21. december 2018: SDF har befriet Hajin – USA trækker sig ud af Syrien

By | 21. december 2018

SDF har for mindre end en uge siden under hårde kampe befriet Hajin – den sidste større by behersket af Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Mere end tre tusinde civile er blevet reddet i byen eller under flugten fra Islamisk Stat. Selv om Islamisk Stat-banderne er flygtet over hals og hoved og har efterladt både våben, døde og sårede i byen, har de samtidigt modtaget forstærkninger og sidder fortsat på  landdistrikterne i Islamisk Stats sidste lomme i det nordøstlige Syrien. SDF har dog også netop indtaget flere landsbyer udenfor Hajin.

Onsdag d. 19 december meddelte præsident Trump i en video-statement, at han ville fokusere mere på indenlandske sager og derfor havde fortalt præsident Erdogan, at han havde besluttet at trække alle amerikanske styrker hjem fra Syrien. I en tweed fra Trump, begrundede han det på følgende måde: ”Efter historiske sejre mod Islamisk Stat, er det tid til at bringe vores storslåede unge mennesker hjem!”

I en anden tweet skrev han senere: “Vi har slået ISIS i Syrien, det var min eneste grund for at være der i min præsidentperiode.”

I løbet af dagen kom der mange spredte kommentarer til beslutningen, også fra det hvide hus, men ingen samlet redegørelse for planen:

Det blev meddelt,

At beslutningen var truffet tirsdag ifølge en militær talsmand, citeret af Washington Post, og at det ville ske så hurtigt som muligt

  • At planerne ville blive gennemført hurtigt, og at man forventede, at det ville tage uger, ikke måneder. De kurdiske styrker forventedes at skulle klare sig selv, hvis/når et tyrkisk angreb kom.
  • At planen omfattede den fulde tilbagetrækning af 2000 amerikanske tropper fra Syrien
  • At det også vil omfatte styrkerne i det sydlige Syrien vest for Eufrat (Al-Tanf-området)
  • At sejren over Islamisk Stat i Syrien ikke betyder, at det er slut med den internationaale koalition og dens kampagne.
  • At alle amerikanske diplomater vil forlade Syrien indenfor 24 timer, og at alle sodater vil rejse indenfor 60-100 dage
  • At Pentagon reagerede på planerne med at udtale: Vi vil fortsætte med at samarbejde med vores partnere i regionen
  • At det russiske udenrigsministerium hilser USAs beslutning velkommen
  • At England klart har tilkendegivet, at det ikke vil trække sig ud
  • At den franske hær og franske stat overvejede at trække sine styrker ud fra det nordlige Syrien, men at de dog senere besluttede at ville blive i Syrien, med den begrundelse, at Islamisk Stat endnu ikke var slået. Dermed fulgte de den britiske regering, der i en udtalelse tilkendegiver, at ”Den globale koalision mod Islamisk Stat har haft enorm fremgang… Vigtige landvindinger er gjort gennem de seneste dage i det sidste område i det østlige Syrien, som Islamisk Stat har haft besat… Men meget står tilbage.” Frankig udvidede senere sit engagement ved at fastslå, at de ville arbejde for at garantere sikkerheden for USAs allierede i Syrien, incl. SDF. De har nu indledt et tæt samarbejde med Nordsyriens ledelse.

Der er dog fortsat megen forvirring om, hvordan situationen skal tolkes, og på et pressemøde i Pentagon i går ville ingen af de involverede talsmænd udtale sig om Syrien. Også fra Trumps egne rækker er der modstand:

Således har Lindsay Graham, der er formand for senatets juridiske kommittee, og valgt til senatet for republikanerne i South Carolina, udtalt:

”Hvis disse medie-rapporter er rigtige, vil det være en Obama-lignende fejltagelse gennemført af Trump Administrationen. Mens amerikansk tålmodighed i konfrontationen med radikale islamiske bevægelser muligvis er aftagende, så vakler radikale islamisters passion for at slå amerikanere og vores allierede ihjel aldrig.

Efter at have besøgt Syrien tidligere i år, er det blevet fuldstændig klart, at de ca. 2000 amerikanske soldater, der er stationeret dér, er afgørende for vores nationale sikkerhedsinteresser.

En amerikansk tilbagetrækning på det her tidspunkt vil være en stor sejr for ISIS, Iran, Syriens Bashar al Assad og Rusland. Jeg er bange for,at det vil have ødelæggende konsekvenser for vores land, for regionen og for hele verden.

