1. marts 2019: Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat I Nordøstsyrien trækker ud

Det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien ligger ved landsbyen Hawi al-Dandal i Baghouz-området langs floden Eufrat nord for grænsen til Irak. Det er et tætbefolket landbrugsområde, der igennem de seneste år desuden har været et vigtigt transit- og militærindustriområde for Islamisk Stat. Flygtninge fra Baghouz-området har typisk trukket syd og øst over langs floden, men når de er nået til det højtliggende Baghouz-plateau øst for området, har de været nødt til at bestige de stejle skrænter op til plateauet for at komme til opsamlingsstederne for SDFs styrker. Det er vanskeligt, og de er samtidigt udsat for beskydning fra alle sider. Der er ca. 3 km fra vest-kanten til østkanten af satellitbilledet.

Siden d. 17. februar har hjemmesiden https://syria.liveuamap.com farvet hele landområdet på østbredden af Eufrat ned mod den irakiske grænse gult, som om det nu er helt befriet. Det er et udtryk for, at i den skala, kortlægningen foregår i, vil en afgrænsning af de sidste rester af islamisk stat skulle foregå i en målestok, der er meget finere, end den øvrige kortlægning. Så de små resterende områder på nogle få km kommer ikke med på kortet. Men de er der, og de skyldes, at der stadig eksisterer grupper af fortrinsvis udenlandske Islamisk-Stat-krigere, der ikke vil overgive sig, og delvist også skærmer sig bag civile.

Forud har tilmed gået en lang og  usædvanlig hård periode med omfattende luftbombardementer og voldsomme kampe, der har bølget frem og tilbage på en vanskeligt gennemskuelig måde. Det har både knyttet sig til desperationen blandt de resterende ISIS-styrker, der har vist sig at have haft et langt større omfang end SDF og koalisionen havde regnet med. Samtidigt er der tale om nogle af de mest kampberedte IS-krigere.

Trods omfattende bombninger tages der store hensyn til civilbefolkningen fra SDFs side

Men de stadige geografiske forskydninger af kampene skyldes formentlig også en række taktiske manøvrer og omgrupperinger blandt SDFs styrker, for netop at undgå alt for massive konfrontationer, der både kan være risikable og samtidigt kan gøre det vanskeligt at sikre flugtveje for civilbefolkningen.

Kortserien ovenfor viser den sidste måneds udbredelse af Islamisk stats sidste territorium øst for floden Eufrats mellemste løb (der markerer grænsen mellem Assads Syrien (rødt) og det kurdiske ledede Nordøstsyrien (gult), incl. den sidste ISIS-lomme (gråt) lige nord for det sted, hvor floden løber ind i Iraq). Der ligger flere bebyggelser med navnet Baghouz, og reelt betegner Baghouz stort set hele den sydlige del af det viste område. De tilbageværende områder efter 16. februar ligger fortsat indenfor det område , der er markeret gråt fra d. 14-16. februar – dog overvejende i dets sydlige del. Gråt: Islamisk Stat, Gult: Nordsyrien, SDF. Rødt: Assads Syrien. Fra nordkanten til sydkanten af kortudsnittet er der 15 km. Klik for detaljer.

Som det ses af kortserien, blev Islamisk Stat i perioden 16-26 januar presset stadigt mere tilbage mod Eufrat floden omkring byen Al Marashidah i nord. Men d. 27. januar trak SDF sig tilbage mod syd helt ned mod den irakiske grænse, hvilket gjorde det muligt for Islamisk Stat at bevæge sig syd på til de områder som SDF havde ryddet og hvor det ikke mindst var lykkedes at få evakueret en stor del af civilbefolkningen.

Flygtninge fra Al Marashidah omkring 1. februar. De fortalte, at tusindvis af civile stadigt blev holdt fanget af IS som skjold mod SDFs fremgang.

De flygtende fortalte, at ISIS stadig holdt tusindvis af civle i fange i Baghuzområdet som skjold mod SDF. På det tidspunkt blev det rapporteret, at Islamisk Stats lejesoldater i området blev ledet af Al-Jazrawi, en Saudiarabisk senior-kommandør, efter at den tidligere kommandør var blevet dræbt under kamp af soldater fra SDF. Herefter koncentrerede SDF sig om at få befriet netop det nordlige Al Marashidah, mens et særligt  minerydningsteam fik fjernet de mange miner som ISIS havde placeret i området. Samtidigt rykkede SDF igen frem sydfra, og fik derved atter koncentreret Islamisk Stat på et lille område øst for floden. Efter d. 2. februar trak SDF sig endnu engang tilbage mod sydøst, mens de pressede på nordfra, for at tvinge IS bort fra de sydligste af de områder, de indtil da havde behersket syd for Al Marashidah. Det øgede mulighederne for civilbefolkningen i disse områder for at flygte. Men mange, herunder IS-familier, var tvunget til, eller valgte, at følge med IS sydpå. Fra d. 8. februar rykkede SDF endnu engang frem fra sydøst, så Islamisk Stat igen blev presset sammen på et nyt lille område omkring byerne Ash Shajlah og Baghuz Fawgani omkring 8-13 februar. Begge disse byer blev derefter stort set befriet igen, da SDF rykkede sydpå langs landevejen gennem Ash Shajlah og Baghuz Fawgani og sikrede sig kontrol over vejbroen over Eufrat til Abu Kamal. IS blev derved yderligere presset mod sydøst, men denne gang på en måde, så SDF samtidigt havde sikret sig kontrollen med selve den østlige Eufrat-flodbred. Herved var de sidste IS-grupper blevet helt isoleret.

De sidste kampe foregår især i den sydlige og østlige del af det grå område, der er vist på kortet for d. 14-16 februar.

Satellitfoto af Baghuz-området med de ca. 600 flybombe-nedslag, der har været gennemført fra d. 19. januar til d. 20 februar. Dertil kommer tusinder af artilleriangreb fra franske, amerikanske, irakiske og syriske styrker med vidt forskellig lokalisering omkring området. De sidste kampe og inddæmninger af de resterende ISIS-lejesoldater foregår i det sydlige område, især lige vest for området indrammet som ”Civilian Encampment”. Flygtninge har skulle op på Baghuz-plateauet mod øst for at komme i sikkerhed – se forrige satellitfoto. Klik for detaljer.

Netop Baghuz-området har været udsat for mange angreb gennem den sidste måned, som det fremgår af ovenstående satellitbillede, der viser nedslagene for de ca. 600 flyangreb, der har været gennemført i området fra 19. januar til 20. februar. De voldsomme angreb, som ikke blot har omfattet angreb fra Vest-alliancens fly, men i stort omfang også artilleriangreb fra fransk, irakisk og syrisk side, er blevet kritiseret fra FNs flygtningeorganisation UNHCCR, fordi det har gjort flugtvejene for civile vanskelige. Flugten er i forvejen vanskelig, fordi ISIS straffer de, der søger at flygte og i stor udstrækning har mineret vejene. Flygtninge fra området fortæller, at smuglere tager op til 400 US$ pr. person, hvilket meget få af dem har.

Men det må også tages i betragtning, at Baghuz-området i lang tid har været brugt af Islamisk Stat som transitområde på grænsen til Irak, hvor Baghuz var blevet omdannet  til en industriel zone for fremstilling og opbevaring af militært og logistisk udstyr, som herfra blev distribueret til resten af Islamisk Stat. Området var også blevet samlingspunkt for tusinder af udenlandske lejesoldater, især fra Tyrkiet, Pakistan, Irak, Frankrig, Saudi Arabien, Marokko og Rusland.

Denne militarisering af Baghuz-området blev tydelig for SDF under den vanskelige indtagelse af landsbyen Bagouz al Fawqani, hvor de fandt et stort varehus med våben tilhørende ISIS, samt et medicinsk lager. ”Lejesoldaterne samlede civile omkring ambulancestationen for at blokere vores fremtrængen i området, men vi åbnede sikre veje ud ad området og fik befriet de fleste civile”, har en soldat fra SDF fortalt. ”Efter at vi havde befriet området og specialstyrker fra SDF havde gjort det tilgængeligt, fandt vi et stort varehus fyldt med tunge våben, som maskingeværer og morterer, dushka’er af alle kalibre, samt lette våben og ammunition”.

Et af de mindre berørte områder har været de intensive landbrugsområder i den sydligste del af området nær floden. Det er netop der, hvor flygtninge, der er sluppet væk fra IS i området har samlet sig (angivet som ”civilian encampment”, og afgrænset med gult). Fra området øst herfor har specialstyrker fra SDF bragt tusinder af flygtninge til sikre områder, primært Al Hol-lejren helt oppe i det nordøstligste Syrien ved grænsen til Irak.

