13. marts 2018: Den autonome forvaltning i Afrin kantonen advarer om en humanitær katastrofe på grund af den internationale tavshed

By | 13. marts 2018

På et stort protestmøde i Afrin by d. 10 marts oplæste medformanden for ledelsen af den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin-kantonen Dr. Othman Sheikh Issa en erklæring, der opfordrer internationale organisationer til at bryde tavsheden og få stillet Erdogan til ansvar for hans forbrydelser.

Den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin kantonen har offentliggjort en erklæring til verdenspressen sammen med en delegation fra al-Jazeera kantonen samt en delegation af kvinder fra fire dele af Kurdistan, Mellemøsten og Europa samt hundredvis af mennesker fra Afrin kantonen.

De havde samlet sig ved Nooruz-runddelen i kantonens center med løftede flag fra de mange deltagende organisationer.

Erklæringen blev læst op af medformanden for ledelsen for den demokratiske selvstyrende forvaltning Dr. Othman Sheikh Issa:

“Gennem 51 dage har den tyrkiske besættelsesmagt og dens lejesoldater rettet alle former for tunge våben fra land og fra luft mod landsbyer og civile områder af Afrin kantonen, hvilket har medført, at hundredvis af civile er blevet slået ihjel og andre hundreder er skadet.

Endvidere bruger den tyrkiske besættelseshær også psykologisk krigsførelse mod befolkningen i området ved at afskære os fra basale ressourcer, herunder vand, ved at ødelægge skoler, fratage børn deres ret til uddannelse, skabe hjemløse familier og ødelægge deres hjem.”

Sheikh Issa påpegede, at Tyrkiets besættelse og fascistiske politik er rettet mod folkenes vilje og drevet af ønsket om at tømme området for dets oprindelige befolkning, ligesom de har gjort det i mange andre syriske områder og byer.

“Hvis Afrin ender som det ser ud i dag, vil det være et resultat af tavshed og ligegyldighed fra det internationale samfund. Derfor må vi som den demokratiske selvstyrende forvaltning i Afrin kantonen advare FNs Sikkerhedsråd,  de forenede nationer, og det internationale samfund om en forestående humanitær katastrofe. På det grundlag opfordrer vi FN’s Sikkerhedsråd, de Forenede Nationer og Menneskerettighedsorganisationer til at bryde tavsheden, sørge for at få stillet Erdogans og hans hær til ansvar, stoppe embargoen mod Nordsyrien og indfløre et flyembargo mod Tyrkiet.”

Efter oplæsningen tog beboerne i en konvoj på dusinvis af busser og biler til Al-Ashrafiah-kvarteret i Afrin by, hvor beboerne har planlagt at gennemføre aktiviteter.

 

Kilde:

Anonymous, 2018: Autonomous Administration in Afrin warns of humanitarian disaster with international silence. ANHA, 11. march 2018