16. maj 2018: Islamisk Stats standarder er under udvikling i Afrin

Islamisk Stats standarder er under udvikling i Afrin

Det nordvestligste Syrien 15. maj 2018. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen syd for Afrin). Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af det nordlige Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af det nordlige Syrien, især Idlibprovinsen, der ligger syd for Afrin.

 

I det besatte Afrin område i Nordvest-Syrien er der nu ved at blve etableret standarder for livet svarende til de, der udviklede sig under Islamisk stats terrorregime i Raqqa.

Ifølge informerede kilder er det mange steder i Afrin blevet forbudt for kvinder at færdes uden at være i helt sort og tildækket beklædning og uden mandlig ledsagelse.

Afrin kontonen, der er blevet besat af det tyrkiske militær og grupper fra ”den frie syriske hær” (FSA) (reelt dog i vid udstrækning jahidiske grupperinger med tilknytning til Al Qaeda eller Islamisk Stat), er nu blevet genstand for regler mage til dem Islamisk Stat indførte i den tidligere ”hovedstad” Raqqa. Ifølge lokale kilder er det nu forbudt for kvinder i Afrin at forlade deres hjem uden sort tilsløret beklædning og mandlig ledsagelse. Denne udvikling hænger formentlig dels sammen med, at en stor del af de tyrkisk betalte lejesoldater reelt er rekrutteret blandt jihaditiske grupperinger med tilknytning til Al Qaida eller Islamisk Stat, dels at Tyrkiet siden invasionen i Afrin d. 20 januar har aktiveret et stort antal ’sovende Islamisk Stat-celler’ til aktioner, der har kunnet skabe øget usikkerhed i Nordsyrien og derigennem støtte invasionen. Ikke mindst sikkerhedsstyrkerne i Tabqa-regionen ikke langt fra Raqqa, har i en række tilfælde afsløret sådanne celler og deres tilknytning til Tyrkiet og dets efterretningstjeneste MIT.

Mere end 300 civile er blevet dræbt

Siden starten af angrebet med det kyniske navn ”Operation olivengren” d. 20 januar har den tyrkiske hær og den lejesoldater dræbt mere end 300 civile, incl. 56 kvinder og 46 mindreårige. I 58 dage modstod befolkningen i den nordsyriske kanton den anden største NATO hær og de militser, den havde rekrutteret. D. 18 marts, da besættelsesstyrkerne stod lige udenfor Afrin by, blev størstedelen af befolkningen evakueret til den nærliggende kanton Shehba, sydøst for Afrin.

Afrin er reelt annekteret

Efter besættelsen af Afrin bys center, blev et “Afrin råd” nedsat I den tyrkiske by Gaziantep d. 19 marts, hvis koordinering administreres af guvernøren I den tyrkiske Hatay-provins vest for Afrin. Afrin er altså på denne måde reelt blevet annekteret af Tyrkiet. Fra Ankara vil blive udpeget en særskilt guvernør for Afrin.

Kidnappinger og røverier

De aktioner, som besættelsesmagten I Afrin og I regionens landsbyer har sat igang, sætter den befolkning, der ikke er flygtet under et ekstremt pres. Særligt kvinderne er påvirket af regimet, som fører sig frem med de standarder, der blev anvendt under Islamisk Stat. Bortførelse og sexuel vold er blevet dagligdags foreteelser. Hvad der er blevet af de kvinder, der er blevet bortført af militserne ved man ikke. Der er også rent økonomiske bortførelser, hvor der I stedet bliver krævet løsepenge. Det sker stadigt hyppigere blandt lejesoldaterne.

Ifølge en kilde i Sherawa distriktet har lejesoldater kidnapped adskillige mænd og teenagere fra landsbyen Basota, deriblandt en borger med navnet Battal Zaki Hamsho, der blev bragt til et ukendt sted, hvor han blev udsat for tortur og bestjålet, hvorefter han senere blev løsladt.

Borgeren Adel Hassan Khaled blev udsat for tortur 20 dage efter at han var blevet kidnapped af lejesoldater fra gruppen Liwa al-Fatah. Det vides ikke hvor han er, og hvad der siden er sket. Det samme gælder borgerne Mohammed Mohammed, Khalil Kassem, Abdo ’Arbush og Khalil Nur Restom, der stadigt holdes indespærret og meldes udsat for tortur.

Også kvinder bliver kidnapped, f.eks. Bushra Yousef Sheiko fra Afrin by, der blev kidnappet d. 6 maj og stadigt ikke var dukket op efter 3 dage.

Unge kurdere, der er blevet bortført af tyrkiske lejesoldater. Deres skæbne kendes ikke.

En pålidelig kilde fra Afrin har fortalt til nyhedsbureauet ANHA, at de tyrkiske besættelsesstyrker og deres lejesoldater natten efter fredag d. 11 maj hentede en pige ved navn Khadija fra hendes hjem i Afrins bydel al-Ashrafieh, og bragte hende til et ukendt sted. Det vides stadig ikke, hvad der er blevet af hende. Samme kilde angav, at 4 kurdiske borgere i Afrin var blevet kidnappet, herunder en 16-årig dreng, Abdul Rahman Mesto,  fra landsbyen Kaxrê i Mabeta distriktet, der var vendt tilbage til Afrin en måned tidligere. Hans skæbne er ukendt. Også flere andre var blevet kidnappet efter at være vendt hjem til Afrin.

Hanan Na’san, som har arbejdet i en borgerservice-afdeling for den Demokratiske Autonome Administration, blev først bortført af lejesoldater og senere frigivet. Men gruppen vendte tilbage og kidnappede ham igen omkring d. 9 maj. Hans skæbne var ukendt indtil lokale borgere fandt hans lig i al-Sinah bydelen, hvor han var blevet skudt. Liget viste tegn på tortur.

Det er ikke kun kurdere, der bortføres. Det gælder også Yasidier (om Yasidiernes skæbne under Islamisk Stat, se xxx), der har boet i en lang række landsbyer i Afrin. Således er Yasidier fra landsbyen Qetme i Afrins Shera distrikt blevet bortført i midten af April, og der er ingen viden om, hvad der er blevet af dem. I begyndelsen af maj berettede kilder fra landsbyen Qibar i nærheden af Afrin by, at lejesoldater hyret af Tyrkiet flere gange havde forsøgt at stjæle et hus fra en borger fra Yazidi samfundet i landsbyen ved navn Omar Memo Abo Hannan, men at det var lykkedes ham at forhindre dem i det. Da han imidlertid havde være væk i 3 dage gav beboere fra landsbyen sig til at lede efter ham omkring hans bolig. De fandt hans lig smidt på jorden i landsbyen, og det var klart at han var blevet slået i hjel af en kugle i brystet.

Landsbyer bliver arabiseret

Ifølge det Demokratiske Råd for Syrien (MSD) er omkring 4000 familier fra FSA militsen blevet bosat I byen og landsbyerne. Landsbyen Kafr. Jina I Shera distriktet er blevet totalt arabiseret. Alene I Kafr Safra er der blevet bosat 300 familier.

 

Kilder:

Anonymous, 2018: ISIS standards in Afrin. ANF, 6 maj 2018.

Anonymous, 2018: “ISIS cells were activated by the attack on Afrin. ANF, 14 april 2018.

Anonymous, 2018: Turkish army and their gangs abduct Êzidîs in Afrin. ANF, 14 April 2018.

Anonymous, 2018: Yazidi’s corpse kidnapped by Turkisgh mercenaries in Afrin found. ANHA, 12 Mai 2018.