Civile flygtninge fra Baghuz-området bringes af specialstyrker fra SDF i sikkerhed nordpå fra landevejen øst for Harse.

Men landbrugsområderne i den sydlige del af Baghuz er bestemt ikke sikre. Den Syriske organisation for menneskerettigheder SOHR vurderede i en twitter-meddelelse d. 22 februar, at der befandt sig  over 260 udenlandske IS-medlemmer på landbrugsejendommene mellem Baghuz og østbredden af Eufrat, samt i tunneller gravet i området. I hvert fald en del af disse bruger civile som skjold mod SDF. F.eks. holder en gruppe ISIS-militante på omkring 120 personer, ledet af en irakisk terrorist, til i den vestlige del af den indtegnede ”civilian encampment” ved landsbyen Hawi al-Dandal. Gruppen holder ca. 100 civile som levende skjold mod angreb fra SDF.

D. 25 februar meldtes om voldsomme natlige kampe mellem IS og SDF, samt omfattende bombardementer af netop dette område. I løbet af natten til d. 26 februar overgav en stor gruppe ISIS-militante sig til SDF i Baghouz.

En gruppe ISIS-militante, der overgav sig til SDF ved Baghouz natten til d. 26 februar efter voldsomme kamphandlinger dagen før.

Fra 1 km  længere nordpå meldte den syriske organisation for menneskerettigheder SOHR samme dag, at SDF havde transporteret 900 ISIS familiemedlemmer, inklusive 89 militante islamister væk fra Baghus-området.

Yasidiernes skæbne

Yasidikvinder fra Shengal, der slap væk fra Baghouz-området i midten af februar. Her er de nået i sikkerhed på Bagouz-plateauet blandt De Syriske Demokratiske Styrker. I glæde over at være befriet, sætter de ild til de forhadte Niqab’er, som de har været tvunget til at gå med under det 4½ år lange fangenskab, organiseret af Islamisk Stats slavemarked

Nogle af de mest opløftende beretninger fra den seneste offensiv mod Islamisk Stat i Østsyrien har omhandlet redninger af Yazidikvinder og -børn, der blev fanget under Islamisk Stats angreb på Shengal i august 2014, og siden solgt eller foræret som slaver til lejesoldater under Islamisk Stat, primært organiseret gennem to slavemarkeder i Raqqa. Under fremrykningen er det lykkedes at få omkring 200 af disse Yazidikvinder vristet ud af kløerne på IS-lejesoldater. Også under de seneste kampe er det lykkedes at befri en række bortførte Yasidikvinder og børn. Disse er hurtigt blevet overdraget til en specialenhed fra YPJ, de kvindelige kurdiske styrker, der så har bragt dem til et særligt Yasidihus i al-Jazeera regionen, for derfra at bringe dem til deres familier.

Disse glædelige begivenheder er desværre blevet relativeret kraftigt af en twitter-meddelelse fra d. 28. februar om, at De Syriske Demokratiske Styrker (SDF) har fundet en massegrav i Baghouz med dusinvis af Yazidikroppe. Det skal dog understreges, at det ikke hidtil har det muligt at få bekræftet denne meddelelse. Men er det tilfældet, må man naturligt spørge:

Hvor mange af deres bødler er sluppet væk? Hvor mange sidder i Al-Hol og håber på, at de lande, hvor de har været statsborgere, ikke vil føre sag imod dem?

Kilder:

En række dagskort fra https://syria.liveuamap.com fra januar og februar 2019.

Anonymous, 2019: Conditions deteriorate for civilians amid fighting in north-eastern Syria. UNHCR, 1. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: The journey of death… Hours of conflict for survival. ANHA, 13. Febr. 2019

Anonymous, 2019: ISIS holds thousands of civilians as hostage. ANF, 2. FEBR. 2019.

Anonymous, 2019: SDF besiege IS mercenaries in last km2. ANHA, 12. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: SDF: ISIS presence in Baghouz to end in a few days. ANF, 18. Febr. 2019

Anonymous, 2019: Syria: Concerns for Civilians Escaping ISIS Holdout. Human right Watch, Febr. 22, 2019

Anonymous, 2019: 3 Yazidi children liberated by SDF, handed over to Yazidi House. ANHA, 22. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: Displaced persons, IS’ families arrive at al-Hol camp. ANHA, 25. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: SDF rescued 2 more Yazidi children from ISIS. ANF, 26. Febr. 2019

Anonymous, 2019: Another child from Shengal rescued by SDF in Baghouz. ANF, 1. March 2019.

Al-Ali, Nesrin, 2019: Due to IDPs increasing, al-Holl administration expanded its distance. ANHA. 24. Febr. 2019.

Chulov, Martin, 2019: Krigernes familier flygter fra Islamisk Stats sidste by. Information, 18. februar 2019.

Gabar, Pelsîn Bêrîtan, 2019: The Joy of Yazidi women after their liberation from ISIS. ANF, 16. Febr. 2019

Ibo, Seydo, and Al-Kamiyan, Ahmed, 2019: Leylwa: ISIS uses civilians as human shield, victory is close.l ANHA, 3. Febr.. 2019.

Najjar, Hogir and Ahma, Diyar, 2019: Northern region of al-Baguoz liberated, a weapons depot found. ANHA, 15. Febr. 2019.

Rahaman, Slava Abdull and Tahlo, Rabarin, 2019: Yazidi woman: Daesh took avenge of us after SDF victories. ANHA, 24. Febr. 2019.

1. marts 2019: Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa

Selv om Tyrkiet fortsat truer med invasion af det østlige Syrien, og Assad fortsat vægrer sig ved at indgå seriøse forhandlinger med de nordsyriske myndigheder om en samlet syrisk løsning på krisen, så ser befolkningen i Nord-syrien alligevel hen til det øjeblik, hvor SDF kan udråbe sejren over de sidste Islamisk Stat-territorier i Syrien øst for Eufrat. Det gælder ikke mindst i Raqqa, der oplevede en meget hård tid under befrielsen af den store by, der næsten var tømt for sin befolkning inden den endelige befrielse i september 2017, men i dag har en befolkning på 480 000 – næsten ½ mill. Indbyggere.

Nogle af de, der glæder sig mest, er en række socialt højt placerede sheikher for klaner i Al-Raqqa-området. Det hænger sammen med, at det bl.a. er arabiske klaner og stammer fra området omkring Raqqa, hvis sønner – og faktisk også i mindre omfang døtre – har deltaget som frivillige i de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) befrielse af den østlige Deir-es-Zor provins. De er nu med i de seneste kampe på østbredden af Eufrats midterste løb ved Hajin og ned mod grænsen til Irak.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri samt notabiliteten fra al-Hamrat området, Sitam Ahmed al-Khelaf, har talt med Hawar News om den forestående sejr over Islamisk Stat ved Baghuz, syd for Hajin.

Et antal stamme-ældste og honorationes i Raqqa by har på et møde med Hawar News udtrykt deres glæde over at nærme sig det afgørende tidspunkt, hvor man kan offentliggøre fjernelsen af de Islamisk Stat-lejesoldater, der har terroriseret hele verden. De understreger, at netop det vil åbne op for en løsning af Syriens politiske problemer: ”Vi venter på det øjeblik, hvor sejren over terrorismen kan blive udråbt”.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, siger: ”Kobane var begyndelsen på enden for IS-lejesoldaterne i det nordlige og østlige Syrien og i hele verden. Den geografiske eliminering af IS lejesoldaterne vil åbne op for politiske løsninger for Syriens fremtid og for genopbygningen af nye storbyer og byområder”.

Om den tyrkiske indblanding i den syriske krise gennem årene, siger Mohammed Nour al-Theib: ”Tyrkiet har været den største støtte for Islamisk Stat-lejesoldaterne, siden de åbnede deres grænse for dem imod det syriske område. Mange lejesoldater er blevet fanget under kampene og de har indrømmet den tyrkiske støtte til dem”.

Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri siger: ”Vi venter spændt på vores styrkers annoncering af sejren efter kampagnen for al-Jazeera stormen og den endelige udryddelse af terrorismen fra nord- og øst-Syrien. Islamisk Stat-lejesoldaterne, der før kontrollerede en stor del af Syriens og Iraks territorium nærmer sig sin afslutning, og dets påstede kalifat er blevet afviklet som følge af SDFs indsats. Med befrielsen af regionen vil sikkerheden vende tilbage til regionen og der vil også vise sig politiske løsninger”.

