2. august 2018: Geografisk gennemgang af vigtige begivenheder i Syrien i juli måned, knyttet til dagens kort

By | 4. august 2018

Situationen i Syrien d. 2. juli og d.l august 2018. De røde nummererede cirkler henviser til det geografiske område, der er omtalt nedenfor. Gult: Den Nordsyriske Demokratiske Føderation. Rødt: Den af Assad beherskede del af Den Arabiske Republik Syrien. Gråt: De af Islamisk Stat beherskede dele af Syrien. Grønt: De af Al Qaeda og andre jihadiske grupper samt De Frie Syriske Styrker (FSA) beherskede dele af Syrien, især Idlibprovinsen. Grågrønt: De af Tyrkiet besatte dele af Syrien (idet dog Tyrkiet de facto også er til stede i store dele af Idlib-provinsen. Blåt: De af Israel besatte Golanhøjder. Klik for detajler.

De østlige ørkenområder ind mod Irak (omr. 1 på kortet)

Tyrkiets invasion af Afrin påvirkede SDFs indsats mod Islamisk Stat i det østlige Syrien. I løbet af maj måned genoptog man indsatsen, men de samtidige vedvarende tyrkiske trusler mod Manbij-området gjorde at det trak ud. Aftaler med Frankrig og placering af både franske og amerikanske enheder i Manbijområdet hjalp dog, selv om der samtidigt blev skabt stor nervøsitet på grund af en aftale mellem USA og Tyrkiet omkring en koordineret overvågning af grænsen til Manbij. Denne aftale fremstillede den tyrkiske regering propagandamæssigt som en fælles indsats også indenfor Manbij-området (se artiklen: Tyrkisk kartografi og propaganda for genetablering af et nyt ottomansk rige). Men fra slutningen af maj blev ”Operation Round-Up” genoptaget med fuld styrke nær ved den irakiske grænse sydøst for Hasakeh. I løbet af juni måned fik man befriet en lang række landsbyer langs grænsen og fik under hårde kampe indtaget den strategisk vigtige by Dashishah 30 km øst for Shaddaday. Gennem juli måned er SDF trængt stadigt længere syd på i dette steppeområde, der bliver stadigt mere præget af ørken jo længere syd på man kommer. Her mødtes Hasakah-fløjen af SDF med en fløj af SDF, der vendte mod nord langs den irakiske grænse. D. 25 juli erklærede man hele området ind mod Irak for befriet. Det blev dog nogle dage senere benægtet af en kilde fra Islamisk stat, der påstår fortsat at beherske flere landsbyer omkring Al-Rawdah saltpan og en sydligere strækning ind mod den irakiske grænse. Kontrollen med grænseområdet er vigtigt, fordi det har fungeret som en afgørende handelsrute for Islamisk Stat mellem Irak og Syrien under Islamisk Stats opbygning og har været base for kontrollen med en stor del af Syriens olieressourcer.

I de områder, der kontrolleres af SDF, er det eneste tilbageværende område behersket af Islamisk Stat nu en lille, men ret tæt befolket 3-5 km bred landstribe langs øst-bredden af Eufrat fra byen Hajin i nord og til byen Baghuz i syd, kun 5 km fra den Irakiske grænse.  Området er på ca. 100 km2, og omfatter også en relativt stor civilbefolkning. Her har SDF gentagne gange gjort angreb især mod den nordlige by Hajin, men hidtil uden umiddelbart synlige resultater. Senest (1/8) har den internationale koalision rettet flyangreb mod den sydlige by Baghuz.

Udviklingen betyder dog ikke, at alt nu er roligt i Nordsyrien. Der er fortsat forekommet bombe-, herunder selvmordsbombeangreb, f.eks. ved Hasakah, Tell Abyiat og andre steder. Det tyrkiske militær har placeret konvoyer med tungt udstyr – bl.a. tanks – ved en række byer langs grænsen til Nordsyrien, angiveligt for at undgå en intervention fra området – hvilket der dog ifølge amerikanske militære kilder ikke på et eneste tidspunkt har været fare for. Placeringen sker især ved Serekaniye samt Gire Spi/Tell Abyad. Men samtidigt har den vestlige koalision sendt vogntog med nye forsyninger, først til Kobane, og på det seneste (30 juli) også til Ain Issa.