Anonymous, 2018: Afrin Girl, child, 3 civilians kidnapped. ANHA, 9. Mai 2018

Anonymous, 2018: Continuation of kidnapping, torture, murder in Afrin. ANHA, 9 Mai 2018

16. maj 2018: Raqqa: En by under genopbygning

Raqqas befolkning oplevede deres værste år under Islamisk Stats herredømme. Straks efter befrielsen begyndte de at opbygge et frit og værdigt liv baseret på menneskers sameksistens.

Ved afslutningen på de fire års besættelse af Islamisk Stat, gik det nydannede civilråd for Raqqa i gang med at genopbygge  byen efter at den var blevet befriet af de Syriske Demokratiske Styrker (SDF). Trods begrænsede muligheder har genopbygningskomiteen udført et omfattende arbejde. En af de første opgaver var at rense gader og lokalområder for murbrokker og afspærringer som Islamisk Stat havde efterladt overalt. Lidt efter lidt er livet i byen blevet normaliseret og 140 000 familier er vendt tilbage til Raqqa. Strømmen af hjemvendte er endda stigende.

Befolkningen har organiseret sig

Raqqas civilråd har oprettet 25 lokale civile råd efter befrielsen af byen. Det drejede sig på den ene side om at sikre sig imod, at byen nogen sinde igen skulle vende tilbage til en besættelse, men samtidigt blev de også nedsat for bedre at kunne imødekomme de behov, der viste sig hos den tilbagevendte befolkning. Se i øvrigt artiklerne fra 31 juli 20017: 73 lande vil støtte Raqqas nye civile bvyråd med opbygningen af byen efter krigen, samt  fra 15. februar 2018: Genopbygningen af den nordsyriskee føderation fortsætter, trods krigen i Afrin.

Rensning af byen for murbrokker

Genopbygningskomiteen startede sit arbejde med at få fjernet de miner, som Islamisk Stat havde placeret overalt i byen. Byen blev opdelt i 26 forskellige områder for rydning og organisering. Raqqas civilråd fik tilvejebragt køretøjer til genopbygning og rydning på trods af de begrænsede muligheder. (Som det tidligere er berettet i Geografisk Informationsservice Nordsyrien har især USA leveret udstyr til dette arbejde, se artiklen fra 15. februar 2018: Genopbygningen af den nordsyriskee føderation fortsætter, trods krigen i Afrin. Det skal her påpeges, at når der i denne artikel omtales ødelæggelser af Islamisk Stat, må en del af disse ødelæggelser uden tvivl også tilskrives de vestallieredes bombardementer i tilknytninger til befrielsen af byen.)

Komitteen var i stand til hurtigt at få renset 28 hovedstrøg og 5 lokalområder, der omfattede varelagre for Islamisk Stat, og gik derefter i gang med at få ryddet de resterende 21 områder.

Komiteen etablerede også et redningskorps på 38 personer. Korpset omfatter læger og specialister indenfor forskellige fagområder. Udover at tage sig af redningstjeneste er korpset også ansvarlige for undersøgelse af massegrave, skabt af Islamisk Stat. Indtil nu har korpset fundet 600 lig I byen. De arbejder derudover på at løse problemerne for ambulancetjenesten i byen, der nu har mere end 250 000 indbyggere.

Drikkevandsproblemer er blevet løst

En komité dannet af ingeniører fra byen gik straks i gang med at udarbejde en løsning på byens drikkevandsproblemer. 33 nye pumpestationer blev installeret og gjort tilgængelige for befolkningen. Det lykkedes komitéen at levere drikkevand til hvert eneste af lokalområderne, der hver har mellem 15000 og 55000 indbyggere, og bygge helt nye pumpestationer i El-Zehra, El-Mensûr, Abid El-Sefsafî, Til Semin, El-Kalit, Seîda, Elo Kebîe, El-Barûd, El-Hora, El-Widiyan, El-Refi, El-Sifsafa, Meslexê, Hemrat, El-Keramê, og Ebû Wehel. Der bliver stadig arbejdet på pumpestationerne i El-Cedîdat, El-Şahir, El-Simêhat og El-Ednaniye. Kommitéen har udviklet træningsprogrammer for driften af pumpestationerne. Desuden blev vandledningerne i distrikterne Meşleb, Haşim Bin Ebdulmelek, Teyar, Heswiye, Mefreq El-Cezrar and El-Romaniye fuldstændigt renoveret.  For administrative opdelinger af Raqqa, se artiklen fra 31 juli 2017: Situationen for civile i Raqqa i juni og juli 2017 – kun ca. 1/10 af byens befolkning er tilbage.

Vandingskanaler

Genopbygningskomitéen har sat 40 kunstvandingskanal-projekter i gang for Raqqa’s landbrugsområder. Anlægsarbejderne i regionerne Hezîma and Tişrîn er startet. Indenfor rammerne af dette projekt vil en region med en befolkning på ca. 30 000 mennesker bliver kunstvandet. Komitéen er også begyndt og genopbygge 50 broer i byen, der blev ødelagt af Islamisk Stat.

El-ledninger

Et andet kerneområde for komitéen er genopbygningen af de faciliteter, som Islamisk Stat ødelagde omkring driften af el-nettet. Komitéen startede med at reparere transformatorstationen I Firûsiyê regionen og arbejder nu på ledningerne syd for byen. Når det arbejde er afsluttet, skulle det være muligt at sikre en problemfri el-forsyning. Komitén er også begyndt at reparere kunstvandingskanaler og vandledninger ud til 27 landsbyer i El-Hesim regionen.

Broerne over Eufrat-floden syd for Raqqa blev allerede tidligt under befrielsen af Raqqa bombet af de vestallierede for at afskære forbindelsen til Islamisk Stats bagland syd for floden. 

Regionale komitéer og byadministrationen

For at afslutte arbejdet med genopbygning af byen så hurtigt som muligt har det civile råd samarbejdet med byadministrationen. Selvstyret, der blev grundlagt d. 10 marts 2018, har udpeget specialister til at finde frem til de behov, der eksisterer.

For øjeblikket udbedrer byadministrationen kloaksystemet. De vandledninger, der forsyner huse og parker med drikkevand, er allerede blevet repareret. For de, der vender tilbage til byen, har disse opgaver skabt jobs.  Byrådet har også åbnet yderligere forsyningskontorer i en række landsbyer, såsom Kermê, Hos, Hemrat, Esediye, Kesrat, Hezîme and Kidîran. Derudover er der åbnet 67 bagerier i byer, hvor der dagligt produceres i alt 132 000 brød.

Byens skoler

70% af de ca. 400 skoler blev alvorligt ødelagt af Islamisk Stat. Efter at have gennemgået ødelæggelserne fandt ingeniørerne frem til, at der var behov for omkring 50 milliarder syriske pund. For genopbygningen af skoler i Raqqa, se i øvrigt artiklerne: 3. december 2017: første skole dag i Raqqa efter befrielsen fra Islamisk Stat, samt : 21. december 2017: Raqqas indbyggere vender hjem: 6 nye skoler på vej til at blive åbnet.

.

Sundhedssektoren

De største offentlige hospitaler, der har ydet gratis sundhedsservice var Wetenî hospitalet (Nistimanî) og kvindehospitalet. Begge er ude af drift p.gr. af Islamisk Stats ødelæggelser. Siden befrielsen har der været arbejdet på genopbygning af hospitalerne, men arbejdet er endnu ikke afsluttet. Sundhedskomitéen har åbnet Xatûniye sundhedscentret i centrum af Seyf-El-Dewle og yder sundhedsservice til landsbyerne i øst, mens Kermê sundhedscentret tager sig af landsbyerne vest for Raqqa.

