8. april 2018: Internationalt Tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne

By | 9. april 2018

Et Internationalt tribunal anklager Tyrkiet for krigsforbrydelser mod kurderne i Øst Tyrkiet. Tyrkiet sigtes også for organiseret statsterrorisme i form af bombeangreb, snigmord, kidnapping samt provokerede aktioner under falsk flag rettet mod kurdere både i Tyrkiet og i forskellige europæiske lande.

Tribunalt foregik i Bourse du travail nær Place de la Republique, tæt på det sted, hvor tre aktive kurdiske kvinder i januar 2013 blev skudt af en agent fra den tyrkiske efterretningstjeneste, se også artiklen 13/3 2018: Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris 2013.

 

På et internationalt 2-dages tribunal i Paris d. 15-16 marts 2018, arrangeret af internationale menneskerettighedseksperter,  blev der rettet en række alvorlige anklager om fatale brud på international lov og menneskerettigheder fra den tyrkiske stats side i det, der juridisk blev fastslået som en krig mod det kurdiske folk og dets organisationer.

Tribunalet var især rettet imod at vurdere vidnesbyrd om de krigsforbrydelser, der menes at være begået mod den hovedsageligt kurdiske befolkning i en række tyrkiske byer i sydøst-Anatolien i perioden 1.  juni 2015 til 1. januar 2017. Vægten blev lagt på ekspertudsagn og øjenvidneskildringer fra involverede i byerne Cisre, Nusaybin, Sur (Diyarbakir) og Sirnak, selv om mange andre byer også har været under angreb. Men også en række eksempler på statsterror både indenfor og udenfor Tyrkiet blev behandlet, og vidner blev ført frem for at belyse karakteren af denne statsterror.

I meget korte  træk blev der fremlagt rystende og fældende vidnesbyrd om, at den tyrkiske stat har

  1. belejret kurdiske byer
  2. gennemført kollektiv afstraffelse af civile kurdere
  3. ignoreret hvide flag for at slå uskyldige mænd og kvinder ihjel
  4. ramt civile med tungt artilleri
  5. gennemtvunget omflytning af hele bybefolkninger og bevidst ødelagt bygninger og områder af kulturel, historisk og religiøs betydning
  6. omhyggeligt og systematisk planlagt sådanne ødelæggende operationer mod det kurdiske folk
  7. været engageret i statsterror gennem snigmord og terrorhandlinger i Tyrkiet og i udlandet
  8. været engageret i statsterrorisme ved at yde støtte til Islamisk Stat og andre terroristgrupper

Vidnerne beskrev, hvordan den tyrkiske hær og sikkerhedsstyrker havde bombet byerne med artilleri, hvordan snigskytter skød målrettet mod civile, hvordan civle, der søgte beskyttelse i kælder blev bevidst angrebet og slået ihjælp, osv. . Tribunalets anklagere demonstrerede, hvordan alle disse angreb var bevidst planlagt og gennemført, og appellerede til tribunalet om at fastslå, at der var tale om krigsforbrydelser.

Tribunalet synes ikke mindst at underbygge mange påstande om, at tusinder af kurdere under disse angreb mistede familiemedlemmer, og at op mod en halv million kurdere er blevet fordrevet fra deres hjem gennem krigsforbrydelser gennemført af den tyrkiske stat i denne periode.

Nogle af sagerne har været behandlet tidligere i Geografisk Informationstjeneste Nordsyrien, se artiklerne fra 14/9 2017: Belejringer som krigsforrbrydelse i Syrien og Tyrkiet, 14/9 2017: Tyrkisk Statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk, 21/12 2017: Belgisk domstol frikender PKK – Erdogan svarer igen med terror i Antwerpen, 13/3 2018: Har Erdogan personligt skabt bevæbnede bander i Tyskland?, 13/3 2018: Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? Dramatisk udviklng i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris 2013.

Tribunalets arrangører

Tribunalet blev afholdt af den internationale civile græsrodsorganisation: ”Folkenes permanente tribunal” (Permanent Peoples’Tribunal – http://permanentpeoplestribunal.org/category/news-en/?lang=en) på forslag af fire organisationer: 1) Den internationale sammenslutning af demokratiske advokater (International Association of Democratic Lawyers, IADL), 2) Den europæiske sammenslutning af advokater for demokrati og internationale menneskerettigheder (The European Assciation of Lawyers for Democracy & World Human Rights, ELDH), 3) Mafdad – en organisation der er grundlagt i Tyskland af kurdiske og tyske jurister, samt 4) det Kurdiske Institut i Bruxelles.

