7. august 2019: Öcalan’s historiske Newroz 2013 Erklæring

By | 7. august 2019

 

JEG HILSER DE UNDERTRYKTES FRIHEDSNYTÅR

Jeg hilser folkene i Mellemøsten og Centralasien, der fejrer denne opvågning, genoplivning og genopblussen af Newroz med ekstraordinær deltagelse og enhed…

Jeg hilser folkene, der fejrer Newroz, der står for lyset og vendepunktet for en ny epoke med stor begejstring og demokratisk tolerance….

Jeg hilser alle de rejsende på den store vandring mod demokratiske rettigheder, frihed og lighed….

Jeg hilser jer, det kurdiske folk, der bor for foden af Zagros og Taurus bjergene og i Eufrat og Tigris flodernes dale. Jeg hilser det kurdiske folk, et gammelt folk, der har boet i Mesopotamiens og Anatoliens frugtbare områder, moderen til alt landbrug, landsbyer og by-civilisationer….

Kurderne har taget del i denne mange tusind årige civilisation i venskab og følgeskab med forskellige racer, religioner og trosretninger. Alle vi har bygget det sammen. For kurderne er Eufrat og Tigris Sakarya- og Maritsa-flodernes søstre. Ararat og Judi-tinderne er Kaҫkars og Erciyes venner. Halay og Dalilo-dansene fra det nordlige Anatolien er i familie med Horon- og Zeybek-dansene fra Sortehavet og det centrale og sydlige Anatolien.

Disse store civilisationer, disse sameksisterende samfund, er i nyere tid blevet sat op mod hinanden gennem politisk pres, eksterne indgreb og gruppeinteresser. Resultater har været en konstruktion af systemer, der ikke er baseret på rettigheder, lov, lighed og frihed.

Gennem de sidste to hundrede år har militære erobringer, vest-imperialistiske interventioner sammen med undertrykkelse og benægtelsespolitik søgt at tvinge de arabiske, tyrkiske, persiske og kurdiske samfund ind under reglerne for nationalstater, med deres imaginære grænser og kunstige problemer.

Epoken med udplyndrende regimer, undertrykkelse og fornægtelse er ovre. Befolkningerne i Mellemøsten og Centralasien er ved at vågne op. De vender tilbage til deres rødder. De kræver et ophør af de blinde og oprørske krige og af deres indbyrdes konflikter.

De tusinder, ja milioner af mennesker, der strømmer ind på disse pladser er optændt af lidenskaben omkring Newroz. De råber på fred og venskab, og de kræver en løsning.

Kampen, der startede med mit eget individuelle oprør imod den fortvivlelse, ligegyldighed og slavebinding, som jeg var født ind i, har forsøgt at skabe en ny bevidsthed, en ny forståelse og en ny ånd. I dag kan jeg se, at vore bestræbelser har nået et nyt trin.

Vores kamp har aldrig været, og kan aldrig blive rettet mod nogen som helst bestemt race, religion, trosretning eller gruppe. Vores kamp har været mod repression, ligegyldighed og uretfærdighed, mod tvungen underudvikling og mod alle former for undertrykkelse.

I dag vågner vi op til et nyt Tyrkiet og et nyt Mellemøsten.

Til ungdommen, der har hilst min opfordring velkommen, de fantastiske kvinder, der gjorde opmærksomme på min opfordring, vennerne, der accepterede min udlægning, og alle de mennesker, der kan høre min stemme, vil jeg sige:

I dag starter en ny tid.

Perioden med væbnet kamp er ved at slutte, og døren åbner sig for demokratisk politik. Vi begynder på en proces, der fokuserer på politiske, sociale og økonomiske områder: En forståelse baseret på demokratiske rettigheder, frihed og lighed vokser frem.

Vi har ofret meget af vores liv for det kurdiske folks sag, vi har betalt en høj pris. Ingen af disse ofre, ingen af disse kampe, var forgæves. For det er på grund af dem at det kurdiske folk endnu en gang har fundet deres identitet og deres rødder.

Vi er nu nået til det punkt, hvor vi ”bringer våbnene til tavshed og lader ideerne og politikken tale”. Det modernistiske paradigme, der har overset, ekskluderet og benægtet os, er blevet manet i jorden. Ligegyldigt om blodet har været tyrkisk, kurdisk, lazi eller circasisk, så har det flydt fra et menneske og fra dette lands barm.

Bevidnet af de millioner af mennesker, der lytter til min tale, vil jeg sige, at en ny tid begynder, en tid, hvor politikken vinder frem på bekostning af våbnene. Vi er nu nået til et stade, hvor vi trækker vores bevæbnede styrker tilbage, udenfor Tyrkiets grænser.

Jeg vil tro, at alle de, der har troet på denne vej og på mig, er følsomme, hvad angår de mulige farer ved denne proces.

Dette er ikke en slutning, men en ny begyndelse. Det betyder ikke, at vi opgiver kampen – vi indleder en anden kamp.

Skabelsen af geografiske enheder baseret på etnicitet og en enkelt nation er en umenneskelig konstruktion af modernismen, som benægter vores rødder og vores oprindelse.

Der ligger et stort ansvar på os alle for at skabe et lige, frit og demokratisk land ud fra alle de folkeslag og kulturer, der har formet Kurdistans og Anatoliens historie. Ved denne fejring af Newroz, vil jeg opfordre armenere, turkmanere, assyrere, arabere og alle andre folkeslag til, i lige så høj grad som kurdere om at holde fast i frihedens og lighedens flamme – den ild, der er blevet tændt i dag – og omfavne den som deres egen.