Derudover arbejder det kurdiske Røde Kors (Heyva Sor a Kurd) intensivt med sundhedspleje i byen. Især førstehjælp og medicinsk nødtjeneste ydes af Heyva Sor a Kurd. Endvidere er der etableret et mobilt helsecenter, som spiller en vigtig rolle i behandlingen af befolkningen.

Anlæggene til production af gas, sukker, bomuld og kiks i Raqqa blev også ødelagt af Islamisk Stat.

Ebdulah El-Eryan fra genopbygningskomitéen fortæller, at arbejdet bliver gjort i samarbejde med den international koalision mod Islamisk Stat.

Oversættelse: Jesper Brandt

 

Kilde: Anonymous, 2018: Raqqa: A city is being rebuilt. ANF, 4. May 2018

16 maj 2018: SDF har afskåret Islamisk Stat fra grænsen mod Irak langs Eufrat

 

Operation Cizire fremstødet, der skulle nedkæmpe Islamisk Stat i det østlige Syrien, blev sat i bero under Tyrkiets invasion af Afrin. Nu er det genoptaget, først og fremmest i det lille, men relativt tæt befolkede område øst for Eufrat-floden lige nord for grænsen ti Irak, der er Islamisk Stats vigtigste tilbageværende landområde. Det ligger samtidigt som en stadig trussel mod de vigtige olieområder i Syrien længere mod øst, hvilket Assads styrker og allierede i høj grad har forstået at drage nytte af. Samtidigt er Iranske militser, der dominerer de syriske områder vest for Eufrat, gået igang med at erobre de tilbageværende syriske ørkenområder som Islamisk Stat fortsat hersker over.

Kampen mod Islamisk stat i det østlige Nordsyrien er nu genoptaget. Indsatsen koncentrerer sig i første række om det lilll, men relativt tætbefolkede område lige øst for Eufrat-floden nord for den Irakiske grænse ved byen al Qa’im. Flugtvejen over grænsen mod syd er gennem den sidste uge blevet afskåret.

De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har gennem den sidste uge foretaget angreb på Islamisk Stat-stillinger i området øst for Eufrat ned mod den irakiske grænser, hvor de jihadister, der har søgt ly syd for grænsen er blevet grebet af Irakiske styrker. Det gælder bl.a. 5 højststående kommandører fra Islamisk Stat, herunder Sadam al-Jamal,  lederen af sikkerhedstjenesten ”Euphrates Welayet”, samt Mohamad Hussain Kheder, den øvestkommanderende for Al Mayadin,  Islamisk Stats sidste ”hovedstad”, efter at Raqqa var blevet forladt.

I de seneste dage har SDF yderligere erobret byen Baghuz ved Eufrat tæt på den irakiske grænse og dermed afskåret Islamisk Stat fra at kunne flygte sydpå mod Irak. Det irakiske flyvevåben har endvidere bombet et hovedkvarter for Islamisk Stat syd for Shadady ca. 100 km længere mod nord, og en forstærket indsats ind mod den østlige grænse mod Iraq forventes i den nærmeste tid.   SDF er nu også tæt på Islamisk Stats sidste større holdepunkt i Eufrat dalen, byen Hajin, mens både irakiske og franske flystyrker bomber en række andre byer i områder.

De sidste dage har SDF bygget et telekommunikationstårn i den netop indtagede landsby al-Baghouzz lige nord for den irakiske grænse. Øverst ses ned over Eufrat-floddalen.

De sidste dage har SDF bygget et telekommunikationstårn i den netop indtagede landsby al-Baghouz lige nord for den irakiske grænse. Ovenfor ses ned over Eufrat-floddalen.

SDF har efter indtagelsen af landsbyen al-Baghouz lige nord for den irakiske grænse, bygget et telekommunikationstårn for bedre at kunne overvåge det tilbageværende område ved grænsen og floden. Området omkring floden er endnu ikke helt befriet for IS-bander, men landsbýen er netop blevet erklæret ryddet for miner.

Generaler fra CENTCOM har mødtes med SDF-ledere i området for at få et bedre indblik i den komplicerede kamp mod Islamisk stat i den strategiske floddal.

 

 

Kilder: Diverse twitter meddelelser, kortlag og tilknyttede billeder fra https://syrialiveuamap.com  i perioden 3-16 maj 2018.

16 maj 2018: Den danske Helsinki-Komité: Tyrkiets valg – og europæernes ansvar. Seminar på Christiansborg, d. 29 maj 2018

Tirsdag den 29. maj 2018, kl. 13.00-17.30

i lokale Pro-D, Provianthuset, Christiansborg

 

Af hensyn til Folketingets sikkerhedsregler er tilmelding nødvendig. Tilmelding senest søndag d. 27. maj via nemtilmelding: https://helsinki-komiteen.nemtilmeld.dk/ . Deltagergebyr 50 kr (inklusive kaffe/te og kage) indbetales ved tilmeldingen. Begrænset antal pladser, hurtig tilmelding anbefales. Konferencesproget vil være dansk med enkelte indlæg på engelsk.

Program

13.00-13.10        Velkomst ved MF Søren Søndergaard (EL), vært for høringen.

13.05-13.15        Velkomst ved Formand for Globale Seniorer, Per Bo.

13.15-13.20        Indledning ved Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

13.20-13.40        Kader Sevinç, CHP, ( Republican Peoples Party ). Tyrkiets valg fra Republikanernes synsvinkel (på engelsk).

13.40-14.00        Fayık Yağızay, HDP (Peoples Democratic Party ). Tyrkiets valg fra de kurdiske parlamentarikeres synsvinkel (på engelsk).

14.00-14.30        Öztürk Tümtürk, IHD. Tyrkiets valg fra den tyrkiske menneskeretsorganisations synsvinkel.

14.30-14.45        Serdal Benli. Viceborgmester i Gladsaxe og medlem af SF’s Landsledelse. Tyrkiets valg fra en dansk-kurdisk synsvinkel.

14.45-14.55        Korte opklarende spørgsmål til oplægsholderne.

14.55-15.15        Mogens Lykketoft, MF (S), fhv. udenrigsminister og formand for FN’s generalforsamling. Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra et FN-perspektiv.

15.40-16.05        Michael Aastrup, MF (V), fmd. for den danske delegation i Europarådets parl. forsamling (PACE). Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra et  Råds-perspektiv.

16.05-16.30        Søren Søndergaard, MF (EL). Tyrkiets valg og indgreb i Syrien-konflikten – fra en dansk parlamentarikers synspunkt.

16.30-17.15        Paneldebat mellem oplægsholderne og spørgsmål fra salen.

17.15-17.30        Opsummering og afrunding ved Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

Moderator: Karsten Fledelius, Den Danske Helsinki-Komité.

Konferencen er arrangeret af Globale Seniorer, Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, og Kurdisk Forum.

Konferencen er støttet af en bevilling fra Wistifonden – Folmer og Helle Wistis Fond for International Forståelse.

16. maj 2018: Vigtigt valg i Tyrkiet d. 24 juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?

D. 24 juni er der valg til det tyrkiske parlament og valg af præsident. Valget har allerede udviklet sig til noget af en gyser, der kan blive helt afgørende for Tyrkiets fremtid.

Det blev udskrevet som et hurtigt valg efter ønske fra lederen af det ekstremt nationalistiske parti, MHP, Deviet Bahceli. Præsident Erdogan fra partiet AKP, der har dannet regering med MHP vurderede det som et godt tidspunkt for et valg, til trods for at der ikke var nogen formelle grunde til at skulle afholde det.

