4. april 2019: Islamisk Stats territorium i Syrien øst for Eufrat er besejret: Lykønskningerne strømmer ind

Området omkring Deir-Es-Zor d. 23. marts 2019. Alle områder øst for Eufrat er befriet for IS, mens der i den del af Syrien, der beherskes af Assad stadig findes 3 mindre ørkenområder, hvor Islamisk Stat fortsat behersker territoriet. Dertil kommer mange skjulte IS-celler, især i de tæt befolkede områder i Eufratdalen. Festlighederne for fejringen af sejren ved Baghouz fandt sted lørdag d. 23. marts i byen Omar, 20 nordvest for Mayadin (Islamisk stats sidste ”hovedstad”) inden de endelige kampe fandt sted i Hajin-området fra efteråret 2018. Gult: SDF-beherskede områder. Rødt: Assad-beherskede områder. Gråt: Islamisk Stat beherskede områder.

Sejren blev fejret i byen Omar

Begivenheden blev fejret ved en ceremoni lørdag d. 23 marts i byen Omar ca. 15 km NØ for Mayadin. Lykønskninger kom ind fra hele verden.

YPG fejrede Newroz i Baghouz d. 20 marts under en pause i de sidste oprydningsaktioner omkring IS-teltbyen (se næste artikel)

Allerede d. 21. marts tog man mange steder i det nordøstlige Syrien forskud på fejringen af sejren over Islamisk Stat gennem afholdelsen af det kurdiske nytår Newroz. Der blev holdt store Newroz-arrangementer over hele Nordøstsyrien, selv i Baghouz, hvor kampene endnu ikke var slut.

Men de officielle festligheder blev henlagt til byen Omar 70 km. nord for Baghouz i en vis afstand fra Eufrat floddalen. Det fortæller lidt om den forsigtighed, der knytter sig til Islamisk Stats fortsatte tilstedeværelse som skjulte celler i Syrien. Blot et par dage efter festlighederne blev gennemført en operation i landsbyen Hawaij 10 km fra Omar, hvor SDF har meldt om sammenstød med IS-medlemmer. Som det også ses af kortet ovenfor, er der fortsat 3 mindre ørkenområder i det af Assad beherskede Syrien sydvest for Deir Ez-Zor, der beherskes af Islamisk Stat. Assads styrker vest for Eufrat  har i dagene efter fejringen af sejren ved Baghouz foretaget operationer i den nordlige del af disse områder, mens man har mistet kontakten til en iransk militsenhed, der efter at have krydset grænsen fra Irak er blevet beskudt af IS i den sydlige del af området. Et Islamisk Stat-netværk i Abu Kamal tæt på den irakiske grænse påstod d. 26. marts, at de blot indenfor 24 timer havde snigmyrdet 3 juniorofficerer fra den syriske hær.

Under ceremonien i Omar oplæste SDFs øverstkommanderende Mazloum Kobane en erklæring under tilstedeværelsen af  ledere fra den internationale koalition mod Islamisk Stat (bl.a. William Rubak), SDFs kommandører, repræsentanter for Nord- og Østsyriens Autonome Administration (AA), repræsentanter for de politiske partier og klanledere og notabiliteter fra det nordlige og østlige Syrien:

Den øverstbefalende for SDFs styrker Mazloum Kobane afgiver en erklæring om afslutningen af kampene i Baghouz under sejrsceremonien i Omar.

”På vegne af SDFs Generalstab, alle deres kæmpere, og alle vore allierede som kæmpede sammen med os i skyttegravene, offentliggør vi udryddelsen af det, der blev kaldt Islamisk Stats organisation, og afslutningen af dens herredømme over de sidste enklaver i Baghouz regionen.

Efter at vore styrker, til trods for vores egne beskedne potentialer gennem den heroiske modstand i 2012 og 2013, havde bekæmpet al-Qaeda organisationens terrorister og deres følgesvende, der plejede at modtage støtte og udstyr fra regionale styrker, blev vores områder angrebet af Islamisk Stat tidligt i 2014. Slaget ved Kobane blev symbolet på den globale modstand mod terrorismen og begyndelsen til Islamisk Stats nederlag. Nu, efter fem års kampe, står vi her for at erklære områderne tilbageerobret fra Islamisk Stat.

Vi er stolte af, hvad vi har opnået med resultatet af vores kamp mod Islamisk Stat og al-Qaeda, og af, at det har reddet næsten 5 millioner indbyggere af alle slags i det nordlige og østlige Syrien fra terrorismens klør, befriet 52 tusind km2 af det syriske territorium, og elimineret den terrorisme, der truede menneskeheden.

Sejren var meget omkostningsfuld med over 11 000 af vore styrker dræbt, både officerer og menige, der var civile tab, og over 21 000 af vore soldater blev sårede. Ved denne lejlighed, må vi tænke på disse store helte. Vi bøjer os for at ære martyrerne, og vi ønsker en snarlig helbredelse for vore sårede. For uden deres ofre, havde vi ikke opnået denne sejr.

På samme måde udtrykker vi vores dybeste tak til alle de, der bidrog og deltog i slaget mod terrorismen, især den Internationale Koalition mod Islamisk Stat.

Hovedfaktoren i SDF’s succes i slaget mod terrorismen har været dets tilegnelse af den demokratiske tilgang, principperne for den demokratiske nation, kvindernes frihed, principperne om sameksistens og folkenes broderskab, som bragte kurdiske, arabiske, syrianske, assyriske, turkmanske, tjetjenske og cirkasiske soldater samt de internationale styrker under SDFs flag.

Ligesom SDF har hjulpet folk i de befriede områder med at få opbygget deres administrative og sikkerhedsmæssige institutioner, vil SDF også skabe stabilitet i regionerne, så vores områder bliver i stand til at genopbygge deres administrative og lovgivningsmæssige indsats gennem demokratiske valg.

Afslutningsvis vil vi bekræfte, at slaget mod Islamisk Stats terrorisme vil fortsætte indtil den endelige sejr er vundet, og Islamisk stat helt er elimineret. Samtidigt beder vi koalitionens styrker om at støtte os i det nye trin i kampen mod IS’ terroristerne gennem fortsættelsen af præcise militære og sikkerhedsmæssige kampagner med henblik på helt at fjerne IS’s hemmelige militære tilstedeværelse.”

William Robak: Det var ikke lykkedes uden vore syriske partnere og det syriske folk

William Robak er tidligere ambassadør for USA  og USAs udsending for den internationale koalition mod Islamisk stat

I sin tale ved ceremonien sagde USAs udsending ved den internationale koalition mod IS, William Rubak bl.a.: ”På vegne af USA vil jeg sige, at vi ved, at det syriske folk har ydet en enorm strategisk indsats for den internationale koalition og dens partnere ved at udrydde Islamisk Stat og befri store områder. USA er stolt af at yde sin del af indsatsen blandt de 59 lande i den internationale koalition. Men vi ville ikke have været i stand til at udrydde IS uden vores alliance med partnerne i Syrien og de ofre, der blev ydet af den syriske befolkning. Vi sætter pris på SDFs og de irakiske sikkerhedsstyrkers ofrer og det mod de udviste gennem opnåelsen af denne sejr, og vi sender vor medfølelse til alle martyrernes familier. Vi har stadigt meget at gøre. Det står klart, at vi vil støtte koalisionens operationer mod Islamisk stat. Præsident Trump har sagt, at vi vil gøre hvad som helst, der er nødvendigt  for Syrien. Vi støtter Resolution Nr. 2254 for at opnå en fuldstændig politisk løsning for Syrien”. (se i øvrigt artiklen: Mørke skyer eller teatertorden, pkt.8: FN og Geneveprocessen er igen kommet på banen)

Mange lykønskninger strømmede ind til lejligheden:

Gen. Votel lykønsker SDF med sejren i Baghouz

Den øverstkommanderende for den amerikanske Centralkommando General Joseph Votel lykønskede de Syriske Demokratiske Styrker for at lede det endelige slag mod Islamisk Stat, og han forsikrede om en fælles kamp indtil der var opnået en varig nedkæmpelse af Islamisk Stat. I en officiel udtalelse skrev han bl.a.:

”USAs centrale kommando lykønsker de Syriske Demokratiske Styrker for at lede det endelige slag i udryddelsen af det såkaldte kalifat. Den omhyggelige tilgang til kampagnen var en mangeårig indsats gennemført i komplekse omgivelser, ledet af vore irakiske og syriske partnere, og understøttet af den USA-ledede multinationale kombinerede fælles task force, Operation Inherent Resolve. Vi og vores koalitionspartnere hilser de heroiske ofre fra de mænd og kvinder, der kæmpede sammen mod Islamisk Stat, og vi sørger over tabene af uskyldige civile, der blev fanget midt i terrorens tyranni. Selv om vores samlede anstrengelser førte til befrielse af mere end syv millioner befriede fra IS’ brutalitet, så anerkender vi også, at kampen ikke er slut. Vi forbliver forpligtede til at fortsætte vore bestræbelser på at forfølge og ødelægge resterne af Islamisk Stat, der prøver på at fortsætte som en oprørsgruppe. Vi vil fortsætte vores fælles kamp for at påføre Islamisk Stat det endelige nederlag”.

Brett McGurk takker SDF for deres historiske bedrift

I en hilsen fra den tidligere øverste leder af den globale koalition mod IS, Brett McGurk (der tog sin afsked i protest mod Trumps beslutning om at trække USAs styrker ud af Syrien), skriver han på twitter: ”I dag er det vigtigt at takke SDF for at lede denne kampagne så effektivt, udtrykke sin medfølelse over døde og sårede i slagene, og markere denne historiske bedrift i forsvaret for den civiliserede verden.”

Præsident Macron roser SDF med sejren

Også den franske præsident Emmanuel Macron lykønskede SDF i en twitter: ”De syriske Demokratiske Styrker har meddelt at Islamisk Stats sidste bastion er faldet. Jeg sender min hyldest til vore partnere og styrkerne i den internationale koalition, som Frankrig er en del af. Vi glemmer ikke alle de, der ofrede sig selv for at udrydde Islamisk Stat. Det mål, der er nået idag er enormt. En afgørende fare for vores land er blevet udryddet. Men faren består fortsat og kampen mod terrorist grupper må fortsatte”.

Trump hylder De Forenede Stater for sejren i Baghouz

Og så kan vi jo ikke undlade til sidst at gengive, hvad præsident Trump fandt på at sige i anledning af sejren:

”Jeg er glad for at kunne meddele, at De Forenede Stater sammen med vore partnere i den globale koalition til bekæmpelse af Islamisk Stat, inklusive de irakiske sikkerhedsstyrker og de Syriske Demokratiske styrker, har befriet alle IS-kontrollerede områder i Syrien og Irak – 100% af ”Kalifatet”.

