13. marts 2018: Syriske flygtninge i Tyrkiet rekrutteres som lejesoldater mod kurderne i Afrin

By | 13. marts 2018

Tyrkiet betaler syriske arbejdsløse 200 $ om måneden for at slå syriske kurdere ihjel i den syriske provins i Afrin.

Det afslører en syrisk journalist bosat i Tyrkiet i en åbenhjertig artikel i dagbladet Information d. 5 marts 2018, med overskriften: »Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr?«

I artiklen beretter han om, hvordan det tyrkiske militær påstås at have aftalt oprettelse af 40 hvervekontorer blandt syriske klanledere, og  at de derigennem skulle kunne rekruttere op til 200 000 syriske lejesoldater blandt arbejdsløse klanmedlemmer til Tyrkiets invasion af den kurdiske Afrin-provins.

PYD-lederen Salah Muslim har dog tidligere påpeget, at selv om det tyrkiske regime også inden invasionen havde indkaldt syriske klanledere til samarbejde med Tyrkiet om invasion, regnede myndighederne i Nordsyrien ikke med at det ville få større indflydelse på klanernes medlemmer, blandt hvilke SDF, især blandt de nordsyriske klaner generelt nyder stor opbakning.

Men lønnen på 200$ pr. måned har fristet mange syriske arbejksløse fra Tyrkiet, det tyrkisk besatte Shahbaområde, og fra den syriske Idlib-provins, der idag er kontrolleret af Al Quaeda, andre jihadistiske grupper og til dels også Den Frie Syriske Hær, FSA, (idet der dog er en klar tendens til, at jihadistiske grupperinger, der arbejder som lejesoldater for Tyrkiet i Afrin ofte bliver beskrevet som tilknyttet FSA). Selv en tømrer i arbejde i Idlib-provinsen tjener kun ca. 300 kr. om måneden, svarende til ¼ af, hvad han kan få som lejesoldat for den tyrkiske hær.

Journalisten Dham Daas, har netop fulgt en sådan tømrerfamilie fra Idlibprovinsen, der har bosat sig i den tyrkiske by Rehanly, der ligger tæt ved grænsen til Afrin lige nord for Idlib-provinsen – en by, der i øvrigt rummer et vigtigt center for den tyrkiske efterretningstjeneste, der har spillet en meget aktiv rolle i støtten til islamiske grupper i Syrien under hele den syriske konflikt.  Faderen, Mansour, havde af økonomiske grunde meldt sig til den tyrkisk-støttede ’Sultan murat-hær’, opkaldt efter en tyrkisk hersker fra den osmanniske storhedstid. Selv om lejesoldaterne har haft godt udstyr og har været støttet massivt af den tyrkiske hær og det tyrkiske luftvåben, har de haft svært ved at trænge frem i Afrin på grund af det bjergrige terræn og de stærke kurdiske krigere. Mansour blev dræbt ved fronten i Afrin nogle dage før Dham Daas som korrespondent for Information talte med familien i Rehanly.

Huda, Mansours kone, bekræftede, at han havde fået, hvad der svarer til 1400 kr. om måneden. Hun fortæller: ’Ja, det er et stort beløb, men det er ikke et menneskeliv værd og nye hævnaktioner i Syrien. Mine sønner ved ikke, hvordan de skal kunne leve videre uden deres far. De vil hævne deres fars død, og det vil gå ud over kurderne.’

Mansours begravelse varer tre dage. Mange mennesker er mødt op for at støtte og trøste de efterladte. Ved ankomsten siger de til den afdødes far: »Vi håber, han bliver martyr for Gud«. Men Mansours far er skeptisk.