Notabiliteten fra al-Hamrat området Sitam Ahmed al-Khelaf siger: ”Vi venter på den endelige udmelding fra vores militære styrker i IS lejesoldaternes sidste tilholdssted. Det lykkedes vore styrker at fjerne den globale terrorisme fra de mest nordlige til de mest østlige  områder ved grænsen til Irak.”

 

Kilde:

Al-Khelef, Ammar and Al-Mostafa, Hamad 2019: Al-Raqqa sheikhs, notables: We waiting victory’s declaration in north, east Syria. ANHA, 15. Febr. 2019.

1. Marts 2019: Forskellen på afslutningen af Raqqas befrielse og afslutningen af befrielsen af Hajin-lommen

Befrielsen af det sidste område for Islamisk Stat i Østsyrien syd for Hajin er blevet sammenlignet med den storstilede og vanskelige befrielse af Raqqa i sommeren 2017, hvor byens befolkning på ca. 200 000 indbyggere var reduceret til måske 20 000 indbyggere, da Islamisk Stat lejesoldaterne blev helt omringet og de sidste dele af byen blev indtaget. Men situationen var helt anderledes end ved Hajin, da der samtidigt var et kapløb med Assads styrker om at nå frem mod Deir ez-Zor og olieområderne i det østlige Syrien. I dag, 1½ år senere, er Raqqa by under hastig genopbygning og har ikke blot nået sin tidligere befolkning, men huser omkring 480 000, altså næsten ½ mill. Indbyggere.

Placeringen af Raqqa (indrammet med en rød oval) på nordsiden af Eufrat . Lige nord og øst for byen ligger nogle større militære installationer fra Assads tid, vist med rød skravering. I marts 2017 stod de kurdisk-arabiske Syriske Demokratiske Styrker (SDF), vist med gult, lige udenfor det hesteskoformede intensivt udnyttede flodleje fra en nordfra kommende biflod, der omgiver byen mod øst, nord og vest. Amerikanerne bombede allerede i begyndelsen af februar 2017 de 4 broer over Eufrat syd og vest for Raqqa. Klik på billedet for at se detajler.

 

Slaget ved Raqqa endte meget anderledes end det kommer til at gøre syd for Hajin:  For at undgå yderligere overgreb mod civilbefolkningen i Raqqa, og da Assads styrker samtidigt hurtigt nærmede sig Deir-ez-Zor, var SDF på det tidspunkt nødt til hurtigt at afslutte den ellers meget effektive belejring af byen, og lade de sidste styrker fra Islamisk Stat slippe bort, hvorefter SDF kunne frigøre styrker, der i en hurtig aktion trængte ned mod Deir-ez-Zor nordfra og hindrede Assad i at fortsætte mod oliefelterne øst for Eufrat. Det sidste kan tydeligt ses på en 1. minut lang animationsvideo over den geografiske udvikling af konflikten i Syrien, som for tiden vises, når man går ind på https://syria.liveuamap.com/sd. Men muligheden for en hurtig og sikker befrielse af det sidste område for Islamisk stat syd for Hajin ved at lade de sidste hårde styrker fra ISIS slippe bort, bliver tydeligvis ikke benyttet, og det er formentlig grunden til, at den endelige sejr trækker så voldsomt ud. Faktisk har ledende Islamisk Stat-grupper krævet denne mulighed gennemført, med krav om frit lejde til at blive transporteret til Idlib-provinsen, ligesom mange andre (ofte tyrkisk støttede) oprørsgrupper er blevet det gennem det sidste år. Det er blevet afvist fra Nordsyrisk side. Lederen for SDFs medie-center, Mustafa Bali, har d. 22 febr. udtalt, at ”SDF ikke er autoriseret til at løslade nogen som helst. De, der har været ved frontlinierne bliver overgivet til sikkerhedstjenesterne i Nordsyrien. Det er dem, der står for alle tiltag mod de tilbageholdte personer”.

Kilder:

Jesper Brandt, 2017: 23. marts 2017: Eufrats vrede: Raqqas befrielse. https://nordsyrien.dk

Al-Kalaf, Ammar and Al-Mustafa, Hamad, 2019: Al-Raqqa after liberation received 489+ thousand citizens.

https://syria.liveuamap.com/sd

1. marts 2019: De kommende opgaver for SDF

De kommende opgaver for SDF

Kommandørerne for De Syriske Demokratiske Styrker, SDF, mødtes d. 17. februar for at evaluere styrkernes arbejde. Det drejede sig især om den seneste offensiv, situationen efter at IS-territorierne i Øst-syrien er nedkæmpet, og konsekvenserne af at USA har besluttet at trække sine rådgivere ud af Syrien. Endelig  udarbejdede de en ny arbejdsplan for tiden fremover. Blandt de deltagende var den øverstkommanderende for De Syrisk Demokratiske Styrker Mazlioum Abdi, SDFs talsmand Dr. Kino Gabriel og kommandørerne fra de mange militære råd, der findes under de Syriske Demokratiske Styrkers parably.

SDFs ledelse og kommandører fra de mange militære råd under SDFs parablyorganisation mødtes d. 17. februar for at evaluere forløbet af den seneste offensiv, og lægge planer for SDFs kommende opgaver.

På mødet blev især diskuteret krigen mod Islamisk Stats sidste bastion, udviklingen i kølvandet på de amerikanske styrkers tilbagetrækning, den tyrkiske stats krav på en ”sikkerhedszone”, forholdet til den syriske regering i Damaskus og de fremtidige sikkerhedsproblemer.

Resultatet udmundede i en liste med 7 punkter:

  1. Islamisk Stats ”Kalifat” står nu overfor sin endelige udslettelse som resultat af operationerne mod forskellige terrorist organisationer siden 2012 og Islamisk Stat siden 2014 med støtte fra den Internationale Koalision. De holder til i et lille område i Baghouz. Krigen vil slutte definitivt med redningsaktionen omkring de sidste fanger og civile.
  2. To retninger blev bestemt for den nye militære strategi for de Syriske Demokratiske Styrker for den kommende periode:
    1. Militære og sikkerhedsmæssige operationer med støtte fra den internationale koalition for at eliminere skjulte celler.
    2. Udryddelse af den fortsatte sociale, ideologiske og financielle tilstædeværelse af ISIS.
  3. Det Militære Råd diskuterede den tyrkiske stats opfattelse af situationen og deres falske påstande om at vore styrker udgør en trussel mod regionen. Den tyrkiske stat er angriber og den har besat Afrin, Bab, Jaroblus og Idlib i Syrien. Deltagerne understregede, at problemerne med den tyrkiske stat bør løses gennem dialog og indenfor rammerne af naboskabsprincipper, og tilføjede, at det er nødvendigt at foretage forberedelser mod mulige angreb mod regionen. De gav også udtryk for, at en sikkerhedszone for fred og sikkerhed omkring den nordlige grænse er mulig under overvågning af det internationale samfund.
  4. Det Militære Råd diskuterede mødeaktiviteten med den syriske regering og understregede nødvendigheden af bestræbelser på at finde en løsning gennem dialog indenfor den syriske enheds rammer og under anerkendelse af Det Syriske Demokratiske Råd og Det Nordlige og Østlige Syriens Autonome Administration.
  5. De kvindelige forsvarsstyrkers ledende og vigtige rolle i operationerne for afslutningen af terroren blev nævnt på mødet, der gratulerede for styrkernes heroiske aktioner.
  6. Befrielsen af Afrin, befolkningens hjemvenden til deres landområde og et stop for demografiske ændringer blev besluttet som en afgørende opgave i den kommende periode.
  7. De Syriske Demokratiske Styrker vil omgruppere sig og gennemføre træning efter den officielle proklamering af ISIS terrorist organisationens endeligt, for at kunne indtage nye positioner efterhånden som de militære og sikkerhedsmæssige behov viser sig.

 

Kilder:

Anonymous, 2019: SDF leaders arrive at the meeting’s. ANHA, d. 17. Febr. 2019

Anonymous, 2019: SDF announces two lines for new military strategy. ANF, 18. febr. 2019

1. marts 2019: Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave

Flygtningestrømmen fra Baghouz er en stor og internationalt underprioriteret opgave

Mellem d. 4. december og d. 19. februar har mere end 31 000 mennesker forladt Hajin området, mens antallet af flygtninge og internerede i Al-Hol-lejren, hvis kapacitet er 39 000, nu er nået op på 44 000. Det er lykkedes lejrmyndighederne at udvide lejren med to nye sektioner på 30 km2, med plads til 8000 personer, hvor telte nu er ved at blive sat op.

