8. april 2018: Internationalt Tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne

Et Internationalt tribunal anklager Tyrkiet for krigsforbrydelser mod kurderne i Øst Tyrkiet. Tyrkiet sigtes også for organiseret statsterrorisme i form af bombeangreb, snigmord, kidnapping samt provokerede aktioner under falsk flag rettet mod kurdere både i Tyrkiet og i forskellige europæiske lande.

Tribunalt foregik i Bourse du travail nær Place de la Republique, tæt på det sted, hvor tre aktive kurdiske kvinder i januar 2013 blev skudt af en agent fra den tyrkiske efterretningstjeneste, se også artiklen 13/3 2018: Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris 2013.

 

På et internationalt 2-dages tribunal i Paris d. 15-16 marts 2018, arrangeret af internationale menneskerettighedseksperter,  blev der rettet en række alvorlige anklager om fatale brud på international lov og menneskerettigheder fra den tyrkiske stats side i det, der juridisk blev fastslået som en krig mod det kurdiske folk og dets organisationer.

Tribunalet var især rettet imod at vurdere vidnesbyrd om de krigsforbrydelser, der menes at være begået mod den hovedsageligt kurdiske befolkning i en række tyrkiske byer i sydøst-Anatolien i perioden 1.  juni 2015 til 1. januar 2017. Vægten blev lagt på ekspertudsagn og øjenvidneskildringer fra involverede i byerne Cisre, Nusaybin, Sur (Diyarbakir) og Sirnak, selv om mange andre byer også har været under angreb. Men også en række eksempler på statsterror både indenfor og udenfor Tyrkiet blev behandlet, og vidner blev ført frem for at belyse karakteren af denne statsterror.

I meget korte  træk blev der fremlagt rystende og fældende vidnesbyrd om, at den tyrkiske stat har

  1. belejret kurdiske byer
  2. gennemført kollektiv afstraffelse af civile kurdere
  3. ignoreret hvide flag for at slå uskyldige mænd og kvinder ihjel
  4. ramt civile med tungt artilleri
  5. gennemtvunget omflytning af hele bybefolkninger og bevidst ødelagt bygninger og områder af kulturel, historisk og religiøs betydning
  6. omhyggeligt og systematisk planlagt sådanne ødelæggende operationer mod det kurdiske folk
  7. været engageret i statsterror gennem snigmord og terrorhandlinger i Tyrkiet og i udlandet
  8. været engageret i statsterrorisme ved at yde støtte til Islamisk Stat og andre terroristgrupper

Vidnerne beskrev, hvordan den tyrkiske hær og sikkerhedsstyrker havde bombet byerne med artilleri, hvordan snigskytter skød målrettet mod civile, hvordan civle, der søgte beskyttelse i kælder blev bevidst angrebet og slået ihjælp, osv. . Tribunalets anklagere demonstrerede, hvordan alle disse angreb var bevidst planlagt og gennemført, og appellerede til tribunalet om at fastslå, at der var tale om krigsforbrydelser.

Tribunalet synes ikke mindst at underbygge mange påstande om, at tusinder af kurdere under disse angreb mistede familiemedlemmer, og at op mod en halv million kurdere er blevet fordrevet fra deres hjem gennem krigsforbrydelser gennemført af den tyrkiske stat i denne periode.

Nogle af sagerne har været behandlet tidligere i Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien, se artiklerne fra 14/9 2017: Belejringer som krigsforrbrydelse i Syrien og Tyrkiet, 14/9 2017: Tyrkisk Statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk, 21/12 2017: Belgisk domstol frikender PKK – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen, 13/3 2018: Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i Tyskland?, 13/3 2018: Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udviklng i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris 2013.

Tribunalets arrangører

Tribunalet blev afholdt af den internationale civile græsrodsorganisation: ”Folkenes permanente tribunal” (Permanent Peoples’Tribunal – http://permanentpeoplestribunal.org/category/news-en/?lang=en) på forslag af fire organisationer: 1) Den internationale sammenslutning af demokratiske advokater (International Association of Democratic Lawyers, IADL), 2) Den europæiske sammenslutning af advokater for demokrati og internationale menneskerettigheder (The European Assciation of Lawyers for Democracy & World Human Rights, ELDH), 3) Mafdad – en organisation der er grundlagt i Tyskland af kurdiske og tyske jurister, samt 4) det Kurdiske Institut i Bruxelles.

Tribunalets grundlag

Et vigtigt fundament for tribunalet har været en systematisk historisk kortlægning af den forfølgelse, som kurderne har været udsat for gennem snart hundrede år, og som ifølge Geneve-konventionen siden 1984 juridisk kan fastslås som en ikke-international væbnet konflikt; altså en krig, hvor parterne (Tyrkiet og PKK) derfor er underlagt konventionen og det ansvar, der følger med angående civilbefolkningen. Internationale menneskerettighedsjurister accepterer altså ikke den vedholdende tyrkiske bekæmpelse af kurderne som noget der kan retfærdiggøres og beskrives som politimæssige aktioner mod terrorister, der foregår under i øvrigt fredelige forhold. Tværtimod ser de konfliktens årsag i Tyrkiets fornægtelse og undertrykkelse af de politiske, kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder for de kurdere, der lever i Tyrkiet, og som har ført til en permanent ikke-international væbnet konflikt mellem to organiserede parter. Begge parter i konflikten har formelt tilsluttet sig Geneve-aftalen (PKK gjorde det i 1995). I en sådan væbnet konflikt kan der naturligvis godt finde terrorisme sted. Spørgsmålet om terrorisme fra parternes side skal derfor vurderes ud fra brud på Geneveaftalen og kan ikke i denne konflikt meningsfuldt politisk besluttes af en part (eller allieret) på forhånd.

Tribunalets organisering

Over to dage hørte syv dommere fra seks forskellige lande på øjenvidner til tyrkiske overgreb mod kurdere i og udenfor Tyrkiet, og stillede uddybende spørgsmål til vidnerne. På skærmen over dommerne ses en kurdisk familie, der over Skype berettede om gentagne ødelæggelser af deres hus i en landsby, som alle jævnligt var blevet jaget ud af. Alene i 1990erne blev over 3000 kurdiske landsbyer i Tyrkiet afbrændt og jævnet med jorden af militæret .

To menneskerettighedsjurister præsenterede i løbet af de to dage et over 100 sider langt anklageskrift for et panel på 7 dommere.

