Forbundsparlamentet d. 2. juni 2016, som Erdogan krævede, at Külünk skulle sætte Osmanen Germania ind imod.

Lederen af Nord Rhein Westphalens statskontor for forfatningsbeskyttelse, har udtalt, at ”For os arbejder Osmanen Germania ikke som en bokseklub, men som  et vagtværn, der bærer våben, er engageret i voldelig kriminalitet, og slagsmål med andre grupper viser, at de er en paramilitær gruppe. Deres politiske program styrker også dette indtryk”. Ifølge statskontoret for forfatningsbeskyttelse er der tegn på, at Osmanen Germania arbejder sammen med den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og at den tyrkiske stat har godkendt gruppens målsætninger.

Udstyr hos Osmanen Germania, beslaglagt af politiet i Baden-Wüttemberg

For et års tid siden gennemførte det tyske politi en aktion imod Osmanen Germania i forbindelse med gruppens planlægning af provokationer mod kurdere og oppositionen, hvori indgik både den tyrkiske efterretningstjeneste og lagre af nakotika og våben. En del blev beslaglagt, og adskillige personer blev arrasteret. I forlængelse heraf offentliggjorde Der Spiegel afsløringer af, hvordan det tyrkiske efterretningsvæsen MIT efter ordre fra Erdogan øvede indflydelse på Osmanen Germanias virksomhed. Det kom også frem, at ledere af Osmanen Germania, der var efterlyst af de tyske myndigheder, var flygtet til Tyrkiet.

På samme tid cirkulerede fotografier, der bragte den paramilitære gruppes forbindelser til de ledende kredse indenfor den tyrkiske stat frem i lyset. Således ses på et billede lederen af gruppen Selҫuk Can Şahinsammen med Præsident Erdogans chef-rådgiver Ilnur Ҫevik på hans kontor, men Ҫevik bærer en T-shirt med Osmanen Germanias logo på.

Men til trods for omfattende aktioner i hele tyskland fra politiets side er den seneste vurdering  fra  det tyske forbund af ansatte i kriminalvæsenet i Nord Rhein Westphalen, at det fortsat må formodes at den rocker-lignende organisation modtager penge og opbakning fra Ankara. At problemet fortsat er voldsomt viste sig i forbindelse med en politiaktion i Wuppertal i starten af februar i år, hvor det er kommet frem i tysk presse, at specialstyrker under en politirazzia har skudt og dræbt et tyrkisk ultra-nationalistisk bandemedlem fra Osmanen Germania. Politiet i Essen har bekræftet hændelsen, men har nægtet at give detaljer om episoden, eller oplyse navnet på den dræbte person.

 

Kilder:

Anonymous, 2017: Erdogan personally formed the armed gang in Germany. ANF, 14. Dec. 2017

Anonymous, 2018: Ministry confirms connection between Turkey and Osmanen Germania. ANF, 5. Jan. 2018.

Anonymous, 2018: German police shoot member of Osmanen Germania in Wuppertal. ANF, 10 Febr. 2018.

13. marts 2018: Er tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? – Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i 2013

De tre kurdiske kvinder, Sakine Camsoz. Fidan Dogan og Leyla Saylemez, der blev myrdet ved en terror-massakre i Paris i januar 2013

D. 9 januar 2013, for 5 år siden, blev 3 meget aktive kurdiske kvinder, Sakine Camsoz. Fidan Dogan og Leyla Saylemez myrdet ved en terror-massakre i Paris. Massakren fandt sted forud for afbrydelsen af en række meget intensive fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK. Bruddet er blevet tolket som et udtryk for, at det gik op for præsident Erdogan, at forhandlingerne ikke ville styrke hans position ved det kommende valg til det tyrkiske parlament, men tværtimod formentlig ville gavne oppositionen (se artiklen fra 3. December 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?). Men massakren i Paris kan muligvis også tolkes som et udtryk for, at fredsforhandlingerne reelt havde været holdt på skrømt, som et taktisk element i den fortsatte udryddelse af kurderne, der reelt har stået på dagsordenen i Tyrkiet siden 1980erne.

Relativt hurtigt fremkom gisninger om, at massakren var blevet planlagt og gennemført af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. Den umiddelbare drabsmand, en tyrker ved navn Ömer Güney, blev ankoldt af franske sikkerhedsstyrker og fremstillet som om sagen dermed var afklaret. Men alligevel trak undersøgelserne i forbindelse med massakren usædvanligt lang tid ud, og en række forespørgsler blev forelagt de tyrkiske myndigheder. Spørgsmålene blev dog aldrig besvaret, men i stedet argumenterede de tyrkiske myndigheder for, at Ömer Güney fra medlem af PKK, og at massakren blot var udtryk for et internt opgør indenfor PKK. Der var imidlertid hurtigt samlet en række indicier for, at Ömer Güney var ansat i den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. Sagen blev yderligere kompliceret af, at Ömer Güney efter sigende var syg, da han blev anholdt. Noget senere døde han i fængslet, og sagen blev derefter stort set lagt på hylden. Siden kom der imidlertid, bl.a. fra den tyske efterretningstjeneste,  stadigt flere oplysninger frem, der understøttede tesen om at MIT stod bag, og endda også pegede på, at de personer, der stod bag attentatet formentlig befandt sig indenfor Tyrkiets øverste ledelse.

Faktisk indrømmede præsident Erdogan det næsten selv i forbindelse med en tale han holdt i april 2015 i forbindelse med sin præsidentvalgskampagne: Medlem af det parisiske advokatforbund Antoine Comte, der også har været advokat for de tre kurdiske kvinder, har fremhævet dette forhold: ”Netop på det tidspunkt var Erdogan i en valgtale kommet ind på massakren, og havde omtalt, at at nogle styrker indenfor den tyrkiske state havde begået mordene i Paris. Han fortalte endda, at massakren var begået for at sabotere fredsprocessen.  Denne tale viste også  den tyrkiske stats ansvar. I dag er han nødt til at blive erindret om talen. Det er nødvendigt at spørge ham om, hvad der skete med de, der organiserede massakren. Den tyske efterretninbgstjeneste har også tidligere dokumenteret, at de, der var involveret i massakren var medlemmer af MIT og afholdt møder som repræsentanter for Tyrkiet. Tyske medier har også rapporteret om dette. Tyrkiet er nødt til at levere disse navne til Frankrig. Frankrig bør modigt forfølge denne sag.”

