6. oktober 2018: Den fortsatte modstandskamp i Afrin og Shahba-området i august og september 2018

By | 6. oktober 2018

Landsbyen Qibar i den centrale del af Afrin provinsen, hvor der bor mange Yazidier, der blev kendt under Islamisk Stats angreb på Sinjar-bjerget i Irak, hvor Yasidiske mænd blev dræbt og kvinder blev bortført og solgt på slavemarkeder især i Raqqa. Nu bliver de angrebet af den tyrkiske hær og dens allierede lejesoldater, når de er taget på arbejde i landsbyens olivenlunde. Soldaterne har fornyligt sat ild til træer og landbrugsarealer omkring Hawar bjerget, der ses i baggrunden, og har forhindret Yasidierne i deres forsøg på at bekæmpe ilden. Der har næsten hver dag siden invasionen været nyheder om drab, tortur, røveri, voldtægt, plyndringer og chikane. Amnesty International udsendte en meddeelelse i august, hvor de gjorde opmærksom på adskillige brud på menneskerettighederne i Afrin, og hvor de gjorde de tyrkiske invasionsstyrker ansvarlige. Allerede i midten af juni udsendte Human Reights Watch en medddelelse, hvor de fastslog, at tyrkisk-støttede grupper konfiskerede privat ejendom fra kurdiske borgere og foretog plyndringer i Afrin. Angrebene på olivenlundene, hvor høsten nu er igang, er på det seneste blevet sat i forbindelse med tilstedeværelsen af både Islamisk Stat og Hayat Tahrir Al-Sham/Al Nusra/Al Qaeda, der nu er ved at bosætte sig i Afrin, med stor indflydelse på de øvrige grupper af lejesoldater, der er støttet og financieret af Tyrkiet. Disse grupper har fortalt bønder i Afrin, at de kun kan beholde 10% af deres oliven, og at de resterende 90% vil blive overladt til et råd, der er sat op af de lejesoldatgrupper, der befinder sig i Afrin.

Modstandskampen i Afrin og i de tyrkisk besatte dele af Shahba-området er fortsat de sidste måneder, og det er blevet et stadigt vigtigere mål for Nordsyrien at sikre befrielsen af Afrin: På det ledende kurdiske parti PYDs rådsmøde i midten af september blev situationen i Afrin diskuteret, og befrielsen af Afrin blev erklæret for den mest vigtige opgave for den kurdiske befolkning i Syrien, for alle demokratiske og sekulære kræfter og for partiet. På mødet blev det fastslået, at sejren over den tyrkiske hær og de mange grupper af lejesoldater i Afrin også ville betyde enden på den tyrkiske besættelse i Syrien. Og netop det ville spille en hovedrolle i løsningen af den syriske krise, da det tyrkiske militær og dets lejesoldater fra de jihadistisk orienterede modstandsgrupper fortsætter deres overgreb og bestræbelser på at gøre Afrin til en tyrkisk provins. Således har adskillige landsbyer i landdistriktet Bulbul  uden for Afrin by fået tyrkiske navne: Qastal Meqdad er blevet til Seljuk Obasi; Kutana er blevet til Dhafer Obasi; og Karzila til Jugar Obasi. Ifølge SOHR har der i Afrin også været protester og voldsom vrede efter anklager mod en kommandør, der har voldtaget en kvinde i Sheikh Hadid.

Der meldes fortsat om store ødelæggelser af arkæologiske og kulturhistoriske mindesmærker i Afrin. Antikke genstande bliver også i stor stil fjernet og solgt i en systematisk bestræbelse på at udrydde og udslette  kulturarven for de, der tidligere har boet i Afrin. Således har den tyrkiske besættelse og dens lejesoldater sammen med tyrkiske soldater og forretningsfolk foretaget akæologiske udgravninger under overvågning af det tyrkiske efterretningsvæsen, og har smuglet mindt 16 000  arkæologiske genstande ud fra Syrien, især fra Afrin. Ifølge generaldirektøren for  antikviteter og museer i Syrien Mahmoud Mohamed er genstandene nu placeret i direktoratet for tyrkiske antikviteter.