Bare for to år siden kontrollerede IS et enormt landområde i både Irak og Syrien. Siden den tid, har vi generobret over 20 000 miles2 og befriet millioner af syrere og irakere fra Islamisk Stats ”kalifat”. Islamisk Stats tab af territorium er  samtidigt et bevis på dets falske historie, som prøver på at legitimere et synderegister, der omfatter brutale mord og sprængning af børn, der er brugt i krig, samt seksuelt misbrug og mord af kvinder og børn. Til alle de unge mennesker på internettet, der tror på IS’ propaganda: I kommer til at dø, hvis i slutter jer til dem. Tænk i stedet på at få et godt liv. Selv om den slags kujoner af og til vil dukke op på overfladen, så har de mistet enhver prestige og magt. De er tabere, og vil altid forblive tabere.

Vi vil fortsat stå på vagt mod Islamisk Stat ved slutte op om de globale antiterrorbestræbelser, og bekæmpe Islamisks Stat lige indtil den er slået, ligegyldigt hvor den opererer. USA vil forsvare amerikanernes interesser hvor som helst og når som helst det er nødvendigt. Vi vil fortsætte med at arbejde sammen med vore partnere og allierede for fuldstændigt at smadre radikale islamiske terrorister”.

Kilder:

Anonymous, 2019: Qamishlo people celebrate SDF victory over IS. ANHA, 21. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Brett McGurk thanks SDF for ending Daesh. ANHA, 23. Marts 2019

Anonymous, 2019: French President Macron salutes SDF’s victory. ANF, 23. Marts 2019

Anonymous, 2019: Gen. Votel congratulates SDF on victory over IS. ANHA, 23. Marts 2019

Anonymous, 2019: Macron praises SDF’s role ending Daesh. ANHA, 23. Marts 2019.

Anonymous, 2019: SDF announce Daesh’s defeat, start of new phase to fight its sleeping cells. ANHA, 23. Marts 2019

Anonymous, 2019: William Robak: We still have more work to eliminate Daesh completely. ANHA, 23. Marts 2019

Anonymous, 2019: Trump: We will continue work with our partners, allies to deter terrorists. ANHA, 24 marts 2019.

4. april 2019: Afslutningen af kampene i Baghouz

Den sidste måneds afsluttende kampe ved Baghouz har været en afgørende prøve for de kurdisk ledede SDF-styrker. Under hele den hidtidige kamp for at befri det nordøstlige Syrien for Islamisk Stats tyranni, har SDF hele tiden bestræbt sig på så vidt muligt at undgå tab, men også at sikre en respektfuld behandling af tilfangetagne IS-medlemmer. Det har de da også høstet stor anerkendelse for i de kommunikeer, der løbende er udsendt fra koalitionens side. SDF har endvidere systematisk sørget for at få etableret muligheder for flugtveje for civile i forbindelse med de offensiver, de har igangsat.

Men jo nærmere man er kommet de afsluttende kampe, hvor flugtvejene udtømmes, og hvor en stadigt større del af de tilbageværende IS-terrorister har hørt til ’den hårde kerne’, desto vanskeligere er det blevet at fastholde denne strategi: Det ’endelige slag’ ville let kunne få karakter af en ’udryddelse’ og en kamp til sidste mand. Sådan gik det da også ved kampene f.eks. omkring Mosul i Irak.

Men i Baghouz er det alligevel helt til det sidste lykkedes at åbne korridorer for civile, herunder et stort antal familiepårørende til IS-lejesoldaterne. Dermed reddedes ikke blot store skarer af civile, men det åbnede samtidigt op for en parallel overgivelse af mange de resterende IS-medlemmer, som alternativ til at intensivere bombninger og kamphandlinger.

D. 1 marts forlod over 200 IS medlemmer Baghouz sammen med deres familier, og overgav sig til SDF. Der var udenlandske medlemmer blandt dem.

Udviklingen siden midten af januar

Fra midten af januar havde SDF systematisk presset IS til konstant at flytte rundt på deres styrker syd for Hajin. Det åbnede op for flugtruter for de mange civile, der sad fast i området delvist som gidsler, der blev holdt som skjold mod SDF, delvist som pårørende til aktive Islamisk Stat-medlemmer. Omkring en måned senere blev IS tvunget sammen på et lille område i den sydligste del, kaldet Baghouz, hvor kampene og omgrupperingerne fortsatte på samme måde gennem de næste 2 uger, blot i en anden, mere lokal målestok, der har været vanskelig at afbilde kartografisk. Derigennem lykkedes det for yderligere et stort antal civile at flygte inden ”det endelige slag”, ligesom også mange IS-medlemmer i disse aktioner overgav sig.

Dagen efter færdigredigeringen af sidste nyhedsbrev d. 1. marts skete der en ny vending i udviklingen af kampene i Baghouz-området. Over 200 IS-medlemmer forlod Baghouz sammen med deres familier, og overgav sig til SDF. Der var udenlandske medlemmer blandt dem.

Det lykkedes desuden at befri en række medlemmer af SDF, der var taget til fange af IS. Talsmand for SDF, Mustafa Bali kunne derfor d. 2. marts meddele, at SDF på det grundlag vurderede, at der ikke var flere civile tilbage blandt IS i Baghouz-området og at den endelige operation mod området ville starte kl. 18 d. 2 marts. Dermed bliver de sidste kampe koncentreret i det område, der allerede i midten af februar var blevet angivet som IS’ sidste tilholdssted i Nordøst-Syrien, idet dog også den venstre flodbred af Eufrat (der ved området syd for Baghouz vender mod nord) blev en del af kampzonen.

Islamisk Stats angivne område i dagene efter d. 2 marts 2019

Styrkeforholdet op til de endelige kampe

Det blev på det tidspunkt vurderet, at der fortsat befandt sig ca. 1500 IS-lejesoldater i området. Heroverfor stod SDF med en styrke på 15000, støttet af flyangreb fra USA/ og den vestlige koalision, samt irakisk, iransk, og syrisk artilleri. Iranske og syriske regeringsstyrker var samlet syd for Eufrat, hvor de allerede inden det sidste slag gik igang, havde dræbt 7 IS-medlemmer,  der havde søgt at krydse floden over mod Abu Kamal.

Voldsomme kampe brød ud, efter at SDF søgte at trænge frem fra vest og nord. IS sendte adskillige selvmordsbombere på motorcykel mod SDFs linier, men de blev alle afværget i tide. Et stort IS-ammonitionsdepot blev ramt af et koalisionsangreb, der resulterede i en voldsom eksplosion.

D. 4 marts meddelte SDF dog igen, at de havde stoppet offensiven, da det havde vist sig, at der alligevel var et større antal civile, herunder børn, der blev holdt som menneskeligt skjold mod deres fremmarch, og også blev brugt som selvmordsbombere.

På en vej ved Baghouz stopper en SDF-soldat et barn, der er blevet sendt afsted som selvmordsbomber, og får afmonteret den påsatte bombe.

Men også de IS-medlemmer, der var tilbage, kunne igen få mulighed for at overgive sig. Det betød, at yderligere 200 lejesoldater, fortrinsvis af asiatisk og tyrkisk nationalitet overgav sig til SDF i den nordlige del af det tilbageværende IS-område af Bagouz.  SDF vurderede dog på det tidspunkt, at det kun i mindre grad ville komme til at påvirke operationen, som man fortsat forventede at afslutte relativt hurtigt.

De sidste kampe kom til at trække ud i tre uger

Men sådan gik det ikke. De afsluttende kampe kom til at vare over 3 uger.

Det viste sig nemlig, at antallet af civile familiemedlemmer var langt større end antaget. SDF åbnede en korridor nord for Baghouz, hvor kommandør Ahmed Sultan fra Jaysh al Thuwar (en stor bredt sammensat gruppering under den frie syriske hær, der tidligt blev allieret med YPG og senere SDF) tog åbent imod IS-familierne, trods den spændte situation.

Kommandør Ahmed Sultan fra Jaysh al Thuwar tager imod IS familier, der er flygtet gennem SDFs korridor nord for Baghouz d. 5 marts. Trods den spændte sammenhæng blev de modtaget på meget human vis.

Alene på denne dag blev 3500 personer evalueret fra det sidste IS-territorium. 500 af dem var IS-soldater, der overgav sig til koalitionsstyrkerne. Derudover fik man befriet 5 SDF-medlemmer, der var blevet holdt i fangenskab.

Lejesoldater fra Islamisk Stat, der har overgivet sig til SDF, bliver behandlet mere kontrolleret i forbindelse med overgivelsen, end deres familier

Men også antallet af tilbageværende hårde Islamisk Stat-kæmpere havde vist sig at være meget større end formodet. En del af disse var imidlertid blevet dræbt gennem de foregående tre dage på grund af intensive fly- og artilleriangreb fra koalitionens styrker – omfanget er meget svært at give et bud på – en kilde angiver et dødstal på over 2500.

Placeringen af ISIS telt byen øst for landsbyen Hawi al-Dandal – det sidste tilholdssted for Islamisk Stat øst for Eufrat. I løbet af marts måned blev teltbyen skiftevis gennem hårde kampe og åbning af flugtmuligheder presset stadigt længere mod øst til det høje klippevæg op mod Baghouz-plateauet, hvor nedkæmpelsen af den sidste modstand har fundet sted.

Den militære hovedindsats blev rettet mod den såkaldte IS telt by, der lå i landbrugsområdet øst for landsbyen Hawi al-Dandal. Her havde IS forskanset sig med en tæt minering af området, så det var vanskeligt at komme til. Men efterhånden blev IS fortrængt, længere og længere mod øst, hvor de især skjulte sig i et netværk af tunneller, der løb under jorden og ind under den høje klippe, der rejser sig langs Eufrat og nordpå, op til Baghouz-plateauet.

En lille teltlejr i IS-teltbyen for en lejesoldat fra Islamisk Stat eller måske en hel IS-familie, fotograferet af en YPG-soldat.

De mange pauser i kampene gav imidlertid mulighed for at befri mange civile, ikke mindst børn, der så deres snit til at løbe væk. Således lykkedes det d. 6 marts at befri 4 Shiabørn fra Talafar (vest for Mosul) samt 10 Yazidi-drenge fra Sinjar-området.

Shia-dreng fra Talafar vest for Mosul, Irak, befriet sammen med 3 andre Shiadrenge af SDF i Baghouz, d. 6 marts. Samme dag blev endvidere 10 Yezidi-drenge fra  Sinjar-området befriet.

Flere grupper fra SDF opererede især fra byen Baghuz Fawqani, nord for Hawi al-Dandal, herunder bl.a. Northern Democratic Brigade, en milits under den Frie Syriske Hær fra Aleppo-området, med tilknytning til YPG i Afrin. Også mange andre mindre militser under FSA, bl.a. fra den sydlige del af Idlib-området, har knyttet sig til Northern Democratic Brigades, Jaish al-Thuwar eller andre grupper under SDF og deltog  i kampen mod Islamisk Stat øst for Eufrat.

Enhed fra Northern Democratic Brigade (under Den Frie Sytriske Hær) på fronten ved Baghuz Fawqani nord for IS-teltbyen.