  1. Jan Fermon er forsker ved Vrije Universitet i Bruxelles, og samtidigt generalsekretær for den internationale Forening af demokratiske advokater (IADL)
  2. Sara Montinaro er international specialist i brud på menneskerettigheder. Hun har blandt andet arbejdet tæt sammen med Nelson Mandelas advokater i Sydafrika.

De syv dommere hørte på og udspurgte en lang række vidner, der var blevet indkaldt til tribunalet. En del vidner var fysisk tilstede, mens andre deltog via en skype-forbindelse. Dommerpanelet blev ledet af Philippe Texier, der i mere end 20 år har været medlem af (og til sidst formand for) kommitteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder under FNs menneskerettighedskommission. Han er endvidere præsident for ’Permanent Peoples’ tribunal’, den organisation, der har stået for tilrettelæggelsen af tribunalet (læs mere om ’Permanent Peoples’ tribunal’ nedenfor).

Også repræsentanter for den tyrkiske stat – og i særlig grad Præsident Erdogan og General Adam Huduti, der har været de øverste tyrkiske ansvarlige i forbindelse med de sager, som tribunalet har rejst – var inviteret til tribunalet gennem den tyrkiske ambassade i Paris. Der var i programmet for tribunalet afsat tid til a høre på tyrkiske repræsentanter og udspørge dem omkring deres fremstilling af sagerne. Invitationen ligger som bilag til anklageskriftet. Der blev ikke fra Tyrkisk side reageret på henvendelsen.

Jan Fermon sammenfattede ved afslutningen af mødet det skriftlige og mundtlige materiale, der var fremkommet og konkluderede, at den tyrkiske stat leder en total krig, ikke blot mod PKK, men mod det kurdiske folk. Han beskrev den tyrkiske stat som en ’kriminel organisation’, der fører en psykologisk krig mod kurdere. I forhold til den nuværende tyrkiske invasion af Afrin i det nordlige Syrien sagde han advarende: Hvad der skete mellem 2015 og 2017 vil ske igen, og det sker nu i Afrin.

Foreløbig domsafsigelse

Formanden for dommerpanelet og præsident for tribunalet Philippe Texier offentliggjorde til sidst dommerpanelets foreløbige afgørelse: Panelet var enige om at krænkelsen af det kurdiske folks ret at udfolde deres egne politiske, kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder tydeligvis var roden til konflikten, som helt klart måtte ses som en ikke-international væbnet konflikt som denne er defineret i international lov – og ikke en politiaktion mod terrorisme, som den tyrkiskke stat har påstået. Han sagde også, at det var klart for panelet, at krigsforbrydelser og statsforbrydelser var blevet begået af den tyrkiske stat.

Han redegjorde derefter for den videre procedure: Frem til midten af maj måned vil dommerpanelet foretage en kritisk granskning af materialet og de fremkomne vidneudsagn, før tribunalet afsiger sin endelige dom. Denne vil blive offentliggjort d. 24 maj i Europaparlamentet. Medlemmer af Europarådet vil blive inviteret til mødet for at diskutere  politiske initiativer, der udspringer af de resultater som retten finder frem til, især hvad angår tiltag til at bekæmpe straffrihed.

En video af hele tribunalet findes på tribunalets hjemmeside: http://tribunal-turkey-kurds.org/

Eftertanker

Efter tribunalet arrangerede kurdiske studerende fra Afrin en stille demonstration med levende lys foran Paris’ rådhus, hvor de appellerede til et stop for bombningerne, og en redning af indbyggerne i hovedstaden for den kurdiske kanton.

To dage efter tribunalets afslutning, den 18. marts, meddelte Tyrkiet, at dets tropper havde taget fuldstændig kontrol med Afrins bycenter. De tyrkiske styrker er blevet beskyldt for massakre og etnisk udryddelse, og er igang med at nedrive kurdiske kulturmonumenter.

Situationen i Afrin prægede naturligvis stemningen blandt de 2-300 tilhørere til tribunalet. Men der kunne også spores en vis dybfølt lettelse – endelig var mange års uretfærdighed måske så småt ved at blive anerkendt.

Hvad er Folkenes permanente tribunal?

Folkenes permanente tribunal (The Permanent Peoples’ Tribunal, PPT), der har hovedkvarter i Rom er et internationalt anerkendt civilt menneskerettighedstribunal, der fungerer uafhængigt af statslige myndigheder. Det anvender internationalt anerkendt menneskerettighedslovgivning og -politik på sager, der bliver bragt for domstolen.

Folkenes Permanente Tribunal blev skabt med udgangspunkt i traditionen fra det krigsforbrydertribunal, der blev afholdt i Roskilde, Danmark i 1967, arrangeret af Bertrand Russell, Jean Paul Sartre og Simone de Beauvoir om Vietnamkrigen. Russell-tribunalet og den folkelige bevægelse, det satte igang fik en stor betydning for forløbet af Vietnamkrigen. Det var de erfaringer, der ønskedes videreført ved at etablere et permanent tribunal, der kunne tage sig af sager, hvor førstehåndsbeviser tyder på undertrykkelse af almindelige menneskers  grundlæggende rettigheder.
Tribunalets sessioner er stort set identiske med retssager, hvor en anklager eller gruppe af anklagere fører sag mod en regering eller en privat part og beder om, at de bliver dømt efter juridiske standarder. Dommerpanelet i hver session består normalt af fem til elleve medlemmer, hvoraf halvdelen er jurister, dert er  praktisk involveret i international menneskerettighedslovgivning. Den anden halvdel består af andre højt respekterede medlemmer af civilsamfundet. Dommerne hører vidnesbyrd fra ofre, vidner og eksperter indenfor forskellige områder, hører på argumenter fra anklagere og forsvarsadvokater, præsenteres for klare og tidsmæssigt relevante facts og alment respekterede retsmidler.
Betydningen og styrken af tribunalets beslutninger hviler på den moralske vægt af sagerne og de argumenter, som de leverer troværdighed til, samt integriteten og dømmeevnen hos  tribunalets medlemmer. Formålet med PPT-sessioner er at “genvinde folket autoritet, når staterne og de internationale organer undlader at beskytte folkets rettigheder ”
Klager, der forelægges for Tribunalet, indgives af ofrene eller af grupper eller enkeltpersoner, der repræsenterer dem. Permanent Peoples’ Tribunal samler alle berørte parter sammen og tilbyder sagsøgte mulighed for at få vurderet deres egne argumenter. Dommerpanelet vælges i hver sag ved at kombinere medlemmer fra en fast liste med personer, der er anerkendt for deres kompetence og integritet.
Fra det første tribunal i 1979 og til dags dato har der været afholdt 46 tribunaler.

