6. oktober 2018: Islamisk Stat-lommer i Assads Syrien vest for Eufrat

By | 6. oktober 2018

Islamisk Stat behersker fortsat to områder i Syrien vest for Eufrat. Det største område omfatter ørkenstrækningerne vest for Eufrats mellemste løb helt til ca. 50 km øst for Palmyra/Tadmur, et ca. 3000 km2 ørkenområde på størrelse med Idlibområdet, hvor alle oppositionsgrupperne mod Assad nu er trængt sammen. Dertil kommer et lille område på kun 150 km2, der ligger  ca. 50 km nordøst for byen Al Suwayda, ikke langt fra Daraa ved den jordanske grænse, hvor oprøret mod Assad begyndte for 7 år siden. Området omkring Suwayda er domineret af en drusisk befolkning, men også mange andre etniske mindretal befinder sig i området. Området er ligeledes ørken, men dog en betydeligt mere kuperet stenørken end længere øst på. Det skaber gode muligheder for mange og forskelligartede skjulesteder.

Det 3000 km2 store ørkenområde vest for Eufrats mellemste løb, der fortsat beherskes af Islamisk Stat. Der er kun 20 km til provinshovedstaden Deir Ez-Zor. Lige nord for området løber den vigtige hovedvej, der forbinder det sydvestlige Syrien med Deir Ez-Zor via Palmyra/Tadmur. Lige syd for ligger et vigtigt olieområde (T2) med en tilknyttet lufthavn Nederst til højre ses det sidste lille, men tætbefolkede IS-territorium langs øst-bredden af Eufrat i de SDF-beherskede dele af Syrien.

Før borgerkrigen var Assads fængsler fyldt både med borgerrettighedsforkæmpere og mere eller mindre radikale jihadister, der ønskede indført et muslimsk kalifat i Syrien.  Men da borgerkrigen brød ud, vendte Assad sig tydeligvis først og fremmest med de oppositionelle, der ønskede demokratiske reformer, mens han i langt højere grad søgte at indgå kompromisser eller undgå konfrontationer med mere radikale muslimske grupper. I bekæmpelsen af de oppositionelle kræfter løslod han endda et meget stort antal fanger med tilknytning til ekstreme religiøse grupper, formentlig i håb om at kun

af Eufrat i de SDF-beherskede dele af Syrien.ne vende dem mod dedemokratiske sekulære grupper. Det har tydeligvis bidraget med at styrke den jihadistiske opposition såvel indenfor den syriske gren af Al Qaeda (Al Nusra-fronten, i dag med navnet Hayat Tahrir al-Sham, HTS), eller blandt de, der samlede sig under Islamisk Stats ledelse.

I lang tid undgik Assad at komme for meget i clinch med Islamisk Stat, og indgik tydeligvis alliancer, eller i hvert fald handels- og andet samkvem med IS. Denne taktik viste sig f.eks. tydeligt, da Assad kun i mindre grad erobrede, men snarere skubbede rundt på det område af Islamisk stat, der havde udviklet sig i begyndelsen af 2018 øst for Hama i ly af kampen mellem Assad og oppositionen under Assads bestræbelser på at sikre en vejforbindelse til Aleppo (se artiklen fra 15. februar 2018: Tyrkiets angreb på Afrin påvirker krigen i hele Syrien).

I takt med, at det blev tydeligt, at Tyrkiet ikke blot støttede Islamisk Stat og et stort antal andre jihadistiske grupperinger i kampen mod kurderne, men også benyttede denne systematiske støtte til at rekruttere lejesoldater for en udvidelse af Tyrkiet mod syd ud fra nationalistiske drømme om at genskabe det Osmanniske Riges storhed under kaliffen Erdogans højhed, er det blevet nødvendigt for Assad i højere grad også at koncentrere sig om bekæmpelsen af Islamisk Stat. Det viste sig især i forlængelse af kampene om Aleppo, Manbij og Raqqa, hvor Assad med russisk støtte afskar muligheden af en tyrkisk  involvering i slaget om Raqqa (se artiklen fra 2. juli 2018: Manbij som et vigtigt center for udviklingen af den mellemøstlige konflikt).  Afgørende for Assad var her også muligheden for at vinde kapløbet om generobringen af de østlige dele af Syrien, hvor dog SDF kom Assad i forkøbet og sikrede befrielsen af områderne øst for Eufrats mellemste løb inden Assad nåede frem. Siden da havde Assad igen ikke så travlt med at få nedkæmpet Islamisk Stat, men lod dem være i de mere marginale områder, hvor de fortsat gjorde deres indflydelse gældende – ikke mindst i bestræbelserne på at destabilisere de kurdisk-dominerede områder under SDFs ledelse.