De to officerer fra den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, Erhan Pekcetin og Atydin Gunel, der blev taget til fange i august 2017, samt et brev, der dokumenterer, hvem der deltog i planlægningen af attentatet i Paris

Yderligere oplysninger er kommet frem på det seneste, efter at to højtstående medlemmer af MIT, der i efteråret blev taget til fange af af PKK i forbindelse med en tyrkisk militæroperation i irakisk Kurdistan, har fortalt om deres kendskab til massakren i Paris, og  herunder har angivet navnene på morderne og de tyrkiske embedsmænd, der var ansvarlige for massakren.

På 4-årsdagen for Paris massakren d. 9 januar i år har den kurdiske parablyorganisation KCK offentliggjort tilståelserne fra de to MIT-officerer angående deres kendskab til mordene.

De tilkendegiver, at Paris massakren var planlagt af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og godkendt fra den højeste autoritet i Tyrkiet.

En af de to officerer, Erhan Pekcetin, fortæller: ”Der findes båndoptagelser, som blev lækket til internettet. Da jeg første gang hørte dem, blev det klart for mig, at mordene var planlagt og udført af Ugur Kaan Avik, vores leder af afdelingen for etniske separatist aktiviteter, Uguz Yuret, direktør for et branche kontor, agenten Ayhan Oran samt tre andre medarbejdere hos os. For jeg kunne genkende dem fra lydoptagelserne.

De mødtes i et hotel i Ankara med en informant ved navn Ömar Güney (altså gerningsmanden, jb). Båndoptagelserne stammer fra hotellet.  Den slags snigmord er kritiske. Det kræver en beslutning fra en højtstående embedsmand og kun få indviede kender noget til det. Aktionsplanen bør lande på direktørens bord i efterretningstjenesten. Jeg tror ikke, at han vil beslutte det selv, han vil spørge præsidenten. For den slags aktioner kan skabe internationale problemer. Det var på den tid fredsforhandlingerne fandt sted.

Aktionsplanen var formentlig udarbejdet af direktøren for branche kontoret, ikke af agenten Ayhan Oran. Derefter gik den til Ugur Kaan Ayiks bord. Hans øverste overordnede er Sabahattin Asal, der er vicedirektør i efterretningstjenesten. Og det er sandsynligt, at planen så endte hos ham. Sabahattin Asal deltog i fredsforhandlingerne sammen med MIT’s Muhammed Dervisoglu, der foregik på øen Imrali i Mamarahavet syd for Istanbul, hvor PKK-lederen Muhammed Öcalan har siddet fængslet i 18 år (se artiklen fra 3. December 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?, samt artiklen fra 14 september: Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk). Derefter kom den muligvis til Haluk Oxcans bord. Han er vicedirektør for afdelingen for almindelige sager. Og derefter endte den på direktørens bord. Det er den måde en aktionsplan bliver videresendt indenfor efterretningstjenesten. Aktionen var ikke en aktion, der ville kunne klares af vicedirektøren. Den ville være nødt til at gå op til direktøren for at blive godkendt. ”

Ligesom båndoptagelserne er der også blevet lækket et skriftligt dokument omkring aktionen i Paris (ses mellem billedet af de to MIT-officerer). Under planen er angivet de direkte involverede personer, og de to officerer kunne nemt genkende navnene på de personer, der der havde underskrevet planen, og som var de samme, der kunne høres i båndoptagelserne.

MIT officererne har også givet information om, hvordan massakren blev organiseret og hvordan drabsmanden Ömer Gümeys rejse var blevet organiseret. De var nemlig informeret om den franske efterretningstjenestes fremsendelse af en note til MIT om Ömer Gümeys retur-flybillet til Paris med tilhørende passager-identitetsnumre, der var udstedt af et rejsebureau i Ankara, som officererne selv var vandt til at bruge, da det generelt fungerede som rejsebureau for MIT.

Endelig har de to MIT-officerer kunne fortælle om, hvorledes både Ugur Kaan Ayik og Oguz Yuret blev forfremmet efter aktionen, mens agenten Ayhan Oran, der også medvirkede ved planlægningen (men åbenbart ikke ved gennemførelsen), efterfølgende blev fyret fra MIT. Var det måske ham, der lækkede sagen?

Der kommer fortsat stadig flere detaljer frem i sagen.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: ”MIT’s role is now certain, France should take action”. ANF, 6. Jan 2018

Anonymous, 2018: HDP’s Bestas: “MIT members spoke, why is the government silent?”. ANF, 6. Jan 2018.

Anonymous, 2018: KCK to release confessions of MIT officers about Paris killings. ANF, 8. Jan 2018.

Anonymous, 2018: MIT officers’ confessions about Paris Massacre. ANF, 10 Jan. 2018

13. marts 2018: Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin

Til trods for FNs sikkerhedsråds resolution nr. 2401, der  forpligter alle parter til at stoppe fjentlighederne, har Tyrkiet intensiveret bombningen af alle områder i Afrin. Der bliver bombet med tunge våben fra fly og Copra-helikoptere fra om morgenen til sent om aftenen,  rettet mod civile områder. I en opgørelse fra de syriske demokratiske styrker angives det, at den tyrkiske hær siden invasionen d. 20 januar har gennemført 1026 luftangreb mod befolkede områder, infrastruktur, skoler og landbrug, 56 helikopterangreb mod befolkede områder, og 3307 tilfældige artilleriangreb. 283 SDF-soldater er døde. Baseret på Afrins sundhedsmyndigheders statistik er 165 civile blevet dræbt. Derudover er 650 civile blevet såret. De tyrkiske tab ved invasionen er betydeligt større,  især blandt de syriske og andre lejesoldater, hvoraf størstedelen er rekrutteret fra Al Qaeda, Al Nusra og resterne af Islamisk Stat. Baseret på tællinger opgjort af SDF på slagmarken i det kurdiske Afrin, er det samlede tab for Tyrkiet og dets lejesoldater opgjort til 1588. I ly af de tætte bombninger trænger de tyrkiske styrker alligevel en række steder fremad.