Daraa, Quneitra og Yarmouk bassinet (omr. 2 på kortet)

Det syriske regime har længe behersket en korridor fra Damaskus og sydpå til byen Daraa, få kilometer fra grænsen til Jordan. Daraa, hvor opstanden mod Assad tog sin begyndelse i 2011, har været en delt by, med Assads styrker mod nord og oppositionen mod syd, mens oppositionen har fastholdt store områder både øst og vest for denne korridor, som det f.eks. ses af oversigtskortet for 15. maj (se forsiden, et stykke nede). Men siden har situationen forandret sig markant. Frem mod 1. juli lykkedes det Assad, støttet af Rusland, at få indtaget eller presset oppositionsgrupperne ud af områderne øst for korridoren, og i forståelse med internationale magter (især Tyrkiet, USA og Saudi-Arabien), der hidtil har ydet støtte til oppositionsgrupperne. Særligt de tyrkisk støttede grupperinger er efter aftale overgav deres våben og blev fragtet til Idlib-provinsen, men i nogle tilfælde også videre til Afrin eller Shabah-området.

Den syriske arabiske republiks flag blev d. 1 august plantet i punktet for grænsen mellem Syrien, Jordan og Israel (dog reelt de af Israel besatte Golan-højder, som formentlig er det, der er vist i billedets baggrund)

På denne måde fik Assad-styret kontrol med næsten alle områder behersket af oppositionsgrupper øst for Daraa-korridoren. I juli er det lykkedes at gennemføre helt den samme model først i det sydlige Daraa-område ned mod den jordanske grænse, og derefter med Quneitra-området vest for korridoren ind mod de israelsk besatte Golan-højder. Sidst i juli har man så gennemført, hvad der synes at have været en rent militær aktion mod det lille område behersket af Islamisk Stat, der igennem lang tid har bidt sig fast i det sydøstligste hjørne af Syrien omkring Yarmouk-bassinet. Ved indtagelsen af de sydligste dele af Daraa benyttede Islamisk Stat sig af lejligheden til at udvide det af dem kontrollerede område.

Da der omkring d. 20 juli for Assad kun tilbagestod det Islamisk Stat-dominerede område, var der i en uges tid ikke bevægelser i fronten trods voldsomme angreb fra Assads styrker.

Men ikke mindst støttet af massive bombeangreb fra russisk side blev hele området til sidst indtaget. Også ikke-jihadistiske oppositionsgrupper deltog i denne offensiv. Tydeligvis har operationen været koordineret med internationale partnere, herunder både Israel og Jordan.

Massakren ved As Suwayda (omr. 3 på kortet)

Siden begyndelsen af juni har Islamisk Stat bidt sig fast i et ørken-område ca. 25 km NØ for byen As Suwayda. Som det ses ved at sammenligne kortet fra 2 juli med kortet fra 2. august, er dette område blevet udvidet indenfor den sidste måned. Assad indledte faktisk et angreb mod Islamisk Stats tilstedeværelse i ørkenområdet allerede i maj måned, men trak en stor del af disse styrker tilbage til indsættelse i Daraa-offensiven. Det gav Islamisk Stat mulighed for at infiltrere mange af de omgivende landsbyer ned mod provinshovedstaden As Suwayda. I slutningen af juli gennemførte de et voldsomt selvmordsbombe-angreb i As Suwayda, hvis tabstal nåede op over 250 civile. Også flere landsbyer blev angrebet. Islamisk stat tog ansvar for angrebet, der også omfattede kidnapninger af 36 kvinder og børn. Efterfølgende sendte de billeder af 14 kidnappede drusiske kvinder til deres familier i de omliggende landsbyer.

Drusiske kvinder fra landsbyer i As Suwayda provinsen, der i slutningen af juli blev kidnappet af Islamisk Stat, efter en voldsom selvmorderbombe-aktion i byen As Suwayda, der kostede 250 mennesker livet.

Senere slog den syriske hær ring om de angrebne landsbyer og er gået til angreb på de sidste tilbageværende tilholdssteder for Islamisk Stat i ørkenen øst for As Suwayda. Men foreløbigt tilsyneladende uden resultat, da Islamisk Stat fortsat ser ud til at beherske området.

