16. maj 2018: Vigtigt valg i Tyrkiet d. 24 juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?

By | 16. maj 2018

D. 24 juni er der valg til det tyrkiske parlament og valg af præsident. Valget har allerede udviklet sig til noget af en gyser, der kan blive helt afgørende for Tyrkiets fremtid.

Det blev udskrevet som et hurtigt valg efter ønske fra lederen af det ekstremt nationalistiske parti, MHP, Deviet Bahceli. Præsident Erdogan fra partiet AKP, der har dannet regering med MHP vurderede det som et godt tidspunkt for et valg, til trods for at der ikke var nogen formelle grunde til at skulle afholde det.

Lederen af det højrenationalistiske parti MHP, Deviet Bahceli og Præsident Erdogan, AKP enes om afholdelse af valg til det tyrkiske parlament d. 24 juni 2018.

Lige siden præsident Erdogan ved en folkeafstemning sidste år fik gennemført en forfatningsændring, der sikrede ham næsten absolut magt, har han ellers fastholdt, at næste valg først ville finde sted i november 2019, altså om 1½ år. Tilsammen sidder AKP og MHP på flertallet af parlamentets pladser, og Erdogan har i øvrigt uden større problemer kunnet fortsatte striben af undtagelsestilstande, der har gjort det muligt for ham at regere ved dekreter. Og i forhold til den nuværende mandatfordeling, skal der ikke meget til før Erdogans AKP-parti har absolut flertal.  Hans næsten totale personlige magt og hans stadigt mere omfattende kontrol med medierne, giver ham store fordele i afviklingen af det kommende valg.

Merel Aksener, der er brudt ud af Det Nationale Aktionsparti MHP og nu optræder som den karismatiske leder af af partiet Iyi (”det gode”). 15 parlaments-medlemmer fra centrumpartiet Det Republikanske Folkeparti (CHP) er af demokratiske – ikke politiske – grunde, gået over til Ivi-partiet for at sikre det formelle grundlag for at Ivi kan stille op til parlamentsvalget d. 24 juni. Billedet til højre for Aksener er et portræt af det moderne Tyrkiets grundlægger Kemal Atatürk.

Alligevel kan valget komme til at gå helt anderledes end Erdogan har regnet med og planlagt. For utilfredsheden med de rådende tilstande er nået langt ud på højrefløjen, og har sat en række processer igang. Det startede med at AKPs koalisionspartner MHP satte grus i maskineriet. En tidligere ærkenationalist og professor i historie, den karismatiske Merel Aksener, der i en kort overgang i 1990erne var indenrigsminister, brød ud af MHP i protest mod Erdogans hårde fremfærd mod pressen og dannede partiet Iyi (”det gode”). Det gav nervøsitet i MHP, der var bange for at miste støtten til partilederen Devlet Bahcelis meget tætte forhold til Erdogan. Derfor insisterede Bahceli på, at få afholdt et hurtigt valg, der kunne stabilisere situationen for partiet. Erdogan var lydhør overfor denne strategi, især fordi et hurtigt valg, der kunne konsolidere den siddende regering, ville gøre det lettere at fortsætte den hårdhændede ekspansive politik overfor Syrien, uden at skulle bekymre sig om de politiske konsekvenser. Så hans svar dagen efter til Bahceli lød: ”Vi må så hurtigt som muligt fjerne spørgsmålet om valg fra landets dagsorden.”

Men udskrivelsen af valget satte en lavine af oppositionsaktiviteter igang, som Erdogan næppe havde regnet med. 15 parlamentsmedlemmer skiftede d. 20 april partitilhørsforhold fra Det republikanske Folkeparti CHP til Ivi, så Ivi kunne overholde reglerne for opstilling til parlamentsvalget d. 24 juni. Dagen efter holdt lederen af CHP, Kemal Kilicdaroglu, møde med  lederen af det lille Islamistparti IS for at vinde støtte til en bred koalision mod AKP-MHP-regeringen. Og d. 22 april gik han i gang med at søge tilnærmelse til den tidligere præsident Abdullah Gül (AKP), der også har været vicepræsident for Erdogan.