En tæt overvågning af området var nødvendig hele tiden, da der optrådte mange tilfælde af militære udbrud og ukontrollerede flugtforsøg. Et sådant forsøg skete den 10 marts, hvor en gruppe IS-lejesoldater forsøgte at flygte fra Baghouz, men blev fanget af YPG og koalisionsstyrker. Det blev i den forbindelse angivet, at mere end 400 var blevet fanget på denne måde.

Det medførte også, at flyangrebene og kampene optrappedes i udkanten af teltlejren, for at skubbe IS yderligere  mod øst langs floden over mod Baghouz-plateauet. Men det blev også fra SDF officielt tilkendegivet, at det ville gå langsomt for at minimere tabene. Endnu engang blev det påpeget, at der nu kun var IS familier tilbage i teltbyen i Baghouz, ligesom det blev understreget, at familierne blev brugt som menneskeligt skjold. I den følgende uge blev der dog også udsendt videoer fra Islamisk Stat, der viste at også IS-kvinder var direkte involveret i kamphandlingerne mod SDF. Senere blev disse oplysninger dog afvist af koalitionen, der stemplede det som falske forklædninger, der dækkede over flugtmuligheder eller skjulte selvmordsaktioner.

IS billede af kvinder og børn, der forsvarer telt byen i Baghouz, i midten af marts. Nogle dage senere advarede koalitionen dog IS mod at bruge menneskelige skjold, og klæde lejesoldater ud som kvinder i det sidste forsvar af Baghouz: ”Fjenden bruger fortsat civile som skjold, lige som de klæder sig i kvindelige gevandter for enten at kunne undslippe, eller kunne sprede død ved at bære selvmordsveste”, skrev koalitionens officielle talsmand til @VOANews.

De fremrykkende kampe foregik især i de følgende nætter (omkring d. 12 marts), hvor SDF især eliminerede køretøjer, ammonitionsdepoter og forsvarsposter, mens de selv indtog nye positioner. I de følgende 4-5 dage blev omkring 85 IS-lejesoldater dræbt, mens 5 fra SDF mistede livet og måske ca. 20 blev sårede. Ca. 1300 IS-lejesoldater med deres familier overgav sig til SDF. Det blev de afgørende afsluttende kampe.

To soldater fra de kurdiske kvinders beskyttelsesenheder (YPJ) fjerner IS’ flag over Baghouz og placerer i stedet for YPJs fane

D. 15 marts om eftermiddagen blev to selvmordsaktioner igangsat, da forældre med børn sprang sig selv i luften foran SDF i den foreste del af den humanitære korridor. Det igangsatte voldsomme sammenstød, og skyderier med både lette og tunge våben kunne høres resten af dagen.

Store mængder våben (på vejen) og ammunition (på fortorvet til venstre), som IS har måttet efterlade i Baghouz.

I en udtalelse fra SDFs talsperson Kino Gabriel d. 17. marts om situationen i Baghouz blev anført, at 1600 fra Islamisk stat var blevet dræbt, mens 25 000 var blevet taget til fange. Tabet for SDF var 82 dræbte og 61 sårede.  Hvor langt denne statistik rakte tilbage, var dog ikke klart. På baggrund af information fra tilfangetagne IS-medlemmer vurderede Kino Gabriel, at der fortsat var ca. 5 000 IS-soldater med deres familier tilbage i Baghouz – et overraskende stort antal i forhold til, hvad der tidligere havde været angivet. Men samtidigt angav han også, at størstedelen af de IS-militante i Baghouz havde overgivet sig.

På dette tidspunkt var teltbyen efterhånden blevet presset så meget mod øst lang floden, så den lå helt ind mod bjergsiden op mod Baghouz-plateauet, og muligvis kan det store antal IS-soldater have skjult sig i huler og tunneller i dette område.

Talsmand for SDF Kino Gabriel opsummerer d. 18. marts situationen omkring Baghouz sammen med en repræsentant for  YPJ: 1600 IS dræbte, 25 000 tilfangetagne, 82 SDF dræbte, 61 sårede.

Natten til d. 18. marts gik styrker fra SDF ind i IS-teltlejren fra nord. Nogle IS-modangreb blev forpurret, men kampene fortsatte hele dagen. Ifølge IS blev 5 YPG-soldater dræbt, herunder en italiener, Lorenzo Orsetti, hvis identitetspapierer blev overgivet af IS til Arnaq News. Udviklingen i kampene tirsdag d. 19. marts er gengivet på nedenstående kort, der viser, hvordan IS blev presset helt ud til flodbredden.

Placeringen af IS’ teltby d. 19 marts, hvor den blev angrebet af SDF nordfra, og indskrænkedes til en smal stribe langs floden ind mod Baghous-højdedraget.

Samme dag overgav ifølge SDF 1000-1500 personer, herunder hundreder af IS-lejesoldater sig til SDF, der meddelte, at de nu havde taget fuld kontrol med Baghouz, selv om operationerne mod IS endnu ikke var afsluttet. En talsmand for Pentagon meddelte i den forbindelse , at SDF i en særoperation havde arresteret fem personer fra en gruppe, der kunne sættes i forbindelse med det selvmordsangreb i Manbij nord for Aleppo, der kostede mange syrere samt fire amerikanske soldater livet d. 17. januar i år, se artiklen 23. januar 2019: Grænsepatruljeringerne omkring Manbij intensiveres.

D. 19 marts indtog SDF telt byen i det sydlige Baghouz. Her overgiver en stribe sårede IS-krigere fra en lang række lande sig til SDF, der overførte dem til behandling på nærliggende militære lazaretter.

Herefter intensiveredes igen koalitionens fly- og artilleriangreb. Derimod stoppede SDF ifølge SOHR fremmarchen mod landbrugsejendommene nær floden, på grund af tætheden af miner. For at undgå flere (kontra)selvmordsangreb trak de sig endda delvist tilbage.

Rester af IS teltbyen i det sydøstlige Baghouz d. 19. marts

I de følgende dage gik SDF igang med oprydningsaktionerne, der varede frem til den 23. marts. Man ryddede miner, gik igennem IS tunneller, skyttegrave og halvt ødelagte bygninger, samtidigt med at der foregik spredte kampe og angreb fra koalitionens side – især i nattetimerne. Nogle kontraangreb blev afværget. Det lykkedes en selvmordsbomber at komme i kontakt med SDF og såre en soldat. Et stort antal personer blev reddet i forbindelse med disse aktioner, herunder 7 Yasidier. Mange var dog også stærkt svækkede, og det kom frem at 12 personer var døde under den lange transport fra IS-enklaven til internerings- og flygtningelejrene, hvor sundhedspersonale kan tage sig af dem.

Men selv 1½ uge senere, d. 3. april, meldtes om fortsatte bombninger og mindre træfninger i grottesystemet inde i klippen under Baghouz-plateauet.

Røde Kors delegation besøger al Hol lejren

Ifølge det Internationale Røde Kors (ICRC) var den vigtige Al Hawl flygtningelejr øst for Hasakah omkring d. 20. marts nu kommet op på at rumme 71 624 personer. Det er ca. 50% flere end lejrens hidtidige kapacitet. Over halvdelen er børn.

En delegation fra Røde Kors’ internationale kommittee ankom til et 5-dages besøg i al-Hol d. 20 marts.

Lederen af Røde Kors’ internationale kommité, Peter Maurer har været på et 5-dages besøg i Al-Hol-lejren. Efterfølgende udsendte han denne udtalelse:

”Jeg har set de barske betingelser i lejren, som nu er vært for over 74 000 mennesker. Der har været ydet en stor indsats for at kunne tage sig af de ti tusinder af mennesker, der strømmer til lejren. Behovene i lejren er enorme, og overstiger dens  kapacitet til at tage imod de mange ankomne.

De er alle sammen mennesker, der fortjener en human behandling, og vi må ikke tillade opflammende tale om udenlandske lejesoldater, der afleder os fra de lidelser, der skyldes den humanitære nødsituation, der finder sted i det nordøstlige Syrien i dag.

Vi appellerer staterne om at udvise mod i denne sag: at behandle enhver på en human måde, der respekterer deres værdighed og er i overensstemmelse med loven, indbefattet en retfærdig rettergang, genforening med familien, hvor det er muligt, og  sikrer flere ressourcer, der giver mulighed for en tilstrækkelig humanitær støtte. Vi gør det bedste vi kan i al-Hol lejren, sammen med Det Syriske Arabiske Røde Kors, for at skaffe mad til de nyankomne i lejren,  sikre vandforsyningen, telte, basal  lægehjælp og genetablere kontakten blandt familier. Men det er klart, at meget mangler at blive gjort: Flere boliger, mere mad og rent vand, bedre sanitet og flere sundhedsydelser.

Volden er endnu ikke afsluttet andre steder i Syrien efter denne katastrofale konflikts otte år. Der har været en optrapning af kampene og volden fornyligt i nogle områder i Idlib og dets omgivelser. Ti tusinder har måttet flygte som resultat af denne nye bølge af fjentligheder. Enhver fornyet vold vil uundgåeligt  forværre situationen.”

Blandt den sidste gruppe på omkring 5 000 civile fra Baghouz-området – der næsten udelukkende bestod af familier til IS-lejesoldater eller IS-støtter – som overgav sig i den sidste uge af kampene, forventedes det omkring d. 24. marts, at ca. 3 000 af disse snarest ville blive overført til Al Hol, der så vil rumme 77 000 flygtninge. Baseret på officielle kurdiske kilder angiver nyhedsbureauet AFP, at mere end 9 000 af disse flygtninge er udlændinge, heraf størstedelen børn.

Nogle af de sidste IS-familier i Baghouz-teltbyen, der overgav sig til SDF

Kilder:

Et stort antal tweet-meddelelser fra https://syria.liveuamap.com i perioden 1. marts til 26 marts 2019.

Anonymous, 2019: About 1,000 mercenaries are stationed in al-Bagouz Mount. ANHA, 19. marts 2019

Anonymous, 2019: Official in Pentagon: SDF arrested group linked to Manbij Bombing. ANHA, 19. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Photos show how IS mercenaries surrendered to SDF in al-Bagouz. ANHA, 19. Marts 2019.

Anonymous, 2019: SDF published clashes’ outcome in evening in al-Bagouz. ANHA, 19. marts 2019

Anonymous, 2019: ISIS flag taken dowen, YPJ flag planted in Baghouz. ANF, 22. marts 2019.

Anonymous, 2019: SDF liberated al-Bagouz from IS. ANHA, 23. marts 2019.

Anonymous, 2019: Red Cross delegation visits al-Hol camp. ANHA, 24. marts 2019.

Ûmût, Warhêl, 2019: SDF fighters confiscate ISIS ammunition left in Baghouz. ANF, 22. Marts 2019.

