23. januar 2019: Nettet strammes igen om Islamisk Stat i Øst-Syrien. Kun 10 km2 mangler

På dagens oversigtsbillede ses, hvordan der fortsat findes to større ørkenområder i Syrien og Irak, der beherskes af Islamisk Stat, hver af dem på størrelse med Fyn. Men det helt afgørende område af betydning for bekæmpelsen af Islamisk Stat har været det lille område, der ligger mellem de to ørkenområder, på østbredden af floden Eufrat. Det strækker sig fra Islamisk Stats sidste vigtige by Hajin, til den irakiske grænseby Al Qa’im 30 km. længere sydpå. I modsætning til ørkenområderne, er Hajin-området et frugtbart og tætbefolket landbrugsområde, med en række bymæssige bebyggelser. Her har kampene bølget frem og tilbage hele efteråret 2018, hvor SDF under en række fremstød har været helt inde i byen Hajin, men ikke har kunnet fastholde positionen. Frem mod midten af oktober lykkedes det dog at befri en række områder langs Eufrat lige nord for den irakiske grænse, så Hajin-lommen omkring d. 24 oktober var indskrænktet til et lille område på ca. 100 km2. Denne fremgang blev dog sat over styr nogle dage senere:

Detaljeret kort over Hajin-lommen fra syrialiveuamap.com d. 30 oktober 2018. Den vigtige by Hajin ligger nordligst i området, hvorfra der i direkte linie er 30 km ned til den Irakiske grænse. Klik for detaljer.

Resultatet af topmødet mellem Erdogan, Putin, Merkel og Macron, der blev afholdt i Istanbul d. 27 oktober, blev af Erdogan opfattet som et grønt lys for et angreb på Syrien øst for Eufrat. Angrebet kunne fungere som skjult støtte til Islamisk Stat, hvis aktive rolle i Tyrkiets udenrigspolitik er blevet stadigt mere tydelig. Angrebet gjorde det nødvendigt for SDF at trække sig tilbage fra kampene ved Hajin, for at sikre Nordsyriens grænse mod Tyrkiet. Konsekvenserne viste sig hurtigt:

Hajin-lommens udbredelse siden 2. oktober 2018. Islamisk Stat genvandt store områder efter Istanbulmødet, der var anledning til Erdogans efterfølgende angreb mod Nordsyrien. Først fra midten af december lykkedes det igen at få trængt IS tilbage, trods øget indsats også fra Islamisk Stats side.

Trods et stort antal luft- og artilleriangreb fra de vestallierede styrker, samt inddragelse af Irakiske styrker, blev store dele af Hajin-området tilbageerobret af Islamisk Stat, som det fremgår af kortserien ovenfor. Først i begyndelsen af december lykkedes det at genoprette tilliden mellem den vestlige alliance og SDF. Det skete dels gennem sikringen af den fælles afpatruljering af grænserne mod Tyrkiet og de af Tyrkiet besatte dele af Shahbaområdet, dels gennem genoptagelse af store våbenleverencer.

Derefter indtrådte SDF atter i kampene.

De fortsatte tyrkiske aggressioner har tydeloigvis været medvirkende til, at leverencerne af militært udstyr til Nordsyrien igen har taget fart:

Nytårsaftensdag leverede de internationale koalisionsstyrker 200 vognladninger med våben, ammunition og udstyr via Irak over broen over Tigris ved Simalka-grænseovergangen til Hasaka provinsen. Det samme gentog sig d. 6 januar, denne gang især med logistisk støtte til styrkerne i Deir ez-Zur/Hajin.

Hjælpeforsyninger til SDF, leveret syd for Deir Ez-Zor d. 7 januar.

Og allerede dagen efter leveredes et tredie vogntog med dusinvis af trucks lastet med militær og logistisk støtte til forskellige områder i det nordlige Syrien.

Nye hjælpeforsyninger til SDF over Simalka-grænseovergangen i det nordøstligste Syrien d. 20 januar

Også d. 20 januar meldes der igen om forsyningstransporter til den internationale koalision via Simalka-grænseovergangen

Den fornyede indsats mod Hajin-enklaven siden december

Skråfoto af Hajin by taget nordfra. D. 7 december trængte SDF ind i byen nordfra og indtog hele den nordlige del af selve byen (der starter ved cirklen) frem til den lige tværgående vej, der går fra floden i højre del af billedet og skråt op til venstre mod bjerg- og ørkenområderne bagved.

D. 7 december trængte SDF ind i byen nordfra og indtog hele den nordlige del af byen frem til den lige tværgående vej, der går fra floden  i højre del af billedet og skråt op til venstre mod bjerg- og ørkenområderne bagved.7 december lykkedes det igen SDF at trænge ind i Hajin by, hvis nordlige del i løbet af de følgende dage blev erobret. En uge senere var hele byen befriet, og det lykkedes samtidigt at få skabt korridorer, der kunne sikre flugten for flere tusinde flygtninge fra området, der ellers var blevet holdt som gidsler af Islamisk Stat. Men landområderne og byerne syd for Hajin, har det taget længere tid med. Det skyldes især den tydelige fornyede kraftige indsats fra Islamisk Stats side, der satte ind efter at Trump dekreterede tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Syrien.

Muligvis på grund af den markante interne modstand mod Trumps beslutning, hvor det, der først skulle have været en hurtig tilbagetrækning, allerede før nytår var blevet til 4 måneder, og siden blev til mindst et år – med yderligere tilsagn om, både at Islamisk Stat helt skal ryddes af vejen, samt at et angreb på kurderne i Syrien ikke vil blive tolereret – blev det en uge inde i januar tydeligt, at tilliden reelt i hvert fald for en tid var blevet genoprettet, og at det derfor blot ville være et spørgsmål om dage, før hele Hajin-området ville være befriet. En noget anden tolkning er dog også mulig: nemlig, at SDF vurderede, at demonstrationen af, hvad konsekvenserne ville være, hvis SDF blev angrebet fra Tyrkiet og måtte indstille kampen mod Islamisk Stat, var ved at trænge så meget ind hos verdensoffentligheden, at det i denne situation ikke ville være politisk muligt for Tyrkiet at samle udenrigspolitisk støtte til et angreb på Nord-østsyrien, og at SDF derfor ligesåvel kunne tage opgøret med Islamisk Stat i Hajin nu, hvorved de senere vil kunne frigøre flere styrker andre steder: Som det fremgår af kortserien ovenfor, var hele det nordlige område frem til byen al-Husayyah befriet d. 24 december, mens området syd herfor ned til byen Ash Sha’fah, samt det sydligste område op til byen Ash Shajlah blev befriet omkring 5. januar. Dermed var Islamisk stats område i Hajin-lommen indskrænket til ca. 60 km2. Den sidste større by Al-Sousse var under kraftigt bombardement, og blev endeligt befriet nogle dage senere.

Under minerydning og i forbindelse med forberedelsen af indtagelsen af Al Sousse, fandt SDF i udkanten af byen store mængder af våben og ammunition, som Islamisk Stat havde efterladt under flugten: Et stort antal morterer, mere end 20 000 kugler til PKC våben samt Kalashnikovs.

D. 20 januar tilbagestod 3 landsbyer. Disse havde allerede været befriet i slutningen af oktober, så det må formodes, at en stor del af civilbefolkningen, der havde været tilbageholdt af IS, allerede er flygtet fra området. D. 22 januar indtog SDF den midterste af de tre landsbyer As Safafinah og fik derved splittet de to tilbageværende landsbyer Ash Shajlah og Al Marashidah. Forsøg fra SDFs side på at forhandle en overgivelse mislykkedes, og SDF er derfor nu gået til angreb mod Ash Shajlah også sydfra.

Flygtninge fra fra de sydlige byer i Hajin-området, As Susah og al Bagouz, samlet under de sidste kampe i området, d. 23 januar.

Flygtninge fra fra de sydlige byer i Hajin-området, As Susah og  al Bagouz, samlet under de sidste kampe i området, d. 23 januar.

I de sidste dage har SDF befriet næsten 1000 civile, herunder 700 kvinder og børn. Mange familier fra Islamisk Stat har overgivet sig til SDF, heriblandt udlændinge fra Frankrig, Pakistand, Irak og Tyrkiet.

Med et resterende areal på ca. 10 km2, er det forståeligt, at kurdiske enheder, der har været med i kampen mod Islamisk Stat siden den første modstandskamp i Kobane for 5 år siden, har svært ved at vente på at kunne fejre indtagelsen af Islamisk Stats sidste bastion i Nordøstsyrien – vel vidende at skjulte celler fortsat findes og støttes, ikke mindst af det tyrkiske efterretningsvæsen.