Den væsentligste forskel på et folketribunal  og de nationale domstole er, at et folketribunal ikke er afhængig af en statslig juridisk myndighed, men i stedet virker uafhængig af stater, politik og interesser. Selv om dets konklusioner ikke indebærer de konsekvenser, der knytter sig til de statslige domstole, er der alligevel tale om retlige standarder, der er udtryk for godkendt international menneskerettighedslovgivning.
Kilder:

Jesper Brandt deltog som observatør ved tribunalet i Paris

Jan Fermon and Sara Montinaro, 2018: Indictment.  Permanent Peoples’ Tribunal on turkey and kurds. 15-16 March. Bourse du Travail, Paris. http://tribunal-turkey-kurds.org/

8. april 2018: Fotodokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin

Fotodokumentation af tyrkiske plyndringer i Afrin

Søndag aften, var AFP journalister vidne til, hvordan de mange mænd, der plyndrede størstedelen af forretningerne, køretøjer, dyr og personlige ejendele, forlod bye

Som omtalt i artiklen fra 13. marts 2018: Erdogan bomber, plyndrer, og driver etnisk udrensning i Afrin, organiserede den tyrkiske hær allerede fra starten af invasionen i Afrin d. 20 januar systematiske plyndringer blandt civilbefolkningen i de områder, de har intaget. Det fortsatte også ved deres indtog i Afrin by, og var en af årsagerne til, at SDF valgte at organisere en evaluering af civilbefolkningen for at undgå en humanitær katastrofe. Derefter forlad de byen som led i en omlægning af forsvarsstrategien til en egentlig guerillabevægelse. Siden indtagelsen af Afrin d. 18 marts er den tyrkiske hær sammen med deres bander af lejesoldater gået i gang med at plyndre alt fra de civile i byen. Det er blevet rapporteret indgående i den internationale presse. Selv USA, der har været stort set tavs siden begyndelsen af invasionen, har udsendt en  erklæring om, at man er ”bekymret” over de mange plyndringer, der berettes om.

Det franske nyhedsbureau AFP har bragt følgende fotografier som dokumentation af plyndringerne, med kommentarerne angivet nedenunder billederne.

Stjålne ejendele i en strålen trailer bag en stjålen traktor

Den franske avis Le Monde har også offentliggjort kommenterede fotodokumenter af plyndringerne:

Før Ankara’s invasion, var Afrin den eneste region i Syrien, der var beskyttet mod krig og ødelæggelse

”Før Ankara’s invasion, var Afrin den eneste region i Syrien, der var beskyttet mod krig og ødelæggelse”

Syriske oprørere river en statue ned i et centralt vejkryds i byen, af den mytiske kurdiske helt Jernsmeden Kawa
På disse billeder fra Le Monde ses også, hvordan husdyr er blevet stjålet, og hvordan en forretning er blevet brændt af efter en plyndring.

Kilder:

Anonymous, 2018: AFP documents looting in Afrin. ANF, 20. marts 2018

8. april 2018: Åbent brev til De Forenede Nationer om Tyrkiets invasion af Afrin

Tyrkisk parlamentsmedlem beder FN, der er ansvarlig for sikring af den globale fred, om at opfylde sin mission og presse Tyrkiet til at stoppe sin besættelse af Afrin

Faysal Sariyildiz, medlem af det tyrkiske parlament for Folkets Demokratiske Parti (HDP), der med over 10% af stemmerne ved sidste valg fortsat er det trediestørste parti i Tyrkiet. Han er valgt i Sirnak provinsen med byen Cizre, der ligger lige ved grænsen til Syrien og Irak, og var vidne til den tyrkiske stats belejringer og angreb på byen 2015-16 og oplevede de grusomme begivenheder på første hånd. Gennem en ny lov er ikke blot hans immunitet som medlem af parlamentet men også hans tyrkiske statsborgerskab blevet fjernet.

Faysal Sariyildiz, der er medlem af det tyrkiske parlament for Folkets Demokratiske Parti (HDP), skrev i begyndelsen af marts 2018 et åbent brev til FN-generalsekretær António Guterres om den tyrkiske stats invasion  i Afrin kantonen i det nordlige Syrien.

Geografisk Informationstjeneste – Nordsyrien bringer nedenfor det vigtige og udførlige brev i dansk oversættelse:

“Den tyrkiske stats invasion af Afrin, der blev indledt den 20. januar 2018, fortsætter nu på sin 47. dag. Ifølge angivelser fra internationale menneskerettighedsorganisationer er mindst 250 civile, hovedsageligt kvinder og børn, blevet dræbt under bombardementer og 600 mennesker er såret. Efter det stigende antal dræbte civile besluttede FN den 24. februar 2018 at erklære en 30-dages våbenhvile. Selv om Tyrkiet er medlem af FN, har Tyrkiet tilsidesat denne beslutning og fortsat sit bombardement af Afrin med det resultat, at antallet af civile ofre hver dag når nye højder. Når disse forbrydelser fortsætter for øjnene af hele verden, vil den manglende handling fra FNs side have en skadelig indflydelse på organisationens respekt og pålidelighed. Der bliver der holdt øje med det fra vrede kurdernes side og blandt alle verdens befolkninger.

Mr. Guterres,

Vi har set mange gange før i tiden set, at stater kan stoppes og straffes af internationale organisationer, som de er medlem af. Tyrkiets invasion af Afrin har ingen legitime grunde. Den tyrkiske stat bruger FNs artikel 51 til at legitimere sit angreb. Men der har ikke været og er ingen angreb fra Afrin mod Tyrkiet. Den lokale administration i Afrin har erklæret, at en delegation af observatører kan komme til Afrin for at undersøge påstande om den tyrkiske stats grusomheder. Den tyrkiske stat har ikke modtaget nogen tilladelse fra den syriske stat til at komme ind på dens territorium. YPG, som forsvarer sin folk i Afrin, har været ansvarlig for Islamisk Stats nederlag i Kobane, Raqqa og andre dele af Syrien.

Erdogan, der råder over den næststørste hær i NATO, har sammen med “Den Frie Syriske Hær” angrebet Afrin, en by, der har bevaret relativ fred og stabilitet under hele den syriske borgerkrig. Det har han gjort med henblik på at investere i en nationalistisk vælgerbase og for at forfølge en ekspansionistisk regional politik.