4. april 2019: Islamisk Stat proklamerede sit nederlag med et stort angreb på kurderne

Af Aziz Koyluglo

Islamisk stat har været en stor fare for menneskeheden. Så hele verden og de, der repræsenterer humanismen, er kommet til et punkt, hvor der er mennesker, der bekæmper den. De har været lysets modstand stillet overfor mørkets kræfter. På samme måde som de, der repræsenterer de humanistiske værdier styrer mod de steder, hvor kampen foregår, tilslutter repræsentanter for mørkets kræfter sig Islamisk Stats rækker. Visse lande har udnyttet denne situation til at lede en filtreringsproces indenfor landene. Ikke mindst de europæiske lande benyttede krigen i Syrien og Irak som en mulighed for at slippe af med ekstremisterne. Så da disse ville til Syrien, åbnede landene vejen for dem, og støttede deres rejse. Det gjaldt ikke bare de europæiske lande, men også de asiatiske lande og Rusland.

Mange regionale og internationale lande var vidne til, hvordan Islamisk Stat underlagde sig store områder i Irak og Syrien. Ifølge disse lande skulle Assads styre i Syrien og Nuri al-Malikis magt i Irak væltes af pinden. Lande som Qatar og Tyrkiet havde søgt at ændre kortet over Mellemøsten gennem organisationen Det Muslimske Broderskab, der blev klassificeret som terrorister, og den tyrkiske stat forsøgte ivrigt at genskabe det Ottomanske Imperium.

Mange opfatter Islamisk Stat som en bevægelse, der først blev dannet i 2014. Men realiteterne er ganske anderledes. Den blev dannet i 2003 af Abu Musab al-Zarqavi, en højtstående leder af al Qaeda. Gruppen blev dannet i september 2003 under navnet Tawhid wal Jihad gruppen.

Efter Zraqawi’s død i oktober 2006 proklamerede Mujahidin Shura Rådet dannelsen af  ’Islamisk Stat i Irak’. Abu Omar al-Baghdadi blev udråbt til emiren for den nye organisation. Efter Abu Omar al-Baghdadis død blev hans krigsminister, Abdul-Ayyub, leder af Islams Stat i Irak. I april 2010 blev Abu Bkr al-Baghdadi leder af Islamisk Stat i Irak, selv om mange ikke kendte ham på det tidspunkt. En overgang havde han været arresteret af USAs styrker.

Beslutningen om at støtte prædikanten blev taget i Tyrkiet

D. 1. juni 2014 blev der holdt et møde i Tyrkiet, med Qatar, Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) [ledet af den konservative klanleder Massoud Barzani i Nord-Irak, jb] og en række andre lande. På det møde blev grundstenen til Islamisk Stats offensive plan i Syrien og Irak lagt, så disse lande og grupper kunne intervenere i Syrien og Irak i overensstemmelse med deres interesser.

Islamisk Stat blev dannet på grundlag af anti-amerikanisme

I Irak erklærede Islamisk Stat krig mod USA. I denne krig blev de støttet af mange lande, enten direkte eller indirekte. Lige gyldigt hvor indbyrdes modsætningsfulde disse lande er på en række områder, er de enige om en anti-amerikanisme. Denne har sit udspring to steder. På den ene side troede den tyrkiske stat, at Amerika ville etablere en kurdisk stat i Irak, og at de samtidigt ville styrke shiiternes indflydelse. På den anden side stod Syrien og Iran. Iran så USA’s tilstedeværelse i Mellemøsten som en antagonisme, hvorfor Iran havde ydet en betragtelig støtte til grupper knyttet til Islamisk Stat gennem Syrien, hvor hundredevis af Sunni arabere krydsede grænsen til Irak fra Syrien og bekæmpede USA.

Syrien, Iran og Irak støttede Islamisk Stat

Den Syrisk-Irakisk-Tyrkiske aftale er stærk, baseret på Anti-Amerikanisme i Irak. Resultatet har været, at Islamisk Stat er blevet en del af denne aftale. Særligt Iran har ønsket at få omformet sunnigrupperingerne. Tyrkiet ønskede også at styrke udviklingen af disse grupper. Denne Syrisk-Iransk-Tyrkiske aftale mod Amerika udviklede sig til en iransk-tyrkisk krig i Irak.

Islamisk Stats partnere sloges indbyrdes

På grund af USA’s fravær i Irak, eller i hvert fald mindre tilstedeværelse, blev grupper som Islamisk Stat en hovedpine for Iran og Syrien. Den tyrkiske stat opfattede det som en kærkommen mulighed. Tyrkiet speedede sine bestræbelser på at styrke Islamisk Stat op gennem dets konsulat i Mosul. Efter de interne kampe og erobringen af Mosul, og for ikke at afsløre Tyrkiets forbindelse med Islamisk Stat, opfandt Tyrkiet en historie om Islamisk Stats tilfangetagelse af personalet på konsulatet i Mosul. Det var Tyrkiets iscenesættelse for at skjule deres forbindelse.

Islamisk Stat gjorde en strategisk fejltagelse ved at angribe kurderne

Da Islamisk Stat vendte sig mod Baghdad og Damaskus, stoppede de pludseligt deres angreb mod de irakiske og syriske regimer og rettede i stedet angrebene mod kurdernes områder. Så begyndte IS at rette sig efter den tyrkiske Stats krav og interesser ved udelukkende at se på deres interesser. Men det var virkelig en stor strategisk fejltagelse. Særligt efter det offensive angreb på Kobane erkendte nogle af terroristerne det.

Den tyrkiske stat ønskede at fange mere end én fugl på taget ved hjælp af Islamisk Stat. De krav, som Tyrkiet ikke havde været i stand til at få indfriet på grund af international lovgivning, indfriede Islamisk Stat. Med andre ord, Islamisk Stat blev repræsentant for den tyrkiske stat. Tyrkiet opfattede Rojavas føderale regioner som en svaghed for Tyrkiet, der mente, at disse områder skulle have været nedlagt. Tyrkiet så i det, som kurderne opnåede, en ny fare, der måtte elimineres. Islamisk Stat bekæmpede først og fremmest kurderne for den tyrkiske stats skyld.

Islamisk Stat er en del af Det Islamiske Broderskab

Baseret på illusionen om at genskabe det Osmanniske Rige har Tyrkiet prøvet på at erobre landområder fra Egypten til Irak. Jeg må understrege, at det viser sig som en udstrækning af Det Muslimske Broderskabs indflydelse. For Den Tyrkiske Stat under Erdogan, er han ikke bare leder af Det Muslimske Broderskab, han er også leder af Islamisk Stat.

Islamisk Stat angriber verden på vegne af Tyrkiet

Under indtryk af frygten for Islamisk Stat på grund af de operationer som den har gennemført imod de europæiske lande, Amerika og Rusland, har den Tyrkiske Stat bragt verden, og ikke bare Mellemmøsten, under tyrkisk indflydelse. Efter den russisk-tyrkiske Astana-aftale er angrebene mod Rusland stoppet.

Islamisk Stat er i dag blevet besejret i dens sidste territorium i Deir Ez-Zor. Det er ikke bare et nederlag for Islamisk Stat. Det er først og fremmest et nederlag for Tyrkiet.

Oversat af Jesper Brandt

Kilde:

Aziz Koyluglo, 2019: IS announced its defeat with a big attack on the Kurds. ANHA, 21. Marts 2019.

4. april 2019: Mørke skyer eller teatertorden? 9 grunde til at Nordsyrien har fået styrket sin position overfor Assad og Erdogan

Det aktuelle trusselsbillede mod Nordeøst-Syrien: Assad ønsker at genvinde det nordøstlige Syrien, ligesom han har genvundet store dele af det øvrige Syrien. Tyrkiet ønsker at ekspandere ind i det nordøstlige Syrien under påskud af at skabe en sikkerhedszone mod kurdisk indflydelse. Men er disse trusler reelle mørke skyer, eller er det teatertorden, der dækker over en stigende magtesløshed?

Det har i dansk presse været fremme, at Assad ønskede at genvinde de kurdiske områder i Nordøst-syrien. Da der samtidigt har været vedholdende meldinger om, at Erdogan ønskede at gå ind i det nordøstlige Syrien for at ”skabe en sikkerhedszone mod kurderne” har det givet anledning til bekymring om, hvorvidt de syriske kurdere, efter at Trump har meddelt, at USA ønsker at trække sig ud af Syrien, nu bliver prisgivet Assad eller Erdogan, selv om de netop har fået fjernet de sidste rester af Islamisk stat fra hele den del af Syrien, der ligger øst for floden Eufrat.

Der er næppe tale om tomme trusler. Truslen om en invasion af de kurdiske områder i Syrien er nok et af de stærkeste kort, Erdogan har, hvis han skal beholde sin stadigt mere autoritære magt over Tyrkiet baseret på bestræbelserne på at genskabe Det osmanniske Riges storhed med ham som enehersker. Alvoren i truslen viste sig så sent som d. 30. marts, hvor den øverstkommanderende for SDF, General Mazlum Kobane, udtalte, at ”hvad angår Tyrkiet, er det ikke i vores interesse at komme i krig med Tyrkiet. Vi ønsker ikke at slås med Tyrkiet. Det har været vores holdning helt fra starten.” Samtidigt udgør SDF og den Nordøstsyriske Autonome Administration tydeligvis den største udfordring for Assad i hans bestræbelser på at bevare sin uindskrænkede magt over Syrien.

Men det er svært at forestille sig de to interesser forenet. Hvis Assad skal have blot den mindste chance for at bevare sin hidtidige magt, må han som minimum bestræbe sig på at sikre Syrien som en national enhed. Det lader sig ikke gøre isoleret med den ’koloniale politik’, Tyrkiet hidtil har ført i Syrien. Hertil kommer, at SDF som militær styrke efterhånden har fået et omfang, der mageligt kan konkurrere med Assads styrke, og som formentlig også vil udgøre en alvorlig udfordring for Tyrkiet, hvis man derfra forsøger at gennemføre en invasion af Nordøstsyrien.

Vigtigere er det imidlertid, at der er mange forhold på den internationale scene, der i den seneste tid har ændret sig så mankant, så man godt kan fristes til at mene, at selv om man måske nok stadigt kan få mange til at tro på disse trusler, så må de nok først og fremmest opfattes som teatertorden, der afspejler et verdenssyn, som ikke længere ser ud til at have hold i virkeligheden.

Vi skal i det følgende give en række eksempler på, hvorledes disse ændringer ser ud til at gøre det stadigt vanskeligere at komme udenom Nordøstsyrien som en vigtig brik i udviklingen af Syrien, og formentlig også mere generelt i Mellemøsten:

1. Forsoning eller befrielse

For det første udtrykte man sig ikke helt så bombastisk fra officiel syrisk side, som anført i overskrifterne: Den syriske forsvarsminister, Ali Abdullah Ayoub, udtalte sig om situationen i de autonome områder i det nordøstlige Syrien på en pressekonference i Damaskus med de militære stabschefer fra Iran og Irak. Her sagde han: ”Den syriske regering vil tage sig af denne sag på én af to måder. Enten ved en forsoningsaftale eller ved at befri området, som de kontrollerer, med magt.” De nordøst-syriske myndigheder har hele tiden fastholdt, at de ønskede en forsoning, også selv om forhandlingerne er gået trægt (se artiklen 6. oktober 2018: Udvikling i forhandlingerne mellem Nordsyrien og Damaskus i august og september 2018). Når en syrisk forsvarsminister endda i en militær sammenhæng eksplicit fremhæver muligheden af en forsoning, kan det kun opfattes som et udtryk for, at i hvert fald nogle involverede parter i en sådan beslutning i Damaskus lægger megen vægt på at forfølge en sådan forsoningsmodel, hvis alliancen skal holde.

