1. marts 2019: Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien?

By | 1. marts 2019

Nordsyriens myndigheder bad allerede tidligt i efteråret 2018 Danmark om at modtage  tilfangetagne Islamisk Stat-støtter til rettergang i Danmark. Men Danmark svarede ikke på henvendelsen.

Dr. Abdulkerim Omer, medlem af formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender: ”Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os”.

Nordsyriske styrker under YPG/YPJ og SDF har igennem de sidste 5 år bekæmpet Islamisk Stat, Al Nusra, Al Qaeda, Arhrar Al Sham samt dusinvis af andre jihadistiske bander i det nordlige og østlige Syrien. 16000 medlemmer af disse bander er blevet dræbt. Omkring 800 havde i oktober 2018 overgivet sig til De Syriske Demokratiske styrker (SDF).

Landene bør hente deres egne bandemedlemmer

Dr. Abdulkerim Omer, der sidder i formandsskabet for Cizire kantonens råd for udenrigsanliggender, fortalte i midten af oktober 2018  til nyhedsbureauet ANF, at  ”800 bandemedlemmer er blevet fanget af SDFs styrker under befrielsen af Nordsyrien og Rojava. De er statsborgere i 46 forskellige lande. Derfor har  rådet kontaktet landene for at få dem til at hente deres borgere. Der er også 584 kvinder og 1248 børn i lejrene. Børnene, der har været underlagt Islamisk Stats rå indoktrinering, skal igen have undervisning. Vi har ikke styrken til at uddanne dem. Det er derfor, vi har henvendt os til det internationale samfund, for at få det til at indfri deres forpligtigelse. Vi har betalt en høj pris for at få vores egne landområder tilbage fra banderne. De lande, som bandemedlemmerne kommer fra, bør komme og hente deres borgere. Det har de et moralsk og juridisk ansvar for at gøre.”

Dr. Omar fortalte, at de ikke vil gennemføre en rettergang for bandemedlemmerne: ”Ethvert land bør sætte deres egne borgere for en domstol. Eller en international domstol bør stille bandemedlemmerne for en domstil. Hvis de internationale institutioner ikke vil opfylde deres eget ansvar, så vil vi være nødt til at tage nogle beslutninger. Vi gentager atter en gang: Vi vil ikke beholde disse mandemedlemmer hos os. Rusland har taget 50 Shishani kvinder til sig, Indonesien  har taget 3 borgere, Saudiarabien 2 kvinder og 3 børn. YPG har overladt 1 kvinde og 4 børn til USA. Vi har kontaktet Danmark, Belgien og Holland, men vi har endnu ikke modtaget noget svar”.

Vi har haft møde med Canada

Omer fortalte også om et møde med Canada: ”Vi har mødtes med en Canadisk delegation i Sulaymaniyah i Sydkurdistan. Der var forberedt en række dokumenter for en retslig procedure. Men denne sag har nu stået på gennem 3-4 måneder. Vi har ikke modtaget nogen information om, hvorfor Canada ikke svarer.”

Vi har ingen dødsstraf blandt vores love.

Dr. Abdulkerim Omer fortæller, at ”Nogle lande foreslår, at vi fører retssag imod disse mennesker. Nogle siger til os, at vi skal slå deres borgere ihjel. Vi kan ikke slå disse mennesker ihjel. Vi har ikke nogen dødsstraf i vores love. Vi har også kvinder og børn i vores forvaring. Vi har bosat dem i Roj, i Eal-hor og Elisa lejrene. Kvinderne og børnene er ikke i fængsel, men bandemedlemmerne er”.

En international domstol er nødvendig for retssager mod Islamisk stat medlemmer

Hvordan kan der føres retssager mod Islamisk Stats medlemmer?

Der kan være mange vanskeligheder forbundet med at skulle føre sager mod tidligere IS-medlemmer i deres hjemlande. Men vil man Islamisk Stat og hele det umenneskelige samfundssyn, det er udtryk for, til livs, er der ingen anden vej end at føre sådanne sager igennem med udgangspunkt i international menneskerettighedslovgivning, sådan som det har været udviklet siden 2. verdenskrig.

Betingelserne for at understøtte sådanne sager i Mellemøsten ser ikke umiddelbart for gode ud. I Assads Syrien fungerer retssystemet vilkårligt som en rent redskab for magten, der ofte skaffer fanger af vejen i tilknyttede krematorier, eller slipper dem løs, hvor det synes opportunt. I Iraq har der været ført mange sager, men helt summarisk, enten med døden til følge eller langvarige straffe, der ikke er givet med grundlag i de forbrydelser, der er begået, men primært på grundlag af vurderingen af IS-medlemskabet. Tyrkiet betragtes af IS som et hjemland, hvor IS-medlemmer lades i fred, rekrutteres til tyrkisk ledede lejesoldatmilitser, der primært sættes ind mod syriske kurdere. Eller som det land, hvorfra IS-medlemmer kan tage videre mod Europa. Idlib ledes reelt af Al Qaeda (HTS), der også har stigende indflydelse på det tyrkisk besatte Afrin og  Shabah-område. Det er svært at se nogen umiddelbar løsning på dette problem, der i høj grad knytter sig til Erdogans osmanniske ekspansionsplaner.

