13. marts 2018: Er tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? – Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i 2013

By | 13. marts 2018

De tre kurdiske kvinder, Sakine Camsoz. Fidan Dogan og Leyla Saylemez, der blev myrdet ved en terror-massakre i Paris i januar 2013

D. 9 januar 2013, for 5 år siden, blev 3 meget aktive kurdiske kvinder, Sakine Camsoz. Fidan Dogan og Leyla Saylemez myrdet ved en terror-massakre i Paris. Massakren fandt sted forud for afbrydelsen af en række meget intensive fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske regering og PKK. Bruddet er blevet tolket som et udtryk for, at det gik op for præsident Erdogan, at forhandlingerne ikke ville styrke hans position ved det kommende valg til det tyrkiske parlament, men tværtimod formentlig ville gavne oppositionen (se artiklen fra 3. December 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?). Men massakren i Paris kan muligvis også tolkes som et udtryk for, at fredsforhandlingerne reelt havde været holdt på skrømt, som et taktisk element i den fortsatte udryddelse af kurderne, der reelt har stået på dagsordenen i Tyrkiet siden 1980erne.

Relativt hurtigt fremkom gisninger om, at massakren var blevet planlagt og gennemført af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. Den umiddelbare drabsmand, en tyrker ved navn Ömer Güney, blev ankoldt af franske sikkerhedsstyrker og fremstillet som om sagen dermed var afklaret. Men alligevel trak undersøgelserne i forbindelse med massakren usædvanligt lang tid ud, og en række forespørgsler blev forelagt de tyrkiske myndigheder. Spørgsmålene blev dog aldrig besvaret, men i stedet argumenterede de tyrkiske myndigheder for, at Ömer Güney fra medlem af PKK, og at massakren blot var udtryk for et internt opgør indenfor PKK. Der var imidlertid hurtigt samlet en række indicier for, at Ömer Güney var ansat i den tyrkiske efterretningstjeneste MIT. Sagen blev yderligere kompliceret af, at Ömer Güney efter sigende var syg, da han blev anholdt. Noget senere døde han i fængslet, og sagen blev derefter stort set lagt på hylden. Siden kom der imidlertid, bl.a. fra den tyske efterretningstjeneste,  stadigt flere oplysninger frem, der understøttede tesen om at MIT stod bag, og endda også pegede på, at de personer, der stod bag attentatet formentlig befandt sig indenfor Tyrkiets øverste ledelse.

Faktisk indrømmede præsident Erdogan det næsten selv i forbindelse med en tale han holdt i april 2015 i forbindelse med sin præsidentvalgskampagne: Medlem af det parisiske advokatforbund Antoine Comte, der også har været advokat for de tre kurdiske kvinder, har fremhævet dette forhold: ”Netop på det tidspunkt var Erdogan i en valgtale kommet ind på massakren, og havde omtalt, at at nogle styrker indenfor den tyrkiske state havde begået mordene i Paris. Han fortalte endda, at massakren var begået for at sabotere fredsprocessen.  Denne tale viste også  den tyrkiske stats ansvar. I dag er han nødt til at blive erindret om talen. Det er nødvendigt at spørge ham om, hvad der skete med de, der organiserede massakren. Den tyske efterretninbgstjeneste har også tidligere dokumenteret, at de, der var involveret i massakren var medlemmer af MIT og afholdt møder som repræsentanter for Tyrkiet. Tyske medier har også rapporteret om dette. Tyrkiet er nødt til at levere disse navne til Frankrig. Frankrig bør modigt forfølge denne sag.”

De to officerer fra den tyrkiske efterretningstjeneste MIT, Erhan Pekcetin og Atydin Gunel, der blev taget til fange i august 2017, samt et brev, der dokumenterer, hvem der deltog i planlægningen af attentatet i Paris

Yderligere oplysninger er kommet frem på det seneste, efter at to højtstående medlemmer af MIT, der i efteråret blev taget til fange af af PKK i forbindelse med en tyrkisk militæroperation i irakisk Kurdistan, har fortalt om deres kendskab til massakren i Paris, og  herunder har angivet navnene på morderne og de tyrkiske embedsmænd, der var ansvarlige for massakren.