2. Benægtelse af Tyrkiets besættelser og SDFs sejr

Også i Syrien er forsvarsministerens udtalelser blevet flittigt citeret og kommenteret. Men mange, ikke mindst i Nord-Øst-Syrien har især hæftet sig ved, at viljen til at genvinde de nordøstlige områder ikke syntes at være fulgt op af tilsvarende ønsker om at få Afrin og de besatte dele af Shahba-området befriet for tyrkisk besættelse. Lederen af Syriens kurdisk demokratiske parti (dannet i 1978), Jamal Sheikh Baqi har således påpeget, at der i realiteten var fire, og ikke tre parter med ved mødet, idet ”den tyrkiske stat ikke havde været langt væk fra mødet, da disse fire lande gennem lange tider havde været fjentlige overfor kurdernes legitime rettigheder, og da de tyrkiske holdninger også dukkede op på mødet”. Sheikh Baki finder forsvarsministerens udtalelser meningsløse, og har en helt anden forklaring på dem: ”Ingen kan benægte eksistensen af folket. Med disse udtalelser ønsker regimet at benægte SDFs sejre. Disse trusler kan ikke løse problemerne eller opbygge et nyt Syrien.”

19 politiske partier i Nordøstsyrien har appelleret til det syriske regime om at stoppe truslerne, og i stedet gå i dialog om at løse den syriske krise. I en fælles udtalelse pointerer de, at ”de dele af Syrien, der er behov for at få befriet er de områder, der er under kontrol af en tyrkisk besættelse, såsom Idlib, Shahba-området (al-Bab, Azaz, Jarablus) og Afrin. Regimet bør indtage en fjentlig holdning til den tyrkiske besættelse, frem for vores områder”. Og de understreger, at den syriske regerings trusler kun vil skabe fjentligheder og modstand blandt kurdiske, arabiske, syriakkiske og andre befolkningsgrupper i området. Truslerne tjener ikke Syriens enhed og tjener ikke friheds- og fredsinteresserne. De opfordrer regimet til at gå igang med en dialog.

3. USA opgraderer deres styrke og bliver i Syrien i lang tid endnu

Præsident Trumps beslutning lige før jul om at trække de amerikanske styrker ud af Syrien har afstedkommet en heftig diskussion i den amerikanske ledelse. Der findes fortsat kræfter i USA, der ikke mener, at USA mere har nogen interesser at varetage ved at støtte udviklingen i Nordøstsyrien (som f.eks. den tidligere USA-ambassadør i Syrien under Obama, Robert Ford, se Berman, 2018).  Men de har tabt terræn i den senere tid. Fra at skulle trække alle styrker hjem hurtigt, ændredes dette i januar til at der skulle bevares en stab på 200 rådgivere, med henblik på at de resterende skulle erstattes af styrker fra de øvrige lande i den internationale alliance mod Islamisk stat, først og fremmest fra Europa. Denne stab blev i midten af februar udvidet og præciseret til at skulle omfatte en styrke på 400 mand, der skulle forblive i Syrien, hvoraf 200 i Nordsyrien skulle suppleres af 800-1500 soldater fra Europæiske allierede. I midten af marts kunne Wall Street Journal så meddele endnu et skift i USAs politik, med en beslutning om at lade 1000 soldater blive i Syrien, hovedsageligt begrundet i, at de skulle medvirke til at undgå, at Islamisk Stat vender tilbage, samt for at modvirke Irans indflydelse. Siden er der nævnt tal på 2000 tilbageværende. Antallet er næppe afgørende, men derimod det signal, som det sender til både Erdogan og Assad om ikke at gribe ind i Nordøstsyrien, som anses som en garant for den fortsatte bekæmpelse af Islamisk Stat og de autoritære strømninger, der har knyttet sig til den.

USAs statssekretær Mike Pompeo advarede på NATOs 70 års fødselsdag d. 4. apri Tyrkiet mod ødelæggende følgevirkninger af ethvert angreb mod Nordøstsyrien

Så sent som d. 4. april har USAs statssekretær Mike Pompeo på et møde i anledning af NATOs 70 års fødselsdag advaret sin tyrkiske modpart Mevlüt Cavusoglu mod de “potentielt ødelæggende konsekvenser’ af en hvilken som helst militær aggression mod det nordøstlige Syrien. Som SDFs general Mazlum Kobane skrev i en twitter d. 25. marts: ”Præsident Trump’s beslutning om at efterlade nogle amerikanske styrker i Syrien er helt afgørende for den næste fase i kampen mod Islamisk stat … Den trussel som Islamisk Stat udgør er langt fra at være helt udryddet”. Generalen fremhævede i den forbindelse i særlig grad @CENTCOM’s general Votel og præsidentens tidligere særlige udsending for den globale koalision mod IS, Brett McGurk, som han begge takkede for deres indsats. Ifølge Berman, 2019 har kun få af de 2 200 udstationerede amerikanere i Syrien været direkte involverede i kamphandlinger. De har været involveret i træningsprogrammer, beskyttelse af den syrisk-tyrkiske grænse, foretaget patruljeringer eller har ydet sikkerhed ved transportkonvoyer ind og ud af det østlige Syrien.
Men en fortsat amerikansk tilstedeværelse i Nordøstsyrien har afgørende betydning f.eks. for muligheden af at kunne gennemføre et de facto flyforbud over Syrien. Tilstedeværelsen har også vist sig mere generelt i USAs vigende vilje til at levere militært udstyr til Tyrkiet. Således er USA nu officielt ved at stoppe deres forberedelser af levering af F-35 fly til det tyrkiske militær, da man ikke finder det foreneligt med den samtidige levering af det russiske raket-system S-400.

4. Assads Syrien har fortsat store problemer med Islamisk Stat, Al Qaeda og andre terrorgrupper

Assad har med russisk og anden hjælp fået tilbageerobret en stor del af det vestlige Syrien, herunder flere områder behersket af Islamisk Stat, men ikke alle. Især i ørkenen syd og vest for Deir-Ez-Zor er Islamisk Stat fortsat aktiv og yder alvorlig modstand mod både Assad og Iranske militser. Men realiteten er også, at de fleste af Assads problemer med oprørslommer i Vest-Syrien blot er blevet samlet i ét stort område i og omkring provinsen Idlib, der idag er blevet en højborg ikke blot for Al qaeda, men også for grupper med tæt tilknytning til Islamisk stat. Disse grupper støttes eller dirigeres mere eller mindre alle af det tyrkiske militær, der er udstationeret i hele Idlib-området. Som Mellemøst-journalisten Robert Fisk har formuleret det i en artikel i The Independent for nyligt: ”Der er stadigt masser af Islamisk Stat-krigere under våben og parat til at slås i den syriske provins Idlib, sammen med Hayat Tahrir al Sham, al- Nusra og al-Qaeda kammeraterne –  næsten omringet af de syriske regeringstropper, men med en smal korridor, som de vil kunne undslippe igennem til Tyrkiet; for de regner til enhver tid med, at Sultan Erdogan vil slippe dem ind”.

5. Rusland er i stigende grad afhængigt af SDF

Rusland har stærke militære interesser i at kunne bevare deres flådebase og deres politiske inflydelse i Syrien. Det kan de kun, hvis de fremover kan sikre en fungerende syrisk stat. Derfor har Rusland en stærk interesse i at få fremmet en forsoningsproces mellem Assad og Nordøst-Syrien. Fra Tyrkisk side fremhæver man ofte, at Moskva ikke har reageret, når Tyrkiet har omtalt militære operationer mod SDF i det nordøstlige Syrien, på samme måde som Rusland reelt også accepterede invasionen af Shahba-området og Afrin. Men stadigt flere kommentatorer hæfter sig ved, at til trods for tilnærmelsen mellem Tyrkiet og Rusland i Syriensspørgsmålet, har præsident Erdogan hverken fået velsignelse til, eller grønt lys fra Putin tilat kunne angribe Nordøstsyrien. Tværimod er stemningen i Rusland i stadigt sigende udstrækning vendt mod Tyrkiets ekspansive planer i Syrien.
Således har Stanislav Ivanov, en ledende forsker ved Center for International Sikkerhed under Institut for Verdensøkonomi og Internationale Forhold ved det russiske videnskabsakademi, skrevet en artikel til avisen Nizavisimaya Gazeta med titlen ”Den tyrkiske præsident klæder sig ud som om han bekæmper terrorister”, hvor han beskriver Erdogans krav om at kunne indlemme yderligere arealer af Syrien under Tyrkiets kontrol:
”Erdogan stræber efter rollen som Sultan af de nye Ottomanske Emperium, med en manisk målrettethed mod at oprette en såkaldt bufferzone på syrisk territorium, der grænser op til Tyrkiet. Syriens borgere, mænd og kvinder fra de kurdiske styrker, der har slået Islamisk Stat, udgør ikke nogen trussel mod Tyrkiets sikkerhed. Gennem de otte år, den syriske borgerkrig har varet, har de syriske kurdere ikke en eneste gang brudt den Syrisk-Tyrkiske grænse eller igangsat noget som helst angreb mod tyrkiske grænsevagter eller soldater. Det hele forholder sig stik modsat: Gennem to militære operationer, har Tyrkiets væbnede styrker skudt op i luften og fyret fra tanks og artilleri ind over grænsen til Syrien. Erdogans tendenser i Syrien bliver klarere og klarere, og det ville være logisk om det internationale samfund stoppede ham. Det er altså sådan, at det politiske spil, som verdens ledere foretager sig med Erdogan, og som klart ignorerer hans ambitioner i det nordlige Syrien, udelukkende uddyber konflikten i dette land. Det ser ud til at Ankara, under påberåbelse af at ville bekæmpe kurderne, har til hensigt at udvide dets tilstedeværelse i Syrien.
Det er svært at forestille sig, at Rusland vil kunne støtte en yderligere tyrkisk annektering af Syriske områder, hvis en samlet syrisk stat fortsat skal kunne garantere en russisk flådebase og politisk indflydelse i Syrien.
SDF er en vigtig brik i en sådan garanti.