Stilstanden (før stormen?) i Idlib (omr. 4 på kortet)

Idlib, der har haft en stærkt stigende befolkning på grund af tilstrømning af flygtninge fra andre dele af Syrien, er idag det vigtigste område for den syriske opposition. Der er ikke ændret nævneværdigt på de ydre grænser til de regeringskontrollerede områder indenfor de seneste måneder, men der er sket mange interne omrokeringer, som har været meget svære at gennemskue for udenforstående, især fordi de tydeligvis har været tæt forbundet med aftaler, dels mellem de mange interne grupper, der fordeler beherskelsen af områder mellem sig, dels  med en massiv indvirkning fra ydre kræfter, især Tyrkiet, Iran, Rusland og Assads regeringshær. Mest markant har her været de Shia-muslimsk dominerede byer Foua og Kafarya få kilometer nord for hovedbyen Idlib, der hidtil har været beskyttet som en lille enklave under Assads regeringshær på kun ca. 15 km2. Men d. 18 juli blev området rømmet for den shiamuslimske befolkning samt soldater fra regeringshæren og deres allierede (mest iranske) styrker, der blev evakuerede til regeringskontrollerede områder. Ifølge rapporter fra Det syriske Observatorium for Menneskerettigheder var aftalen om evakuering opnået gennem udveksling med ca. 1500 indsatte fra Assads fængsler.

Samtidigt er den tyrkiske tilstedeværelse blev øget kraftigt i Idlib-provinsen, hvor den tyrkiske hær  har oprettet en lang række kontrolposter i provinsen langs grænsen til de regeringskontrollerede områder. Tyrkiet har direkte adgang til disse områder, da hele den nordvestlige del af Idlib-området grænser op til den tyrkiske Hatayprovins, det tidligere Iskenderum-område, som Tyrkiet annekterede lige før 2. verdenskrig.

Med de mange omflytninger i Idlib-området og især med de omfattende placeringer af tyrkisk-støttede jahidiske oppositionsgrupper fra det sydlige Syrien til Idlib, har Tyrkiet i første omgang fået bedre greb om området end hidtil. Men samtidigt er det formentlig fortsat afgørende for Assads regeringshær og for russerne at få mindsket trykket på Assads alavitiske kerneområder ved kystområderne med Latakia , Tartus – og ikke mindst den russiske flådebase.

Efter operationen i syd ser det ud til at Assads hær nu har nogle klare prioriteringer i indskrænkningen af oppositions områder i Idlib: Det drejer sig dels om sikring af forbindelsesvejen fra Latakia over Hama og langs demarkationslinien mod øst til Aleppo, med særlig vægt på sikringen af lufthavnen omkring Abu Dahur. Dels områderne i det nordlige Latakia, hvorfra der ikke er mere end 35 km fra demarkationslinien til byen Latakia. Som en forsmag på hvad der er i vente, har Assads regeringshær her i de første dage af august indledt et større angreb på Idlib-området omkring byen Jisr ash-Shugur.

På grund af de mange tyrkisk-støttede jihad-grupper, der for en stor dels vedkommende står på terror-listen (især Al-qaeda-grupper) forsøger Tyrkiet febrilsk at  omstrukturere dem og give dem nye navne, der kan tilsløre deres tilhørsforhold op til det frygtede angreb. Således er der netop dannet en ny koalision kaldet ‘Fædrelandsfronten’ (Al Jabhat Al Wataniya), som omfatter Ahrar Al Sham og Nureddin Al Zinki (der begge støttes af Ankara) samt fire andre bander, der har delt en række områder i Idlib mellem sig.

SDF har klart tilkendegivet, at de, hvis der i øvrigt kan opnås fremskridt i samtalerne med Assads regime om en fremtidig fredsordning, er indstillet på at indlede et samarbejde omkring bekæmpelsen af de mange tyrkiske lejesoldater tilknyttet Hayat Tahrir al-Sham og andre jahidiske al-Qaida-grupper i Idlib-området: ”Hvor end disse militante grupper er, vil vi være parate til at bekæmpe dem. Vi slog til mod dem i Serikani, i Raqqa osv. Disse grupper i Idlib adskiller sig ikke fra dem i Afrin. Det er de samme grupper, der gik til angreb på Afrin”, har kurderlederen Saleh Moslim udtalt i et interview. Men vil Rusland risikere et økonomisk fordelagtigt samarbejde med Tyrkiet ved at støtte en fælles-syrisk offensiv i Idlib?

Tendenser i udviklingen i Shabah-området (omr. 5)

Også i Shabahområdet mellem Afrin og Kobane er der stilhed for tiden. Det er bemærkelsesværdigt, at det kurdisk dominerede område Tell Rif’at, som kurdere fra Afrin fik vristet fra Islamisk Stat inden Tyrkiet gik ind i Shahbaområdet i august 2016, fortsat er på kurdiske hænder, trods Tyrkiets massive invasion af Afrin i det tidligere forår 2018. Her bor desuden i dag størstedelen af de langt over 100 000 kurdere, der måtte flygte fra Afrin. Trods utallige angreb er det ikke lykkedes Tyrkiet at indtage Tell Rif’at-området –  måske har der også været aftaler med russerne, der gjorde det vanskeligt.