Assads rolle, flygtninge, IS-fanger, oprydning og andre problemer i kølvandet af Hajin-offensiven

Men også andre begivenheder i Hajin-området har præget udviklingen siden Trump annoncerede tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Syrien:

Forstærkninger fra Assads regeringshær og tilknyttede allierede begyndte straks at strømme mod Al Mayadin, Ad Duwayr og Al Bukamal på vestsiden af Eufrat syd for Deir-Ez-Zor. Det kunne tolkes som en forberedelse af en situation, hvor SDF ville være tvunget til at trække styrker mod grænsen til Tyrkiet, og Assads styrker dermed lettere ville kunne krydse Eufrat og sikre sig adgang til bl.a. olieområderne i Øst. Og efterfølgende tilstrømning af SDF-troppeforstærkninger netop til disse områder kunne også tyde på, at det var en mulighed, som SDF måtte forholde sig alvorligt til. Men samtidigt igangsatte Assads styrker en arrestationsbølge i byen Mayadin, der efter Raqqa et stykke tid havde fungeret som ”hovedstad” for Islamisk Stat. Det kunne tyde på, at forstærkningen i området også knyttede sig til interne problemer i de Assad-dominerede områder. For også Assads styrker står overfor udfordringerne fra Islamisk Stat, der samtidigt også har trukket store forstærkninger til området i forbindelse med opgøret i Hajin-lommen, nok især fra det store ørkenområde Syd for Deir-Ez-zor.

Det kom markant til udtryk ved en episode lige efter nytår, hvor mere end 60 medlemmer af Assads 5. korps og den iranske Fatemiyoun Brigade, der er direkte knyttet til Ayatollah Khamenei, blev dræbt ved et overraskelsesangreb fra Islamisk Stat ved byen Sayal/Siyal, som de for en stund sikrede sig kontrol med inden de trak sig tilbage til Ørkenen mod vest. Angrebet har uden tvivl haft forbindelse til kampene i Hajin, idet Sayal netop ligger langs vestbredden af Eufrat overfor de dele af Hajin-lommen, der på det tidspunkt endnu ikke var befriede. Transport af IS-medlemmer samt våben og forsyninger til Hajin-fronten kan have været hovedmotivet for aktionen.

Den iranske Fatemiyoun Brigade, er snævert knyttet til Ayatollah Khamenei og er en lejesoldathær hovedsagelig sammensat af fattige shiitiske afganske emigranter helt ned til 14 år, der for 500-700$ pr. måned er blevet indsat på fronterne i Syrien efter kun 25-35 dages træning. Tabene blandt dem har været meget store, og overlevende har påstået, at de har været brugt som ren kanonføde. I en præsentation på Wikipedia angives Fatemiyoun at omfatte 10-20 000 mand, men en militsleder har for nylig angivet, at den samlede aktive styrke i dag kun udgør ca. 2000 mand, mens der er ca. 8000 sårede.

Byen Al Sayal/Siyal ligger på vestbredden af Eufrat overfor byen Ash Sha’fah. 60 syriske og iranske soldater blev dræbt under et IS-angreb lige efter nytår i en aktion, der formentlig også var knyttet til opgøret mellem IS og SDF i Hajin-lommen øst for floden. 3 dage senere indtog SDF 90% byen Ash Sha’fah og kunne dermed afskære IS-transporten over floden ved Sayal.

D. 8 januar lå den nordlige front på østbredden umiddelbart nord for Sayal, men som det fremgår af det detaljerede kort fra d. 4. januar var 90% af byen Ash Sha’fah på vestbredden 3 dage efter IS-angrebet på Sayal blevet befriet af SDF – formentlig også for bedre at kunne kontrollere trafikken over Eufrat. Allerede d. 9 januar var fronten rykket yderligere 3 km sydpå.

SDF har under fremrykningen samtidigt også skullet tage vare på de store flygtningestrømme, hvis befrielse allerede blev omtalt i sidste nyhedsbrev. Hundredevis af flygtninge fra den sidste større by, al-Sousse samledes d. 5 januar i ørkenområderne øst for byen, hvorfra SDF bragte dem til sikre områder. Se endvidere artiklen: En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin.

Hundredevis af flygtninge fra den sidste større by, al-Sousse samledes d. 5 januar i ørkenområderne øst for byen, hvorfra SDF bragte dem til sikre områder.

Der forestår dog også et stort militært oprydningsarbejde i Hajin-lommen. Selv om Hajin by blev befriet inden jul, finder man fortsat mange skjulte våbendepoter i byen, ligesom der er skjulte bomber mange steder.

Ud over sikring af de mange flygtninge, er der også mange tilfangetagne IS-aktivister. Jo mere nettet strammes om de tilbageværende IS-tilhængere, desto mere desperat søger de at undslippe, og antallet af terroranslag både mod SDF og civile tager til i håb om at kunne forsinke fremmarchen. Således er det især i tilknytning til beskyttelsen af civile flygtninge lykkedes et særligt special team at fange personer, der har søgt at hindre deres flugt. Herigennem er det f.eks. omkring d. 5 januar lykkedes at fange 5 udenlandske IS-krigere, hvoraf to var fra USA, to fra Pakistan og en fra Irland.

8 udenlandske IS-terrorister, der blev taget tilfange d. 6 og 7 januar af et special team under YPG i Hajin-lommen under planlægning af et angreb på civile.

I de næste dage lykkedes det yderligere at fang 8 IS-terrorister under planlægning af angreb på civile: 2 fa Uzbekistan, en fra Ukraine, en fra Tajikistand, 1 fra Kazakstan, 1 fra Rusland, en fra USA og en fra Tyskland.

Den tyske IS-terrorist, Lucas Glass, har længe været efterlyst af de tyske myndigheder. Men YPG har allerede 35 tyske IS-terrorist-fanger i deres varetægt, som Tyskland imidlertid ikke har ønsket at tage imod, trods opfordringer fra de Nordsyriske myndigheder. Mon det også vil komme til at gælde Lucas Glass?

Kilder:

Et stort antal twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 23. januar 2019.

Anonymous, 2018: Iranian forces moving towards Deir ez-Zor. ANF, 20 dec. 2018.

Anonymous, 2018: SDF: IS’gangs gathered its forces ofter US President’s decision. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Al-Tabqa’s Civil Administration: ISIS cells intensified their activities after Trump’s decision. ANHA, 26. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: SDF confiscates large amounts of ISIS ammunition in Hajin. ANF, 2. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: ISIS’ strongholds destroyed, SDF fighters advancing towards al-Shafa. ANHA; 3 jan. 2019.

Anonymous, 2019: Hundreds of civilians flee from IS in al-Sousse. ANHA, 6. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: 8 foreign Daesh terrorists planning to attack civilians captured. ANF, 9. Jan 2019.

Anonymous, 2019: Will Germany demand the wanted ISIS member back from the YPG? ANF, 10. Jan. 2019

Anonymous, 2019: Elimination of 23 mercenaries, destruction of 18 sites for a period of 24 hours. ANHA, 13. Jan. 2019

Liwa Fatemiyuoun. https://en.wikipedia.org/wiki/Liwa_Fatemiyoun

The Fatemiyoun Division. Foundation for Defense of Democracies. 2018. https://s3.us-east 2.amazonaws.com/defenddemocracy/uploads/documents/Fatemiyoun.pdf.

23. januar 2019: En 24 timers frontberetning fra kampene mod Islamisk Stat syd for Hajin

YPJ-soldat under kampene i Hajin

Befrielsen af den sidste del af Islamisk Stats lomme på Østbredden af Eufrat syd for Hajin har trukket ud. Det kan der være mange grunde til, ikke mindst hensynet til tilbageværende civile, der har været brugt som skjold mod SDFs fremgang. Men også ønsket om at sikre så få tab som muligt under den sidste, stadigt mere desperate kamp  fra IS’ side, vejer tungt. Flere har fremsat formodninger om, at SDF også søgte at trække  kampene ud for at undgå at give for lette argumenter for de, der har påstået at slaget mod IS allerede er overstået. Men det modsiges ret klart af de meget kontakte daglige beretninger, der offentliggøres fra SDFs side om kampenes forløb.

Som dokumentation bringer vi SDFs beretning om kampenes forløb indenfor 24 timer omkring d. 12. januar:

Vores styrker igangsatte et angreb i stor skala mod IS terroristernes områder og tilholdssteder i byen al Shefa og dens omegn. Voldsomme kampe brød ud og et antal terrorister blev dræbt. Vores styrker trængte 2 km. frem. De etablerede også 24 nye positioner.

På en anden front knyttet til denne akse brød hårde kampe ud mellem vore styrker og elementer af terrorist organisationen, hvilket resulterede i et antal døde og sårede blandt terroristerne. Vores soldater kom 1,5 km frem og etablerede 35 positioner.

