23. jkanuar 2019: De nordsyriske vurderinger af situationen

By | 23. januar 2019

Selv om tilliden i det umiddelbare militære samarbejde mellem USA og de øvrige vestlige allierede på den ene side, og SDF på den anden side i nogen grad har set ud til at være genoprettet, trods Trumps udmeldinger, så er alle forestillinger om et nærmere politisk samarbejde nok blevet forpasset.

Salih Muslim, leder af PYDs udenrigstjeneste.

Det blev allerede klart gennem et interview med PYD-lederen for diplomatiske forbindelser Salih Muslim d. 20 december, altså 3 dage efter Trumps udmelding om tilbagetrækningen. Her fastslog han: ”Vi inviterede ikke den Internationale Koalision, og vi bad dem ikke om at forlade os. De var i hvert fald ikke her for at beskytte os. Vi er afhængige af vores egen styrke og vores eget forsvar. Vi befinder os i en situation med legitimt selvforsvar. Det har aldrig manglet hos os. Det er deres egen business at beslutte om de vil blive eller forlade os. Når vore interesser har været sammenfaldende, så har vi arbejdet sammen, men vi har aldrig været afhængige af dem.” Muslim påpegede, at Erdogans trusler mod Nordsyrien var alvorlige og tilføjede: ”Erdogan bliver ved med at sige, at de vil angribe. Det vil de måske. Vi vil ikke trygle nogen om ikke at angribe os, eller trygle om at blive beskyttet. Vi er her, og vi kan tage vare på vores eget forsvar. Vi er indstillet på en total modstand. Vi er afhængige af vores folk og vores eget forsvarssystem. Enhver vil udfylde sin rolle”. Salih Muslim anførte også, at ”den tyrkiske regerings holdning og aggressive tilgange udgør en trussel ikke blot mod kurderne, men mod alle mennesker, ja selv verdensfreden: Hvad ville du gøre, hvis nogen kom til dit hjem og angreb dig? Selvfølgelig ville du forsvare dig selv. Vi vil forsvare os selv. Vi er ikke i en situation, hvor vi trygler andre om hjælp.”

Ikke mindst gjorde Muslim opmærksom på, at andre internationale magter vil foretage deres egne beregninger oven på beslutningen om tilbagetrækning, og tilføjede: ”Der har allerede været konflikter mellem Iran, Rusland og Tyrkiet. Disse vil nu komme mere frem i lyset. De har lagt et slør over disse konflikter på grund af USAs tilstedeværelse. Når USA drager afsted, så lad os se, hvad de vil gøre. Situationen er kaotisk.  Ligesom de har deres egne interesser og leder efter en løsning på dem, så tænker vi på vores befolkning og deres interesser. Vi kan gå i dialog med hvem som helst, vi kan mødes og vi kan forenes”.

Men først  senere løftede Muslim sløret for, hvad der kunne ligge bag disse generelle og noget kryptiske overvejelser. I et interview med ANF lige før nytår udtalte Salih Muslim sig selvkritisk overfor PYDs utilstrækkelige diplomatiske indsats op til Tyrkiets angreb på Afrin, tydeligvis påvirket af den markante indvirkning på den offentlige mening, som SDFs resolutte indsats overfor Tyrkiets trusler gennem tilbagetrækningen fra Hajin siden slutningen af oktober havde haft. Muslim understregede, at PYDs højeste prioritet for 2019 ville være at befri Afrin, samt at fjerne truslerne fra Tyrkiet. ”Vores højeste ønske er, at få Afrins befolkning tilbage til deres hjemland, og hele vores indsats vil fokusere på det. Vi prøver at repræsentere folkets modstand på det politiske og diplomatiske plan. Geneve forhandlingerne ligger foran os. Tyrkiet er ophidset over det. Vi håber, at der vil blive mulighed for at sidde og tale med frie mennesker fra Syrien for at få skabt en løsning for et bedre Syrien i fremtiden.

