8. april 2018: Åbent brev til De Forenede Nationer om Tyrkiets invasion af Afrin

By | 9. april 2018

Tyrkisk parlamentsmedlem beder FN, der er ansvarlig for sikring af den globale fred, om at opfylde sin mission og presse Tyrkiet til at stoppe sin besættelse af Afrin

Faysal Sariyildiz, medlem af det tyrkiske parlament for Folkets Demokratiske Parti (HDP), der med over 10% af stemmerne ved sidste valg fortsat er det trediestørste parti i Tyrkiet. Han er valgt i Sirnak provinsen med byen Cizre, der ligger lige ved grænsen til Syrien og Irak, og var vidne til den tyrkiske stats belejringer og angreb på byen 2015-16 og oplevede de grusomme begivenheder på første hånd. Gennem en ny lov er ikke blot hans immunitet som medlem af parlamentet men også hans tyrkiske statsborgerskab blevet fjernet.

Faysal Sariyildiz, der er medlem af det tyrkiske parlament for Folkets Demokratiske Parti (HDP), skrev i begyndelsen af marts 2018 et åbent brev til FN-generalsekretær António Guterres om den tyrkiske stats invasion  i Afrin kantonen i det nordlige Syrien.

Geografisk Informationstjeneste – Nordsyrien bringer nedenfor det vigtige og udførlige brev i dansk oversættelse:

“Den tyrkiske stats invasion af Afrin, der blev indledt den 20. januar 2018, fortsætter nu på sin 47. dag. Ifølge angivelser fra internationale menneskerettighedsorganisationer er mindst 250 civile, hovedsageligt kvinder og børn, blevet dræbt under bombardementer og 600 mennesker er såret. Efter det stigende antal dræbte civile besluttede FN den 24. februar 2018 at erklære en 30-dages våbenhvile. Selv om Tyrkiet er medlem af FN, har Tyrkiet tilsidesat denne beslutning og fortsat sit bombardement af Afrin med det resultat, at antallet af civile ofre hver dag når nye højder. Når disse forbrydelser fortsætter for øjnene af hele verden, vil den manglende handling fra FNs side have en skadelig indflydelse på organisationens respekt og pålidelighed. Der bliver der holdt øje med det fra vrede kurdernes side og blandt alle verdens befolkninger.

Mr. Guterres,

Vi har set mange gange før i tiden set, at stater kan stoppes og straffes af internationale organisationer, som de er medlem af. Tyrkiets invasion af Afrin har ingen legitime grunde. Den tyrkiske stat bruger FNs artikel 51 til at legitimere sit angreb. Men der har ikke været og er ingen angreb fra Afrin mod Tyrkiet. Den lokale administration i Afrin har erklæret, at en delegation af observatører kan komme til Afrin for at undersøge påstande om den tyrkiske stats grusomheder. Den tyrkiske stat har ikke modtaget nogen tilladelse fra den syriske stat til at komme ind på dens territorium. YPG, som forsvarer sin folk i Afrin, har været ansvarlig for Islamisk Stats nederlag i Kobane, Raqqa og andre dele af Syrien.

Erdogan, der råder over den næststørste hær i NATO, har sammen med “Den Frie Syriske Hær” angrebet Afrin, en by, der har bevaret relativ fred og stabilitet under hele den syriske borgerkrig. Det har han gjort med henblik på at investere i en nationalistisk vælgerbase og for at forfølge en ekspansionistisk regional politik.

FN burde fra starten af have forhindret denne invasion, som har potentiale til at destabilisere hele regionen. Mens dette er, hvad der burde være sket, har FN-generalsekretærens talsmand Stephane Dujarric i stedet for sagt, at “lokale myndigheder i Afrin forhindrer civile i at forlade Afrin.” Jeg er ked af at måtte sige, at den slags udsagn kun tjener til at tilskynde Erdogan til yderligere overgreb. Afrins befolkning ønsker ikke at forlade sit land. Hvor kan Afrins befolkning ellers gå hen? Afrin var faktisk en sikker havn for mere end hundrede tusinde mennesker, der var flygtet fra krigen fra de nærliggende byer Al-Bab og Jarablus. Lige nu er det et område, hvor folk i alle aldre dør af bombardementer dag og nat. Videobilleder af en lemlæstet kvindelig soldats døde krop, optaget af FSA, der kæmper side om side med den tyrkiske hær i Afrin, er blot et af ​​mange dokumenter, der viser brutaliteten.