Ca. 1300 flygtninge, mest kvinder og børn, ankom d. 25. februar fra Baghouz området til Al-Hol lejren, der ligger seks timer kørsel langt nordpå. Lejren er fyldt til bristepunktet. En ny lejr er blevet oprettet af den kurdiske NGO @ HeyvaKurd i Deir-ez-Zor-området og har netop startet modtagelse af nye flygtninge fra Baghouz-området.

De fleste, både kvinder, børn og ældre, der kommer fra Baghouz-området har været nødt til at gå i timevis i vinterkulden på minebelagte stier og veje, i fare for at blive beskudt fra mange sider eller holdt tilbage af IS-lejesoldater, for at nå frem til de områder, hvor SDF har kunnet modtage dem. Et stort antal af dem har bevæget sig langs med Eufrat floden ned til den sydlige del af Baghouz, hvor floden rammer Baghouzbjergene mod øst, og hvor bjergsiden skal bestiges for at komme op på plateauet, hvorfra de kan transporteres videre (se artiklen: Befrielsen af det sidste landområde for Islamisk Stat i Nordøstsyrien trækker ud). Mange har været udmarvede, og flere børn er døde af sult på vejen.

Efter ankomsten til modtageområdet, har de kunnet få lidt mad og drikke, mens der er blevet indsamlet oplysninger om familierne og deres nationaliteter. Derefter er de blevet transporteret over 200 km, ofte i åbne lastbiler på en seks timer lang rejse til Al Hol-lejren i det nordøstlige Syrien på grænsen til Irak øst for Al-Hasakah.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch har kritiseret transport- og modtageforholdene for de flygtende. De har påpeget, at 61 børn er døde af lungebetændelse eller underernæring under flugten fra Baghus eller kort efter ankomsten til Al Hol lejren. De medgiver dog også, at forholdene er blevet noget forbedret på det seneste, men at lejr-administrationen fortsat mangler tilstrækkelig støtte, ikke mindst hvad angår medicin og sundhedsservice.

De nordsyriske myndigheder, der administrerer lejren, anfører imidlertid, at FN og hjælpeorganisationerne har været langsomme med at bistå ved modtagelsen af den store strøm af flygtninge, og har nægtet at oprette en lejr nærmere ved fronten. Som eksempel har de angivet en 15-dages forsinkelse i FNs levering af telte til lejren, da man angiveligt afventede en godkendelse i Damaskus!

FN beskylder de lokale myndigheder for ikke at støtte adgangen til området. Hjælpeorganisationer har bedt om, at de styrker, der kontrollerer området også udpeger en sikker transitrute til Al Hol lejren, hvor der så kan ydes nødhjælp. UNHCR kritiserer også, at flygtninge, når de sendes til Al-Hol, bliver tilbageholdt og får konfisceret deres dokumenter indtil deres situation er undersøgt. De mener, at internt fordrevne personer, der er flygtet fra Hajin skal have tilladelse til selv at vælge, hvor de vil være, og skal have lov til at vende tilbage til deres hjem så snart de vurderer, at det er sikkert.

Men disse muligvis velmenende forslag ser umiddelbart ud til at være formuleret uden kendskab til eller interesse for den aktuelle situation i Nordøst-syrien: Har man blot fulgt lidt med i udviklingen i øst-Syrien gennem det seneste år, ved man, at der på hele strækningen fra Hajin og til Al-Hol ofte forekommer angreb fra skjulte IS-grupper. En udpegning af en ”sikker korridor” for transport i dette ret øde ørkenområde ville snarere virke som en magnet for terror-angreb.

Endvidere må man gøre sig klart, at selv om størstedelen af flygtningene uden tvivl er internt fordrevne civile, så er grundproblemet, at de er blandet op med en stadigt større andel af IS-lejesoldater og deres pårørende. Hvem skal vurdere disses identitet og forbindelse/ikke-forbindelse til Islamisk Stat for at kunne tage stilling til, om de kan få lov til at komme tilbage? Det er netop for at kunne sikre en ensartet, juridisk holdbar og ikke-korrupt behandling af denne komplicerede vurdering, at SDF har besluttet helt at overlade dette til myndighederne i Al-Hol-lejren.

ID-kort for en britisk statsborger med navnet Imran Malik, der angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i Øst-syrien d. 22 februar.

Vanskelighederne kan anskueliggøres af en meddelelse om, at et  ID-kort fra en person af  britisk nationalitet, med navnet ”Imran Malik” angiveligt blev smidt ud af en bus med ISIS fanger i det østlige Syrien d. 22 februar.

En samlet og ensartet behandling af sager om IS-tilknytning vil også være forudsætningen for opbygning af et informationssystem, der kan danne grundlag for en holdbar retsforfølgelse af medlemmer af Islamisk Stat, hvad enten det kommer til at foregå i Nordsyrien, i de enkelte lande som IS-lejesoldaterne kommer fra, eller i et internationalt samarbejde.

I en artikel fra d. 23 februar af ANHAs korrespondent i Al-Hol lejren, Nesrin Al-Ali, beskriver han, hvordan 9 lastvogne med næsten 800 interne flygtninge og nogle familier til IS lejesoldater netop var ankommet til Al-Hol lejren. Personalet startede straks med at foretage sundhedsundersøgelser og levere mad og forplejning, mens den videre medicinske behandling og pleje blev overtaget af det kurdiske Røde Kors. De udlændinge, der er ankommet, omfatter både familier til IS lejesoldater, der er blevet befriet af SDF gennem de seneste dage, og familier til IS lejesoldater, der selv har overgivet sig til SDF. De har forskellig udenlandsk nationalitet, hvorfor de skal igennem en række rutinemæssige procedurer for at blive registreret og fordelt ud på teltene. Ialt 2000 personer ankom i denne omgang til lejren, hvorved den nåede op på 45 800 fordrevne personer og flygtninge.

Den 26. februar ankom yderligere 1300 personer i 23 pickups og nogle store store trucks med anhængere til al-Hol lejren fra Baghouz området. De fleste af dem er kvinder og børn, for en dels vedkommende familier til IS-lejesoldater, dels udlændinge, især fra Tyrkiet, Rusland og Irak, dels syrere fra Aleppo, Hama, Idlib, Raqqa og Bab.  Det kurdiske Røde Kors ydede første hjælp umiddelbart efter ankomsten, og et stort antal gravide kvinder og ældre mennesker blev bragt til et hospital i al-Hasakah.

Sammen  med to andre transporter er der gennem de sidste to dage således ialt ankommet næsten 2800 familiemedlemmer til IS lejesoldater.

Som følge af det store antal flygtninge og tilbageholdte fra Baghouz, der ankommer med mere end 1000 pr. dag til Al-Hol, er lejren nu blevet helt overfyldt og er ikke i stand til at modtage flere. Derfor er der åbnet en ny lejr i Deir-ez-Zor området. Det er den kurdiske NGO @HeyvaKurd, der står for arrangementet.

Kilder: 

En række dagskort fra https://syria.liveuamap.com fra januar og februar 2019.

Anonymous, 2019: Conditions deteriorate for civilians amid fighting in north-eastern Syria. UNHCR, 1. Febr. 2019.

Anonymous, 2019: The journey of death… Hours of conflict for survival. ANHA, 13. Febr. 2019

Anonymous, 2019: ISIS holds thousands of civilians as hostage. ANF, 2. FEBR. 2019.

Anonymous, 2019: Syria: Concerns for Civilians Escaping ISIS Holdout. Human right Watch, Febr. 22, 2019.

Al-Ali, Nesrin, 2019: New batch of displaced people, IS families reached al-Hol camp. ANHA, 23. febr. 2019.

Al-Ali, Nesrin, 2019: Due to IDPs increasing, al-Holl administration expanded its distance. ANHA. 24. Febr. 2019.

Chulov, Martin, 2019: Krigernes familier flygter fra Islamisk Stats sidste by. Information, 18. februar 2019.

Ibo, Seydo, and Al-Kamiyan, Ahmed, 2019: Leylwa: ISIS uses civilians as human shield, victory is close.l ANHA, 3. Febr.. 2019.

Najjar, Hogir and Ahma, Diyar, 2019: Northern region of al-Baguoz liberated, a weapons depot found. ANHA, 15. Febr. 2019.