Lederen af det højrenationalistiske parti MHP, Deviet Bahceli og Præsident Erdogan, AKP enes om afholdelse af valg til det tyrkiske parlament d. 24 juni 2018.

Lige siden præsident Erdogan ved en folkeafstemning sidste år fik gennemført en forfatningsændring, der sikrede ham næsten absolut magt, har han ellers fastholdt, at næste valg først ville finde sted i november 2019, altså om 1½ år. Tilsammen sidder AKP og MHP på flertallet af parlamentets pladser, og Erdogan har i øvrigt uden større problemer kunnet fortsatte striben af undtagelsestilstande, der har gjort det muligt for ham at regere ved dekreter. Og i forhold til den nuværende mandatfordeling, skal der ikke meget til før Erdogans AKP-parti har absolut flertal.  Hans næsten totale personlige magt og hans stadigt mere omfattende kontrol med medierne, giver ham store fordele i afviklingen af det kommende valg.

Merel Aksener, der er brudt ud af Det Nationale Aktionsparti MHP og nu optræder som den karismatiske leder af af partiet Iyi (”det gode”). 15 parlaments-medlemmer fra centrumpartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) er af demokratiske – ikke politiske – grunde, gået over til Ivi-partiet for at sikre det formelle grundlag for at Ivi kan stille op til parlamentsvalget d. 24 juni. Billedet til højre for Aksener er et portræt af det moderne Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk.

Alligevel kan valget komme til at gå helt anderledes end Erdogan har regnet med og planlagt. For utilfredsheden med de rådende tilstande er nået langt ud på højrefløjen, og har sat en række processer igang. Det startede med at AKPs koalisionspartner MHP satte grus i maskineriet. En tidligere ærkenationalist og professor i historie, den karismatiske Merel Aksener, der i en kort overgang i 1990erne var indenrigsminister, brød ud af MHP i protest mod Erdogans hårde fremfærd mod pressen og dannede partiet Iyi (”det gode”). Det gav nervøsitet i MHP, der var bange for at miste støtten til partilederen Devlet Bahcelis meget tætte forhold til Erdogan. Derfor insisterede Bahceli på, at få afholdt et hurtigt valg, der kunne stabilisere situationen for partiet. Erdogan var lydhør overfor denne strategi, især fordi et hurtigt valg, der kunne konsolidere den siddende regering, ville gøre det lettere at fortsætte den hårdhændede ekspansive politik overfor Syrien, uden at skulle bekymre sig om de politiske konsekvenser. Så hans svar dagen efter til Bahceli lød: ”Vi må så hurtigt som muligt fjerne spørgsmålet om valg fra landets dagsorden.”

Men udskrivelsen af valget satte en lavine af oppositionsaktiviteter igang, som Erdogan næppe havde regnet med. 15 parlamentsmedlemmer skiftede d. 20 april partitilhørsforhold fra Det republikanske Folkeparti CHP til Ivi, så Ivi kunne overholde reglerne for opstilling til parlamentsvalget d. 24 juni. Dagen efter holdt lederen af CHP, Kemal Kilicdaroglu, møde med  lederen af det lille Islamistparti IS for at vinde støtte til en bred koalision mod AKP-MHP-regeringen. Og d. 22 april gik han i gang med at søge tilnærmelse til den tidligere præsident Abdullah Gül (AKP), der også har været vicepræsident for Erdogan.

Dermed lykkedes det at skabe ikke bare et, men to alternativer til Erdogan i valget til præsidentembedet, nemlig både Meral Aksener og den tidligere præsident Abdullah Gül, uden på forhånd at have afgjort, hvem valget vil falde på.

Få ville have troet på, at lederen af CHP, Kemal Kilicdaroglu, der har en fortid som en unselig byrokratisk skriverkarl i finansministeriet, skulle kunne agere med en så proaktiv reaktion på udskrivelsen af det hurtige valg. En af årsagerne kan være den centrale rolle han kom til at spille i en omfattende 3 uger lang march, der blev gennemført fra Ankara til Istanbul i juli 2017, som protest mod de mange fængslinger og overgreb på journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet efter kupforsøget. Det gav kontakt til mange oppositionelle kræfter i Tyrkiet, herunder ikke mindst blandt kurderne og det venstreorienterede parti HDP, der gik aktivt ind i marchen og dens afvikling. Det har givet skabt tætte og brede kontakter, som kunne mobiliseres næsten i samme øjeblik valget var blevet udskrevet. Inddragelsen af den meget store kurdiske befolkningsgruppe i en samlet opposition mod Erdogan vil betyde en voldsom udfordring for regeringen. Her spillede det venstreorienterede parti, Folkets Demokratiske Parti (HDP) hurtigt ganske klart ud: Medleder af HDP Sezai Temelli, fastslog til avisen Hurriyet dipomatisk, at partiets græsrødder ikke vil stemme på Meral Aksener fra Iyi. Hun var indenrigsminister i 1990erne, tiden for den mest beskidte krig mod kurdere og venstreorienterede. Men samtidigt beskrev han Abdullah Gül som en ”respektabel politiker”, der burde overvejes.

Den centrum-venstre-orienterede avis Sözcü offentliggjorde d. 23 april en vælgerundersøgelse blandt 3864 vælgere i 21 tyrkiske provinser. Hovedresultatet af rundspørgen er angivet nedenfor, sammen med resultatet af de 3 sidste parlamentsvalg i Tyrkiet:

Fordeling af stemmer på tyrkiske partier siden 2011

Placering 2011* Juni 2015 November 2015 Prognose april 2018
Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) Højre 59% 41% 49% 46%
Republikanske Folkeparti (CHP) Centrum 25% 25% 25% 20%
Nationalt Aktionsparti (MHP) Ultra højre 10% 17% 12% 7%
Folkets Demokratiske Parti (HDP) Venstre 13% 11% 10%
Iyi (”det gode”) (Ultra) højre 16%
Islamist partiet (IS) 1%
Uafhængige kandidater 6%
IALT 100 100 100 100
*Tallene fra valget 2011 er baseret på fordelingen af pladser i parlamentet, ikke stemmeafgivningen, der afviger fra fordeling af pladser som følge af valgsystemet.

Som det ses af tabellen er tilslutningen til kombinationen AKP+MHP faldet fra 69% i 2011, over ca. 60% i 2015 til kun 53% i prognosen fra april, hvor det mest markante udslag har været effekten af dannelsen af det nye parti Iyi, der på den korte tid, der er gået siden dets dannelse har fået en tilslutning på 16%. iFølge opinionsundersøgelsen ville ingen af de kandidater, der på det tidspunkt var opstillede til præsidentvalget, kunne få et flertal af vælgere bag sig, og der skal derfor være en anden runde i præsidentvalget. På et yderligere spørgsmål om, hvem vælgerne ville stemme på, hvis der bliver et præsidentvalg, hvor Erdogan og Merel Aksener skal mødes i en anden runde, ville 46% stemme på Erdogan, 42 % på Aksener, mens 12 % var usikre. På spørgsmålet om, hvem de ville stemme på, hvis valget stod mellem Erdogan og Abdullah Gül, sagde 43%, at de vil stemme på Erdogan, 24% på Abdullah Gül, mens hele 34% var usikre. Men det må formodes, at hvis også kredse omkring Abdullah Gül kunne skalles af fra AKP, så ville hans chancer formentlig øges betydeligt, bl.a. fordi kurderne vil kunne formås at stemme på ham, men næppe på Aksener. Siden har dog Erdogan haft Abdullah Gül til en lang samtale i præsidentpaladset, der har medført, at Gül har trukket sig som præsidentkandidat!