FN burde fra starten af have forhindret denne invasion, som har potentiale til at destabilisere hele regionen. Mens dette er, hvad der burde være sket, har FN-generalsekretærens talsmand Stephane Dujarric i stedet for sagt, at “lokale myndigheder i Afrin forhindrer civile i at forlade Afrin.” Jeg er ked af at måtte sige, at den slags udsagn kun tjener til at tilskynde Erdogan til yderligere overgreb. Afrins befolkning ønsker ikke at forlade sit land. Hvor kan Afrins befolkning ellers gå hen? Afrin var faktisk en sikker havn for mere end hundrede tusinde mennesker, der var flygtet fra krigen fra de nærliggende byer Al-Bab og Jarablus. Lige nu er det et område, hvor folk i alle aldre dør af bombardementer dag og nat. Videobilleder af en lemlæstet kvindelig soldats døde krop, optaget af FSA, der kæmper side om side med den tyrkiske hær i Afrin, er blot et af ​​mange dokumenter, der viser brutaliteten.

Kære Guterres,

Jeg er et levende vidnesbyrd om massakren, der udviklede sig i byen Cizre i Tyrkiet den 14. december 2015 på den 79. dag af belejringen af byen. Jeg var der som en valgt repræsentant for mit folk. Der blev massakreret 280 mennesker, fra tre måneder gamle babyer, til firs år gamle mødre. Der blev skudt på mig og jeg blev næsten dræbt, mens jeg forsøgte at bringe sårede civile ind på hospitalet. To uger efter denne hændelse brændte den tyrkiske stat og dens top moderne udstyrede hær 143 mennesker inde i levende live i kældrene under tre bygninger i Cizre.

De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, udtalte, at hvad der var sket i byen Cizre i Sirnak og byen Sur i Diyarbakir, var “chokerende”. Den efterfølgende rapport udgivet af De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder vurderede det,  der var sket som et “kaos”. Rapporten fastslog, at to tusinde mennesker var blevet dræbt, en halv ​​million mennesker drevet på flugt, og at byerne var blevet systematisk jævnet med jorden. Rapporten opfordrede også den tyrkiske stat til at respektere de grundlæggende rettigheder for civile.

Tyrkiet har hverken respekteret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om beskyttelse af civile eller FN’s ’humanitære henstilling’. Den efterfølgende tavshed indenfor Den Europæiske Union og De Forenede Nationer har kun tjent til at tilskynde den tyrkiske stat. Med tiden er den tyrkiske regering blevet mere og mere autoritær. FNs særlige rapportør om tortur, Nils MELZER, har i en erklæring offentliggjort i sidste uge sagt, at de var bekymrede over det stigende antal tilfælde af tortur og uberettigede overgreb i Tyrkiet.

Kære generalsekretær,

Den tyrkiske præsident Erdogan er allerede blevet en krigsmaskine. Erdogan er stolt over at være leder af et land, hvor de mennesker, der beder om fred, straffes, og de mennesker, der ønsker krig, belønnes. Hver eneste dag beretter han om civile, der er massakreret som var det en fodboldkamp. Den tyrkiske premierminister Binali Yildirims foruroligende erklæring, at “vi vil placere 350.000 syrere i Afrin” er et tydeligt tegn på den planlagte etniske udrensning knyttet til demografiske ændringer i Afrin. Den tyrkiske stats tidligere angreb i Jarablus, Azzaz og Mareh resulterede i, at det tyrkiske indenrigsministerium udpegede guvernører og sikkerhedschefer for disse byer, hvorved de effektivt omplacerede disse områder til tyrkisk drevne territorier. Den tyrkiske stat, som er blevet opmuntret af, at internationale institutioner som FN stort set har forholdt sig tavse, fortsætter nu sin aggressive og invaderende linie i Afrin. Den tyrkiske stat benægter drab på civile i Afrin. Men i krig er sandheden det første offer. Den tre måneder gamle Miray Ince, som blev dræbt i Cizre og den tre måneder gamle Diyana Xazî Salih, som blev dræbt under et bombardement i Afrin, er ofre for samme tavshed. Hvis vi ser på, hvad der er sket hidtil, kan den tyrkiske stat og FSAs fremmarch  imod Afrin føre til en forfærdelig massakre. Hvis det ikke undgås, hvis FN blot forbliver i en ren betragterrolle, så vil FN’s stilling være tvivlsom. FN, der blev oprettet efter ødelæggelser forårsaget af anden verdenskrig, må indtage en mere aktiv holdning til denne tragedie i Mellemøsten. Den offensiv, der er indledt af Tyrkiet mod Afrin, har potentiale til at antænde en ny regional krig. Vi opfordrer FN, som en organisation, der er ansvarlig for at tilstræbe global fred, til at opfylde sin mission ved at presse Tyrkiet til at afslutte sin besættelse af Afrin. ”

Kilde: Anonymous, 2018: Open letter to the United Nations on Turkey’s Afrin operation. ANF, 9. marts 2018.

8. april 2018: Afrins forvaltning: Krigen har flyttet sig til et andet stadium

Afrins forvaltning: Krigen har flyttet sig til et andet stadium

Medleder (Co-chair) af Afrin kantonens ledelse, Osman Şêx İsa, redegør for beslutningen om evaluering af Afrin by på en pressekonference d. 15 marts 2018

Den Demokratiske Autonome Administration af Afrin Canton afholdt d. 15 marts en pressekonference i Shehba-regionen sydøst for Afrin og meddelte deres beslutning om at evakuere civile fra Afrin by for at undgå massakrer på civile og en stor humanitær katastrofe.

Ledere fra kantonens administration og talsmænd for YPG / YPJ var til stede på pressekonferencen, hvor en redegørelse blev læst op af medformanden for kantonens ledelse, Osman Şêx İsa:

“Afrins heroiske modstand mod den tyrkiske hær og dens samarbejdspartnere – resterne af Islamisk Stat og Jabhat Al-Nusra samlet under navnet “Den frie hær” – fortsætter nu på sin 58. dag.

Angrebet på Afrin startede den 20. januar i en alliance med Rusland og med tavshed fra de ​​regionale magters side. Rusland åbnede sit luftrum for at den tyrkiske stat kunne begå en massakre mod vores folk med alle sine våben, og ofrede derigennem vores folk for at fremme deres egne interesser.

Afrin bliver udsat for massakre og tvungen migration

Angrebet er blevet gennemført under stiltiende accept fra de internationale magters side, fra koalisionen mod Islamisk Stat og fra FN’s Sikkerhedsråd.

Afrin bliver udsat for massakre og tvungen migration. Hundredvis af civile har lidt under alle mulige slags angreb. Det er en kendsgerning, der viser, at de angivne magter og organisationer ikke har opfyldt deres ansvar overfor vores folk og overfor vore styrker, der har kæmpet mod Islamisk Stat og mod Erdoğan, som har spredt terror over hele verden.