Vores ingeniørtropper er begyndt at fjerne og demontere de miner, som terroristerne har placeret i området.

Kampene brød ud i andre områder, og varede i adskillige timer, hvor et antal terrorister blev dræbt og såret, mens resten flygtede, og vores styrker gennembrød en afstand på 2 km og var i stand til at indrette 14 nye positioner.

Herudover indledte medlemmer af terroristorganisationen et angreb på vore styrkers positioner på en anden front under aksen, hvor de brugte alle typer af tunge og lette våben, inklusive Esbijeno raketter og biler ladet med Dushka våben. Men de blev konfronteret af vore styrker, der påvørte dem et antal dræbte og sårede blandt deres rækker. Vores soldater blev sårede og bragt til et lazarat for behandling.

Vore styrker foretog en kæmningsoperation i området i forbindelse med ingeniørtroppernes rydning af et antal miner.

Sporadiske kampe fortsatte på alle fronter af akserne.

Under kampene døde et antal af vore soldater, mens andre blev sårede.

Det endelige resultat af kampene:

  • Antallet af døde terrorister: 23
  • Materielle tab for terroristerne: tilintetgørelse af 18 terrorist positioner, ødelæggelse af en minefabrik, tilintetgørelse af et minelager, ødelæggelse af tungt meteriel, inintetgørelse af en olietank
  • Antallet af flyangreb fra den internationale koalision: 22
  • Antallet af sårede blandt vore styrker: (24)
  • Antallet af døde blandt vore styrker: 6

 

I en tilsvarende 24-timers beretning fra den 18. januar berettes om fortsat hårde kampe, støttet af flyangreb fra de internationale styrker, der var blevet fulgt op dels af specialiserede minerydningsaktioner, dels af en stor redningsaktioner af 300 civile, der var blevet bragt i sikkerhed, efter at have været holdt som menneskeskjold mod fremrykningen.

Det endelige resultat af disse 24 timer blev opgjort til:

  • Antal døde terrorister: 47
  • Antallet af flyangreb fra den internationale koalision: 26
  • Materielle tab for terroristerne: Tilintetgørelse af 37 baser, to biler ladet med bomber, og en skyttegrav. 6 veje, der blev brugt af terroristerne blev blokerede, tre værksteder til fremstilling af bilbomjber og tre morter positioner blev ødelagt.

 

Kilde:

Anonymous, 2019: Elimination of 23 mercenaries, destruction of 18 sites for a period of 24 hours. ANHA, 13. Jan. 2019

Anonymous: 47 ISIS terrorists killed, 300 civilians freed. ANF, 18. Jan. 2019.

23. januar 2019: Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres

Området omkring Manbij januar 2019. Lokaliteterne i teksten er angivet på kortet. Klik for detajler

Trods Trumps overraskende hurtige beslutning fortsatte de amerikanske styrker deres grænsekontrol ind mod den nordlige grænse til Tyrkiet og i Manbijområdet. Også franske tropper deltog i patruljeringen af demarkationslinien ved Sajur floden nord for Manbij, hvor antallet af køretøjer på den tyrkisk besatte del af Shahba-området blev øget kraftigt.

Efter aftale sendte Assad en mindre styrke til byen Arima vest for Manbij, samtidigt med at YPG trak sig fra området. Hen mod nytår øgedes tydeligvis en række aktiviteter fra de Vestallieredes side for at kontrollere for angreb fra Tyrkiet og især fra tyrkisk støttede lejesoldatmilitser ind over demarkationslinien.

Også russisk militærpoliti er blevet inddraget, ikke i de områder, der kontrolleres af Manbijs militære råd, men derimod i patruljeringen af Arima og landsbyerne i nærheden af demarkationslinien sydøst for Arima beliggende vest og syd Manbij. Patruljeringen sker dog i forståelse med Manbijs militære råd, der har påtaget sig det overordnede ansvar for sikkerheden i hele Manbij-området.

Russisk militærpoliti udstationeret  omkring byen Arima vest for Manbij, hvor de deltager i patruljeringer langs den sydvestlige demarkationslinie i samarbejde med det SDF-ledede militære råd for byen al-Bab, en by, der blev besat af Tyrkiet i efteråret 2017 for at sikre forsyningerne til Islamisk Stat og forhindre kurderne i at få forbundet de kurdiske områder i Nordsyrien.

Det sker vel at mærke i samarbejde med det SDF-ledede Militære Råd for byen  al-Bab, der blev tvunget mod Manbij, da Tyrkiet besatte al-Bab. Længere mod nord har USA sendt nødblus ned over landsbyen Umm al Julud nordvest for Manbij by fra den amerikanske base ved Saydiyah ca. 6 km syd for landsbyen, hvor der var optræk til konfrontationer ved demarkationslinien mellem fremrykkende FSA-militser og SDF. Også efter nytår var de amerikanske styrker synlige i gadebilledet i Manbij, efter sigende til beroligelse for lokalbefolkningen.

Den styrkede indsats både fra fransk og russisk side, samt fra Assad og Al-Babs militære råd har skabt mere ro, og har gjort, at de stadige angreb fra det tyrkiske militær og de tyrkisk støttede militsgrupper faktisk er aftaget. Under optrevling for nyligt af en bevæbnet terrorgruppe under det såkaldte ”Eufrats Skjold”, der har udført aktioner i Manbij, har det vist sig, at gruppen har indrømmet at have haft tæt tilknytning til det tyrkiske efterretningsvæsen MIT med henblik på at udføre snigmord og bombeattentater for at destabilisere situationen i Manbij.

Et alvorlig undtagelse har dog været et større selvmordsangreb i Manbij d. 17 januar, hvor 4 amerikanske soldater blev dræbt og 3 sårede – se i øvrigt artiklen Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Tumps uduelighed

Kilder:

Anonymous, 2018: After Defense Secretary, “Brett McGurk” resigns. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Bab Military council and Russian forces go on joint patrol. ANF, 9. Jan 2019.

Anonymous, 2019: Cell arrested belonging to Turkish intelligence in Manbij. ANHA, 17. Jan. 2019.

Muhammad, Shilan, 2019: Darwish: Ready to dialogue, coordination between us and regime was under Russian auspicious. ANHA, 10. Jan. 2019

23. januar 2019: Erdogans angrebsplaner støder på modstand

 

Som omtalt I sidste nyhedsbrev stødte Trumps beslutning om at trække de 2000 amerikanske rådgivere ud af Syrien hurtigt på modstand. At Tyrkiet løbende annoncerede store troppebevægelser mod grænsen som forberedelse på et angreb gjorde ikke modstanden mindre.

Den tidligere US-ambassadør i Danmark James  Cain

Lige før jul opsummerede den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, James P. Cain, modstanden i en artikel i Washington Post: ”USAs tilbagetrækning fra Syrien vil medføre en markant tilbagevenden af ekstrem fundamentalisme, hvadenten det sker i regi af Islamisk Stat eller gennem fremkomsten af terrororganisationer med andre navne… Trump siger, at han ikke ønsker, at Amerika skal være Mellemøstens politimand, men faktisk kan vores land blive belønnet ved at støtte de Syriske Demokratiske Styrker, og hjælpe befolkningen dér med at bygge deres land op og støtte dem i deres modstand mod terrorismen… Med tilbagetrækningen viser vi verden at vi bryder med vore principper.”

Et afgørende element, der blev fremført og som især vandt genklang i Europa, var, at Islamisk Stat tydeligvis endnu ikke var slået. Først England, og derefter Frankrig bestred, at krigen mod Islamisk Stat var afsluttet, og gav tilsagn om deres fortsatte støtte til SDF. Det var tydeligvis medvirkende til, at det samtidigt blev stadigt mere klart i offentligheden, at Tyrkiet aktivt støttede Islamisk Stat ud fra sine egne langtsigtede interesser, samt at kurderne fortsat ville have en afgørende rolle, hvis en fornyet opblomstring af Islamisk Stat og andre ekstreme jihadistiske strømninger skulle undgås. Politisk har dette måske klarest vist sig ved, at selv den Tyske Regering, der gennem en 100-årig periode har haft tæt forbindelse til Tyrkiet, d. 10 januar gennem en talsmand advarede Tyrkiet mod et angreb på Nord- og Østsyrien og støttede John Boltons afvisning af det. Den tyske regerings advarsel skal vurderes på baggrund af, at den samme regering må have godkendt den tredobling af våbeneksporten fra Tyskland til Tyrkiet, der blev gennemført fra 2017 til 2018: Tyske firmaer solgte i 2018 våben til Tyrkiet til en værdi af 200 mill. €  (1,5 mdr. Kr.), incl. en modernisering af de Leopard 2 tanks, der havde vist sig sårbare over for angreb under invasionen af Afrin. Det var en stigning fra under 60 mill. € i 2017!

