2. august 2018: Idlib … Det forventede scenario efter Daraa og Quneitra

By | 4. august 2018

Alle fraktioner af lejesoldater i Syrien er blevet samlet i områderne Idlib, Jarablus, Azaz, Al-Bab og Afrin, med lejesoldater fra Hayat Tahrir al-Sham (tidligere Jabhat-Nusra, en gren af al-Qaida) i spidsen. Disse områder forventes at blive skueplads for en markant udvikling i den kommende tid. Det vil ske enten i form af en afvikling af alle fraktioner af lejesoldater, eller ved at blive et kort, som Tyrkiet bruger til at besætte og sabotere sikkerheden og stabiliteten i regionen, især i byen Aleppo, som det er blevet en tyrkisk drøm at underlægge sig.

Placeringen af Daraa provinsen, hvor den syriske opstand startede i 201

Af AKRAM BARAKAT, Nyhedsbureauet ANHA, 23 juli.

I de seneste år har der været afgørende udviklingstræk på den syriske arena, især i Syriens sydlige regioner  (Daraa og Quneitra), samt i det sydlige område af Aleppo-regionen med de to shiitiske byer Fuaa og Kafaria, der er blevet belejret af lejesoldater fra Hayat Tahrir al-Sham (tidligere Jabhit al-Nusra).

Betydningen af ​​slaget i det sydlige Syrien

Slaget om det sydlige Syrien er af stor strategisk betydning for adskillige internationale parter i den syriske konflikt. Det har nu stået på i syv år, fordi Daraa, hvor kampene har fundet sted, er den sydlige adgangsport til hovedstaden Damaskus, og fordi områdets nærhed til Jordan har givet anledning til bekymringer på grund af tilstrømningen af ​​tusindvis af fordrevne. De er flygtet fra krigen i en region tæt på Israel. Slaget finder sted netop i den syrisk-jordansk-israelske trekant.

Både Rusland og USA har tydeliggjort den strategiske vigtighed af slaget i Sydsyrien. Dette er især blevet tydeligt efter topmødet i Helsinki, som bragte USAs og Ruslands præsidenter sammen. Ifølge Putin blev begge parter er enige om, at “De to landes hære arbejder begge med succes i Syrien og ser frem til at styrke deres indbyrdes samarbejde.” Observatører mener, at Rusland og USA var enige om, at grænseregionerne ind mod Jordan og Israel skulle vende tilbage til det syriske regimes myndighed for at sikre de forhold mellem parterne, der har knyttet sig til deres aftale: For det første opfølgningen af ​​regimets gennemførelse af 1974-aftalen om reglerne for en fredsløsning med Israel på den ene side, og med Amman (Jordans hovedstad) på den anden side. Og for det tredje, tømningen af ​​dette område for væbnede grupper og lejesoldater, som det blev gjort i Gouta.

Rusland har været en vigtig allieret med det syriske regime siden begyndelsen af ​​den revolutionære bevægelse i Syrien, der senere udviklede sig til en væbnet konflikt. På sin side meddelte USA allerede fra starten, at de ikke ville gribe ind i operationerne i det sydligste Syrien; Det har reelt været ensbetydende med et krav om, at fraktionerne i Daraa og derefter Quneitra skulle overgive sig. Det indikerer, at der på forhånd har eksisteret amerikanske og israelske aftaler om de igangværende operationer, der er kommet i stand efter at Rusland har afgivet et løfte om at svække iranernes indflydelse i regionen og arbejde for at få dem ud af Syrien.

Den 19. juni 2018 lancerede den syriske hær med russisk støtte et angreb på den syriske Daraa-provins, hvorfra den “syriske revolution” blev indledt den 15. marts 2011. Regimet og dets allierede brugte forskellige typer våben, hvilket resulterede i omfattende ødelæggelse af infrastruktur og offentlige faciliteter samt private borgeres ejendom. Inden for 15 dage havde det syriske regime og Rusland fået kontrol med mere end to tredjedele af provinsen.

Det er lykkedes den syriske regeringshær at genvinde den gamle by Daraa (Daraa’s center, Daraa al-Balad), den vigtige kommercielle grænseovergang Naseeb ved Jordan og mere end 90% af Daraa provinsen (hele Daraa provinsen samt Quneitra og det sydvestligste hjørne af Syrien med Yarmouk basinet, der længe har været behersket af Islamisk Stat er i de sidste dage af juli blevet indtaget af regeringshæren, jb). Hæren er rykket hurtigt fremad hvad angår kontrollen over Quneitra provinsen og har været i stand til at indtage i sin første landsby den 20. juli efter en aftale mellem de forskellige fraktioner af bevæbnede grupper  og den syriske regeringshær under russisk kontrol, ligesom det skete i Daraa. Det giver mulighed for at komme af med fraktioner af oppositionen, der nægter at acceptere en tilbagevendende udstationering af regeringsstyrker, fra grænsen til de okkuperede Golanhøjder i syd og helt op til Idlib-området. Det betyder, at den såkaldte syriske opposition mister sin sidste højborg i det sydvestlige Syrien og alle grænseområder med nabolandene, med undtagelse af landbrugsområderne ved Aleppo og ved Idlib-områdets  grænse mod Tyrkiets Hatay-provins samt Tanf-området langs Syriens grænse til Jordan. Parallelt med denne aktion fortsætter Rusland og Israel deres samtaler om Syrien, hvor Israel understreger, at de fortsat vil gå imod en iranske militær tilstedeværelse i Syrien, mens Moskva arbejder på at forhindre et iransk-israelsk sammenstød.