I fornemme mennesker i Tyrkiet:

Det tyrkiske folk, som bor i det, der idag kaldes Tyrkiet – det gamle Anatolien – burde anerkende, at deres fælles liv med kurderne, under Islams flag, hviler på principperne om venskab og solidaritet. Reglerne for venskab har ikke, og bør ikke have rum for erobring, fornægtelse, afvisning, tvungen assimilation eller udslettelse.

Det sidste århundredes undertrykkende, udslettende, og assimilerende politik, baseret på kapitalistisk modernitet er udtryk for en herskende elites bestræbelser på at benægte en lang venskabshistorie
De repræsenterer ikke folkets vilje. Det er nu meget tydeligt, at dette tyrannernes greb både modsiger historien og reglerne for venskab. For at vi kan lægge denne beklagelige fortid bag os, vil jeg opfordre de to strategiske magter i Mellemøsten til at opbygge en demokratisk modernitet, der er tilpasset vores kultur og civilisation.

Tiden er moden til at erstatte skænderi, konflikt og fjendskab med alliance, enhed, velsignelse og gensidig omfavnelse. De tyrkere og kurdere, der faldt sammen som martyrer ved Çanakkale, gik også gennem uafhængighedskrigen sammen, og sammen åbnede de 1920-forsamlingen.

Vores fælles fortid er en realitet, der tvinger os til at skabe en fælles fremtid. I dag leder den ånd, der skabte den tyrkiske nationalforsamling, vejen til en ny tid.

Jeg appellerer til alle undertrykte mennesker: Til kvinder, der er den klasse, der i længst tid har været koloniseret og underkuet, til alle marginaliserede og udstødte trosretninger, sekter og kulturer, til arbejderklassen og alle underprivilegerede klasser, til enhver, der har været ekskluderet, om at indtage deres retmæssige position i en demokratisk modernitet, og tilegne sig dens mentalitet.

Mellemøsten og centralasien leder efter en nutidig modernitet og en demokratisk orden, der er tilpasset deres egen historie. En ny model, hvor alle kan leve fredeligt og venskabeligt sammen er blevet et objektivt behov på linie med behovet for brød og vand. Det er uundgåeligt, at Anatoliens og Mesopotamiens geografi og kultur igen må være en ledetråd for opbygningen af en sådan model.

Vi oplever en mere nuværende, mere kompliceret og mere grundlæggende version af den uafhængighedskrig, der udviklede sig indenfor rammerne af den national pagt i 1920.

Trods alle fejl, tilbageslag og svigt gennem de sidste 90 år, prøver vi endnu en gang at bygge en model sammen med alle de mennesker, klasser og kulturer, der har været ofre og som har lidt under forfærdelige katastrofer. Jeg opfordrer jer alle til at træde frem og hjælpe med til at opbygge en lige, fri og demokratisk social organisering.

Jeg opfordrer kurdere, turkomaner, assyrere og arabere, der har været adskilt til trods for den nationale pagt, og i dag er blevet dømt til at leve med alvorlige problemer og i konflikt med hinanden indenfor de Syrisk og Irakisk Arabiske Republikker, til at igangsætte diskussioner, og til at revurdere og tage beslutninger om deres nuværende situation i en ”National Solidaritets- og Fredskonference”.

Bredden og omfanget af ”VI”-begrebet har en vigtig plads i dette lands historie. Men i hænderne på den snævre og herskende elite er ”VI” blevet reduceret til ”EN”. Det er tid for at give ”VI”-begrebet dets gamle mening tilbage, og virkeliggøre det.

Vi skal forene os mod de, der ønsker at splitte os og få os til at slås mod hinanden. Vi skal samle os mod de, der ønsker at skille os ad.

De, der ikke kan forstå tidsånden vil ende på historiens mødding. De, der går imod strømmen, vil falde i afgrunden.

Befolkningerne i regionen er vidne til et nyt daggry. Befolkningerne i Mellemøsten er trætte af fjendskab, konflikter og krig. De ønsker at blive født på ny ud fra deres egne rødder og stå skulder ved skulder.

Newroz står som et fyrtårn for os alle.

Sandheden i Moses’, Jesus’ og Muhammeds budskaber bliver idag virkeliggjort i vores liv med nye tidender. Mennesker prøver at genvinde hvad de har tabt.

Vi benægter ikke værdierne i den nuværende vestlige civilisation som helhed. Vi tager på afgørende vis værdierne fra oplysningstiden, lighed, frihed og demokrati, til os, og for at gennemføre dem samordner vi dem med vores egne grundlæggende værdier og måder at leve på.

Grundlaget for den nye kamp er tanker, ideologi og demokratisk politik, og at blive i stand til at indlede et stort demokratisk spring fremad.

Hilsener til alle de, der har bidraget til denne proces og styrket den, og til alle de, der har støttet den fredelige demokratiske løsning!

Jeg hilser alle de, der har taget ansvar for folkenes venskabelige, lige og demokratiske frihed!

Længe leve Newroz, længe leve folkenes venskab!

Imrali fængslet d. 21. marts 2013

Abdullah ÖCALAN

(Oversat fra engelsk af Jesper Brandt, baseret på oversættelsen fra Tyrkisk af det Internationale Initiativ ”Frihed for Abdullah Öcalan – Fred i Kurdistan”)