6. Tyrkiets indblanding i Syrien er blevet afsløret for alverden 

Den opfattelse af Erdogan, der er givet udtryk for i punktet ovenfor, bliver stadigt mere udbredt også blandt politiske ledere i de vestlige lande. Det er ikke mere end et år siden, at ledere af mange europæiske lande gav udtryk for, at Tyrkiet forsvarede legitime tyrkiske interesse ved først at gå ind i Shahba-området og senere erobre Afrin-provinsen. Det er ikke situationen i dag, hvor fortsatte tyrkiske angreb på Syrien snarere vil ses som en trussel mod den fortsatte kamp mod Islamisk Stat, og mod kampen for at få afsluttet den syriske krise så flygtningene kan komme hjem igen.
Den tjekkiske præsident Vintirov Milos Zeman har på et møde d. 20 marts i den vestlige del af Tjekkiet talt direkte om situationen: ”Hvorfor angriber de kurderne? Fordi tyrkerne har en de facto alliance med Islamisk Stat. Islamisk Stat besatte vigtige dele af Syrien og Irak, og Tyrkiet spillede en rolle som mediator i nogle af disse operationer. Vi har viden om den mediatorrolle, som Tyrkiet indtog ved at stå for forsyningsoperationerne til Islamisk Stat – især i tilknytning til olieeksport og andre logistiske operationer. Og der er altså tale om et NATO-medlem og en kandidat til EU. Når man ser på praksis i præsident Erdogans islamisering af Tyrkiet, er Tyrkiet tydeligvis ikke mere en sekulær stat, men en stat, der offentligt baserer sig på en islamisk ideologi. Det siger sig selv, at de som et resultat af dette, befinder sig tæt på de islamisk radikale, og derfor angriber kurderne.” 
Lignende kritiske opfattelser af Tyrkiets rolle i Mellemøsten breder sig med hast blandt offentligheden og medierne i Europa, og det påvirker Europæiske politikeres muligheder for blot at behandle Tyrkiet som en bekvem handelspartner og en effektiv mur mod flygtningestrømmen til Europa.

7. Der skal føres retssager mod Islamisk Stat-medlemmer: Det kan i praksis lettest foregå i Nordøstsyrien

Efter afslutningen af kampene mod Islamisk Stat i Nordøstsyrien er der nu samlet titusindevis af tidligere Islamisk Stat-medlemmer i nordsyriske flygtninge- og interneringslejre. Vesten har fortsat vægret sig mod at tage imod statsborgere, der har deltaget som Islamisk Stat-soldater i Syrien. Det begrundes ofte i manglende muligheder for at kunne retsforfølge de pågældende. De nordsyriske myndigheder samler imidlertid systematisk oplysninger ind, der vil kunne anvendes i forbindelse med gennemførelse af retfærdige retssager. Men det er et gigantisk arbejde. Blot i Nordøstsyrien er der interneret over 9000 udenlandske IS-medlemmer, der skal føres retsager mod. Dertil kommer syriske medlemmer af IS.
Det er d. 3. april kommet frem, at SDF planlægger at bygge 6 nye fængsler for medlemmer af Islamisk Stat, som SDF har fanget gennem årene. En stor del af det materiel, som den internationale koalitions transporter til Nordsyrien har leveret, er netop byggemateriale til disse nye fængsler.
Der er bestræbelser på at få opbygget et internationalt tribunal, der kan bistå med denne proces, der er afgørende, ikke blot for sagernes gennemførelse, men også for den efterfølgende forsonings- og resocialiseringsproces, som skal sikre en holdbar demokratisk udvikling i Syrien og Mellemøsten. Men det er lige så klart, at de kræfter, der ikke ønsker en sådan udvikling, og som ikke ønsker at få afsløret den tætte forbindelse mellem Islamisk stat og såvel Erdogans Tyrkiet, som Assads Syrien, ikke vil have interesse i gennemførelsen af et sådant tribunal. Også derfor vil det være vigtigt at værne om, og sikre den fredelige udvikling af Nordøstsyrien, samtidigt med at man fastholder dialogen om grundlaget for et fælles fremtidigt Syrien.

Se i øvrigt Forslaget fra Den Autonome Administration i Nord- og Øst Syrien: Nord Øst Syrien foreslå internationalt tribunal til retfærdig rettegang for anklagede fra Islamisk Stat, samt artiklerne 1. marts 2019: Vil Danmark ikke føre sager mod danskere, der har deltaget på Islamisk Stats side i Syrien? samt 1. marts 2019: Hvordan behandler SDF fanger fra Islamisk Stat?

8. FN og Geneveprocessen er kommet på banen igen 
Europa vil fortsat ikke financiere genopbygning af et Syrien under Assad

Siden januar 2017 har FNs forsøg på at finde en politisk løsning på Syrienkonflikten gennem Geneve samtalerne med vægt på at skabe en ny forfatning for Syrien og gennemføre frie valg, stået mere og mere i skyggen af Astana-processen, igangsat af Rusland, Iran og Tyrkiet. Men trods mange Astana-møder, er det gået meget trægt med at vise fremgang og få overholdt de fredsaftaler, der blev indgået især om situationen i Idlib-området. Et af Astana-processens største problemer har været den manglende evne til at kunne pege på, hvordan en genopbygning af Syrien skulle kunne finansieres efter krigen. Her har landene bag Astanaprocessen entydigt peget på, at Vesten måtte betale.
Disse problemer har gennem de seneste måneder betydet, at Geneveprocessen igen er kommet i spil, baseret på FNs sikkerhedsråds resolution 2254, især efter udnævnelsen af FNs nye særlige udsending for Syrien, nordmanden Geir Pedersen.

D. 5. maj holdt USAs statssekretær Michael Pompeo møde med Geir Pedersen om de kommende FN-forhandlinger. Talsmand for det hvide hus, Robert Palladino udsendte følgende meddelelse efter mødet:
”Statssekretær Michael R. Pompeo mødtes i går i Washington, D.C. med FNs særlige udsending for Syrien, Geir Pedersen, for at diskutere konflikten i Syrien, indbefattet en fortsat amerikansk støtte til den FN-ledede politiske proces under FNs Sikkerhedsråds resolution 2254. Sekretæren gentog administrationens stærke støtte til FNs bestræbelser på at puste nyt liv i bestræbelserne på at finde en politisk løsning, indbefattet en forfatningsreform og behovet for troværdige forberedelser af frie og fair valg. Sekretæren understregede De Forenede Staters interesse i at dæmpe konflikten for at redde liv og bane vejen for den politiske proces. Sekretær Pompeo understregede også vigtigheden af uhindret humanitær hjælp og en sikker, frivillig og værdig tilbagevenden af internt fordrevne personer og flygtninge”.

På en international konference i midten af marts, om genopbygning af Syrien efter borgerkrigen (Brussels III-konferencen), blev der givet tilsagn om et beløb på ialt 8,3 mdr. € – næsten 62 milliarder danske kroner. Et stort beløb, hvoraf 2/3 kom fra EU. Men der skal en politisk løsning til, før man vil sende pengene. For der er tilbageholdenhed overfor at give Assad-regimet politisk legitimitet ved at samarbejde om tilbagesendelse af flygtninge, uden at der bliver sikkerhed for, at diktaturet bliver afløst af en demokratisk struktur. Rusland har skubbet på for at få vesten til at financiere genopbygningen, hvilket de ikke selv har råd til. Det har gjort, at de ellers strandede FN forhandlinger i Geneve, der blev kørt helt af sporet af Rusland, Tyrkiet og Iran under Astanaprocessen igen er ved at blive centrale i det fremtidige spil om Syrien.
EUs FN repræsentant Federica Mogherini holdt under mødet en flammende tale til forsamlingen af ministre: ”Formålet er fortsat det samme: En syrisk ledet, syrisk ejet politisk proces understøttet af FN for at etablere en alle-omfattende, ikke sekterisk regeringsførelse i et samlet Syrien”. Hun understregede, at løsningen på konflikten ikke skulle dreje sig om magt-politik, men først og fremmest om folket. ”De er Syrien. Syriens fremtid tilhører dem… De unge syrere, som det lykkedes at studere og få en uddannelse efter at de havde tabt alt hvad de havde. De er menneskerettighedsforkæmperne; de, der sikrer den mest basale service i flygtningelejrene. I disse år har vi stået på deres side, vi har arbejdet med syrere med alle mulige baggrunde og fra alle sider af tilværelsen. Det syriske folk beder om et land, hvor hver og en kan finde sin plads. Et inklusivt Syrien, et selvstændigt og forenet Syrien, et demokratisk Syrien, et forsonet Syrien. Et sted, som hver eneste syrisk borger kan kalde sit hjem. I denne uge har vi bragt dem og deres historier til Brussels, til det internationale samfund…Vi ønsker, at jeres stemme bliver hørt ved bordet med beslutningstagere. Lad mig tilføje endnu en ting: Vi vil gerne have, at I bliver en del af beslutningsprocessen. Det er derfor vi vil skubbe på og fortsætte med at skubbe på for at I bliver en del af fredsforhandlingerne, for at I bliver en del af dem, der skal skabe fremtiden og nutiden i Syrien. Jeg ved, at alt for mange af jeres venner, kolleger, familie, er i fængsel , blot fordi de har søgt retfærdighed. Jeg ved at alt for mange stadig mangler. Vi ved alle, at forsoning kræver retfærdighed, og I kan regne med, at vi vil arbejde for ansvarlighed. Også det er en europæiske erfaring. Vi ved, at forsoning og fred behøver retfærdighed.”
I løbet af Brussels III-konferencen, der varede to dage, mødtes den nye FN udsending for Syrien, nordmanden Geir Pedersen og Federica Mogherini med en delegation af syriske kvinder fra Kvindernes råd, og EU og FN kvinder arrangerede en særlig middag med syriske kvinder: ”Havde der blot været kvinder med, ville der have været fred i Syrien for længe siden”, sagde Mogherini ved middagen.

9. Den tyrkiske økonomi skranter. HDPs valgstrategi vandt ved det tyrkiske kommunalvalg d. 31. marts.

Fredag d. 22. marts fald den tyrkiske lira med over 5% i forhold dollaren, det største enkelt fald på en dagen siden den tyrkiske valutakrise greb om sig i august sidste år. Sidste år midstede liraen ca. 30% af sin værdi, hvilket har givet nervøsitet for, om centralbanken evner at holde styr på inflationen. Det har haft stor indflydelse på opbakningen til Erdogan, hvilket også viste sig i forbindelse kommunalvalget d. 31. marts.

Resultatet af kommunalvalget i Tyrkiet d. 31 marts 2019: Erdogans AK Parti er vist med gult. I parlamentet er AKP i regeringssamarbejde med det højrenationalistiske parti MHP, vist med blåt. Det sekulære kemalistiske Socialdemokratiske parti, CHP, er vist med rødt, mens det venstreorienterede kurdisk-venlige parti Folkets Demokratiske Parti (HDP) er vist med lilla. Bagimsiz er et nationalistisk republikansk parti. TKP er det tyrkiske kommunistparti, der ikke er blevet repræsenteret. Hvorfor det står angivet i legenden vides ikke. Der er et stort antal små partier i Tyrkiet, som sjældent opnår repræsentation.