1. marts 2019: Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien?

Nordsyriens myndigheder bad allerede tidligt i efteråret 2018 Danmark om at modtage  tilfangetagne Islamisk Stat-støtter til rettergang i Danmark. Men Danmark svarede ikke på henvendelsen.

Dr. Abdulkerim Omer, medlem af formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender: ”Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os”.

Nordsyriske styrker under YPG/YPJ og SDF har igennem de sidste 5 år bekæmpet Islamisk Stat, Al Nusra, Al Qaeda, Arhrar Al Sham samt dusinvis af andre jihadistiske bander i det nordlige og østlige Syrien. 16000 medlemmer af disse bander er blevet dræbt. Omkring 800 havde i oktober 2018 overgivet sig til De Syriske Demokratiske styrker (SDF).

Landene bør hente deres egne bandemedlemmer

Dr. Abdulkerim Omer, der sidder i formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender, fortalte i midten af oktober 2018  til nyhedsbureauet ANF, at  ”800 bandemedlemmer er blevet fanget af SDFs styrker under befrielsen af Nordsyrien og Rojava. De er statsborgere i 46 forskellige lande. Derfor har  rådet kontaktet landene for at få dem til at hente deres borgere. Der er også 584 kvinder og 1248 børn i lejrene. Børnene, der har været underlagt Islamisk Stats rå indoktrinering, skal igen have undervisning. Vi har ikke styrken til at uddanne dem. Det er derfor, vi har henvendt os til det internationale samfund, for at få det til at indfri deres forpligtigelse. Vi har betalt en høj pris for at få vores egne landområder tilbage fra banderne. De lande, som bandemedlemmerne kommer fra, bør komme og hente deres borgere. Det har de et moralsk og juridisk ansvar for at gøre.”

Dr. Omar fortalte, at de ikke vil gennemføre en rettergang for bandemedlemmerne: ”Ethvert land bør sætte deres egne borgere for en domstol. Eller en international domstol bør stille bandemedlemmerne for en domstil. Hvis de internationale institutioner ikke vil opfylde deres eget ansvar, så vil vi være nødt til at tage nogle beslutninger. Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os. Rusland har taget 50 Shishani kvinder til sig, Indonesien  har taget 3 borgere, Saudiarabien 2 kvinder og 3 børn. YPG har overladt 1 kvinde og 4 børn til USA. Vi har kontaktet Danmark, Belgien og Holland, men vi har endnu ikke modtaget noget svar”.

Vi har haft møde med Canada

Omer fortalte også om et møde med Canada: ”Vi har mødtes med en Canadisk delegation i Sulaymaniyah i Sydkurdistan. Der var forberedt en række dokumenter for en retslig procedure. Men denne sag har nu stået på gennem 3-4 måneder. Vi har ikke modtaget nogen information om, hvorfor Canada ikke svarer.”

Vi har ingen dødsstraf blandt vores love.

Dr. Abdulkerim Omer fortæller, at ”Nogle lande foreslår, at vi fører retssag imod disse mennesker. Nogle siger til os, at vi skal slå deres borgere ihjel. Vi kan ikke slå disse mennesker ihjel. Vi har ikke nogen dødsstraf i vores love. Vi har også kvinder og børn i vores forvaring. Vi har bosat dem i Roj, i Eal-hor og Elisa lejrene. Kvinderne og børnene er ikke i fængsel, men bandemedlemmerne er”.

En international domstol er nødvendig for retssager mod Islamisk stat medlemmer

Hvordan kan der føres retssager mod Islamisk Stats medlemmer?

Der kan være mange vanskeligheder forbundet med at skulle føre sager mod tidligere IS-medlemmer i deres hjemlande. Men vil man Islamisk Stat og hele det umenneskelige samfundssyn, det er udtryk for, til livs, er der ingen anden vej end at føre sådanne sager igennem med udgangspunkt i international menneskerettighedslovgivning, sådan som det har været udviklet siden 2. verdenskrig.

Betingelserne for at understøtte sådanne sager i Mellemøsten ser ikke umiddelbart for gode ud. I Assads Syrien fungerer retssystemet vilkårligt som en rent redskab for magten, der ofte skaffer fanger af vejen i tilknyttede krematorier, eller slipper dem løs, hvor det synes opportunt. I Iraq har der været ført mange sager, men helt summarisk, enten med døden til følge eller langvarige straffe, der ikke er givet med grundlag i de forbrydelser, der er begået, men primært på grundlag af vurderingen af IS-medlemskabet. Tyrkiet betragtes af IS som et hjemland, hvor IS-medlemmer lades i fred, rekrutteres til tyrkisk ledede lejesoldatmilitser, der primært sættes ind mod syriske kurdere. Eller som det land, hvorfra IS-medlemmer kan tage videre mod Europa. Idlib ledes reelt af Al Qaeda (HTS), der også har stigende indflydelse på det tyrkisk besatte Afrin og  Shabah-område. Det er svært at se nogen umiddelbar løsning på dette problem, der i høj grad knytter sig til Erdogans osmanniske ekspansionsplaner.

Trods krigen mod Islamisk Stat er Nordøst-Syrien enestående ved at være et sted, hvor lokale demokratiske styreforhold er i højsædet, og hvor selv tidligere IS-medlemmers rettigheder respekteres, selvom mulighederne for at gennemføre en effektiv retssikkerhed er begrænset. Det er ikke mindst disse karakteristika, der har skabt respekt og beundring blandt de amerikanske rådgivere i Nordøstsyrien, og som har gjort at de så hårdnakket har forsvaret støtten til dem.

Europa burde udnytte de oplagte muligheder, der ligger for at manifestere styrken i europæiske traditioner for en demokratisk retsorden, der er så afgørende for udviklingen af et velfungerende samfund.

Som det ses af Abdulkerim Omers udtalelser ovenfor, fremførte han allerede i oktober muligheden af at gennemføre retssagerne mod tidligere medlemmer af Islamisk Stat ved en international domstol.  På baggrund af det stærkt stigende antal IS-fanger i Nordøstsyrien har Mustafa Bali, der er talsmand for SDFs mediecenter for nyligt udtalt, at der må etableres en international domstol med tilhørende fængsler i Rojava for at kunne føre sagerne mod Islamisk Stats lejesoldater og deres familier, ikke mindst fordi de lejesoldater, der for tiden er under arrest, har relationer til adskillige lande. Han fremhæver det som et særligt problem, at mange Islamisk Stat lejesoldater opfatter Tyrkiet som deres eget territorium: ”Ifølge oplysninger, vi har indhentet, bliver medlemmer af Islamisk Stat smuglet ind i Tyrkiet, hvorfra de tager til Europa”. Han påpeger desuden er det ikke nok, blot at betragte Islamisk Stat som en militær organisation. Der er mange sider af sådanne retssager, der også skal fungere som politisk holdbare løsninger, hvis Islamisk Stat også som ideologi skal kunne bekæmpes effektivt.

De fleste retssager mod Islamisk Stat medlemmer er hidtil blevet ført indenfor rammerne af de enkelte landes antiterrorlovgivning. Det er umiddelbart bekvemt, fordi myndighederne blot behøver at bevise forbindelsen mellem den anklagede og en terrororganisation, hvilket let i sig selv kan give en lang strafudmåling. Men en sådan dom fanger slet ikke spændvidden i de forbrydelser, der måtte være begået. Således har ofrene for Islamisk Stats værste overgreb, som f.eks. mod Yasidierne i Shengal, fremført, at de er blevet ignoreret i mange retssager, og at de, der har forbrudt sig mod dem ikke er blevet sigtet for forbrydelser som voldtægt og mord.

I Irak har der været ført et stort antal summariske sager, næsten alle på grundlag af antiterrorlovgivning og med et meget stort antal summarisk dødsdømte. Det har også betydet, at en kok for Islamisk stat har kunne få den samme strafudmåling som et ISIS medlem, der har voldtaget eller halshugget ofre. Dertil har retssagerne været præget af vold og tortur, der yderligere har undermineret retstilliden.

Den måde, de syriske kurdere foreløbigt har tacklet problemerne med Islamisk Stat-fanger åbner tydeligvis mulighed for en ordentlig og fair proces, såfremt der kan skaffes tilstrækkeligt med midler og opbakning fra de lande, der er involveret i sagerne. Det burde man udnytte, snarere end at lukke øjnene for problemerne. Og det vil være forudsætningen for, at de efterfølgende problemer, som uvægerligt trænger sig på, også lader sig løse på længere sigt.