Baggrunden for disse markante udmeldinger skal imidlertid næppe alene ses som en vurdering af mulighederne for at få skabt en bedre mediedækning af situationen i Afrin efter at Tyrkiets aggressive politik overfor kurderne er blevet afsløret i offentligheden. De vestlige mediers rolle som halehæng til de stærke økonomiske og politiske kræfter, der har ligget bag den udbredte tavshed omkring Tyrkiets invasion og hærgen i Afrin-provinsen og Shahba-området lader sig næppe ændre på kort tid. Men situationen  har ændret sig, ikke mindst for Rusland, der i sidste øjeblik før invasionen trak sig ud af Afrin, hvor de ellers havde sikret kurdernes situation. Det skete tydeligvis som led i en række handler, der især involverede Tyrkiet, og de utallige militser i Syrien, som Tyrkiets efterretningstjeneste har oprettet og/eller støttet. Tyrkiet accepterede disse militsers samling i Idlib, mod at kunne invadere Afrin.  (En detaljeret gennemgang af af disse handler mellem Rusland og Tyrkiet er gennemgået i et interview af Lazgin Ibrahim med lederen af komitteen for diplomatiske forbindelser under bevægelsen for et demokratisk samfund, Khalil Aldar i ANHA d. 1 januar 2019, Aldar Khalil evaluates the most important political changes which North Syria witnessed in 2018, se under kilder). Denne omfattende aktion, medførte, at Assads regeringsstyrker samt deres allierede støttet af Rusland fik kontrol med alle oppositionsområder i de vestlige Syrien udenfor Idlibområdet (bortset fra nogle lommer af Islamisk Stat). Set fra Assads og Ruslands side var det overordnet set en klar succes.

Derimod er situationen i Idlib-området blevet både kaotisk og uholdbar. Oprettelsen af en demilitariseret zone omfattende størstedelen af området, hvorfra oprørsgrupperne skulle trække alle tunge våben bort, ser i praksis ikke ud til at have fungeret. Senest er der opstået kampe mellem militserne, hvor især den stærkeste gruppering, det al Qaeda-relaterede HTS, er gået til angreb på de dominerende militser i området vest for Aleppo, ligesom de har opkøbt våben fra andre grupper for at omgå demilitariseringsbestemmelserne. Da Tyrkiet reelt har snæver forbindelse til næsten alle militserne, men hvor det samtidigt tydeligt bevidst holdes uklart, i hvilken udstrækning Tyrkiet har styr på grupperne, er der frygt for at Tyrkiet reelt blot søger at styrke dets de fakto besættelse af Idlib-området i dets langsigtede strategi for genetableringen af det Osmanniske Rige. Det indebærer imidlertid en fortsat basal trussel mod det syriske samfund, og dermed også mod de russiske baser, der er baseret på Syrien som en territoriel enhed.  Det har fået Assad og russerne til at gennemføre angreb, også indenfor den demilitariserede zone.

De forhandlinger, der i 2018 blev gennemført mellem Nordsyrien og Damaskus forblev resultatløse, men på det seneste, og især efter at USA har offentliggjort deres ønske om at ville trække sig ud af Syrien og YPG endnu en gang har tilkendegivet deres ønske om at finde løsninger indenfor den syriske stats grænser, har der været klare meldinger om fornyet ønsker om en dialog, både direkte, men også formidlet gennem russisk diplomati. Således meddelte den syriske viceudenrigsminister Faisal al-Maqdad d. 9 januar, at de havde taget kontakt til Syriens kurdere med henblik på at omnå enighed om, hvordan man kan tilbagevise et tyrkisk angreb på Syriens enhed.

