7. august 2019: Stiler Tyrkiet mod en kold krig med EU over gasfelter i havet udenfor Cypern?

By | 7. august 2019

De konfrontationer, der bygges op nu, kan let blive permanente og umulige at tilbagerulle

Af David Barchard, Middle East Eye

Den tyrkiske boreplatform Yavuz drager af sted fra Izmir bugten, på vej til Middelhavet, fra den tyrkiske havn Dilovasi, d. 20 juni (Reuters)

 

Netop som Tyrkiet forbereder sig på mulige sanktioner fra USA over dets køb af S-400 anti-luft missiler fra Rusland, har der vist sig nye meldinger, der gør det klart, at de står over for et nyt sæt sanktioner omkring en helt anden, men mindst ligeså umedgørlig sag fra den Europæiske Union.

Selvom de hidtil har modtaget ganske begrænset opmærksomhed fra Tyrkiets eller resten af verdens side, er scenen nu sat for en stadigt dybere politisk og diplomatisk konfrontation, som kan vise sig meget svær at rulle tilbage. Sker det, vil disse EU sanktioner markere et nyt stadie i den fremmedgørelsesproces, der udspiller sig omkring Tyrkiets forhold til Vesten.

Der kom nyt frem om sanktionerne mandag d. 15. juli, da det Europæiske Råd (mødet for EUs statsministre) annoncerede, at de ville indføre sanktioner mod Tyrkiet for at foretage boringer i havbunden ud for Cypern, som de anser for illegale.

Nye sanktioner

Sanktionerne drejer sig ikke om Tyrkiets ansøgning om EU medlemskab, der længe har stået stille, og som nu er hensovet i en grad, så de i de fleste sammenhænge  nu  stort set kan anses for at være afgået ved døden på grund af Cypern striden.

For nu er det land, der i teorien stadigt kandiderer til medlemskab stillet overfor sanktioner, der vil ramme helt almindelige arbejdsrelationer mellem Tyrkiet og EU. Forhandlinger om en omfattende lufttransport aftale er blevet suspenderet.

De reguleringsmæssige råd for forbindelse mellem Tyrkiet og EU og kommende møder i dialog på højt plan mellem EU og Tyrkiet er blevet afbrudt ”for nuværende”.

Økonomisk assistance i før-medlemsperioden for Tyrkiet i 2020, som menes at have en værdi på omkring 800 mill. €, vil blive genovervejet.

Den Europæiske Investerings Bank vil genoverveje sine udlånsaktiviteter i Tyrkiet, især hvad angår udlån, der skal understøtte suveræniteten. De to financielle sanktioner er endnu ikke blevet udmøntet i detaljer, men på et tidspunkt, hvor Tyrkiets økonomi er under alvorligt pres, vil de uden tvivl bidrage til landets vanskeligheder.

Et forudsigeligt resultat

Konfrontationen er et ganske forudsigeligt resultat af Tyrkiets skridt imod at bore i havbunden omkring Cypern. Gennem de tre sidste år har Tyrkiet købt og udstyret to eftersøgningsfartøjer, Fatih og Yavuz, og sendt dem til Middelhavet.

Tidligere i denne måned opererede Fatih 37 nautiske mil vest for Cypern  i et område med åbent hav, som både Tyrkiet og Cypern påstår er deres eksklusive økonomiske zone, mens Yavuz borede nordøst for øerne, i havområder, som græsk cyprioterne gør krav på, men som har været kontrolleret siden 1975 af Den Tyrkiske Republik Nordcypern.

Ved at sende fartøjerne ind i disse omstridte farvande, og især i de, der ligger vest for øen, har Tyrkiet trodset ikke blot græsk-cyprioterne – hvis regering det ikke anerkender, og som er det land, der hovedansvarlig for blokeringen af Tyrkiets EU medlemskab – men yderligere også EU og  USA.

Både EU og USA udsendte advarsler, noget, der ville have været utænkeligt for blot få årtier siden, da Vesten forsøgte at bevare sin neutralitet i stridighederne mellem Tyrkiet og Grækenland, og hvor de betragtede Tyrkiet – med en befolkning, der er otte gange større end Grækenlands, og med en afgørende geostrategisk beliggenhed – som en ufravigelig partner.

Opdagelsen af gas

Gennem de sidste årtier har der været en stribe opdagelser af store forekomster af naturgas i det østlige Middelhav, især Zohr feltet udenfor Ægypten, Leviathan og Tamar feltene udenfor Israel samt Afrodite gas feltet sydøst for Cypern. Det ser ud til, at der kan være tale om ca. 125 trillioner kubikfod gas i området (3,5 milliarder m3 gas) samlet set.