Dermed lykkedes det at skabe ikke bare et, men to alternativer til Erdogan i valget til præsidentembedet, nemlig både Meral Aksener og den tidligere præsident Abdullah Gül, uden på forhånd at have afgjort, hvem valget vil falde på.

Få ville have troet på, at lederen af CHP, Kemal Kilicdaroglu, der har en fortid som en unselig byrokratisk skriverkarl i finansministeriet, skulle kunne agere med en så proaktiv reaktion på udskrivelsen af det hurtige valg. En af årsagerne kan være den centrale rolle han kom til at spille i en omfattende 3 uger lang march, der blev gennemført fra Ankara til Istanbul i juli 2017, som protest mod de mange fængslinger og overgreb på journalister og menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet efter kupforsøget. Det gav kontakt til mange oppositionelle kræfter i Tyrkiet, herunder ikke mindst blandt kurderne og det venstreorienterede parti HDP, der gik aktivt ind i marchen og dens afvikling. Det har givet skabt tætte og brede kontakter, som kunne mobiliseres næsten i samme øjeblik valget var blevet udskrevet. Inddragelsen af den meget store kurdiske befolkningsgruppe i en samlet opposition mod Erdogan vil betyde en voldsom udfordring for regeringen. Her spillede det venstreorienterede parti, Folkets Demokratiske Parti (HDP) hurtigt ganske klart ud: Medleder af HDP Sezai Temelli, fastslog til avisen Hurriyet dipomatisk, at partiets græsrødder ikke vil stemme på Meral Aksener fra Iyi. Hun var indenrigsminister i 1990erne, tiden for den mest beskidte krig mod kurdere og venstreorienterede. Men samtidigt beskrev han Abdullah Gül som en ”respektabel politiker”, der burde overvejes.

Den centrum-venstre-orienterede avis Sözcü offentliggjorde d. 23 april en vælgerundersøgelse blandt 3864 vælgere i 21 tyrkiske provinser. Hovedresultatet af rundspørgen er angivet nedenfor, sammen med resultatet af de 3 sidste parlamentsvalg i Tyrkiet:

Fordeling af stemmer på tyrkiske partier siden 2011

Placering 2011* Juni 2015 November 2015 Prognose april 2018
Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP) Højre 59% 41% 49% 46%
Republikanske Folkeparti (CHP) Centrum 25% 25% 25% 20%
Nationalt Aktionsparti (MHP) Ultra højre 10% 17% 12% 7%
Folkets Demokratiske Parti (HDP) Venstre 13% 11% 10%
Iyi (”det gode”) (Ultra) højre 16%
Islamist partiet (IS) 1%
Uafhængige kandidater 6%
IALT 100 100 100 100
*Tallene fra valget 2011 er baseret på fordelingen af pladser i parlamentet, ikke stemmeafgivningen, der afviger fra fordeling af pladser som følge af valgsystemet.

Som det ses af tabellen er tilslutningen til kombinationen AKP+MHP faldet fra 69% i 2011, over ca. 60% i 2015 til kun 53% i prognosen fra april, hvor det mest markante udslag har været effekten af dannelsen af det nye parti Iyi, der på den korte tid, der er gået siden dets dannelse har fået en tilslutning på 16%. iFølge opinionsundersøgelsen ville ingen af de kandidater, der på det tidspunkt var opstillede til præsidentvalget, kunne få et flertal af vælgere bag sig, og der skal derfor være en anden runde i præsidentvalget. På et yderligere spørgsmål om, hvem vælgerne ville stemme på, hvis der bliver et præsidentvalg, hvor Erdogan og Merel Aksener skal mødes i en anden runde, ville 46% stemme på Erdogan, 42 % på Aksener, mens 12 % var usikre. På spørgsmålet om, hvem de ville stemme på, hvis valget stod mellem Erdogan og Abdullah Gül, sagde 43%, at de vil stemme på Erdogan, 24% på Abdullah Gül, mens hele 34% var usikre. Men det må formodes, at hvis også kredse omkring Abdullah Gül kunne skalles af fra AKP, så ville hans chancer formentlig øges betydeligt, bl.a. fordi kurderne vil kunne formås at stemme på ham, men næppe på Aksener. Siden har dog Erdogan haft Abdullah Gül til en lang samtale i præsidentpaladset, der har medført, at Gül har trukket sig som præsidentkandidat!