I princippet kan danske sager godt føres blot i Danmark. Men reelt næppe uden en snæver tilknytning til en international Domstol med tæt tilknytning til Nordsyrien. En forudsætning for, at Danmark kan gå ind i et sådant konstruktivt arbejde vil formentlig være, at Danmark opretter en eller anden form for diplomatisk repræsentation med myndighederne i Nordsyrien, og i tilknytning hertil på en eller anden måde anerkender de nordsyriske myndigheder – ganske ligesom Danmark gennem deltagelse i den internationale koalision mod IS – reelt også med tilknytning til det syriske territorium – de facto har anerkendt YPG og SDF som samarbejdspartnere. Repræsentationer findes allerede i mange europæiske lande, så det kan er næppe tekniske overvejelser, der udgør en hindring. Det bør på en eller anden made kunne løses, ikke mindst fordi det I sig selv vil kunne åbne op for de mere langtsigtede muligheder for at kunne gennemtvinge lignende retsstatstilstande i resten af Syrien og I de omkringliggende lande. Den støtte, som kurderne har opnået blandt arabiske og andre befolkningsgrupper i nordøstsyrien, efter at kampen mod Islamisk Stat har bevæget sig udover de områder, der har været domineret af kurdere, viser tydeligt, at der er bred folkelig opbakning bag en sådan udvikling. At bidrage til en international domstol med forankring i Nordøst-Syrien vil være et ægte bidrag til det arabiske forår.

Kilder:

Anonymous, 2019: Iraq puts over 600 ISIS members on trial in one year. ANF, 31 jan. 2019.

Hesen, Rêbaz, 2018: 800 ISIS members from 46 countries imprisoned in Rojava. ANF, 15. Okt. 2018

Houry, Nadim, 2019: Bringing ISIS to Justice: Running Out of Time? Human Rights Watch/Just Security, 5. Febr. 2019.

Kinda, Muradaa, and Tahlo, Rabarin, 2019: Saleh Muslim: Not recognizing DAA is core problem in solving case ISIS detainees. ANHA, 21. febr. 2019.

Mislim, Heysem, 2019: ”An international court needed for the trial of ISIS members”. ANF, 14. Febr. 2019

1. marts 2019: Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat?

Stadigt hyppigere kommer der meldinger om interviews med tidligere medlemmer af Islamisk Stat, der er taget til fange af de Syriske Demokratiske Styrker, SDF.

Men hvad gør egentlig SDF med de mange fanger og hvordan behandles de i Nordsyrien?

Det blev der løftet et slør for, efter at DSF d. 1 oktober løslod 17 tilbageholdte for sigtelser om at have været lejesoldat under Islamisk Stat. Det skete som en gestus af goodwill, efter at SDF var blevet overbevist om, at de tilbageholdte ikke havde haft syrisk blod på hænderne i forbindelse med deres virke for Islamisk Stat. Løsladelsen skete under en ceremoni under tilstedeværelse af kendte personligheder fra Hasakah-kantonen, de tilbageholdtes familier og ledere fra de Syriske Demokratiske Styrker.

Fra sidelinien fik to journalister fra Hawar News mulighed for at mødes med to af de løsladte, dels en leder af en milits, dels en lærer, der har undervist på skoler for tidligere lejesoldater.

Milits-leder Osama Nasir al-Hamwi og skolelærer Fawzi Shibo Mohammed har arbejdet for Islamisk Stat. De fik i oktober 2018 sammen med 15 andre amnesti for deres støtte til Islamisk Stat, efter at SDF var blevet overbevist om, at de ikke har deltaget i drab på andre Syrere i forbindelse med deres ansættelse under Islamisk Stat.

Fra ”Den frie syriske hær” til leder under Islamisk Stat

Osama Nasir al-Hamwi blev lejesoldat for Islamisk Stat i april 2015, på et tidspunkt, hvor han var medlem af den ”Frie Syriske Hær” (FSA) i Hama provinsen. Men han understreger, at efter at Islamisk Stat havde taget kontrollen over hans gruppe, blev mange medlemmer af gruppen straffet. Deres leder tvang dem til at tilslutte sig Islamisk Stat, fordi der ellers ikke var nogen til at støtte dem økonomisk.

Efter at al-Hamwi havde tilsluttet sig Islamisk Stat kunne han konstatere, at i al den tid han arbejdede for lejesoldaterne, kom alle fornødenheder til gruppen  ad ”hemmelige” kanaler fra områder, der var kontrolleret af det syriske regime. Al-Hamwi fortæller, at grunden til at han blev blandt Islamisk Stats rækker i al den tid, skyldtes vanskelighederne med at slippe ud af deres kontrol. Han ville blive straffet, hvis blot nogle indenfor hans gruppe ønskede at forlade den.

Al-Hamwi blev arresteret sammen med sin bror under ”slaget om at bekæmpe terrorismen”, der blev igangsat af de Syrisk Demokratiske Styrker d. 11. september for at udrydde den sidste lomme af Islamisk Stats lejesoldater omkring Hajin øst for Eufrats mellemste løb.

Al-Hamwi fortalte: ”Selvom jeg havde at gøre med terrorister fra Islamisk Stat, var jeg overrasket over den gode behandling, jeg så her, som var helt modsat de forestillinger, jeg havde haft, hvor Islamisk Stat fortalte os at SDF er vantro, grusomme, nådesløse og torturerede og slog enhver ihjel, som de fik fat i. Derfor var vi bange for at overgive os til dem.

I samtalen med Al-Hamwi sluttede han af med at appellere til at sine kammerater, der var blevet lokket ind i Islamisk Stats rækker om at overgive sig selv og få styr på deres situation.

Han arbejdede som leder af 5 skoler

Fawzi Shibo Mohammed, der er 47 år gammel og tilsluttede  sig Islamisk Stat i juni 2015, fortalte: ”Jeg har været skolelærer, men min løn blev tilbageholdt af regimet, og jeg havde ingen andre midler at leve af, da jeg brødføder en familie på 16 mennesker. Jeg havde ikke andre muligheder for at sikre en job mulighed, end at undervise, da Islamisk Stat tog kontrol med vores område”.

”Mit job var at lede fem skoler under en uddannelsesinstitution i byen al-Mirkada i al-Shadadi distriktet i al-Hasakah kantonen (tæt på byen al-Shadadi, med kvindecentret omtalt i artiklen 11. november 2018: Kvinderne i Shaddady mærker fremgang), hvor der blev undervist i regimets læseplaner, idet dog materiale for den nationale undervisning, for tegning og for musik var bandlyst.”

Da de Syriske Demokratiske Styrker indledte deres befrielse af al-Shadadi i februar 2016, skiftede Mohammed til Islamisk Stats public relation center, hvis opgave angiveligt var at sikre forsoning med de lokale stammer og andre grupper, og derefter flyttede han til et informationskontor i byen Dashisha (øst for al-Shadadi. Byen blev først befriet fra Islamisk Stat i august 2018).

Han fortalte, at hans egen løn var 50$ , og at han fik samme beløb til sin kone, samt 25$ for hvert barn i sin familie.

”I begyndelsen vidste vi ikke meget om Islamisk Stat, men efter at vi blev dybt involveret, gik al den uretfærdighed de gjorde sig skyldige i, og deres umenneskelige behandling af civile, op for os, og hvordan uretfærdigheden var baseret på vilkårlige vurderinger.”

Mohammed var knyttet til Islamisk Stat gennem 1½ år, før han overgav sig til SDF i slutningen af 2016.

Han understregede, at SDFs behandling af ham på alle måder havde været god. ”Vi hørte ikke en eneste dårlig bemærkning eller noget som helst andet, og vi blev overrasket over den gode behandling, fordi vi havde hørt, at når SDF fangede nogen, så praktiserede de den værste form for tortur og mord”.

Han opfordrede alle ansatte under Islamisk Stat til at overgive dem selv til SDF og vende tilbage til et normalt socialt liv.

Kilder:

En række twitter-meddelelser på https://syria.liveuamap.com især fra SDF/YPG om tilfangetagne og deserterede medlemmer af IS.

Anonymous, 2018: ISIS mercenary: I recognize ISIS in Turkey. ANHA, 8. Oct. 2018.