»Vi kan ikke vide, om han er blevet martyr. Han kæmpede mod kurderne i de kurdiske områder, for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr? I Syrien greb vi til våben for at opnå frihed, ikke for at indlede en borgerkrig eller for at kæmpe for andre landes interesser.«

Han konkluderer: »Hvorfor kæmper vores sønner i Afrin? Tyrkiet vil slå kurdere ihjel med tyrkiske våben og syriske mænd for at undgå tab blandt deres egne. På den måde får borgerkrigen aldrig ende.«

Netop da Dahm Daas var i Rohanly, slog en raket ned ikke langt fra byens centrum på en plads, hvor mange mennesker er forsamlet. Han beretter: Raketten blev affyret fra Afrin by, hævder det lokale tyrkiske nyhedsbrev næste morgen. Under angrebet omkom to syrere og en tyrker, og mange blev såret. Frygten breder sig i byen, og flere butikker lukker. Alle syrere flygter til deres hjem, blandt disse en grønthandler ved navn Abu Ahmad: ”Jeg har lukket min grønthandel. Jeg er bange for, at tyrkerne vil holde os syrere ansvarlige fordisse angreb”, siger han. “Hvis der sker noget i Tyrkiet, angriber lokale tyrkere os, selv om de hellere skulle rette deres vrede imod Erdogan”, tilføjer han og giver sin søn instrukser om ikke at gå ud på gaden’.

Der er næsten 40 km til Afrin by. Det er tydeligt, at det skinner igennem i Dahm Daas beskrivelse, at det er den almindelige opfattelse, at det er det tyrkiske militær selv, der har sendt raketten mod Rehanly, for at opskræmme befolkningen og vende tyrkere mod kurdere. Lignende hændelser er sket jævnligt under hele krisen i Syrien og er blevet en gentaget ofte efter invasionen i Afrin til trods for at der ikke findes et eneste eksempel på et angreb fra kurdisk side mod civile mål i Tyrkiet, siden borgerkrigen brød ud.

Løjtnantsgeneral Ismail Metin Temel, der leder den tyrkiske invasion af Afrin. : “Trods krigen, der har varet i 7 år, er der ikke blevet skudt en eneste kugle fra Afrin.”

Det er endda på en næsten barok måde blevet bekræftet fra tyrkisk side:

Ifølge tyrkiske medier besøgte højtstående personer fra det tyrkiske direktorat for religiøse anliggender d. 16 februar byen Hatay, hvorfra invasionen af Afrin ledes. Den ledende kommandant Ismail MetinTemel kom til stede under dette besøg. Den tidligere næstformand for Tyrkiets historiske institut, og nuværende direktør for religiøse anliggender, undersekretær Ahmet Belada har fortalt til en hjemmeside om, hvad der var sket under besøget. Ifølge Belada fortalte hærkommandør løjtnantsgeneral Ismail Metin Temel om invasionen mod Afrin under besøget, og skulle i den forbindelse have sagt: “Bare rolig.  Det job skal vi nok klare”, og sammenlignede Afrin med Beirut. Han hævdede, at “der bor rige syrere i Afrin”,  i et forsøg på at legitimere invasionen og han  udtalte angiveligt følgende: “Trods krigen, der har varet i 7 år, er der ikke blevet skudt en eneste kugle derfra.”

Nyhedsbureauet ANF kommenterer: ”Siden begyndelsen har den tyrkiske stat set Afrin som en trussel imod sig og hævder, at der foretages angreb fra Afrin mod Tyrkiet. Selvom de ikke har fremlagt nogen form for bevis for disse påstande, bruger de stadig “grænserangreb” som den grundlæggende undskyldning for invasionen.”

Navnet Dham Daas er et pseudonym af hensyn til Informations medarbejders sikkerhed i Tyrkiet.

 

Kilder:

Dham Daas, 2018: Han kæmpede mod kurderne I de kurdiske områder for penge. Så hvordan skulle han kunne blive martyr?”.  Information, 5. marts 2018

Anonymous, 2018: Turkish Commander’s Afrin admission: ”Not a single bullet came”. ANF, 28 Feb. 2018.