Over hele det nordøstlige Syrien blev der afholdt store protestdemonstrationer mod Tyrkiets angrebsplaner, og et stort mediearbejde blev sat igang for at forklare de alvorlige konsekvenser af et sådant angreb.

Overalt i Nordsyrien er der afholdt store demonstrationer mod truslerne om en Tyrkisk Invasion i kølvandet på præsident Trumps beslutning om at villle trække sig ud af syrien. Her en protestmarch igennem Hemis distriket i Qamisho, med et banner med teksten ”Nej til et nyt ottomansk rige”, ”Længe leve det syriske folks enhed”.

Overalt i Nordsyrien er der afholdt store demonstrationer mod truslerne om en Tyrkisk Invasion i kølvandet på præsident Trumps beslutning om at villle trække sig ud af syrien. Her en protestmarch igennem Hemis distriket i Qamisho, med et banner med teksten ”Nej til et nyt ottomansk rige”, ”Længe leve det syriske folks enhed”.

Et af de mere kontante argumenter, som bl.a. Syriens Observatorium for Menneskerettigheder (SOHR) fremførte, var at SDF som modtræk mod en manglende indsats overfor Tyrkiets trussel om invasion, måtte overveje at løslade de ca. 3200 Islamisk Stat-fanger, som de havde i deres varetægt.

Det anses for overvejende sandsynligt, at Tyrkiet i forbindelse med en invasion vil søge at få hold på fængslede IS-terrorister og igen indrullere dem i deres mange terrorgrupper i Syrien.

Kilder:

Anonymous, 2018: Joseph Dunford: SDF defeated strongest terrorist organization in ME. ANHA, 9. December 2018.

Anonymous, 2018: Le Drian: Absolute priority is restoration of lands from IS. ANHA, 18 dec. 2018.

Anonymous, 2018: Northern Syria rises up against invation. ANF, 19. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Washington post: Trump repeats Obama’2 mistakes, consequences to be worse this time. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Washington post: Trump repeats Obama’2 mistakes, consequences to be worse this time. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Holland warns of fueling terrorism by Turkish thr3eats to Kurds in Syria. ANHA, 31. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: US President said withdrawal from Syria will take four months. ANF, 1. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: French Minister of Armed Forces: Our mission to destroy IS has not changed. ANHA, 1. Jan 2019

Anonymous, 2019: The British Times: Leaving the Kurds alone will hurt the West. ANHA, 8. January 2019.

Anonymous, 2019: German government warns Turkey: There is no military solution to Syrian conflict.  ANHA, 10. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: Germany’s weapons sales to Turkey increased threefold. ANF, 11. Jan. 2019.

Kurdistan National Congress (KNK): Turkey’s attack on Rojava resuscitates ISIS. www.kongrakurdistand.net.

23. januar 2019: Nye og skærpede betingelser for tilbagetrækningen – men Erdogan er ligeglad

Den republikanske senator Lindsey Graham var en af de første, der kritiserede Trump og prøvede at få ændret hans beslutning om tilbagetrækning fra Syrien – dog uden større held, viste det sig senere

Nytårsdag udtalte den US-republikanske senator Lindsey Graham, der indtil da havde ført an i kritikken af Trumps beslutning, at Præsident Trump ville garantere, at enhver tilbagetrækning fra Syrien ville ske på en måde, så det ville sikre 1) at Islamisk Stat er permanent ødelagt, 2) at Iran ikke udfylder tomrummet, og 3) at vores kurdiske allierede er beskyttede.

D. 3. januar udtalte en officiel taltsmand for det hvide hus til Reuter, at en tilbagetrækning fra Syrien mindst ville trække ud til slutningen af 2019. Og presset på Trumps fortsatte: Hans rådgivere har yderligere fortalt ham, at hvis USA trækker sig ud af Syrien nu, vil Islamisk Stat genopstå i 2020, op til det næste præsidentvalg, hvilket vil gøre ham åben for de samme anklager, han fremførte mod Obama.

Erdogan lader som ingenting og fortsætter invasionsplanerne

Men trods de klare udsagn fra militære rådgivere, bakket op af både republikanske og demokratiske politikere, fortsatte den tyrkiske mobilisering langs grænsen til Nordsyrien ikke desto mindre fortsat ind i det nye år. Erdogan nægtede at modtage kritik af hans angrebsplaner og holdt sig fortsat til det tilsagn, han mente at have fået fra præsident Trump. Da den amerikanske statssekretaær Mike Pompao udtalte, at ”Vi har fortsat meget at skulle gøre med tyrkerne, ikke bare om tilbagetrækningen, men også om alle de andre elementer som præsidenten har identificeret: Bl.a. vigtigheden af at sikre, at tyrkerne ikke slår kurderne ihjel nede i Syrien. Alle disse ting er fortsat en del af den amerikanske mission”, svarede det tyrkiske udenrigsministerium tilbage, at det ’afviste’ udtalelsen, både hvad angik stil og indhold.

I en anden udtalelse fra det tyrkiske udenrigsministerium d. 4. januar sagde en talsmand, at Ankara vil fortsætte med at tage hensyn til beskyttelsen af de syriske kurderes rettigheder! Det må vurderes med udgangspunkt i et år, hvor Tyrkiet ensidigt igangsatte en invasion af Afrin, gennemførte massakrer, der krævede over 600 dræbte civile og langt over 1000 sårede, og fremtvang en strøm af hundrede tusinder af hovedsageligt kurdiske flygtninge, der nu lever i flygtningelejre i kurdisk kontrollerede dele af Shahbaområdet. Derudover blev det et år, hvor der er kommet stadigt klarere dokumentation for, hvorledes Tyrkiet ikke bare har set igennem fingre med Islamisk Stats tætte tilknytning til Tyrkiet som opmarchbås for deres aktiviteter, men hvor den tyrkiske efterretningstjeneste MIT i snævert samarbejde med Erdogans AKP-parti reelt har fungeret som en helt afgørende organisator, financiel kilde og støtte for Islamisk Stat.

Det nordsyriske nyhedsbureau ANHA – Hawar News Agency – valgte at illustrere udtalelsen med denne tegning:

Det nordsyriske nyhedsbureau ANHA har illustreret Erdogans holdning til konflikten i Syrien med denne tegning: Erdogan som bannerføre for både Tyrkiet og Islamisk Stat. Ser man på de mange udtalelser fra nordsyriske organisationer og partier, der er fremkommet den sidste månede, er der meget, der tyder på, at denne opfattelsse er udbredt overalt i det nordsyriske samfund.

D. 7. januar besøgte præsident Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton sammen med Joseph Dunford og James Jeffrey Ankara, for at forhandle om tilbagetrækningen. Bolton mødte dog ikke Erdogan, men hans talsmand, Ibrahim Kalin. Trump skrev samme dag på Twitter, at ”vi vil trække os ud med en passende hastighed og samtidigt fortsætte med at bekæmpe Islamisk Stat, og gøre alt muligt andet, der vil være klogt og nødvendigt”. Og hans forhandlere tilføjede, at de også ville sikre beskyttelsen af deres allierede i regionen. Dagen før havde Bolton i Jerusalem sagt, at Tyrkiet ikke skulle igangsætte et militært angreb uden godkendelse eller fuld koordinering med USA. Og han tilføjede, at der ikke ville blive nogen tilbagetrækning før Tyrkiet garanterede YPGs sikkerhed. Det var formentlig baggrunden for, at Erdogan ikke ville mødes direkte med ham. Dagen efter udtalte Erdogan: ”Vi har næsten færdiggjort vores forberedelse af operationen. Vi vil meget snart gå igang med at neutralisere terrorist organisationene i Syrien”. Han tilføjede, at Tyrkiet (det må altså være MIT!) ved, at PKK optræder blandt de gule veste i Frankrig, og at vi må forstå sandheden. I morgen vil det samme ske i andre lande.

Erdogan skulle vise sig at have mere greb om Trump end man skulle tro.

Kilder:

Et antal twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 10. januar 2019.

Anonymous, 2018: US senator: America will withdraw wisely from Syria. ANHA, 31. Dec. 2018

Anonymous, 2018: US Senator: Trump is re-evaluating withdrawal from Syria. ANF, 31. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Tyrkey asserts hypocrisy, claims it will continue to protect rights of Syrian Kurds. ANHA, 4. Jan. 2019.

23. januar 2019: Tom Gerrett i Den Amerikanske Kongres: ”Væk mig. Jeg tror, jeg har et mareridt!”