Idag har vi et lille amerikansk fodspor og en begrænset tilstedeværelse i det nordøstlige Syrien, hvor vi støtter vores kurdiske allierede, der har været uundværlige i kampen mod Islamisk Stat. At blive der er en forsikring mod Islamisk Stats genkomst og vil betyde en tilintetgørelse af vores kurdiske allierede, der har kæmpet så bravt imod dem.

En amerikansk tilbagetrækning vil sætte kurderne og alle de, der tilsluttede sig den amerikanske hjælp til at ødelægge Islamisk Stat, overfor en enorm risiko. Det vil gøre det vanskeligere at finde fremtidige partnere, der er villige til at konfrontere en radikal islamisme. Det vil også blive opfattet af Iran og andre slemme aktører som  et tegn på amerikas svaghed i forsøget på at indæmme en iransk ekspansion”.

Lindsey Graham har sammen med 5 andre amerikanske senatorer, Jeanne Shaheen, Joni Ernst, Angus S. King, Jr., Tom Cotton og Marco Rubio sendt et brev til Trump, hvor de beder ham om at genoverveje beslutningen. Udover  argumenterne i det ovennævnte, angiver de også faren for at det kan føre til løsladelse af  de mere end 3000 fanger fra Islamisk Stat (Incl. hundreder af udenlandske krigere), der for øjeblikket befinder sig i fangenskab hos SDF. Desuden peger de på, at det vil betyde opblomstring af Islamisk Stat, sikring af Assads diktatur, samt øget støtte til Rusland og Iran i den mellemøstlige region.

Men det er næsten ligeså bemærkelsesværdigt, at Tyrkiets helt afgørende rolle i sikringen af Islamisk stat som en terrorbevægelse, ikke nævnes med et ord.

Nordsyriske kommentarer og medier har hidtil været meget tilbageholdende med at udtale sig direkte om situationen.

Allerede i dagene før offentliggørelsen af tilbagetrækningen kunne man dog fornemme, at der var noget galt. Således udtalte den udenrigspolitiske talsmand Salih Muslim: ”Vi ved ikke, hvad der er, der foregår mellem USA og Tyrkiet, men Afrin blev bombet med NATO bomber.” Dermed antydedes, at der næppe blot var tale om en entydig amerikansk beslutning, men at tilliden fra SDFs side grundlæggende allerede lå på et temmelig lille sted.

Onsdag aften offentliggjorde nyhedsbureauet ANF en kort artikel, hvor de kort refererede Trumps beslutning om at trække de amerikanske tropper ud af Syrien, under overskriften: Trump tror på, at kampen mod DAESH opnåede sine mål. Det beskrives som en kovending på 180 grader i forhold til tidligere udmeldinger. Og så tilføjes lakonisk en særskilt meddelelse fra US State Department om, at det samtidigt har godkendt et salg til Tyrkiet af 80 Patriot MIM-104 E (GEM-T) missiler og 60  PAC MSE missiler til en samlet værdi af  3,5 milliard $.

Siden er de Syriske Demokratiske Styrker (SDF)  dog fremkommet med nogle kommentarer på twitter: ”Tilbagetrækning af den internationale koalition vil medføre en ustabil situation og vil skabe et politisk og militært vakuum. Kampen mod islamisk stat er i en afgørende fase, der kræver mere støtte, ikke tilbagetrækning”. Og de tilføjer, at dette skridt ”vil have farlige implikationer for den internationale stabilitet”. Det er muligvis disse meldinger, som den franske regering har reageret på.

I dag torsdag d. 20 udsendte de Syriske Demokratiske Styrker SDF følgende pressemeddelelse, hvor disse synspunkter blev uddybet:

Til den internationale offentlighed:  kampen mod terrorisme er endnu ikke overstået

14:33 | 20 December 2018

“På et tidspunkt, hvor vi har hårde kampe mod terrorismen i Islamisk Stats sidste lommer og slås for at bekæmpe dem, er sovende celler, der forsøger at organisere nye rækker af terrorister indenfor i regionen i lyset af det Hvide Hus’ beslutning om at trække sig tilbage fra det nordlige og østlige Syrien noget, der påvirker kampagnen mod terrorismen negativt. Det giver en chance for terrorismen, og forpligter tilhængere på det politiske og militære område til at genvinde situationen og lancere en ny terrorbekæmpelseskampagne i regionen.