Ny udvikling: Salahattin Demirtas opstiller som præsidentkandidat for HDP

Så snart valget blev udskrevet, gik venstrefløjspartiet HDP igang med at organisere valgkampen. Co-chair for HDP Pervin Buldan har startet en større valgturne fra Van i det østligste Tyrkiet over Hakkari, hvor der er blevet holdt valgmøder og tilrettelæggelse af den videre valgkampagne. Et af de store probleemer er, at en meget stor del af allerede valgte parlamentsmedlemmer fra de kurdiske områder sidder fængslet og nye kandidater skal føres frem og træde ind på deres pladser. Fra Hakkari tog turneen videre til Yüksekova, hvor der blev holdt et stort møde for alle byerne i området. Mizgan Irgat, der er HDP-deputeret for byen Bitlis understregede her, at ”AKP har ønsket et tidligt valg for at redde deres skrøbelige alliance med MHP. Økonomien går dårligt, udenrigspolitikken går dårligt, så regeringen prøvede på at redde sig selv ved at udskrive valg. HDP vil bruge valget som en mulighed for endelig at slippe af med denne fascistiske alliance.”

Şirnaks guvernør Mehmet Aktaş bruger grove metoder til at presse vælgerne til at stemme på AKP: ”Der bliver ingen fred her, hvis I stemmer på HDP. Jeres problemer vil blive løst, hvis I stemmer på AKP”.

Det er helt afgørende for HDP, at de kommer bredt ud, da de står overfor en åbenlyst ulovlig systematisk afpresning af vælgerne fra AKPs side. Nyhedsbureauet ANF har således kunnet berette om, hvorledes Ibrahim Halil Erkan, der er leder af AKP i Sirnak provinsen har turneret rundt i landsbyerne ikke bare i Sirnak, men også Uludere, Cizre, Güclükonak og Solip sammen med militærfolk og Sirnaks Guvernør, Mehmet Aktas, for at få folk til at stemme på AKP. Det er landsbyer der typisk har været under belejring og nedbrydning af den tyrkiske efterretningstjeneste, og hvor man nu kommer og lover forbedringer, skoler og andet, hvis de vel at mærke stemmer på AKP. Guvenør Aktas har på tidligere møder i landsbyerne klart sagt, at ”Der vil ikke blive fred her, hvis I stemmer på HDP. Jeres problemer vil blive løst, hvis i stemmer på AKP”.

D. 4 maj bekræftede HDP, at den tidligere med-leder af partiet, Selahattin Demirtaş, stiller op som præsidentkandidat for HDP.

Demirtaş er født i 1973 i Elaziǧ i det østlige Tyrkiet. Efter et jurastudie i Ankara arbejdede han som advokat inden har blev medlem af bestyrelsen for en menneskerettighedsorganisation i Amed (Diyarbakir). Demirtaş var også opstillet ved præsidentvalget i 2014, hvor han med 9,8% af stemmerne endte på en tredieplads. Demirtas har siddet i fængsel siden november 2016, anklaget for at ”sprede propaganda for en illegal organisation”. Han blev fængslet sammen med en række andre parlamentarikere fra HDP, hvis parlamentariske immunitet var blevet ophævet. I januar 2017 krævede den tyrkiske statsanklager ham dømt til 142 års fængsel.

Selahattin Demirtaş i sin fængselscelle i Edirne i det nordvestligste Tyrkiet.

Demirtaş står overfor en ny lignende aktuel sag, der skulle have været afgjort d. 30 april, men som på grund af protester fra forsvarerne, der udvandrede under sagen, er blevet udsat til d. 8 juni 2018. Siden har Demirtaş næsten dagligt udsendt udtalelser om valget fra sin fængselscelle. Han har bl.a. udtalt at ”Valgene d. 24 juni kan virkelig blive en milepæl og påvirke den politiske situation i Tyrkiet for de næste 10 år. Enten vil et en-mands autoritært regime, legemliggjort i AKP mentaliteten udråbe den endelige sejr og fordoble deres hidtidige grusomheder, der vil udvikle sig til et fuldstændigt diktatur, eller vi vil fortssætte ad en vej, der fører til en styrkelse af kravet om demokrati, ligesom vi har gjort det gennem hele republikkens historie”.

