4. april 2019: De kurdiske sultestrejker breder sig – læs om hvorfor

By | 4. april 2019

Sultestrejkerne foregår i byer over hele verden. Over 7000 fanger i tyrkiske fængsler deltager

Sultestrejkerne for ophævelse af den fortsatte isolation af kurdernes leder Abdullah Öcalan fortsætter og udvides stadigt.

Parlamentsmedlem Leyla Güven, der startede strejken, fortsætter nu på 146. dag. Strejken har bredt sig til utallige byer og over 7000 fanger sultestrejker nu i de tyrkiske fængsler.

Margaret Owen, OBE, en kendt 86-årig engelsk advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper. OBE står for ‘Officer of the Order of the British Empire‘ en af de mest prestigefyldte britiske udmærkelser.

I dag er det ikke blot kurdere, der deltager i sultestrejkerne. Senest har den 86-årige kendte engelske advokat, kvinde- og menneskerettighedsforkæmper, Margaret Owen, der igennem mange år har været en passioneret forsvarer af kurdernes rettigheder, tilsluttet sig en 5-dages sultestrejke på det kurdisk center i London.

I Strasbourg sultestrejker en gruppe på 14 kurdiske aktivister nu på 106 dag. Gruppen omfatter det tyrkiske parti HDPs tidligere parlamentsmedlem (og niece til Abdullah Öcalan) Dilek Öcalan samt medformand af De Europæiske kurdere største organisation KCDK-E, Yüksel Koҫ.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet Ronald Mönch besøgte Yüksel Koҫ og 13 andre sultestrejkende  i Strassbourg d. 30 marts. Yüksel Koҫ beretter nedenfor udførligt for, hvorfor.

Den tidligere rektor for Bremen Universitet, juristen Ronald Mönch har den 30. marts besøgt gruppen i Strasbourg og bl.a. talt med Yüksel Koҫ, der bød ham velkommen ved hans seng. Mönch omtalte SDFs sejr over den islamiske terrororganisation Islamisk Stat, og sagde, at Europa skylder kurderne meget, fordi Islamisk Stat også er en massiv trussel for de europæiske lande.

Yüksel Koҫ har under sultestrejken i februar udsendt en meget fin og udførlig redegørelse for sultestrejken baggrund og sigte.

Vi bringer den her i dansk oversættelse:

Kære venner,

Min navn er Yüksel Koҫ. Jeg er 55 år og far til to børn. Siden jeg kom til Tyskland for 30 år siden, har jeg været beskæftigety og har også deltaget aktivt i politik. For øjeblikket, er jeg med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U), den største kurdiske ikke-statslige organisation i Europa, som omfatter 457 institutioner og foreninger over hele Europa. Siden d. 17 december 2018 har jeg sammen med 12 kammerater deltaget i en tidsubegrænset sultestrejke i Strasbourg, som led i initiativet for at skabe frihed for Öcalan. Vi befinder os på den 64ende dag for aktionen, og vores helbredstilstand er under forværring.

DERFOR ER VI GÅET I SULTESTREJKE

Den lange isolationsfængsling af Abdullah Öcalan i fængslet på Imrali øen er fortsat siden hans ulovlige bortførelse d. 15. februar 1999. D. 18 marts 2014, fandt den Europæiske domstol for menneskerettigheder (ECHR) frem til, at den systematiske isolation, der blev pålagt Abdullah Öcalan havde overtrådt forbuddet mod umenneskelig og nedværdigende behandling, anført i artikel 3 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Selv om denne isolationspolitik blev vurderet som en form for tortur af ECHR, er den blevet forstærket af den tyrkiske stat. Öcalan er blevet berøvet kontakt med sine forsvarere siden 27 juli 2011, og gennem de sidste fire år, har hans familie kun kunnet besøge ham to gange. Begge disse to forsøg var resultater af sultestrejker.

For at bryde den totale isolation, der er blevet pålagt Öcalan, har der i den seneste tid fundet et antal  demokratiske aktioner, demonstrationer og aktiviteter sted, gennemført af KCDK-E og andre europæiske og kurdiske institutioner, grupper og initiativer. Derudover er der blevet gennemført mange møder om emnet med lokale, nationale og internationale organisation. Imidlertid har tavsheden fra den Europæiske komité for forebyggelse af tortur (CPT) og fra de europæiske lande hvad angår den fortsatte isolation tilskyndet Tyrkiet til at fastholde sin politik.