Tyrkiet har også på et tidligt tidspunkt  bombet et stort afsaltnings- og rensningsanlæg for drikkevandsforsnyningen til Afrin by, der ligger ved landsbyen Matina, og har derved afskåret drikkevandsforsyningen til Afrin. Bystyret har dog hidtil klaret situationen ved at levere vand fra en række ældre boringer i byen, som er sat i funktion igen.

Lejesoldater med plyndringsgods i Afrin

Nogen af de værste følger er de systematiske plyndringer af de landsbyer og områder som invaderes. Nyhedsbureauet ANF gengiver pålidelige kilder, der beretter om, hvordan den tyrkiske hær opfordrer lejesoldaterne til at plyndre alt af værdi i de landsbyer, de kommer ind i. Rapporter angiver, at banderne af lejesoldater deler de invaderede landsbyer imellem sig og konfiskerer al ejendom i landsbyerne som bliver dem til del. De tyrkiske tropper  går så ind i landsbyerne efter at bandernes plyndringer er overstået. Efter at der er kommet video-optagelser frem af plyndringerne og beslaglæggelsen af bøndernes traktorer, har den tyrkiske hær dog instrueret bandelederne om, at de ikke må optage videoer under plyndringerne, og at de skal fjerne nummerpladerne fra de sjoldne traktorer og biler. Det rapporteres også, at de varer, som banderne har plundret i landsbyerne, som biler, byggemateriele, landbrugsmaskiner, hvidevarer, dyr og olivenolie, senere er blevet bragt til forskellige byer og solgt der. Det gælder Idlib, Hatay, Kilis, Antep, Azaz, Jarablus og Bab. De ejendomme, der er plyndret i landsbyer omkring Jindires i SV-Afrin sælges hovedsagelig i Idlib og Hatay, ejendele plyndrer i landsbyer i de nordvestlige distrikter Shiye og Rajo sælges i Hatay og Antep, og hvad der er plyndret i de nordøstlige Shera landsbyer sælges i Kilis, Azaz og Jarablus.

Der er fremkommet gruopvækkende vidnesbyrd om behandlingen af ikke mindst ældre mennesker, der er flygtet til fods fra landsbyerne efter at have oplevet plyndringer og mord på tilbageværende civile indbyggere.

I bortforklaringen af den etniske udrensning i Afrin bliver der brugt mange tricks i den internationale presse, f.eks. at SDF forhindrer indbyggerne i at forlade området. Man kan spørge: hvorfor skulle kurderne forlade deres eget land, som de har boet i gennem generationer, som der fremgår af oversigtskortet? Og hvor skulle de tage hen? Den tankegang protesterer kurderne i disse dage voldsomt over, og angiver, at de har ikke tænkt sig at forlade Afrin.

Læg mærke til området vest for Afrin på det gamle franske kort. Det er det område, der hedder Iskenderum, som da kortet blev lavet, var en del af Syrien. Som det ses, var befolkningen blandet tyrkisk og armensk. Men Tyrkiet invaderede området i 1938, udryddede armenerne, hvorefter de så lavede en folkeafstemning, som selvfølgelig gav tilslutning til en indlemmelse i Tyrkiet. Mon ikke det er det, man forestiller sig igen at skulle gøre med invasionen af Afrin?

Som den tidligere PYD-leder og nuværende udenrigstalsmand for de Nordsyriske myndigheder Saleh Moslem netop har sagt på et stort anlagt møde i den hollandske by Haag, arrangeret af Kurdistans National Kongres (KNK) opg kommeteen for beskyttelse af Afrin:

Saleh Moslem holdt tale d.l 10 marts på et stort anlagt møde i Haag, Holland, organiseret af Kurdistans Nationalkongres (KNK)og Kommitteen for beskyttelse af Afrin

“Den tyrkiske stat, der har angrebet Kobanê, Shengal og Kirkuk ved hjælp af sine bander af lejesoldater, angriber Afrin i dag. De ønsker nu at afslutte massakrene på disse steder i Afrin. For os er der ingen forskel på Afrin og andre regioner i Kurdistan. Afrin er en fortsættelse af massakrene i Sur, Cizre, Nusaybin og Shengal. Den tyrkiske stat prøver at fuldende sine massakrer mod armenere, syriakker og kurdere i det 20. århundrede. Det her er ikke et personligt anliggende for kurderne. Dette er et spørgsmål om ære og værdighed for os. Ingen har ret til at fortælle Afrins folk, om de skal forlade området eller ej. Dette land tilhører Afrins folk. Børnene dér vil beskytte deres land, de vil slås for det. Hvorfor skulle de opgive deres land? Det vil de aldrig gøre, og alle skal vide det. ”

Henvendt til de europæiske befolkninger sagde Moslem; “Modstanden i Mellemøsten i dag er også en modstand for jeres sikkerhed. De terrorbombardementer, der har fundet sted i Europa, viste alt. Erdogans kumpaner ønsker at tage Afrin fra kurderne og give det til disse terrorister. Vi forsvarer Europa og menneskeheden i dag. Vi ønsker, at Europa skal bekymre sig om sine egne love, da Afrins befolkning bliver massakreret med Europæiske våben. Tyske tanks bruges i angrebet på Afrin. NATO og FN har love, regler og konventioner, der bliver trampet på i dag. Vi ønsker ikke, at I skal “komme og kæmpe for os”, men at I skal “efterleve jeres egne regler og love”. Det er ikke menneskeligt, at vi skal massakreres med europæiske våben. Det vil vi ikke acceptere”.

En sammenslutning af sagførere fra Afrin har i øvrigt indsamlet over 90 000 underskrifter fra beboere i Afrin, der fordømmer og kræver stop for den tyrrkiske aggression i Afrin. Indsamlingen fortsætter til man har nået 100000. Sammenslutningen har desuden overvåget de forbrydelser og overgreb, der er foregået mod civile under invasionen. De er foreløbigt nået op på 922 sager, der er dokumenteret med fotos, vidneudsagn, dokumenter og tilståelser.