Især siden det er lykkedes Assad at samle størstedelen af opposition i Idlib-provinsen, er det dog blevet mere og mere nødvendigt for ham at engagere sig i bekæmpelsen af Islamisk Stats sidste lommer i det vestlige Syrien, for at kunne bevare et minimum af troværdighed, hvad angår evnen til at sikre fred og stabilitet i de dele af Syrien, som han behersker. Siden d. 20 august er den syrisk arabiske hær SAA gået ind i egentlige landoperationer I det store østlige ørkenområde og har været i stand til at slå angreb fra Islamisk Stat tilbage.  Den stigende indsats skyldes dog også bestræbelserne på at generobre et mindre oliefelt i den sydlige udkant af området (T2, se kortet), hvor Islamisk Stats positioner er blevet bombet kraftigt af det syriske luftvåben. Iranske militser er i stigende grad blevet involveret i denne indsats. Således gennemførte Islamisk Stat d. 21 august to større angreb mod Iranske militser i den vestligste del af ørkenområdet nær byen Suhnah, 50 km nordøst for Palmyra. Ifølge Islamisk Stats oplysninger blev dusinvis af soldater fra regeringshæren og de iranske militser dræbt, og 3 blev taget til fange af IS.

Indsatsen fra den syriske hær skyldes givet også, at den tredie fase af Jazeera stormen mod Islamisk Stats område på østbredden af Eufrat formentlig kan medføre en styrkelse af Islamisk Stat i det store Ørkenområde gennem tilførsel af flygtende lejesoldater fra Islamisk Stat, der krydser floden, hvorfra der ikke er mange kilometer til det store ørkenområde. Det er tydeligvis også baggrunden for, at Assads styrker siden d. 4. september har stoppet flygtningestrømmen over Eufrat og har krævet at flugten skal gå via SDF-kontrollerede områder. Og netop i forbindelse med igangsættelsen af SDF’s offensiv indledte den syriske hær med russisk flystøtte et nyt angreb på Islamisk Stat i ørkenområdet med udgangspunkt i landsbyen Ash Shula ca.. 20 km sydvest for  provinshovedstaden Deir ez-Zor. Det skete tydeligvis i første række for at trænge Islamisk Stat længere væk fra Deir ez-Zor. En uge senere indledte man et angreb på de vestligste dele af ørkenområdet. Der var dog i første omgang hovedsageligt tale om angreb med fly og artilleri, og der opstod ikke de store sammenstød.

Underjordisk skjulested for Islamisk Stat i det store ørkenområde sydvest for provinshovedstaden Deir Ez-Zor.

Man fandt nogle underjordiske skjulesteder, der har været brugt af IS under deres nålestiksoperationer, som det ses af billedet ved siden af. Men et par dage senere blev et større antal regeringssoldater dræbt ved et bagholdsangreb, herunder en officer fra den republikanske garde. Det blev nødvendigt at tilføre forstærkninger. I forbindelse med angrebet fra øst blev en prominent officer fra den islamiske iranske revolutionsgarde dræbt under sammenstød med Islamisk Stat-militser.

At Assads ’indsats mod Islamisk Stat’ dog også kan indebære taktiske eller måske ligefrem strategiske aftaler med bevægelsen er blevet mere end antydet, da Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) på grundlag af IS-oplysninger offentliggjorde, at der d. 24 september var blevet opnået en aftale mellem Assad/Iran og Islamisk Stat om at overføre 400 lejesoldater fra Øst Syrien til den østlige del af Idlibprovinsen. Omdannes Islamisk stat-militser også til stødtropper for en afstivning af Assadregimet? Hvem får de lov til at plyndre til gengæld for støtten?

Kilder:

Et stort antal geo-lokaliserede twittermeddeleler fra krigens parter og andre kilder, anført på https://syria.liveuamap.com/ fra perioden 2. august til 2. oktober..