Tyrkiet, der har en 1500 km lang kyst ud til Middelhavet, en kystlængde, der kun overgås af Grækenland med dets mange øer, har stridtes om havbundsrettigheder med Grækenland i det Ægæiske hav siden 1970erne uden at der er nået et kompromis.

Den Internationale Havretskonvention – som Tyrkiet ikke anerkender – giver øer prioritet over havbunden i nærheden af deres hovedland, en situation, der er en uretfærdighed i Tyrkiets øjne. De græske Cyprioter, der har en kystlinie på 648 km, får broderparten af havbundsrettighederne, selvom en stor del af deres havområde reelt ikke kontrolleres af dem. Siden Tyrkiet invaderede øen i 1974 og påberåbte sig traktatmæssige rettigheder til at beskytte deres minoritet dér, har øens nordvestlige og nordøstlige kystlinie været kontrolleret af den Tyrkisk Cypriotiske Stat, et område, der er anerkendt af Tyrkiet, men ingen andre.

I februar i år offentliggjorde Exxon Mobil opdagelsen af en reserve på mellem 140 og 230 milliarder m3 gas i Zone 10, den største gas opdagelse noget sted i verden i 2019. Dette skete til trods for tidligere forsøg på at blokere efterforskningsoperationerne fra den Tyrkiske flåde. Denne uge offentliggjorde Fatih, at også den have gjort en omfattende opdagelse af gasforekomster i den omstridte zone.

Det Øst Mediterrane Gas Forum (EMGF) har sat sig på hele gas-udvindengen af det østlige Middelhav. Hverken Tyrkiet, Libanon eller Syrien er inviteret med.

I januar i år etablerede en række Middelhavslande et Øst Mediterrant Gas Forum (EMGF), som vil beskæftige sig med spørgsmål som konstruktionen af gasledninger, i første række muligvis til et raffinaderi i Egypten, men senere til Grækenland og europæiske markeder.

Tre lande i det østlige Middelhav – Tyrkiet, Libanon og Syrien – blev ikke inviteret med til at tage del i EMGF, og selv om de en skønne dag skulle få adgang, vil de se sig nødsaget til at passe sig ind i nogle arrangementer, der ikke er planlagt ud fra deres interesser.

 

Tyrkiet viger ikke en tomme

Det, der ser ud til i stedet for at ske er, at USA og Israel smeder en energialliance med Grækenland og Græsk cyprioterne for at bygge en pipeline for det østlige Middelhav (EastMed).

USA’s statssekretær, Mike Pompeo, har været på besøg i Israel for at diskutere denne alliance på et møde d. 21 marts i Jerusalem.

Konsekvenserne for Tyrkiet er oplagte – og helt uacceptable. Et trilateralt partnerskab mellem Grækenland, Cypern og Israel er blevet proklameret og USA vil, i henhold til en lovgivning, der er ved at gå igennem kongressen, støtte det, både hvad angår spørgsmål om indsats og sikkerhed.

Scenen er blevet sat for en strategisk konfrontation i det østlige Middelhav mellem USA og to meget små lande på den ene side, imod det største og stærkeste land i regionen, der hidtil har set det østlige Middelhav som sin indflydelsessfære.

Med to stemmer indenfor Den Europæiske Union og Washington bag dem, har Grækenland og Græsk Cyprioterne haft – overraskende – lidt vanskeligheder med også at få EU bag sig.

Alt dette sker med den omkostning, at det vil udløse nationalistiske antipatier og vække gamle klager til live, som kan vise sig meget vanskelige at holde nede. Gennem de sidste to måneder, har regeringen i Nicosia advaret om, at den vil føre sag mod de, der arbejder på Fatih, som formodes at omfatte kroatere og britiske borgere, og at de i den forbindelse vil gøre brug af en Europæisk arrest ordre.

Den konfrontation, der nu skabes, kan let blive permanent og umulig at rulle tilbage. Tyrkiets reaktion på nyhederne fra EU har været til at forudse.

Der er ikke nogen tegn på at Tyrkiet vil vige tilbage. I stedet for har selv venstrefløjen i den tyrkiske center-oppositionen igangsat en mobilisering for at støtte præsident Erdogans linie. Tyrkiet trækker ikke Fatih tilbage. Det siger tværtimod at det vil sende yderligere to undersøgelsesfartøjer ud, og at det vil beskytte dem, om nødvendigt med deres flåde.

 

David Barchard

David Barchard  har arbejdet I Tyrkiet som journalist, konsulent og universitetslærer. Han skriver regelmæssigt om det tyrkiske samfund, politik, og historie og er for tiden ved at afslutte en bog om det Ottomanske Imperium i det 19nde århundrede.

Kilde:

David Barchard, 2019: Is Turkey heading for a cold war with the EU over offshore Cyprus gas?  Middle East Eye, 18. July 2019.