Tribunalets grundlag

Et vigtigt fundament for tribunalet har været en systematisk historisk kortlægning af den forfølgelse, som kurderne har været udsat for gennem snart hundrede år, og som ifølge Geneve-konventionen siden 1984 juridisk kan fastslås som en ikke-international væbnet konflikt; altså en krig, hvor parterne (Tyrkiet og PKK) derfor er underlagt konventionen og det ansvar, der følger med angående civilbefolkningen. Internationale menneskerettighedsjurister accepterer altså ikke den vedholdende tyrkiske bekæmpelse af kurderne som noget der kan retfærdiggøres og beskrives som politimæssige aktioner mod terrorister, der foregår under i øvrigt fredelige forhold. Tværtimod ser de konfliktens årsag i Tyrkiets fornægtelse og undertrykkelse af de politiske, kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder for de kurdere, der lever i Tyrkiet, og som har ført til en permanent ikke-international væbnet konflikt mellem to organiserede parter. Begge parter i konflikten har formelt tilsluttet sig Geneve-aftalen (PKK gjorde det i 1995). I en sådan væbnet konflikt kan der naturligvis godt finde terrorisme sted. Spørgsmålet om terrorisme fra parternes side skal derfor vurderes ud fra brud på Geneveaftalen og kan ikke i denne konflikt meningsfuldt politisk besluttes af en part (eller allieret) på forhånd.

Tribunalets organisering

Over to dage hørte syv dommere fra seks forskellige lande på øjenvidner til tyrkiske overgreb mod kurdere i og udenfor Tyrkiet, og stillede uddybende spørgsmål til vidnerne. På skærmen over dommerne ses en kurdisk familie, der over Skype berettede om gentagne ødelæggelser af deres hus i en landsby, som alle jævnligt var blevet jaget ud af. Alene i 1990erne blev over 3000 kurdiske landsbyer i Tyrkiet afbrændt og jævnet med jorden af militæret .

To menneskerettighedsjurister præsenterede i løbet af de to dage et over 100 sider langt anklageskrift for et panel på 7 dommere.

  1. Jan Fermon er forsker ved Vrije Universitet i Bruxelles, og samtidigt generalsekretær for den internationale Forening af demokratiske advokater (IADL)
  2. Sara Montinaro er international specialist i brud på menneskerettigheder. Hun har blandt andet arbejdet tæt sammen med Nelson Mandelas advokater i Sydafrika.

De syv dommere hørte på og udspurgte en lang række vidner, der var blevet indkaldt til tribunalet. En del vidner var fysisk tilstede, mens andre deltog via en skype-forbindelse. Dommerpanelet blev ledet af Philippe Texier, der i mere end 20 år har været medlem af (og til sidst formand for) kommitteen for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder under FNs menneskerettighedskommission. Han er endvidere præsident for ’Permanent Peoples’ tribunal’, den organisation, der har stået for tilrettelæggelsen af tribunalet (læs mere om ’Permanent Peoples’ tribunal’ nedenfor).

Også repræsentanter for den tyrkiske stat – og i særlig grad Præsident Erdogan og General Adam Huduti, der har været de øverste tyrkiske ansvarlige i forbindelse med de sager, som tribunalet har rejst – var inviteret til tribunalet gennem den tyrkiske ambassade i Paris. Der var i programmet for tribunalet afsat tid til a høre på tyrkiske repræsentanter og udspørge dem omkring deres fremstilling af sagerne. Invitationen ligger som bilag til anklageskriftet. Der blev ikke fra Tyrkisk side reageret på henvendelsen.

Jan Fermon sammenfattede ved afslutningen af mødet det skriftlige og mundtlige materiale, der var fremkommet og konkluderede, at den tyrkiske stat leder en total krig, ikke blot mod PKK, men mod det kurdiske folk. Han beskrev den tyrkiske stat som en ’kriminel organisation’, der fører en psykologisk krig mod kurdere. I forhold til den nuværende tyrkiske invasion af Afrin i det nordlige Syrien sagde han advarende: Hvad der skete mellem 2015 og 2017 vil ske igen, og det sker nu i Afrin.

Foreløbig domsafsigelse

Formanden for dommerpanelet og præsident for tribunalet Philippe Texier offentliggjorde til sidst dommerpanelets foreløbige afgørelse: Panelet var enige om at krænkelsen af det kurdiske folks ret at udfolde deres egne politiske, kulturelle, sociale og økonomiske rettigheder tydeligvis var roden til konflikten, som helt klart måtte ses som en ikke-international væbnet konflikt som denne er defineret i international lov – og ikke en politiaktion mod terrorisme, som den tyrkiskke stat har påstået. Han sagde også, at det var klart for panelet, at krigsforbrydelser og statsforbrydelser var blevet begået af den tyrkiske stat.

