11. november 2018: Tyrkiet angriber Nordsyrien øst for Eufrat

By | 11. november 2018

D. 27. oktober blev nogle områder af tyrkiet tæt ved den syriske grænse erklæret for lukket område. Dagen efter, d. 28 ramte mindst 15 granater den kurdiske grænseby Zawr Magher/Zormagar ved Eufrat lige øst for Jaroblus. Den følgende dag gentog granatangrebene sig, og et medlem af landsbyens selvforsvarsgruppe, Mohammed Kobani blev dræbt, mens to andre blev sårede. Efter en dags pause genoptog Tyrkiet skyderiet med voldsomme granatangreb på landsbyerne Ashma, Selim og Koraly øst for Kobane foretaget fra tanks. Senere skød de med tunge våben ind over grænsebommen ved byen Tal Abyad/Girê Spî, hvor et medlem af de kurdiske forsvarsstyrker blev dræbt. Også byen Kobane blev angrebet, hvorved 4 YPG-soldater blev dræbt. En kurdisk talsmand, Yusuf Foza, udtalte, at ”Det tyrkiske angreb er også et angreb på den internationale koalition, ikke blot på SDF”.

De syriske kurdere har gennem de sidste tre år (ifølge amerikanske militærkilder!) ikke på noget tidspunkt reageret med gengældelser mod tyrkiske provokationer ind over grænsen til Syrien, men har omhyggeligt undgået enhver optrapning ind over den tyrkiske grænse. Det har derfor uden tvivl været meget velovervejet, da SDF udsendte en pressemeddelelse, hvor de meddelte, at ”Vi, de syrisk demokratiske styrker, understreger, at vi har ret til at gengælde ethvert angreb på vores land, og hvis det er nødvendigt, vil vi ikke undlade at udøve denne ret.”

De kurdiske landsbyer nær Kobane, Ashma, Selim og Koraly blev også de følgende dage kraftigt angrebet med tanks fra de tyrkiske hær, og der blev meldt om sårede civile. Lignende angreb med tunge våben blev gennemført mod den vestlige del af byen Tal Abyad/Girê spî, men også landsbyerne Selib Qiran, Til Fender, Susik og Yabise ved grænsen vest for Tal Abyad/Girê spî .

Næste morgen, 2. november, havde SDF helt trukket sig ud af kampene i det sydøstligste Syrien. En talsmand for CJTFOIR (Combined Joint Task Force – Operation Inherent Resolve) måtte udsende følgende meddelelse: ”SDF har foreløbigt suspenderet de offensive aktioner mod Islamisk Stat som svar på Tyrkiets angreb ind over grænsen. Vi har været i forhandlinger både med Tyrkiet og SDF for af de-eskalere situationen. Vores mål er at sikre fokus på bekæmpelsen af Islamisk Stat.”

Allerede samme dag startede koalisionsstyrkerne patruljeringer langs grænsen mellem Kobane og Tyrkiet. Patruljerne blev udvidet de følgende dage til andre områder. Men det forslog ikke meget. To journalister fra nyhedsbureauet ANHA, Gülistan Mihemed og Ibrahim Ehmed blev såret i en skydning ind over grænsen i landsbyen Munbath nær Tall Abyad, Gülistan Mihemed endda meget alvorligt. De blev overført til et hospital i Manbij, hvor koalisions udsendingen William Roebuck besøgte de to journalister dagen efter.

Wiliam Roebuck, udsending fra koalisionsstyrkerne mod Islamisk Stat besøgte de to journalister Gülistan Mihemed og Ibrahim Ehmed fra nyhedsbureauet ANHA, dagen efter at de var blevet ramt af skud i en grænselandsby nær Tall Abyad.