Den tyrkiske stat bruger Islamisk Stat-bander til at ændre demografien i Afrin og bosætter disse reaktionære kræfter og deres familier i stedet for vores folk. AKP har begået massakrer på hundredvis af civile, der har forsøgt at flygte fra angrebene. Der bliver bedrevet folkemordspolitik mod et helt folk.

Vi har besluttet at evakuere civilbefolkningen fra byen

Igennem 58 dages angreb har vores folk og krigere gjort stor modstand mod NATOs næststørste hær. Hele verden skal vide, at vores folk og forsvarsstyrker modstod denne vilde kraft med en stærk vilje. Imidlertid har den invaderende tyrkiske hær gentagne gange gået målrettet mod civilbefolkningen, og i løbet af de sidste to dage er mange børn og kvinder er blevet slået ihjel, ligesom Afrins infrastruktur systematisk er blevet ødelagt. For at undgå en stor humanitær katastrofe har vi besluttet at evakuere civilbefolkningen fra byen.

Krigen har bevæget sig over i en ny fase

Vores kamp mod den tyrkiske stats invasion og mod de mørke kræfter, der benytter navnet “den frie hær” fortsætter. Men krigen har bevæget sig til et andet stadium med en ny taktik for at forhindre en massakre mod ​​civilbefolkningen og for at kunne bekæmpe banderne. Vores styrker er placeret overalt i Afrin, og de vil påføre den invaderende tyrkiske hær og dens bander stor skade på deres egne tilholdssteder. En sejrserklæring fra Erdogan og hans samarbejdspartneres fortællinger om sejr har ingen værdi for den offentlige mening i Tyrkiet – og i resten af verden. Vores styrker vil gøre alle deres tilholdssteder til et mareridt for dem. Afrins modstand vil fortsætte, indtil hver tomme er befriet, og Afrins folk kan vende hjem. Vi hilser alle, der er gået ind i modstanden.

Ud over Afrins befolkning har befolkningen i hele Nordsyrien og Kurdistan rejst sig for Afrin. Desuden har demokratiske kræfter over hele verden ikke svigtet Afrin. På vegne af vort folk hilsner vi alle, der har taget Afrins modstand til sig. Vi opfordrer dem til at fortsætte deres støtte til vores folk mod folkedrabspolitikken, og til at presse på for at vores folk kan vende hjem,  og for at de tyrkiske invasionsstyrker skal forlade Afrin.

FN bør stoppe sit hykleri

Endelig opfordrer vi FN’s Sikkerhedsråd til at bryde deres tavshed og lægge pres på den tyrkiske stat for at afslutte krigen, der har karakter af et fysisk, kulturelt og politisk folkedrab på vores samfund. FN bør afslutte sit hykleri og træffe de nødvendige beslutninger vedrørende blodsudgydelserne i Afrin og det østlige Ghouta.

500 civile og 820 krigere er blevet slået ihjel

Siden starten på ​​angrebet er 500 civile, herunder børn, kvinder og ældre, blevet slået ihjel af den tyrkiske stats fascisme, og mere end 1030 andre civile er blevet såret. Derudover er 820 fra SDFs forsvarsstyrker faldet på slagmarken.

Vi lover vores folk, vore dræbte og de sårede, at vi vil tage hævn over dem. Vort mål er årsagen til vores modstand og kamp, der hviler på loyalitet over for vores dræbte. Vores mål er en sejr. ”

Kilde:

Anonymous, 2018: Afrin administration: The war has moved to another stage. ANF, 18 marts 2018.

8. april 2018: Tyrkiet har massivt understøttet Islamisk Stat – tidligere IS-medlem betror sig til ANF

Tyrkiet har massivt understøttet Islamisk Stat

– tidligere IS-medlem betror sig til ANF

Ergün Orhan, der både er tysk og tyrkisk statsborger, har været medlem af Islamisk Stat. I forbindelse med en kamphandlingerne i Deir Es-Zor provinsen i den østlige Syrien har han sammen med sin kone overegivet sig til de kurdiske forsvarsstyrker YPG. I et interview med journalisten BÊRÎTAN SARYA fra det kurdiske nyhedsbureau ANF har han fortalt om forholdet mellem Islamisk Stat og den tyrkiske stat.

Ergün Orhan er både tysk og tyrkisk statsborger. Efter i en årrække at have været aktiv funktionær i Islamisk Stat, flygtede han til de kurdisk kontrollerede områder sammen med sin kone

Af Bêrîtan Sarya, ANF ​​- QAMISHLO

Efter Tyrkiets invasion af Afrin erklærede den tyske regering på grundlag af en skriftlig forespørgsel i den tyske forbundsdag, ,at ”Der er ingen beviser eller vidnedsbyrd, der understøtter, at Tyrkiet driver aftalt spil med terrororganisationer som Islamisk Stat og Al Nusra”.  Det har en tysk statsborger af tyrkisk afstamning, der har været tilknyttet Islamisk Stat,  nogle markant afvisende kommentarer til. Ergün Orhan, med Islamisk Stat-kodenavnet Ebubekir Almani, har meldt sig og er nu i fangenskab hos YPG i det østlige Syrien. Han har et førstehåndskendskab til forholdet mellem Islamisk Stat og Tyrkiet og fortæller her nærmere om sine erfaringer.

Den 28 år gamle Ergün Orhan stammer fra byen Isparta i det vestlige Tyrkiet, men er født og opvokset i Tyskland. Han har både tyrkisk og tysk borgerskab. I 2013 fik har forbindelse til Islamisk Stat gennem imamen i Ebu Bekir Moskeen i Køln. Imamen er fra Marokko, og hans kodenavn er Ebu Beydeydi. Ergün Orhan besøgte moskeen gennem et år, hvorefter han og hans kone meldte sig til Islamisk Stat.