Ifølge nogle kilder er der igangværende forhandlinger for at få genoprettet den sydøstlige del af grænsen helt op til toppen af ​​den syrisk-jordanske-irakiske grænse-trekant (det vil altså sige overgivelse af Tanf-området til Assad, JB), mens regimet styrer den centrale region (Homs og Palmyra) samt kysten og større byer i den centrale (vestlige) strategiske region.

Idlib og de forventede scenarier

Indenfor samme ramme blev der opnået enighed mellem det syriske regime under Russisk ledelse og Tyrkiet om at fjerne 7.000 familier fra de to shiitiske byer Kufriya og Al-Fuaa til bosætning i den sydlige del af  Aleppo-provinsen og overlevere de to byer til lejesoldater fra Hayat Tahrir al-Sham. Gennem denne aftale er de to byer blevet tømt for deres indfødte befolkning.

Med det syriske regimes angreb på provinserne Daraa og Qeneitra under russisk støtte og med international tavs opslutning, og efter de aftaler, der er blevet indgået mellem regimet og de væbnede fraktioner i de to provinser under russiske ledelse, ser den seneste udvikling på den syriske scene nu ud til at have drejet sig om fokusere på en sammendrivning af ekstremistiske fraktioner og lejesoldater, der modtager deres støtte fra Tyrkiet og bringe dem til Idlib. Med tømningen af byerne Kufriya og Al-Fuaa har man gjort Idlib til en ren højborg for lejesoldater under tyrkisk kontrol, med lejesoldater fra Hayat Tahrir al-Sham som den ledende gruppering, kontrolleret af Tyrkiet efter aftale med Rusland.

På denne baggrund kan vi opremse adskillige mulige perspektiver for fremtiden:

Det mest fremherskende blandt disse scenarier er, at Idlibs skæbne kommer til at  ligne Ghoutas og Daraas skæbne, det vil sige at regimet sikrer sig kontrol gennem befolkningsomflytninger. Nogle ser denne mulighed for temmelig udelukket som følge af den russisk-tyrkiske forståelse for at undgå sammenbrud i Astana forhandlingerne; Andre mener, at formålet med scenariet er oprettelsen af ​​et sunni-område under tyrkisk lovgivning såvel i Jarablus, Idlib og Azaz, dvs. i hjertet af Aleppo-provinsen, hvilket er dét, Tyrkiet for øjeblikket kræver. Det gælder især byen Idlib, hvor lejesoldaterne fra Hayat Tahrir al-Sham er til stede. Dette er en forhindring for enhver mulig løsning af regionens problemer, fordi Hayat Tahrir al-Sham ifølge international klassificering er en terrororganisation. Derfor forsøger Tyrkiet på forskellige måder at afvikle tilstedeværelsen af lejesoldater blandt deres forbindelser i Idlib ved at opløse dem eller få dem slået sammen med dele af andre grupperinger af lejesoldater, der ikke er opført på terrorlisten.

Snigmord blandt lederne af forskellige lejesoldatfraktioner, der har fejet henover Idlib gennem flere måneder, herunder blandt lejesoldater under Hayat Tahrir al-Sham, kan være et bevis på dette.

Nogle mener, at uddrivelsen af ​​befolkningerne i byerne Kufriya og al-Fuaa er begyndelsen på en syrisk-russisk militærkampagne mod Idlib-områderne, som vil omdanne området til et rent blodbad. Det kan især ske,  hvis Tyrkiet prøver at indtage Aleppo, hvilket synes at være undervejs bag kulisserne, selv om de forsøger at give udtryk for det modsatte.

Områderne Jarablus, Idlib, Bab, Afrin og Azaz forventes at gennemleve store ændringer i den kommende tid. Enten bliver hele bander af lejesoldater likvideret dér, eller også vil de være en trussel, der vil blive udnyttet af Tyrkiet og true sikkerheden og stabiliteten i regionen.

 

Kilde:

Akram Barakat, 2018: Idlib … the expected scenario after Daraa and Quneitra. ANHA, 23 juli 2018.