Men allerede d. 14 december blev der afholdt et møde mellem Ciya Kurd, repræsentant for Nordsyriens Demokratiske Autonome Administration og en repræsentant for det russiske udenrigsministerium. ”Mødet drejede sig om de tyrkiske trusler mod de nordlige og østlige dele af Syrien og hvordan man kan organisere en fælles indsats for at stoppe disse trusler. Mødet omhandlede også den syrisk-syriske dialog og årsagerne til at de løb af sporet, og hvordan Rusland kan spille en vigtig rolle i dialogen mellem den Autonome Administration og Damaskus. ”, refererer Ciya Kurd. ”På dette grundlag præsenterede ministeriet en plan for en dialog medieret af Rusland, hvis hovedpunkter var, hvordan man gennem et omfattende forsvarssystem kan beskytte de nordlige og østlige dele af Syrien mod eksterne trusler, og hvordan den autonome administration og dens konstitutionelle rettigheder kan inkluderes indenfor et forenet Syrien, samt hvordan den økonomisk velstand kan fordeles på en fair måde blandt alle syrere. Det russiske udenrigsministerium har på deres side bekræftet, at de er parat til at samarbejde omkring Syriens beskyttelse og territorielle integritet, at de finder at deres rolle i dialogen mellem Damaskus og DAA er yderst vigtig, og at de tager dette meget alvorligt.” Det sidste kan man jo godt forstå at de gerne vil understrege, når man tænke på det massive svigt, Rusland udviste i forbindelse med invasionen af Afrin!

Det er klart, at sådanne udmeldinger vil blive mødt med en udpræget skepsis i Nordsyrien. Men det kan næppe afvises, at Rusland har en basal interesse i at få støttet den syrisk-syriske dialog for at få stabiliseret grundlaget for Ruslands militære tilstedeværelse i landet, samt sikringen af et syrisk forsvar mod eventuelle fremtidige Osmanniske eventyr.

En af de forholdregler mod en tyrkisk invasion, der i særlig grad er blevet aktuel har været ønsket om etablering af en flyforbudszone over Nord- og Østsyrien. Ikke mindst Assyrisk-kristne organisationer i Syrien, Europa og USA har været aktive i udbredelsen af dette krav, f.eks. gennem en fælles udtalelse med overskriften: Flyforbudszone over det nordøstlige Syrien. Stop den ottomansk-tyrkiske invasion af Nord Øst Syrien. Lad ikke de kristne blive drevet ud af Nord Øst Syrien. Da Frankig erklærede sig rede til fortsat støtte til SDF efter Trumps beslutning om at ville trække de amerikanske styrker ud af Syrien rejste Ilham Ehmed og Riyadh Derar fra det Syrisk Demokratiske Råd spørgsmålet på et møde i Frankrig, og opfordrede den franske regering til at udmelde en flyforbudszone over Nord- og Øst-Syrien. Frankrig har ikke stillet sig afvisende overfor ideen, men ville forhandle videre med USA om det.  Ilham Ehmed fremhævede, at de tyrkiske angreb kunne betyde, at SDF måtte flytte deres styrker fra kampene mod Islamisk Stat i Deir ez-Zor-området til den nordlige grænse for at kunne modstå nye angreb. Hun understregede, at de fortsatte angreb fra den tyrkiske stat ville uddybe den syriske krise, og der ville blive udgydt mere blod. SDF og de Nordsyriske myndigheder foretrak en løsning baseret på dialog i Syrien.

  

Kilder:

Et stort antal twitter meddelelser på syria.liveuamap.com fra perioden 15. december 2018- 23. januar 2019.

Anonymous, 2018: Syrian Democratic Council calls for a no-fly zone. ANF, 21. Dec. 2018.

Anonymous, 2018: Russian FM support roadmap to protect north, east of Syria. 31. Dec. 2018.

Anonymous, 2019: Joint statement of Syriac organisations in Europe, Syria and US demanding No-fly Zone Over North-East Syria against Turkey threats: No-fly zone over north east Syria. Stop the Ottoman Turkish invading Nords East Syria. Don’t let Christianity be driven out of North east Syria. 4. Jan. 2019

Anonymous, 2019: Syrian Foreign Ministry: We contacted with Kurds, we are optimistic. ANHA, 9. Jan 2019.

Caksu, Ersin, 2018: PYD’s Muslim evaluates 2018 for North and East Syria. ANF, 31 dec. 2018

Lazgin, Ibrahim, 2019: Aldar Khalil evaluates the most important political changes which North Syria witnessed in 2018. ANHA, 1. Jan. 2019

Sarya, BêrÏtan, 2018: Muslim: We didn’t call them, we’re not sending them away. ANF, 21. Dec. 2018.