Rejste til Islamisk Stat over Tyrkiet

Ergün Orhan og hans kone rejste fra Tyskland til Antalya (der ligger 100 km syd for Isparta, JB), og derefter fra Antalya øst på til Gaziantep, hvor han krydsede grænsen til Syrien ved byen Jarablus i en bus, der transporterede nyankomne som ham, meget komfortabelt. På spørgsmålet om, hvor nemt det var at bevæge sig rundt omkring grænsen, sagde Orhan: “Grænsen var helt åben.” (Det bør indskydes, at området syd for grænsen på det tidspunkt var helt overtaget af Islamisk Stat, JB)

Tyrkiets venskaber i Manbij

Islamisk Stat-medlemmet Ergün Orhan indtog forskellige roller i forskellige områder, da han var medlem af organisationen. Efter træning i Jarablus tog han til Manbij for at arbejde i militæradministrationen. Det var på den tid, hvor Islamisk stat gik til angreb på Kobanê, om hvilket Orhan sagde: “Under Kobanê-processen havde Tyrkiet åbnet en vej for at Islamisk Stat kunne krydse grænsen og angribe. De sendte dem våben. Islamisk Stat havde mange opholdssteder og huse omkring grænselinjen inde på Tyrkiets område. Grænserne var åbne for Islamisk Stat. Tyrkiet hjalp IS ganske meget. Da jeg var i militæradministrationen i Manbij, kom de sårede og syge IS-medlemmer til min emir for at tage afsked. Nogle af dem tog til Tyrkiet for at få behandling på hospitaler dér. De fleste af dem fik tilladelse. Tyrkiet gav dem aldrig nogen problemer. Der var et hospital i Istanbul og et andet ved den syriske grænse for at støtte Islamisk Stat”

Fra betroet medlem af Islamisk Stat til medlem af den tyrkiske politistyrke

Orhan fortalte om Islamisk Stat-gruppen i den tyrkiske by Gazientep, hvis leder, Ciheman, samtidigt var leder af militærforvaltningen i Manbij, hvor Orhan arbejdede. Cihemans stedfortræder i Manbij, der hed Fudel, var samtidigt leder af ​​den enhed, der kaldes kalifatets ryttere, der også hører under Islamisk stat-gruppen i Gazientep. Angrebene mod HDP (det tyrkiske pro-kurdiske venstrefløjsparti, JB) i Adana og Mersin, og de snigskytter, der blev brugt i Ankara- og Suruç-massakrerne, var organiseret af denne enhed (Ankara 10. okt. 2015: 109 døde og ca. 500 sårede, Suraç 20. juli 2015: 33 døde, 109 sårede.

Bande lederen Fudel var en mand, der arbejdede for både Tyrkiets og Islamisk Stats efterretningsvæsen. Ciheman var også tyrker. Han arbejdede i Afghanistan som al-Qaida-medlem og blev senere dræbt under SDFs befrielse af Manbij. Mustafa Şami, der var Orhans seneste emir i Al Bab sydvest for Manbij) havde fortalt, at  Fudel krydsede grænsen til Tyrkiet og fortsatte sit arbejde i det tyrkiske politi. Han arbejdede for begge sider.

Også snigskytte

Efter Manbij arbejdede Ergün Orhan i politiorganisationen som vagt i byen Al Bab (30 km. fra den tyrkiske grænse). Efter et stykke tid forlod han politiorganisationen og sluttede sig til enheden af snigskytter, hvor han blev såret. Han blev senere chef for et varelager i Cizîr. Orhan sagde: “Jeg hørte, at folk, der forlod Islamisk Stat og tog til Tyrkiet, ikke blev anholdt, tværtimod, de åbnede virksomheder. Nu er mange af dem bosat i Tyrkiet, og de går bare frit omkring. ”

Orhan rejste til Deir ez-Zor-provinsen og styrede mod Shaddadi, og det var på den tur, han og hans kone flygtede og overgav sig til YPG efter at Operation Cizire Storn  var gået igang (dvs. befrielsen af de østlige områder af Deir Es-Zor-provinsen, der indledtes i september 2017, se næste også artikel, JB). På spørgsmålet om,  hvorfor han ikke flygtede til Tyrkiet på trods af, at han havde hørt om, hvordan de, der gjorde det, ikke blev fængslet, sagde han: “Jeg flygtede fra Islamisk stat sammen med min familie. Jeg ønskede ikke at tage til Tyrkiet, fordi jeg kunne have været blevet indkaldt til militærtjeneste på grund af mit dobbelte statsborgerskab. Tyrkiet havde hjulpet Islamisk stat meget, derfor ønskede jeg ikke at rejse derhen. Islamisk Stat ødelagde vores liv. ”

Se I øvrigt artiklen fra 25/1 2018: Tidligere officer I den Frie Syriske Hær (FSA) afslører, at Tyrkiet fortsat støtter Islamisk Stat og Al-Qaeda.

Kilde: Bêrîtan Sarya, 2018: Turkish-German ISIS member speaks to ANF. ANF, 19 march 2018

8. appril 2018: Hvad talte Frankrigs præsident og Nordsyrien om i Elysée-palæet?

Rêdur Xelil, SDF’s udenrigstalsmand, har fortalt ANF om detaljer under mødet med den franske præsident Emmanuel Macron.

Rêdur Xelil er udenrigstalsmand for de Syriske Demokratiske Styrker

Torsdag d. 29 marts blev en delegation fra Nordsyrien og Rojava modtaget af den franske præsident Emmanuel Macron i Elysee Palæet i Paris. Rêdur Xelil, SDF’s udenrigstalsmand, har fremlagt detaljer om mødet i et interview med ANF.

Hvilke emner har I diskuteret med den franske præsident Macron?

Som repræsentanter for militæret og de politiske kræfter i det nordlige Syrien blev vi officielt inviteret til Elysee-palæet af den franske præsident. Der er kommet meget betydningsfulde resultater ud af dette vigtige møde. Nordsyrien, især Afrin, går igennem en særlig fase. Dette emne var højt på dagsordenen. Den tyrkiske stats og dens banders besættelse af ​​Afrin har været et intenst emne. Vi har rejst spørgsmålet om, hvilke bestræbelser der ligger bag den tyrkiske stats besættelse af Afrin, hvem de bander er, der er blevet bragt til Afrin under navnet “Free Army” og hvad de repræsenterer. Vi har diskuteret behovet for internationale garantier for tilbageførelsen af Afrin til dens tidligere tilstand og for befolkningens tilbagevenden. Hjælpeforsyninger til beboerne fra Afrin, der blev tvunget til at forlade byen, var også et emne, der blev  rejst.

Hvad er der blevet lovet?

Macron forsikrede os om, at Frankrig ville hjælpe Afrin helt til slutningen. Macron påpegede, at Frankrig både som medlem af den internationale koalition og med sin nøglerolle i Europa ville hjælpe med i denne sag. Det blev understreget, at administrationen I Nordsyrien var et eksempel på, hvordan problemerne i Syrien kunne løses. Der var yderligere enighed om, at selvforvaltningen, der er truet af den tyrkiske stat, skal forsvares. Fra Manbij til Qamishlo, fra Amûdê til Dêrik og helt til den irakiske grænse, er alle dissse områder, der i dag er kontrolleret af de syriske demokratiske styrker, truet af den tyrkiske stat. Den franske præsidents holdning og hans officielle holdning helt generelt, er at støtte, forsvare og sikre regionen. For at bringe kampen mod den islamiske stat til ende, blev en fortsættelse af den militære bistand diskuteret. Det var generelt disse områder, der var på dagsordenen.