Kære Guterres,

Jeg er et levende vidnesbyrd om massakren, der udviklede sig i byen Cizre i Tyrkiet den 14. december 2015 på den 79. dag af belejringen af byen. Jeg var der som en valgt repræsentant for mit folk. Der blev massakreret 280 mennesker, fra tre måneder gamle babyer, til firs år gamle mødre. Der blev skudt på mig og jeg blev næsten dræbt, mens jeg forsøgte at bringe sårede civile ind på hospitalet. To uger efter denne hændelse brændte den tyrkiske stat og dens top moderne udstyrede hær 143 mennesker inde i levende live i kældrene under tre bygninger i Cizre.

De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, udtalte, at hvad der var sket i byen Cizre i Sirnak og byen Sur i Diyarbakir, var “chokerende”. Den efterfølgende rapport udgivet af De Forenede Nationers Højkommissær for Menneskerettigheder vurderede det,  der var sket som et “kaos”. Rapporten fastslog, at to tusinde mennesker var blevet dræbt, en halv ​​million mennesker drevet på flugt, og at byerne var blevet systematisk jævnet med jorden. Rapporten opfordrede også den tyrkiske stat til at respektere de grundlæggende rettigheder for civile.

Tyrkiet har hverken respekteret Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom om beskyttelse af civile eller FN’s ’humanitære henstilling’. Den efterfølgende tavshed indenfor Den Europæiske Union og De Forenede Nationer har kun tjent til at tilskynde den tyrkiske stat. Med tiden er den tyrkiske regering blevet mere og mere autoritær. FNs særlige rapportør om tortur, Nils MELZER, har i en erklæring offentliggjort i sidste uge sagt, at de var bekymrede over det stigende antal tilfælde af tortur og uberettigede overgreb i Tyrkiet.

Kære generalsekretær,

Den tyrkiske præsident Erdogan er allerede blevet en krigsmaskine. Erdogan er stolt over at være leder af et land, hvor de mennesker, der beder om fred, straffes, og de mennesker, der ønsker krig, belønnes. Hver eneste dag beretter han om civile, der er massakreret som var det en fodboldkamp. Den tyrkiske premierminister Binali Yildirims foruroligende erklæring, at “vi vil placere 350.000 syrere i Afrin” er et tydeligt tegn på den planlagte etniske udrensning knyttet til demografiske ændringer i Afrin. Den tyrkiske stats tidligere angreb i Jarablus, Azzaz og Mareh resulterede i, at det tyrkiske indenrigsministerium udpegede guvernører og sikkerhedschefer for disse byer, hvorved de effektivt omplacerede disse områder til tyrkisk drevne territorier. Den tyrkiske stat, som er blevet opmuntret af, at internationale institutioner som FN stort set har forholdt sig tavse, fortsætter nu sin aggressive og invaderende linie i Afrin. Den tyrkiske stat benægter drab på civile i Afrin. Men i krig er sandheden det første offer. Den tre måneder gamle Miray Ince, som blev dræbt i Cizre og den tre måneder gamle Diyana Xazî Salih, som blev dræbt under et bombardement i Afrin, er ofre for samme tavshed. Hvis vi ser på, hvad der er sket hidtil, kan den tyrkiske stat og FSAs fremmarch  imod Afrin føre til en forfærdelig massakre. Hvis det ikke undgås, hvis FN blot forbliver i en ren betragterrolle, så vil FN’s stilling være tvivlsom. FN, der blev oprettet efter ødelæggelser forårsaget af anden verdenskrig, må indtage en mere aktiv holdning til denne tragedie i Mellemøsten. Den offensiv, der er indledt af Tyrkiet mod Afrin, har potentiale til at antænde en ny regional krig. Vi opfordrer FN, som en organisation, der er ansvarlig for at tilstræbe global fred, til at opfylde sin mission ved at presse Tyrkiet til at afslutte sin besættelse af Afrin. ”

Kilde: Anonymous, 2018: Open letter to the United Nations on Turkey’s Afrin operation. ANF, 9. marts 2018.