Ligeledes er det heller ikke lykkedes Tyrkiet at forrykke grænsen mod det arabisk-dominerede Manbij-område. Men samtidigt er Shabah-området afgørende vigtigt for Tyrkiets vedvarende drømme om at ekspandere videre mod syd, i første omgang til Aleppo.

I artiklen Tyrkisk kartografi og propaganda for genetablering af et nyt ottomansk rige, giver vi et par eksempler på, hvordan det kommer til udtryk.

Begyndende teknisk samarbejde med myndighederne i Damaskus

I de seneste 14 dage har der været indledende samtaler og tendenser til begyndende teknisk samarbejde mellem myndighederne i Nordsyrien og regeringen i Damaskus.

F.eks. forhandler SDF med regeringen om at levere olie fra de østlige oliefelter til Homs og Banias EL-værker og olieraffinaderi. En primitiv olieraffinering finder sted i stort – og tilstrækkeligt – omfang  i Nordsyrien, men er samtidigt blevet et meget stort forureningsproblem i Nordsyrien.

Dæmningsteknikere fra Assad har været i Tabqa for at bistå ved den fortsatte genopbygning af vandkraftværket.

En delegation fra Assad regeringen været i Ain Issa nord for Raqqa for at modtage ligene af soldater fundet i en massegrav i nærheden af en militærforlægning syd for Ain Issa, hvor de blev dræbt af Islamisk Stat i 2014.

Endelig har en delegation fra Nordsyriens Demokratiske Råd, MSD, også været til indledende samtaler i Damaskus, hvilket der dog foreløbigt ikke ser ud til at være kommet noget særligt ud af – men dog så meget, at det tyrkiske efterretningsvæsen MIT sammen med repræsentanter for det Barzanis irakiske parti KDP straks efter mødte op i Damaskus. Kilder angiver dog at det syriske regime har tænkt sig at fortsætte konsultationerne med MSD.

I tilknytning til det tekniske samarbejde omkring vandkraftværket ved Tabqa har der været rygter fremme om, at forhandlingerne også skulle omfatte ændringer af demarkationslinie mellem Assads andel af Syrien og den nordsyriske demokratiske føderations andel. Netop Tabqa er beliggende syd for Eufrat, der ellers har været demarkationslinien, og blev erobret fra Islamisk Stat af SDF efter en amerikansk-støttet landsætning som en forudsætning for befrielsen af Raqqa (se de fire artikler om befrielsen af Tabqa fra marts-juni 2017). Det er blevet dementeret af lederen af Nordsyriens Demokratiske Råd (MSD), Ihlam Ehmed, der til mediet RTarabic d, 4 august har udtalt: ”Der vil ikke blive overgivet noget areal under SDFs kontrol til den syriske regering. Det er nødvendigt at ændre Damaskus’ nuværende system til et demokratisk system for at sikre alle syreres demokratiske rettigheder”.

 

Kilder:

En lang række twitter-meddelelser anført på syria-liveuamap.com fra juni 2018.

Anonymous, 2018: TEV-DEM official: Dialogue is the key to solve the Syrian war. ANF, 6. July 2018.

Anonymous, 2018: Deal reached in Daraa: Armed groups surrender. ANF, 6. Juli 2018.

Anonymous, 2018: Exchange completed between Kafria, al-Foa people, detainees in prisons of regime. ANHA, 20. Juli. 2018

Anonymous, 2018: Lavrov, Russian chief of staff to discuss with Netanyahu Syrian issue. ANHA, 23 Juli 2018.

Anonymous, 2018: MSD makes official visit to Damascus. ANF, 27 Juli 2018

Anonymous, 2018: Muslim: Damascus meeting “test” for both parties. ANHA, 28 Juli 2018.

Anonymous, 2018: MSD-Damascus meeting said to have irritated Turkey and KDP. ANF, 31 July 2018.

Anonymous, 2018: MSD’s Ehmed: Meeting with Syrian officials was positive. ANF, 31, July 2018.

Osman, Najbir, 2018: Salha: Turkey would not cut relationship with Russian for Syrian people. ANHA, 2. Aug. 2018.

Wikipedia, 2018: Syrian Democratic Council