Til trods for at denne form for aktion vil føre alvorlige konsekvenser med sig, besluttede vi på det grundlag at starte en sultestrejke for at stoppe isolationsfængslingen af Öcalan, og tvinge Tyrkiets regering til at genoptage fredsforhandlingerne med den kurdiske bevægelse. Vi efterlyser et omgående stop for den isolation som Abdullah Öcalan er underlagt. Vi beder det europæiske samfund om at støtte vores krav, og vi insisterer på, at de relevante institutioner og regeringer går i aktion omgående.

Hvilken betydning har isolationen af Öcalan?

Den vigtigste begrundelse for sultestrejken er at ophæve den isolation, der er pålagt Öcalan. Isolation er en form for tortur – det er et brud på de almene menneskerettigheder og en forbrydelse mod menneskeheden. Med den forstærkede isolationspolitik mod Öcalan har Tyrkiets AKP-MHP regering startet en ny type angreb og iværksat en ny voldspolitik mod befolkningen og mod enhver form for demokratisk politik. Den tyrkiske stat igangsatte et væbnet militært angreb mod de kurdiske byer i landet, inklusive Cizre, Nusaybin og Şirnak med henblik på at tømme disse områder. Under disse brutale militære operationer blev over 200 unge kurdiske civile brændt levende i kældre under boligblokke. Der er for øjeblikket tilbageholdt eller fængslet ca. 10 000 kurdiske politikere, inkl. ledere af det progressive Folkets Demokratiske Parti (HDP), dets medlemmer af parlamentet, borgmestre og andre partimedlemmer. AKP-MHP regeringen har udpeget sine formyndere til at forvalte kommunerne, der tidligere var forvaltet af demokratisk valgte borgmestre fra HDP. Tusinder af akademikere er blevet slæbt i retten, mistet deres arbejde, er blevet arresteret eller fængslet fordi de har krævet en fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål. På samme måde er alle menneskerettighedsforkæmpere, aktivister, journalister og andre, der er imod den tyrkiske stats krigsførende politik blevet stillet overfor et systematisk pres fra statens side. Disse voldelige former for politik er også blevet gennemført udenfor Tyrkiets grænser, hvilket har ramt befolkninger i Syrien, især kurdiske, assyriske og arabiske borgere i landet. Den tyrkiske stat har iværksat en etnisk udrensningspolitik mod Syriens kurdere – hele Afrin by i det nordlige Syrien er nu besat af tyrkiske styrker og deres allierede, og bliver åbent tyrkificeret af den tyrkiske stat. Den tyrkiske stat har også begået overgreb mod den kurdiske befolkning indenfor Iraks grænser, og har bombet og dræbt civile i Sinjar/Şengal-området beboet af Yazidier, som fortsat søger at komme sig over folkemordet, der for nyligt blev begået af terror-grupper fra Islamisk Stat, men også andre steder i Sydkurdistan (Iraq).

Den tyrkiske stat gennemførte hele denne politik efter at have startet fredsforhandlingerne, der fandt sted mellem dem og Öcalan fra 2013 til 2015. Forhandlingerne sluttede på foranledning af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogans ordre til de statslige institutioner i 2015 om at stoppe deltagelsen i proccessen. Dette dekret af Erdoğan blev fulgt op af genoptagelsen af isolationen af Öcalan, samt den tyrkiske stats indførelse af en politik baseret på en total krig mod kurderne og alle oppositionsgrupper.

I perioden med fredsforhandlinger fra 2013 til 2015 var der våbenstilstand, og der var ingen drab på nogen af siderne i den væbnede konflikt. Alle dele af det tyrkiske samfund var engageret i diskussion om en løsningsproces, hvor nogle skrev frit til fordel for en fredelig løsning og arbejdede på at afslutte konflikten. Revolutionen i Rojava, en proces der fortsat er igang i det nordlige Syrien, har affødt et nyt selvforvaltningssystem, der er det første eksempel i mellemøsten på et projekt for frie kvinder i et samfund, der gør det muligt for alle slags etniske og religiøse grupper at leve frit og eksistere sammen, med beskyttelse og fremme af deres demokratiske rettigheder og forskellige opfattelser. HDP, der blev stiftet på Öcalans anbefaling, prøver at gennemføre lignende ideer om samfundet overalt i Tyrkiet. HDP, som fik 13% af stemmerne ved Tyrkieks parlamentsvalg i juni 2015, repræsenterer kurdere, tyrkere, Assyrere, Lazaer, Circasere, Alevier, Yasidier, kristne og muslimer og – mest bemærkelsesværdigt – de bragte en ligelig repræsentation af kvinder ind i Tyrkiets parlament.