På 4-årsdagen for Paris massakren d. 9 januar i år har den kurdiske parablyorganisation KCK offentliggjort tilståelserne fra de to MIT-officerer angående deres kendskab til mordene.

De tilkendegiver, at Paris massakren var planlagt af den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og godkendt fra den højeste autoritet i Tyrkiet.

En af de to officerer, Erhan Pekcetin, fortæller: ”Der findes båndoptagelser, som blev lækket til internettet. Da jeg første gang hørte dem, blev det klart for mig, at mordene var planlagt og udført af Ugur Kaan Avik, vores leder af afdelingen for etniske separatist aktiviteter, Uguz Yuret, direktør for et branche kontor, agenten Ayhan Oran samt tre andre medarbejdere hos os. For jeg kunne genkende dem fra lydoptagelserne.

De mødtes i et hotel i Ankara med en informant ved navn Ömar Güney (altså gerningsmanden, jb). Båndoptagelserne stammer fra hotellet.  Den slags snigmord er kritiske. Det kræver en beslutning fra en højtstående embedsmand og kun få indviede kender noget til det. Aktionsplanen bør lande på direktørens bord i efterretningstjenesten. Jeg tror ikke, at han vil beslutte det selv, han vil spørge præsidenten. For den slags aktioner kan skabe internationale problemer. Det var på den tid fredsforhandlingerne fandt sted.

Aktionsplanen var formentlig udarbejdet af direktøren for branche kontoret, ikke af agenten Ayhan Oran. Derefter gik den til Ugur Kaan Ayiks bord. Hans øverste overordnede er Sabahattin Asal, der er vicedirektør i efterretningstjenesten. Og det er sandsynligt, at planen så endte hos ham. Sabahattin Asal deltog i fredsforhandlingerne sammen med MIT’s Muhammed Dervisoglu, der foregik på øen Imrali i Mamarahavet syd for Istanbul, hvor PKK-lederen Muhammed Öcalan har siddet fængslet i 18 år (se artiklen fra 3. December 2017: Hvem er Abdullah Öcalan og hvad er hans forbindelse til Nordsyrien?, samt artiklen fra 14 september: Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk). Derefter kom den muligvis til Haluk Oxcans bord. Han er vicedirektør for afdelingen for almindelige sager. Og derefter endte den på direktørens bord. Det er den måde en aktionsplan bliver videresendt indenfor efterretningstjenesten. Aktionen var ikke en aktion, der ville kunne klares af vicedirektøren. Den ville være nødt til at gå op til direktøren for at blive godkendt. ”

Ligesom båndoptagelserne er der også blevet lækket et skriftligt dokument omkring aktionen i Paris (ses mellem billedet af de to MIT-officerer). Under planen er angivet de direkte involverede personer, og de to officerer kunne nemt genkende navnene på de personer, der der havde underskrevet planen, og som var de samme, der kunne høres i båndoptagelserne.

MIT officererne har også givet information om, hvordan massakren blev organiseret og hvordan drabsmanden Ömer Gümeys rejse var blevet organiseret. De var nemlig informeret om den franske efterretningstjenestes fremsendelse af en note til MIT om Ömer Gümeys retur-flybillet til Paris med tilhørende passager-identitetsnumre, der var udstedt af et rejsebureau i Ankara, som officererne selv var vandt til at bruge, da det generelt fungerede som rejsebureau for MIT.

Endelig har de to MIT-officerer kunne fortælle om, hvorledes både Ugur Kaan Ayik og Oguz Yuret blev forfremmet efter aktionen, mens agenten Ayhan Oran, der også medvirkede ved planlægningen (men åbenbart ikke ved gennemførelsen), efterfølgende blev fyret fra MIT. Var det måske ham, der lækkede sagen?

Der kommer fortsat stadig flere detaljer frem i sagen.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: ”MIT’s role is now certain, France should take action”. ANF, 6. Jan 2018

Anonymous, 2018: HDP’s Bestas: “MIT members spoke, why is the government silent?”. ANF, 6. Jan 2018.

Anonymous, 2018: KCK to release confessions of MIT officers about Paris killings. ANF, 8. Jan 2018.

Anonymous, 2018: MIT officers’ confessions about Paris Massacre. ANF, 10 Jan. 2018