Ny udvikling: Salahattin Demirtas opstiller som præsidentkandidat for HDP

Så snart valget blev udskrevet, gik venstrefløjspartiet HDP igang med at organisere valgkampen. Co-chair for HDP Pervin Buldan har startet en større valgturne fra Van i det østligste Tyrkiet over Hakkari, hvor der er blevet holdt valgmøder og tilrettelæggelse af den videre valgkampagne. Et af de store probleemer er, at en meget stor del af allerede valgte parlamentsmedlemmer fra de kurdiske områder sidder fængslet og nye kandidater skal føres frem og træde ind på deres pladser. Fra Hakkari tog turneen videre til Yüksekova, hvor der blev holdt et stort møde for alle byerne i området. Mizgan Irgat, der er HDP-deputeret for byen Bitlis understregede her, at ”AKP har ønsket et tidligt valg for at redde deres skrøbelige alliance med MHP. Økonomien går dårligt, udenrigspolitikken går dårligt, så regeringen prøvede på at redde sig selv ved at udskrive valg. HDP vil bruge valget som en mulighed for endelig at slippe af med denne fascistiske alliance.”

Şirnaks guvernør Mehmet Aktaş bruger grove metoder til at presse vælgerne til at stemme på AKP: ”Der bliver ingen fred her, hvis I stemmer på HDP. Jeres problemer vil blive løst, hvis I stemmer på AKP”.

Det er helt afgørende for HDP, at de kommer bredt ud, da de står overfor en åbenlyst ulovlig systematisk afpresning af vælgerne fra AKPs side. Nyhedsbureauet ANF har således kunnet berette om, hvorledes Ibrahim Halil Erkan, der er leder af AKP i Sirnak provinsen har turneret rundt i landsbyerne ikke bare i Sirnak, men også Uludere, Cizre, Güclükonak og Solip sammen med militærfolk og Sirnaks Guvernør, Mehmet Aktas, for at få folk til at stemme på AKP. Det er landsbyer der typisk har været under belejring og nedbrydning af den tyrkiske efterretningstjeneste, og hvor man nu kommer og lover forbedringer, skoler og andet, hvis de vel at mærke stemmer på AKP. Guvenør Aktas har på tidligere møder i landsbyerne klart sagt, at ”Der vil ikke blive fred her, hvis I stemmer på HDP. Jeres problemer vil blive løst, hvis i stemmer på AKP”.

D. 4 maj bekræftede HDP, at den tidligere med-leder af partiet, Selahattin Demirtaş, stiller op som præsidentkandidat for HDP.

Demirtaş er født i 1973 i Elaziǧ i det østlige Tyrkiet. Efter et jurastudie i Ankara arbejdede han som advokat inden har blev medlem af bestyrelsen for en menneskerettighedsorganisation i Amed (Diyarbakir). Demirtaş var også opstillet ved præsidentvalget i 2014, hvor han med 9,8% af stemmerne endte på en tredieplads. Demirtas har siddet i fængsel siden november 2016, anklaget for at ”sprede propaganda for en illegal organisation”. Han blev fængslet sammen med en række andre parlamentarikere fra HDP, hvis parlamentariske immunitet var blevet ophævet. I januar 2017 krævede den tyrkiske statsanklager ham dømt til 142 års fængsel.

Selahattin Demirtaş i sin fængselscelle i Edirne i det nordvestligste Tyrkiet.

Demirtaş står overfor en ny lignende aktuel sag, der skulle have været afgjort d. 30 april, men som på grund af protester fra forsvarerne, der udvandrede under sagen, er blevet udsat til d. 8 juni 2018. Siden har Demirtaş næsten dagligt udsendt udtalelser om valget fra sin fængselscelle. Han har bl.a. udtalt at ”Valgene d. 24 juni kan virkelig blive en milepæl og påvirke den politiske situation i Tyrkiet for de næste 10 år. Enten vil et en-mands autoritært regime, legemliggjort i AKP mentaliteten udråbe den endelige sejr og fordoble deres hidtidige grusomheder, der vil udvikle sig til et fuldstændigt diktatur, eller vi vil fortssætte ad en vej, der fører til en styrkelse af kravet om demokrati, ligesom vi har gjort det gennem hele republikkens historie”.

Muharrem Ince, præsidentkandidat for Tyrkiets næststørste parti CHP (25%) har besøgt Selahattin Demirtaş i Edirne fængslet d. 9. maj – det er en markant støtte til forandringer i Tyrkiet.

Muharrem Ince, præsidentkandidat for Tyrkiets næststørste parti CHP (25%) har besøgt Selahattin Demirtaş i Edirne fængslet d. 9. maj – det er en markant støtte til forandringer i Tyrkiet.

Et tegn på, at den brede alliance mod Erdogan måske har en chance for at holde, har senest vist sig, da CHPs præsidentkandidat Muharrem Ince meddelte, at Han ville besøge Demirtas på onsdag. Han havde i forvejen bedt om tilladelse til at besøge Selahatting Demirtas i Edirne fængslet med begrundelsen:  ”Jeg kan ikke brydes med en rival, der har fået vredet armen om. Brydningen skal være reel og modig”. Tyrkiets justisminister gav sit tilsagn: Selvfølgelig vil vi give et positivt svar på Inces anmodning. Besøget blev gennemført og begge kandidater udsendte officielle pressemeddelelser.

Senest har Dimirtas understreget vigtigheden af at sikre stemmer fra udlandet: De udenlandske stemmer er meget meget kritiske for os. Den del af befolkningen, der bor i udlandet har en vigtig mission i disse valg. Når vi dér organiserer en valgkampagne, så drejer det sig ikke bare om at hente vælgere til stemmeurnerne. Valgkampagnen kan i langt højere grad hjælpe med til at styrke solidariteten med hinanden, sasmtidigt med at arbejdet fortsætter med at udvikle sig.

Koordinationsmøde i Belgien for organisering af HDPs valgkampagne blnadt tyrkiske statsborgere i Belgien.

Det har bl.a. vist sig i Belgien, hvor en række personer og institutioner fra forskellige dele af Belgien er mødtes for at koordinere valget for HDP blandt tyrkere i Belgien. Der er oprettet lokale kommissioner rundt omkring i Belgien, hvis første opgave har været at sikre, at vælgerne er blevet registreret inden d. 4 maj, så de overhovedet kan stemme i udlandet. De har arrangeret møder overalt for at informere om, hvorfor det er vigtigt at stemme ved dette valg. De arbejder også med en kommission, der vil rejse fra Belgien til Tyrkiet for at overvåge valgprocessen.  Kvinder i Belgien har endvidere dannet en kvinde-koordinationsgruppe i Belgien, der arbejder med at bringe kurdiske og tyrkiske kvinder sammen. Her vil de ikke mindst understrege den dramatisk stigende vold mod kvinder, der har kendetegnet udviklingen under AKP regeringen.

Vær åbne. Lad jer ikke provokere.

Demirtas lægger vægt på hvordan valgkampagnen gennemføres:
”Der er ingen tvivl om, at det her vil blive en hård og unfair valgkampagne. Men vi trækker os ikke tilbage. Dag og nat vil I gå til hjem efter hjem, gade efter gade, landsby efter landsby, og I vil forklare alt, ikke om mig, men om skønheden i det nye liv. I vil forklare hvor smukt det er at leve i fred, sammen, på en broderlig og ligeværdig måde.