Borgerne fra hele Nordsyrien – ikke bare kurdere, men også andre befolkningsgrupper – rejser til Afrin for at vise deres solidaritet med Afrin. D. 10 marts blev således holdt et møde på Nooruz-runddelen i centrum af Afrin by, hvor Afrin kantonens demokratiske selvstyrende forvaltning sammen med en masse borgere og tilrejsende delegerede og gæster fra ind- og udland af holdt protestmøde, se artiklen længere nede: Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: Afrin Lawyers Platform: Wee documented 922 reports of Turkish violations in Afrin. ANHA, 1. March 2018.

Anonymous, 2018: SDF releases balance sheet on Afrin battle since January 20. ANF, 7. March 2018.

Anonymous, 2018: SDF reveal result of 24-hour combat operations. ANHA, 8. March 2018.

Anonymous, 2018: Turkish-backed gangs plunder Kurdish villages. ANF, 8. march 2018.

Anonymous, 2018: Citizen tells what he saw during three days with Turkish gangs. ANHA, 9. March 2018.

Anonymous, 2018:  Saleh Moslem: Turkey kills Kurds in Afrin with European weapons. ANF, 11. March 2018

13. marts 2018: Syriske flygtninge i Tyrkiet rekrutteres som lejesoldater mod kurderne i Afrin

Tyrkiet betaler syriske arbejdsløse 200 $ om måneden for at slå syriske kurdere ihjel i den syriske provins i Afrin.

Det afslører en syrisk journalist bosat i Tyrkiet i en åbenhjertig artikel i dagbladet Information d. 5 marts 2018, med overskriften: »Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr?«

I artiklen beretter han om, hvordan det tyrkiske militær påstås at have aftalt oprettelse af 40 hvervekontorer blandt syriske klanledere, og  at de derigennem skulle kunne rekruttere op til 200 000 syriske lejesoldater blandt arbejdsløse klanmedlemmer til Tyrkiets invasion af den kurdiske Afrin-provins.

PYD-lederen Salah Muslim har dog tidligere påpeget, at selv om det tyrkiske regime også inden invasionen havde indkaldt syriske klanledere til samarbejde med Tyrkiet om invasion, regnede myndighederne i Nordsyrien ikke med at det ville få større indflydelse på klanernes medlemmer, blandt hvilke SDF, især blandt de nordsyriske klaner generelt nyder stor opbakning.

Men lønnen på 200$ pr. måned har fristet mange syriske arbejksløse fra Tyrkiet, det tyrkisk besatte Shahbaområde, og fra den syriske Idlib-provins, der idag er kontrolleret af Al Quaeda, andre jihadistiske grupper og til dels også Den Frie Syriske Hær, FSA, (idet der dog er en klar tendens til, at jihadistiske grupperinger, der arbejder som lejesoldater for Tyrkiet i Afrin ofte bliver beskrevet som tilknyttet FSA). Selv en tømrer i arbejde i Idlib-provinsen tjener kun ca. 300 kr. om måneden, svarende til ¼ af, hvad han kan få som lejesoldat for den tyrkiske hær.

Journalisten Dham Daas, har netop fulgt en sådan tømrerfamilie fra Idlibprovinsen, der har bosat sig i den tyrkiske by Rehanly, der ligger tæt ved grænsen til Afrin lige nord for Idlib-provinsen – en by, der i øvrigt rummer et vigtigt center for den tyrkiske efterretningstjeneste, der har spillet en meget aktiv rolle i støtten til islamiske grupper i Syrien under hele den syriske konflikt.  Faderen, Mansour, havde af økonomiske grunde meldt sig til den tyrkisk-støttede ’Sultan murat-hær’, opkaldt efter en tyrkisk hersker fra den osmanniske storhedstid. Selv om lejesoldaterne har haft godt udstyr og har været støttet massivt af den tyrkiske hær og det tyrkiske luftvåben, har de haft svært ved at trænge frem i Afrin på grund af det bjergrige terræn og de stærke kurdiske krigere. Mansour blev dræbt ved fronten i Afrin nogle dage før Dham Daas som korrespondent for Information talte med familien i Rehanly.

Huda, Mansours kone, bekræftede, at han havde fået, hvad der svarer til 1400 kr. om måneden. Hun fortæller: ’Ja, det er et stort beløb, men det er ikke et menneskeliv værd og nye hævnaktioner i Syrien. Mine sønner ved ikke, hvordan de skal kunne leve videre uden deres far. De vil hævne deres fars død, og det vil gå ud over kurderne.’

Mansours begravelse varer tre dage. Mange mennesker er mødt op for at støtte og trøste de efterladte. Ved ankomsten siger de til den afdødes far: »Vi håber, han bliver martyr for Gud«. Men Mansours far er skeptisk.

»Vi kan ikke vide, om han er blevet martyr. Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder, for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr? I Syrien greb vi til våben for at opnå frihed, ikke for at indlede en borgerkrig eller for at kæmpe for andre landes interesser.«

Han konkluderer: »Hvorfor kæmper vores sønner i Afrin? Tyrkiet vil slå kurdere ihjel med tyrkiske våben og syriske mænd for at undgå tab blandt deres egne. På den måde får borgerkrigen aldrig ende.«

Netop da Dahm Daas var i Rohanly, slog en raket ned ikke langt fra byens centrum på en plads, hvor mange mennesker er forsamlet. Han beretter: Raketten blev affyret fra Afrin by, hævder det lokale tyrkiske nyhedsbrev næste morgen. Under angrebet omkom to syrere og en tyrker, og mange blev såret. Frygten breder sig i byen, og flere butikker lukker. Alle syrere flygter til deres hjem, blandt disse en grønthandler ved navn Abu Ahmad: ”Jeg har lukket min grønthandel. Jeg er bange for, at tyrkerne vil holde os syrere ansvarlige fordisse angreb”, siger han. “Hvis der sker noget i Tyrkiet, angriber lokale tyrkere os, selv om de hellere skulle rette deres vrede imod Erdogan”, tilføjer han og giver sin søn instrukser om ikke at gå ud på gaden’.