Den officielle udtalelse fra jeres delegation fastslår at fokus i den en time lange samtale var at sikre humanitær og medicinsk bistand og sikkerhed i Afrin. Samtidig meddelte Elysee Palæet, at Frankrig vil sende tropper til Manbij. Hvilken indflydelse vil mødet have set fra et militært synspunkt?

Det er rigtigt. Dette emne blev også klart rejst fra begge sider. Frankrig vil yde militær støtte til forsvaret af regionen. Dette gælder for Manbij og også de andre regioner. Hvad betyder det? Først og fremmest kom der ikke noget ud af den tyrkiske stats meddelelse om at ville besætte Manbij og erobre det nordlige Syrien. Disse trusler er beregnet på at skræmme den lokale befolkning. Det er ren og skær afpresning. At den tyrkiske state ikke er I stand til at gennemføre et sådan initiativ er nu blevet tydeligt. Macron sagde det meget klart. For det andet; Det administrative system i Nordsyrien bevæger sig mod en officiel status. Der er ingen tvivl om, at det er en stor forandring for Nordsyrien. Efter seks års kamp mod  terroristorganisationen Islamisk Stat  og alle de andre terrorist organisationer, har vi opnået succes på et officielt internationalt niveau. Det er gennem processer som denne, at mødet har kunnet levere positive resultater.

Hvordan vil denne åbne støtte fra Frankrig påvirke andre lande, især USA og Rusland?

Frankrig vil give dem ansvaret for at opfylde deres opgaver. De regioner, som YPG, YPJ og SDF befriede, er blevet støttet af den internationale koalision. Den international koalision er nu gået I gang med at beskytte disse befriede områder. Det er først og fremmest deres moralske ansvar. Jeg tror også, ​​at Frankrigs støtte vil påvirke Ruslands trusler. Rusland er gået for langt i denne proces. I bytte for bestemte områder af Øst Ghouta har Rusland givet den tyrkiske stat tilladelse til at angribe Afrin. Denne situation vil nu sætte grænser for Ruslands, det syriske regimes og Irans politik. Ikke bare USA, men alle involverede styrker i den internationale koalition vil få ansvar for at yde støtte og assistance til Nordsyrien.

Jeres delegation bestod af repræsentanter for alle dele af det syriske samfund. Kan man sige at Frankrig nu officielt har anerkendt Den Nordsyriske Føderation?

Der er ingen tvivl om, at delegationen blev modtaget officielt. Det blev understreget, at de problemer, der eksisterer i Syrien kun kan løses gennem et projekt og en administration af den type, der findes i Nordsyrien. Afholdelsen af et møde med en delegation eller repræsentanter fra de militære, politiske og sociale strukturer, viser, at den franske regering er officielt parat, og er åben overfor forbindelser med føderationen.

Hvilket budskab gav mødet til Tyrkiet?

Den tyrkiske stat hævder at forsvare sine grænser mod en terrororganisation. Jeg synes det er et klart svar. Påstanden fra den tyrkiske stat er fuldstændig grundløs. Regionen styres af en administration, der består af alle sociale grupperinger indenfor regionen. Denne administration bekæmper terrorisme. Den tyrkiske stat bør kende sin plads fra nu af.

Hvordan vurderer du modstanden i Nordsyrien, den diplomatiske indsats og kurderes aktiviteter i udlandet?

Syrien har været igennem en periode med vold i syv år. Landet blev udsat for intervention fra stater i regionen såvel som fra internationale stater. Dette resulterede i en meget tragisk situation for den syriske befolkning. De regioner, der hasr vist sig i stand til at kunne beskytte sig mod kaos og konflikt, er de territorier, der er under de Syriske Demokratiske Styrkers kontrol og styres af den Nordsyriske Føderation.. Det viser, at den førte politik var rigtig og vellykket lige fra starten. Et område, der omfatter mere end 50 procent af Syrien, er blevet ødelagt. Mere end halvdelen af ​​befolkningen er blevet tvunget til at flygte. Vores område har været i stand til at yde beskyttelse og tjene som model for andre regioner. Det var selvfølgelig ikke let. Den militære kamp lykkedes i det væsentligste , idet befolkningen tog imod ideen om at yde modstand. Det er resultaterne af den kamp, ​​som vores folk har gennemført.

Kilde:

Anonymous (2018): What did Macron and representatives of Northern Syria talk about? ANF, 29. March 2018.

8. april 2018: Pressemeddelelse fra mødet mellem præsident Macron og repræsentanter for Nordsyrien d.29 marts

Elyséepalæet (vist fra have-siden) tæt ved Champs-Élysées i Paris, hvor den franske præsident har holdt ministerrådsmøder og modtaget statsbesøg siden 1873. D. 29 marts 2018 inviterede han en delegation fra Nordsyrien på besøg. Se også artiklen: Hvad talte Frankrigs præsident og repræsentanterne for Nordsyrien om?

Præsidentens pressebureau

Elyséepaladset den 29 marts 2018

Møde mellem præsidenten og en syrisk delegation

Præsident Emmanuel Macron modtog den 29. marts en delegation fra Den Syriske Demokratiske Hær (SDF), der bestod af lige mange kvinder og mænd, arabere og kurdere.

Den syriske delegation informerede præsident Macron om den sikkerhedsmæssige situation i Nordsyrien og i den interventionszone, hvor SDF fortsat modigt og selvopofrende kæmper mod Islamisk Stat ved siden af koalitionens internationale styrker, som Frankrig er en del af.

Den franske præsident hyldede SDFs ofre og afgørende rolle i kampen mod Islamisk Stat og bekræftede igen vigtigheden af denne kamp, så længe terrortruslen varer. Han forsikrede SDF om Frankrigs støtte, særligt for stabiliteten i sikkerhedszonen i den nordøstlige del af Syrien, under et inklusivt og afbalanceret styre for at undgå al tilbagevenden af Islamisk Stat, mens man venter på en politisk løsning af den syriske konflikt.