Dildar, Dilsouz and Najjar, Hogir, 2018: Chef, teacher with Daesh: SDF treatment with prisoners contrary to expectations. ANHA, 2. Oct. 2018

1. marts 2019: Salih Muslim fortæller om Abdullah Öcalan

Den tidligere PYD-leder og  drivende kraft bag oprettelsen af de autonome kurdiske kantoner i Nordsyrien Salih Muslim er en alvorlig mand, en velovervejet og stille ingeniør, der siger tingene enkelt og ligeud. Han er født i Kobanê, og præget af, at han har mistet tre sønner under forsvaret af byen, da Islamisk Stat forgæves søgte at erobre byen i efteråret 2014.

Men når han fortæller om Abdullah Öcalan kommer der varme i stemmen og han bliver mild og følelsesmæssigt engageret.

Det fremgår af et interview, som journalisten Berítan Sarya fra nyhedsbureauet ANF har holdt med ham i anledning af 20-årsdagen for tilfangetagelsen af Abdullah Öcalan. Vi bringer interviewet i hele dets længde:

Salih Muslim, født 1952 i Kobanê, blev politisk aktiv under sit ingeniørstudium ved Istanbuls Universitet i 1970erne. I 1997 tilsluttede han sig den syriske afdeling af det irakiske KDP, men brød med det i 2003 og tilsluttede sig PYD, som han blev formand for i 2010.

Af Berítan Sarya, ANF

Den kurdiske politiker Salih Muslim, der mener, at Öcalan og den kurdiske frihedsbevægelse er blevet brugt i en konspirationsplan for internationale operationer imod Mellemøsten, fortæller, at den nuværende isolation tager sigte på undgå, at hans ideer skal nå frem til offentligheden og vise en vej fremad. Og han tilføjer: ”Det vi gør, er ikke nok, vi må gøre det bedre”.

Det kurdiske folks leder, Abdullah Öcalan, havde tilbragt 20 år i Mellemøsten og Syrien, da han krydsede grænsen ved Kobanê d. 20 juli 1979. Under hans ophold i Libanon og Syrien, fik hans personlighed, retoriske evner, ideer, filosofi og opnåede resultater en enorm indflydelse på befolkningen i Rojava, der så frem til at vende tilbage til den kurdiske frihedskamp.

Han var en ven af Syriens befolkning, politikere, partiledere, opinionsledere og gejstlige. Med sine ideer inspirerede han til deres kamp. En af de politikere, der mødtes med den kurdiske frihedsbevægelse og det kurdiske folks leder, og som viede sit liv til løsningen af det kurdiske problem, var Salih Muslim, der nu er ansvarlig for PYDs komitté for udenrigsanliggender.

Salih Muslim, en af stifterne af Det Demokratiske Parti (PYD) i Rojava, fik at vide af det kurdiske folks leder: ”Du må gøre noget for kurderne i Rojava”.

Muslim fortæller ANF om Abdullah Öcalan, konspirationen og Rojavas befolknings reaktion på konspirationen.

Muslim hørte om PKK i Arabien

Før jeg mødte Öcalan, traf jeg den kurdiske frihedsbevægelse. Siden 1978 arbejdede jeg i Arabien. I 1979-80, mødte jeg nogle kadre fra Nordkurdistan. Vi var altid på udkig efter noget. Ikke mindst efter 1975, med nedkæmpelsen af Barzanis opstand, tænkte vi: ”Hvad vil der ske med den kurdiske bevægelse, hvordan skal den udvikle sig?”. Jeg husker især en ven fra Adiyaman, der hed Hüsnü Yorulmaz. Han flyttede til Nordkurdistan og blev dræbt i 1987. Vi plejede at læse og få fat i publikationer fra ham. Særligt i årene 1979, 1980 og 1981 fulgte vi konstant udviklingen.

Muslim mødte Öcalan i Damascus

Jeg havde tilladelse til at rejse ind og ud af Syrien. Jeg kom lovligt tilbage til Syrien igen i 1984. Jeg fortalte Hüsnü Yorulmaz at jeg ville bo i et hus i Damaskus. Nogle venner sendte en eller anden hen til huset sammen med mig. Vi gik ud sammen. Jeg anede ikke, hvor vi gik hen. Vi gik op på 4. sal i et 4-etages hus i et kvarter i udkanten af Damaskus. Pludseligt så jeg én stå og hilse på mig på trappen: Det var Hr. Öcalan. Det blev sådan en varm, intim samtale. Det var ligesom om vi havde kendt hinanden i årevis.

Han inspirerede til tro og håb

Vi snakkede i 2-3 timer. Først introducerede jeg mig selv: Hvad jeg lavede, hvor jeg kom fra. Så fortalte han om sig selv. Han forklarede om bevægelsen, prøvede på at forklare de forskellige processer. Vi spiste frokost sammen, og tog derefter afsked. Det var usædvanligt at møde en person, der var så alvorligt, især fordi det var det første møde. Han var virkelig varm. Han var alvorlig og varm både i den måde han talte på og i hans opførsel. Han havde karisma. Han indgød både tillid og håb blandt mennesker med sine taler og analyser. Han var overbevist om, at de udfordringer, der tegnede sig for det kurdiske folk ville blive vanskelige. Men samtidigt viste han os fortrolighed ved at sige: ”Det kan lykkes for os, vi kan gennemføre det!”

Det havde sådan en dyb og alvorlig indvirkning på mig.

Samtalerne fortsatte

Efter det første møde, fortsatte samtalerne mellem os. Hver gang, jeg var på orlov, gjorde jeg ophold et sted og vi sås. Jeg bosatte mig endeligt i Syrien i 1991. Derefter fortsatte vores samtaler uden afbrydelse. Jeg skrev også til partiorganet Dengê Kurdistan. Jeg skrev artikler. Jeg oversatte fra tyrkisk til arabisk, engang imellem også til kurdisk. Jeg var ikke medlem af bevægelsen, men jeg hjalp de andre som en ven. Jeg holdt samtaler med lederen gående, somme tider i Aleppo, en gang i mellem i Damaskus.

Visioner og rådgivning.

Nogle gange kom der forespørgsler. Lederen talte med alle omkring ham, og fik forskellige opfattelser. ”Der er den og den situation, hvordan skal vi tackle den?”, kunne han spørge. En gang imellem rådførte han sig endda med børn. I 1997-98 udførte KDP altid operationer i de sydlige grænseegne. Lederne i disse operationer var ganske aktive. Der var diskussioner. Han har måske taget den endelige beslutning selv, men han  tænkte på og diskuterede alles bidrag. De folk han diskuterede og talte med gjorde altid et stort indtryk på ham. Netop  fordi han talte alvorligt med andre mennesker og i et sprog, de kunne forstå, spurgte folk ofte sig selv: ”Hvorfor tænkte jeg ikke  på det?”

Betydningen af starten på MED TV

I 1995, åbnede Satellit-TV kanalen MED TV. Vi sad på partikontoret sammen med lederen. Der var mange venner af partiet med. MED TV var på, og der blev vist et kurdisk børneprogram. De underviste i kurdisk. Det var jeg meget imponeret over. Lederen sad og så på den TV-kanal han havde startet sammen med folket, og børnene lærde kurdisk på den måde. Det gjorde et stort indtryk på mig, og det virkede meget lovende. Dengang var der ikke mange lande, der havde satellit TV. Faktisk meget få. Vi var i 1995, og jeg var virkelig imponeret over det.

Satte pris på venner

Lederen satte stor pris på folket og på venner. Når du snakkede med ham, ville han ikke lade dig rejse dig op. ”Nej, nej, sid ned, og lad os snakke”, sagde han.

Samtaler før konspirationen

Et par måneder før konspirationen, begyndte han at tale om ’Hvor skal jeg tage hen, hvis de beder mig om at forlade landet. Skal jeg gå op i bjergene, eller skal jeg tage til Europa?’

Ingen vidste, hvorfor har startede på den slags snak. Vi tænkte, hvor kan præsidenten tage hen herfra?

Faktisk stillede alle sig selv det spørgsmål. Vi vidste ikke, om der eksisterede en sammensværgelse, eller om der ville komme en. Måske havde han en forestilling om det. Han vidste eller kunne fornemme mange ting. Det var derfor han forberedte sig.

Det sidste møde

Vores sidste møde var d. 17 september 1998. Vi var seks. Vi ville gerne gøre noget. Hvad kunne vi gøre for de syriske kurdere? Vi tænkte på at starte en bevægelse, starte et parti. For at diskutere det, gik vi hen til ham. Vi var der fra morgen til aften, og vi spiste frokost sammen. Vi diskuterede ’¨hvad vi kunne gøre’. Han sagde: ”I bør organisere jer selv, gøre noget i Rojava, I kurdere i Syrien. Hør engang, vi er her nu og vi er gæster, vi kan blive smidt ud når som helst”.