Der er næsten 40 km til Afrin by. Det er tydeligt, at det skinner igennem i Dahm Daas beskrivelse, at det er den almindelige opfattelse, at det er det tyrkiske militær selv, der har sendt raketten mod Rehanly, for at opskræmme befolkningen og vende tyrkere mod kurdere. Lignende hændelser er sket jævnligt under hele krisen i Syrien og er blevet en gentaget ofte efter invasionen i Afrin til trods for at der ikke findes et eneste eksempel på et angreb fra kurdisk side mod civile mål i Tyrkiet, siden borgerkrigen brød ud.

Løjtnantsgeneral Ismail Metin Temel, der leder den tyrkiske invasion af Afrin. : “Trods krigen, der har varet i 7 år, er der ikke blevet skudt en eneste kugle fra Afrin.”

Det er endda på en næsten barok måde blevet bekræftet fra tyrkisk side:

Ifølge tyrkiske medier besøgte højtstående personer fra det tyrkiske direktorat for religiøse anliggender d. 16 februar byen Hatay, hvorfra invasionen af Afrin ledes. Den ledende kommandant Ismail MetinTemel kom til stede under dette besøg. Den tidligere næstformand for Tyrkiets historiske institut, og nuværende direktør for religiøse anliggender, undersekretær Ahmet Belada har fortalt til en hjemmeside om, hvad der var sket under besøget. Ifølge Belada fortalte hærkommandør løjtnantsgeneral Ismail Metin Temel om invasionen mod Afrin under besøget, og skulle i den forbindelse have sagt: “Bare rolig.  Det job skal vi nok klare”, og sammenlignede Afrin med Beirut. Han hævdede, at “der bor rige syrere i Afrin”,  i et forsøg på at legitimere invasionen og han  udtalte angiveligt følgende: “Trods krigen, der har varet i 7 år, er der ikke blevet skudt en eneste kugle derfra.”

Nyhedsbureauet ANF kommenterer: ”Siden begyndelsen har den tyrkiske stat set Afrin som en trussel imod sig og hævder, at der foretages angreb fra Afrin mod Tyrkiet. Selvom de ikke har fremlagt nogen form for bevis for disse påstande, bruger de stadig “grænserangreb” som den grundlæggende undskyldning for invasionen.”

Navnet Dham Daas er et pseudonym af hensyn til Informations medarbejders sikkerhed i Tyrkiet.

 

Kilder:

Dham Daas, 2018: Han kæmpede mod kurderne I de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr?”.  Information, 5. marts 2018

Anonymous, 2018: Turkish Commander’s Afrin admission: ”Not a single bullet came”. ANF, 28 Feb. 2018.

13. marts 2018: Appel fra Feykurd: Stop Tyrkiets etniske udrensning af den kurdiske by AFRIN

Siden den 20. januar 2018 har den tyrkiske hær fortsat invasionen og sit ubarmhjertige bombardement af civile i Afrin.

Det kurdiske folk i Afrin bliver udsat for folkedrab og etnisk udrensning af den tyrkiske hær med støtte fra jihadistiske grupper som Al-Qaida, Al-Nusra og resterne af Islamisk Stat.

Det internationale samfund forholder sig stadig tavs og vender det blinde øje til disse civile massakrer.

Til trods for FNs Sikkerhedsråds vedtagelse af en​​ resolution om våbenhvile i hele Syrien er angrebene fra det tyrkiske militær blevet intensiveret. Våbenhvile eksisterer kun på papiret, og der er ingen, der overvåger overholdelsen af ​​FN-resolutionen. Beslutningen gav et glimt af håb om at forhindre yderligere civile massakrer. Men de vestlige regeringer er tavse. Dette gør EU, USA, Rusland og FN medskyldige i et folkemord på Afrin ‘s børn. Siden vedtagelsen af FN-resolutionen er 50 civile blevet dræbt, herunder mange kvinder og børn. Siden starten på invasionen er mere end 280 civile blevet dræbt og yderligere 747 andre civile blevet såret.

Kemiske og forbudte våben bruges mod civile i Afrin

Tyrkiet har brugt kemiske våben mod civile. Det har angrebet flere landsbyer med forbudte våben. Tusindvis af civile er blevet tvunget til at forlade deres landsbyer og søge tilflugt i Afrins bycentrum på grund af igangværende luftangreb og bombardementer.

Adgang til vand og elektricitet er nu helt afskåret i Afrin.

Belejringen i Afrin City Center er nu begyndt. Den tyrkiske hær angriber især infrastrukturen for at gennemtvinge evakuering af ​​lokale beboere. Vandværker, bagerier, el- og telefonlinjer påvirkes også af de tyrkiske angreb. Siden belejringen af Meydankê-dæmningen i Afrin er der ikke længere nogen forsyning med vand og elektricitet.

Kurderne i Afrin står nu over for udsigten til at blive ofre for iværksættelsen af en etnisk udrensning, hvorunder de helt bliver udryddet fra Afrin. I virkeligheden har denne enklave historisk set været et af kerneområderne med kurdisk flertal, men dagen efter invasionen udtalte Erdogan, at Tyrkiet havde til hensigt ”at give Afrin tilbage til sine retmæssige ejere”! Det er tydeligt, at den tyrkiske præsident Erdogan har indledt en udrensning af alle kurdere.

Tyrkiet fortsætter sine angreb på trods af FN’s Sikkerhedsråds resolution, der opfordrer til en 30-dages våbenhvile i hele Syrien. Men FN og de internationale stormagter forbliver tavse og inaktive trods det løfte.

Resultaterne er klare:

  • Tyrkiet dræber kurdere, mens FN er tavs
  • I går var det Islamisk Stat i Kobane, i dag er det den tyrkiske stat i Afrin
  • Mens Tyrkiet dræber, ser Europa, NATO, Rusland og FN blot til

Den tyrkiske invasion betyder folkemord og etnisk udrensning i Afrin

Med venlig hilsen

FEY-KURD (Sammenslutningen af ​​Kurdiske Foreninger i Danmark), Retortvej 45. 1. 2500 Valby

 

 

13. marts 2018: Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed

På et stort protestmøde i Afrin by d. 10 marts oplæste medformanden for ledelsen af den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin-kantonen Dr. Othman Sheikh Issa en erklæring, der opfordrer internationale organisationer til at bryde tavsheden og få stillet Erdogan til ansvar for hans forbrydelser.

