8. april 2018: Pressemeddelelse fra mødet mellem præsident Macron og repræsentanter for Nordsyrien d.29 marts

By | 9. april 2018

Elyséepalæet (vist fra have-siden) tæt ved Champs-Élysées i Paris, hvor den franske præsident har holdt ministerrådsmøder og modtaget statsbesøg siden 1873. D. 29 marts 2018 inviterede han en delegation fra Nordsyrien på besøg. Se også artiklen: Hvad talte Frankrigs præsident og repræsentanterne for Nordsyrien om?

Præsidentens pressebureau

Elyséepaladset den 29 marts 2018

Møde mellem præsidenten og en syrisk delegation

Præsident Emmanuel Macron modtog den 29. marts en delegation fra Den Syriske Demokratiske Hær (SDF), der bestod af lige mange kvinder og mænd, arabere og kurdere.

Den syriske delegation informerede præsident Macron om den sikkerhedsmæssige situation i Nordsyrien og i den interventionszone, hvor SDF fortsat modigt og selvopofrende kæmper mod Islamisk Stat ved siden af koalitionens internationale styrker, som Frankrig er en del af.

Den franske præsident hyldede SDFs ofre og afgørende rolle i kampen mod Islamisk Stat og bekræftede igen vigtigheden af denne kamp, så længe terrortruslen varer. Han forsikrede SDF om Frankrigs støtte, særligt for stabiliteten i sikkerhedszonen i den nordøstlige del af Syrien, under et inklusivt og afbalanceret styre for at undgå al tilbagevenden af Islamisk Stat, mens man venter på en politisk løsning af den syriske konflikt.

Den franske præsident gentog at Frankrig, ifølge Sikkerhedsrådets vedtagne beslutning 2401, tydeligt havde udtrykt sin bekymring om situationen i Afrin og havde bedt om fuld adgang til humanitær hjælp til civilbefolkningerne.

Desuden gentog han Frankrigs engagement imod PKK og dets sikkerhedsmæssige forbindelse til Tyrkiet. Idet han noterede sig, at SDFs engagement ingen operationel kontakt har til denne gruppe terrorister og fordømmer enhver handling af terroristisk karakter, hvor end den kommer fra, ønskede han at der kan etableres en dialog mellem SDF og Tyrkiet med bistand fra Frankrig og det internationale samfund.

Den franske præsident pegede på, at Frankrig vil fortsætte med at sætte alt ind på, at der, sammen med de særligt involverede lande, sker fremskridt henimod en inklusiv politisk overgang i Syrien, alene med det formål at bringe freden tilbage til Syrien og sikre regionens sikkerhed, i overensstemmelse med FNs sikkerhedsråds Resolution 2254.

Præsidentens pressebureau

Frankrigs præsident

(Oversat af Bénédicte Sales)