Han behandlede os ikke, som om han ville holde op med at hjælpe os. Han sagde til os, at vi skulle tænke på os selv og gøre noget for os selv. ”I har ideer, I har erfaringer. I kan godt gøre noget”. Det var det, han ville sige. På det grundlag prøvede vi at gøre noget.

Begyndelsen på sammensværgelsen

Sammensværgelsen d. 9. oktober 1998 startede 15 dage efter dette møde. Lederen forlod Syrien. Alle var bekymrede. Vi tænkte på, hvad der var sket med vores leder og hvor han var taget hen. For første gang i Rojava, følte folk sig tæt knyttet til lederen. Der var usikkerhed. Jeg var i Kobanê. Det var som om en død man kom ud fra hvert eneste hus. Alle var så ophidsede, at de var ved at eksplodere. I den tid lederen var i Italien var der sultestrejker til døden og mennesker, der satte ild til sig selv.

Befolkningen i Kobanê strømmede til grænsen

Da sammensværgelsen fandt sted d. 15. februar, kunne folk ikke mere holde situationen ud, og alle gik på gaden. Da jeg hørte det, var jeg ude på arbejde i Kobanê. Jeg hørte radio om formiddagen. I nyhederne sagde de: ”Öcalan er blevet fanget. To-tre timer senere ville premierminister Bülent Ecevit komme med en udtalelse”.

Efter fangetagelsen, blev Abdullah Öcalan placeret i et fængsel, indrettet specielt til ham på øen Imrali, hvor han nu igennem 20 år imod alle internationale retsregler har siddet isoleret. Imrali er en lille ø i Marmarahavet 60 km sydvest for Istanbul. Se et detaljeret billede af øen nedenfor. Klik på milledet for detaljer

Da jeg hørte nyhederne, tog jeg straks hjem. Mine børn og min kone så nyhederne på TV og var i shock, så jeg prøvede at berolige dem. Om aftenen gik alle og enhver fra Kobanê, børn i bare fødder, kvinder, mænd, hvem som helst, ud på gaderne og råbte op. Vi gik til grænseovergangen (til Tyrkiet). Politistyrker var også ankommet. De overtog grænseovergangen. Vi prøvede altid at berolige folk, så folk ikke ville komme til skade, og så der ikke ville opstå klammeri.

De så ham som en forhindring

Lederens ideologi og ideer kunne have haft større indflydelse, ikke bare på det kurdiske folk, men på folk i hele Mellemøsten. Og det var grunden til at han var set som en forhindring for en ommøblering af Mellemøsten. Derfor gennemførte de den internationale sammensværgelse. Han havde både en vision for fremtiden, og han var ideologisk stærk. Han havde et parti og en guerillastyrke. En styrke, der vil påvirke balancen i Mellemøsten. De gennemførte dennem konspiration for at adskille hovedet fra kroppen.

Øen Imrali i Marmarahavet, hvor Abdullah Öcalan har siddet i fængsel i 20 år. Der er 6 km fra nordspidsen til sydspidsen af øen. Klik på billedet for detaljer.

Men de kunne alligevel ikke bringe lederen til tavshed

Trods sammensværgelsen, kunne de alligevel ikke bringe lederen til tavshed. For med hans skriverier, analyser og bøger, påvirkede han igen mennesker. Arabere, kurdere og andre folk fulgte efter. I Imrali udviklede han mange løsningsprojekter og fremførte stærke forudsigelser. Alle lederens ideer, tanker og projekter er for alle folkeslag, ikke bare for kurdere. Demokratisk autonomi, den demokratiske nation, osv. Alle disse projekter er baseret på sameksistensen og broderskabet blandt folkene.

Isolation

Siden juli 2011 har det ikke været muligt for lederen at se sine advokater og siden 2016 har han heller ikke været i stand til at møde sin familie.

Stramningen af isolationen er udelukkende for at undgå hans ideers og tankers spredning. For menneskene bliver påvirkede af dem og gennemfører dem.

Det vi gør er ikke nok

Det vi gør nu er ikke nok. Vi må gøre det bedre. Fru Leyla Güven aktionerer ikke for en person, eller for et parti, men for 40 millioner kurdere. Hun gør, hvad vi ikke var i stand til at gøre. Vi kan ikke vente længere. Vi støtter, og der er solidaritetsaktioner i Rojavas landsbyer, men det er ikke effektivt. Der pågår allerede en revolutionær proces her. Især bør vi støtte aktioner i de store byer i Tyrkiet. De blandt vores folk, der lever i de store byer som Ankara, Istanbul og Izmir, bør løfte deres røst kraftigere.

Vi er nødt til at mobilisere

Vores fremtid afhænger af denne proces. Fjenden har mobiliseret, vi må mobilisere yderligere. Vi skal sætte mere gang i aktioner fra landsbyerne og byerne. Leyla Güven og hendes sultestrejkende venner viser vejen, men vi har brug for at stå stærkt og løfte vore stemmer alle steder.

 

Kilde:

Sarya, Beritan, 2019: Salih Muslim talks about Abdullah Öcalan. ANF, 15. febr. 2019.

1. marts 2019: Brev fra Selahattin Demirtaş til EU-parlamentet og Europarådets parlamentariske forsamling

”Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa”, skriver Selahattin Demirtaş i et brev angående sultestrejkerne.”

Selahattin Demirtaş er advokat, født i 1973 i Elaziǧ i det østlige Tyrkiet. Både i 2014 og 2017 har han været opstillet som kandidat ved det tyrkiske præsidentvalg for det tyrkiske parti HDP. Han har været fængslet siden november 2016, anklaget for at ”sprede propaganda for en illegal organisation”. I januar 2017 krævede den tyrkiske statsanklager ham dømt til 142 års fængsel. Se i øvrigt artiklen: 16. maj 2018: Vigtigt valg i tyrkiet d. 24. juni: Fuldt demokrati eller rent diktatur? Kan oppositionen samles til et frontalangreb på Erdogan?

Tirsdag d. 19. februar offentliggjorde nyhedsbureauet ANF følgende brev, som den tyrkiske præsidentkandidat og tidligere med-formand for det tyrkiske parti HDP har sendt til medlemmerne af Europaparlamentet (EP) og Europarådets parlamentariske forsamling (PACE), om de sultestrejker, der nu på fjerde måned gennemføres uden ophør i Tyrkiet og i udlandet.

Brevet, der er sendt af Selahattin Demirtaş fra Edirnes topsikrede fængsel, har følgende indhold:

”Kære kolleger,

Jeg skriver kortfattet til jer om en meget kritisk og brændende situation i Tyrkiet.

I dag er det den 104de dag for den sultestrejke uden ophør, som Fru Leyla Güven, der er medlem af Tyrkiets parlament og min parlamentariske ven, gennemfører. Over 320 mennesker har været i sultestrække sammen med hende i tyrkiske fængsler og i udlandet.

Mine venners sultestrejke er nået grænsen til døden. Deres eneste krav fra den tyrkiske regering er omgående at slutte den isolationsfængsling, der er påført Hr. Abdullah Öcalan på Imrali-øens fængsel. Det sker med det formål at skabe lovmæssighed og et politisk klima for dialog og fred.

Dette retfærdige, lovmedholdelige og rimelige krav er et realistisk krav, der kan yde konkrete og direkte bidrag til sikkerheden, freden og stabiliteten i Tyrkiet, Syrien og Europa.

Den tyrkiske regering ignorerer denne afgørende sag på et tidspunkt, hvor sultestrejken nærmer sig en dødelig udgang, hvilket øger alvoren og betydningen af situationen. Jeg tror, at I vil høre skrigene fra de hundreder af sultestrejkende, der ser døden i øjnene for at sikre fred og demokrati for millioner af mennesker, der støtter dem. Jeg tror også at I med alle de midler, der står til jeres rådighed, vil hjælpe med til at udvikle et internationalt kendskab til sagen og sikre, at de sultestrejkendes krav bliver opfyldt uden nogen forsinkelse, så sultestrejkerne kan slutte.

Jeg vil gerne afslutte dette brev, som jeg sender til jer fra fængslet og gennem mine advokater og mit parti, med at udtrykke mine varmeste hilsener og med håb om at møde jer i en fri fremtid”.

Kilde: Letter from Selahattin Demirtaş to the EP and PACE members. ANF News, 19. Feb. 2019.