8. april 2018: Operation Cizire fremstødet blev afbrudt på grund af Tyrkiets invasion af Afrin

By | 9. april 2018

Deir ez-Zors militærråd igangsatte operation Cizire Storm d. 9. september 2017. efter at have kørt på vågeblus under Tyrkiets invassion af Afrin-provinsen er kampen mod Islamisk stat i det østlige Syrien måske nu ved at blive genoptaget

Den 9. september 2017 blev operation Cizire Stormen igangsat for at befri de sydligste dele af Cizire/Jazera regionen og de dele af Deir es-Zor provinsen, der ligger øst for Eufrat – altså hele den sydøstligste del af Syrien. Det blev man næsten færdig med i i slutningen af sidste år (se artiklen fra d. 21 december 2017: Krigen mod Islamisk Stat er snart afsluttet. En nervekrig om de næste træk er startet. Vil Tyrkiet invadere Afrin?). Det viste sig, at der var stor opbakning bag denne beslutning blandt den fortrinsvis arabiske befolkning i disse områder. Aktionen blev ført an af det allerede lokalt dannede militærråd for Deir es-Zor og mange meldte sig under SDFs faner.

Men helt nåede man ikke at få has på Islamisk Stat i området. For på grund af den tyrkiske invasion af Afrin stoppede De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) de militære operationer mod Islamisk Stat-bander øst for Deir ez-Zor.

Lilwa Ebdullah er talskvinde for de Syriske Demokratiske Styrkers operation Cizire Storm, der bekæmper Islamisk Stat i de områder af Syrien øst for floden Eufrat, der endnu ikke er befriet

Lilwa Ebdullah er talskvinde for de Syriske Demokratiske Styrkers operation Cizire Storm, der bekæmper Islamisk Stat i de områder af Syrien øst for floden Eufrat, der endnu ikke er befriet.

I et interview med nyhedsbureauet ANHA fortæller SDF-talskvinden Lilwa Ebdullah, at Operation Cizire Storm mod Islamisk Stats sidste bander i det østlige Syrien har været midlertidigt standset på grund af Tyrkiets invasion af Afrin.

“Den eneste forhindring i kampen mod Islamisk Stat har været angrebene fra den invaderende tyrkiske stat på Afrin. Tilbagetrækningen af ​​vores styrker fra Deir-Es-Zor-regionen for i stedet at gå ind i  århundredets modstand har været den vigtigste faktor, der stoppede operationen. IS-banderne er stadig omringet i et lille område øst for floden Eufrat. Banderne angriber SDF-stillinger en gang imellem, og vores styrker reagerer omgående, “sagde hun.

Ebdullah beskyldte Tyrkiet for at prøve at forlænge Islamisk Stats liv i Syrien. Med henvisning til den seneste forøgelse af Islamisk Stats angreb sagde hun, at de drager fordel af de tyrkiske operationer.

Ebdullah benægtede også, at SDF-styrker trækker sig tilbage fra olierige områder og overgiver dem til Rusland.

“Vi vil aldrig forlade de befriede områder og overlade dem til andre” sagde hun

 

Kilder:

People’s Defense Units, 2017: Press release: Deir ez-Zor Military Council launches Operation Cizire Storm. 9. Sept. 2017.

Anonymous, 2018: Operation Cizire Storm halted because of Turkey’s Afrin invasion. ANHA, 18. marts 2018