Det demokratiske og fredeige miljø, der kun varede nogle få år i Tyrkiet blev fjernet trin for trin af Erdoğans krigeriske indblanding.  Dette miljø åbnede op for en situation, hvor AKP-MHP regeringen udelukkende tilbød samfundet stadigt flere konflikter, brud på rettigheder og militarisme. Denne proces gjorde det muligt for Erdoğan at etablere et enkeltmands styre for sig selv. Processen, der startede med isolationen af Öcalan er nået et stadium, hvor hele den tyrkiske stat blev transformeret til et diktatorisk system, der gav Erdoğan uindskrænket magt.

Vi, der står for Initiativet for Frihed for Öcalan, der er dannet af administratorer fra demokratiske institutioner, politikere, tidligere parlamentsmedlemmer fra HDP, journalister, sagførere, akademikere, kvinderettighedsforkæmpere og aktivister, vil gerne udtrykke vores støtte til parlamentsmedlem for HDP Leyla Guvens tidsubegrænsede sultestrejke og hendes krav. Hendes krav er også vores krav. Disse krav er fælles krav for alle de sultestrejkende der for tiden er i strejke i Sydkurdistan, Storbrittanien, Holland, Canada, Tyskland (Duisburg, Nürnberg, Kassel), Østrig og Strasbourg, og i tyrkiske fængsler, hvor 313 politiske fanger også tager del i denne aktion. Det meget korte møde mellem Öcalan og hans broder d. 12. januar 2019 og frigivelsen af vores ven parlamentsmedlem Leyla Güven er et resultat af vores modstand, men er langt fra at være et tilstrækkeligt svar på vores krav.

Vi ønsker, at hele den offentlige opinion skal vide, at vi elsker livet højt. Vi har valgt denne aktion for at åbne en vej for livet, ikke for at dø. For at åbne en vej for livet mod krig og massemord, har vi givet vore kroppe til sulten, ligesom Gandhi gjorde. Vi gør det ikke kun for den demokratiske fremgang for det kurdiske folk, men også af hensyn til en fri og lige sameksistens for alle mennesker, folkeslag og religiøse grupper i Tyrkiet og i Mellemøsten. Vi elsker alle mennesker, og for at beskytte retten til livet i frie og demokratiske omgivelser, risikerer vi vores liv som en demokratisk handling og metode for at finde en løsning.

TIL DEN EUROPÆISKE OFFENTLIGHED

Vi ved, at den europæiske offentlighed og menneskers politiske og civile grupper støtter vores humanitære krav, men ved denne korsvej, er denne støtte nødt til at blive større. På sultestrejkens 66ende dag er mit  og syv af mine venners helbred nået et kritisk stade. Til trods for det, vil vi fortsætte vores sultestrejke indtil vores krav bliver opfyldt. For at undgå ethvert dødsfald, bør alle og enhver gøre deres bedste, så vores krav bliver accepteret.

Vi appellerer til den europæiske offentlighed om at være solidariske med os og støtte vores demokratiske og legitime krav for at overbevise de besluttende organer i den europæiske kommission og i de europæiske regeringer om at tage de nødvendige skridt mod en løsning.

  1. februar 2019

På vegne af de sultestrejkende

Yüksel Koҫ

Med-formand for den Europæiske Demokratiske Kongres for det Kurdiske Samfund (KCDK-U)

Oversættelse: Jesper Brandt

Kilder:

Anonymous, 2019: Strasbourg resistance on day 104. ANF, 30. Marts 2019.

Anonymous, 2019: German jurist visits hunger strikers in Strasbourg, ANF, 31. Marts 2019.

Anonymous, 2019: Margaret Owen goes on hunger strike against Öcalan’s isolation. ANF, 2. April 2019.

Anonymous, 2019: Owen: The silence on what is going on in Turkey is shameful. ANF, 3. april 2019

Yüksel Koҫ , 2019: To the European public opinion. European Kurdish Democratic Society Congress. Liège, Belgiqe. Udenrigsudvalget 2018-19. URU Alm. Del – Bilag 128.