Trods krigen mod Islamisk Stat er Nordøst-Syrien enestående ved at være et sted, hvor lokale demokratiske styreforhold er i højsædet, og hvor selv tidligere IS-medlemmers rettigheder respekteres, selvom mulighederne for at gennemføre en effektiv retssikkerhed er begrænset. Det er ikke mindst disse karakteristika, der har skabt respekt og beundring blandt de amerikanske rådgivere i Nordøstsyrien, og som har gjort at de så hårdnakket har forsvaret støtten til dem.

Europa burde udnytte de oplagte muligheder, der ligger for at manifestere styrken i europæiske traditioner for en demokratisk retsorden, der er så afgørende for udviklingen af et velfungerende samfund.

Som det ses af Abdulkerim Omers udtalelser ovenfor, fremførte han allerede i oktober muligheden af at gennemføre retssagerne mod tidligere medlemmer af Islamisk Stat ved en international domstol.  På baggrund af det stærkt stigende antal IS-fanger i Nordøstsyrien har Mustafa Bali, der er talsmand for SDFs mediecenter for nyligt udtalt, at der må etableres en international domstol med tilhørende fængsler i Rojava for at kunne føre sagerne mod Islamisk Stats lejesoldater og deres familier, ikke mindst fordi de lejesoldater, der for tiden er under arrest, har relationer til adskillige lande. Han fremhæver det som et særligt problem, at mange Islamisk Stat lejesoldater opfatter Tyrkiet som deres eget territorium: ”Ifølge oplysninger, vi har indhentet, bliver medlemmer af Islamisk Stat smuglet ind i Tyrkiet, hvorfra de tager til Europa”. Han påpeger desuden er det ikke nok, blot at betragte Islamisk Stat som en militær organisation. Der er mange sider af sådanne retssager, der også skal fungere som politisk holdbare løsninger, hvis Islamisk Stat også som ideologi skal kunne bekæmpes effektivt.

De fleste retssager mod Islamisk Stat medlemmer er hidtil blevet ført indenfor rammerne af de enkelte landes antiterrorlovgivning. Det er umiddelbart bekvemt, fordi myndighederne blot behøver at bevise forbindelsen mellem den anklagede og en terrororganisation, hvilket let i sig selv kan give en lang strafudmåling. Men en sådan dom fanger slet ikke spændvidden i de forbrydelser, der måtte være begået. Således har ofrene for Islamisk Stats værste overgreb, som f.eks. mod Yasidierne i Shengal, fremført, at de er blevet ignoreret i mange retssager, og at de, der har forbrudt sig mod dem ikke er blevet sigtet for forbrydelser som voldtægt og mord.

I Irak har der været ført et stort antal summariske sager, næsten alle på grundlag af antiterrorlovgivning og med et meget stort antal summarisk dødsdømte. Det har også betydet, at en kok for Islamisk stat har kunne få den samme strafudmåling som et ISIS medlem, der har voldtaget eller halshugget ofre. Dertil har retssagerne været præget af vold og tortur, der yderligere har undermineret retstilliden.

Den måde, de syriske kurdere foreløbigt har tacklet problemerne med Islamisk Stat-fanger åbner tydeligvis mulighed for en ordentlig og fair proces, såfremt der kan skaffes tilstrækkeligt med midler og opbakning fra de lande, der er involveret i sagerne. Det burde man udnytte, snarere end at lukke øjnene for problemerne. Og det vil være forudsætningen for, at de efterfølgende problemer, som uvægerligt trænger sig på, også lader sig løse på længere sigt.

I princippet kan danske sager godt føres blot i Danmark. Men reelt næppe uden en snæver tilknytning til en international Domstol med tæt tilknytning til Nordsyrien. En forudsætning for, at Danmark kan gå ind i et sådant konstruktivt arbejde vil formentlig være, at Danmark opretter en eller anden form for diplomatisk repræsentation med myndighederne i Nordsyrien, og i tilknytning hertil på en eller anden måde anerkender de nordsyriske myndigheder – ganske ligesom Danmark gennem deltagelse i den internationale koalision mod IS – reelt også med tilknytning til det syriske territorium – de facto har anerkendt YPG og SDF som samarbejdspartnere. Repræsentationer findes allerede i mange europæiske lande, så det kan er næppe tekniske overvejelser, der udgør en hindring. Det bør på en eller anden made kunne løses, ikke mindst fordi det I sig selv vil kunne åbne op for de mere langtsigtede muligheder for at kunne gennemtvinge lignende retsstatstilstande i resten af Syrien og I de omkringliggende lande. Den støtte, som kurderne har opnået blandt arabiske og andre befolkningsgrupper i nordøstsyrien, efter at kampen mod Islamisk Stat har bevæget sig udover de områder, der har været domineret af kurdere, viser tydeligt, at der er bred folkelig opbakning bag en sådan udvikling. At bidrage til en international domstol med forankring i Nordøst-Syrien vil være et ægte bidrag til det arabiske forår.

Kilder:

Anonymous, 2019: Iraq puts over 600 ISIS members on trial in one year. ANF, 31 jan. 2019.

Hesen, Rêbaz, 2018: 800 ISIS members from 46 countries imprisoned in Rojava. ANF, 15. Okt. 2018

Houry, Nadim, 2019: Bringing ISIS to Justice: Running Out of Time? Human Rights Watch/Just Security, 5. Febr. 2019.

Kinda, Muradaa, and Tahlo, Rabarin, 2019: Saleh Muslim: Not recognizing DAA is core problem in solving case ISIS detainees. ANHA, 21. febr. 2019.

Mislim, Heysem, 2019: ”An international court needed for the trial of ISIS members”. ANF, 14. Febr. 2019