6. oktober 2018: Udviklingen i det militære beredskab i Nordsyrien i august og september 2018

By | 6. oktober 2018

Udviklingen i det militære beredskab i Nordsyrien

Er USA ved at trække sig ud af Nordsyrien? Det spørgsmål er der mange, der stiller for øjeblikket, og det retoriske svar er oftest ’snart’, fordi det kobles meget direkte til strategien om at blive, indtil ’kampen mod Islamisk Stat’ er afsluttet, og forestillingen om, at Islamisk Stat snart er nedkæmpet.

Samarbejdet mellem den nordsyriske ledelse og USA og den vestlige alliance har da også været et rent militært samarbejde primært knyttet til den fælles interesse i at få bekæmpet Islamisk Stat. Den dag, det problem måtte være løst, har man formentlig så forskellige forestillinger om, hvordan fremtiden bør tegne sig, at en fortsættelse af samarbejdet næppe viser sig ligeså gnidningsfrit og uproblematisk, som det hidtil har været.

Gennem de sidste måneder er der ankommet store forsyninger til SDF fra den vestlige alliance. På billedet er vist en kolonne på over 150 lastvogne fra den vestlige koalision, ladet med forsyninger, udstyr og militære køretøjer, der i begyndelsen af september ankom til SDF i Manbij, der ligger i Shabah-området vest for Eufrat, se kortet nedenfor.

Målt ud fra, hvad der gennem de sidste par måneder konkret er sket i det nordøstlige syrien, hvad angår det militære samarbejde, er der imidlertid ikke noget der tyder på, at USAs og den vestlige alliances indsats for at styrke forsvarsevnen i Nordsyrien er for nedadgående. Tværtimod. Næsten hver uge meldes der om  ankomst af store forsyninger af materiel til de ’kurdisk ledede Syrisk-Demokratiske Styrker’ (SDF), ofte i størrelsesordenen 150-200 lastvognstog. De er i nogen grad gået til støtte for kampen mod Islamisk Stat i grænseområderne mod Irak og i Deir Ez-Zor provinsen, hvor især opbygningen af og forsyninger til en nyoprettet amerikansk luftbase øst for byen Shadadi syd for Al-Hasakah har haft høj prioritet som støttepunkt for denne indsats.  Men mere bemærkelsesværdig har været en række omfattende leveringer af militært udstyr dels til den centrale base ved byen Ayn Issa nord for Raqqa, dels til de byområder, der grænser op til Tyrkiet og de af Tyrkiet besatte dele af Syrien, herunder Qamishlo, Tell Abyat, Kobane og Manbij. Disse steder har leveringerne også har været fulgt op af delegationsbesøg af højststående amerikanske militære rådgivere, der har diskuteret sikkerhedssituationen i byerne. Det sker tydeligvis som modsvar til fortsatte koncentrationer af tropper og militære køretøjer langs den tyrkiske grænse til det nordøstlige Syrien.

I slutningen af august begyndte USA at oprette avancerede radarsystemer i Hasakah, Kobane og Al-Shadady, der kan anvendes til at etablere en flyforbudszone i det nordlige Syrien  Det blev i meddelelser anført, at denne zone kunne udvides til både Manbij og Deir Ez-Zour. En uge senere trak den USA-ledede koalition dog i land og erklærede, at den ikke arbejdede på at etablere en flyforbudszone over Syrien – men at man dog ikke ville udelukke det senere!

Denne markante udvikling kan ikke forklares alene ud fra ønsket om at optrappe den direkte væbnede kamp mod Islamisk Stat i Nordsyrien, og næppe heller som et nødvendigt værn mod Assad og hans allierede. Det må først og fremmest knytte sig til vurderingen af truslen fra NATO-partneren Tyrkiet.  Man kunne forestille sig at Tyrkiet på grund af den sidste tids økonomiske krise i landet næppe kan have ressourcer til at indlede sig på sådanne eventyr. Men sådan fungerer det tyrkiske regime ikke for tiden. Det er forbudt i Tyrkiet overhovedet at omtale, at der er en økonomisk krise. Samtidigt bliver Erdogan stadig mere skinger i sin retorik: Ifølge Reuters sagde præsident Erdogan ved åbningen af det tyrkiske parlament mandag d. 1 oktober, at Tyrkiet sigter mod at sikre kontrol med det nordlige Syrien øst for Eufrat floden (altså hele den 1/3 af Syrien som SDF behersker!), og fjerne den syriske kurdiske YPG milits fra området. Ankara vil også rydde Iraks Sinjar og Qandil regioner for kurdiske militser.

