13. marts 2018: Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i tyskland?

By | 13. marts 2018

Tre tilsyneladende tilfredse medlemmer af den paramilitære bande Osmanen Germania

Stadigt flere indicier peger på at foreningen Osmanen Germania (”Ottomanere fra Tyskland”), der blev dannet i 2014 under dække af en bokseklub, i realiteten er en hastigt voksende organisation financieret af Erdogans AKP-parti med henblik på våbensmugling, trafficking, nakotika og væbnede angreb på kurdere i Tyskland.

Avisen Stuttgart Nachrichten og fjernsynskanalen ZDF har offentliggjort dokumenter og information om banden, og har bl.a. fastslået, at den står under financiering og ledelse af  et parlamentsmedlem for AKP, der står meget nær Erdogan, med navnet Metin Külünk, og at organisationen er loyal overfor Erdogans regime. Den tyske sikkerhedstjeneste har fundet frem til, at Külünk adskillige gange har overført penge til bandemedlemmer til indkøb af våben. Ifølge rapporter har gruppen i flere omgange indkøbt pistoler og automatvåben efter ordre fra AKP parmementsmedlemmet, og Külünk har i telefonsamtaler med bandelederne krævet, at de går til angrreb på kurdere i Tyskland, og bagefter offentliggør videoer for at intimidere modstandere af Erdogan.

Men det ser ud til at være endnu værre: Ved aflytning af telefonsamtaler har den tyske sikkerhedstjeneste fået sandsynliggjort, at Külünk blot fungerer som forbindelsesled mellem Osmanen Germania og Erdogan, idet Metin Külünk modtager odre for gruppen direkte fra Erdogan. I en telefonsamtale gav Erdogan således ordre til Külünk i forbindelse med demonstrationer i Tyskland forud for en afstemning om det armenske folkemord i Forbundsparlamentet d. 2. juni 2016, som Erdogan krævede, at Külünk skulle sætte Osmanen Germania ind imod.

Lederen af Nord Rhein Westphalens statskontor for forfatningsbeskyttelse, har udtalt, at ”For os arbejder Osmanen Germania ikke som en bokseklub, men som  et vagtværn, der bærer våben, er engageret i voldelig kriminalitet, og slagsmål med andre grupper viser, at de er en paramilitær gruppe. Deres politiske program styrker også dette indtryk”. Ifølge statskontoret for forfatningsbeskyttelse er der tegn på, at Osmanen Germania arbejder sammen med den tyrkiske efterretningstjeneste MIT og at den tyrkiske stat har godkendt gruppens målsætninger.

Udstyr hos Osmanen Germania, beslaglagt af politiet i Baden-Wüttemberg

For et års tid siden gennemførte det tyske politi en aktion imod Osmanen Germania i forbindelse med gruppens planlægning af provokationer mod kurdere og oppositionen, hvori indgik både den tyrkiske efterretningstjeneste og lagre af nakotika og våben. En del blev beslaglagt, og adskillige personer blev arrasteret. I forlængelse heraf offentliggjorde Der Spiegel afsløringer af, hvordan det tyrkiske efterretningsvæsen MIT efter ordre fra Erdogan øvede indflydelse på Osmanen Germanias virksomhed. Det kom også frem, at ledere af Osmanen Germania, der var efterlyst af de tyske myndigheder, var flygtet til Tyrkiet.

På samme tid cirkulerede fotografier, der bragte den paramilitære gruppes forbindelser til de ledende kredse indenfor den tyrkiske stat frem i lyset. Således ses på et billede lederen af gruppen Selҫuk Can Şahinsammen med Præsident Erdogans chef-rådgiver Ilnur Ҫevik på hans kontor, men Ҫevik bærer en T-shirt med Osmanen Germanias logo på.

Men til trods for omfattende aktioner i hele tyskland fra politiets side er den seneste vurdering  fra  det tyske forbund af ansatte i kriminalvæsenet i Nord Rhein Westphalen, at det fortsat må formodes at den rocker-lignende organisation modtager penge og opbakning fra Ankara. At problemet fortsat er voldsomt viste sig i forbindelse med en politiaktion i Wuppertal i starten af februar i år, hvor det er kommet frem i tysk presse, at specialstyrker under en politirazzia har skudt og dræbt et tyrkisk ultra-nationalistisk bandemedlem fra Osmanen Germania. Politiet i Essen har bekræftet hændelsen, men har nægtet at give detaljer om episoden, eller oplyse navnet på den dræbte person.

 

Kilder:

Anonymous, 2017: Erdogan personally formed the armed gang in Germany. ANF, 14. Dec. 2017

Anonymous, 2018: Ministry confirms connection between Turkey and Osmanen Germania. ANF, 5. Jan. 2018.

Anonymous, 2018: German police shoot member of Osmanen Germania in Wuppertal. ANF, 10 Febr. 2018.