Muharrem Ince, præsidentkandidat for Tyrkiets næststørste parti CHP (25%) har besøgt Selahattin Demirtaş i Edirne fængslet d. 9. maj – det er en markant støtte til forandringer i Tyrkiet.

Muharrem Ince, præsidentkandidat for Tyrkiets næststørste parti CHP (25%) har besøgt Selahattin Demirtaş i Edirne fængslet d. 9. maj – det er en markant støtte til forandringer i Tyrkiet.

Et tegn på, at den brede alliance mod Erdogan måske har en chance for at holde, har senest vist sig, da CHPs præsidentkandidat Muharrem Ince meddelte, at Han ville besøge Demirtas på onsdag. Han havde i forvejen bedt om tilladelse til at besøge Selahatting Demirtas i Edirne fængslet med begrundelsen:  ”Jeg kan ikke brydes med en rival, der har fået vredet armen om. Brydningen skal være reel og modig”. Tyrkiets justisminister gav sit tilsagn: Selvfølgelig vil vi give et positivt svar på Inces anmodning. Besøget blev gennemført og begge kandidater udsendte officielle pressemeddelelser.

Senest har Dimirtas understreget vigtigheden af at sikre stemmer fra udlandet: De udenlandske stemmer er meget meget kritiske for os. Den del af befolkningen, der bor i udlandet har en vigtig mission i disse valg. Når vi dér organiserer en valgkampagne, så drejer det sig ikke bare om at hente vælgere til stemmeurnerne. Valgkampagnen kan i langt højere grad hjælpe med til at styrke solidariteten med hinanden, sasmtidigt med at arbejdet fortsætter med at udvikle sig.

Koordinationsmøde i Belgien for organisering af HDPs valgkampagne blnadt tyrkiske statsborgere i Belgien.

Det har bl.a. vist sig i Belgien, hvor en række personer og institutioner fra forskellige dele af Belgien er mødtes for at koordinere valget for HDP blandt tyrkere i Belgien. Der er oprettet lokale kommissioner rundt omkring i Belgien, hvis første opgave har været at sikre, at vælgerne er blevet registreret inden d. 4 maj, så de overhovedet kan stemme i udlandet. De har arrangeret møder overalt for at informere om, hvorfor det er vigtigt at stemme ved dette valg. De arbejder også med en kommission, der vil rejse fra Belgien til Tyrkiet for at overvåge valgprocessen.  Kvinder i Belgien har endvidere dannet en kvinde-koordinationsgruppe i Belgien, der arbejder med at bringe kurdiske og tyrkiske kvinder sammen. Her vil de ikke mindst understrege den dramatisk stigende vold mod kvinder, der har kendetegnet udviklingen under AKP regeringen.

Vær åbne. Lad jer ikke provokere.

Demirtas lægger vægt på hvordan valgkampagnen gennemføres:
”Der er ingen tvivl om, at det her vil blive en hård og unfair valgkampagne. Men vi trækker os ikke tilbage. Dag og nat vil I gå til hjem efter hjem, gade efter gade, landsby efter landsby, og I vil forklare alt, ikke om mig, men om skønheden i det nye liv. I vil forklare hvor smukt det er at leve i fred, sammen, på en broderlig og ligeværdig måde.

I vil gå omkring rolige og bestemte for at forklare hver og en, hvordan vi kan udgøre en forskel.  I er nødt til at overbevise de undertrykte,  kvinder, der er ofre for vold, udbyttede arbejdere, ikke bare kurdere, men også alevier, armeniere, sunnier, circasianere, arabere, romaer og flere, alle de, der er blevet ydmyget hver eneste dag, alle de, der er blevet ignoreret hver dag. Enhver skal endnu en gang høre fra jer, hvordan dette røveri, denne plyndring, denne korruption, denne bestikkelse, kan blive stoppet.