Tom Garrett, medlem af Kongressen for Virginias 5. distrikt, valgt for republikanerne

Allerede samme dag, som præsident Trump offentliggjorde beslutningen om hurtigt at ville tilbagetrække de amerikanske styrker fra Syrien, kritiserede den amerikanske kongres-repræsentant for Virginias 5. distrikt, Tom Garrett, der for kort tid siden for egen regning tilbragte et par uger både i det nordøstlige Syrien og i de af Tyrkiet besatte områder af Syrien, i en kongres-tale skarpt beslutningen. Han har lagt videoen med hele den bevægende tale på You Tube. Den varer 18 minutter og kan ses og høres på https://www.youtube.com/watch?v=jOqwYZH30Ew

Blandt hans pointer er følgende:

”Vær så venlig at vække mig. Jeg tror, jeg har mareridt.

Hvad, hvis jeg fortalte jer, at der i Mellemøsten findes et sted, hvor kristne, muslimer, arabere, kurdere, assyrere og Yasidier, mænd og kvinder, arbejder sammen i en demokratisk proces, hvor pluralisme og tolerance er kerneelementerne i projektet, hvor vi har set sikkerhed, og hvor tryghed og udvikling er blevet opnået i det land, hvor de mest forfærdelige konflikter har fundet sted i vores moderne tid?

Hvad, hvis jeg fortalte jer, at en regional stat i området bruger 10 mill. $ om måneden på at sprede løgne om dette tolerante demokratiske projekt? Hvad hvis jeg fortalte jer, at det iranske regime, der slog amerikanske mænd og kvinder ihjel i Irak fejrer situationen nu, sammen med Putin, Assad og Erdogan, lederen af det nye ottomanske fascistiske projekt?

Vær så venlig at vække mig. Jeg tror, jeg har mareridt.

For nyligt besøgte jeg det nordlige Syrien, og mødte brave mænd og kvinder, der ofrede deres børns liv i områder, som de fleste amerikanere næppe har hørt om, i Hajin, Deir ez-Zor, Manbij og Jarabulus, mennesker, der ofrer deres liv for at beskytte landsbyerne omkring al-Khabur floden og al-Jazeera regionen, og som har været den spydspids, der hjalp præsident Trump med at få bugt med terroristorganisastionen Islamisk Stat.

I dag har vi, uden varsel, sagt til dem: Farvel og tak!

Det Syrisk Demokratiske Råd (MSD) er ikke kurdisk. Jo, kurderne har godt nok hjulpet med til dets dannelse, men det omfatter mænd og kvinder fra forskellige religioner og eniske grupperinger i det nordlige og østlige Syrien.

Det vi har fået at vide gennem de tyrkiske medier, der er blandt de værste i verden hvad angår mediefrihed, er, at PKK er involveret i terroristhandlingeri Tyrkiet, og at hvem som helst, der er forbundet med dette parti automatisk er terrorist. Det er selvfølgelig ikke rigtigt.

Hvis I tager til den overvejende arabiske by Deir ez-Zor, vil I se, at byens råd er arabisk. I Manbij, er ledelsen også arabisk. I al-Jazeera, omfatter ledelsen kurdere og kristne.

Islamisk Stat er endnu ikke bekæmpet. Under mit ophold i Nordsyrien blev 87 personer dræbt på en dag, under kampene i Deir ez-Zor. Sådan har det været i lang tid. Derfor vil en amerikansk tilbagetrækning styrke Islamisk Stat.

Når Rusland, Tyrkiet og Iran fejrer beslutningen om at trække sig tilbage, så er det nok en dårlig beslutning. Tyrkiet ønsker at gå ind i Manbij. Vi har set, hvad Tyrkiet har gjort i Afrin og i al-Bab. De rejste det tyrkiske flag over de offentlige bygninger og ændrede navnene på gaderne for at glorificere de Ottomanske sultaner.  Navnet udenpå børnehospitalet i Afrin, der tidligere stod på arabisk og kurdisk, står nu på tyrkisk.

Jeg ønsker ikke at angribe nogen, men vil forsvare de mennesker, der troede at vi var indstillet på at forsvare dem, og som nu er i fare for at blive slået ihjel”

Kilder:

Anonymous, 2018: Videoed… How US Senator Thomas Garrett commented on Trump’s decision. ANHA, 22. Dec. 2018. Se også https://www.youtube.com/watch?v=jOqwYZH30Ew

23. januar 2019: Militære ledere i USA tager deres afsked. McGurk afslører Trumps uduelighed

D. 21 december, To dage efter president Trumps beslutning om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien, tog USAs forsvarssekretær James Matisse sin afsked i protest mod Trumps beslutning.

Forsvarssekretær Jim Mattis tog sin afsked allerede d. 21 december, dagen efter, at Præsident Trump havde meddelt, at USA ville trække sine styrker tilbage fra Syrien.

Dagen efter fulgte præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, Brett McGurk. Endelig tog Pentagons hovedtalskvinde Dana White sin afsked d. 1. januar.

James Jeffry, USAs FN-udsending for shyriske anliggende, er nu også indsat i Brett McGurks tideligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat

D. 4. januar blev USAs FN ambassadør James Jeffry, der hidtil har fungeret som særlig repræsentant for syriske anliggender (se bl.a. artiklen 11. november 2018: USAs FN-udsending støtter de demokratiske strukturer i Nordsyrien og kræver deres inddragelse i Geneveforhandlingerne), yderligere indsat i Brett McGurks tidligere stilling som præsidentens udsending for den internationale koalision mod Islamisk Stat, med den særlige rolle ”at implementere præsident Trumps beslutning om en ansvarlig tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Syrien, som er koordineret med vore globale allierede og partnere, i overensstemmelse med USAs mål for Syrien og Irak, inklusive en varig bekæmpelse af Islamisk Stat”.

Brett McGurk, præsidentens særlige udsending for den Globale koalision til bekæmpelse af Islamisk Stat, har taget sin afsked, og har taget bladet fra munden i en sønderlemmende kritik af Trumps dispositioner i Washington Post d. 18 jan. 2019.

Efterfølgende har Brett McGurk vist sig som den mest vedholdende og præcise kritiker af Trumps dispositioner omkring Syrien.

Trods hård kritik af sine militære rådgivere er Trump fortsat med at fastholde tilbagetrækningen, uden nogen konkret viden om situationen i Syrien, som det bl.a. fremgår af denne tweet

Da Trump trods advarsler fra den militære ekspertise fastholdt sin beslutning om tilbagetrækning og i en tweet truede Tyrkiet med med økonomisk ødelæggelse, hvis de angreb kurderne, men samtidigt skrev, at han ville skabe en 20 miles sikkerheds zone i Nordøstsyrien, svarede Brett McGurk: ”Trumps seneste forslag, udsendt som tweet, om en 20-miles sikkerheds zone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser heller ikke ud til at være resultat af nogen proces eller analyse. Arealet ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien.”

D.18 Januar offentliggjorde Brett McGurk en artikel i Washington Post med overskriften: Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv. Her hudfletter han Trumps beslutning og fremfører især, at den er ”taget uden at konsultere de allierede og uden at forstå realiteterne på landjorden”. Vi bringer artiklen i dansk oversættelse:

 

”Trump sagde, at han ville bekæmpe Islamisk Stat. I stedet for tilfører han den nyt liv

Den 17. december bad statssekretær Mike Pompeo om en vigtig samtale med mig og nogle få andre senior repræsentanter i State Department. Jeg modtog samtalen på USAs ambassade i Irak, hvor jeg ofte rejste for at hjælpe med at administrere USAs kamp mod Islamisk Stat. Jeg var der for at gennemgå planerne med Iraks nye regering for at sikre, at vores resultater på området ville vare ved. Vi var kommet et godt stykke siden situationen fire år tidligere, da Islamisk Stat stod ved Bagdads porte: Ifølge FN er Irak i dag sikrere end på noget tidspunkt siden FNs hjælpemission for Irak begyndte at registrere situationen for seks år siden.

Disse resultater kom takket værre målrettetheden og engagementet fra Amerikas allierede på landjorden – De irakiske sikkerhedsstyrker, de kurdiske peshmergaer, Syriske oppositions militser og de syriske Demokratiske Styrker (SDF) – der alle har betalt en høj pris i form af døde og sårede.