Selv om det venstreorienterede pro-kurdiske parti HDP har mange vælgere både i Istanbul og Ankara, valgte det ved dette kommunalvalg kun at opstille i de kurdiske kommuner i det østlige Tyrkiet. Det gjorde partiet dels for at give større mulighed for at CHP kunne vinde de store byer tilbage, men også for at koncentrere indsatsen for at genvinde kontrollen med de kurdiske områder, hvor op mod 100 borgmestre en fængslet, mens Erdogans regering har indsat regeringstro administratorer i de kurdiske kommuner.
Strategien er lykkedes. Selv om AKP på landsplan har fået flertallet af stemmerne, er  Istanbul og Ankara tilfaldet CHP, der også har vundet mange andre store byer. Og til trods for regeringens overtagelse af administrationen af de kurdiske områder, udbredt valgsvindel og stadige trusler fra regeringspartierne, militæret og sikkerhedstjenesten (der stjal stemmebokse i adskillige kurdiske byer), med tusinder af arrestationer, er det alligevel lykkedes HDP på fredelig vis at vinde kommunalvalgene i 8 byer og 45 distrikter, herunder ikke mindst Amed (Diyarbakir), Van, Mardin, Ağri, Erzurum, Muş, Bitlis, Hakkari, Şirnak, Urfa, Iğdir, Siirt og Kars. Alle de byer og kommuner, hvor der har været indsat statslige administrationer, er blevet tilbageerobret. Selv om der er tabt fire borgmesterposter, er det til gengæld lykkedes for HDP at vinde nye borgmesterposter i Kars og Iğdir, til trods for at alle andre partier i disse områder var gået i alliance mod HDP.

Kilder:

Et antal tweet-meddelelser fra https://syria.liveuamap.com i perioden 1. marts til 26 marts 2019..

Anonymous, 2019: Victory has been in sight in Deir ez-Zor. ANHA, 17. Februar 2019

Anonymous, 2019: US to remain in Syria, Russian economy suffering from rescession. ANHA, 23. Februar 2019.

Anonymous, 2019: Record pledge at Brussels III Conference, EU supports future of Syria and the region. European External Action Service. 14. Marts 2019

Anonymous, 2019: US shift in the Middle East .. Long-term presence. What are the reasons? ANHA, 19. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Kurdish parties denounce regime threats, call for dialoque. ANHA, 20. Marts 2019.

Anonymous, 2019: ‘US preparing to stop delivering modern fighter jets to Turkey,’ officials told reuters. ANHA, 21 marts 2019.

Anonymous, 2019: Russian official calls on international community to put end to Erdogans ambitions. ANHA, 22. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Daesh has not yet been defeated … It is in Idlib. ANHA, 24 marts 2019.

Anonymous, 2019: Elections of Turkey, northern Kurdistan… Another blow for Erdogan after al-Bagouz! ANHA, 2. april 2019

Anonymous, 2019: Pompeo warns Turkey against destructive repercussions of any attack on northeast Syria. ANHA, 4. april 2019

Berman, Russell, 2018: Much Ado About 2,200 troops in Syria. Trump’s Surprising Decision to Withdraw from Syria. The Atlantic. 21. dec. 2018

Calamur, Krishnadev, 2019: No one wants to help Bashar al-Assad rebuild Syria. The Atlantic, mar 15, 2019

Hiza, Hasan, 2019: Azad Oso: instead of threats, Syrian gov should liberate occupied territories. ANHA, 21. Marts 2019.

Jazrawi, Thomas, 2019: EU’s dilemma I Syrien: Venter stadig på politisk løsning. Globalnyt. 19. Marts 2019.

Kenda, Murada, 2019: Sheikh Baqi: regime is silent on Turkish occupation of Afrin. ANHA, 19. Marts 2019.

Ritzau, 2019: Assad vil genvinde kurdiske områder. Information, d. 19. marts 2019.

4. april 2019: De kurdiske sultestrejker breder sig – læs om hvorfor

Sultestrejkerne foregår i byer over hele verden. Over 7000 fanger i tyrkiske fængsler deltager

Sultestrejkerne for ophævelse af den fortsatte isolation af kurdernes leder Abdullah Öcalan fortsætter og udvides stadigt.

Parlamentsmedlem Leyla Güven, der startede strejken, fortsætter nu på 146. dag. Strejken har bredt sig til utallige byer og over 7000 fanger sultestrejker nu i de tyrkiske fængsler.

Margaret Owen, OBE, en kendt 86-årig engelsk advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper. OBE står for ‘Officer of the Order of the British Empire‘ en af de mest prestigefyldte britiske udmærkelser.

I dag er det ikke blot kurdere, der deltager i sultestrejkerne. Senest har den 86-årige kendte engelske advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper, Margaret Owen, der igennem mange år har været en passioneret forsvarer af kurdernes rettigheder, tilsluttet sig en 5-dages sultestrejke på det kurdisk center i London.

I Strasbourg sultestrejker en gruppe på 14 kurdiske aktivister nu på 106 dag. Gruppen omfatter det tyrkiske parti HDPs tidligere parlamentsmedlem (og niece til Abdullah Öcalan) Dilek Öcalan samt medformand af De Europæiske kurdere største organisation KCDK-E, Yüksel Koҫ.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet Ronald Mönch besøgte Yüksel Koҫ og 13 andre sultestrejkende  i Strassbourg d. 30 marts. Yüksel Koҫ beretter nedenfor udførligt for, hvorfor.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet, juristen Ronald Mönch har den 30. marts besøgt gruppen i Strasbourg og bl.a. talt med Yüksel Koҫ, der bød ham velkommen ved hans seng. Mönch omtalte SDFs sejr over den islamiske terrororganisation Islamisk Stat, og sagde, at Europa skylder kurderne meget, fordi Islamisk Stat også er en massiv trussel for de europæiske lande.

Yüksel Koҫ har under sultestrejken i februar udsendt en meget fin og udførlig redegørelse for sultestrejken baggrund og sigte.

Vi bringer den her i dansk oversættelse:

Kære venner,

Min navn er Yüksel Koҫ. Jeg er 55 år og far til to børn. Siden jeg kom til Tyskland for 30 år siden, har jeg været beskæftigety og har også deltaget aktivt i politik. For øjeblikket, er jeg med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U), den største kurdiske ikke-statslige organisation i Europa, som omfatter 457 institutioner og foreninger over hele Europa. Siden d. 17 december 2018 har jeg sammen med 12 kammerater deltaget i en tidsubegrænset sultestrejke i Strasbourg, som led i initiativet for at skabe frihed for Öcalan. Vi befinder os på den 64ende dag for aktionen, og vores helbredstilstand er under forværring.

DERFOR ER VI GÅET I SULTESTREJKE

Den lange isolationsfængsling af Abdullah Öcalan i fængslet på Imrali øen er fortsat siden hans ulovlige bortførelse d. 15. februar 1999. D. 18 marts 2014, fandt den Europæiske domstol for menneskerettigheder (ECHR) frem til, at den systematiske isolation, der blev pålagt Abdullah Öcalan havde overtrådt forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling, anført i artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selv om denne isolationspolitik blev vurderet som en form for tortur af ECHR, er den blevet forstærket af den tyrkiske stat. Öcalan er blevet berøvet kontakt med sine forsvarere siden 27 juli 2011, og gennem de sidste fire år, har hans familie kun kunnet besøge ham to gange. Begge disse to forsøg var resultater af sultestrejker.

For at bryde den totale isolation, der er blevet pålagt Öcalan, har der i den seneste tid fundet et antal  demokratiske aktioner, demonstrationer og aktiviteter sted, gennemført af KCDK-E og andre europæiske og kurdiske institutioner, grupper og initiativer. Derudover er der blevet gennemført mange møder om emnet med lokale, nationale og internationale organisation. Imidlertid har tavsheden fra den Europæiske komité for forebyggelse af tortur (CPT) og fra de europæiske lande hvad angår den fortsatte isolation tilskyndet Tyrkiet til at fastholde sin politik.

Til trods for at denne form for aktion vil føre alvorlige konsekvenser med sig, besluttede vi på det grundlag at starte en sultestrejke for at stoppe isolationsfængslingen af Öcalan, og tvinge Tyrkiets regering til at genoptage fredsforhandlingerne med den kurdiske bevægelse. Vi efterlyser et omgående stop for den isolation som Abdullah Öcalan er underlagt. Vi beder det europæiske samfund om at støtte vores krav, og vi insisterer på, at de relevante institutioner og regeringer går i aktion omgående.

Hvilken betydning har isolationen af Öcalan?

Den vigtigste begrundelse for sultestrejken er at ophæve den isolation, der er pålagt Öcalan. Isolation er en form for tortur – det er et brud på de almene menneskerettigheder og en forbrydelse mod menneskeheden. Med den forstærkede isolationspolitik mod Öcalan har Tyrkiets AKP-MHP regering startet en ny type angreb og iværksat en ny voldspolitik mod befolkningen og mod enhver form for demokratisk politik. Den tyrkiske stat igangsatte et væbnet militært angreb mod de kurdiske byer i landet, inklusive Cizre, Nusaybin og Şirnak med henblik på at tømme disse områder. Under disse brutale militære operationer blev over 200 unge kurdiske civile brændt levende i kældre under boligblokke. Der er for øjeblikket tilbageholdt eller fængslet ca. 10 000 kurdiske politikere, inkl. ledere af det progressive Folkets Demokratiske Parti (HDP), dets medlemmer af parlamentet, borgmestre og andre partimedlemmer. AKP-MHP regeringen har udpeget sine formyndere til at forvalte kommunerne, der tidligere var forvaltet af demokratisk valgte borgmestre fra HDP. Tusinder af akademikere er blevet slæbt i retten, mistet deres arbejde, er blevet arresteret eller fængslet fordi de har krævet en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål. På samme måde er alle menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister og andre, der er imod den tyrkiske stats krigsførende politik blevet stillet overfor et systematisk pres fra statens side. Disse voldelige former for politik er også blevet gennemført udenfor Tyrkiets grænser, hvilket har ramt befolkninger i Syrien, især kurdiske, assyriske og arabiske borgere i landet. Den tyrkiske stat har iværksat en etnisk udrensningspolitik mod Syriens kurdere – hele Afrin by i det nordlige Syrien er nu besat af tyrkiske styrker og deres allierede, og bliver åbent tyrkificeret af den tyrkiske stat. Den tyrkiske stat har også begået overgreb mod den kurdiske befolkning indenfor Iraks grænser, og har bombet og dræbt civile i Sinjar/Şengal-området beboet af Yazidier, som fortsat søger at komme sig over folkemordet, der for nyligt blev begået af terror-grupper fra Islamisk Stat, men også andre steder i Sydkurdistan (Iraq).

Den tyrkiske stat gennemførte hele denne politik efter at have startet fredsforhandlingerne, der fandt sted mellem dem og Öcalan fra 2013 til 2015. Forhandlingerne sluttede på foranledning af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans ordre til de statslige institutioner i 2015 om at stoppe deltagelsen i proccessen. Dette dekret af Erdoğan blev fulgt op af genoptagelsen af isolationen af Öcalan, samt den tyrkiske stats indførelse af en politik baseret på en total krig mod kurderne og alle oppositionsgrupper.