Den franske præsident gentog at Frankrig, ifølge Sikkerhedsrådets vedtagne beslutning 2401, tydeligt havde udtrykt sin bekymring om situationen i Afrin og havde bedt om fuld adgang til humanitær hjælp til civilbefolkningerne.

Desuden gentog han Frankrigs engagement imod PKK og dets sikkerhedsmæssige forbindelse til Tyrkiet. Idet han noterede sig, at SDFs engagement ingen operationel kontakt har til denne gruppe terrorister og fordømmer enhver handling af terroristisk karakter, hvor end den kommer fra, ønskede han at der kan etableres en dialog mellem SDF og Tyrkiet med bistand fra Frankrig og det internationale samfund.

Den franske præsident pegede på, at Frankrig vil fortsætte med at sætte alt ind på, at der, sammen med de særligt involverede lande, sker fremskridt henimod en inklusiv politisk overgang i Syrien, alene med det formål at bringe freden tilbage til Syrien og sikre regionens sikkerhed, i overensstemmelse med FNs sikkerhedsråds Resolution 2254.

Præsidentens pressebureau

Frankrigs præsident

(Oversat af Bénédicte Sales)

8. april 2018: Operation Cizire fremstødet blev afbrudt på grund af Tyrkiets invasion af Afrin

Deir ez-Zors militærråd igangsatte operation Cizire Storm d. 9. september 2017. efter at have kørt på vågeblus under Tyrkiets invassion af Afrin-provinsen er kampen mod Islamisk stat i det østlige Syrien måske nu ved at blive genoptaget

Den 9. september 2017 blev operation Cizire Stormen igangsat for at befri de sydligste dele af Cizire/Jazera regionen og de dele af Deir es-Zor provinsen, der ligger øst for Eufrat – altså hele den sydøstligste del af Syrien. Det blev man næsten færdig med i i slutningen af sidste år (se artiklen fra d. 21 december 2017: Krigen mod Islamisk Stat er snart afsluttet. En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin?). Det viste sig, at der var stor opbakning bag denne beslutning blandt den fortrinsvis arabiske befolkning i disse områder. Aktionen blev ført an af det allerede lokalt dannede militærråd for Deir es-Zor og mange meldte sig under SDFs faner.

Men helt nåede man ikke at få has på Islamisk Stat i området. For på grund af den tyrkiske invasion af Afrin stoppede De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) de militære operationer mod Islamisk Stat-bander øst for Deir ez-Zor.

Lilwa Ebdullah er talskvinde for de Syriske Demokratiske Styrkers operation Cizire Storm, der bekæmper Islamisk Stat i de områder af Syrien øst for floden Eufrat, der endnu ikke er befriet

Lilwa Ebdullah er talskvinde for de Syriske Demokratiske Styrkers operation Cizire Storm, der bekæmper Islamisk Stat i de områder af Syrien øst for floden Eufrat, der endnu ikke er befriet.

I et interview med nyhedsbureauet ANHA fortæller SDF-talskvinden Lilwa Ebdullah, at Operation Cizire Storm mod Islamisk Stats sidste bander i det østlige Syrien har været midlertidigt standset på grund af Tyrkiets invasion af Afrin.

“Den eneste forhindring i kampen mod Islamisk Stat har været angrebene fra den invaderende tyrkiske stat på Afrin. Tilbagetrækningen af ​​vores styrker fra Deir-Es-Zor-regionen for i stedet at gå ind i  århundredets modstand har været den vigtigste faktor, der stoppede operationen. IS-banderne er stadig omringet i et lille område øst for floden Eufrat. Banderne angriber SDF-stillinger en gang imellem, og vores styrker reagerer omgående, “sagde hun.

Ebdullah beskyldte Tyrkiet for at prøve at forlænge Islamisk Stats liv i Syrien. Med henvisning til den seneste forøgelse af Islamisk Stats angreb sagde hun, at de drager fordel af de tyrkiske operationer.

Ebdullah benægtede også, at SDF-styrker trækker sig tilbage fra olierige områder og overgiver dem til Rusland.

“Vi vil aldrig forlade de befriede områder og overlade dem til andre” sagde hun

 

Kilder:

People’s Defense Units, 2017: Press release: Deir ez-Zor Military Council launches Operation Cizire Storm. 9. Sept. 2017.

Anonymous, 2018: Operation Cizire Storm halted because of Turkey’s Afrin invasion. ANHA, 18. marts 2018

8. april 2018: Kvinder har gennemført succesrigt projekt med plastic-drivhuse i Tirbe Sipi området, ikke langt fra Quamishli i det nordøstlige Syrien

Drivhusprojektet i Tirbe Sipi området har opnået stor succes gennem det sidste år og leverer mange slags grønsager til markedet, til priser, der passer til borgernes indkomst

 

Af Ahmad Samir, ANHA

Sidste år blev der etableret et drivhusprojekt i Kongra Star ved Qamishli under rådgivning af Kvindernes Økonomiske Kommitté. Drivhusene har været en stor succes dette år, og den mest populære grøntsagsproduktion har været agurker, der nåede op på 41 tons.

Formålet med at opføre plastikhusene har været at lukke muligheden for en gruppe handelsfolk til at monopolisere grøntsagsmarkedet, så priserne kunne sænkes og dermed passe bedre til familiernes indkomst. Men en fordel ved projektet har også været at skabe arbejde i drivhusene for nogle fattige familier , der dermed også kunne bidrage til landbrugsproduktionen.

Projektet består af 16 drivhuse, men man vil søge at øge antallet til 21. Hvert plastik-drivhus er 40 meter langt og 6 meter bredt, så det samlede drivhusareal er næsten 4000 m2, svarende til 0,4 ha, der vandes gennem drypvis overrisling. Efter at plasthuse gennem de sidste år er kommet på markedet og har været den eneste farbare vej, begyndte man at dyrke tomater og ægplanter.

Projektet drives af 10 kvinder, hvoraf en er landbrugsingeniør, som fører tilsyn med landbrugsprocessen, mens de andre selv er gået igang med at dyrke grøntsager. Plastic husene bruges også for at undgå insekter og ukrudt i forbindelse med anvendelsen af gødning. “Et nyt eksperiment udvikler sig i Nordsyrien og prøver på den måde at at hæve den økonomiske standard i området. Kvinder har været i stand til at åbne snesevis af foreninger og projekter, der gavner kvinder og bidrager til udviklingen af ​​deres personlighed “, siger Howria Shamdein, sekretær for Kvinders Økonomiske Udvalg i Kongra Star.

Ahmad Samir: Women lead, successful project for plastic houses in Tirbe Sipi.ANHA, 1. Apr. 2018.