Han redegjorde derefter for den videre procedure: Frem til midten af maj måned vil dommerpanelet foretage en kritisk granskning af materialet og de fremkomne vidneudsagn, før tribunalet afsiger sin endelige dom. Denne vil blive offentliggjort d. 24 maj i Europaparlamentet. Medlemmer af Europarådet vil blive inviteret til mødet for at diskutere  politiske initiativer, der udspringer af de resultater som retten finder frem til, især hvad angår tiltag til at bekæmpe straffrihed.

En video af hele tribunalet findes på tribunalets hjemmeside: http://tribunal-turkey-kurds.org/

Eftertanker

Efter tribunalet arrangerede kurdiske studerende fra Afrin en stille demonstration med levende lys foran Paris’ rådhus, hvor de appellerede til et stop for bombningerne, og en redning af indbyggerne i hovedstaden for den kurdiske kanton.

To dage efter tribunalets afslutning, den 18. marts, meddelte Tyrkiet, at dets tropper havde taget fuldstændig kontrol med Afrins bycenter. De tyrkiske styrker er blevet beskyldt for massakre og etnisk udryddelse, og er igang med at nedrive kurdiske kulturmonumenter.

Situationen i Afrin prægede naturligvis stemningen blandt de 2-300 tilhørere til tribunalet. Men der kunne også spores en vis dybfølt lettelse – endelig var mange års uretfærdighed måske så småt ved at blive anerkendt.

Hvad er Folkenes permanente tribunal?

Folkenes permanente tribunal (The Permanent Peoples’ Tribunal, PPT), der har hovedkvarter i Rom er et internationalt anerkendt civilt menneskerettighedstribunal, der fungerer uafhængigt af statslige myndigheder. Det anvender internationalt anerkendt menneskerettighedslovgivning og -politik på sager, der bliver bragt for domstolen.

Folkenes Permanente Tribunal blev skabt med udgangspunkt i traditionen fra det krigsforbrydertribunal, der blev afholdt i Roskilde, Danmark i 1967, arrangeret af Bertrand Russell, Jean Paul Sartre og Simone de Beauvoir om Vietnamkrigen. Russell-tribunalet og den folkelige bevægelse, det satte igang fik en stor betydning for forløbet af Vietnamkrigen. Det var de erfaringer, der ønskedes videreført ved at etablere et permanent tribunal, der kunne tage sig af sager, hvor førstehåndsbeviser tyder på undertrykkelse af almindelige menneskers  grundlæggende rettigheder.
Tribunalets sessioner er stort set identiske med retssager, hvor en anklager eller gruppe af anklagere fører sag mod en regering eller en privat part og beder om, at de bliver dømt efter juridiske standarder. Dommerpanelet i hver session består normalt af fem til elleve medlemmer, hvoraf halvdelen er jurister, dert er  praktisk involveret i international menneskerettighedslovgivning. Den anden halvdel består af andre højt respekterede medlemmer af civilsamfundet. Dommerne hører vidnesbyrd fra ofre, vidner og eksperter indenfor forskellige områder, hører på argumenter fra anklagere og forsvarsadvokater, præsenteres for klare og tidsmæssigt relevante facts og alment respekterede retsmidler.
Betydningen og styrken af tribunalets beslutninger hviler på den moralske vægt af sagerne og de argumenter, som de leverer troværdighed til, samt integriteten og dømmeevnen hos  tribunalets medlemmer. Formålet med PPT-sessioner er at “genvinde folket autoritet, når staterne og de internationale organer undlader at beskytte folkets rettigheder ”
Klager, der forelægges for Tribunalet, indgives af ofrene eller af grupper eller enkeltpersoner, der repræsenterer dem. Permanent Peoples’ Tribunal samler alle berørte parter sammen og tilbyder sagsøgte mulighed for at få vurderet deres egne argumenter. Dommerpanelet vælges i hver sag ved at kombinere medlemmer fra en fast liste med personer, der er anerkendt for deres kompetence og integritet.
Fra det første tribunal i 1979 og til dags dato har der været afholdt 46 tribunaler.

Den væsentligste forskel på et folketribunal  og de nationale domstole er, at et folketribunal ikke er afhængig af en statslig juridisk myndighed, men i stedet virker uafhængig af stater, politik og interesser. Selv om dets konklusioner ikke indebærer de konsekvenser, der knytter sig til de statslige domstole, er der alligevel tale om retlige standarder, der er udtryk for godkendt international menneskerettighedslovgivning.
Kilder:

Jesper Brandt deltog som observatør ved tribunalet i Paris

Jan Fermon and Sara Montinaro, 2018: Indictment.  Permanent Peoples’ Tribunal on turkey and kurds. 15-16 March. Bourse du Travail, Paris. http://tribunal-turkey-kurds.org/