Den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin kantonen har offentliggjort en erklæring til verdenspressen sammen med en delegation fra al-Jazeera kantonen samt en delegation af kvinder fra fire dele af Kurdistan, Mellemøsten og Europa samt hundredvis af mennesker fra Afrin kantonen.

De havde samlet sig ved Nooruz-runddelen i kantonens center med løftede flag fra de mange deltagende organisationer.

Erklæringen blev læst op af medformanden for ledelsen for den demokratiske selvstyrende forvaltning Dr. Othman Sheikh Issa:

“Gennem 51 dage har den tyrkiske besættelsesmagt og dens lejesoldater rettet alle former for tunge våben fra land og fra luft mod landsbyer og civile områder af Afrin kantonen, hvilket har medført, at hundredvis af civile er blevet slået ihjel og andre hundreder er skadet.

Endvidere bruger den tyrkiske besættelseshær også psykologisk krigsførelse mod befolkningen i området ved at afskære os fra basale ressourcer, herunder vand, ved at ødelægge skoler, fratage børn deres ret til uddannelse, skabe hjemløse familier og ødelægge deres hjem.”

Sheikh Issa påpegede, at Tyrkiets besættelse og fascistiske politik er rettet mod folkenes vilje og drevet af ønsket om at tømme området for dets oprindelige befolkning, ligesom de har gjort det i mange andre syriske områder og byer.

“Hvis Afrin ender som det ser ud i dag, vil det være et resultat af tavshed og ligegyldighed fra det internationale samfund. Derfor må vi som den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin kantonen advare FNs Sikkerhedsråd,  de forenede nationer, og det internationale samfund om en forestående humanitær katastrofe. På det grundlag opfordrer vi FN’s Sikkerhedsråd, de Forenede Nationer og Menneskerettighedsorganisationer til at bryde tavsheden, sørge for at få stillet Erdogans og hans hær til ansvar, stoppe embargoen mod Nordsyrien og indfløre et flyembargo mod Tyrkiet.”

Efter oplæsningen tog beboerne i en konvoj på dusinvis af busser og biler til Al-Ashrafiah-kvarteret i Afrin by, hvor beboerne har planlagt at gennemføre aktiviteter.

 

Kilde:

Anonymous, 2018: Autonomous Administration in Afrin warns of humanitarian disaster with international silence. ANHA, 11. march 2018

13. marts 2018: Le Monde: Tyrkiet bryder international lovgivning, og gennemfører et etnisk folkemord mod kurderne i Syrien

Le Monde: Tyrkiet bryder international lovgivning, og gennemfører et etnisk folkemord mod kurderne i Syrien.

Kurdere i den irakiske by Sulaimaniyah, protesterer mod den tyrkiske militære invasion i Afrin

På en lederplads i den store franske avis Le Monde d. 27. februar gav forfatteren Patrice Franceschi udtryk for, at hvis Europa lader stå til, mens  Præsident Erdogan invaderer Afrin, så vil området blive et mål for jihadismen. Afrin har haft en sikkerhed, der har svaret til Europas, men det gamle kontinent vil blive truet af terrorisme, hvis det tyrkiske regime og dets leder Recep Tayyip Erdgan bliver sluppet løs i den syriske by.

I artiklen med overskriften: “Hvis man dropper kurderne i Syrien, vil det styrke dannelsen af terrorist netværker” anføres, at

“I over en måned har den tyrkiske hær krænket international ret med et etnisk folkemord af kurdere i den Afrinske enklave i Nordsyrien. For at retfærdiggøre denne åbenlyse overtrædelse hævder Erdogan, at kurderne truer de sydlige grænser, ligesom han hævder at de er ‘terrorister’.”

Forfatteren sammenligner Erdogans propaganda for at retfærdiggøre massakren på kurderne med Joseph Goebbels og Adolf Hitlers officielle nazistiske propaganda for at eliminere sine fjender.

Forfatteren skriver, at kurderne ikke er vores fjender, tværtimod: “De er allierede, og det er ikke godt for os at opgive vores bedste allierede i området, og handle imod vores interesser.” Han påpeger, at han har ledsaget kurdere i deres kamp mod terrorisme i 5 år. “Jeg ved udmærket, hvem terroristerne er, at de ikke er som dem, og at Afrin før den tyrkiske invasion var et roligt område langt fra konflikten”.

“Vi kan virkelig ikke glemme kurderne, som hjalp USA med at besejre lejesoldaterne fra terrororganisationen Islamisk Stat, vores fælles fjende, der er ansvarlig for angrebene i Frankrig og i hele Europa generelt. Vore soldater kæmpede sammen med dem i 3 år, hvor Erdogan har beskyldt Frankrig for at have bedrevet aftalt spil med terrorister. Det jeg ønsker at afsløre er Erdogans galskab med at sprede falske nyheder om enhver, der sætter sig op imod ham.”

“Prøv ikke at overbevis mig om, at kurderne er terrorister. Jeg kender deres historie meget godt,” skriver han og gentager, at hvad Erdogan har gjort mod de kurdiske styrker kan sammenlignes med det, som  det tyske politiske politi “Gestapo” gjorde for at svække den franske modstand.

Den franske forfatter og journalist på aviserne Le Figaro og senere Le Point, Franz-Oliver Giesbert har for nyligt på radiostationen Europe 1 fremhævet de vestlige landes dobbeltmoral i forbindelse med Afrin, og har kritiseret de franske medier for at være blevet en mekanisme, som kun udgiver positive kommentarer. Han brugte Tyrkiet som eksempel på, hvordan denne æra af ’blødt tyranni’ udfolder sig: Han kalder Recep Tayyip Erdogan for ’en slagter ligesom Beshar al-Assad’”Medierne skriver kun om Øst Gouta. Det har de ret i, for Assad øver vold mod rebellerne, som faktisk er islamister. Ingen taler om det, men det er en realitet. Men samtidigt skriver de ingenting om den tyrkiske hærs fortsatte bombardement af kurderne”.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: French newspaper: Turkey violates international law, do ethnic genocide of Kurds in Syria. ANHA, 1. Marts, 2018.