I vil gå omkring rolige og bestemte for at forklare hver og en, hvordan vi kan udgøre en forskel.  I er nødt til at overbevise de undertrykte,  kvinder, der er ofre for vold, udbyttede arbejdere, ikke bare kurdere, men også alevier, armeniere, sunnier, circasianere, arabere, romaer og flere, alle de, der er blevet ydmyget hver eneste dag, alle de, der er blevet ignoreret hver dag. Enhver skal endnu en gang høre fra jer, hvordan dette røveri, denne plyndring, denne korruption, denne bestikkelse, kan blive stoppet.

Demirtaş understregede, at “I denne korte valgkampagne bør alle bidrage aktivt. Jeg vil prøve at understøtte jer herfra, trods de få muligheder, jeg har. Og I vil opdage, hvordan vi vil blive den skønneste overraskelse i valget d. 24 juni. Hvis nogen spørger jer: ’Hvem vil du støttte i den anden runde?”, så sig med den største tillid: ’Vi vil støtte Demirtaş i den anden runde’, Tro  på det og lad det ske. Undlad ikke at omfavne vore borgere fra alle partier under kampagnen, både chp, akp, mhp, Det Gode Pari, Saadet Partiet og Hüdapar. I vil blive dem, der gør en ende på polariseringen, der gør det til et helvede at leve sammen. Det er for os mere værdifuldt end at vinde valget. Glem aldrig det. Tillad aldrig provokationer”.

Økonomien er en vigtig baggrund for situationen op til valget

Den store opinionsundersøgelse i Sözcü omfattede også en række spørgsmål om, hvilke problemer, tyrkerne anså for at være de mest påtrængende for Tyrkiet at få løst. Det viste sig her, at økonomien var det helt overskyggende problem, og det er formentlig den afgørende baggrund for de voldsomme udsving i vælgeradfærd, der viser sig.

Det kurdiske nyhedsbureau ANFs satiriske kommentar til den tyrkiske økonomi: Kollapset i tyrkisk økonomi lader swig ikke stoppe!

Siden 2002 er statsgælden 3-doblet og nåede næsten 900 mdr. $ i 2017, mens handelsunderskuddet er øget til 1 mdr. $. Arbejdsløsheden er steget til over 10%. Inflationen er oppe på over 10% om året. Den tyrkiske Lira er kommet under voldsomt pres, og for at stabilisere den har Erdogan hævet renten. Det betyder imidlertid, at den ganske store middelklasse, der gennem de senere år har erhvervet sig fast ejendom på lånte midler, nu bliver ramt.

Så valget drejer sig også om tiltroen til Erdogans evne til at sikre en stabil økonomi for den tyrkiske befolkning.

 

 

Kilder:

Borzzou Darabahi, 2018: Erdogan’s motley opponents have united to take him down. Foreign Policy, april 25, 2018.

Guven Sak, 2018. Plunging Turkish lira, early elections. Hürriyel Daily News, April 21, 2018.

Veli Toprak, 2018: Son seçim anketinde çarpıcı sonuç! 21 ilde 3 bin 864 kişinin evine gidildi (Slående resultat af sidste valgprognose. 21 medarbejdere udspurgte 3864 mennesker). Sözcü, 23 april 2018.

Rewsan Deniz, 2018: European Court of Justice to rule on delisting the PKK. ANF, april 14, 2018

Anonymous, 2018: EU to announce critical report on Turkey. ANF, April 15, 2018

Haydar Kaytan, 2018: Dangers of an early election. April 26, 2018.

Anonymous, 2018: HDP’s Buldan: Let’s get together to defeat AKP-MHP fascism. ANF, April 29, 2018

Anonymous, 2018: HDP election work underway. ANF, April 30, 2018

Anonymous, 2018: The Netherlands: Erdogan propaganda is a threat to public order”. Anf, April 21 2018.

Anonymous, 2018: Election coordination set up for HDP in Belgium. April 29, 2018

Hüseyin Elmali, 2018: HDP delegation meets with president of PACE. ANF April 26, 2018

Anonymous, 2018: HDP executives detained in Denizli. April 28 2018

Anonymous, 2018: Collapse in Turkish economy unstoppable. ANF, May 3, 2018

Anonymous, 2018: Demirtaş: The HDP will be the best surprise of the election. May 4, 2018.

Anonymous, 2018: Demirtaş: Overseas votes are particularly important. ANF, May 8, 2018.

Anonymous, 2018: Governor of Şirnak tours villages for AKP, threatens people. May 8, 2018.

Anonymous, 2018, Appeal for HDP presidential candidate Demirtaş’s release. ANF, May 15, 2018

16. maj 2018: Selahattin Demirtas’ Newroz tale på Taksim pladsen , Istanbul, 17. marts 2013

Taksim pladsen i Istanbul. Dens kurdiske navn er Kazhliҫeşme pladsen. Newroz er det kurdiske nytår, der er en forårsfest, der holdes omkring forårsjævndøgn. Folk samles for at byde forårets ankomst velkommen iklædt farverigt tøj, mens man flager med grønne, gule og røde flag, det kurdiske folks farver. Newros har stor politisk betydning, især for kurderne i Tyrkiet, hvor fejringen af Newroz var forbudt indtil 1995, hvorefter et international pres gennemtvang dets legalisering.

 

Denne tale, som HDP-partiets nuvæende præsidentkandidat Selahattin Demirtaş holdt under det kurdiske nytår (Newroz) i marts 2013 for flere hundrede tusinder deltagere på Istanbuls enorme Taksim-plads, indgår i en ny anklage for støtte til en terrorrist-organisation, som meget belejligt er rejst mod Demirtaş under valgkampen til Tyrkiets parlaments- og præsidentvalg. De to punkter i talen, som fremhæves som bevis med krav om 5 års yderligere fængsel, er  i nedenstående tekst angivet med fed skrift. Døm selv!

Jeg føler mig beæret over at skulle tale til jer under en så fantastisk, så entusiastisk Newroz, som jeg står her foran jer, og ser ned i jeres skinnende øjne. I er alle velkommen. Tusind gange godt Newroz til jer alle. Godt Newroz til jer, vort dyrebare folk, der har fyldt denne plads med en trang til frihed, med kærlighed til fred! Glædelig Newroz til jer alle!

I, der er børn af et land, hvis sprog og navn er blevet forbudt, har forvandlet disse pladser til frihedens pladser ved at omdanne Newroz, som de har forsøgt at forbyde, til et Newroz med flammende ild, med ildens ånd helt til i dag. Vi er beærede over jer; vi er stolte af jer.

Jeg er sikker på, at alle mellemøstens folkeslag, alle de undertrykte folk, endnu engang vil bringe varme i dette år, skabt på den fantistiske varme fra Newroz 2013. Indtil i dag har ethvert Newrozfyrværkeri oplyst et nyt mørke. Det oplyste vores vej, og viste døve ører og binde øjne kravene om frihed. For de, der har tabt retningen eller mistet orienteringen, sagde ethvert Newroz: ”Her er vejen til frihed”. Her kommer Newroz 2013 som et nytår med gode nyheder for en ny tid, en ny udvikling. Velkommen, Newroz!

Sakine Camsoz, Leyla Saylemez og Fidan Dogan var tre aktive kurdiske kvinder, der blev myrdet i Paris tidligt i 2013 af et medlem af den tyrkiske efterretningstjeneste, se artiklen 13. marts 2018: Er Tyrkiet ansvarlig for massakre i Paris? – Dramatisk udvikling i sagen om mordet på tre kurdiske kvinder i Paris i 2013, samt 8. april 2018: Internationalt Tribunal behandler tyrkiske krigsforbrydelser og statsterror rettet mod kurderne.