Demirtaş understregede, at “I denne korte valgkampagne bør alle bidrage aktivt. Jeg vil prøve at understøtte jer herfra, trods de få muligheder, jeg har. Og I vil opdage, hvordan vi vil blive den skønneste overraskelse i valget d. 24 juni. Hvis nogen spørger jer: ’Hvem vil du støttte i den anden runde?”, så sig med den største tillid: ’Vi vil støtte Demirtaş i den anden runde’, Tro  på det og lad det ske. Undlad ikke at omfavne vore borgere fra alle partier under kampagnen, både chp, akp, mhp, Det Gode Pari, Saadet Partiet og Hüdapar. I vil blive dem, der gør en ende på polariseringen, der gør det til et helvede at leve sammen. Det er for os mere værdifuldt end at vinde valget. Glem aldrig det. Tillad aldrig provokationer”.

Økonomien er en vigtig baggrund for situationen op til valget

Den store opinionsundersøgelse i Sözcü omfattede også en række spørgsmål om, hvilke problemer, tyrkerne anså for at være de mest påtrængende for Tyrkiet at få løst. Det viste sig her, at økonomien var det helt overskyggende problem, og det er formentlig den afgørende baggrund for de voldsomme udsving i vælgeradfærd, der viser sig.

Det kurdiske nyhedsbureau ANFs satiriske kommentar til den tyrkiske økonomi: Kollapset i tyrkisk økonomi lader swig ikke stoppe!

Siden 2002 er statsgælden 3-doblet og nåede næsten 900 mdr. $ i 2017, mens handelsunderskuddet er øget til 1 mdr. $. Arbejdsløsheden er steget til over 10%. Inflationen er oppe på over 10% om året. Den tyrkiske Lira er kommet under voldsomt pres, og for at stabilisere den har Erdogan hævet renten. Det betyder imidlertid, at den ganske store middelklasse, der gennem de senere år har erhvervet sig fast ejendom på lånte midler, nu bliver ramt.

Så valget drejer sig også om tiltroen til Erdogans evne til at sikre en stabil økonomi for den tyrkiske befolkning.

 

 

Kilder:

Borzzou Darabahi, 2018: Erdogan’s motley opponents have united to take him down. Foreign Policy, april 25, 2018.

Guven Sak, 2018. Plunging Turkish lira, early elections. Hürriyel Daily News, April 21, 2018.

Veli Toprak, 2018: Son seçim anketinde çarpıcı sonuç! 21 ilde 3 bin 864 kişinin evine gidildi (Slående resultat af sidste valgprognose. 21 medarbejdere udspurgte 3864 mennesker). Sözcü, 23 april 2018.

Rewsan Deniz, 2018: European Court of Justice to rule on delisting the PKK. ANF, april 14, 2018

Anonymous, 2018: EU to announce critical report on Turkey. ANF, April 15, 2018

Haydar Kaytan, 2018: Dangers of an early election. April 26, 2018.

Anonymous, 2018: HDP’s Buldan: Let’s get together to defeat AKP-MHP fascism. ANF, April 29, 2018

Anonymous, 2018: HDP election work underway. ANF, April 30, 2018

Anonymous, 2018: The Netherlands: Erdogan propaganda is a threat to public order”. Anf, April 21 2018.

Anonymous, 2018: Election coordination set up for HDP in Belgium. April 29, 2018

Hüseyin Elmali, 2018: HDP delegation meets with president of PACE. ANF April 26, 2018

Anonymous, 2018: HDP executives detained in Denizli. April 28 2018

Anonymous, 2018: Collapse in Turkish economy unstoppable. ANF, May 3, 2018

Anonymous, 2018: Demirtaş: The HDP will be the best surprise of the election. May 4, 2018.

Anonymous, 2018: Demirtaş: Overseas votes are particularly important. ANF, May 8, 2018.

Anonymous, 2018: Governor of Şirnak tours villages for AKP, threatens people. May 8, 2018.

Anonymous, 2018, Appeal for HDP presidential candidate Demirtaş’s release. ANF, May 15, 2018