Nøglen til disse gevinster har været en lille og meget effektiv amerikansk militær tilstedeværelse i Syrien. Denne mission startede i 2015 og har hjulpet med til at stoppe Islamisk Stats evne til at planlægge og gennemføre angreb fra syrien eller vende tilbage til Irak. Missionen er bæredygtig uden en overdreven anvendelse af amerikanske resourcer eller af amerikanere direkte involverede i daglige kamphandlinger. De gør det muligt for en lokal styrke, SDF, der i dag består af forskellige grupper med omkring 60 000 soldater, omfattende arabere, kurdere og kristne, at befri Syriske byer og om områder fra Islamisk Stat. Det har kostet SDF tusinder af dræbte og sårede. Indtil sidste uge, var kun to amerikanere døde under kampene i Syrien. (Fire blev dræbt i onsdags under et selvmordsangreb, som Islamisk stat tog æren af – det første af den slags mod vores styrker i Syrien – det faldt sammen med usikkerheden i Washington omkring missionen).

Under samtalen i december, informerede Pompeo os om, at der pludselig var kommet en ændring i planerne: Efter en telefonsamtale med sin Tyrkiske modpart, havde Præsident Trump planlagt at erklære en sejr over Islamisk Stat og give vore styrker besked om at trække sig ud af Syrien.

Jeg tog straks til Washington for at hjælpe med til at afbøde konsekvenserne af denne beslutning, især blandt vore koalisionspartnere, som vi alle netop havde forsikret – efter ordre fra det Hvide Hus – om, at vi ikke havde nogen intentioner om at forlade Syrien foreløbigt: Den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton havde udtalt, at vi ville blive i Syrien ”så længe den iranske trussel fortsætter i Mellemøsten”. Forsvarssekretær Jim Mattis og jeg havde netop været sammen med koalisionspartnerne for at bekræfte vores forpligtigelser indtil 2020.

Mine partnere i koalitionens hovedsteder var forvirrede. Vores kampfæller i SDF, som jeg jævnligt havde besøgt på landjorden i Syrien, var chockerede og nægtede at tro på det, idet de håbede, at Trump ville ændre mening. De insisterede også på at fortsætte kampen mod Islamisk Sgtat og rykkede på det tidspunkt fremad mod terroristernes bastioner i det østlige Syrien.

Jeg fandt hurtigt ud af at jeg ikke var i stand til effektivt at gennemføre disse nye ordrer, og d. 22. december indgav jeg min afsked.

 Præsidentens beslutning om at forlade Syrien var truffet uden overvejelser, konsutationer med allierede eller kongressen, uden vurdering af risici og uden påskønnelse af fakta. To dage efter Pompeos opringning tweetede Trump: ”Vi har bekæmpet ISIS i Syrien”.  Men det var ikke sandt, og vi fortsatte med at gennemføre luftangreb mod Islamisk Stat. Nogle dage senere påstod han, at Saudi Arabien ”nu var enige i at afholde de nødvendige udgifter som hjælp til at genopbygge Syrien”. Men det var heller ikke sandt, hvilket Saudierne senere bekræftede. Trump udtalte også, at de amerikanske styrker kunne forlade Syrien indenfor 30 dage, hvilket var logistisk umuligt.

Det skøre grundlag for Trumps mellemøstpolitik

Hvad værre var, Trump tog sine beslutninger efter en telefonsamtale med den Tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. Han købte Erdogans forslag om at Tyrkiet påtager sig kampen mod Islamisk Stat dybt inde i Syrien. I realiteten kan Tyrkiet ikke operere hundreder af miles fra dets grænser i et fjentligt territorium uden grundlæggende støtte fra det amerikanske militær. Og mange af de syriske oppositionsgrupper, der er støttet af Tyrkiet omfatter ekstremister, der åbent har erklæret deres ønske om at bekæmpe kurderne, ikke Islamisk Stat.

Trump’s seneste forslag, udsendt via tweet, om en 20-miles sikkerhedszone – som Erdogan siger, at Tyrkiet vil etablere – ser ligeledes ud til at være lavet uden nogen proces eller analyse. Dette område ville omfatte alle kurdiske områder i det østlige Syrien. Der er ikke nogen styrke, der er klar til at tage over, heller ingen tid til at opbygge en, da de amerikanske tropper planlægger deres tilbagetrækning. Og indsættelse af tyrkisk-støttede oppositionsstyrker ville sandsynligvis drive tusinder af kurdere på flugt, ligesom det ville true sårbare kristne grupperinger, der lever spredt i disse områder.

De strategiske konsekvenser af Trumps beslutning udspiller sig allerede: Jo mere Tyrkiet udvider dets ekspansion i Syrien, jo hurtigere bevæger vores arabiske partnere i regionen sig mod Damaskus. Det er ikke noget tilfælde, at Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater genåbnede deres ambassader dér kort efter, at Trump sagde, at vi ville forlade området. Disse lande tror, ligesom Saudi Arabien, Ægypten og Jordan, at et engagement med Damaskus kan hjælpe med til at opløse den russiske, iranske og tyrkiske indflydelse i Syrien, og de oplever at Washingtons synspunkter går i en helt anden retning. SDF, der må se i øjnene, at de snart står alene, omgivet af fjendtlige styrker, har speeded deres samtaler med Bashar al-Assads regime op. Tyrkiet, en NATO allieret, henvendte sig til Rusland få dage efter Trump’s beslutning, for at sende trænede forhandlere til Moskva for at udarbejde de næste skridt i Syrien. Israel, vores nærmeste allierede i regionen, blev konfronteret med en ny realitet med et Amerika, der snart vil være væk fra landjorden i Syrien. Kun Rusland og Iran hilste Trump’s beslutning velkommen. Enhver form for modererende indflydelse, vi måtte have haft på disse to modstandere i Syrien blev markant reduceret, så snart Trump havde sagt, at vi ville trække os tilbage.

Disse tendenser vil forværres, hvis ikke præsidenten ændrer kurs: Vores partnere vil holde op med at lytte til os, og tage beslutninger, der vil være i modstrid med vore interresser. Vores modstandere vil udnytte situationen, når de ved, at USA er på vej ud. Islamisk Stat og andre ekstremist grupper vil fylde det hul ud, der bliver åbnet ved vores tilbagetrækning. De vil genskabe deres kapacitet til at true vores venner i Europpa – ligesom de gjorde gennem 2016 – og ultimativt også true vores eget fædreland.

Man kunne forestille sig, at Trump ville stoppe tilbagetrækningen, indtil han får præcise vurderinger af risici, en status over Islamisk Stats, Tyrkiets eller enhver andens evne til at erstatte os. At bede Pentagon om at tilrettelægge og gennemføre en tilbagetrækningsplan uden en sådan vurdering, er dumt. Det er ikke tilstrækkeligt for topembedsmænd at træde tilbage eller stille betingelser for beslutningen. Det må komme fra præsidenten.

En mere realistisk politik for Syrien må tage højde for følgende hårde kendsgerninger:

For det første forlader vi området. Det kan ske om seks måneder, fire måneder eller mindre, men Trump har gentagne gange gjort det klart, at han ønsker os ud. Jo længere der er modstand mod dette faktum, eller det blot beskrives som en forskel i taktik under en uændret strategi, jo mere stiger risikoen for en  skuffende exit, med angreb mod de amerikanske styrker og fuldstændig opgivelse af SDF, uden nogen realistisk planlægning af, hvad der kan sættes i stedet under en sådan udvikling. Fokus lige nu må være på beskyttelsen af vore militære styrker, og hvordan de kan komme sikkert ud; at bede vores lille styrke om at gøre mere end det, vil øge risikoen under tilbagetrækningen.

For det andet, Assad bliver. Dette faktum er nu printet ind i vore regionale partneres tankegang, inklusive Saudi Arabien og Israel, som er lige så meget hard-linere angående Iran, som enhver i Washington, men som også forstår, at enhver chance for at komme af med denne masse-myrdende diktater, der holdes oppe af Iran og Rusland, er det rene drømmeri uden vores deltagelse.

For det tredie, kun SDF sikrer stabilitet i de områder, der engang  udgjorde Islamisk Stat i det nordøstlige Syrien. Dets styrker kan ikke erstattes. Og når USA forlader området, vil de have brug for en ny beskytter, eller de vil risikere opsplitning og dannelse af et vakuum, hvor Islamisk Stat kan genopstå. For at sikre stabilitet, vil SDF ikke have andet valg end at nå til forståelse med Damaskus om at komme under den Syriske stats parably. Dette ulykkelige resultat kan være nødvendigt for at undgå en strategisk og humanitær fiasko.

For det fjerde, hvad angår Syrien, er Tyrkiet ikke nogen troværdig partner. De Syriske oppositionsstyrker det understøtter er beklædt med ekstremister og  alt for få til at udgøre en effektiv udfordring for Assad, eller et muligt alternativ til SDF. De dele af Syrien som Tyrkiet angiveligt kontrollerer, som Idlib provincen i Nordvest, er i stigende udstrækning domineret af al-Qaeda. De forenede stater kan hjælpe Tyrkiet med at beskytte dets grænse, men indsættelse af tyrkisk militær og tyrkisk-støttede oppositionsstyrker  i SDF-områder i det nordøstlige Syrien – som det nu bliver diskuteret – ville igangsætte et kaos og føre til et miljø, der ville få ekstremister til at trives.