I perioden med fredsforhandlinger fra 2013 til 2015 var der våbenstilstand, og der var ingen drab på nogen af siderne i den væbnede konflikt. Alle dele af det tyrkiske samfund var engageret i diskussion om en løsningsproces, hvor nogle skrev frit til fordel for en fredelig løsning og arbejdede på at afslutte konflikten. Revolutionen i Rojava, en proces der fortsat er igang i det nordlige Syrien, har affødt et nyt selvforvaltningssystem, der er det første eksempel i mellemøsten på et projekt for frie kvinder i et samfund, der gør det muligt for alle slags etniske og religiøse grupper at leve frit og eksistere sammen, med beskyttelse og fremme af deres demokratiske rettigheder og forskellige opfattelser. HDP, der blev stiftet på Öcalans anbefaling, prøver at gennemføre lignende ideer om samfundet overalt i Tyrkiet. HDP, som fik 13% af stemmerne ved Tyrkieks parlamentsvalg i juni 2015, repræsenterer kurdere, tyrkere, Assyrere, Lazaer, Circasere, Alevier, Yasidier, kristne og muslimer og – mest bemærkelsesværdigt – de bragte en ligelig repræsentation af kvinder ind i Tyrkiets parlament.

Det demokratiske og fredeige miljø, der kun varede nogle få år i Tyrkiet blev fjernet trin for trin af Erdoğans krigeriske indblanding.  Dette miljø åbnede op for en situation, hvor AKP-MHP regeringen udelukkende tilbød samfundet stadigt flere konflikter, brud på rettigheder og militarisme. Denne proces gjorde det muligt for Erdoğan at etablere et enkeltmands styre for sig selv. Processen, der startede med isolationen af Öcalan er nået et stadium, hvor hele den tyrkiske stat blev transformeret til et diktatorisk system, der gav Erdoğan uindskrænket magt.

Vi, der står for Initiativet for Frihed for Öcalan, der er dannet af administratorer fra demokratiske institutioner, politikere, tidligere parlamentsmedlemmer fra HDP, journalister, sagførere, akademikere, kvinderettighedsforkæmpere og aktivister, vil gerne udtrykke vores støtte til parlamentsmedlem for HDP Leyla Guvens tidsubegrænsede sultestrejke og hendes krav. Hendes krav er også vores krav. Disse krav er fælles krav for alle de sultestrejkende der for tiden er i strejke i Sydkurdistan, Storbrittanien, Holland, Canada, Tyskland (Duisburg, Nürnberg, Kassel), Østrig og Strasbourg, og i tyrkiske fængsler, hvor 313 politiske fanger også tager del i denne aktion. Det meget korte møde mellem Öcalan og hans broder d. 12. januar 2019 og frigivelsen af vores ven parlamentsmedlem Leyla Güven er et resultat af vores modstand, men er langt fra at være et tilstrækkeligt svar på vores krav.

Vi ønsker, at hele den offentlige opinion skal vide, at vi elsker livet højt. Vi har valgt denne aktion for at åbne en vej for livet, ikke for at dø. For at åbne en vej for livet mod krig og massemord, har vi givet vore kroppe til sulten, ligesom Gandhi gjorde. Vi gør det ikke kun for den demokratiske fremgang for det kurdiske folk, men også af hensyn til en fri og lige sameksistens for alle mennesker, folkeslag og religiøse grupper i Tyrkiet og i Mellemøsten. Vi elsker alle mennesker, og for at beskytte retten til livet i frie og demokratiske omgivelser, risikerer vi vores liv som en demokratisk handling og metode for at finde en løsning.

TIL DEN EUROPÆISKE OFFENTLIGHED

Vi ved, at den europæiske offentlighed og menneskers politiske og civile grupper støtter vores humanitære krav, men ved denne korsvej, er denne støtte nødt til at blive større. På sultestrejkens 66ende dag er mit  og syv af mine venners helbred nået et kritisk stade. Til trods for det, vil vi fortsætte vores sultestrejke indtil vores krav bliver opfyldt. For at undgå ethvert dødsfald, bør alle og enhver gøre deres bedste, så vores krav bliver accepteret.

Vi appellerer til den europæiske offentlighed om at være solidariske med os og støtte vores demokratiske og legitime krav for at overbevise de besluttende organer i den europæiske kommission og i de europæiske regeringer om at tage de nødvendige skridt mod en løsning.

  1. februar 2019

På vegne af de sultestrejkende

Yüksel Koҫ

Med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U)

Oversættelse: Jesper Brandt

Kilder:

Anonymous, 2019: Strasbourg resistance on day 104. ANF, 30. Marts 2019.

Anonymous, 2019: German jurist visits hunger strikers in Strasbourg, ANF, 31. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Margaret Owen goes on hunger strike against Öcalan’s isolation. ANF, 2. April 2019.

Anonymous, 2019: Owen: The silence on what is going on in Turkey is shameful. ANF, 3. april 2019

Yüksel Koҫ , 2019: To the European public opinion. European Kurdish Democratic Society Congress. Liège, Belgiqe. Udenrigsudvalget 2018-19. URU Alm. Del – Bilag 128.

4. april 2019: Feykurd Danmark: Danmarks tavshed koster kurdiske politikere og politiske fanger livet

I løbet af en uges tid har fem kurdiske fanger i tyrkiske fængsler taget deres eget liv i protest mod behandlingen af politiske fanger, samt for at gøre opmærksom på de verserende sultestrejker. Aktuelt sultestrejker ca. 7.000 politiske fanger i Tyrkiske fængsler på ubestemt tid i protest mod behandlingen af politiske fanger og kurdiske politikere. Sultestrejkerne er blevet indledt af det fængslede kvindelige parlamentsmedlem for det venstreorienterede HDP i Tyrkiet, Leyla Güven, der siden den 7. november 2018 har sultestrejket. I dag er det 140 dage siden, Leyla Güven indledte sultestrejken og hendes helbredsmæssige tilstand forværres dagligt

Som Sammenslutning af Kurdiske Foreninger i Danmark, FEYKURD, opfordrer vi den danske udenrigsminister til at træde i karakter over for Erdogans regimes brutalitet mod kurdiske politiske fanger. Den alvorlige udvikling i Tyrkiet bekymrer os herboende danske kurdere. Vores bekymring bliver endnu større, når den danske regering vælger at være tavs omkring det, der lige nu sker i Tyrkiet.

Som FEYKURD opfordrer vi alle demokratiske kræfter i Danmark til at agere ansvarligt og kræve af det tyrkiske regime, at det imødekommer Leylas og de andre ca 7000 sultestrejkendes overordnede krav om en fair rettergang for de politiske fanger i Tyrkiet. Sultestrejkerne breder sig og der er flere andre tusinder af politiske fangere, der har meldt ud at de også vil tilslutte sig sultestrejken i solidaritet med de sultestrejkende politikere, politiske fangere og aktivister. Vestlige lande og institutioner, der ellers priser demokrati og menneskerettigheder er fuldstændig tavse. Vi finder det dybt bekymrende, at et europæisk land  ikke er i stand til, at sige fra over for det tyrkiske regimes pres. Vi finder det problematisk og bekymrende, at europæiske lande, heriblandt Danmark, ikke reagerer, til trods for de utallige krænkelser af menneskerettighederne,  der begås af Erdogan styre, der undertrykker kurderne og andre kritiske stemmer i landet.

Vi opfordrer derfor EU og det danske parlament til at træde i karakter over for Erdogans regime, der er indstillet på at udrydde alle, der er imod hans diktatur

Undertrykkelsen af kurderne kan standses, hvis FN, EU og humanitære organisationer vælger at lægge pres på det tyrkiske regime. Såfremt vestlige lande, heriblandt Danmark, snarest muligt ikke træder i karakter over for Erdogans regime, vil denne tavshed medvirke til at flere kurdiske aktivister og politikere mister livet. I løbet af den sidste uge har følgende fem kurdiske fanger taget deres eget liv i protest mod det tyrkiske regimes behandling af kurdiske fanger og politikere.

Ugur Sakar mistede sit liv den 22. marts efter at han satte ild på sig selv.

Zulküf Gezen er politisk fange og har sultestrejket i et tyrkisk fængsel inden han tog sit eget liv den 17. Marts

Ayten Becet tog sit eget liv den 23. marts i et fængsel

Zehra Saglam tog sit eget liv den 24. marts i et fængsel

Medya Cinar tog sit egen liv den 25.marts i et fængsel

Med venlig hilsen

FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark)

Retortvej 45. 1.th 2500 Valby

4. april 2019: Nord Øst Syrien foreslår internationalt tribunal til retfærdig rettergang for anklagede fra Islamisk Stat

 

Til offentligheden

Over årene har de Syriske Demokratiske Styrker (SDF), Folkets Beskyttelsesenheder (YPG) og Kvindernes Beskyttelsesenbeder (YPJ) ledet en krig mod terrormilitser med forskellige navne. De sidste kampe var i Baghouz (det sidste tilholdssted for den radikale organisation Islamisk Stat). De Syriske Demokratiske Styrker udråbte sejren d. 23. marts 2019.

Alle dele af vores samfund har kæmpet mod terrorismen og ydet store ofre på vegne af den samlede menneskehed og hele den frie verden. Mere end 11 000 kæmpere blandt vore mænd og kvinder faldt, og over 21 000 blev sårede, deriblandt hundreder af varigt invalide.

Terroristorganisationen Islamisk Stat har udgjort en alvorlig trussel mod Syrien, regionen og hele verden. Mange områder under dens kontrol blev ødelagt, og tusinder af civile blev dræbt i vores regioner og endog i Europa og forskellige dele af verden. Islamisk Stat begik et væld af forbrydelser, herunder mord, tortur, bortførelser, voldtægt, rekruttering af børn, terrorisering af uskyldige civile, samt spredning af terrorisme og ekstremisme.

Repræsentanter for Den Autonome Administration af Nord og Øst Syrien har appelleret til det internationale samfund om at vise sit ansvar for de medlemmer af terrorgrupperne, der er tilbageholdt af Den Autonome Administrations sikkerhedsstyrker, i særlig grad de lande, der har statsborgere blandt disse, ved at kræve af disse lande, at de hjemtager deres borgere. Desværre har der ikke været nogen respons eller initiativer, hvad det angår.

Vi opfordrer det internationale samfund til at etablere et særligt internationalt tribunal til at retsforfølge Islamisk Stat-terrorister i Nord og Øst Syrien med henblik på at gennemføre retfærdige retssager baseret på international lov og menneskerettighedsprincipper og -konventioner, idet de tager hensyn til at jurisdiktionen befinder sig dels hos de domstole hvor rettergangen skal finde sted, dels på det sted, hvor de anklagede blev arresteret.

Vi opfordrer også det internationale samfund, især de lande, hvis borgere er tilbageholdt i vores regioner som medlemmer af Islamisk Stat, til at samarbejde og yde støtte til etablering af et tribunal, og til at sikre samarbejde og koordinering på alle måder, såvel juridisk som logistisk.

Ain Issa

25 marts 2019

Den Autonome Administration i Nord og Øst Syrien