Udviklingen har dog også skabt en mobilisering i Nordsyrien, og der er indenfor de seneste måneder gennemført et stort antal militære uddannelsesprogrammer, både indenfor YPG, YPJ og SDF, og dertil gennemført lignende programmer for uddannelse af lokale forsvarsstyrker, f.eks. i Raqqa, Tabqa, Manbij, Kobane og Quamishlo. Alene i Raqqa provinsen har militsen ”Raqqas sønner” d. 28 september afsluttet et 2 måneders træningsprogram for 1000 militsmedlemmer, der nu er parat til at forsvare og stabilisere regionen sammen med SDFs styrker.

Men det er også tydeligt, at USA presser mere og mere på for få øget indsatsen fra de øvrige partnere i den Vestlige Alliance både hvad angår den direkte militære involvering og hvad angår tilsagn om støtte til den nødvendige genopbygning efter krigen. Det ser i nogen grad ud til at være lykkedes.

Således er især den franske militære indsats øget på flere væsentlige punkter: Franske tropper har bidraget med bl.a. artilleristøtte under de seneste ugers befrielse af den sydøstlige by Baghuz Fawgani tæt på Eufrat ved den irakiske grænse.

Manbij, der er befriet fra Islamisk Stat af SDF ligger i Shabahområdet. En amerikansk base, der er opbygget ved landsbyen Saaydiyah ved demarkationslinien vest for Manbij by er for tiden ved delvist at blive bemandet med soldater fra den franske hær. De fælles USA-tyrkiske patruljeringer langs demarkationslinien tager deres udgangspunkt i grænsestationen Aid ad Dairat/Dadat nord for Manbij.

Men Frankrig er især blevet stadigt mere engageret i forsvaret af Manbijområdet, hvor franske tropper nu er udstationeret på USAs militærbase ved landsbyen Sydiyhah, der ligger kun 1 km.  fra demarkationslinien mellem SDF og den tyrkiske besættelsesmagt i Shabah-området, og ca. 12 km vest for byen Manbij. Fransk militær ledsager nu rutinemæssigt amerikanske observatører omkring Manbij. Her har amerikanske soldater hele sommeren foretaget patruljeringer langs demarkationslinien koordineret med det tyrkiske militær. Dette samarbejde gav i starten anledning til nervøsitet i SDF omkring formålet med kontrollen, men det ser ud til at have fungeret, og virket dæmpende på de ellers mange provokationer fra tyrkisk støttede bander i besættelseszonen. For at der ikke skulle herske tvivl om loyaliteten, er de amerikanske militære ledere af kontrollen i flere tilfælde mødt op ved demarkeringsgrænsestationen Aid ad Dairat/Dadat nord for Manbij, i følge med soldater fra SDF.

Også hvad angår støtte til genopbygningen af Syrien efter krigen har USA fået gennemtvunget omprioriteringer af indsatsen fra den Vestllige Alliance, idet USA har nedskåret den statslige stabiliseringsfond for Syrien med 230 mill. $, samtidigt med, at de har fremskaffet bidrag og løfter på ca. 300mill. $ fra de øvrige partnere i alliancen, herunder 100 mil.$ fra Saudi Arabien og 50 mill. $ fra De Forenede Arabiske Emirater til at sikre en kritisk stabilisering og hurtige genopbygningsinitiativer i de områder, der er befriet fra Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien.

Kilder:

Et stort antal geo-lokaliserede twittermeddeleler fra krigens parter og andre kilder, anført på https://syria.liveuamap.com/ fra perioden 2. august til 2. oktober

U.S. Department of State: Statement by Heather Nauert, Spokesperson: Syria Stabilization Efforts Continue with Coalition Contributions. August 17, 2018