1. marts 2019: Forventninger til den endelige sejr over Islamisk Stat i Nordøstsyrien er store – ikke mindst i Raqqa

By | 1. marts 2019

Selv om Tyrkiet fortsat truer med invasion af det østlige Syrien, og Assad fortsat vægrer sig ved at indgå seriøse forhandlinger med de nordsyriske myndigheder om en samlet syrisk løsning på krisen, så ser befolkningen i Nord-syrien alligevel hen til det øjeblik, hvor SDF kan udråbe sejren over de sidste Islamisk Stat-territorier i Syrien øst for Eufrat. Det gælder ikke mindst i Raqqa, der oplevede en meget hård tid under befrielsen af den store by, der næsten var tømt for sin befolkning inden den endelige befrielse i september 2017, men i dag har en befolkning på 480 000 – næsten ½ mill. Indbyggere.

Nogle af de, der glæder sig mest, er en række socialt højt placerede sheikher for klaner i Al-Raqqa-området. Det hænger sammen med, at det bl.a. er arabiske klaner og stammer fra området omkring Raqqa, hvis sønner – og faktisk også i mindre omfang døtre – har deltaget som frivillige i de Syriske Demokratiske Styrkers (SDF) befrielse af den østlige Deir-es-Zor provins. De er nu med i de seneste kampe på østbredden af Eufrats midterste løb ved Hajin og ned mod grænsen til Irak.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri samt notabiliteten fra al-Hamrat området, Sitam Ahmed al-Khelaf, har talt med Hawar News om den forestående sejr over Islamisk Stat ved Baghuz, syd for Hajin.

Et antal stamme-ældste og honorationes i Raqqa by har på et møde med Hawar News udtrykt deres glæde over at nærme sig det afgørende tidspunkt, hvor man kan offentliggøre fjernelsen af de Islamisk Stat-lejesoldater, der har terroriseret hele verden. De understreger, at netop det vil åbne op for en løsning af Syriens politiske problemer: ”Vi venter på det øjeblik, hvor sejren over terrorismen kan blive udråbt”.

Scheiken for al-Afadela klanen Mohammed Nour al-Theib, siger: ”Kobane var begyndelsen på enden for IS-lejesoldaterne i det nordlige og østlige Syrien og i hele verden. Den geografiske eliminering af IS lejesoldaterne vil åbne op for politiske løsninger for Syriens fremtid og for genopbygningen af nye storbyer og byområder”.

Om den tyrkiske indblanding i den syriske krise gennem årene, siger Mohammed Nour al-Theib: ”Tyrkiet har været den største støtte for Islamisk Stat-lejesoldaterne, siden de åbnede deres grænse for dem imod det syriske område. Mange lejesoldater er blevet fanget under kampene og de har indrømmet den tyrkiske støtte til dem”.

Al-Naeem klanens sheik Nouri Ibrahim al-Nouri siger: ”Vi venter spændt på vores styrkers annoncering af sejren efter kampagnen for al-Jazeera stormen og den endelige udryddelse af terrorismen fra nord- og øst-Syrien. Islamisk Stat-lejesoldaterne, der før kontrollerede en stor del af Syriens og Iraks territorium nærmer sig sin afslutning, og dets påstede kalifat er blevet afviklet som følge af SDFs indsats. Med befrielsen af regionen vil sikkerheden vende tilbage til regionen og der vil også vise sig politiske løsninger”.

Notabiliteten fra al-Hamrat området Sitam Ahmed al-Khelaf siger: ”Vi venter på den endelige udmelding fra vores militære styrker i IS lejesoldaternes sidste tilholdssted. Det lykkedes vore styrker at fjerne den globale terrorisme fra de mest nordlige til de mest østlige  områder ved grænsen til Irak.”

 

Kilde:

Al-Khelef, Ammar and Al-Mostafa, Hamad 2019: Al-Raqqa sheikhs, notables: We waiting victory’s declaration in north, east Syria. ANHA, 15. Febr. 2019.