Vi i SDF forsikrer for den internationale offentlighed om, at kampen mod terrorismen endnu ikke er overstået, og at det endelige nederlag for terrorismen ikke er kommet endnu. Det kræver en tid med hård indsats fra alle dele. Især den internationale koalition må give større og mere kontinuerlig støtte til tropperne på jorden og ikke at trække sig tilbage fra regionen. Beslutningen om at trække USA tilbage vil direkte undergrave de sidste kamphandlingers bestræbelser på at besejre terroristerne, og det vil få alvorlige konsekvenser for stabiliteten og verdensfreden. De skuffelser, der vil brede sig  blandt befolkningerne efter tilbagetrækningsbeslutningen vil påvirke stabiliteten og sikkerheden negativt, og det vil føre til politisk-militært vakuum og skabe en usikker fremtid med risici og farer i regionen.

20-12-2018

Generalsekretæren for de syriske demokratiske styrker”

Hvilke ophobede konflikter kan have ligget bag bruddet?

Det er svært lige umiddelbart at pege på nogle afgørende forhold, der kan have haft indflydelse på kovendingen i den amerikanske politik. Men der er flere muligheder, som træder frem, hvis man søger at gå lidt mere i dybden med udviklingen siden Ankaramødet, der ansporede Erdogan til at gå til angreb på Nordsyrien øst for Eufrat. Forklaringen skal ikke nødvendigvis findes i Washinton, men kan lige så vel knytte sig til SDFs kølnede vurdering af  USAs – og måske specielt præsident Trumps – interesse i samt evne og vilje til at reagere relevant i forhold til de konflikter, der udspiller sig i Mellemøsten.

Man skal huske på, at forholdet mellem YPG/SDF og USA fra begge sider hidtil har været anset for et rent militært samarbejde omkring krigen mod Islamisk Stat. Denne målsætning har været klar og enkel, og samarbejdet har i lange tider fungeret næsten eksemplarisk til begge parters tilfredshed. Men jo mere denne krig nærmer sig sin afslutning, jo mere har de politiske uenigheder på alle mulige andre områder naturligvis vist sig. Gennem de sidste måneder har der været mange irritationsmomenter for YPG og SDF, hvoriblandt kan nævnes:

  1. Den meget lukkede og uigennenmskuelige og ensidige Manbij-aftale mellem USA og Tyrkiet om fælles patruljering omkring demarkationslinien, der indtil et vist niveau ser ud til at have fungeret efter hensigten, men hvis langsigtede følger er blevet tolket vidt forskelligt af parterne og dermed har givet anledning til tvivl omkring det langtsigede samarbejde mellem USA og SDF.
  2. USAs dobbeltspil omkring YPG og PKK har skabt mange problemer i Nordsyrien, ikke mindst blandt kurderne. YPG er blevet næsten skamrost af USA ikke blot for deres usædvanlige militære formåen, men også for deres eksemplariske overholdelse af Geneve-aftalen og andre internationale aftaler i forbindelse med deres deltagelse i kampen mod Islamisk Stat. Ligesom USA i stadigt stigende omfang har givet udtryk for fuld tilslutning til Nordsyriens civil-samfundsopbygning og demokratiske strukturer, der basalt set har været bygget på den fængslede PKK-leder Abdullah Öcalans ideer. Inden fængslingen i 1999 boede og fungerede Öcalan i Nordsyrien, hvis kurdere kender ham og har ladet sig inspirere af ham. Vel kan der være forskelle mellem YPG og PKK, men deres grundlæggende politiske strategi adskiller sig ikke væsentligt.
    Men samtidigt har USA bedt Nordsyrien om at fjerne billeder af Abdullah Öcalan fra de nordsyriske byer, og for at tækkes Tyrkiet har de udlovet høje dusører op op til 5 mill. $ for oplysninger, der kan føre til pågribelse af 3 navngivne PKK-ledere. To af disse har – samtidigt med udsendelsen af disse dusører – vundet en sag ved EU-Domstolen om, at placeringen af PKK på den europæiske terrorliste, der fornyes hver 6. måned, har været ulovlig i perioden 2014-2017, fordi begrundelserne har været udokumenterede. Disse forhold har ført til stor vrede blandt befolkningen og alle poltiske partier i Nordsyrien (der er over 20) hasr udtalt sig fordømmende over de udsatte dusører.
  3. Kort tid før tilbagetrækningen stillede USA krav om at der blev stationeret ”Syriske Peshmerga-styrker” i Nordsyrien ind mod den tyrkiske grænse. Det har SDF kategorisk afvist: De syriske Peshmerga-styrker er en styrke, der er købt og betalt af den Irakiske klanleder Mahmoud Bazani, der har knyttet sig tæt til Tyrkiet i sin korrupte og udemokratiske administration af de kurdisk administrerede dele af Irak.
  4. Selv om USA i princippet har støttet Nordsyrien i kravet om inddragelse i Geneveaftalerne om en ny forfatning for Syrien, der kan tilgodese en decentral og føderal opbygning, har der hidtil været store vanskeligheder med at komme videre af dette spor. Her har Nordsyrien lagt stigende vægt på at indgå i direkte forhandlinger med styret i Damaskus om konkrete sager, der hen ad vejen kunne føre resultater med sig. Det følger klart kurdernes langsigtede strategi for ikke at ville opbygge en selvstændig nordsyrisk (eller kurdisk) nationalstat, men tværtimod arbejde for demokratiske løsninger indenfor de eksisterende multietniske nationalstater. Men det passer ikke ind i USAs ønske om at bevare en base i mellemøsten, der kan danne grundlag for globale konfrontationer med F.eks. Rusland og Iran.
    Godt nok har Damaskus ofte fremført bombastiske krav om, at al magt i Syrien skulle ligge hos den siddende regering, men det kan ændre sig, især hvis der ligger militær styrke bagved. Der har for nyligt været et seminar i Ayn Issa nord for Raqqa, hvor en række syriske politiske oppositionsgrupper, der er accepteret af Damaskus, deltog i fælles drøftelser med Nordsyriske partier for at finde frem til fælles positioner. Den nye situation kan føre til mange nye konsultationer og aftaler. Således berettede det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder i går d. 20 december om, at SDFs ledelse og Den Syriske Regering holder topmøde efter USA tilbagetrækning fra Syrien for at diskutere overdragelse af oliefelterne øst for Eufrat!
  5. Derudover er der hele spørgsmålet om, hvad der skal ske med de over 3000 Islamisk stat-fanger, der befinder sig i Nordsyrien. Over 1000 af dem er udlændinge, og hidtil har meget få villet tage imod dem. Det kommer med garanti til at indgå i både debat og forhandling, hvis Europa skal til at lede slaget mod Islamisk Stat. Det er en tikkende bombe. En af de første – nok lidt uigennemtænkte – reaktioner på den amerikanske tilbagetrækning fra SDF var, at så måtte man jo nok løslade dem!
  6. Endelig er der det grundlæggende problem, der har knyttet sig til, at Europa, når det kommer til stykket er langt mere sårbar end USA, hvad angår konsekvenserne af udviklingen i Mellemøsten. Det forhold, at Storbrittanien og ikke mindst Frankrig, trods USAs tilbagetrækning, nu vil engagere sig i understøttelsen af de kræfter i Syrienkonflikten, der mener, at Islamisk Stat fortsat udgør en trussel, der kræver fuld opmærksomhed, ikke mindst i en europæisk sammenhæng, tyder på, at SDF her muligvis vil kunne finde en noget bedre forståelse for det uholdbare i den nuværende tyrkiske ekspansionspolitik. Ikke mindst gennem de sidste måneder er det blevet klart, hvorledes denne politik stadigt mere massivt både benytter sig af, men dermed samtidigt bliver udnyttet af Islamisk Stat og andre jihadistiske grupperinger til at trække Tyrkiet ind i stadigt flere europæiske terroraktioner. En tyrkisk invasion af Nordøstsyrien kan desuden let gå hen at blive en europæisk katastrofe, der ikke mindst flygtningemæssigt vil få Syrien-konflikten til at ligne småting i sammenligning. PKK har således indenfor den sidste uge klart tilkendegivet, at en Tyrkisk invasion af Østsyrien vil medføre en markant optrapning af PKKs aktioner i Tyrkiet. Det vil få konsekvenser for hele Europa.

Kilder:

Et stort antal geo-lokaliserede twittermeddeleler fra krigens parter og andre kilder, anført på https://syria.liveuamap.com/ fra perioden  7. november 2018 – 21. december 2018

Anonymous, 2018: SDF rescues 1200 more civilians in Hajin region. ANF, 4. dec. 2018

Anonymous, 2018: Lilwa Abdullah: SDF will soon liberate the whole of Hajin. ANF, 15. dec. 2018.

Anonymous, 2018: SDF: 121 ISIS terrorists killed, 3126 people rescued in Hajin. ANF, 16. dec. 2018.

Anonymous, 2018: SDF fighters sieze ISIS ammunition in Hajin. ANF, 16. dec. 2018.

Anonymous, 2018: Trump believes fight against DAESH achieved goal. ANF, 19. dec. 2018