Anonymous, 2018: Giesbert calls Turkish president Erdogan ‘a butcher’. ANF, 7. March 2018.

13. marts 2018: Tyrkiets angreb set ud fra et økologisk synspunkt

Afrin by under tyrkisk bombardement

I udviklingen af den nordsyriske demokratiske konføderalisme spiller økologien en afgørende rolle. En af de vigtigste bevægelser, der støtter denne udvikling er organisationen ”Mesopotamia Ecology Movement, (MEM)” (på tyrkisk: Mezopotamya Ekoloji Hareket MEH), der blev oprettet i 2011. I april 2016 afholdt organisationen en en større konference i byen Van i Østtyrkiet, med over 100 delegerede fra en række kurdiske provinser samt ca. 70 aktivister fra andre økologiske bevægelser i ind- og udland. Konferencen mundede ud i en fælles programerklæring for for MEM/MEH (http://new-compass.net/articles/mesopotamian-ecology-movement-presents-its-aims).

Organisationen har for nyligt, d. 19 februar, sendt de internationale miljø- og økologi-organisationer en opfordring til at gå i aktion for Afrin, som er blevet mål for den tyrkiske stats invasionsangreb:

“Den tyrkiske stats militære angreb i Afrîn, den vestlige del af Rojava henholdsvis Den Demokratiske Føderation i Nordsyrien, har nu indledt sin 20. dag. Denne aggressionskrig har rejst alvorlige bekymringer hos fredsaktivister og sympatisører i Tyrkiet og rundt omkring i verden. Krigen mod Afrin rammer alle dele af samfundet alvorligt og truer med at fordrive store folkemængder og yderligere destabilisere den omgivende region. Hver dag øges de civile tab, og titusinder af mennesker står overfor at blive fordrevet med magt.

Krige forårsager utrolige ødelæggelser på miljøet og på menneskers sundhed. Fortsættelsen af ​​dette angreb på Afrîn vil resultere i en uoprettelig ødelæggelse af det naturlige miljø. Vi har hørt nyhederne om, at snesevis af oliventræer allerede er blevet beskadiget eller ødelagt. I sidste uge beskadigede bomber kastet fra fly Meydanki-dæmningen, så den ikke længere leverer drikkevand til byen Afrin. Hvis denne store dæmning bombes helt i stykker, kan et betydeligt antal mennesker, boliger og levebrød blive ødelagt. Vi må klart fordømme de ansvarlige for at indlede og fortsætte denne konflikt, for at undgå uoprettelig skade på den menneskelige og naturlige verden.

Vi opfordrer alle mennesker og organisationer i verden, der er bekymrede for menneskeheden, fred og miljø til at stå sammen og lægge internationalt pres på den tyrkiske regering.

Lad os stoppe denne krig!

At konflikten i Afrin er blevet kaldt operation “olivengren” – et symbol på fred gennem historien – viser de fortsatte bestræbelser på at manipulere med sandheden. Der har været begået mange forbrydelser mod menneskeheden under den syriske krig, især af den såkaldte “islamiske stat” og al-Qaida bevægelsen. At man åbent for alverdens øjne bruger ​​sådanne grupper i angrebet på Afrin viser alvoren i ​​situationen.

Lad os stå sammen i solidaritet med Afrins folk for at fortælle, at en anden verden er mulig! “

”Mesopotamia Ecology Movement, (MEM)” (på tyrkisk: Mezopotamya Ekoloji Hareket MEH), d. 9 februar 2018

 

Kilde:

Anonymous, 2018: Mesopotamia Ecology Movement issues a calæl for Afrin under attack. ANF, 9. Feb. 2018.

13. marts 2018: Bekymring i den danske lægeforening over forfølgelse af de tyrkiske læger – og over den manglende reaktion fra danske politikere

Demonstranter i klammeri med politiet under en demonstration d. 30. januar 2018 i Ankara på grund af anholdelsen af formanden for bestyrelsen for Den Tyrkiske Lægeforening samt 10 andre medlemmer af bestyrelsen.

Mindre end en uge efter Tyrkiets invasion af Afrin d. 20 januar offentliggjorde Den Tyrkiske Lægeforening en pressemeddelelse, hvor de understregede, at krig er et offentligt helbredsanliggende, der ødelægger miljøet og menneskene og truer det sociale liv. De blev straks arresteret, stillet overfor alvorlige anklager,  og krævet fjernet fra foreningens ledelse, med den begrundelse, at de bevægede sig udenfor foreningens kompetence.

Der gik igen mindre end en uge før læger verden over offentligt fordømte arrastationen og sendte protestskrivelser til præsident Erdogan. D. 30 januar skrev Den Danske Lægeforening:

”Sammen med Verdenslægeforeningen og Den Europæiske Lægeforening fordømmer Den Danske Lægeforening, at Tyrkiet har anholdt en række ledere i Den Tyrkiske Lægeforening. Lederne er blevet arresteret, fordi den tyrkiske lægeforening har udtalt, at krig og militære aktioner er en trussel mod befolkningens sundhed.”

Det tyrkiske politi har ifølge flere medier arresteret 11 ledende medlemmer af den tyrkiske lægeforening. Arrestationerne er sket, fordi den tyrkiske lægeforening har udtrykt bekymring for, at den militære offensiv, som Tyrkiet i øjeblikket foretager i Afrin, er en trussel mod befolkningens sundhed.

Lægeforeningen fordømmer – sammen med både Verdenslægeforeningen (WMA) og den europæiske lægeforening (CPME) – på det kraftigste arrestationerne. I et brev til den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan opfordrer Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at løslade de arresterede.

”Ligesom vores tyrkiske kolleger føler vi os også ansvarlige for at fordømme vold og advare regeringer og andre beslutningstagere mod de farer for befolkningens sundhed, som krig og væbnede konflikter udgør” skriver den danske lægeformand i brevet.