Fra kurdisk side meldes der næsten dagligt om militære træfninger i Afrin med et stigende tabstal for den tyrkiske besættelsesmagt og dens lejesoldater.

Ni mænd er blevet anholdt som “YPG-krigere” og bragt til Tyrkiet. som et trofæ for den tyrkiske tilstedeværelse i Afrin. Men de er blevet identificeret som 9 civile borgere fra en landsby i Afrin, der ikke har nogen politisk eller militær tilknytning. YPG anklager Tyrkiet for ren krigspropaganda.

I begyndelsen af september spredte Tyrkiet en “succeshistorie” om at man havde fanget 9 YPG soldater og bragt dem til Tyrkiet. Tyrkiske medier offentliggjorde et billede af de anholdte. Det nordsyriske nyhedsbureau ANHA fandt frem til personernes navne og offentliggjorde dem. Det viste sig, at de anholdte var beboere i landsbyen Omera i Afrins Mabata distrikt. Det blev også klart, at de 9 anholdte civilister var blevet i deres landsby efter Tyrkiets besættelse af Afrin, og at de ikke havde forbindelse til hverken politiske partier eller militære grupperinger.

YPGs pressekontor afviser de tyrkiske mediers rapporter om situationen i Afrin. I en udtalelse fra d. 15 september skriver det:

”Den tyrkiske besættelsesmagt er blevet ramt hårdt af vores krigere i Afrin. De lyver og fordrejer realiteterne og spreder udokumenterede påstande. Gennem de sidste dage har tyrkiske medier påstået, at ni medlemmert af YPG, der har været involveret i drab på tyrkiske soldater, blev fanget af den tyrkiske efterretningstjeneste (MIT) i Afrin. Denne påstand er rent opspind og udokumenteret. Formålet med at sprede en sådan ”nyhed” er krigspropaganda. På den måde prøver den tyrkiske besættelsesmagt på at højne moralen blandt dens soldater og dens allierede lejesoldater efter de hårde slag vores soldater har påført dem.  Den prøver også på at skabe indtryk af at have hele Afrin regionen under kontrol. Det er velkendt at mange medlemmer af forskellige lejesoldat-fraktioner fornyligt er deserterede og flygtet på grund af de succesfulde operationer, der er udført af vores soldater.Vi forsikrer offentligheden om, at sådanne forsøg er forgæves. Det vil tværtimod føre til, at vi yderligere intensiverer vores aktioner og spreder dem over hele Afrin-regionen”.

De tyrkiske myndigheder i Afrin har sendt meddelelser til befolkningen i Afrin by samt dens opland om udgangsforbud efter kl. 8 om aftenen. Enhver, der bliver fanget vil blive stillet for retten og holdt ansvarlig for at have overtrådt reglerne.

Kilder:

Et stort antal geo-lokaliserede twittermeddeleler fra krigens parter og andre kilder, anført på https://syria.liveuamap.com/ fra perioden 2. august til 2. oktober

Anonymous, 2018: YPG: Turkey tries to cover up with lies the blows it receives. ANF, 15. Sept. 2018.

Anonymous, 2018: ‘If we do not liberate Afrin, Syria will not get rid of division’. ANHA, 22. Sept.

Anonymous, 2018: ISIS and Al-Nusra in occupied Afrin. ANF, 1. oct. 2018.

Anonymous, 2018: Turkey abducts nine civilians as “YPG fighters”. ANHA, 2. Oct. 2018

Anonymous, 2018: Turkish army and their gangs abduct Yaszidis in Afrin. ANF, 1. Oct. 2018.

Alo, Sharvin Mustafa-Gandi, 2018: Turkey tries to eradicate cultural history of Afrin. ANHA, 13 . sept. 2018.