Efter ordre fra den tyrkiske hær blev lejesoldater fra den frie syriske hær (FSA) samtidigt omdirigeret til Tell Abyat, formentlig med henblik på at skulle gå foran og udføre det mere beskidte arbejde (eller i hvert fald at kunne true med det)) i forbindelse med en tænkt invasion, på samme måde, som de er blevet benyttet i Shabah-området og ikke mindst i Afrin. SOHR, Det syriske Observatorium for menneskerettigheder meddelte, at de tyrkiske styrker indenfor de næste dage ville overføre ca. 1200 lejesoldater fra de syriske militser, der skulle operere under tyrkisk kommando i området mellem Eufrat og Tigris

I de følgende dage igangsatte amerikanske specialstyrker sammen med YPG patruljeringer længere mod øst, omkring byen Ad-Darbasiyah, i Hasaka-kantonen, mens tyrkerne genoptog angrebene omkring Tall Abyat.

Amerikanske specialstyrker på patrulje i Hasaka-kantonen nær den tyrkiske grænse.

Også i de følgende dage er der gennemført tyrkiske angreb, dog fortrinsvis med tungere maskingeværer.

USAs særlige udsending for syriske anliggender, James Jeffrey har i et interviesw d. 7 november udtalt, at det tyrkiske pres på De Forenede Stater for at mindske forsyningen af våben til de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), og den tyrkiske hærs seneste angreb på Nordsyrien på en grundlæggende måde har forsinket fjernelsen af Islamisk Stats positioner i Syrien. Han tilføjede, at Folkets Forsvarsenhed (YPG) er en effektiv styrke på landjorden mod Islamisk stat: “Vi anser dem ikke for at være en terrorist gruppe,, og har aldrig gjort det.”

Den arabiske avis Al-Hayat vurderer, at den tyrkiske trussel mod de syriske kurdere sætter Washington i vanskeligheder: “Ved at bombe de kurdiske områder i nord, prøver Erdogan at teste niveauer for en amerikansk accept af et muligt angreb. Han prøver at finde ud af hvor langt han kan gå med en militær operation øst for Eufrat, før USA gør indsigelser”, udtaler Nicholas Heras, en forsker ved The new US Security Center. Den stadigt voldsommere tone har sat USA i forlejenhed, især fordi de syriske demokratiske styrker (SDF) har forsøgt at afslutte deres angreb på de sidste lommer af  Islamisk Stat i østsyrien, men nu suspenderet deres operationer efter de tyrkiske bombninger. “USA er skuffet, da de ønsker at afslutte deres angreb på organisationen, siger Aaron Lund, der er forsker ved Centuiry Foundation. Han tilføjer, at amerikanernes afhængighed af de kurdiske styrker i kampen mod ekstremisterne giver disse styrker en stor indflydelse på den amerikanske supermagt. Hvis USA giver efter for Tyrkiet, vil de ikke længere kunne regne med kurderne”, siger Fabrice Ballanch, der er forsker med speciale i syriske spørgsmål. Mutlu Geofferoglu, der er ekspert i kurdiske spørgsmål, anser aflysningen af kampene for at være en klar melding fra SDF til den internationale alliance. Eksperten poåpeget, at det, de siger til dem er: “Vi slås sammen, vi er partnere, og når vi er stillet over for trusler, så må I rydde dem af vejen.”

Samtidigt fortsætter her d. 8. november forberedelserne for fælles kombinerede patruljer mellem det amerikanske  og det tyrkiske militær i Manbij-området, ifølge talsmand for Manbijs militære Råd, Shervan Derwish. Men han har også udtalt, at Tyrkiet har overtrådt aftalen mellem USA og Tyrkiet omkring patruljeringerne. Også fransk militær deltager rutimemæssigt i disse patruljeringer.

Kilder:

Et stort antal geo-lokaliserede twittermeddeleler fra krigens parter og andre kilder, anført på https://syria.liveuamap.com/ fra perioden  3. oktober til 9 november 2018

Anonymous, 2018: Jeffrey: Turkish attacks in nordthern Syria delayed Daesh elimination. ANHA, 7. november 2018.

Anonymous, 2018: Jabhet al-Nusra shows its strength in Idlib. ANHA, 8. Nov. 2018.