Og selvfølgelig, selvfølgelig, Newroz er nået til , hvor det er i dag, med en høj pris, store smerter og tab, som ikke skal undervurderes. Ved denne lejlighed vil jeg gerne med respekt erindre om alle vore martyrer personificeret i vores venner Sakine, Leyla og Fidan (se billedteksten), alle vore martyrer, der vendte kampen for frihed til en folkets revolution og gjorde Newroz til et nyt år. Jeg vil udtrykke taknemmelighed overfor de, der har bragt os så langt, og til alle de værdier, der gør os til ét hjerte og én stemme på disse pladser. Jeg tænker længselsfuldt på dem.

Kære venner, jeg er sikker på, at I alle, hele vores folk, alle fra 7 til 70, og hvert eneste af vore børn, lige så meget som vi – måske mere end vi – følger den politiske udvikling tæt. Jeg vil ikke her holde en lang tale om den politiske udvikling. Istanbuls Kazhliҫeşme plads, det her skue, er den vigtigste besked. Det er Newroz’ besked til dem, der har vilje til at forstå, til at se, og til at høre. Dette er processens vilje, dens løsnings sprog, fotografiet af viljen.

Her ses, hvordan løsningen vil være, nemlig når hundrede tusinder af mennesker, alle de undertrykte på Kazhliҫeşme pladsen går hånd i hånd, her er alle de andre i samfundet, her er et fotografi af løsningen.

De, der er i tvivl om, hvad der vil komme ud af denne proces, skulle se omhyggeligt på det fotografi.

Løsningen befinder sig i det her område, på denne plads, med kurdere, tyrkere, armenere, syriakker, lazére, circasere, kvinde, mand, student, ung, arbejdsmand, der lever sammen med deres egne sprog, identiteter, kulturer, flag og farver, side om side. Her er løsningen, holdningen på Kazhliҫeşme pladsen. Hvis der kommer et resultat, hvis der kommer en virkelig frihed ud af processen, så vil løsningen være en afspejling af denne plads på hele Tyrkiet.

En ting har vi gentagne gange understreget i alle de beskeder, vi har givet i alle de taler, vi har holdt indtil i dag siden folkets arbejderparti blev stiftet i 1990. Vi sagde, at samtale og forhandling ville løse den kurdiske sag. Og vi har vedvarende fulgt denne metode i vores krav. I har mobiliseret og gået i demonstration tusinder af gange for det. I ydede en virkelig hård indsats for at gøre den metode afgørende. Og i alle de beskeder vi gav, ønskede vi at bringe denne sag for dagen. Vi har arbejdet hårdt for at den tyrkiske ungdom og den kurdiske ungdom ikke skulle dø for løsningen på dette problem, for at der ikke skulle være flere blodsudgydelser. Det punkt vi er kommet til nu, er resultatet af denne kamp, denne indsats og tabene. Det er ikke en almisse, som en eller anden har foræret os, foræret Tyrkiets befolkning.

Jeg ville ønske, at vi var kommet hertil for længe siden. Jeg ville ønske, at vi havde udviklet en forståelse for at forhandle og tale sammen gennem fredsprocessen før tusinder og titusinder af unge mennesker – vores børn – var døde.

Men uheldigvis er det sket sent, men selv om det er sent, har vi lige siden starten altid sagt, at det er en proces som denne, der er det mest meningsfulde og mest værdifulde. Vi har altid sagt, at den bedste metode er en officiel forhandling mellem Hr. Öcalan og en regeringsunderstøttet statslig delegation i Imrali (omtalt i artiklen fra 14. september 2017. Tyrkisk statsterror mod kurderne – interview med Ulla Sandbæk, jb). Vi opgav aldrig denne idé, vi insisterede på den, fordi det var det rigtige at gøre.

Men læg nu mærke til, at nogle mennesker føler sig ramt af det. Uden at byde på så meget som én eneste løsning, råber de: ”Hvorfor er der forhandlinger med Öcalan, PKK og BDP?”. Nogen siger, lad os gøre Qandil fladt (se billedtekst). Prøv at se på den løsning, de foreslår! Er I politikere eller bulldozer-chauffører? I skulle finde frem til en løsning! En løsning! De, der ikke har et eneste løsningsforslag prøver på at gå til angreb og jævne alle steder med jorden, dag og nat, for at provokere alle. Herfra vil jeg gerne spørge dem: Har I nogen sinde være i Şirnak provinsen? Har I nogen sinde stået på vagt i et tårn ved midnatstide i Şirnak provinsen (kurdisk domineret tyrkisk provins lige nord for grænsen til det østligste Syrien, jb)? Jeg kunne godt tænke mig at invitere de, der siger, at de vil gøre Qandil fladt, på en tur derned. Lad dem sætte et G3 våben på deres skuldre og stå på vagt på Gabor bjerget en enkelt nat, og så se, om det er muligt at gøre Qandil fladt – eller bare jævne det med jorden – eller ikke er muligt.

Qandil er en bjergrig region i det nordlige Iraq på grænsen til Iran, som PKKs kommando-central trak sig tilbage til som led i fredsforhandlingerne med den tyrkiske regering i 2013.

Det er selvfølgelig let at tale her fra Istanbul. Dette folks børn ønsker ikke at slå ihjel eller blive slået ihjel. Har I endnu ikke forstået det? Den tyrkiske og kurdiske ungdom ønsker ikke at slå ihjel eller blive slået ihjel.

Til de, der taler om hjemland, nation og Sakarya (et paradisisk landskab i det nordvestlige Tyrkiet, ikke langt fra Istanbul, jb) vil jeg sige: Hør engang, da de afskaffede den frivillige militærtjeneste, vedtog de en lov om at danne en privat hær med en månedsløn på 3000 Lira. Der er afsat 50 000 stillinger til den hær, men ikke engang 5 000 har ansøgt om dem. Man betaler penge, man tilbyder tidlig pension, men unge mennesker ønsker ikke at slås. Har I endnu ikke forstået det? Sådan her er beskeden fra den tyrkiske ungdom og den kurdiske ungdom: ”Sæt jer ned, tal om det her problem og løs det politisk”. Det er hvad de siger.

Det er ingen skade til at tale om og diskutere problemet omkring et bord. Er det ikke på tide at tale om et problem, der har 200 års historie bag sig, der har været årsag til 29 oprør, dusinvis af massakrer, der har slået hundrede tusinder af mennesker ihjel? Hvor mange flere mennesker skal slås ihjel? Hvor mange flere år skal der gå? Gennem 100 år har de prøvet at provokere, adskille og herske over mennesker i Anatolien, Kurdistan og Mesopotamien ved at gøre dem til fjender og bekæmpe hinanden. Men nu siger vi, at sådan behøver det ikke at være. Vi siger, at alle folkeslag, alle de undertrykte, kan skabe deres egen fremtid, hånd i hånd, sammen, ligeværdigt og frit.

Vi opfordrer til at udvikle et broderskabets sprog i stedet for et sprog, der æder alle parterne op og gør dem til fjender, der bekæmper hinanden. Vi siger, at vi kan skabe et samfund, en model, et system, hvor enhver kan vinde, hvor enhver kan leve frit med hans/hendes eget sprog og identitet. Vi har svært ved at forstå, hvorfor dette gør nogen mennesker utilpasse. Det er virkelig svært at forstå. Kurderne siger: ”vi vil gerne leve sammen i dette land, men ligeværdigt og med værdighed. Vi ønsker at udvikle en løsning omkring vores sprog, identitet og kultur, indenfor dette lands grænser”. Hvis I går imod det forslag, så er I nødt til at tilbyde en mere demokratisk model. Hvis I ikke kan forstå noget som helst, hvis I ikke har et løsningsforslag, så skulle i forholde jer tavse, blive siddende på jeres plads, ikke skygge for den, og ikke prøve at provokere folk.