Kommer styrkerne hjem? Det betyder snarere, at krigen er tabt end vundet

Så USAs mål i Syrien bør indskrænkes til at modvirke Islamisk Stats genkomst og undgå, at Iran styrker sin militære tilstedeværelse, hvilket truer Israel. Det første opnås bedst ved at sikre, at SDF forbliver intakt og opnår en varig adgang til luftrummet gennem forsoning med Rusland; det sidste ved at støtte Israel i det, som det for nyligt har erkendt at måtte opnå gennem præcise luftangreb mod den iranske trussel i Syrien.

Disse snævre mål vil ikke være tilfredsstillende for de, der har haft større håb for Syrien. Men disse håb er døde. Med uret tikkende for en amerikansk afrejse, må vi bjærge hvad vi kan for blot at beskytte de allermest vigtige amerikanske interesser – og selv det kan vise sig at være et højt mål.

Det er ironisk, at nedkæmpelsen af Islamisk Stat netop var det, som præsidenten fra begyndelsen af identificerede som sit mål. I 2016 svor han at ville ”banke helvede ud af ISIS”. Hans seneste beslutninger puster desværre nyt liv til Islamisk Stat – og andre amerikanske modstandere”.

Det er interessant at sammenligne Brett McBurk vurdering af udviklingen med de overvejelser, som de nordsyriske myndigheder, ikke mindst Salih Muslim allerede  fremkom med i slutn ingen af sidste år, se den næste artikel: De nordsyriske vurderinger af situationen.

Kilder:

Twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 23. januar 2019.

Anonymous, 2018: After Defense Secretary, “Brett McGurk” resigns. ANHA, 22. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Chief Pentagon spokeswoman announces resignation. ANF, 1. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: Washington appoints James Jeffery envoy to Coalition to Fight Daesh. ANHA, 7. Jan. 2019

Anonymous, 2019: Bolton’s visit to Ankara: Yellow vests, PKK and more. ANF, 8. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: Bolton: Securing SDF is the basic “condition” for our withdrawal. ANF, 8. Jan. 2019.

Anonymous, 2019: YPG Spokesman Nuri Mahmud responds to accusations by Turkey. ANF, 12. January 2019.

Anonymous, 2019: President decided to withdraw U.S.Forces without consulting allies or understanding the facts on the ground. ANHA, 18 januar 2019.

Anonymous, 2019: “It is unrealistic to expect Turkey taking US’ place in Syria”. ANF, 21. Januar 2019.

McGurk, Brett, 2019: Trump said he beat ISIS. Instead, he’s giving it new life. The Washington Post, 18. Jan. 2019.

23. jkanuar 2019: De nordsyriske vurderinger af situationen

Selv om tilliden i det umiddelbare militære samarbejde mellem USA og de øvrige vestlige allierede på den ene side, og SDF på den anden side i nogen grad har set ud til at være genoprettet, trods Trumps udmeldinger, så er alle forestillinger om et nærmere politisk samarbejde nok blevet forpasset.

Salih Muslim, leder af PYDs udenrigstjeneste.

Det blev allerede klart gennem et interview med PYD-lederen for diplomatiske forbindelser Salih Muslim d. 20 december, altså 3 dage efter Trumps udmelding om tilbagetrækningen. Her fastslog han: ”Vi inviterede ikke den Internationale Koalision, og vi bad dem ikke om at forlade os. De var i hvert fald ikke her for at beskytte os. Vi er afhængige af vores egen styrke og vores eget forsvar. Vi befinder os i en situation med legitimt selvforsvar. Det har aldrig manglet hos os. Det er deres egen business at beslutte om de vil blive eller forlade os. Når vore interesser har været sammenfaldende, så har vi arbejdet sammen, men vi har aldrig været afhængige af dem.” Muslim påpegede, at Erdogans trusler mod Nordsyrien var alvorlige og tilføjede: ”Erdogan bliver ved med at sige, at de vil angribe. Det vil de måske. Vi vil ikke trygle nogen om ikke at angribe os, eller trygle om at blive beskyttet. Vi er her, og vi kan tage vare på vores eget forsvar. Vi er indstillet på en total modstand. Vi er afhængige af vores folk og vores eget forsvarssystem. Enhver vil udfylde sin rolle”. Salih Muslim anførte også, at ”den tyrkiske regerings holdning og aggressive tilgange udgør en trussel ikke blot mod kurderne, men mod alle mennesker, ja selv verdensfreden: Hvad ville du gøre, hvis nogen kom til dit hjem og angreb dig? Selvfølgelig ville du forsvare dig selv. Vi vil forsvare os selv. Vi er ikke i en situation, hvor vi trygler andre om hjælp.”

Ikke mindst gjorde Muslim opmærksom på, at andre internationale magter vil foretage deres egne beregninger oven på beslutningen om tilbagetrækning, og tilføjede: ”Der har allerede været konflikter mellem Iran, Rusland og Tyrkiet. Disse vil nu komme mere frem i lyset. De har lagt et slør over disse konflikter på grund af USAs tilstedeværelse. Når USA drager afsted, så lad os se, hvad de vil gøre. Situationen er kaotisk.  Ligesom de har deres egne interesser og leder efter en løsning på dem, så tænker vi på vores befolkning og deres interesser. Vi kan gå i dialog med hvem som helst, vi kan mødes og vi kan forenes”.

Men først  senere løftede Muslim sløret for, hvad der kunne ligge bag disse generelle og noget kryptiske overvejelser. I et interview med ANF lige før nytår udtalte Salih Muslim sig selvkritisk overfor PYDs utilstrækkelige diplomatiske indsats op til Tyrkiets angreb på Afrin, tydeligvis påvirket af den markante indvirkning på den offentlige mening, som SDFs resolutte indsats overfor Tyrkiets trusler gennem tilbagetrækningen fra Hajin siden slutningen af oktober havde haft. Muslim understregede, at PYDs højeste prioritet for 2019 ville være at befri Afrin, samt at fjerne truslerne fra Tyrkiet. ”Vores højeste ønske er, at få Afrins befolkning tilbage til deres hjemland, og hele vores indsats vil fokusere på det. Vi prøver at repræsentere folkets modstand på det politiske og diplomatiske plan. Geneve forhandlingerne ligger foran os. Tyrkiet er ophidset over det. Vi håber, at der vil blive mulighed for at sidde og tale med frie mennesker fra Syrien for at få skabt en løsning for et bedre Syrien i fremtiden.

Baggrunden for disse markante udmeldinger skal imidlertid næppe alene ses som en vurdering af mulighederne for at få skabt en bedre mediedækning af situationen i Afrin efter at Tyrkiets aggressive politik overfor kurderne er blevet afsløret i offentligheden. De vestlige mediers rolle som halehæng til de stærke økonomiske og politiske kræfter, der har ligget bag den udbredte tavshed omkring Tyrkiets invasion og hærgen i Afrin-provinsen og Shahba-området lader sig næppe ændre på kort tid. Men situationen  har ændret sig, ikke mindst for Rusland, der i sidste øjeblik før invasionen trak sig ud af Afrin, hvor de ellers havde sikret kurdernes situation. Det skete tydeligvis som led i en række handler, der især involverede Tyrkiet, og de utallige militser i Syrien, som Tyrkiets efterretningstjeneste har oprettet og/eller støttet. Tyrkiet accepterede disse militsers samling i Idlib, mod at kunne invadere Afrin.  (En detaljeret gennemgang af af disse handler mellem Rusland og Tyrkiet er gennemgået i et interview af Lazgin Ibrahim med lederen af komitteen for diplomatiske forbindelser under bevægelsen for et demokratisk samfund, Khalil Aldar i ANHA d. 1 januar 2019, Aldar Khalil evaluates the most important political changes which North Syria witnessed in 2018, se under kilder). Denne omfattende aktion, medførte, at Assads regeringsstyrker samt deres allierede støttet af Rusland fik kontrol med alle oppositionsområder i de vestlige Syrien udenfor Idlibområdet (bortset fra nogle lommer af Islamisk Stat). Set fra Assads og Ruslands side var det overordnet set en klar succes.