Han peger også i brevet på, at arrestationerne er et åbenlyst brud på retten til at ytre sig frit, som er fastslået i FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FNs konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Tyrkiet skrev under på i 2003.

Hvor er protesterne over Tyrkiets fængsling af læger?

Nu er der gået en måned.  Den Danske Lægeforenings Formand, Andreas Rudkjøbing,  er ved at miste toldmodigheden med de manglende danske reaktioner, især fra de danske politikere. I et læserbrev d. 27 februar skriver han under overskriften: Hvor er protesterne over Tyrkiets fængsling af læger? følgende:

Det er en uhyggelig situation, der nu udspiller sig i Tyrkiet, hvor myndighederne fængsler læger for at bruge deres ytringsfrihed. For kort tid siden blev hele bestyrelsen i den tyrkiske lægeforening fængslet i flere dage.

Imens er deres kontorer blevet ransaget, og flere computere er blevet beslaglagt og endevendt af myndighederne. De er blevet kaldt terroristsympatisører og anklaget for propaganda for terrororganisationer. Og selvom de nu er løsladt efter henholdsvis fire og otte dages fængsling, skal de melde sig på den lokale politistation en gang om ugen.

Samtidig er flere bestyrelsesmedlemmer blevet suspenderet fra deres ansættelser ved universitetet i Istanbul. Senest er også professor og redaktør for den tyrkiske lægeforenings videnskabelige tidsskrift, Onur Hamzaoglu, blevet fængslet.

Det er en uholdbar og uacceptabel situation, og desværre er det mest absurde faktisk baggrunden for myndighedernes repressalier. Arrestationerne er sket, fordi medlemmerne af den tyrkiske lægeforening har udtrykt bekymring for, at den militære offensiv, som Tyrkiet i øjeblikket foretager i det nordlige Syrien, er en trussel mod befolkningens sundhed. Enhver kan sige sig selv, at krig ikke er fremmende for befolkningens sundhed, men det passer åbenbart ikke regeringen i Tyrkiet, at det bliver sagt højt.

Vi i den danske lægeforening bakker naturligvis fuldt og helt op om vores tyrkiske kolleger og deres ret til at ytre sig frit. I et brev stilet til præsident Erdogan har jeg fordømt arrestationerne og gjort klart, at danske læger også føler sig ansvarlige for at fordømme vold og advare regeringer og andre beslutningstagere mod de farer for befolkningens sundhed, som krig og væbnede konflikter udgør.

Heldigvis møder den brutale og meningsløse fremfærd kritik fra organisationer verden over. Men jeg kan undre mig over den store mangel på danske protester over det tyrkiske styres handlinger.

Hvor er ytringsfrihedens forkæmpere i denne sag? Hvor er reaktionen fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og udenrigsordførerne i Folketinget? Det kan meget vel være, at de tyrkiske myndigheder ikke ændrer fremfærd på grund af påtale fra danske politikere og fortalere for ytringsfrihed, men hvis ikke vi protesterer, så sker der ingenting.

Arrestationerne er et åbenlyst brud på retten til at ytre sig frit, som er fastslået i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder og FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Tyrkiet skrev under på konventionen i 2003. Lad os nu sammen vise den tyrkiske regering, at det er uacceptabelt at fængsle læger – og andre – for at bruge deres ytringsfrihed.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, København

13 marts 2018: Erdogans regeringsparti viser sit sande ansigt i Tyrkiets parlament

Parlamentsmedlemmer fra Erdogan regeringsparti AKP angreb medlemmer af oppositionspartiet HDP og slog dem ned under en samling i det tyrkiske parlament efter at et parlamentsmedlem for HDP fra den kurdiske by Gaziantep, MP Mahmut Toğrul havde holdt en tale om Afrin:

’Når man siger, at ”vi vil give Afrin til dets berettigede ejere”, og dermed mener, at ville bosætte flygtninge i Tyrkiet dér, så fremlægger man klart en plan for demokratisk ændring i en kurdisk-befolket region; og det er det, der kaldes etnisk udrensning’, sagde Toğrul i sin tale i parlamentet.

’Man kan ikke genbosætte folk fra Aleppo, Idlib og Raqqa i  Afrins befolknings hjem og land’, fortsatte han.

Efter at han havde afsluttet sin tale, trængte en gruppe af AKPs parlamentsmedlemmer sig hen mod HDPs pladser. I slagsmålet, der opstod, blev Toğrul’s venstre arm brækket, og andre parlamentsmedlemmer  fra HDP, Müslüm Doğan, Garo Paylan og Behҫet Yildirim blev også såret.

Medlemmer af det pro-kurdiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), der er Tyrkiets tredie største parti, holder pressekonference om, hvordan de næsten blev lynchet, da degjorde opmærsom på den etniske udrensning i Afrin

Toğrul og HDPs parlamentsmedlemmer holdt senere en pressekonference i parlamentet, og beskrev hændelsen:

’Omkring 40 af dem begyndte at nærme os helt vanvittigt. De begyndte at tæve mig og mine venner. Jeg faldt til jorden, og de fortsatte med at sparke mig. Jeg blev alvorligt slået. Jeg tog på hospitalet og fik en lægeerklæring, der fastslog, at jeg ikke kan arbejde i 45 dage.’

Toğrul fortsatte: ’Vi behøver ikke at fortælle, hvad regeringen siger om Afrin. Vi er imod krig. Vi har tydeligt sagt, at soldater fra fattige familier er også blevet dræbt der. I går sagde jeg i min tale: På grund af de, der ønsker at fastholde deres magt, mister unge mennesker fra begge sider deres liv. Livet blandt civile på begge sider er truet. Det er det vi siger.  Faktisk er vi ikke de eneste, der giver udtryk for dette synspunkt. Jeg nævnte også Amnesty International’s rapport. Men i går stod vi over for et forsøg på lynchning.

Vores lovkommission vil indgive kriminelle anklager mod de, der iværksatte angrebet.’

 

Kilde:

Anonymous, 2018: AKP MPs attack HDP MPs in Parliament after a speech on Afrin. ANF, 9 march 2018.