Hør engang, vi er helt klar over det, men alle vore venner, og Tyrkiets befolkning, som tror på fred og på broderskab, burde vide dette: fred betyder ikke at overgive sig. Fred er retten til at tage, hvad der retfærdigvis er dit. Vi, som Tyrkiets undertrykte, hvis rettigheder er blevet frarøvet os, fjernet med magt, ønsker at tage dem tilbage. Fred er så simpelt. Fred er ikke at tage noget ud af nogens lommer, og putte det ned i nogle andres lommer. Det kurdiske folks sprog tilhører det kurdiske folk. Lad dem tale på deres eget sprog. Aleviernes tro tilhører alevierne. Lad dem leve med deres tro. Lad ikke-muslimer, armeniere og alle religioner og kulturer leve frit med deres tro. Det er fred.

Når der var forhindringer, før vi nåede så vidt, før virkeliggørelsen af det, vi nu står overfor, så tog vi risikoen og ansvaret for, sammen at overvinde dem politisk. Og det er ikke en diskurs vi bruger for første gang. Der er nogen, der får gåsehud, når de hører ordet fred. Der er mennesker i dette land, der forskanser sig og bliver bange, når de hører ordet fred.

Hør engang. Jeg mener det her alvorligt; vi, som partiet for fred og demokrati /BDP), har aldrig optrådt med kærlighed til taburetter, med interesse i personlig vinding. Vi har anset fred for at være en hellig værdi. Og som et krav til vores mission, som et krav til den opgave vi modtog fra vores folk, har vi arbejdet dag og nat for at stoppe blodsudgydelserne, og kom til det punkt, hvor vi er nu, gennem jeres indsats og modstanden og standhaftigheden blandt de kurdiske pionerer. Vi er ikke i tvivl om, at de mennesker, der skabte denne proces for fred og forsoning og som bragte denne proces frem til dette punkt, vil være entusiastisk og beslutsomt engageret i denne proces fra nu af.

Et stort flertal i det tyrkiske samfund støtter helt sikkert denne proces, det er vi klar over. Men alle bør vide, at fred ikke er simpel handelsregning. Rettigheder og frihed drejer sig ikke om beregninger eller afstemninger. Hvis alle Tyrkiets folkeslag ønsker fred og stop for krig og blodsudgydelser, er de nødt til at være følsomme overfor rettigheder og frihed. For det vi kalder fred, er ikke noget, der falder ned fra himlen. Fred er ikke en tom ballon uden rettigheder, frihed og demokrati. Fred vil have grundlag for at blomstre, hvis kravene blandt kurdere, de undertrykte, alevierne og alle andre kulturer og sprog er bygget på en demokratisk fri forfatning. Ellers vil freden slippe væk som en gasballon og forsvinde i den blå luft.

Også AKP-regeringen burde nærme sig den periode, der ligger foran os ved at lære af fortiden i hele denne proces. Som BDP, har vi understøttet og vil fortsætte ed at understøtte de skridt, der er taget af regeringen i form af forhandlinger. Men vi er Partiet for Fred og Demokrati, og de er AKP. Vi danner ikke en alliance med AKP; vi vil ikke have valgsamarbejde med AKP. Som oppositionsparti vil vi fortsætte med at bruge vores ret til demokratisk at opponere mod det regerende parti, når som helst og hvor som helst. Men vi vil forsætte med at understøtte fredsprocessen, fredens sprog og en forhandling, så mennesker ikke dør og så unge mennesker ikke slå hinanden ihjel.

Hvis der er mennesker, der ikke kan læse, ikke kan forstå, eller har svært ved at forstå processen rigtigt, skulle de tage endnu en gang at se lidt nærmere på historien bag det kurdiske folks storslåede modstand. Hvis det kurdiske folk bare havde handlet ud fra nationalistiske, racistiske følelser og motiver, og bare havde tænkt på sig selv, så kan I være helt sikre på, at der ville have været mange flere blodsudgydelser i denne del af verden, og ingen ville have været i stand til at tale om folkenes broderskab. Men med deres kamp er det kurdiske folk blevet den drivende kraft i den demokratiske kamp i Tyrkiet. De har spillet en pionerrolle ved at åbne alle demokratiets tilstoppede kanaler. De har betalt en meget høj pris for at bringe den kamp til dens nuværende stade.

Men nu siger det kurdiske folk, dets ungdom og pionerer, at de fra nu af ønsker at forsætte deres kamp med demokratisk politiske metoder.  Men hvis nogen som svar på dette krav og ønske bliver ved med at sige, at hverken den kurdiske eller den tyrkiske ungdom skal nedlægge våbnene, og at de militære operationer bør fortsætte, så vil det være en tilskyndelse til krig. Det bør man mærke sig.

Det kurdiske folk er nu nået halvvejen. Fredskampen kræver langvarig tålmodighed. Samtidigt er det et spørgsmål om målrettethed, tro og mod. Vi har tillid til vores demokratisk-politiske kamp. Vi har tillid til den måde, vi organiserer os på. Vi har tillid til vores folks altruistiske holdning. Vi har tillid til den kamp, I fortsætter hånd i hånd, skulder ved skulder. Vi er ikke opløftet omkring denne proces, når vi ser på, hvor AKP står henne.

Regeringen kan kun komme fremad med jeres krav og jeres stærke holdninger. Det er i jeres hænder at lede de, der har magten, at bestemme retningen af denne proces. Fred og fredsproces betyder ikke rivalisering. Prøv at se, der er en revolutionær proces i gang i dag i Rojava. Rojavas befolkning væver dag for dag sin egen fremtid med deres organiserede og målrettede vilje. Hvis de ikke havde været organiseret, hvis ikke de havde stået sammen, ville de være falmet væk. Rojava-revolutionen er den mest kraftfulde indikator på, hvad et organiseret folk kan udrette. Ved denne lejlighed sender vi her fra Kazhliҫeşme pladsen vores hilsener til Rojavas befolkning, den kurdiske ungdom, kvinder, og alle de revolutionære, der bygger en revolution dér – sten for sten. Og vi lykønsker dem også med deres Newroz.

Endnu engang sender vi vores varmeste hilsener fra Newroz-pladserne til alle vore politiske venner, der er holdt som gidsler i fængslerne. Godt Newroz til dem. Vi lover jer, at de også vil være på denne plads sammen med os til næste Newroz.

Vi vil tømme alle fængslerne med vores kamp, vores holdning, og vores modstand. Det er klart, at vi vil stoppe brugen af fængsler som steder for gidsel-forhandlinger. Vi vil udvikle vores løsninger med vores egne hænder ved at åbne kanalerne for en demokratisk politik.

Jeg skal ikke forlænge min tale yderligere, men endnu engang bøje mig i respekt for den storslåede holdning blandt de hundrede tusinder af mennesker, der har fyldt denne plads trods det kolde vejr.

Jeg vil gerne takke alle de venner, der har arbejdet hårdt med Newroz-forberedelserne for at stable et så storslået møde på benene for os. Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed og tak til alle vennerne fra andre partier, NGO’er, Folkets Demokratiske Kongres, vores kunstner-venner, der varmede vores hjerter med deres kunst, sange og instrumenter, og til repræsentanterne for pressen. Endnu engang ønsker jeg jer alle et godt Newroz. Lad vores/jeres vej åbne sig!

Oversættelse: Jesper Brandt