Derimod er situationen i Idlib-området blevet både kaotisk og uholdbar. Oprettelsen af en demilitariseret zone omfattende størstedelen af området, hvorfra oprørsgrupperne skulle trække alle tunge våben bort, ser i praksis ikke ud til at have fungeret. Senest er der opstået kampe mellem militserne, hvor især den stærkeste gruppering, det al Qaeda-relaterede HTS, er gået til angreb på de dominerende militser i området vest for Aleppo, ligesom de har opkøbt våben fra andre grupper for at omgå demilitariseringsbestemmelserne. Da Tyrkiet reelt har snæver forbindelse til næsten alle militserne, men hvor det samtidigt tydeligt bevidst holdes uklart, i hvilken udstrækning Tyrkiet har styr på grupperne, er der frygt for at Tyrkiet reelt blot søger at styrke dets de fakto besættelse af Idlib-området i dets langsigtede strategi for genetableringen af det Osmanniske Rige. Det indebærer imidlertid en fortsat basal trussel mod det syriske samfund, og dermed også mod de russiske baser, der er baseret på Syrien som en territoriel enhed.  Det har fået Assad og russerne til at gennemføre angreb, også indenfor den demilitariserede zone.

De forhandlinger, der i 2018 blev gennemført mellem Nordsyrien og Damaskus forblev resultatløse, men på det seneste, og især efter at USA har offentliggjort deres ønske om at ville trække sig ud af Syrien og YPG endnu en gang har tilkendegivet deres ønske om at finde løsninger indenfor den syriske stats grænser, har der været klare meldinger om fornyet ønsker om en dialog, både direkte, men også formidlet gennem russisk diplomati. Således meddelte den syriske viceudenrigsminister Faisal al-Maqdad d. 9 januar, at de havde taget kontakt til Syriens kurdere med henblik på at omnå enighed om, hvordan man kan tilbagevise et tyrkisk angreb på Syriens enhed.

Men allerede d. 14 december blev der afholdt et møde mellem Ciya Kurd, repræsentant for Nordsyriens Demokratiske Autonome Administration og en repræsentant for det russiske udenrigsministerium. ”Mødet drejede sig om de tyrkiske trusler mod de nordlige og østlige dele af Syrien og hvordan man kan organisere en fælles indsats for at stoppe disse trusler. Mødet omhandlede også den syrisk-syriske dialog og årsagerne til at de løb af sporet, og hvordan Rusland kan spille en vigtig rolle i dialogen mellem den Autonome Administration og Damaskus. ”, refererer Ciya Kurd. ”På dette grundlag præsenterede ministeriet en plan for en dialog medieret af Rusland, hvis hovedpunkter var, hvordan man gennem et omfattende forsvarssystem kan beskytte de nordlige og østlige dele af Syrien mod eksterne trusler, og hvordan den autonome administration og dens konstitutionelle rettigheder kan inkluderes indenfor et forenet Syrien, samt hvordan den økonomisk velstand kan fordeles på en fair måde blandt alle syrere. Det russiske udenrigsministerium har på deres side bekræftet, at de er parat til at samarbejde omkring Syriens beskyttelse og territorielle integritet, at de finder at deres rolle i dialogen mellem Damaskus og DAA er yderst vigtig, og at de tager dette meget alvorligt.” Det sidste kan man jo godt forstå at de gerne vil understrege, når man tænke på det massive svigt, Rusland udviste i forbindelse med invasionen af Afrin!

Det er klart, at sådanne udmeldinger vil blive mødt med en udpræget skepsis i Nordsyrien. Men det kan næppe afvises, at Rusland har en basal interesse i at få støttet den syrisk-syriske dialog for at få stabiliseret grundlaget for Ruslands militære tilstedeværelse i landet, samt sikringen af et syrisk forsvar mod eventuelle fremtidige Osmanniske eventyr.

En af de forholdregler mod en tyrkisk invasion, der i særlig grad er blevet aktuel har været ønsket om etablering af en flyforbudszone over Nord- og Østsyrien. Ikke mindst Assyrisk-kristne organisationer i Syrien, Europa og USA har været aktive i udbredelsen af dette krav, f.eks. gennem en fælles udtalelse med overskriften: Flyforbudszone over det nordøstlige Syrien. Stop den ottomansk-tyrkiske invasion af Nord Øst Syrien. Lad ikke de kristne blive drevet ud af Nord Øst Syrien. Da Frankig erklærede sig rede til fortsat støtte til SDF efter Trumps beslutning om at ville trække de amerikanske styrker ud af Syrien rejste Ilham Ehmed og Riyadh Derar fra det Syrisk Demokratiske Råd spørgsmålet på et møde i Frankrig, og opfordrede den franske regering til at udmelde en flyforbudszone over Nord- og Øst-Syrien. Frankrig har ikke stillet sig afvisende overfor ideen, men ville forhandle videre med USA om det.  Ilham Ehmed fremhævede, at de tyrkiske angreb kunne betyde, at SDF måtte flytte deres styrker fra kampene mod Islamisk Stat i Deir ez-Zor-området til den nordlige grænse for at kunne modstå nye angreb. Hun understregede, at de fortsatte angreb fra den tyrkiske stat ville uddybe den syriske krise, og der ville blive udgydt mere blod. SDF og de Nordsyriske myndigheder foretrak en løsning baseret på dialog i Syrien.

  

Kilder:

Et stort antal twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 23. januar 2019.

Anonymous, 2018: Syrian Democratic Council calls for a no-fly zone. ANF, 21. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Russian FM support roadmap to protect north, east of Syria. 31. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Joint statement of Syriac organisations in Europe, Syria and US demanding No-fly Zone Over North-East Syria against Turkey threats: No-fly zone over north east Syria. Stop the Ottoman Turkish invading Nords East Syria. Don’t let Christianity be driven out of North east Syria. 4. Jan. 2019

Anonymous, 2019: Syrian Foreign Ministry: We contacted with Kurds, we are optimistic. ANHA, 9. Jan 2019.

Caksu, Ersin, 2018: PYD’s Muslim evaluates 2018 for North and East Syria. ANF, 31 dec. 2018

Lazgin, Ibrahim, 2019: Aldar Khalil evaluates the most important political changes which North Syria witnessed in 2018. ANHA, 1. Jan. 2019

Sarya, BêrÏtan, 2018: Muslim: We didn’t call them, we’re not sending them away. ANF, 21. Dec. 2018.

D. 23. januar 2019: Sultestrejke – et råb om hjælp! 

Siden 8. november har Leyla Guven, medformand for det venstreorienterede tyrkiske Folkets Demokratiske Parti (HDP), valgt i den østtyrkiske by Hakkari, sultestrejket med krav om at afslutte isolationen af det kurdiske folks leder Abdullah Ocalan. Ocalan har siddet isoleret i et tyrkisk fængsel i 20 år.

Leyla Güven, har sultestrejket i over 76  dage

Leyla indledte sultestrejken i det tyrkiske fængsel i protest mod den manglende fair rettergang for tusinder af politiske fanger i Tyrkiet. Leylas helbredsmæssige tilstand forværres dag for dag, imens det tyrkiske regime og omverdenen ignorerer Leylas legitime krav omkring bedre retslige forhold for politiske fanger i Tyrkiet.

Hvorfor vælger en ledende kurdisk politiker at sultestrejke?

Hvorfor vælger hun at sætte livet på spil i den politiske kamp?

Når undertrykkelsen og håbløsheden bliver for stærk, er der mange kurdere, der vælger at sultestrejke. Når kurdiske byer og folkevalgte bestyrelser bliver besat af regimets militær –

Når folkevalgte parlamentarikere, borgmestre, journalister, forkæmper for menneskerettigheder sættes i fængsel på ubestemt tid – Så gør håbløsheden at mange af disse sultestrejker. Ikke mindst Leyla Güven, der er blevet symbolet på den folkelige modstand mod det tyrkiske regimes undertrykkelse af kurderne!

Sultestrejken er et råb om hjælp!

Undertrykkelsen af kurderne kan standses, hvis FN, EU og andre humanitære organisationer lagde alvorligt pres på det tyrkiske regime.

Desværre sker det ikke!

Vestlige lande og institutioner, der priser demokrati og menneskerettigheder, er fuldstændig tavse. Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk lande  ikke er i stand til, at sige fra over for det tyrkiske regimes pres

Det er lykkedes det tyrkiske regime at lukke munden på de vestlige politikere og journalister. Deres tavshed er med til at støtte det tyrkiske regimes grusomheder.

Kurdere i Danmark og hele Europa afholder demonstration  d.26.1. kl. 13. Vesterbrotorv og afslutter det  på DR Emil Holms Kanal 20

0999 København C kl. 16

Vi kræver, at tavsheden mod det tyrkiske regimes undertrykkelse bliver brudt!

Vi kræver, at Europas regeringer, også den danske, sætter handling bag modstanden mod det tyrkiske regimes undertrykkelse.

Med venlig hilsen

Saime Bilen